L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 209 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 209

Folketinget 2018-19

Fremsat den 27. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Afsnit I

Formål, ansvar for indsatsen og målgrupper

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Formålet med denne lov er at bidrage til et velfunge‐

rende arbejdsmarked ved at

1) bistå jobsøgende med at finde job,

2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med virksom‐

hedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning

mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af ar‐

bejdskraft,

3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå

eller fastholde et job, herunder personer med begræns‐

ninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet

beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig til‐

knytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvfor‐

sørgelse, og

4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med

henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse på almindeli‐

ge vilkår.

Stk. 2.

For personer, som har brug for en indsats, tilrette‐

lægges indsatsen med henblik på varig arbejdsmarkedstil‐

knytning, og således at den kan gennemføres på så kort tid

som muligt under hensyn til personens forudsætninger og

behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarke‐

det. Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle

sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Kapitel 2

Ansvar for indsatsen

Kommunerne

§ 2.

Kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov vare‐

tages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og un‐

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

I denne lov dækker begrebet jobcenter også en

eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsat‐

sen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Begrebet

dækker tillige over en anden enhed i kommunen, der vareta‐

ger indsatsen over for personer omfattet af § 6, som skal ha‐

ve en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i denne lov eller § 13 e

i lov om sygedagpenge.

Inddragelse af arbejdsløshedskasserne

§ 3.

Arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under kon‐

taktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne med‐

lemmer i det omfang, det fremgår af loven.

§ 4.

Arbejdsløshedskasserne kan udføre opgaver som an‐

den aktør for egne medlemmer, jf. § 17 a i lov om organise‐

ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og

regler udstedt i medfør af § 17 b i samme lov.

Inddragelse af andre aktører

§ 5.

Kommunen kan overlade det til andre aktører at ud‐

føre opgaver og træffe afgørelse, jf. § 17 a i lov om organi‐

sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og

regler udstedt i medfør af § 17 b i samme lov. Ansvaret for

indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Kapitel 3

Målgrupper, visitation og tidsperioder

Målgrupper

§ 6.

Der er følgende målgrupper i denne lov:

BE007961

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/15906

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

10)

11)

12)

13)

Personer, som modtager dagpenge efter lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v.

Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate

personer under 30 år med en erhvervskompetencegi‐

vende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller

overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og

som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven.

Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og akti‐

vitetsparate personer under 30 år med en erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse, som modtager kon‐

tanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv so‐

cialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktions‐

programmet efter integrationsloven.

Uddannelsesparate personer under 30 år uden en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro‐

duktionsprogrammet efter integrationsloven.

Aktivitetsparate personer under 30 år uden en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro‐

duktionsprogrammet efter integrationsloven.

Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sy‐

gedagpenge.

Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.

Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.

Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret

til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig

virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat

arbejdsevne efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisite‐

rede omfattet af nr. 10.

Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset

fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.

Personer, der modtager førtidspension efter lov om

social pension eller efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke

opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp

til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter

lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven,

samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrati‐

onsloven.

Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et

landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som

kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Opgørelse af tidsperioder

§ 9.

Perioder i §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk.

2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1,

om ret og pligt til tilbud, opgøres for personer omfattet af:

1) § 6, nr. 1, som sammenlagt ledighed.

2) § 6, nr. 2-5 og 7-10, som en sammenhængende periode

på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten

kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, res‐

sourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, res‐

sourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledig‐

hedsydelse eller revalideringsydelse. Ved et ydelses‐

skift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny perio‐

de, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2.

Perioder efter stk. 1 regnes for personer omfattet

af:

1) § 6, nr. 1, fra indplacering i en dagpengeperiode.

2) § 6, nr. 2-5, fra første henvendelse til kommunen om

hjælp. For personer, som overgår fra at være omfattet

af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 el‐

ler 3, påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for

overgangen til den nye målgruppe.

3) § 6, nr. 7 og 8, og nr. 9, som modtager ledighedsydelse,

fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressource‐

forløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.

4) § 6, nr. 10, fra overgangen til et revalideringsforløb ef‐

ter kapitel 21.

Stk. 3.

For personer, som er omfattet af bestemmelserne

om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevali‐

dering, påbegyndes ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydel‐

sesskift.

Stk. 4.

For personer, der modtager overgangsydelse og er

omfattet af § 6, nr. 2-5, som overgår til at modtage uddan‐

nelses- eller kontanthjælp, alene fordi de opfylder opholds‐

kravet i lov om aktiv socialpolitik, påbegyndes der ikke en

ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

Stk. 5.

For personer, der modtager overgangsydelse, som

overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive

omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes der en ny periode

efter stk. 1, selvom der ikke sker et ydelsesskift.

Stk. 6.

For personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, regnes perioder i § 48, stk. 2, om jobrettet

uddannelse dog som en sammenlagt periode med ledigheds‐

ydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet

uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er opfyldt.

Bemyndigelsesbestemmelse om opgørelse af tidsperioder og

om krav til forudgående perioder med visse offentlige

forsørgelsesydelser m.v.

§ 10.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgø‐

relse af henholdsvis sammenlagte og sammenhængende pe‐

rioder i § 9, stk. 1, herunder om medregning af perioder med

ansættelse med løntilskud og om, hvornår en sammenhæn‐

gende periode anses for afbrudt.

§ 7.

Loven omfatter tillige beskæftigede personer, der kan

få en indsats efter reglerne i afsnit VII om indsatsen over for

beskæftigede m.v. og afsnit VIII om understøttelse af indsat‐

sen.

Visitation

§ 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvor‐

dan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges ud‐

dannelses- eller beskæftigelsespotentiale.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,

hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder

med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i

forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,

som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som voksenlærling

efter kapitel 23 og ved opkvalificering i forbindelse med an‐

sættelse efter kapitel 24.

Afsnit II

Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

og tilmelding som jobsøgende

Kapitel 4

Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

Bistand til job- og uddannelsessøgende

§ 11.

Jobcenteret har til opgave at bistå jobsøgende med

at finde job.

Stk. 2.

Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør føl‐

gende:

1) Vejleder jobsøgende om at søge job ved fx at anvende

funktionerne på Jobnet og Workindenmark.

2) Understøtter målrettede og effektive match mellem le‐

dige og arbejdsgivere.

3) Henviser ledige til et konkret job efter aftale med en ar‐

bejdsgiver.

4) Indhenter og videregiver information om beskæftigel‐

sesmuligheder.

Stk. 3.

Jobcenteret kan pålægge personer omfattet af § 6,

nr. 1, 2 og nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,

at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med

jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende. Jobcente‐

ret kan pålægge personer omfattet § 6, nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, at søge relevante konkrete fleksjob.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen kan bistå egne ledige med‐

lemmer med at finde job.

§ 12.

Jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende

information og vejledning om følgende:

1) Mulighederne for job og uddannelse.

2) Indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22.

3) Andre aktiviteter efter denne lov.

Bistand til arbejdsgivere

§ 13.

Jobcenteret har til opgave at bistå private og offent‐

lige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og for‐

midling af ledige.

Stk. 2.

Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør føl‐

gende:

1) Vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere

kontakt til jobsøgende ved fx at anvende funktionerne

på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

2) Understøtter målrettede og effektive match mellem ar‐

bejdsgivere og ledige.

3) Aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser én

eller flere ledige til et konkret job.

4) Opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge

og screene ledige og formidle relevante ledige.

§ 14.

Jobcenteret kan tilbyde arbejdsgivere information

og vejledning om:

1) Arbejdskraft- og uddannelsesforhold.

2) Indlæggelse af job på Jobnet for Arbejdsgivere.

3) Mulighederne for etablering af fx virksomhedspraktik

efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel

12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetilskud

efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med

ansættelse efter kapitel 24.

Stk. 2.

Jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomheds‐

service, der har til formål at fremme en aktiv indsats over

for ledige og personer, som har problemer med at fastholde

job. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den

enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under

etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet

for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbin‐

delse med ansættelsen.

§ 15.

Jobcenteret og en arbejdsgiver kan indgå en partner‐

skabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virk‐

somhedspraktik efter kapitel 11.

Stk. 2.

Inden for rammerne af aftalen kan arbejdsgiveren

iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter ka‐

pitel 14 og tilknytte en mentor efter kapitel 26.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren kan få tilskud til faktisk afholdte

udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til admi‐

nistration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen. Arbejdsgi‐

veren skal dokumentere de faktiske afholdte udgifter.

§ 16.

Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgøren‐

de har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet

af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand

med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er

hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde

retsstridig.

Bistand til særlige aktiviteter

§ 17.

For at fremme beskæftigelse og modvirke ubalance

på arbejdsmarkedet kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte

til jobsøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige

aktiviteter, der medvirker til, at jobsøgende finder job, og ar‐

bejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.

Stk. 2.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter

og støtte, der retter sig mod særlige uddannelses- eller ar‐

bejdsområder, jobsøgende med særlige kvalifikationer eller

behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning

og lignende.

Bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og

uddannelsessøgende og arbejdsgivere

§ 18.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om hen‐

visning til et konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særli‐

ge aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft

og om støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse

med overtagelse af job.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

Tilmelding af jobsøgende i jobcentre, joblog m.v.

§ 19.

En person kan registrere sig som jobsøgende i job‐

centeret.

Stk. 2.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som

ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpen‐

gegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som jobsøgen‐

de i jobcenteret på den første ledighedsdag.

Stk. 3.

Personer, der har ansøgt om eller modtager kon‐

tanthjælp, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov

om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret vurderer, er job‐

parate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig

som jobsøgende i jobcenteret. For jobparate skal det ske ved

første henvendelse om hjælp, og for åbenlyst uddannelses‐

parate skal det ske senest efter 1 uge fra første henvendelse

om hjælp.

§ 20.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, nr. 4, som vurde‐

res åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager le‐

dighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende.

Stk. 2.

Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres

i en joblog på Jobnet. Personer omfattet af § 6, nr. 1, kan og‐

så dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskas‐

sens digitale joblog. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, kan være fritaget for at doku‐

mentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog efter § 75,

stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsesbestemmelse om registrering, tilmelding og

afmelding og om jobsøgning og joblog

§ 21.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om registrering, tilmelding og afmelding som jobsøgende,

jobsøgning og joblog.

Afsnit III

Cv, kontaktforløb, planer m.v. og jobrettet uddannelse

Kapitel 6

Cv-oplysninger

§ 22.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 og 7, som ik‐

ke er i job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9,

som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, skal registrere cv-

oplysninger på Jobnet. Det samme gælder personer omfattet

af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven.

Stk. 2.

Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om

kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som vur‐

deres åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, skal angive mindst et jobmål i forbindelse

med registrering af cv-oplysninger.

Tidspunkt for registrering af cv-oplysninger

§ 23.

Cv-oplysningerne skal være registreret på Jobnet og

gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og se‐

nest:

2 uger efter tilmelding som jobsøgende for personer

omfattet af § 6, nr. 1.

2) 3 uger efter tilmelding som jobsøgende for personer

omfattet af § 6, nr. 2.

3) 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp

for personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åben‐

lyst uddannelsesparate.

4) 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for personer

omfattet af § 6, nr. 9.

Stk. 2.

Cv-oplysningerne for personer omfattet af § 6, nr.

12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven, registre‐

res umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke

er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, nr. 6 og 7, som ikke er i

job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8 og 10, begyn‐

der arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med kontakt‐

forløbet efter kapitel 7 eller opfølgningsforløbet efter lov om

sygedagpenge, og registrering af oplysningerne sker hurtigst

muligt.

Stk. 4.

Personer omfattet af stk. 1 skal løbende opdatere

cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at op‐

lysningerne er fyldestgørende.

Stk. 5.

Cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 2 og

3 skal løbende opdateres, og jobcenteret skal løbende følge

op på, om oplysningerne er fyldestgørende. Cv-oplysninger‐

ne kan efter aftale mellem jobcenteret og personen gøres til‐

gængelige for søgning for arbejdsgivere.

Stk. 6.

Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængeli‐

ge for søgning på Jobnet, skal straks gøres tilgængelige for

søgning, hvis personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modta‐

ger ledighedsydelse, efter afmelding på ny tilmelder sig som

jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.

Bistand og adgang til cv-oplysninger

§ 24.

Jobcenteret skal yde bistand til personer, der skal re‐

gistrere cv-oplysninger, hvis personen anmoder herom.

Samme pligt har arbejdsløshedskasserne over for egne med‐

lemmer.

Stk. 2.

Staten og kommunen har adgang til de cv-oplys‐

ninger, som personen har oplyst på Jobnet. Arbejdsløsheds‐

kassen har adgang til cv-oplysningerne for egne medlem‐

mer.

Cv-samtale for dagpengemodtagere

§ 25.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløs‐

hedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende

holde en samtale med personen, hvor det sikres, at cv-oplys‐

ningerne er fyldestgørende, jf. dog § 106. Samtalen holdes

ved personligt fremmøde. Samtalen skal dog ikke holdes,

hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmel‐

ding som jobsøgende.

Stk. 2.

Arbejdsløshedskassen begynder ved samtalen sam‐

men med personen at udarbejde forslag til indhold i perso‐

nens »Min Plan« efter kapitel 8 og aftaler med personen,

hvordan jobsøgningen kan understøttes.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemyndigelsesbestemmelse om cv

§ 26.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om indhold i cv-oplysningerne, hvordan de skal registreres

og om cv-samtaler.

Kapitel 7

Kontaktforløb m.v.

§ 27.

For personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10, tilret‐

telægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontakt‐

forløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til

personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets

behov, jf. dog § 106. For personer, der skal have et uddan‐

nelsespålæg, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret det

fleksible kontaktforløb efter 1. pkt. under hensyn til et ud‐

dannelsesmål, jf. § 30. Personer omfattet af § 6, nr. 6, har et

opfølgningsforløb efter lov om sygedagpenge.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på bar‐

sel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv social‐

politik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselspe‐

riodens afslutning tilbyde en jobsamtale.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til mindst 3

jobsamtaler med jobcenteret.

Formål

§ 28.

Kontaktforløbet har følgende formål:

1) At personer omfattet af § 6, nr. 1, 2 og nr. 9, som mod‐

tager ledighedsydelse, opnår henholdsvis ordinært job

eller ansættelse i fleksjob hurtigst muligt.

2) At personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, opnår or‐

dinært job hurtigst muligt, eller hvis dette ikke er umid‐

delbart realistisk, er formålet at bringe personen tættere

på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen

ansættes ordinært som lønmodtager.

3) At personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt

begynder på en studie- eller erhvervskompetencegiven‐

de uddannelse på almindelige vilkår, eller hvis dette ik‐

ke er umiddelbart realistisk er formålet, at personen bli‐

ver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan ud‐

dannelse.

Stk. 2.

Formålet med jobsamtaler for personer omfattet af

§ 6, nr. 11, er at afklare mulighederne for at vende tilbage i

ordinært job eller for at få et støttet job.

Jobsamtalernes indhold

§ 29.

Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid under‐

støtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28, herunder at

personen får den indsats, der er behov for.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og nr. 9, som modta‐

ger ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fo‐

kus på konkrete job og jobsøgning.

Uddannelsespålæg for dagpenge- og

uddannelseshjælpsmodtagere

§ 30.

Jobcenteret skal som led i det individuelle kontakt‐

forløb vurdere, om personer under 25 år, der er omfattet af §

6, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende ud‐

dannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemme‐

boende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almin‐

delige vilkår.

Stk. 2.

Vurderer jobcenteret, at en person omfattet af stk.

1, kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge

personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med

forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskom‐

petencegivende uddannelser, som personen kan ansøge om

optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele

uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elev‐

løn eller lignende.

Stk. 3.

Jobcenteret skal ved første jobsamtale, jf. § 31, stk.

3, pålægge en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for

en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til

en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende ud‐

dannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan

påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksæt‐

te aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe per‐

sonen med at blive i stand til at komme med forslag til en

eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddan‐

nelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddan‐

nelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el‐

ler lignende.

Stk. 4.

Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens

forudsætninger pålægge en person omfattet af stk. 2 eller 3

inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en

eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddan‐

nelser.

Stk. 5.

En person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på

en uddannelse, er forpligtet til at påbegynde og gennemføre

uddannelsen.

Stk. 6.

For en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, skal de

test- og prøveresultater vedrørende Forberedende Voksen‐

undervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14,

der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål,

fremgå af uddannelsespålægget.

Stk. 7.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutio‐

nen om, at en personen er pålagt at begynde og gennemføre

uddannelsen, jf. stk. 5, herunder oplyse uddannelsesinstituti‐

onen om de aktiviteter og indsatser, personen har fået af job‐

centeret, og eventuelle test- og prøveresultater, og om job‐

centeret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få sær‐

lige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddan‐

nelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen

optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen

vurderer, at der er risiko for frafald.

Stk. 8.

Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer,

der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse in‐

den for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller over‐

gangsydelses ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Stk. 9.

Uddannelsespålægget, jf. stk. 2-6, indgår i »Min

Plan«.

Jobsamtaler inden for de første 6 måneder

§ 31.

For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, og nr. 10, holder jobcenteret

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mindst 4 individuelle jobsamtaler inden for de første 6 må‐

neder, jf. § 9.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager ar‐

bejdsløshedskassen i 2 jobsamtaler, som holdes ud over job‐

samtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at

arbejdsløshedskassen deltager:

1) En, som holdes senest, når personen har været ledig i 3

måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helheds‐

orienteret vurdering af personens ledighedssituation

finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcen‐

teret eller personen anmoder herom.

2) En, som tidligst holdes, når personen har været ledig i 3

måneder og senest, når personen har været ledig i 6

måneder.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første

jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til

kommunen om hjælp.

Jobsamtaler efter de første 6 måneder

§ 32.

Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet

mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsam‐

taler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den

enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmo‐

der herom.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager ar‐

bejdsløshedskassen i en jobsamtale, senest når personen har

været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker, at

arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved jobsamtalen skal

jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Jobsamtalernes form

§ 33.

Jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan job‐

samtaler holdes telefonisk eller digitalt.

Stk. 3.

Deltager personer i tilbud efter kapitel 11-14, kan

jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsva‐

rende gælder for personer, der er i job eller driver selvstæn‐

dig virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7, og er vendt

delvist tilbage til jobbet eller virksomheden.

Stk. 4.

Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk.

2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis perso‐

nen anmoder herom.

Stk. 5.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden

kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og

kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den

sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af,

om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen

er livstruende.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved

personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter §

31, stk. 2, og § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om,

at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.

Selvbooking

§ 34.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, nr. 4, som er åben‐

lyst uddannelsesparate, og nr. 7, skal selv booke jobsamtaler

digitalt. Jobcenteret indkalder personer omfattet af § 6, nr. 1,

til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. §

31, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er

åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9, som modtager le‐

dighedsydelse, og nr. 10, skal selv booke jobsamtaler digi‐

talt.

§ 35.

Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage

en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at

personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller

på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at

kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Koordinerende sagsbehandler

§ 36.

Personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5, har ret til en ko‐

ordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en

helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret

på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndighe‐

der.

Stk. 2.

Jobcenteret skal tilbyde personen en koordinerende

sagsbehandler umiddelbart, når personen vurderes som akti‐

vitetsparat.

Stk. 3.

Jobcenteret skal udpege en gennemgående og ko‐

ordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et

jobafklaringsforløb efter § 107, eller som deltager i et res‐

sourceforløb efter § 112.

