Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der i lovforslagets bemærkninger pkt. 2.8.2.1 side 74, står følgende: ”Forslaget medfører, at egentlige afgørelser, som kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post til personen. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kan bruge ”Min Plan” som en afgørelse”, herunder hvordan dette forslag er kommet ind i lovforslaget? I svaret bedes ministeren ligeledes besvare følgende spørgsmål:
- Betyder forslaget, at borgere fremadrettet både skal orientere sig i ”Min Plan” og e-Boks, hvor de tidligere udelukkende har skullet orientere sig i ”Min Plan”, der har indeholdt alle væsentlige vejledninger og afgørelser?
- Vurderer ministeren, at forslaget lever op til lovforslagets formål om at skabe en forenklet og gennemskuelig beskæftigelsesindsats?
- Hvilke administrative og økonomiske konsekvenser har forslaget, herunder omfanget af udgifterne for kommuner, der fremover skal udarbejde og afsende breve til e-Boks m.v.?
- I hvilken politisk aftale (med eksplicit henvisning til tekst) er der fundet politisk flertal for at gennemføre den pågældende ændring?
Dato: 11-04-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats