Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen. (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Første taler er ordfører fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Lovforslaget handler særlig om at styrke sikkerheden i landets fængsler og arresthuse ved at udvide rammerne for kriminalforsorgens sikkerheds- og efterretningsarbejde. Og det er noget, som vi i Socialdemokratiet kun kan være enige i. Lovforslaget er et led i implementeringen af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2018-2021, som vi sammen med regeringen og Dansk Folkeparti indgik tilbage i november, og som en række øvrige partier jo efterfølgende har tilsluttet sig.

For Socialdemokratiet er det særlig vigtigt, at sikkerheden øges, ikke mindst af hensyn til vores fængselsbetjente. Og det er altså meget voldsomme ting, vi oplever lige nu i vores fængsler. Vi ser ugentligt overfald på fængselsbetjente; vi ser også nogle mere makabre overfald, end vi tidligere har set, og en manglende respekt for fængselsbetjente, der jo i bund og grund bare går på arbejde for at sikre, at vi kan have et trygt samfund. Og derfor er det altså ret vigtigt, at vi får adresseret det her.

Lovforslaget strammer op og udvider bl.a. reglerne om fingeraftryk af indsatte, og det giver udvidet adgang til at undersøge elektronik, som indsatte er i ulovlig besiddelse af, og vi får en øget kontrol med terrordømte og radikaliserede indsattes kommunikation med omverdenen. Det er fine forslag, som vi fra Socialdemokratiets side støtter.

Men vi tvivler på, at det er tilstrækkeligt i forhold til at øge sikkerheden. Eksempelvis så vi jo, at en terrormistænkt i Vestre Fængsel for nylig byttede identitet med en besøgende og stak af. Det er udtryk for, at der altså er nogle huller i systemet, og at det er nødvendigt at stramme gevaldigt op. Og derfor skal vi have styrket sikkerheden yderligere – det handler både om mandskab, om uddannelse og om processer, både over for de indsatte, men sådan set også over for de besøgende. Det er helt absurd, at en besøgende kan komme ind og bytte tøj og så blive siddende derinde, mens en indsat kan traske ud i det fri, som om intet var hændt. Så vi bliver altså nødt til at sikre, at sådan noget ikke kommer til at ske igen.

Men lovforslagene, som ligger her, støtter vi og bakker op om.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Når man indgår politiske aftaler, er man også forpligtet til at overholde dem efterfølgende. Vi lavede sidste år en aftale med regeringen og Socialdemokratiet, en ny flerårsaftale om kriminalforsorgen, og jeg synes faktisk i al beskedenhed, at forligspartierne godt kan klappe sig selv på skulderen, for det var faktisk en rigtig fornuftig aftale, der dengang blev indgået. Et par af de elementer, som ligger i lovforslaget her, er jo en opfølgning på den aftale, vi indgik.

Kriminalforsorgen får fremadrettet meget bedre mulighed for at kunne indsamle, opbevare, bruge og dele informationer om de indsatte med andre myndigheder. Det ser vi som et rigtig fornuftigt skridt, fordi kriminalforsorgen i mange tilfælde kan ligge inde med oplysninger om de indsatte, som både kan have interesse for andre offentlige myndigheder i forhold til sikkerhed, men også fordi det giver et fantastisk godt kendskab til de mennesker, det handler om. Derfor er det selvfølgelig afgørende, at man kan have den her information, at man kan bruge den, og at man får mest muligt ud af den. Så den del støtter vi helt afgjort.

Det ligger også i aftalen, at de ansatte i kriminalforsorgen, fængselsbetjentene, fremadrettet kommer til at overtage de opgaver for politiet, der har med transport at gøre. Det tror vi er rigtig fornuftigt, og vi tror i øvrigt, det er en god opgave at lægge over til kriminalforsorgen, hvor man har stor erfaring med håndtering af de indsatte. Så det kan vi selvfølgelig også bakke fuldstændig op om. Og vi kan selvfølgelig også bakke op om, at fængselsbetjentene og transportbetjentene skal have fuldstændig de samme magtbeføjelser, som vores politibetjente har i dag. Det støtter vi også.