Brug af anden aktør til ledige fleksjobvisiterede

§ 37.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledig‐

hedsydelse, har ret til at blive henvist til anden aktør med

henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget

ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visi‐

tationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har

været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder in‐

den for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydel‐

se i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse

under barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager le‐

dighedsydelse, og som jobcenteret i medfør § 74 c i lov om

aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne

for fleksjob, jf. § 116, skal henvises til anden aktør med hen‐

blik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget le‐

dighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visi‐

tationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har

været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder in‐

den for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydel‐

se i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse

under barsel medregnes ikke.

Stk. 3.

Personen skal have mulighed for at vælge mellem

flere aktører.

Stk. 4.

Jobcenteret skal vejlede om henvisning til anden

aktør efter stk. 1 og 2.

Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

§ 38.

Jobcenteret skal straks indkalde en person omfattet

af § 6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der ved offentlige myn‐

digheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra med‐

delelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tviv‐

len, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret

herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen ind‐

til 3 måneder efter første jobsamtale.

Stk. 2.

Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen,

jf. stk. 1, 1. pkt., sørge for, at personen får et tilbud efter ka‐

pitel 11-14.

Bemyndigelsesbestemmelse om kontaktforløbet

§ 39.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om:

Pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repa‐

triering, 225-timers reglen, og hvis personen efter‐

spørger det om 6 ugers jobrettet uddannelse.

Undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi

de på grund af alder, helbredsforhold eller andre sær‐

lige forhold i almindelighed ikke har brug for en be‐

skæftigelsesrettet indsats.

Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i

bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende

aktiviteter.

Uddannelsespålæg, herunder om udformning, digitali‐

sering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.

Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.

Jobcenterets mulighed for at fastlægge jobsøgning.

Obligatorisk intensiveret indsats.

Oplysningspligt ved ferie og sygdom m.v.

Arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne

under kontaktforløbet.

10) Selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis

en person ikke selv booker jobsamtaler.

Kapitel 8

Planer m.v.

§ 40.

Personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter

denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen.

Stk. 2.

Personer, der skal have behandlet deres sag i reha‐

biliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og un‐

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en re‐

habiliteringsplan.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, som har komplekse

og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbej‐

des flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati‐

onsbehov forbundet hermed, kan der med personens sam‐

tykke udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min

Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og re‐

habiliteringsplanens indsatsdel.

»Min Plan«

§ 41.

»Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede ind‐

sats med henblik på at få personen i varigt job, herunder

med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. For

personer, der har et uddannelsespålæg efter § 30, beskriver

planen den uddannelsesrettede indsats. For personer omfat‐

tet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig

virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde per‐

sonen i jobbet.

Stk. 2.

»Min Plan« skal indeholde oplysninger om:

1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, og nr. 10.

2) Job- og uddannelsesmål for personer omfattet af § 6,

nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter § 30, og per‐

soner omfattet af § 6, nr. 4-8 og 11-13.

3) Aftaler om og krav til jobsøgning.

4) Tilbud efter kapitel 11-14.

5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens

fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at

personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne

lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-8, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, og nr. 11.

6) Øvrige aftalte indsatser.

7) Status på igangsatte indsatser og opfølgning på afslut‐

tede indsatser.

Stk. 3.

Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod job in‐

den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. For per‐

soner omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver

selvstændig virksomhed, skal jobmålet være rettet mod til‐

bagevenden til jobbet.

Stk. 4.

Jobcenteret udarbejder og opdaterer løbende »Min

Plan« efter personens aktuelle situation og behov i forbin‐

delse med afgivelse af tilbud samt ved væsentligt ændrede

forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret gør planen

tilgængelig for personen digitalt på Jobnet.

Stk. 5.

Personer omfattet af § 6, der har en kontrakt efter

integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min Plan«.

§ 42.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, påbegyndes ud‐

arbejdelsen af »Min Plan« ved den første jobsamtale, bl.a.

på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med

arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen, jf. §

25.

Rehabiliteringsplan

§ 43.

Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende

del, som udarbejdes for alle, jf. § 40, stk. 2, og som danner

grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels

af en indsatsdel, som udarbejdes for personer omfattet af §

6, nr. 6, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om syge‐

dagpenge, og for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8.

§ 44.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal inde‐

holde oplysninger om:

1) Personens job- og uddannelsesmål.

2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige

ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation

for den forudgående indsats på disse områder.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens hel‐

bredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde,

som sker på baggrund af en konsultation.

Stk. 2.

Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbej‐

des i samarbejde med personen.

Stk. 3.

Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens for‐

beredende del. Den gennemgående og koordinerende sags‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

behandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens

forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.

§ 45.

Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på

baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i

personens »Min Plan«.

Stk. 2.

Indsatsdelen skal indeholde personens job- og ud‐

dannelsesmål samt en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de

forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksæt‐

tes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet even‐

tuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som

lønmodtager.

Stk. 3.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehand‐

ler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsats‐

del i samarbejde med personen.

Stk. 4.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehand‐

ler, jf. § 36, stk. 3, varetager den løbende opfølgning og ko‐

ordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsats‐

delen opdateres efter personens aktuelle situation og behov,

og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen,

herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.

Helhedsorienteret plan

§ 46.

Den helhedsorienterede plan skal indeholde perso‐

nens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser fra

andre forvaltninger og myndigheder.

Stk. 2.

Udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for

»Min Plan«, fraviges § 41. Udarbejdes en helhedsorienteret

plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges §

45.

Stk. 3.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehand‐

ler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder den helhedsorienterede plan

for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8, i samarbejde med

personen.

Bemyndigelsesbestemmelse om planer m.v.

§ 47.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabilite‐

ringsplanen, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal

fremgå i »Min Plan«, hvordan rehabiliteringsplanens ind‐

satsdel indgår i personens »Min Plan«, og muligheden for at

fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret

plan.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mu‐

lighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringspla‐

nens forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager, hvor

1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

2) personen søger om førtidspension,

3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller

4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf.

§ 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,

hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumen‐

tation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens

forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal

indgå

i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressour‐

ceforløb, jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager

2) i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i for‐

bindelse med visitation til fleksjob eller tilskud til selv‐

stændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 eller i sager

om førtidspension efter lov om social pension.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og do‐

kumentation for den forudgående indsats i rehabiliterings‐

planens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering

af personens arbejdsevne i sager om revalidering efter kapi‐

tel 21.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,

hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kon‐

trakten efter integrationsloven, herunder om opfølgning.

Kapitel 9

Jobrettet uddannelse

Jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere og

ledige fleksjobvisiterede

§ 48.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, og nr. 9, som modta‐

ger ledighedsydelse, kan i op til 6 uger deltage i jobrettet ud‐

dannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgrup‐

pe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af

en positivliste, jf. § 49. Retten gælder for:

1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der

med hensyn til niveau og varighed overstiger en er‐

hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan side‐

stilles med en erhvervsuddannelse.

2) Personer, der ikke har en videregående uddannelse, der

med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddan‐

nelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har

en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan

sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Stk. 2.

Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers

ledighed, jf. §§ 9 og 10. Uddannelsen skal være afsluttet in‐

den for følgende periode:

1) De første 6 måneder, når personen er omfattet af § 6,

nr. 1, og er under 25 år.

2) De første 9 måneder, når personen er omfattet af § 6,

nr. 1, og er fyldt 25 år.

3) De første 9 måneder, når personen er omfattet af § 6,

nr. 9.

Stk. 3.

Personer, der er påbegyndt et kursus eller et uddan‐

nelsesforløb i en opsigelsesperiode, kan fortsætte med kurset

eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6

uger fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kur‐

set eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddan‐

nelse.

Stk. 4.

Personer, der har været i fleksjob i 9 måneder in‐

den for de seneste 18 måneder, har ret til jobrettet uddannel‐

se på ny ved ledighed.

Stk. 5.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, træffer arbejds‐

løshedskasserne afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at

få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 6.

Personer, der anses for beskæftigede efter lov om

godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet vok‐

sen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddan‐

nelsesstøtte, har ikke ret til jobrettet uddannelse efter dette

kapitel.

Stk. 7.

Kursusprisen for videregående uddannelser på po‐

sitivlisten, jf. § 49, må ikke overstige et prisloft på

162.738,14 kr. eksklusive moms pr. årselev (2019-niveau)

svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau).

§ 49.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdæk‐

kende positivliste med inddragelse af Undervisningsministe‐

riet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter hø‐

ring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba‐

cheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Po‐

sitivlisten afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte er‐

hvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

§ 50.

Under uddannelsen modtager personer omfattet af §

6, nr. 1, dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., og personer omfattet af § 6, nr. 9, modtager ledigheds‐

ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Personer, der deltager i jobrettet uddannelse, er fri‐

taget fra rådighed.

Bemyndigelsesbestemmelse om jobrettet uddannelse

§ 51.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om jobrettet uddannelse, herunder om rådighed i forbindelse

med deltagelse i jobrettet uddannelse, opgørelse af perioden

med jobrettet uddannelse, administration af ordningen, dæk‐

ning af deltagerbetaling og betaling af kost og logi under

deltagelse i jobrettet uddannelse.

Afsnit IV

Tilbud m.v.

Kapitel 10

Tilbudsmuligheder

§ 52.

Jobcenteret kan give tilbud om følgende:

1) Virksomhedspraktik, jf. kapitel 11.

2) Ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.

3) Nytteindsats, jf. kapitel 13.

4) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14.

Stk. 2.

Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.

Tilbud kan ligeledes gives i kombination med timer, hvor

personen er ordinært ansat som lønmodtager. Personen kan

ikke varetage samme arbejdsfunktioner i tilbud og som ordi‐

nært ansat, jf. dog § 59, stk. 2, 2. pkt.

Overordnede betingelser for tilbud

§ 53.

Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæfti‐

gelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,

og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med

henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti‐

gelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. dog stk. 2-7 og §

54.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud om

en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset stk. 1 gives, hvis

tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12,

kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af jobcenteret under hen‐

syn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og tilbud efter

kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejled‐

ning og opkvalificering kan gives med henblik på, at perso‐

nen opnår samfundsmæssig forståelse. Tilbuddet skal dog

altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Stk. 4.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, med uddannel‐

sespålæg og nr. 4 og 5, skal tilbud gives med henblik på, at

personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en re‐

levant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse

på almindelige vilkår, jf. § 30.

Stk. 5.

For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, kan tilbud

også gives for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Stk. 6.

Personer omfattet af § 6, nr. 12, har ret til tilbud

efter kapitel 11, 12 og 14, medmindre tilbuddet ikke kan an‐

tages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 7.

For personer omfattet af § 6, nr. 13, kan tilbud gi‐

ves efter en konkret vurdering med henblik på at understøt‐

te, at personen bliver klar til uddannelse.

§ 54.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan tilbud uanset

§ 53, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 92

fastsættes af jobcenteret som rådighedsafprøvende tilbud,

hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt perso‐

nen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Stk. 2.

Tilbuddet gives med henblik på at afprøve perso‐

nens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

Ophør af tilbud

§ 55.

Til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv social‐

politik, lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud

efter kapitel 20 i denne lov, kan der ikke gives et tilbud, som

rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den

enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Personer, der er omfattet af bestemmelserne om re‐

validering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering,

kan få tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, jf.

dog varighedsbegrænsningerne for de enkelte tilbud i §§ 61,

68, 85 og 91.

Stk. 3.

For personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfat‐

tet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et til‐

bud kan fortsætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er op‐

fyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som per‐

sonen fremover er omfattet af. Betingelserne skal være op‐

fyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra

betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87. Tilbuddet fortsættes efter

reglerne for den målgruppe, som personen fremover er om‐

fattet af, og den samlede varighed af tilbuddet før og efter

ydelsesskiftet kan ikke overstige de varighedsbegrænsnin‐

ger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og

91.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemyndigelsesbestemmelse m.v. om tilbud

§ 56.

For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og 10, kan

deltagelse i tilbud i udlandet ske i det omfang, der er mulig‐

hed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under

kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpoli‐

tik.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, som deltager i

tilbud efter kapitel 11-14, fastsætter beskæftigelsesministe‐

ren regler om, at kravet om personens rådighedsforpligtelse

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mu‐

ligheden for, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 6, kan del‐

tage i tilbud i udlandet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om for‐

hold, der skal være opfyldt i forbindelse med afgivelse af og

ophør med tilbud.

Kapitel 11

Virksomhedspraktik

§ 57.

Personer omfattet af § 6, som kun vanskeligt kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og ar‐

bejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksom‐

hedspraktik hos private og offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, kan få tilbud

om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet ind‐

sats.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud

om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt be‐

tingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren

og personen aftaler varigheden af virksomhedspraktik, jf.

dog § 61.

Formålet med virksomhedspraktik

§ 58.

Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik

på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller

sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tæt‐

tere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejds‐

opgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, gives til‐

buddet med henblik på at afklare eller udvikle personens

faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare ud‐

dannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelses‐

mål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og

indgår i kollegiale sammenhænge.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et

ansættelsesforhold, kan virksomhedspraktik tillige gives

med henblik på arbejdsfastholdelse.

§ 59.

Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal

det præcise formål med praktikken aftales mellem personen,

virksomheden og jobcenteret. Virksomhedspraktikken skal

tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller

efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som

lønmodtager. Ordinære løntimer skal finde sted inden for en

anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende med

praktikken.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et

ansættelsesforhold, skal det så vidt muligt aftales, at praktik‐

ken kombineres med eller efterfølges af en gradvis tilbage‐

venden til arbejdspladsen. Kombination af virksomheds‐

praktik og gradvis tilbagevenden kan ske inden for den ar‐

bejdsfunktion, som personen er ansat til at varetage, hvis

dette bedst muligt fremmer en hurtig tilbagevenden til ar‐

bejdspladsen.

§ 60.

Personer i virksomhedspraktik er ikke under virk‐

somhedspraktikken omfattet af de for lønmodtagere gælden‐

de regler i lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved

kollektiv overenskomst m.v., jf. dog stk. 2. Personer omfat‐

tet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold og delta‐

ger i virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er an‐

sat, vil dog være omfattet.

Stk. 2.

Personer i virksomhedspraktik er omfattet af ar‐

bejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbe‐

handling på arbejdsmarkedet.

Varighed

§ 61.

Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varig‐

hed, der udgør op til følgende:

1) 4 uger for personer omfattet af § 6, nr. 1, 2, 4, og nr.

12, som er jobparate.

2) 13 uger for personer omfattet af § 6, nr. 3, 5-11, og nr.

12, som er aktivitetsparate, samt nr. 13.

Stk. 2.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, kan perioden

efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Har per‐

sonen hen mod udgangen af perioden på 26 uger ud fra en

konkret vurdering et helt særligt behov for en længere perio‐

de, kan perioden forlænges yderligere med op til 13 uger ad

gangen.

Ydelser m.v.

§ 62.

Personer i virksomhedspraktik modtager under til‐

buddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold

til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv so‐

cialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellem‐

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, lov

om social pension eller fleksløntilskud i henhold til kapitel

20 i denne lov.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 13, som er særligt ud‐

satte, og som har behov for en indsats, der ligger ud over

særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service, modta‐

ger under tilbuddet en økonomisk godtgørelse, der fastsættes

i samarbejde med de faglige organisationer, og som højst

kan udgøre satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodta‐

gere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv social‐

politik.

Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren og

konkurrenceforvridning

§ 63.

Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold

mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af perso‐

ner i virksomhedspraktik efter dette kapitel, ansættelse med

løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, an‐

sættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensa‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tion til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedsprak‐

tik og nytteindsats efter integrationsloven.

Stk. 2.

Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere

end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været

drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de an‐

satte hos arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for personer omfattet af §

6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, ved tilbud om

virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor de er ansat.

§ 64.

Etablering af virksomhedspraktik må ikke være

konkurrenceforvridende.

Bemyndigelsesbestemmelse om virksomhedspraktik

§ 65.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om virksomhedspraktik, herunder om betingelser for virk‐

somhedspraktik, om krav til omfanget af et tilbud om virk‐

somhedspraktik samt om rimelighedskravet efter § 63.

Kapitel 12

Ansættelse med løntilskud

§ 66.

Personer omfattet af § 6, kan få tilbud om ansættelse

med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere. Det

gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurde‐

res åbenlyst uddannelsesparate, nr. 6 og 7, som er i job eller

driver selvstændig virksomhed, og nr. 9 og 13.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud

om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de

selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt

er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af

ansættelse med løntilskud, jf. dog § 68.

Formålet med ansættelse med løntilskud

§ 67.

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med

henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale el‐

ler sproglige kompetencer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 11, gives tilbuddet

med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelse.

Varighed

§ 68.

Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en

varighed, der udgør følgende:

1) Op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måne‐

der hos offentlige arbejdsgivere for personer omfattet

af § 6, nr. 1, 2, 4 og for personer omfattet af nr. 12, som

er jobparate.

2) Op til 6 måneder hos arbejdsgivere for personer omfat‐

tet af § 6, nr. 3, 5-8, 10, og nr. 12, som er aktivitetspa‐

rate. Har personen hen mod udgangen af perioden efter

en konkret vurdering behov herfor, kan tilbuddet for‐

længes op til 12 måneder.

3) Mere end 12 måneder hos arbejdsgivere for personer

omfattet af § 6, nr. 11.

Krav om forudgående periode med offentlige

forsørgelsesydelser m.v.

§ 69.

For at blive ansat med løntilskud hos arbejdsgivere

skal personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, i en forudgående

periode på mindst 6 måneder have modtaget visse offentlige

forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10,

stk. 2.

Stk. 2.

For at blive ansat med løntilskud hos private ar‐

bejdsgivere, skal personer omfattet af § 6, nr. 6-8, i en for‐

udgående periode på mindst 6 måneder have modtaget visse

offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør

af § 10, stk. 2.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 og 2 gælder der ikke et krav om for‐

udgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v.,

hvis personen

1) ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse

eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,

2) er over 50 år eller

3) er enlig forsørger.

Løn- og arbejdsvilkår

§ 70.

Personer, der ansættes med løntilskud efter dette ka‐

pitel, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmod‐

tagere.

§ 71.

Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejds‐

givere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssi‐

ge eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf.

dog §§ 73 og 74.

§ 72.

Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige ar‐

bejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 1-8 og 12, skal

løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

Timelønnen udgør 127,90 kr. pr. time (2019-ni‐

veau) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 3.

Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

ligge på niveau med følgende:

1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. for personer omfattet af § 6, nr.

2) Personens samlede individuelle hjælp efter lov om ak‐

tiv socialpolitik for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7

og 8.

3) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. for personer omfattet af § 6, nr. 12,

som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv

socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer

omfattet af § 6, nr. 12.

Stk. 4.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden

i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3. Antal‐

let af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer.

Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesfor‐

holdets påbegyndelse, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5.

For personer omfattet af § 6, nr. 12, er det en betin‐

gelse for udbetaling af en løn på niveau med 80 pct. af høje‐

ste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ef‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ter stk. 3, nr. 3, at børnene opholder sig her i landet. Det

gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn op‐

holder sig i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 6.

Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6,

som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, fast‐

sættes arbejdstiden efter aftale mellem jobcenteret, arbejds‐

giveren og personen.

§ 73.

Ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af

personer omfattet af § 6, nr. 10, skal lønnen som minimum

svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktu‐

elle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sæd‐

vanligt gældende. Arbejdsvilkårene skal svare til de over‐

enskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt

gældende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I elev- eller lærlingeforløb, hvor personen på grund

af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer ale‐

ne er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats,

skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige

elev- eller lærlingeløn, og arbejdsvilkårene skal svare til de

overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sæd‐

vanligt gældende. Jobcenteret kan efter en konkret og indi‐

viduel vurdering beslutte, at lønnen som minimum skal sva‐

re til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle

ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvan‐

ligt gældende.

§ 74.

Ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af

personer omfattet af § 6, nr. 11, fastsættes løn- og arbejds‐

vilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgi‐

veren og personen. Fastsættelsen skal ske i samarbejde med

de faglige organisationer.

Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet

§ 75.

Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et

løntilskud til arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Løntilskuddet pr. time (2019-niveau) skal udgøre

en af følgende satser:

1) 28,56 kr.

2) 50,01 kr.

3) 79,68 kr.

4) 115,73 kr.

5) 154,02 kr.

§ 76.

Til private arbejdsgivere udgør løntilskuddet 79,68

kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Til offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet

115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3.

Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6,

hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 154,02 kr.

pr. time.

Stk. 4.

Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 7, 8

og 10, hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en

konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for

at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte.

Løntilskuddet udgør en af satserne i § 75, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 10, i

elev- og lærlingeforhold, skal tilskuddet fastsættes med ud‐

gangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på

området og den mindste overenskomstmæssige løn på det

aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt ar‐

bejdsgiverbidrag til ATP m.v. Der kan dog ydes løntilskud

til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af om‐

fattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i

stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Stk. 6.

Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 11,

udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time til arbejdsgivere. I

særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 50,01 kr. pr. time.

Stk. 7.

Løntilskuddet nedsættes med det beløb, som en ar‐

bejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige som føl‐

ge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren,

merbeskæftigelse og konkurrenceforvridning

§ 77.

Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold

mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af per‐

soner i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med

løntilskud efter dette kapitel, nytteindsats efter kapitel 13,

ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompen‐

sation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomheds‐

praktik og nytteindsats efter integrationsloven.

§ 78.

Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmå‐

let om ansættelsen have været drøftet mellem arbejdsgiveren

og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

§ 79.

Ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoud‐

videlse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved netto‐

udvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale

beskæftigelse hos arbejdsgiveren.

§ 80.

Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrencefor‐

vridende.

Bemyndigelsesbestemmelse om ansættelse med løntilskud

§ 81.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for

ansættelse med løntilskud, og om at lønnen og arbejdstiden

under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.,

samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelses‐

kravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der

for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæf‐

tigelseskravet.

Kapitel 13

Nytteindsats

§ 82.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, kan få tilbud om

nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere.

Formålet med nytteindsats

§ 83.

Tilbud om nytteindsats gives med henblik på, at per‐

sonen skal arbejde for sin ydelse. Arbejdet skal have et ind‐

hold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et ar‐

bejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin

ydelse.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan nytteindsats

alene gives som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

Stk. 3.

Opgaverne under tilbuddet skal ligge ud over det

normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige

arbejdsgiver.

§ 84.

Personer i nytteindsats er ikke omfattet af de for

lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat i hen‐

hold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Personer i nytteindsats er omfattet af arbejdsmiljø‐

lovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet.

Varighed

§ 85.

Et tilbud om nytteindsats kan have en varighed på

op til 13 uger.

Ydelser

§ 86.

Under deltagelse i tilbuddet modtager personen den

ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.

Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren og

konkurrenceforvridning

§ 87.

Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold

mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af perso‐

ner i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med

løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter dette kapitel,

ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompen‐

sation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomheds‐

praktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Stk. 2.

Forud for etablering af nytteindsats skal etablerin‐

gen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og tillidsre‐

præsentanten. Er der ikke en tillidsrepræsentant, skal

spørgsmålet have været drøftet med en repræsentant for de

ansatte hos arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan dispensere

fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.

§ 88.

Etablering af nytteindsats må ikke være konkurren‐

ceforvridende.

Bemyndigelsesbestemmelse om nytteindsats

§ 89.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om nytteindsats, herunder om betingelser, indhold og om‐

fang. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om, hvornår betingelsen efter § 87 er opfyldt, og om mulig‐

heden for at dispensere fra rimelighedskravet efter § 87, stk.

Kapitel 14

Vejledning og opkvalificering

Ordinær uddannelse

§ 90.

Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfat‐

tet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til

selvstændig virksomhed, og nr. 11, kan få tilbud om vejled‐

ning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der

har hjemmel i lov og udbydes generelt. Uddannelsen skal

umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Øvrig vejledning og opkvalificering

§ 91.

Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfat‐

tet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til

selvstændig virksomhed, kan få tilbud om vejledning og op‐

kvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er

omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, sær‐

ligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannel‐

sesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.

Stk. 2.

Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddan‐

nelsesforløb kan sammenlagt vare højst 3 måneder, og hver

enkelt praktikperiode kan højst vare 1 måned. I praktikpe‐

rioden finder § 60 om forholdet til den ansættelsesretlige

lovgivning m.v. tilsvarende anvendelse.

Formålet med vejledning og opkvalificering

§ 92.

Tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at

udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompeten‐

cer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller

opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse.

Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser samt

realkompetencevurdering

§ 93.

Personer omfattet af § 6, bortset fra personer omfat‐

tet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til

selvstændig virksomhed, har ret til tilbud om et læse-, skri‐

ve-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist behov

for et sådant kursus. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har

ret til et sådant kursus i umiddelbar forlængelse af, at testen

har vist et behov.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, der er fyldt 30 år,

og nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en realkompetencevurde‐

ring, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende ud‐

dannelse.

Stk. 3.

Tilbud efter stk. 1 og 2 skal være omfattet af § 90

eller regler herom udstedt i medfør af § 99.

Konkurrenceforvridning

§ 94.

Produktion og afsætning af produkter i forbindelse

med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf.

§ 91, må ikke være konkurrenceforvridende.

Studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser

§ 95.

Personer under 30 år, der er omfattet af § 6, nr. 1-5,

kan ikke få tilbud efter dette kapitel til en studie- eller er‐

hvervskompetencegivende uddannelse.

Stk. 2.

Jobcenteret kan fravige stk. 1 for personer, der ikke

har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har

forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt

deres ret til SU til videregående uddannelse.

Stk. 3.

Ved anvendelse af stk. 2 skal tilbud om en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse kvalificere til job in‐

den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

må ikke være tale om en uddannelse, der med hensyn til ni‐

veau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en kan‐

didatuddannelse.

Stk. 4.

Unge under 25 år, der er omfattet af § 6, nr. 1, som

påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende ud‐

dannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 30, har

uanset stk. 1 ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den

unge har haft 6 måneders ledighed, jf. § 9.

Puljen til uddannelsesløft og den regionale

uddannelsespulje

§ 96.

Inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr.

1, som er fyldt 30 år, få tilbud om en erhvervsuddannelse ef‐

ter lov om erhvervsuddannelser i følgende tilfælde:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden

erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med eller overstiger en er‐

hvervsuddannelse.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden er‐

hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en

erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har

været anvendt i de seneste 5 år.

Stk. 2.

Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden

for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge ef‐

ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Under uddannelsen er personen fritaget fra pligten

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt

jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

§ 97.

Inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr.

1, få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter

en regional positivliste.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale po‐

sitivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkeds‐

råd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ydelser

§ 98.

Personer modtager under tilbud om vejledning og

opkvalificering den ydelse, som vedkommende er berettiget

til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.

Bemyndigelsesbestemmelse om vejledning og

opkvalificering

§ 99.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om vej‐

ledning og opkvalificering herunder om, hvilke uddannelser

der er omfattet af § 90, om at betingelsen om, at uddannel‐

sen umiddelbart skal være rettet mod job, kan fraviges, om

køb af uddannelse og om deltagelse i sprogundervisning.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter inddra‐

gelse af de kommunale organisationer vejledende retnings‐

linjer om, hvornår produktion og afsætning i forbindelse

med særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb kan

anses for konkurrenceforvridende.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft efter § 96

og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v.

for tilskud efter §§ 96 og 97.

Kapitel 15

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge,

kontanthjælp eller overgangsydelse

Pligt til tilbud

§ 100.

Personer omfattet af § 6, nr. 1, har pligt til at tage

imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden, jf.

§§ 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gæl‐

der dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106,

efter regler udstedt i medfør af § 103 eller under deltagelse i

jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Stk. 2.

Tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 kan

alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til

at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgå‐

et aftale med jobcenteret om tilbuddet.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har pligt til at

tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de

modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder

dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.

Løbende vurdering af behov for tilbud

§ 101.

Jobcenteret skal løbende vurdere og give tilbud til

personer omfattet af § 6, nr. 1-3, som har behov herfor.

Ret og pligt til tilbud

§ 102.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har senest efter 6

måneder ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel

11-14, jf. dog stk. 3 og 4, og § 83, stk. 2

Stk. 2.

Et tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængen‐

de varighed på mindst 2 uger.

Stk. 3.

Skal en person deltage i et tilbud efter kapitel 12,

er det tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen

og påbegyndes senest 3 uger efter fristen i stk. 1.

Stk. 4.

For personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1 er

fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller efter

denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal job‐

centeret give tilbuddet efter stk. 1 senest 1 måned efter, at

fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagel‐

se vurdere om og i givet fald, hvilken indsats personen skal

have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Stk. 5.

Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblin‐

dekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering,

som personen har ret til efter § 93, kan ikke træde i stedet

for tilbud efter stk. 1.

Bemyndigelsesbestemmelse om ret og pligt til tilbud

§ 103.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om ret og pligt til tilbud, herunder om timetal for tilbud

og om fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til til‐

bud.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 16

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse

§ 104.

Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har pligt til at

tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de

påbegynder ordinær uddannelse. Det gælder dog ikke, hvis

pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.

§ 105.

Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har hurtigst

muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde

tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed,

indtil de påbegynder ordinær uddannelse, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Der må højst være 4 uger mellem tilbud.

Stk. 3.

Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblin‐

dekursus, som personen har ret til efter § 93, kan træde i ste‐

det for tilbud efter stk. 1.

Stk. 4.

For personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1 og 2

er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv

socialpolitik eller efter denne lov samt regler fastsat i med‐

før af disse love, skal jobcenteret give tilbud efter stk. 1, se‐

nest 1 måned efter, at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i

perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken

indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i til‐

bud.

Stk. 5.

Jobcenteret kan fravige stk. 1 og 2 for personer,

der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter

repatrieringslovens § 6 a.

Afsnit V

Mindre intensiv indsats

Kapitel 17

Mindre intensiv indsats

Fritagelse fra pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til

samtaler og deltage i tilbud

§ 106.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, og nr. 10, er ikke omfattet af

pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. og lov om aktiv social politik, jf. dog

stk. 2, deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter

kapitel 11-14, hvis personen

1) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6

uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob,

skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller fol‐

kepension,

2) kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund

af vejrlig eller materialemangel, eller

3) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.

Stk. 2.

For personer omfattet af en arbejdsfordelingsord‐

ning gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende i

de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.

Stk. 3.

Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslut‐

te, at en person fortsat skal være omfattet af pligten som

nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil

være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, el‐

ler at der er tale om misbrug af eller spekulation i mulighe‐

den for at blive fritaget for pligterne.

Afsnit VI

Særlige ordninger, herunder jobafklaringsforløb,

ressourceforløb, fleksjob og revalidering

Kapitel 18

Jobafklaringsforløb

Målgruppe

§ 107.

Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourcefor‐

løbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 b er en

ordning for

1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen syg‐

dom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få

forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedag‐

penge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedag‐

penge,

2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen syg‐

dom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, der på første fra‐

værsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kom‐

munen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegræns‐

ningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a,

stk. 1, i lov om sygedagpenge, og

3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af

egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører

efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. §

24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge.

Indsats

§ 108.

Et jobafklaringsforløb skal give personen en indi‐

viduelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med

henblik på, at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang

med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset perso‐

nens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.

Stk. 2.

Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapi‐

tel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning. Jobaf‐

klaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter ka‐

pitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre perso‐

nens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at

understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov

og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til

og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

Er personen i et ansættelsesforhold, tilrettelægges

jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbage‐

venden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Stk. 4.

Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra

tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ik‐

ke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i syge‐

dagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurde‐

ring beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet ind‐

sats med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller

vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.

§ 109.

Senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsfor‐

løb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truf‐

fet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafkla‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen

behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐

satsen m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når fuld raskmelding

forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til

jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig

og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedag‐

penge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafkla‐

ringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i

lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsfor‐

løbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafkla‐

ringsforløb.

Varighed

§ 110.

Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed

på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom. Perioder med barsel medregnes ikke i jobafkla‐

ringsforløbets varighed i det omfang, der er ret til dagpenge

ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter bestem‐

melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §

9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen

1) ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen syg‐

dom,

2) når folkepensionsalderen eller

3) overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk.

1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 3.

Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har

personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafkla‐

ringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom.

§ 111.

Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommu‐

nen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og mu‐

ligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om perso‐

nen vurderes at

1) kunne vende tilbage i arbejde,

2) være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fort‐

sat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller

3) være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension.

Stk. 2.

Vurderer kommunen, at personen er omfattet af

stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt reha‐

biliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og un‐

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen, som en sag om res‐

sourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag

om nyt jobafklaringsforløb.

Stk. 3.

Vurderer kommunen, at en person i jobafklarings‐

forløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund

af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der se‐

nest 3�½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen

efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundheds‐

koordinator om personens mulighed for at udvikle arbejds‐

evnen.

Stk. 4.

Inden kommunen forelægger en sag for rehabilite‐

ringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen

skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør

af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurde‐

ring tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens

kliniske funktion til vurdering af personens muligheder for

at arbejde.

Kapitel 19

Ressourceforløb

Målgruppe

§ 112.

Ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbs‐

ydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 a er en ord‐

ning for personer, der har komplekse problemer ud over le‐

dighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter

denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræ‐

ver et helhedsorienteret forløb med en kombination af ind‐

sats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige ind‐

satser, jf. dog stk. 2. Herudover skal en af følgende betingel‐

ser være opfyldt:

1) Personen har modtaget længerevarende offentlig for‐

sørgelse.

2) Personen har deltaget i tilbud eller revalidering efter

denne lov uden at have øget tilknytningen til arbejds‐

markedet.

3) Kommunen vurderer, at der er behov for en længereva‐

rende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæf‐

tigelsesmål.

Stk. 2.

Ressourceforløb er relevant, når der er et udvik‐

lingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det

dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt

åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse

i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksæt‐

tes.

Indsats

§ 113.

Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel

11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder

efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourcefor‐

løbet kan tillige indeholde mentorstøtte efter kapitel 26 og

indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,

psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen ef‐

terfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 2.

Kommunen skal inden ressourceforløbets afslut‐

ning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværk‐

sættes fremadrettet.

Varighed

§ 114.

Et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5

års varighed. Perioder med barsel medregnes ikke i ressour‐

ceforløbets varighed i det omfang, der under fravær er ret til

dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestem‐

melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §

9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende

ressourceforløb.

Stk. 3.

Er personen over 40 år, kan kommunen tilbyde

mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det. Der

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor

personen når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister i ressourceforløb

§ 115.

Personer under 40 år, der er omfattet af § 6, nr. 11,

og som ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan få tilbud

om ressourceforløb efter reglerne i § 113, stk. 1, og § 114,

stk. 1.

Stk. 2.

Følger personen ikke ressourceforløbet, kan kom‐

munen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.

Kapitel 20

Fleksjob m.v.

Målgruppe

§ 116.

Fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på ar‐

bejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension efter

lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som er

under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen‐

sion. Det er en betingelse, at personen har varige og væsent‐

lige begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2.

Personer, der aktuelt har en meget begrænset ar‐

bejdsevne, kan blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulig‐

hed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode

kan udvikles.

Stk. 3.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud

efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder even‐

tuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været af‐

prøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær

beskæftigelse. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart

formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud

for visitationen.

Indhold

§ 117.

En person, der er visiteret til fleksjob, kan få an‐

sættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob

med fleksløntilskud efter § 123. Fleksjob kan alene oprettes

hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Stk. 2.

Personer, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i

udlandet, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i

Danmark.

2) Udstationeringen er frivillig for personen.

3) Der ydes danske overenskomstmæssige løn- og ar‐

bejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter

§ 122.

4) Udstationeringen højst er af et års varighed.

5) Personen er sikret hjemrejse.

Stk. 3.

En person, der er visiteret til fleksjob, og som er

ledig, modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om ak‐

tiv socialpolitik. Personen er omfattet af indsats efter denne

lov, jf. afsnit III og IV. En person, der er visiteret til fleks‐

job, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis,

som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de han‐

dicapkompenserende ordninger og personens skånebehov.

Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.

Stk. 4.

En person, der driver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte til at fastholde be‐

skæftigelsen i egen virksomhed i form af tilskud efter § 126.

Visitation

§ 118.

Afgørelse om fleksjob træffes på grundlag af reha‐

biliteringsplanens forberedende del, jf. § 44.

Stk. 2.

For at blive visiteret til fleksjob skal der foreligge

dokumentation for følgende:

1) Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede

i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

2) Alle relevante indsatser efter denne lov samt andre for‐

anstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fast‐

holde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

3) Personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt

begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fast‐

holde beskæftigelse på normale vilkår.

4) Personen har været ansat under de sociale kapitler m.v.

i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i

fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.

Fastholdelsesfleksjob

§ 119.

En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den

hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været an‐

sat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overens‐

komstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk.

3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for

fleksjob, jf. § 116.

Stk. 2.

Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om

ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår ef‐

ter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om,

hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre el‐

ler ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn der er

aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er

gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job

efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har

været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er

åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med

henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller

på særlige vilkår.

Midlertidige fleksjob

§ 120.

Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år,

jf. dog stk. 2. Når den 5-årige periode udløber, tager jobcen‐

teret stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i

§ 116 for et nyt fleksjob.

Stk. 2.

For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcente‐

ret efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis job‐

centeret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et så‐

dant omfang, at overgang til beskæftigelse på det ordinære

arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for

fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 116.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

§ 121.

Jobcenteret skal sikre, at personen udnytter sin ar‐

bejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes

skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal følge op på,

om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2�½ år i

fleksjobbet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfyl‐

der betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op,

hver gang der er gået 2�½ år fra seneste opfølgning. Dette

skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleks‐

jobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.

Stk. 2.

Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere job‐

centeret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker an‐

dre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betyd‐

ning for fleksjobbet.

Stk. 3.

Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et

fleksjob, jf. § 120, stk. 1, udarbejde en status efter 4�½ år,

hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær be‐

skæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Stk. 4.

Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordnin‐

gen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.

Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

§ 122.

Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob

for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen supple‐

res med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af løn‐

indtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. §

123.

Stk. 2.

I forbindelse med etableringen af et fleksjob i en

virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en

vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor man‐

ge timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsin‐

tensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om

fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret

skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet,

hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen

og i fællesskab anmoder herom.

Stk. 3.

På overenskomstdækkede områder fastsættes løn

og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster,

herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmel‐

ser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse

af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ik‐

ke sådanne bestemmelser eller kan disse ikke finde anven‐

delse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn

mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestem‐

melser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges,

i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er

i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjob‐

bet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende fag‐

lige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi

af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overens‐

komsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fag‐

retlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2,

i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder til‐

svarende anvendelse.

Stk. 4.

På områder, der ikke er dækket af overenskomst,

fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem

den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes

en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne ta‐

ge udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige

område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgi‐

ver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Den overens‐

komstbærende faglige organisation modtager efter aftale

mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleks‐

job, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig

overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i dis‐

se tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejds‐

retten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er ar‐

bejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollek‐

tive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og

faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Udfører en ansat i fleksjob funktionærarbejde, jf.

funktionærlovens § 1, stk. 1, men er ikke omfattet af funkti‐

onærloven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller der‐

under ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende

på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vil‐

kår forstås i denne henseende, at funktionærlovens vilkår

gælder som helhed.

Fleksløntilskud

§ 123.

Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i

fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af ar‐

bejdsgiver efter § 122. Tilskuddet beregnes med udgangs‐

punkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste

beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kom‐

munen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3, og §

124, stk. 1-4, månedsvis bagud.

Stk. 2.

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af

lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil

den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-

niveau). Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.

af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. pr. måned før

skat. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommu‐

nen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 3.

Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af ar‐

bejdsgiver efter § 122 kan tilsammen højst udgøre et beløb,

der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid

på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Stk. 4.

Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til

fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.

Feriegodtgørelse, sygedagpenge, barselsdagpenge m.v.

§ 124.

Personer, der under ferie modtager løn, ferieydelse

eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under

ferien. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for bereg‐

ning af fleksløntilskuddet. Fleksløntilskuddet kan udbetales

under ferieophold i udlandet.

Stk. 2.

Personer, der modtager løn under sygdom eller

barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller bar‐

selperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for

beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for

ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og bar‐

selsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskud‐

det, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdag‐

penge.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

Personer, der ikke er berettiget til løn under syg‐

dom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter

de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedag‐

penge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse

efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barsels‐

dagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med

fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller

ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer

til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for op‐

hold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselslo‐

ven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når

en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 4.

Mister en person, der er ansat i et fleksjob, og som

ikke modtager løn under sygdom, retten til sygedagpenge el‐

ler ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv so‐

cialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fra‐

trukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i

sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Det samme gør

sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for

sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleks‐

løntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den på‐

gældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske,

indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt

løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Stk. 5.

Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, op‐

hører fleksløntilskuddet, og personen overgår til ledigheds‐

ydelse, jf. §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis

den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Stk. 6.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophø‐

rer fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdag‐

penge, jf. barselslovens § 34.

Tilbagebetaling af fleksløntilskud

§ 125.

Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af

fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har

undladt at give kommunen oplysninger om forhold beskre‐

vet i § 123, stk. 2, 2. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssik‐

kerhed og administration på det sociale område og den an‐

satte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt

mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.

Stk. 2.

Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af

fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af

straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e

eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114

j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.

1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Dette gælder og‐

så, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilba‐

gebetaling af en ydelse efter 1. pkt. for samme periode.

Stk. 3.

Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af

for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måned er

udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere må‐

neder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønind‐

tægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller le‐

dighedsydelse.

Stk. 4.

Tilbagebetalingskravet efter stk. 1-3 bortfalder, når

der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydel‐

sens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for

at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til

restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anven‐

delse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af

kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse,

idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebeta‐

lingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndighe‐

den, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kom‐

munen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

tilkendt fra den 1. januar 2013

§ 126.

Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af til‐

skud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed

som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

1) har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold

til arbejdet i den selvstændige virksomhed,

2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social

pension,

4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pen‐

sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde‐

lig og almindelig førtidspension m.v. og

5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har dre‐

vet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i

mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Stk. 2.

Jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om

støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende

efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat‐

sen m.v. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringspla‐

nens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om per‐

sonen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk.

Stk. 3.

Jobcenteret skal følge op på, om der er sket æn‐

dringer i personens forhold efter 2�½ år i tilbuddet herunder

vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at

modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale

med modtageren af tilskuddet.

Stk. 4.

Jobcenteret skal udarbejde en status, når der er

ydet tilskud efter stk. 1 i 4�½ år, hvor det skal vurderes, om

den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilken‐

des tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen forbliver i

ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den

pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kun‐

ne tilkendes tilskud efter stk. 1.

Stk. 5.

Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 141.206 kr.

(2019-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct.

dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden

arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12

af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskud‐

det beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regn‐

skabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været

drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med bag‐

grund i seneste hele regnskabsår.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende og ophør af tilskud m.v.

§ 127.

Retten til tilskud efter §§ 123, 124 og 126 ophører,

hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør

af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.,

fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet delta‐

ger i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en

væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til tilskud

efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Stk. 2.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas eller

ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, ef‐

terbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt

under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbe‐

taling af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Stk. 3.

Er et tilskud ophørt efter stk. 1, er det en betingelse

for igen at kunne anmode om tilskud, at personen dokumen‐

terer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politi‐

et.

§ 128.

En person har ikke ret til tilskud efter §§ 123, 124

og 126 for en periode, hvor den pågældende ved endelig

dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §

114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i

udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode,

hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i

udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2

b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

§ 129.

Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet

træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk.

1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en

person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får for‐

modning om samtidig modtager tilskud efter §§ 123, 124 og

126. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af tilskud

efter §§ 123, 124 og 126 straks efter politiets underretning.

Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørel‐

sen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborge‐

re m.v. senere omgøres eller ophæves.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden skal underrette kommunen,

hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,

der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §

101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for

forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller

et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om

pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modta‐

get tilskud efter §§ 123, 124 og 126.

§ 130.

Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere

opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§

127 og 128 i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv

socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§

123, 124 og 126 i denne lov. Dette kan ske uden forudgåen‐

de samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset

muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke

forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 131.

Det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 kan

i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer

til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social‐

politik, hvis personen ved endelig dom findes at have over‐

trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,

114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens

§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2

b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og perso‐

nen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en

af følgende ydelser:

Dagpenge efter barselsloven.

Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedag‐

penge.

Pension efter lov om social pension.

Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐

mindelig og almindelig førtidspension m.v.

Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse‐

ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant‐

hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i

ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafkla‐

ringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik.

Fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124 eller tilskud til

selvstændig virksomhed efter § 126 i denne lov.

Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om

statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2.

Perioden nævnt i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,

hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængsels‐

straf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke fri‐

hedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afso‐

ningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.

Idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes

perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk.

Stk. 3.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta‐

ling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der oversti‐

ger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social‐

politik, i perioden nævnt i stk. 1.

§ 132.

Det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 kan

i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer

til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social‐

politik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe‐

røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af

straffelovens § 81 a.

Stk. 2.

Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per‐

sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets‐

følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta‐

ling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der oversti‐

ger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social‐

politik, i perioden nævnt i stk. 1.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar

2013

§ 133.

Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i

fleksjob for personer påbegyndt i fleksjob før den 1. januar

2013.

Stk. 2.

Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren. Til‐

skuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt

af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3.

Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgif‐

ter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til

andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2

eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på

det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sæd‐

vanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af ud‐

gifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter

til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog

højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau)

på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.

Stk. 4.

Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb,

som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge,

lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv

socialpolitik i forbindelse med fravær på grund af sygdom

eller barsel. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modta‐

ges refusion for.

Stk. 5.

En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller

barsel til personer i fleksjob, skal orientere kommunen her‐

om fra første fraværsdag eller snarest herefter.

Stk. 6.

Tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensi‐

onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

§ 134.

Løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden,

fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overens‐

komster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale ka‐

pitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overens‐

komsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af

løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de

faglige organisationer.

Stk. 2.

Fleksjob er på fuld tid, medmindre personen har

ønsket deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i

stk. 3.

Stk. 3.

Fleksjob er på deltid, hvis den seneste ordinære be‐

skæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbe‐

skæftigelse, og personen i den seneste periode på sammen‐

lagt 12 måneder med beskæftigelse var deltidsbeskæftiget.

Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis va‐

righed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 ti‐

mer om ugen.

Stk. 4.

Personer omfattet af stk. 3 arbejder i fleksjob i et

antal timer svarende til den seneste ordinære ansættelse på

deltid.

Stk. 5.

Personer, der er omfattet af stk. 3, har dog ret til

fleksjob på fuld tid, hvis de godtgør, at deltidsbeskæftigel‐

sen har været begrundet i forhold, der også er årsag til visi‐

tationen til fleksjob.

Stk. 6.

Personer, der er omfattet af stk. 3, har endvidere ret

til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis de kommer ud for

samlivsophør eller andre ændringer i deres personlige for‐

hold.

§ 135.

Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til til‐

skuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

tilkendt før den 1. januar 2013

§ 136.

Jobcenteret giver støtte i form af tilskud til perso‐

ner, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæfti‐

gelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsev‐

nen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den

selvstændige virksomhed. Tilskud efter 1. pkt. skal være be‐

vilget senest den 31. december 2012. § 121, stk. 1, finder til‐

svarende anvendelse.

Stk. 2.

Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsat‐

te arbejdsevne med �½ eller 2/3 af mindste overenskomst‐

mæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for ny‐

ansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomst‐

dækkede områder ydes tilskuddet på grundlag af den over‐

enskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområ‐

der. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på

527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr.

(2019-niveau) på timebasis.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 137.

For en person, der modtager fleksløntilskud fra

kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123, indbetales

et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af

tilskuddet, jf. § 123. Bidraget efter 1. pkt. kan højst være

500 kr. pr. måned.

Stk. 2.

Personen afholder udgiften til bidrag efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling

af tilskuddet.

§ 138.

Ud over bidraget i § 137 indbetales et bidrag, der

udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer

med tilskud efter § 123. Antallet af timer beregnes på grund‐

lag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af

løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3.

Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 ti‐

mer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer

om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag,

der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sy‐

gedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 137, beregnes

ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det time‐

tal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været

anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i

sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf.

lov om et indkomstregister.

Stk. 5.

Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.

Stk. 6.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2 for hver time, der

udbetales tilskud for.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemyndigelsesbestemmelser vedrørende beregning af

fleksløntilskud, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende m.v.

§ 139.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om

beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler

om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal for‐

deles. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte reg‐

ler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløn‐

tilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som frem‐

går af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og

udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt

erhvervsdrivende.

§ 140.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be‐

tingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt er‐

hvervsdrivende, der er tilkendt før den 1. januar 2013.

§ 141.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil‐

ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling

af bidrag efter §§ 137 og 138.

Kapitel 21

Revalidering

§ 142.

Revalidering er en ordning for personer med be‐

grænsninger i arbejdsevnen, når

1) øvrige beskæftigelsesrettede indsatser efter denne lov

eller andre indsatser efter anden lovgivning, ikke er til‐

strækkelig til, at personen kan bringes til at forsørge sig

selv, og

2) personen kan fastholdes eller kommer ind på arbejds‐

markedet, så personens mulighed for at forsørge sig

selv og sin familie forbedres.

Stk. 2.

Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, jf.

kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan, når de i øvrigt op‐

fylder betingelserne, være omfattet ordningen nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. §§ 43

og 44, skal anvendes ved vurderingen af, om en person skal

tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ik‐

ke forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan, i

det omfang det vurderes relevant, anvende rehabiliterings‐

planens forberedende del ved justering, forlængelse eller op‐

hør af revalideringsforløbet.

Stk. 4.

Under et revalideringsforløb kan personen modta‐

ge ydelser efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og

økonomisk hjælp efter denne lov.

Indsats

§ 143.

Et revalideringsforløb kan bl.a. bestå af tilbud efter

kapitel 11, 12 og 14 og af hjælp til etablering af selvstændig

virksomhed, jf. § 147.

Stk. 2.

Kommunen tilrettelægger revalideringen i samar‐

bejde med personen således, at tilbuddet er tilpasset den en‐

keltes forudsætninger og behov og under hensyn til perso‐

nens ønsker til fremtidig beskæftigelse.

Stk. 3.

Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset

omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforlø‐

bet.

§ 144.

Personer, som er i målgruppen for revalidering,

men som har behov for et afklarende forløb til at fastlægge

det beskæftigelsesmæssige sigte, kan som forrevalidering få

tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 med et beskæftigelsesmod‐

nende eller afklarende formål, inden den egentlige revalide‐

ring iværksættes.

Varighed

§ 145.

Revalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan

gennemføres på så kort tid som muligt og højst inden for 5

år, jf. dog § 146.

Stk. 2.

For personer, der har betydelige begrænsninger i

arbejdsevnen og, hvor de personlige forhold taler for en læn‐

gerevarende videregående uddannelse, kan kommunen til‐

rettelægge en revalidering på mere end 5 år.

Stk. 3.

Forrevalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan

gennemføres på så kort tid som muligt. Forrevalidering ind‐

går ikke i opgørelsen af revalideringsforløbets varighed.

§ 146.

Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid for‐

længe den periode, som personen kan være i revalidering,

hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på

grund af

1) nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre

helt specielle forhold, eller

2) sygdom, pasning af børn eller andre nærtstående med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk‐

tionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, her‐

under uhelbredelig, lidelse i hjemmet, barsel, manglen‐

de pasningsmulighed af børn eller særlige sociale for‐

hold, som midlertidigt forsinker personen i at gennem‐

føre revalideringsforløbet.

Selvstændig virksomhed

§ 147.

Kommunen kan give en person, der er i revalide‐

ring, støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere

selvstændig virksomhed, når personen har faglige og forret‐

ningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og

denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne

bringe personen i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Stk. 2.

Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når

kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til per‐

sonens fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3.

Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette

er muligt.

Stk. 4.

Kommunen kan eftergive et lån, hvis personen ik‐

ke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

§ 148.

Kommunen påser, at der foreligger en forretnings‐

mæssig forsvarlig plan for den selvstændige virksomheds

etablering.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Afsnit VII

Indsats over for beskæftigede m.v.

Kapitel 22

Jobrotation

§ 149.

Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få

udbetalt en jobrotationsydelse, når en beskæftiget midlerti‐

digt deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden

ansættes en person som vikar for den beskæftigede.

Beskæftigede og efteruddannelsen

§ 150.

Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få

udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede, der delta‐

ger i efteruddannelse,

1) ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn

til niveau og varighed kan sidestilles med eller oversti‐

ger en kandidatuddannelse, medmindre uddannelsen ik‐

ke har været anvendt i de seneste 5 år,

2) ikke deltager i en erhvervsuddannelse i henhold til lov

om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddan‐

nelser, eller en uddannelse, der efter beslutning truffet

af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

kan sidestilles med en erhvervsuddannelse,

3) har været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren i

mindst 3 måneder umiddelbart forud for uddannelsens

begyndelse, og

4) modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannel‐

sesperioden.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat

udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og beta‐

ler udgiften til private uddannelser og uddannelser med bru‐

gerbetaling.

Vikarer

§ 151.

Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få

udbetalt jobrotationsydelse, at den person, der ansættes som

vikar, er omfattet af § 6, nr. 1-5, nr. 6 eller 7, som ikke er i

job eller driver selvstændig virksomhed, nr. 8, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, eller er omfattet af selvforsørgel‐

ses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

efter integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og at personen i en

forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen

har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf.

regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 2.

Vikaren skal være ansat mindst 10 timer om ugen

og kan højst være ansat i en periode på 6 måneder. Vikaren

skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion, som den

beskæftigede, der deltager i efteruddannelse.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, har ret til at indgå

som vikar i en jobrotationsordning, hvis personen selv har

fundet vikariatet, og betingelserne i dette kapitel i øvrigt er

opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af

perioden som jobrotationsvikar, jf. dog stk. 2.

Stk. 4.

En person har ikke pligt til at indgå som vikar i en

jobrotationsordning.

Stk. 5.

Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig

løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende

løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere

gældende regler fastsat ved eller i henhold til lov eller ved

kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 6.

Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation

medregnes ikke ved opgørelsen af indkomst- og beskæfti‐

gelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Jobrotationsydelse

§ 152.

Jobrotationsydelsen udgør 189,51 kr. (2019-ni‐

veau) for hver time, en beskæftiget er i efteruddannelse, og

der samtidig er ansat en vikar.

Stk. 2.

Der kan ikke ydes jobrotationsydelse i følgende si‐

tuationer:

1) Den beskæftigede eller arbejdsgiveren modtager godt‐

gørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved delta‐

gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller

støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

2) Arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte, herun‐

der løntilskud efter kapitel 12, til de timer, den beskæf‐

tigede og vikaren deltager i jobrotation.

Bemyndigelsesbestemmelse om jobrotation

§ 153.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om jobrotation, herunder om efteruddannelsen, som den

beskæftigede deltager i, og om vikarens opgaver og forud‐

gående tilknytning til arbejdsgiveren.

Kapitel 23

Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med

voksne (voksenlærlingeordningen)

§ 154.

Private og offentlige arbejdsgivere, der indgår ud‐

dannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsud‐

dannelser eller lov om maritime uddannelser, har efter reg‐

lerne i dette kapitel ret til tilskud til den løn, som de betaler

personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der kan ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der

indgår uddannelsesaftaler med elever inden for social- og

sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddan‐

nelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige

overenskomster og aftaler.

Betingelser for voksenlærlinge

§ 155.

Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få

udbetalt tilskud, at uddannelsesaftalen indgås med en per‐

son, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25

år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesfor‐

løb, der indgås uddannelsesaftale om, er omfattet af § 6, nr.

1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, nr. 10 eller11, er

omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller

introduktionsprogrammet efter integrationsloven og modta‐

ger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐

ydelse, eller er ledig selvforsørgende og

1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervs‐

rettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig‐

hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsud‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dannelse, medmindre uddannelsen ikke har været an‐

vendt i de seneste 5 år, eller

2) i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har

modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. jf.

regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2, hvis personen har

en uddannelse som nævnt i nr. 1.

Stk. 2.

For at arbejdsgiveren kan få tilskud til en person,

der kommer fra beskæftigelse, skal uddannelsesaftalen ind‐

gås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndel‐

se er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle

uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, ikke

har en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 1. Uddannelsesaf‐

talen skal indgås inden for områder med behov for arbejds‐

kraft, jf. en landsdækkende liste over uddannelser inden for

områder, hvor der er behov for arbejdskraft, der udarbejdes

af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

§ 156.

Personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1, må ikke

have været ordinært ansat hos arbejdsgiveren inden for de

seneste 6 måneder, medmindre personen samtidig har mod‐

taget offentlige forsørgelsesydelser efter Beskæftigelsesmi‐

nisteriets lovgivning, eller har været i ansættelse med løntil‐

skud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov om kompen‐

sation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integra‐

tionsloven.

§ 157.

Det er en betingelse for tilskud, at eleven under de

praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en

ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den lave‐

ste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende

område er berettiget til. I fag eller dele af et fag, hvor sådan‐

ne overenskomster ikke findes, skal lønnen mindst svare til,

hvad der gælder inden for beslægtede overenskomstområ‐

der.

Tilskud

§ 158.

Afgørelse om tilskud træffes af elevens opholds‐

kommune jf. § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini‐

stration på det sociale område. Ansøgning om tilskud skal

indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyn‐

delse.

Stk. 2.

Indgives ansøgningen senere end nævnt i stk. 1,

træffes afgørelsen om tilskud på baggrund af, om betingel‐

serne for tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgnin‐

gen skulle have været indgivet. Tilskud kan ydes fra ansøg‐

ningstidspunktet og i den resterende del af perioden efter §

159, stk. 2 og 3.

Stk. 3.

Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i

praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven.

Dette gælder dog ikke bonus for eleven efter lov om Ar‐

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 159.

Jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud

på grundlag af arbejdsgiverens anmodning herom.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1 og 2,

gives tilskuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i

hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelses‐

aftale om. Tilskuddet udgør 45 kr. pr. time i praktikperioden

hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig

arbejdstid.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 155, stk. 2, gives til‐

skuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i op til de

første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås ud‐

dannelsesaftale om. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i prak‐

tikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overens‐

komstmæssig arbejdstid.

Stk. 4.

Tilskuddet ydes efter de minimis-reglerne, jf. Eu‐

ropa-Kommissionens forordning om anvendelse af artikel

107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti‐

onsmåde på de minimis-støtte.

Bemyndigelsesbestemmelse om voksenlærlingeordningen

§ 160.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere, der indgår

uddannelsesaftale med voksne.

Kapitel 24

Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

§ 161.

Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til opkvali‐

ficering i forbindelse med ansættelse af en person uden løn‐

tilskud.

Stk. 2.

Tilskud kan gives til udgifter ved opkvalificering

af følgende målgrupper:

1) Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgå‐

ende periode på mindst 12 måneder før ansættelsen har

modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf.

regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, dog 6 måneder,

hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for

at blive langtidsledig.

2) Personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som i en forudgående

periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har mod‐

taget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler

udstedt i medfør af § 10, stk. 2.

3) Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, som efter aftale

med de forhandlingsberettigede organisationer har fået

anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af man‐

gelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer.

4) Personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.

Stk. 3.

Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvali‐

ficeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejds‐

giveren forudsættes at give.

Stk. 4.

Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på

baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret

og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob

§ 162.

Jobcenteret kan give tilskud til kortvarige kurser

for en person, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, når

tilskuddet har afgørende betydning for, at den pågældende

kan fastholde ansættelse i fleksjob.

Stk. 2.

Jobcenteret giver tilskud efter stk. 1 uden hensyn

til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 25

Pulje til opkvalificering i forbindelse med større

afskedigelser

§ 163.

Jobcenteret kan søge det regionale arbejdsmar‐

kedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevil‐

ling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud

til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbin‐

delse med større afskedigelser af stor betydning for et lokal‐

område.

§ 164.

Inden for varslingspuljen kan jobcenteret i opsigel‐

sesperioden for beskæftigede og for personer omfattet af §

6, nr. 1-3, der har været omfattet af større afskedigelser, til

den enkelte person tilbyde følgende:

1) Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.

2) Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i

sammenlagt op til 8 uger.

3) Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst

muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få

udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og

den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.

Stk. 2.

Tilbud skal aftales senest 2 uger efter og være på‐

begyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt

virksomheden, og skal være afsluttet senest 6 måneder efter

fratrædelsen.

§ 165.

Tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget

af, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor

der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller at der

foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver

om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter op‐

kvalificeringen.

§ 166.

Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af

medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan på baggrund af an‐

søgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐

satsen m.v., dispensere fra stk. 1, når muligheden for at opnå

anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset,

og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt om‐

fang.

Afsnit VIII

Understøttelse af indsatsen

Kapitel 26

Mentorstøtte

§ 167.

Med henblik på at fremme, at en person kan opnå

eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansæt‐

telse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives ment‐

orstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personerne kan ef‐

ter en konkret vurdering gives mentorstøtte for en ny perio‐

de på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, som udskrives fra psykia‐

trisk indlæggelse, har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder

forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måne‐

der i alt.

§ 168.

Mentorfunktionen kan varetages af medarbejdere

ansat i en virksomhed, en uddannelsesinstitution eller i kom‐

munen. Mentorfunktionen kan også varetages af eksterne

konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen

eller jobcenteret indgår aftale med.

§ 169.

Får en virksomhed eller en uddannelsesinstitution

støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge

ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen

sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen

skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættel‐

sen.

Stk. 2.

Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller

en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkost‐

ninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentor‐

funktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Der kan

bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen

med henblik på at forbedre en medarbejders forudsætninger

for at varetage mentorfunktionen.

Stk. 3.

Jobcenteret skal i samarbejde med virksomheden

eller uddannelsesinstitutionen fastsætte et timetal for ment‐

orfunktionen ud fra en konkret vurdering af behov og forud‐

sætninger hos den person, der har brug for mentorstøtte.

Stk. 4.

Der kan i samarbejde med virksomheden eller ud‐

dannelsesinstitutionen fastsættes et timetal for mentorfunkti‐

onen pr. plads i stedet for pr. person.

§ 170.

Udgifter til en kommunalt ansat mentor opgøres

som lønomkostninger til mentoren. Varetages mentorstøtten

af en ekstern konsulent, som udfører opgaver for jobcente‐

ret, bevilges støtten til dækning af honorar til den eksterne

konsulent.

Bemyndigelsesbestemmelse om mentorstøtte

§ 171.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om beregning og opgørelse af udgifter til mentorstøtte,

om mentorfunktionen og om tilskud til køb af uddannelse til

mentoren.

Kapitel 27

Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud

Hjælpemidler

§ 172.

Til personer, der deltager i tilbud efter kapitel

11-14, kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på

at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpe‐

midlet er af afgørende betydning for, at personen kan delta‐

ge i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsnin‐

ger i arbejdsevnen.

Stk. 3.

Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i

form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmate‐

rialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsind‐

retninger.

§ 173.

Til personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, som

deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan der gives støtte til

særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i

uddannelse efter kapitel 14 eller af en nedsat fysisk eller

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, om‐

fatter af § 6, nr. 6, som jf. kapitel 21, deltager i tilbud som

led i afklaringen af personens arbejdsevne.

§ 174.

Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 172

og 173, at følgende er opfyldt:

1) Udgiften skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren, den

selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitu‐

tionen forudsættes at afholde.

2) Hjælpemidlet må ikke være sædvanligt forekommende

på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutio‐

nen.

3) Hjælp efter anden lovgivning må ikke være tilstrække‐

lig til at kompensere for personens begrænsninger i ar‐

bejdsevnen.

Stk. 2.

Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af do‐

kumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud

til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige

udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitu‐

tion.

Stk. 3.

Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte

i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 4.

Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til

personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Befordringsgodtgørelse m.v.

§ 175.

Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i

jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter ka‐

pitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i

tilbud efter kapitel 11-14, har ret til befordringsgodtgørelse,

når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor til‐

buddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end

24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilo‐

meter, der ligger ud over 24 km. Personer omfattet af § 6,

nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-13, kan

efter en konkret vurdering få godtgørelse efter denne be‐

stemmelse. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, som an‐

sættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter kapitel

12, kan ikke få befordringsgodtgørelse.

Stk. 2.

Godtgørelsen udgør 0,99 kr. pr. kilometer (2019-

niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gæl‐

dende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens §

9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og ar‐

bejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Stk. 3.

Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse

til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i

jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter ka‐

pitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i

tilbud efter kapitel 11-14, har ret til den faktiske udgift til

befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. Personer omfattet af § 6, nr. 12 og

13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 13, kan efter en

konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring

efter denne bestemmelse.

Stk. 5.

Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og ud‐

betaler befordringsgodtgørelse efter stk. 1-3, til personer,

der omfattet af § 6, nr. 1.

§ 176.

Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7, 8, 12 og 13,

som deltager i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 kan efter job‐

centerets vurdering få op til 1.000 kr. om måneden i hel eller

delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i til‐

buddet. Merudgiftsgodtgørelsen kan ikke anvendes til at

dække udgifter til befordring ud over de første 24 km, jf. §

175, stk. 1.

Stk. 2.

Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for

udbetaling af merudgiftsgodtgørelsen. Kommunen giver in‐

formation til kommunens borgere om indholdet af retnings‐

linjerne.

Bemyndigelsesbestemmelse om befordringsgodtgørelse

§ 177.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be‐

fordringsgodtgørelsens størrelse ved befordring med færge,

befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i jobret‐

tet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9

og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14,

herunder i forbindelse med indkvartering uden for bopælen

og befordringsgodtgørelse til tilbud i udlandet og krav til an‐

søgning og udbetaling af befordringsgodtgørelsen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at

merudgiftsgodtgørelsen på 1.000 kr., jf. § 176, kan hæves til

1.500 kr.

Kapitel 28

Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse

m.v.

§ 178.

Jobcenteret kan for at fremme, at personer opnår

eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov

om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virk‐

somhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af

afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i

egen virksomhed eller kompenserer for personens begræns‐

ning i arbejdsevnen.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpe‐

middel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren

eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at af‐

holde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende

på arbejdspladsen.

Stk. 3.

Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i

form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i

form af mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 4.

Tilskud til hjælpemidler kan gives på baggrund af

dokumenterede udgifter.

Stk. 5.

Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som ud‐

lån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 6.

Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til

personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 7.

Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgiv‐

ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens

begrænsninger i arbejdsevnen.

§ 179.

Jobcenteret kan give en person, der er ansat eller

skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpe‐

midlet er af afgørende betydning for, at den pågældende kan

fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og kompenserer for

personens begrænsning i arbejdsevnen.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgiv‐

ning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens

begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3.

Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i

form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i

form af mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 4.

Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til

personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Afsnit IX

Øvrige bestemmelser

Kapitel 29

Underretninger

§ 180.

Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nød‐

vendige oplysninger om dens medlemmer omfattet af § 6,

nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens administration af

reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 181.

Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de

nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for

jobcenterets administration af reglerne i denne lov.

§ 182.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om job‐

centerets og arbejdsløshedskassens underretninger efter §§

180 og 181, herunder om omfanget af oplysningerne og må‐

den, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

§ 183.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand‐

ling med undervisningsministeren regler om uddannelsesin‐

stitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til

staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om personer,

der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud

om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.

Kapitel 30

Digital kommunikation

Borgere

§ 184.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om digi‐

tal kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital

kommunikation mellem på den ene side personer omfattet af

§§ 6 og 7 og personer omfattet af selvforsørgelses- og hjem‐

rejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter inte‐

grationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre,

der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind‐

satsen m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere

regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger og om

fritagelse for obligatorisk anvendelse af disse for visse grup‐

per af personer.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at

jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen

efter denne lov eller lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan sende digitale informa‐

tioner og meddelelser til personer omfattet af stk. 1 og ud‐

stede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men

med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet under‐

skrift eller under anvendelse af en teknik, der i øvrigt sikrer

entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen el‐

ler dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestil‐

les med afgørelser og dokumenter med personlig under‐

skrift.

Arbejdsgivere

§ 185.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om an‐

vendelse af digital kommunikation ved arbejdsgiveres og

selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om at få oprettet

virksomhedspraktikpladser, nytteindsats, løntilskudspladser,

tilskud til voksenlærlinge, fleksjob, jobrotationsydelse, til‐

skud til mentorstøtte, tilskud til hjælpemidler og andre til‐

skud m.v. efter denne lov. Beskæftigelsesministeren fastsæt‐

ter herunder regler om anvendelse af et bestemt digitalt sy‐

stem og om fritagelse for obligatorisk anvendelse af dette

for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fris‐

ter for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om

oprettelse af virksomhedspraktikpladser, nytteindsatsplad‐

ser, løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge, fleksjob,

jobrotationsydelse, tilskud til mentor og andre tilskud m.v.

efter denne lov, som indgives i et digitalt system, jf. regler

fastsat i medfør af stk. 1.

§ 186.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om an‐

vendelse af digital kommunikation mellem kommunen, ar‐

bejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende ved anmod‐

ning om udbetaling af tilskud m.v. efter denne lov. Beskæf‐

tigelsesministeren fastsætter herunder regler om anvendelse

af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligato‐

risk anvendelse af dette for visse grupper af juridiske perso‐

ner og virksomheder.

§ 187.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at

kommunen og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen

efter denne lov eller lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan sende digitale medde‐

lelser til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende og

udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift,

men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet un‐

derskrift eller under anvendelse af en teknik, der i øvrigt sik‐

rer en entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel‐

sen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si‐

destilles med afgørelser og dokumenter med personlig un‐

derskrift.

Afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse

§ 188.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at

afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udeluk‐

kende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk data‐

behandling i medfør af regler udstedt efter §§ 184-187 kan

udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret, ar‐

bejdsløshedskassen eller en selvbetjeningsløsning som af‐

sender.

Stk. 2.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 31

Regulering, udbetaling af ydelser, erstatning, tilsyn m.v.

§ 189.

En gang årligt den 1. januar reguleres følgende

med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule‐

ringsprocent:

1) Prisloftet efter § 48, stk. 7.

2) Løntilskud efter § 75.

3) Fleksløntilskud efter § 123, stk. 2.

4) Tilskud efter § 126, stk. 5, § 133, stk. 3, og § 136, stk.

5) Jobrotationsydelse efter § 152.

Stk. 2.

Timelønnen efter § 72, stk. 2, skal beregnes på

grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats,

jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 190.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be‐

regning og udbetaling, refusion til arbejdsgivere, administra‐

tion, regnskab, revision og tilsyn m.v. for tilskud og ydelser

efter denne lov og fastsætter herunder regler om frister for

arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes anmod‐

ning om tilskud og ydelser.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om til‐

bagebetaling af tilskud og ydelser efter denne lov, der er ud‐

betalt på et urigtigt grundlag.

§ 191.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at

kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst

under deltagelse i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14, herunder

at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud

efter kapitel 14 er en betingelse for erstatning, at skaden ik‐

ke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter

reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at

kommunen betaler erstatning ved skade, som en person for‐

volder under deltagelse i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14.

Kapitel 32

Forsøg

§ 192.

Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gen‐

nemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reg‐

lerne i denne lov, bortset fra de fastsatte satser for ydelser til

personer og virksomheder.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere

regler for de enkelte forsøg.

§ 193.

I perioden fra den 1. januar 2020 til en 1. januar

2024 gennemføres forsøg, hvorefter beskæftigelsesministe‐

ren giver tilladelse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for

egne medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for

kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed. Personer

med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for lang‐

tidsledighed og unge under 25 år, som ikke har en erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørger‐

pligt over for hjemmeboende børn, skal have et kontaktfor‐

løb i jobcenteret.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger kommuner, der

deltager i forsøget.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere

regler for forsøget.

Kapitel 33

Statens refusion til kommunerne og kommunernes

medfinansiering

§ 194.

Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejled‐

ning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, ud‐

arbejdelse af »Min Plan«, helhedsorienteret plan og rehabili‐

teringsplaner og administration i øvrigt. Kommunen afhol‐

der desuden endeligt udgifterne til særlige aktiviteter efter §

17, godtgørelse efter § 62, stk. 2, og til lægeerklæringer.

§ 195.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsud‐

gifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når ud‐

giften angår følgende:

1) Tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling.

2) Partnerskabsaftaler efter § 15.

3) Opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter §

161.

4) Undervisningsmaterialer efter § 172.

5) Merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

§ 196.

Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en

kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter §

96.

Stk. 2.

Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en

kommunes udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede ud‐

dannelsesforløb efter § 97.

§ 197.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter

til følgende:

1) Mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfattet af §

6, nr. 7 og 8.

2) Kortvarige kurser efter § 162.

3) Arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger

efter §§ 172, 178 og 179.

4) Særlige udgifter efter § 173.

5) Befordringsgodtgørelse efter § 175, jf. dog § 198.

§ 198.

Kommunen skal bidrage til finansiering af statens

udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 1, jf. §

79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved kom‐

munens medfinansiering af udgifterne finder § 4 i lov om

kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe‐

talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs‐

hedskasserne og regler udstedt i medfør af denne lov tilsva‐

rende anvendelse.

Stk. 2.

Kommunens bidrag efter stk. 1 udgør 50 pct. af

statens udgifter.

§ 199.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter

til løntilskud efter kapitel 12 for personer omfattet af § 6, nr.

11.

§ 200.

For fleksjob og tilbud om støtte i form af tilskud til

selvstændig virksomhed, hvor visitation til fleksjob eller til‐

kendelse af støtte til selvstændig virksomhed er sket før den

1. juli 2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov om

kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs‐

hedskasserne, refunderer staten 65 pct. af en kommunes ud‐

gifter til følgende:

1) Fleksløntilskud efter § 123.

2) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126.

3) Tilskud til fleksjob efter § 133.

4) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 136.

§ 201.

Staten refunderer 60 pct. af en kommunes udgifter

til jobrotationsydelse efter kapitel 22.

Stk. 2.

Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgif‐

ter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaf‐

taler med voksne efter kapitel 23.

§ 202.

Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgif‐

ter efter stk. 2 til udlændinge, der har fået opholdstilladelse,

jf. stk. 3, hvis

1) personen inden 12 måneder efter datoen for opholdstil‐

ladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funk‐

tionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har

klaret sig selv, eller

2) tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog

højst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets foræl‐

dre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 2.

Udgifter efter stk. 1 omfatter følgende:

1) Udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer om‐

fattet af § 6, nr. 2-5 og 10-11.

2) Udgifter til partnerskabsaftaler efter § 15, til undervis‐

ningsmaterialer efter § 172 og til mentorstøtte efter ka‐

pitel 26 til personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11.

3) Udgifter til kortvarige kurser efter § 162 og udgifter til

hjælpemidler efter § 178 til personer omfattet af § 6, nr.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der

har fået opholdstilladelse efter de samme bestemmelser i ud‐

lændingeloven, som fremgår af § 107, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik.

§ 203.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refu‐

sionsberettigende udgifter efter denne lov.

Stk. 2.

Det er den kommune, som borgeren har som op‐

holdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikker‐

hed og administration på det sociale område, der skal hjem‐

tage refusion efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en

anden kommune.

Afsnit X

Klageadgang, ikrafttræden m.v.

Kapitel 34

Klageadgang

Klage over jobcenterets og kommunens afgørelser

§ 204.

Kommunens, herunder jobcenterets afgørelser efter

denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigel‐

sesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område.

Stk. 2.

Klage efter stk. 1 kan indbringes for Ankestyrel‐

sens Beskæftigelsesudvalg af den, som afgørelsen vedrører.

Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvrid‐

ning, jf. §§ 64, 80 og 88 kan tillige indbringes for Ankesty‐

relsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig

interesse i afgørelsen.

Stk. 3.

Ved behandling af klage over en kommunes afgø‐

relse om udbetaling af merudgiftsgodtgørelse efter § 176

kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg alene tage stilling

til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslin‐

jer, som kommunen har fastsat.

§ 205.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgø‐

relse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i An‐

kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen over jobcen‐

terets afgørelse vedrører personer omfattet af § 6, nr. 1, og

der er tale om klage over jobcenterets afgørelser vedrørende

følgende:

1) Tilbud efter kapitel 11-14, hvor afgørelsen er begrundet

i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmar‐

kedets behov.

2) Rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

3) Henvisninger til arbejde, jf. § 11, stk. 2, nr. 3.

4) Beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden ak‐

tør, jf. § 5.

Klage over arbejdsgiverens beregninger ved ansættelse med

løntilskud

§ 206.

Klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger

af arbejdstiden, jf. § 72, stk. 4, for personer omfattet af § 6,

nr. 1-5, kan senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbe‐

gyndelse indbringes for jobcenteret.

Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser

§ 207.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning

af egne ledige medlemmer til et konkret job efter § 11, stk.

4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befor‐

dringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, kan senest 4 uger, efter

at afgørelsen er meddelt, indbringes for Styrelsen for Ar‐

bejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrø‐

rer. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fin‐

der tilsvarende anvendelse.

