Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 209
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 209
–
bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Kan
ministeren bekræfte, at der med lovforslaget sker en grundlæggende ændring
af ”Min Plan”, som reelt vil have store konsekvenser for administrationen
i jobcen-
tre, a-kasser og ikke mindst for borgerne, som fremover skal orientere sig flere ste-
der, og ikke længere direkte vil kunne udlede af ”Min Plan”, hvad de er forpligtet
til? Der henvises bl.a. til høringssvaret fra KL og Danske A-kasser.”
Svar:
Det indgår i den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at det
bliver obligatorisk for alle, der modtager en indsats i jobcentret, at modtage Min
Plan med tilbud m.v. digitalt på Jobnet. Samtidig skal redskabet fornys, så det un-
derstøtter borgerens aktive deltagelse i egen sag, dvs. bliver lettere at bruge. Det er
således intentionen, at det skal blive nemmere for borgerne at orientere sig og ska-
be et overblik over egen indsats. Det medfører, at brugen af Min Plan skal ændres,
hvilket også vil få betydning for administrationen i jobcentre og a-kasser, ligesom
nogle borgere skal vænne sig til en ny måde at bruge Min Plan på.
Min Plan skal indeholde oplysninger om de aftaler om bl.a. jobsøgning, samtaler
og tilbud, som indgår i indsatsen, og vil derfor give borgeren overblik over, hvilke
aktiviteter, han/hun skal deltage i. Konkrete afgørelser og vejledning om bl.a. for-
hold, der kan have betydning for borgerens ydelse (sanktioner), skal dog fremsen-
des til e-Boks.
Det er ikke nyt, at borgerne skal orientere sig i e-Boks. Med reglerne om digital
post er det allerede obligatorisk, at borgere over 15 år skal være tilsluttet offentlig
digital post, ligesom borgeren selv har ansvaret for at holde øje med, om der kom-
mer post i e-Boks (såfremt vedkommende ikke er undtaget herfor). En lang række
offentlige myndigheder, herunder sundhedsvæsenet, bruget e-Boks, fx ved indkal-
delse til undersøgelse m.v.
Samtidig skal jeg bemærke at der for mange målgrupper i LAB allerede i dag er et
krav om, at afgørelser skal sendes ved siden af Min Plan. Derfor anvender kommu-
15. april 2019
J.nr.
2018-5657