Så er der hele spørgsmålet om strafceller. Det er jeg nødt til at sige at vi simpelt hen har behov for at få yderligere uddybet i udvalgsarbejdet. Vi har behov for at se, hvor meget det her kommer til at lempe på den ordning, vi har i dag. Der er ingen tvivl om, at det er meget vidtgående, hvis folk sidder i en strafcelle i op til 4 uger, men vi har simpelt hen behov for at se, hvad det eventuelt kan få af følger, hvis vi vedtager den her mildere model. Men det følger vi op på på et senere tidspunkt i udvalgsarbejdet.

Så ligger der den del, der har med foto og fingeraftryk af varetægtsarrestanter at gøre. Vi har lige haft en sag fra Vestre Fængsel, hvor en person, der absolut ikke skulle være sluppet ud, alligevel formåede at slippe igennem. Det siger sig selv, at det selvfølgelig ikke holder, og derfor er det jo fint, at regeringen kommer med et forslag her. Man kunne med fordel stramme det en lille smule og sige, at også de personer, der skal ind og tale med de her mennesker, skal have taget et billede og et fingeraftryk, så man er fuldstændig sikker på, at man vil kunne identificere dem på et senere tidspunkt. Hvad det vil indebære, må vi jo så have uddybet i Retsudvalget. Men her er i hvert fald, synes vi, en mulighed for, at man kunne gøre det en lille smule bedre og en lille smule sikrere end det, vi kender til.

Alt i alt er forslaget godt, og det er jo også initiativer, vi støtter. Jeg tror ikke, det bliver slutningen på den store diskussion om, hvordan vi skal håndtere hele sikkerhedsspørgsmålet i vores fængsler og arresthuse. Der har vi altså et stykke vej endnu at gå. Jeg tror, det er helt afgørende, at vi får nogle flere fængselsbetjente, både så man oplever, at man er en del af et stærkt fagligt fællesskab ude i vores institutioner, men også så man kan følge det rigtigt på sikkerhedsfronten, at der er folk nok til at tage sig af det.

Det åbner jo også for en diskussion. Nu åbner vi om et ganske kort øjeblik officielt den nye midlertidige politiskole i Vestdanmark. Jeg synes, det her åbner for en diskussion af, om man i virkeligheden ikke skulle have en uddannelsesinstitution for fængselsbetjente i det vestlige Danmark. Men det er jo en diskussion, vi må tage i forligskredsen og i Retsudvalget på et senere tidspunkt. Jeg tror ikke, vi bliver færdige med at snakke om det her spørgsmål foreløbig i hvert fald. Tak for ordet.

Velbekomme. Der er ingen korte bemærkninger, så næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, der ligger foran os, er jo et lovforslag, der allerede udmønter en aftale, en flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi, en aftale, der har været debatteret og publiceret i vidt omfang hidtil. Jeg har jo hørt mine to forgængere her på talerstolen i den grad gå i detaljer på fin vis omkring forslaget her, så derfor bliver det en kort summarisk gennemgang.

Jeg kan i hvert fald sige, at fra Venstres side hilser vi med glæde, at kriminalforsorgen får mulighed for at styrke efterretningsarbejdet og også at bruge og dele de oplysninger, man får ind, også omkring besøgende. Det er vigtigt. Lige så vigtigt er det, at vi får styrket politiet mest muligt, og det gør vi jo bl.a. ved at give kriminalforsorgen arrestanttransporten, også det er med her. Der skal være øget kontrol for afskæring af terrordømtes og radikaliseredes kommunikation med omverdenen. Det gælder, uanset om det er via telefon, skrift, møder eller lignende. Også det er der taget højde for.

Endelig har velsagtens den seneste Olsen-bande-sag, hvor man byttede med en indsat, jo gjort, at der nu skal være mulighed for at optage fingeraftryk. Det virker også helt naturligt. Brugen af strafceller over for mindreårige kommer vi tilbage til, også efter hvad jeg hørte fra Dansk Folkepartis side. Og endelig begrænser man den sædvanlige erstatningsadgang for folk, der bliver udsat for forskellige former for tvangsindgreb. Det må man også finde sig i, når man har skiftet bopæl til en fængselscelle.

Så Venstre kan i det hele støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er et led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om kriminalforsorgens økonomi. Andre partier har efterfølgende tilsluttet sig den her aftale. Det har vi i Enhedslisten som bekendt ikke, og derfor kan man heller ikke forvente, at vi har en positiv holdning til det samlede lovforslag.

Flerårsaftalen om kriminalforsorgen er i høj grad præget af indgreb og restriktioner i de indsattes afsoningsforhold. Denne udvikling er ikke til gunst for de indsattes muligheder for at forbedre sig konstruktivt på en fremtidig tilværelse uden kriminalitet; resocialisering plejer man at kalde det.

Men i Enhedslisten mener vi også, at flere indgreb og restriktioner risikerer at blive til skade for sikkerheden i fængslerne og for trygheden for både personale og indsatte. Den konfrontatoriske linje, som præger aftalen og det aktuelle lovforslag, kan kun bidrage til en nedkøling af klimaet i fængslerne og til en forringelse af relationerne mellem personale og indsatte. Og gode, konstruktive relationer mellem ansatte og indsatte er kernen i den såkaldte dynamiske sikkerhed i vores fængsler. Det har ikke mindst Fængselsforbundet gentagne gange fremhævet. Den konfrontatoriske linje risikerer helt enkelt at udløse mere uro i fængslerne, flere voldsepisoder og flere trusler mod personalet. Hverdagen bliver altså mere utryg for både ansatte og indsatte. Det er i hvert fald vores bekymring i Enhedslisten.

Disse overordnede synspunkter er hovedårsagen til, at vi ikke kunne tilslutte os aftalen. Når det så kommer til de enkelte led i det her lovforslag, er der nogle uklarheder, som vi håber at kunne få nærmere belyst gennem justitsministerens svar på de skriftlige spørgsmål, som vi sender over i forbindelse med lovforslaget.

Vi ser dog med tilfredshed på tanken om at begrænse brugen af isolation som disciplinærstraf, kaldet strafcelle, mod 15-17-årige indsatte, som vi jo slet ikke mener burde være i fængsel, men som alligevel af den ene eller anden årsag ender i en fængselscelle. Ifølge lovforslaget skal straffen for unge begrænses til højst 7 dage, og i bemærkningerne forudsættes det, at varigheden af en strafcelleanbringelse i alle alment forekommende tilfælde begrænses til 3 dage. Hvis der er tale om vold mod personalet, skal de unge indsatte dog fortsat kunne straffes med op til 4 ugers strafcelle.

I bemærkningerne til lovforslaget henvises til anbefalingerne fra bl.a. Europarådets Torturkomité, som har givet udtryk for bekymring over brugen af isolation som disciplinærstraf, særlig i forhold til unge under 18 år. I Enhedslisten finder vi det både overraskende og skuffende, at lovforslaget kun delvis imødekommer anbefalingerne. Her vil jeg også henvise til nogle af de høringssvar, som er kommet til lovforslaget. Jeg må sige, at jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke imødegår alle de anbefalinger, som ligger.

I Enhedslisten finder vi principielt, at ansvaret for undervisningen, som det her lovforslag også omhandler, i fængslerne, og det er gældende for både afsonere og dem, der sidder i varetægt, burde ligge hos det almindelige skolevæsen og dermed høre under undervisningsministerens ressortområde svarende til den ordning, man har i Norge. En sådan løsning burde i højere grad kunne føre til, at de indsatte tilbydes undervisning på et niveau, som står mål med niveauet i skolerne uden for fængslerne, og dermed kan vi opnå en bedre resocialisering, altså få de kriminelle på ret køl igen, hvilket vel egentlig må være formålet med, at vi straffer.