Kapitel 35

Ikrafttrædelses-, overgangs-, og territorialbestemmelse

§ 208.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelse af lovens § 34, stk. 2, og kan herunder be‐

stemme, at bestemmelsen træder i kraft på forskellige tids‐

punkter for personer omfattet af § 6, nr. 3, nr. 4, som ikke er

åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5, 8, nr. 9, som modtager le‐

dighedsydelse, og nr. 10.

Stk. 3.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 ophæves.

§ 209.

Personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1, som for‐

ud for den 1. januar 2020 har fået en frist til selvbooking af

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

en jobsamtale efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november

2016 med senere ændringer, og som ikke har selvbooket

samtalen, skal selvbooke efter reglerne i denne lovs kapitel

Stk. 2.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1, som

den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 måneders ledighed,

jf. denne lovs § 9, skal der inden for de første 6 måneders

ledighed i alt holdes mindst 6 jobsamtaler, hvoraf arbejds‐

løshedskassen deltager i 2. I opgørelsen medregnes samtaler

holdt efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med

senere ændringer. Har personen haft mere end 6 måneders

ledighed, holdes en samtale efter denne lovs § 32, stk. 2,

medmindre der har været holdt en samtale efter § 16 b, stk.

1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere æn‐

dringer.

Stk. 3.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5 og

7-10, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger

med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, skal der i

alt holdes mindst 4 jobsamtaler i kontaktforløbet inden for

de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog

stk. 8. I opgørelsen medregnes samtaler holdt inden for de

seneste 13 uger efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november

2016 med senere ændringer.

Stk. 4.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5 og

7-10, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6

måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9,

skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor personen har

haft 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk.

8, holdes jobsamtaler i kontaktforløbet på følgende måde:

1) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 3, nr. 4,

som er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5 og nr. 7-10,

som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-20 uger

med samme forsørgelsesydelse jf. denne lovs § 9, hol‐

des mindst 2 jobsamtaler, og er perioden mellem 21-25

uger med samme forsørgelsesydelse, holdes mindst 1

jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst

4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for

den 1. januar 2020.

2) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2 og nr. 4,

bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, som den 1. ja‐

nuar 2020 har haft mellem 13-25 uger med samme for‐

sørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, holdes mindst 1 job‐

samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4

jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den

1. januar 2020.

Stk. 5.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 6, 7 og

8, som har fået rehabiliteringsplanens indsatsdel forud for

den 1. januar 2020, skal jobcenteret snarest muligt og senest

den 1. maj 2020 registrere og indberette de igangværende

indsatser, som ikke allerede er registreret og indberettet til

det fælles datagrundlag, så rehabiliteringsplanens indsatsdel

kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf. denne lovs §

45.

Stk. 6.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1 og

nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som den 1. januar

2020 ikke har opbrugt retten til jobrettet uddannelse efter §§

26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov‐

bekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere

ændringer, medregnes forudgående ledighed, jf. denne lovs

§ 9, og godkendte kurser forud for den 1. januar 2020 i for‐

bruget af jobrettet uddannelse efter denne lovs § 48. Den

jobrettede uddannelse efter denne lovs § 48 skal ligge inden

for samme erhvervsgruppe.

Stk. 7.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1-3,

som den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 måneder med

samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, medregnes til‐

bud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016

med senere ændringer, der er givet i perioden med samme

forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8, som ret- og pligttilbud ef‐

ter reglerne i denne lovs kapitel 15.

Stk. 8.

For personer omfattet af denne lov § 6, stk. 2-5,

medregnes ved opgørelse efter § 9 af sammenhængende pe‐

rioder med samme offentlige forsørgelsesydelse i form af

overgangsydelse også sammenhængende perioder før den 1.

januar 2020, hvor personen har modtaget integrationsydelse

og ikke været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐

grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo‐

ven.

Stk. 9.

For arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har

indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra le‐

dighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.

1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller ef‐

ter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigel‐

sesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december

2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den

1. januar 2020 efter denne lovs § 159, stk. 2.

Stk. 10.

Staten yder refusion efter bestemmelserne i kapi‐

tel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere æn‐

dringer, af refusionsberettigende udgifter til aktiviteter, der

er bevilget før den 1. januar 2020, selv om udgifterne først

kommer efter den 1. januar 2020, jf. dog stk. 11 og 12.

Stk. 11.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5,

9, 10 og 12, der før den 1. januar 2019 har deltaget i tilbud

m.v. eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsbe‐

rettigende efter de hidtil gældende refusionsregler i §§ 118

og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, med senere el‐

ler § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og der ikke er hjemtaget

refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage refusion ef‐

ter den 1. januar 2020, hvis der er råderum inden for rådig‐

hedsbeløbet for 2018.

Stk. 12.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1 og

6, der før den 1. juli 2019 har deltaget i tilbud eller fået

mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter

de hidtil gældende refusionsregler i §§ 118 og 118 a i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.

1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, og der

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og

hjemtage refusion efter den 1. januar 2020, hvis der er råde‐

rum inden for rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.

§ 210.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1.

1.1.1.

1.1.1.1.

1.1.1.2.

1.1.1.3.

1.1.1.4.

1.1.2.

1.2.

1.3.

Baggrund for lovforslaget

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

Færre og mere enkle proceskrav

Ens regler på tværs af målgrupper

Flere digitale løsninger

Gennemskrivning af loven

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet

Strukturen i den foreslåede lov

Væsentlige aftaler og reformer siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i

2003

1.3.1.

Tilbud til unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind‐

sats

1.3.2.

Uddannelsespålæg

1.3.3.

Tilbud til ledige selvforsørgende

1.3.4.

Ressourceforløb til personer med komplekse problemer og rehabiliteringsteams

1.3.5.

Omlægning af tilskuddet i fleksjobordningen

1.3.6.

Jobafklaringsforløb

1.3.7.

Flere i uddannelse og job - uddannelseshjælp og nyt visitationssystem

1.3.8.

Reform af beskæftigelsesindsatsen

1.4.

Love/lovforslag som lovforslaget i øvrigt skal ses i sammenhæng med

Lovforslagets indhold

2.1.

Formål med indsatsen

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Ansvaret for indsatsen

2.2.1.

Gældende ret

2.2.1.1.

Kommunerne

2.2.1.2.

Inddragelse af arbejdsløshedskasserne

2.2.1.3.

Inddragelse af andre aktører

2.2.1.3.1.

Andre aktørers opgaver i forhold til ledige fleksjobvisiterede

2.2.1.3.2.

Andre aktørers opgaver i forhold til revalidender

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1.

Kommunernes ansvar

2.2.2.2.

Arbejdsløshedskassernes inddragelse

2.2.2.3.

Andre aktørers inddragelse

2.3.

Målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.

2.3.1.

Gældende ret

2.3.1.1.

Målgrupper

2.3.1.2.

Visitation

2.3.1.3.

Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i for‐

bindelse med visitationen (visitationstilsyn)

2.3.1.4.

Bemyndigelse til regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med henblik på

samfundsmæssig forståelse

2.3.1.5.

Opgørelse af tidsperioder

2.3.1.5.1.

Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

2.3.1.5.2.

Opgørelsen af forudgående perioder med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ord‐

ninger

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1.

Målgrupper

2.3.2.1.1.

Præcisering angående ledighedsydelsesmodtagere under revalidering

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.3.2.1.2.

2.3.2.2.

2.3.2.3.

2.3.2.4.

2.3.2.5.

2.3.2.5.1.

2.3.2.5.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.1.1.

2.4.1.2.

2.4.1.3.

2.4.1.4.

2.4.1.5.

2.4.1.6.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

2.5.1.2.

2.5.2.

2.5.2.1.

2.5.2.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.1.1.

2.6.1.2.

2.6.1.3.

2.6.2.

2.6.2.1.

2.6.2.2.

2.7.

2.7.1.

2.7.1.1.

2.7.1.2.

2.7.1.3.

2.7.1.4.

2.7.1.5.

2.7.1.6.

2.7.1.7.

2.7.1.8.

2.7.1.9.

2.7.1.10.

2.7.2.

2.7.2.1.

2.7.2.2.

2.7.2.3.

2.7.2.4.

2.7.2.5.

2.7.2.5.1.

2.7.2.5.2.

2.7.2.5.3.

Målgrupper der får indsats som beskæftigede

Visitation

Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i for‐

bindelse med visitationen (visitationstilsyn)

Bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med

henblik på samfundsmæssig forståelse

Opgørelse af tidsperioder

Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

Opgørelsen af forudgående perioder med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ord‐

ninger

Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

Gældende ret

Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft

Forbud mod bistand under strejke, lockout eller blokade

Bistand til særlige aktiviteter

Information og vejledning i jobcenteret

Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler

Bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilmelding, afmelding og brug af joblog

Gældende ret

Tilmelding og afmelding

Brug af joblog

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilmelding og afmelding

Brug af joblog

Cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper

Gældende ret

Målgruppe for cv-oplysninger

Indhold, frister og cv-samtale

Bistand og adgang til cv-oplysninger

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgruppe for cv-oplysninger

Indhold, frister og cv-samtale

Fleksibelt og individuelt kontaktforløb

Gældende ret

Målgruppe

Formål med kontaktforløbet

Jobsamtalernes indhold

Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere, uddannelses- og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet

Jobsamtalernes antal og kadence

Samtalernes form

Selvbooking

Koordinerende sagsbehandler

Samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Systematiske henvisningsforløb

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgruppe

Formål med kontaktforløbet

Jobsamtalernes indhold

Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere, uddannelses- og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet

Jobsamtalernes antal og kadence

Jobsamtaler inden for de første 6 måneder

Fælles jobsamtaler med arbejdsløshedskasserne

Jobsamtaler efter de første 6 måneder

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.7.2.5.4.

2.7.2.5.5.

2.7.2.6.

2.7.2.7.

2.7.2.8.

2.7.2.9.

2.7.2.10.

2.8.

2.8.1.

2.8.1.1.

2.8.1.2.

2.8.1.3.

2.8.1.4.

2.8.1.5.

2.8.2.

2.8.2.1.

2.8.2.2.

2.8.2.3.

2.8.2.4

2.8.2.5.

2.9.

2.9.1.

2.9.2.

2.10.

2.10.1.

2.10.1.1.

2.10.1.2.

2.10.1.2.1.

2.10.1.2.2.

2.10.1.3.

2.10.1.4.

2.10.2.

2.10.2.1.

2.10.2.2.

2.10.2.2.1.

2.10.2.2.2.

2.10.2.3.

2.10.2.4.

2.11.

2.11.1.

2.11.1.1.

2.11.1.1.1.

2.11.1.2.

2.11.1.3.

2.11.1.4.

2.11.1.5.

2.11.1.6.

2.11.1.6.1.

2.11.2.

2.11.2.1.

2.11.2.1.1.

2.11.2.2.

2.11.2.3.

2.11.2.4.

2.11.2.5.

2.11.2.6.

2.12.

Tredje fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen

Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Jobsamtalernes form

Selvbooking

Koordinerende sagsbehandler

Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Systematiske henvisningsforløb

Planer

Gældende ret

»Min Plan«

Mentorkontrakt

Rehabiliteringsplan

Helhedsorienteret plan

Personer med en kontrakt efter integrationsloven

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

»Min Plan«

Mentorkontrakt

Rehabiliteringsplan

Helhedsorienteret plan

Personer med en kontrakt efter integrationsloven

Jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilbudsmuligheder og overordnede betingelser for tilbud

Gældende ret

Tilbudstyper

Overordnede betingelser for tilbud

Tilbud til ledige selvforsørgende

Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Ophør af tilbud

Bemyndigelsesbestemmelser om tilbud

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilbudstyper

Overordnede betingelser for tilbud

Tilbud til ledige selvforsørgende

Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Ophør af tilbud

Bemyndigelsesbestemmelse m.v. om tilbud

Virksomhedspraktik

Gældende ret

Målgruppen for virksomhedspraktik

Selvfunden virksomhedspraktik

Formål med virksomhedspraktik

Varighed af virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik i forhold til lønmodtagerregler m.v.

Ydelser m.v.

Forholdet til virksomhedens ansatte

Konkurrenceforvridning

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgrupperne for virksomhedspraktik

Selvfunden virksomhedspraktik

Formålet med virksomhedspraktik

Varighed af virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik i forhold til lønmodtagerregler m.v.

Ydelser m.v.

Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

Ansættelse med løntilskud

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.12.1.

2.12.1.1.

2.12.1.2.

2.12.1.3.

2.12.1.4.

2.12.1.5.

2.12.1.6.

2.12.1.6.1.

2.12.1.6.2.

2.12.1.6.3.

2.12.1.7.

2.12.1.8.

2.12.1.9.

2.12.1.9.1.

2.12.1.9.2.

2.12.1.9.3.

2.12.2.

2.12.2.1.

2.12.2.2.

2.12.2.3.

2.12.2.4.

2.12.2.5.

2.12.2.6.

2.12.2.6.1.

2.12.2.6.2.

2.12.2.6.3.

2.12.2.7.

2.12.2.8.

2.12.2.9.

2.12.2.9.1.

2.12.2.9.2.

2.12.2.9.3.

2.13.

2.13.1.

2.13.1.1.

2.13.1.2.

2.13.1.3.

2.13.1.3.1.

2.13.1.3.2.

2.13.1.3.3.

2.13.1.4.

2.13.1.5.

2.13.1.6.

2.13.1.7.

2.13.1.7.1.

2.13.1.7.2.

2.13.2.

2.13.2.1.

2.14.

2.14.1.

2.14.1.1.

2.14.1.2.

2.14.1.3.

2.14.1.4.

2.14.1.5.

Gældende ret

Målgruppen for ansættelse med løntilskud

Ret til selvfundet løntilskudsjob

Formål med ansættelse med løntilskud

Varighed af ansættelse med løntilskud

Krav om personernes forudgående ledighed/periode med visse offentlige forsørgelsesydelser

m.v.,inden ansættelse med løntilskud

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse hos private arbejdsgivere

Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere

Særlige regler for revalidender og førtidspensionister

Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet

Forbud mod konkurrenceforvridning

Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav om merbeskæftigelse m.v.

Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren

Merbeskæftigelseskrav

Forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgruppen for ansættelse med løntilskud

Ret til selvfundet løntilskudsjob

Formål med ansættelse med løntilskud

Varighed af ansættelse med løntilskud

Krav om personernes forudgående ledighed/periode med visse forsørgelsesydelser m.v.,inden

ansættelse med løntilskud

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse hos private arbejdsgivere

Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere

Særlige regler for personer i revalidering og førtidspensionister

Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet

Forbud mod konkurrenceforvridning

Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav om merbeskæftigelse m.v.

Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren

Merbeskæftigelse

Forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud

Nytteindsats

Gældende ret

Målgruppen for nytteindsats

Formålet med nytteindsats

Indholdet af nytteindsats

Nytteindsats som servicearbejde for borgere

Nytteindsats i forhold til servicelovens § 83

Ikke mulighed for nytteindsats hvor man senest har været ansat

Varigheden af nytteindsats

Forholdet til de generelle regler for lønmodtagere

Ydelser

Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

Mulighed for dispensation fra rimelighedskravet

Konkurrenceforvridning

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

Vejledning og opkvalificering

Gældende ret

Ordinære uddannelser

Øvrig vejledning og opkvalificering

Formål

Målgrupper

Varighedsbegrænsning

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.14.1.6.

2.14.1.7.

2.14.1.8.

2.14.1.9.

2.14.1.10.

2.14.1.10.1.

2.14.1.10.2.

2.14.2.1.

2.15.

2.15.1.

2.15.1.1.

2.15.1.2.

2.15.2.

2.15.2.1.

2.16.

2.16.1.

2.16.2.

2.17.

2.17.1.

2.17.2.

2.18.

2.18.1.

2.18.1.1.

2.18.1.2.

2.18.1.3.

2.18.2.

2.18.2.1.

2.18.2.2.

2.18.2.3.

2.19.

2.19.1.

2.19.1.1.

2.19.1.2.

2.19.1.3.

2.19.1.4.

2.19.2.

2.19.2.1.

2.19.2.2.

2.19.2.3.

2.19.2.4.

2.20.

2.20.1.

2.20.1.1.

2.20.1.2.

2.20.1.3.

2.20.1.4.

2.201.5.

2.20.1.6.

2.20.1.7.

2.20.1.8.

2.20.1.9.

2.20.1.10.

2.20.1.11.

2.20.2.

2.20.2.1.

Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser

Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer

Konkurrenceforvridning

Studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser som tilbud

Særlige uddannelsespuljer

Puljen til uddannelsesløft

Regional uddannelsespulje

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydel‐

sesmodtagere

Gældende ret

Dagpengemodtagere

Kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mindre intensiv indsats

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Jobafklaringsforløb

Gældende ret

Målgruppe

Indsats

Varighed

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgruppe

Indsats

Varighed

Ressourceforløb

Gældende ret

Målgruppe

Indsats

Varighed

Førtidspensionister i ressourceforløb

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgruppe

Indsats

Varighed

Førtidspensionister i ressourceforløb

Fleksjob

Gældende ret

Visitation

Fastholdelsesfleksjob

Midlertidige fleksjob

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

Fleksløntilskud

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013

Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud

m.v.

Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013

Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgruppe

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.20.2.2

2.20.2.3.

2.20.2.4.

2.20.2.5.

2.20.2.6.

2.20.2.7.

2.20.2.8.

2.20.2.9.

2.20.2.10.

2.20.2.11.

2.20.2.12.

2.20.2.13.

2.20.2.14.

2.20.2.15.

2.20.2.16.

2.21.

2.21.1.

2.21.1.1.

2.21.1.2.

2.21.1.3.

2.21.1.4.

2.21.2.

2.21.2.1.

2.21.2.2.

2.21.2.3.

2.21.2.4.

2.21.2.5.

2.22.

2.22.1.

2.22.1.1.

2.22.1.2.

2.22.1.3.

2.22.1.4.

2.22.1.5.

2.22.2.

2.22.2.1.

2.22.2.2.

2.22.2.3.

2.22.2.4.

2.22.2.5.

2.23.

2.23.1.

2.23.1.1.

2.23.1.2.

2.23.1.3.

2.23.1.4.

2.23.2.

2.23.2.1.

2.23.2.2.

2.23.2.3.

2.23.2.4.

2.24.

2.24.1.

2.24.1.1.

2.24.1.2

Indhold

Visitation

Fastholdelsesfleksjob

Midlertidige fleksjob

Løbende opfølgning af fleksjob og udarbejdelse af status

Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

Fleksløntilskud

Feriegodtgørelse, sygedagpenge og barselsdagpenge m.v.

Tilbagebetaling

Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne tilkendt den 1. januar 2013

eller derefter

Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud

m.v.

Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013

Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud

Bemyndigelsesbestemmelser om fleksjob

Revalidering

Gældende ret

Målgruppe

Indsats

Varighed

Selvstændig virksomhed

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Revalidering som selvstændigt kapitel

Målgruppe

Indsats

Varighed

Selvstændig virksomhed

Jobrotation

Gældende ret

Den beskæftigede, der deltager i uddannelse

Uddannelsen, som den beskæftigede deltager i

Vikaren

Personer, der har ret til selvfundet jobrotationsvikariat

Jobrotationsydelsen

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den beskæftigede, der deltager i uddannelse

Uddannelsen, som den beskæftigede deltager i

Vikaren

Personer, der har ret til selvfundet jobrotationsvikariat

Jobrotationsydelsen

Voksenlærlingeordningen - tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne

Gældende ret

Målgrupper, sats og tilskudsperiode

Liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft

Afgørelse og udbetaling af tilskud

Forsøg med en forenklet voksenlærlingeordning

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Målgrupper, sats og tilskudsperiode

Liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft

Værnsregel

Tilskud

Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

Gældende ret

Opkvalificering ved ansættelse

Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.24.2.