I Enhedslisten finder vi det også en smule underligt, at det nu er kriminalforsorgen, der skal være efterretningstjeneste. Det er ikke kriminalforsorgens opgave at være efterretningstjeneste. Det har vi politiet, det har vi PET til, og det gør de sådan set ganske udmærket. Med det her lovforslag vil der blot blive lagt endnu flere opgaver over på kriminalforsorgen, som er meget hårdt presset i forvejen. Der ønsker vi i Enhedslisten, at kriminalforsorgen bruger deres tid på det, de skal, nemlig at sikre en god resocialisering, og ikke på at lave efterretning inde i fængslerne. Det har vi altså både PET og politiet til.

Derudover opfatter vi i Enhedslisten generelt det her lovforslag som et meget stort indgreb i retten til både privat- og familieliv. Med lovforslaget kan indsatte og deres pårørende blive overvåget i en helt anden grad, end de kan i dag, hvilket også kommer til udtryk som bekymring i de fleste af høringssvarene.

Med andre ord kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er fru Christina Egelund. Værsgo.

Mange tak. Regeringen indgik sidste år en flerårsaftale med kriminalforsorgen. Aftalen havde til formål at skabe rammerne for en moderne og en stærk kriminalforsorg og havde fokus på at styrke sikkerheden i fængslerne og på at bekæmpe banderne og de mange bandemedlemmer, der heldigvis nu sidder bag tremmer.

Med lovforslaget, som vi behandler, udmønter vi en række initiativer fra den aftale. Vi indfører bl.a. øget kontrol med terrordømte og radikaliserede indsattes kommunikation med omverden, ligesom kriminalforsorgen får mulighed for at fotografere og optage fingeraftryk af alle varetægtsfængslede. Vi giver hermed kriminalforsorgen nogle redskaber, som styrker deres arbejde, øger sikkerheden og sikrer, at der kan sættes konsekvent ind over for indsatte, som ikke respekterer fængslernes regler.

Det er positivt, det er gode redskaber, og Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak for det. Næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet. Tag den bare med ro; det går stærkt i dag. Velkommen til.

Tak for ordet. Vedrørende lovforslag L 21: Det er jo flere initiativer vedrørende kriminalforsorgens område og arbejde. Det er en aftale, der oprindelig blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Og vi har så tilsluttet os efterfølgende sammen med Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Derfor bakker vi også op om de forslag, der ligger her, men jeg har nogle konkrete bemærkninger til dem.

Vi mener, at det er fornuftigt og afbalanceret, at kriminalforsorgen gives mulighed for at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation. Lovforslaget her er bl.a. udmøntet på baggrund af den seneste fangeflugt fra Vestre Fængsel, som jo blev omtalt i medierne.

Vi synes også, det er rigtig fornuftigt, at justitsministeren vil begrænse brugen af strafcelle over for mindreårige. Flere nationale og internationale undersøgelser viser, at særlig mindreårige og unge er en udsat risikogruppe, når det kommer til brug af isolation som disciplinærstraf. Vi mener så bare ikke, at man nødvendigvis går helt langt nok. Og her vil jeg gerne nævne, at Børnerådet, som vi er enige med her, siger, at udadreagerende adfærd blandt mindreårige bør følges op med konfliktforebyggende indsatser i stedet for sådan en strafcelle, idet isolation alene har karakter af straf og ikke forebygger nye voldstilfælde. Derfor er vi sådan helt grundlæggende imod at isolere unge, og derfor vil vi gerne helt af med muligheden. Og det vil vi gerne have mulighed for at snakke videre med ministeren om i forligskredsen.

Så får kriminalforsorgen mulighed for at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation. Kriminalforsorgen gives også mulighed for uden retskendelse at gøre sig bekendt med indholdet af elektroniske effekter, som en indsat har i sin besiddelse. Overdragelse af transporten af visse arrestanter til kriminalforsorgen overgår fra politiet til kriminalforsorgen. Det synes vi også er rigtig positivt, altså at kriminalforsorgen får mulighed for at lave nogle mere borgerrettede politiopgaver.

Forslaget om kriminalforsorgens mulighed for at indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, samt forslaget om øget kontrol med terrordømte eller andre, som kriminalforsorgen skønner til at være radikaliserede eller ekstremistiske, er så et forslag, som møder kritik fra Institut for Menneskerettigheder og Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Og her er der også en bekymring fra Røde Kors om, at kriminalforsorgen får en mulighed for at behandle oplysninger fra gæster.

Det mener Røde Kors vil påvirke det resocialiserende arbejde, ligesom risikoen kan afskrække nogle fra at være frivillige besøgsvenner, og det mener Røde Kors er et stort tab. Og Røde Kors mener ikke, at det er nødvendigt for kriminalforsorgen at behandle oplysninger om Røde Kors' frivillige besøgsvenner og mentorer i mere vidtgående omfang end i dag. Og derfor vil jeg egentlig gerne foreslå justitsministeren, at han netop kan invitere forligspartierne til at drøfte de elementer, der sådan er særlig fokus på i de her høringssvar.

Jeg skal hilse fra Radikale og sige, at de også rigtig gerne vil have mulighed for at drøfte de bemærkninger, jeg er kommet med her i dag, yderligere i forligskredsen. Og det håber jeg meget justitsministeren lige vil nikke til her fra talerstolen.

Men alt i alt er vi for lovforslaget, og jeg skal også hilse fra De Radikale og sige, at det er de også.

Tak for det, også for at tale på De Radikales vegne. Og næste taler er så ordfører for SF, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

SF har tilsluttet sig flerårsaftalen for kriminalforsorgen, og derfor ser vi positivt på det her lovforslag. Der er blandt nogle af høringssvarene nogle ting, som vi synes er relevante at få ind i arbejdet, og vi forventer, de bliver en del af udvalgsarbejdet. Det, vi kigger på, er især tre ting.

Den ene er, at Advokatrådet peger på, at kriminalforsorgen bør godtgøre, hvorfor de konkret gennemfører et indgreb som f.eks. overvågning af besøg.

Den anden ting er, at Røde Kors skriver til os, at de ikke finder det nødvendigt at overvåge deres frivillige. Og jeg synes, det kunne være relevant at få en diskussion om, om man kunne undtage den slags ngo'er.

Den tredje ting, vi kan se, er, at Børnerådet anbefaler et kontrolorgan til at sikre overholdelsen af menneskerettighederne. Også det er vi positive over for.

Så en generel tilslutning til lovforslaget, men med den bemærkning, at vi i udvalgsarbejdet gerne vil bringe især de her tre elementer ind i debatten.

Tak for det. Og den sidste ordfører i række er hr. Naser Khader for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Bandekonflikten har skabt stor utryghed og har vist, hvor hårdkogte kriminelle kan være i vores lille land. Justitsministeren har foreslået at indføre en række initiativer, der skal bekæmpe den her hårde og voldelige kriminalitet. Det har helt konkret betydet, at flere af de hårdkogte banditter sidder i forskellige fængsler i stedet for at gå på vores gader og stræder. Og det er meget positivt.

Regeringen har også sammen med et bredt udvalg af Folketingets partier lavet en ny aftale for kriminalforsorgens virke de næste år. Aftalen indeholder en række elementer, som vi også skal implementere ved lov. Det gælder især kriminalforsorgens mulighed for at bedrive sikkerheds- og efterretningsarbejde. Når de indsatte i så stor grad er organiseret, skal forsorgen også have værktøjerne til at håndtere det. Det gælder ikke kun bandemedlemmer, men også dem, der er blevet radikaliseret, og dem, der er blevet ekstreme i fængslerne.

Kriminalforsorgen skal have mulighed for at holde øje med de allermest hårdkogte kriminelle og personer, der kan risikere at blive radikaliseret. I fængslerne er det fængselsbetjente og kriminalforsorgen, der bestemmer. Derfor skal de også have det retlige grundlag til at kunne holde øje med de indsatte. Det er helt naturligt. Desuden indeholder forslaget også en række bestemmelser om forsorgens daglige arbejde, herunder eksempelvis transport af fanger. De ansatte i kriminalforsorgen skal have de bedste værktøjer, så de kan føle sig trygge, og så de kan bidrage til arbejdet med at forhindre radikalisering i fængslerne.