2.24.2.1.

2.24.2.2.

2.25.

2.25.1.

2.25.1.1.

2.25.1.2.

2.25.1.3.

2.25.2.

2.25.2.1.

2.26.

2.26.1.

2.26.2.

2.26.2.1.

2.26.2.2.

2.26.2.3.

2.26.2.4.

2.27.

2.27.1.

2.27.1.1.

2.27.1.2.

2.27.2.

2.27.2.1.

2.27.2.2.

2.27.2.3.

2.28.

2.28.1.

2.28.1.1.

2.28.1.2.

2.28.2.

2.28.2.1.

2.28.2.2.

2.29.

2.29.1.

2.29.1.1.

2.29.1.2.

2.29.2.

2.29.2.1.

2.29.2.2.

2.29.2.3.

2.30.

2.30.1.

2.30.1.1.

2.30.1.2.

2.30.1.2.1.

2.30.1.2.2.

2.30.1.2.3.

2.30.2.

2.30.2.1.

2.30.2.2.

2.30.2.3.

2.31.

2.31.1.

2.31.1.1.

2.31.1.2.

2.31.1.2.1.

2.31.1.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob

Pulje til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser

Gældende ret

Ordinær opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser

Supplerende opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser

Den ordinære og den supplerende pulje til opkvalificering

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indsatsen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser

Mentorstøtte

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mentorstøtte som understøttende indsats

Mentorfunktionen og jobcenterets støtte hertil

Mentorstøtte i form af udskrivningskoordinatorer

Mentorkontrakt og »Min Plan«

Hjælpemidler og befordringsgodtgørelse under tilbud

Gældende ret

Hjælpemidler

Befordringsgodtgørelse

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hjælpemidler

Befordringsgodtgørelse

Bemyndigelsesbestemmelse om befordringsgodtgørelse

Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.

Gældende ret

Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse

Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.

Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob

Underretninger

Gældende ret

Underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen

Underretninger fra uddannelsesinstitutioner til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen

Underretninger fra uddannelsesinstitutioner til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen

Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Digital kommunikation

Gældende ret

Digital kommunikation mellem jobcenteret og personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen

Digital kommunikation mellem jobcenteret og arbejdsgivere

Oprettelse af pladser

Digitale meddelelser m.v. uden underskrift, afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse

Udbetaling af tilskud

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Digital kommunikation mellem jobcenteret og personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen

Digital kommunikation mellem jobcenteret og arbejdsgivere

Digitale meddelelser m.v. uden underskrift, afsenderoplysninger og tidspunkt for modtagelse

Regulering, udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v.

Gældende ret

Regulering af tilskud og ydelser

Beregning, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af tilskud og ydelser

Beregning, udbetaling, refusion og tilsyn m.v. af visse tilskud og ydelser

Tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt på et urigtigt grundlag

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i tilbud eller ved skade forvoldt under tilbud

Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i tilbud

Erstatning ved skade som en person forvolder under tilbud

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regulering af tilskud og ydelser

Beregning, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af tilskud og ydelser

Beregning, udbetaling, refusion og tilsyn m.v. af tilskud og ydelser

Tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt på urigtigt grundlag

Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i tilbud eller ved skade forvoldt under tilbud

Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i tilbud

Erstatning ved skade som en person forvolder under tilbud

Forsøg m.v.

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Statens refusion til kommunerne

Gældende ret

Kommunens administrative udgifter

Refusion af driftsudgifter ved aktivering

Refusion af udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser (puljen til uddannelsesløft)

Refusion af udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb (den regionale ud‐

dannelsespulje)

2.33.1.5.

Refusion af udgifter til hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og mentorstøtte

2.33.1.6.

Kommunernes medfinansiering af befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskasser til

dagpengemodtagere

2.33.1.7.

Refusion af udgifter til løntilskudsansættelse for førtidspensionister

2.33.1.8.

Refusion af udgifter til fleksjob

2.33.1.9.

Refusion af udgifter til jobrotationsydelse

2.33.1.10.

Refusion af udgifter til voksenlærlinge

2.33.1.11.

Refusion af udgifter til visse udlændinge med særlige forhold

2.33.1.12.

Forskudsrefusion

2.33.1.13.

Statsrefusion til opholdskommunen

2.33.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.33.2.1.

Kommunens administrative udgifter

2.33.2.2.

Refusion af driftsudgifter ved tilbud om vejledning og opkvalificering m.v.

2.33.2.3.

Refusion af udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser (puljen til uddannelsesløft)

2.33.2.4.

Refusion af udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb (den regionale ud‐

dannelsespulje)

2.33.2.5.

Refusion af udgifter til mentorstøtte, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v.

2.33.2.6.

Kommunens medfinansiering af befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskasser til

dagpengemodtagere

2.33.2.7.

Refusion af udgifter til løntilskud til førtidspensionister

2.33.2.8.

Refusion af udgifter til fleksjob

2.33.2.9.

Refusion af udgifter til jobrotationsydelse

2.33.2.10.

Refusion af udgifter til voksenlærlinge

2.33.2.11.

Refusion af udgifter til visse udlændinge med særlige forhold

2.33.2.12.

Forskudsrefusion

2.33.2.13.

Statsrefusion til opholdskommunen

2.34.

Klageadgang

2.34.1.

Gældende ret

2.34.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til frikommuneforsøgene

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og webtilgængelighed

4.1.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.2.

Webtilgængelighed ved digital kommunikation

4.3.

Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.4.

Digital kommunikation mellem jobcenteret og borgere

2.31.1.3.

2.31.1.3.1.

2.31.1.3.2.

2.31.2.

2.31.2.1.

2.31.2.2.

2.31.2.2.1.

2.31.2.2.2.

2.31.2.3.

2.31.2.3.1.

2.31.2.3.2.

2.32.

2.32.1.

2.32.2.

2.33.

2.33.1.

2.33.1.1.

2.33.1.2.

2.33.1.3.

2.33.1.4.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

4.5.

10.

11.

Digital kommunikation ved ansøgning om oprettelse løntilskudspladser m.v. og anmodning

om udbetaling af tilskud

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1.

Ét krav til ret og pligt til tilbud

5.2.

Registreringskrav til ledige lempes

5.3.

Harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob

5.4.

Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering

5.5.

Mulighed for ordinær uddannelse til ledige fleksjobvisiterede

5.6.

Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år

5.7.

Forenkling af voksenlærlingeordningen

5.8.

Jobrotationsordningen udvides til flere målgrupper

5.9.

Flere digitale løsninger (udvidelse af det digitale ansøgningssystem VITAS og obligatorisk

selvbooking til flere målgrupper)

5.10.

Statslige it-udgifter

5.11.

Statslige driftsudgifter

5.12.

Offentlige implementeringskonsekvenser

5.13.

Øvrige implementeringskonsekvenser

5.13.1.

Organisatoriske forhold

5.13.2.

It-understøttelse, it-styring og risiko

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

skal i tråd hermed have fokus på at sikre et rigtigt match

mellem de ledige og virksomhederne og understøtte virk‐

somhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der over en perio‐

de på 4 år gives mere ansvar til arbejdsløshedskasserne. For

at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af placerin‐

gen af kontaktforløbet får udvalgte arbejdsløshedskasser i en

4-årig periode således ansvaret for kontaktforløbet for dag‐

pengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måne‐

der af ledighedsforløbet.

Med aftalen skal der være større frihed og incitament til at

tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, og virksom‐

hederne skal have bedre forudsætninger for at tage del i den

aktive beskæftigelsesindsats gennem enklere regler og gode

digitale løsninger. Når der stilles krav til ledige, skal det væ‐

re om ting, vi ved, der virker.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige

udmøntning af aftalen og skal ses i sammenhæng med det

samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om or‐

ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati‐

onsloven og forskellige andre love (lovforslag om konse‐

kvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats).

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens

sammenhængsreform, hvor et af elementerne er at reducere

bureaukratiet på tværs af den offentlige sektor.

Lovforslaget udmønter de elementer, der fremgår af de

følgende afsnit.

1. Indledning

1.1. Baggrund for lovforslaget

1.1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐

ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 23.

august 2018 Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal

understøtte, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked

med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejds‐

kraft, de har brug for. Det skal være til gavn for både borge‐

re, virksomheder og for samfundet som helhed.

Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med

mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en ef‐

fektiv beskæftigelsesindsats.

Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal for‐

enkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler,

og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og ar‐

bejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job og

væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden

skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke gi‐

ver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser mulighe‐

den for at give den enkelte borger den indsats, der skal til

for at komme tættere på selvforsørgelse.

Med den nye forenklede lov kan jobcentrene og arbejds‐

løshedskasserne bruge mere tid på det vigtigste – at under‐

støtte et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed,

bl.a. gennem en målrettet og opsøgende indsats over for

virksomhederne. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

1.1.1.1. Færre og mere enkle proceskrav

Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen

skal væk fra stive og ulogiske proceskrav, og der skal være

større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Den skal

understøtte, at lediges kontakt med jobcenteret og arbejds‐

løshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de

kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmar‐

kedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenklinger

til proceskrav:

– Færre proceskrav til samtaleforløbet.

– Forenkling af reglerne om indhold i samtalerne.

– Forsøg med at arbejdsløshedskasser varetager kontakt‐

forløbet over en 4 årig periode.

– Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen.

– Arbejdsløshedskasser kan deltage via videosamtaler.

– Ét krav til ret- og pligttilbud.

– Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af

jobforslag ophæves.

– Systematiske henvisningsforløb afskaffes.

– Særskilt mentorkontrakt afskaffes.

– Udvidelse af reglen om mindre intensiv indsats.

– Mere fokus i jobcentrenes arbejde med at matche ledige

og virksomheder.

1.1.1.2. Ens regler på tværs af målgrupper

Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive be‐

skæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på tværs

af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:

– Harmonisering af varighedsbegrænsningerne for løntil‐

skud.

– Mulighed for at fortsætte i løntilskudsansættelse ved

målgruppeskift.

– Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomheds‐

praktik.

– Udsatte skal have mulighed for virksomhedspraktik på

seneste ansættelsessted.

– Klarere jobsigte med virksomhedspraktik.

– Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvali‐

ficering.

– Mulighed for ordinær uddannelse for ledige fleksjobvisi‐

terede.

– Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles

for unge under 30 år.

– Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test.

– Forenkling af voksenlærlingeordningen.

– Kun én varslingspulje og permanentgørelse af forsøg

med udvidet varslingsindsats.

– Jobrotation udvides til flere målgrupper.

– Årlig opfølgning på kommunernes anvendelse og admi‐

nistration af de forskellige ordninger.

1.1.1.3. Flere digitale løsninger

Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelses‐

indsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger

for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og

udvides en række digitale løsninger:

–

Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal or‐

dinært ansatte.

Mulig justering i høring af tillids- eller medarbejderre‐

præsentant ved etablering af virksomhedsrettet indsats.

Ensretning af merbeskæftigelseskravet.

Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles

ud til flere områder (fleksjob, jobrotation m.v.).

Alle skal have et cv på Jobnet.

Alle skal bruge »Min Plan« på Jobnet.

Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere

målgrupper.

1.1.1.4. Gennemskrivning af loven

Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny

hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats.

Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og let‐

tere at administrere efter for kommuner og arbejdsløsheds‐

kasser.

Med lovforslaget ophæves den gældende lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21.

november 2016.

1.1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på

beskæftigelsesområdet

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐

ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alter‐

nativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik

november 2018 aftale om udmøntning af satspuljen for 2019

på beskæftigelsesområdet.

Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige

om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker

med handicap kommer i beskæftigelse.

To af de initiativer kræver som konsekvens heraf ændring

af lovgivning på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og So‐

cialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og

Undervisningsministeriets områder.

Der er tale om følgende to initiativer:

– Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job. Personer

med handicap, der har nået folkepensionsalderen og er i

ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed,

kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpe‐

midler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssam‐

menhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensi‐

onsalderen.

– Smidigere overgange mellem sektorer. Personer med

handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler,

og som ophører på en formelt kompetencegivende ud‐

dannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til

3 måneder efter endt uddannelse. Samtidigt får kommu‐

nerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger

kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske

hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning

ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed

samt ved flytning mellem kommuner.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

1.2. Strukturen i den foreslåede lov

Lovforslaget er opbygget således, at det primært afspejler

en typisk vej gennem beskæftigelsessystemet fra første hen‐

vendelse og frem til ordinær beskæftigelse. Det vil sige, at

opbygningen afspejler, at der først sker henvendelse i job‐

centeret, tilmelding, personen får kontaktforløb, planer og

indsatser m.v. Af øvrige strukturelle ændringer i lovforsla‐

get i forhold til de gældende regler kan følgende fremhæves:

– Lovens indledende formålsbestemmelse er ajourført i

lovforslaget, så den rummer alle de målgrupper, som

lovforslaget omfatter.

– Bestemmelsen, der definerer lovens målgrupper, er

ajourført og justeret, således at målgrupper, der ligner

hinanden, så vidt muligt står samlet.

– Reglerne om anden aktør foreslås flyttet til lov om orga‐

nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014 med senere

ændringer (organiseringsloven), hvor de overordnede

regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.

– Afsnittet om tilbud definerer fire typer af tilbud: Virk‐

somhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats

samt vejledning og opkvalificering. Reglerne for ment‐

orstøtte er, jf. aftalen, flyttet til afsnittet om understøttel‐

se af indsatsen. Reglerne for nytteindsats har fået et selv‐

stændigt kapitel og fremgår således ikke længere af reg‐

lerne for virksomhedspraktik.

– Systematisk henvisningsforløb afskaffes. Jobcenteret vil

fortsat have mulighed for at give en intensiveret indsats,

hvis der er tvivl om den lediges rådighed.

– Målgruppen for nyuddannede personer med handicap

flyttes. Bestemmelserne om løntilskud til nyuddannede

personer med handicap og opkvalificering i forbindelse

med ansættelse til nyuddannede personer med handicap

foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede

i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli

2009 med senere ændringer. Dette bidrager til, at kom‐

pensationsloven bliver en sammenhængende lov for per‐

soner med handicap i erhverv m.v.

– Ordningerne for personer med særlige udfordringer får

selvstændigt afsnit. Der foreslås således et afsnit for per‐

soner med særlige udfordringer, som indeholder et kapi‐

tel for hver af ordningerne jobafklaringsforløb, ressour‐

ceforløb, fleksjob og revalidering. Disse kapitler samler

reglerne om formålet med og tilkendelsen af de fire ord‐

ninger. I dag fremgår dele af disse regler af lov om aktiv

socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts

2019. Indsatsen og kontaktforløbet for ordningerne er

indsat i lovforslagets generelle kapitler.

– Indsatsen for ledige fleksjobvisiterede foreslås flyttet til

lovens generelle kapitler. Kapitlet om fleksjob vil der‐

med alene indeholde regler om visitation til fleksjobord‐

ningen, opfølgning i fleksjobbet, løn og tilskud for flek‐

sjobansatte samt tilskud til selvstændigt erhvervsdriven‐

de.

– Indsatsen for ledige selvforsørgende foreslås skrevet ind

i lovens generelle kapitler og vil dermed ikke længere

have et selvstændigt kapitel.

Indsatsen for unge under 18 år med behov for en uddan‐

nelses- og beskæftigelsesfremmende indsats foreslås li‐

geledes skrevet ind i lovforslagets generelle indsatska‐

pitler, så de ikke længere har selvstændigt kapitel.

– Reglerne om digital kommunikation foreslås flyttet til et

nyt afsnit IX om ”Øvrige bestemmelser”.

– Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse er

ikke medtaget, da der på lovens forventede ikrafttrædel‐

sestidspunkt ikke længere er personer på disse ordnin‐

ger.

– Der er i forhold til den gældende lov foretaget en række

sproglige justeringer og tydeliggørelser, som ikke i sig

selv har indholdsmæssig betydning.

Lovforslaget indeholder i lighed med den gældende lov en

række bemyndigelser til, at beskæftigelsesministeren i be‐

kendtgørelse fastsætter regler om bl.a. den nærmere ind‐

holdsmæssige regulering på et område, om opgørelsesmeto‐

der, om digital kommunikation og med henblik på at foreta‐

ge en nærmere begrebsafklaring. Intentionen bag og dermed

rammerne for brugen af bemyndigelserne er beskrevet nær‐

mere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Ud‐

møntningen af bemyndigelserne behandles i aftalekredsen

forud for ekstern høring og udstedelse af bekendtgørelserne.

1.3. Væsentlige aftaler og reformer siden vedtagelsen af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats i 2003

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler

om indsatsen på beskæftigelsesområdet. Loven trådte i kraft

i 2003 som udmøntning af reformen Flere i arbejde og er ef‐

terfølgende blevet ændret mere end 60 gange. De mange

ændringer i loven har givet anledning til kritik fra kommu‐

ner, arbejdsløshedskasser, virksomheder og borgere, fordi

der er et stort antal særregler rettet mod enkelte målgrupper.

Samtidig har de mange ændringer gjort lovens struktur uo‐

verskuelig.

Loven har siden dens ikrafttræden i 2003 udviklet sig be‐

tydeligt som følge af mange reformer og aftaler på beskæfti‐

gelsesområdet. Som væsentlige overordnede ændringer kan

følgende fremhæves:

1.3.1. Tilbud til unge under 18 år med behov for en

uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Fra 2005 fik kommunerne mulighed for efter en konkret

vurdering at tilbyde virksomhedspraktik med økonomisk

godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år, for hvem

tilbud efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

1114 af 30. august 2018 med senere ændringer, fx servicelo‐

vens tilbud om praktikforløb ikke var tilstrækkelige. Ordnin‐

gen rettede sig mod marginaliserede unge med massive pro‐

blemer, fx misbrug og kriminalitet, og blev indført med lov

nr. 1369 af 20. december 2004 om ændring af lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats (Virksomhedspraktik til særligt ud‐

satte unge under 18 år).

I 2009 blev der med aftalen om Flere unge i uddannelse

og job fra 5. marts 2009 tillige indført mulighed for virk‐

–

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

somhedspraktik samt vejledning og opkvalificering til unge

mellem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- eller

beskæftigelsesfremmende indsats. Ændringen blev indført

med lov nr. 431 af 28. april 2010 om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

1.3.2. Uddannelsespålæg

På baggrund af aftalen En ny chance til alle fra 17. juni

2005 blev der i 2006 indført regler om uddannelsespålæg for

kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompe‐

tencegivende uddannelse, som ikke havde andre problemer

end ledighed, og som ikke havde forsørgerpligt over for

hjemmeboende børn. Hvis en ung efter kommunens vurde‐

ring kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår,

skulle pågældende have uddannelsespålæg og en uddannel‐

sesrettet indsats. Ændringen blev indført med lov nr. 239 af

27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge

under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlæn‐

dinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og start‐

hjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år,

gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af

kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af

ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant-

og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmel‐

serne for kontanthjælp m.v.).

I 2009 blev uddannelsespålægget udvidet til også at om‐

fatte dagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompe‐

tencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som efter

jobcenterets vurdering vil kunne gennemføre en uddannelse

på ordinære vilkår. Ændringen blev indført med lov nr. 479

af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om ak‐

tiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Dan‐

mark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af un‐

ge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere

og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.).