Alt i alt et udmærket lovforslag, som vi støtter.

Tak for det. Det går stadig væk hurtigt. Der er ingen korte bemærkninger, så vi er nået til ministeren. Værsgo til justitsministeren.

Tak, og også tak til ordførerne i denne sag for en positiv modtagelse af lovforslaget. Regeringen har jo, som det også har været nævnt, sidste år indgået en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen sammen med hovedparten af Folketingets partier. Aftalen skal skabe rammerne for en moderne og stærk kriminalforsorg, der skal bidrage til, at Danmark er et trygt og sikkert samfund. Jeg er glad for den brede opbakning til den udmøntning af aftalen, som vi lægger op til med forslaget her.

Der sættes med forslaget fokus på at styrke sikkerheden for de ansatte i landets fængsler og på bekæmpelse af bandekriminalitet. Der lægges i den forbindelse op til at styrke kriminalforsorgens sikkerheds- og efterretningsarbejde, så kriminalforsorgen bliver bedre i stand til løbende at vurdere trusler og risici og videregive oplysninger til bl.a. politiet. For at understøtte det arbejde skabes der med lovforslaget en udtrykkelig lovgivningsmæssig ramme for kriminalforsorgens håndtering af oplysninger om indsatte og personer, som de har kontakt til.

Kriminalforsorgen har de senere år oplevet udfordringer med radikalisering og ekstremisme i landets fængsler. Og derfor foreslår vi, at der indføres en øget kontrol med terrordømte og radikaliserede indsattes kommunikation med omverdenen. Det bliver bl.a. muligt at overvære deres besøg og aflytte telefonsamtaler, og det skal jo være med til at modvirke, at de bliver fastholdt i et radikaliseret eller ekstremistisk miljø.

Desuden foreslår vi, at kriminalforsorgen skal have mulighed for uden retskendelse at undersøge indholdet af mobiltelefoner og andre elektroniske genstande, som de indsatte jo ikke må have hos sig i fængslerne. Lignende regler gælder allerede for kriminalforsorgens adgang til breve og andre optegnelser.

Vi foreslår derudover, at kriminalforsorgen får mulighed for at fotografere og optage fingeraftryk af alle varetægtsarrestanter. Det er således afgørende, at den pågældende kan identificeres, hvis der f.eks. sker en undvigelse.

I flerårsaftalen er det desuden fastsat, at kriminalforsorgen skal overtage størstedelen af politiets opgaver med transport af bl.a. arrestanter. Vi foreslår i den forbindelse, at kriminalforsorgens personale selvfølgelig skal have mulighed for at anvende magt over for alle de persongrupper, som de fremover skal transportere, så de f.eks. kan forhindre en undvigelse.

Vi foreslår desuden at ændre regler om erstatning i anledning af indgreb over for ansatte, så reglerne bedre tager højde for virkeligheden i fængslerne. Forslaget indebærer, at adgangen til erstatning i visse tilfælde begrænses i forhold til de gældende regler. Endelig indeholder forslaget nogle initiativer vedrørende forholdene for indsatte under 18 år med hensyn til undervisning og brugen af strafcelle, som begrænses for denne aldersgruppe.

Igen: Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene, og jeg har noteret mig bemærkningen fra Alternativet og Alternativet på vegne af De Radikale, og fra Dansk Folkepartis side blev der også nævnt et spørgsmål; det var så om strafcellerne. Det kan selvfølgelig foregå i udvalgsarbejdet. Jeg synes, det er meget relevant, at vi på det kommende forligskredsmøde lige vender det her, og det kommende forligskredsmøde er her midt i november. Så det har vi tid til, synes jeg, altså lige at få det hele vendt dér i forhold til de tvivlsspørgsmål, der måtte være. Og så ser jeg i øvrigt frem til den videre behandling her i Folketinget. Tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.