1.3.3. Tilbud til ledige selvforsørgende

I 2007 fik ledige selvforsørgende på baggrund af aftale

om Velfærdsreformen fra 20. juni 2006 mulighed for at få

tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomheds‐

praktik eller ansættelse med løntilskud. Målgruppen var per‐

soner, som ikke var i beskæftigelse og ikke opfyldte betin‐

gelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, kontant-

eller starthjælp. Ændringen blev indført med lov nr. 176 af

27. februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens

voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved delta‐

gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærds‐

reformen – forstærket indsats for at nedbringe ledigheden

m.v.).

I 2010 blev målgruppen af ledige selvforsørgende udvidet

til personer, som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder be‐

tingelserne for offentlig hjælp til forsørgelse, og jobcenteret

fik pligt til at give et tilbud til selvforsørgende, der beder om

det, medmindre det ikke kan antages at forbedre mulighe‐

derne for beskæftigelse. Ændringen blev indført med lov nr.

571 af 31. maj 2010 om ændring af integrationsloven og for‐

skellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket ind‐

sats over for ægtefælleforsørgede m.v.).

1.3.4. Ressourceforløb til personer med komplekse

problemer og rehabiliteringsteams

På baggrund af aftale om en reform af førtidspension og

fleksjob fra 30. juni 2012 blev der i 2012 indført ressource‐

forløb med ressourceforløbsydelse til personer med kom‐

plekse problemer ud over ledighed, som har behov for et be‐

skæftigelsesrettet forløb kombineret med sociale og sund‐

hedsmæssige indsatser. Der blev samtidig indført tværfagli‐

ge kommunale rehabiliteringsteams, som skulle understøtte

en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats. Ændrin‐

gen blev indført med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om

ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige an‐

dre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder

indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløn‐

tilskud m.v.).

1.3.5. Omlægning af tilskuddet i fleksjobordningen

Ligeledes blev tilskuddet i fleksjobordningen med refor‐

men fra 2012 om førtidspension og fleksjob omlagt, så også

personer med en lille arbejdsevne blev målgruppe i ordnin‐

gen. Ændringen blev indført med samme ændringslov, som

indførte ressourceforløb, jf. ovenfor.

1.3.6. Jobafklaringsforløb

På baggrund af forlig om en reform af sygedagpengesyste‐

met fra 18. december 2013 (sygedagpengereformen) blev

der i 2014 indført jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐

ydelse til sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget de‐

res periode med sygedagpenge, og som har behov for tvær‐

faglig indsats for at kunne vende tilbage til arbejde. Ændrin‐

gen blev indført med lov nr. 720 af 25. juni 2014 om æn‐

dring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tid‐

lig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløs‐

hedsdagpenge under sygdom m.v.).

1.3.7. Flere i uddannelse og job – uddannelseshjælp og nyt

visitationssystem

På baggrund af aftale om en reform af kontanthjælpssyste‐

met - flere i uddannelse og job fra 18. april 2013 (kontant‐

hjælpsreformen) blev der i 2014 indført uddannelseshjælp,

uddannelsespålæg og en indsats rettet mod uddannelse til al‐

le unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som ikke hav‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

de en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der blev

indført nye visitationskategorier i form af uddannelsespara‐

te, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannel‐

seshjælpsmodtagere samt jobparate og aktivitetsparate kon‐

tanthjælpsmodtagere. Nytteindsats blev indført som tilbud,

hovedsageligt til ledige, der ikke har brug for opkvalifice‐

ring, og som alene afventer at kunne starte uddannelse eller

job. Mentorstøtte blev omlagt fra en understøttende indsats

til et tilbud, der bl.a. skal gives til aktivitetsparate personer,

som i perioder på grund af personlige forhold ikke er i stand

til at deltage i andre former for tilbud. For dagpengemodta‐

gere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende ud‐

dannelse blev det hidtidige uddannelsespålæg fra 2009 vide‐

reført. Ændringerne blev indført med lov nr. 895 af 4. juli

2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel‐

sesindsats og forskellige andre love (Reform af kontant‐

hjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet ind‐

sats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere,

helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.).

1.3.8. Reform af beskæftigelsesindsatsen

På baggrund af forlig om reform af beskæftigelsesindsat‐

sen fra 18. juni 2014 (beskæftigelsesreformen) blev der i

2015 bl.a. indført en individuel og tidlig indsats med et fæl‐

les og intensiveret kontaktforløb i samarbejde mellem job‐

centre og arbejdsløshedskasser og mulighed for uddannel‐

sesløft for dagpengemodtagere. Der blev sat øget fokus på

virksomhedsservice og jobformidling som kerneopgaver for

jobcentrene og på opgaver med at yde støtte til arbejdsgive‐

re, som søger arbejdskraft, eller som vil fastholde arbejds‐

kraft. Muligheden for at få nytteindsats som tilbud blev ud‐

videt til også at gælde dagpengemodtagere, men alene som

rådighedsafprøvende tilbud. Ændringen blev indført med

lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelses‐

indsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannel‐

sesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrette‐

de tilbud m.v.).

1.4. Love/lovforslag som lovforslaget i øvrigt skal ses i

sammenhæng med

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 174 af

27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrati‐

onsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Vi‐

dere adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygt‐

ninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet

straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af

opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse

for forsørgere m.v.).

Med ovennævnte lov nr. 174 gives der bl.a. mulighed for,

at kommunen kan give tilbud om vejledning og opkvalifice‐

ring efter § 6 a i repatrieringsloven og som konsekvens heraf

mulighed for, at jobcenteret kan fravige kravene om konti‐

nuerlig aktivering for unge i gældende lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, hvis de deltager i et sådant tilbud. Disse

regler trådte i kraft den 1. marts 2019.

Med ovennævnte lov nr. 174 ændres bl.a. også integrati‐

onskontrakten til kontrakten, og integrationsprogrammet

ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller intro‐

duktionsprogram. Disse regler træder i kraft den 1. juli

2019.

Med ovennævnte lov nr. 174 ændres endelig integrations‐

ydelse til henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse. Disse ændringer træder i kraft den 1.

januar 2020.

Med ydelsesændringen vil personer, der modtager selvfor‐

sørgelses- og hjemrejseydelse, være omfattet af selvforsør‐

gelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.

Øvrige personer, herunder personer der omfattes af intro‐

duktionsprogrammet efter integrationsloven samt andre

ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelsesmodtagere)

uden for integrationsloven, herunder danske statsborgere, vil

modtage overgangsydelse.

Som en konsekvens af de ændrede ydelser og program‐

mer, vil personer, der modtager overgangsydelse, og som ik‐

ke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati‐

onsloven, skulle omfattes af målgrupperne i nærværende

lovforslags § 6, nr. 2-5, og af en indsats efter lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats.

Som en yderligere konsekvens vil personer, som er omfat‐

tet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro‐

duktionsprogrammet efter integrationsloven, og som modta‐

ger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐

ydelse, kunne blive ansat som jobrotationsvikar efter lovfor‐

slagets kapitel 22 og voksenlærling efter lovforslagets kapi‐

tel 23, når betingelserne i disse kapitler i øvrigt er opfyldt.

Dette vil svare til de gældende regler for personer, som er

omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven

og modtager integrationsydelse.

Ovenstående ændringer er indarbejdet i nærværende lov‐

forslag.

Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med Lovforslag

L 143, fremsat den 30. januar 2019: Forslag til lov om æn‐

dring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og for‐

skellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsord‐

ning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion

til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskelli‐

ge overførselsindkomster). Der henvises til Folketingstiden‐

de 2018-2019, tillæg A. Lovforslaget forventes at blive ved‐

taget i slutningen af marts 2019.

Med lovforslaget indføres der betaling af bidrag til en ob‐

ligatorisk pensionsordning af forskellige overførselsindkom‐

ster, herunder af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af

støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Derudover ændres satsreguleringen af fleksløntilskud til

ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstæn‐

digt erhvervsdrivende således, at tilskuddet fremover ikke

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

længere reguleres med satsreguleringsprocenten. I stedet vil

tilskuddene årligt blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpas‐

ningsprocenten.

Da nærværende lovforslag forventes fremsat den 27. marts

2019, og L 143 forventes vedtaget i slutningen af marts

2019, har det ikke været muligt at indarbejde ændringerne i

nærværende lovforslag. Der vil i efteråret blive fremsat for‐

slag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

som indarbejder bestemmelserne om indbetaling af bidrag

til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud til

ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstæn‐

digt erhvervsdrivende samt satsreguleringen af tilskuddene.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Formål med indsatsen

2.1.1. Gældende ret

Af den gældende § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats fremgår det, at formålet med loven er at bidrage til et

velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der

søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i be‐

skæftigelse,

3) bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere

og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt

som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan

forsørge sig selv og deres familie, og

4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i ar‐

bejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

Den gældende formålsbestemmelse går tilbage til 1. juli

2003, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i

kraft, og hvor beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodta‐

gere og øvrige ledige blev samlet i en fælles lov. Det frem‐

går af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag til lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats L 193 af 13. marts 2003,

jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 5958, at den

anførte oplistning i bestemmelsen ikke er udtryk for en prio‐

riteret rækkefølge.

Den i lovens § 1, nr. 1, omtalte bistand til arbejdssøgende

med at få arbejde relaterer sig til den gældende lovs § 5 og §

9, hvorefter arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret

kan få bistand samt information og vejledning om mulighe‐

derne for beskæftigelse og uddannelse, om indlæggelse af

cv på Jobnet og om andre aktiviteter efter loven. Arbejdssø‐

gende kan både være personer, der ikke er i beskæftigelse,

og personer der er i beskæftigelse, og som ønsker at skifte

arbejde. Alle kan tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcen‐

teret. Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal

være tilmeldt som arbejdssøgende. Det samme gælder job‐

parate og åbenlyst uddannelsesparate kontant- og uddannel‐

seshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet.

Den i lovens § 1, nr. 2, omtalte service til private og of‐

fentlige arbejdsgivere relaterer sig til den gældende lovs § 5

og § 10, hvorefter private og offentlige arbejdsgivere kan få

bistand af jobcenteret til at finde arbejdskraft samt informa‐

tion og vejledning om arbejdskrafts- og uddannelsesforhold

og om indlæggelse af job på Jobnet. Jobcenteret kan ligele‐

des ifølge den gældende § 10 yde en vederlagsfri virksom‐

hedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats

over for ledige og personer, som har problemer med at fast‐

holde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Det er desuden med beskæftigelsesreformen fra 2014 ble‐

vet et kerneområde for jobcentrene at understøtte målrettede

og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, fx ved at

jobcentrene på Jobnet udsøger ledige, der matcher virksom‐

hedernes behov. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. om bi‐

stand til job- og uddannelsesøgende og arbejdsgivere.

Den i lovens § 1, nr. 3, omtalte bistand til kontanthjælps-

og integrationsydelsesmodtagere samt dagpengemodtagere

til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, finder sted

via kontaktforløbet i lovens afsnit III, de generelle tilbud i

afsnit IV og de øvrige indsatsmuligheder, der findes i loven.

Den i lovens § 1, nr. 4, omtalte støtte til personer, som på

grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for

hjælp til at få arbejde, retter sig mod personer med særlige

udfordringer, som ikke kan dækkes via lovens generelle til‐

bud. Ved lovens ikrafttræden i 2002 omhandlede dette især

målgrupperne revalidender, sygedagpengemodtagere som

led i forrevalidering, førtidspensionister og fleksjobvisitere‐

de samt personer med handicap, som er omfattet af lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelseslovgivningen har siden 2003 udviklet sig

betydeligt som følge af reformerne på beskæftigelsesområ‐

det, jf. afsnit 1.3, og der er tilkommet flere målgrupper. Den

gældende formålsbestemmelse dækker derfor ikke fuldt ud

de overordnede intentioner med lovens nuværende indsatser.

Der fremgår bl.a. af reformerne, at der

– for udsatte skal være fokus på sammenhæng i indsatsen

på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet,

– for personer, som er i risiko for at miste jobbet, skal væ‐

re fokus på fastholdelse,

– for unge skal være fokus på uddannelse, og

– for nogle dagpengemodtagere skal være mulighed for

uddannelsesløft.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov om den aktive

beskæftigelsesindsats, som skal være lettere for borgerne at

forstå og lettere at administrere efter for kommuner og ar‐

bejdsløshedskasser. Det fremgår af aftalens bilag, at der skal

ske en opdatering af formålsbestemmelsen, så den i højere

grad favner de gældende mål med beskæftigelsesindsatsen.

På baggrund heraf bør den foreslåede lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats indledes med en formålsbestemmelse,

som rummer alle lovens målgrupper, og som definerer de

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

helt overordnede formål for indsatsen, herunder intentionen

fra aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen om, at

der skal være mere fokus på at matche ledige og arbejdsgi‐

vere.

Der foreslås derfor i § 1 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats en udvidelse og præcisering af lovens overordnede

formålsbestemmelse, så den mere præcist sætter de overord‐

nede rammer for formålet med de ordninger og indsatser,

der gælder i dag. Af forslaget fremgår lovens overordnede

formål for henholdsvis 1) jobsøgende, 2) arbejdsgivere, 3)

personer med behov for beskæftigelsesindsats og 4) perso‐

ner med behov for uddannelsesindsats.

Det foreslås således i stk. 1, at formålet med loven er at

bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå jobsøgende med at finde job,

2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med en virk‐

somhedsservice i forbindelse med rekruttering, match‐

ning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af

arbejdskraft,

3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå

eller fastholde et job, herunder personer med begræns‐

ninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet

beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig til‐

knytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvfor‐

sørgelse,

4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med

henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse på almindeli‐

ge vilkår.

Den anførte oplistning i forslaget er ikke udtryk for en pri‐

oriteret rækkefølge. De enkelte elementer af forslaget til stk.

1 er følgende:

Den foreslåede formålsbestemmelse vil på samme måde

som i dag fastslå, at beskæftigelsesindsatsen overordnet skal

bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Loven skal

overordnet have til hensigt dels at bistå både personer, der er

jobsøgende uden at have behov for en særlig indsats, og per‐

soner, der har behov for en egentlig beskæftigelsesrettet ind‐

sats, med enten at opnå eller bevare arbejde og selvforsør‐

gelse, og dels at bistå arbejdsgivere med at rekruttere ledige

eller fastholde arbejdskraft. For unge uden uddannelse skal

vejen til arbejde og selvforsørgelse gå via uddannelse.

Forslaget i nr. 1 om, at jobsøgende skal kunne få bistand

til at finde job, skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§

11 og 12 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver

for jobcenteret med at bistå jobsøgende med at finde job,

understøtte målrettede og effektive match samt at informere

og vejlede om muligheder for job og uddannelse, cv og an‐

dre aktiviteter. Bistanden vil ligeledes kunne bestå af andre

aktiviteter og tilbudsmuligheder, som foreslås at fremgå af

den forenklede lov.

Forslaget i nr. 2 om, at private og offentlige arbejdsgivere

skal kunne få virksomhedsservice i forbindelse med rekrut‐

tering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fast‐

holdelse af arbejdskraft, skal ses i sammenhæng med lovfor‐

slagets §§ 13 og 14 og bemærkningerne hertil om de kon‐

krete opgaver med bistand samt information og vejledning

til arbejdsgivere. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng

med reglerne om virksomhedsservice i organiseringsloven.

Forslaget præciserer, at opgaverne over for arbejdsgivere

har at gøre med rekruttering, matchning og arbejdsfasthol‐

delse.

Forslaget i nr. 3 handler om personer, der har behov for en

egentlig indsats for at opnå eller fastholde et job, herunder

personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ifølge forslaget

skal der kunne gives en individuel og målrettet beskæftigel‐

sesrettet indsats, herunder til personer med begrænsninger i

arbejdsevnen, med henblik på varig tilknytning til arbejds‐

markedet og hel eller delvis selvforsørgelse. Forslaget om‐

fatter alle personer, som har behov for en indsats, der ligger

ud over den bistand til at finde et arbejde for jobsøgende,

som fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1. Indsatsen vil afhæn‐

ge af målgruppen. For dagpengemodtagere, kontanthjælps‐

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro‐

duktionsprogrammet samt for personer under 18 år, som har

behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind‐

sats, samt for ledige selvforsørgende vil indsatsen finde sted

via lovens generelle indsatsmuligheder. Dagpengemodtage‐

re vil desuden kunne få jobrettet uddannelse, og de vil kun‐

ne få tilbud om uddannelsesløft, hvis de har brug for uddan‐

nelse for at kunne opnå varig arbejdsmarkedstilknytning og

selvforsørgelse. For personer i jobafklaringsforløb, ressour‐

ceforløb, revalidering eller visiteret til fleksjob vil den be‐

skæftigelsesrettede indsats foregå som led i indholdet af dis‐

se ordninger, jf. det foreslåede afsnit VI herom.

Forslaget i nr. 4 indeholder et selvstændigt formål om en

individuel og målrettet uddannelsesrettet indsats til uddan‐

nelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet under 30 år uden en erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse. Målet omfatter også dag‐

pengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetence‐

givende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjem‐

meboende børn, som ifølge jobcenterets vurdering vil kunne

gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Det foreslås desuden indsat i formålsbestemmelsens stk.

2, at for personer, som har brug for en indsats, skal indsatsen

tilrettelægges med henblik på varig arbejdsmarkedstilknyt‐

ning, og således at den kan gennemføres på så kort tid som

muligt under hensyn til personens forudsætninger og behov

og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle soci‐

ale og sundhedsmæssige indsatser.

Med formuleringen tænkes på, at der for den enkelte per‐

son skal gives den indsats, der er mest effektiv i forhold til,

at personen så vidt muligt opnår selvforsørgelse ved at ar‐

bejde eller følge en uddannelse på almindelige vilkår. For

udsatte personer vil der fortsat kunne være behov for længe‐

revarende og sammenhængende forløb. Forslaget har såle‐

des til hensigt at understøtte, at alle får den individuelt tilret‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

telagte indsats, de har behov for, så ingen forbliver i beskæf‐

tigelsessystemet længere tid end nødvendigt.

At indsatsen desuden skal være sammenhængende med

eventuelle sociale- og sundhedsmæssige indsatser betyder,

at personer, der har behov for det, skal have en sammenhæn‐

gende indsats, hvor indsatser efter denne lov i nødvendigt

omfang suppleres med andre indsatser, der tager højde for

personens sociale eller helbredsmæssige forhold i tilfælde,

hvor det vurderes at være nødvendigt for, at pågældende kan

få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen for disse personer

skal således tilrettelægges under hensyn til de særlige for‐

hold, herunder helbredsmæssige, personlige eller sociale ud‐

fordringer, som personen kan have.

Forslaget afspejler bl.a., at det med både kontanthjælpsre‐

formen, sygedagpengereformen og reformen om førtidspen‐

sion og fleksjob er blevet en klar intention, at udsatte borge‐

re skal have en sammenhængende og om nødvendig tvær‐

faglig indsats, som skal bidrage til, at flere får tilknytning til

arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv.

Denne del af formålsbestemmelsen sigter især på indsatsen

for personer i ressource- og jobafklaringsforløb samt øvrige

personer, som er langt fra at kunne opnå job eller uddannel‐

se, fx nogle sygedagpengemodtagere og nogle aktivitetspa‐

rate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

2.2. Ansvaret for indsatsen

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kommunerne

De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesind‐

satsen er fastsat i organiseringsloven.

Af de gældende regler i kapitel 2 i organiseringsloven

fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for be‐

skæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke opgaver som

den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter. Det fremgår

bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter

som en særskilt del af kommunens forvaltninger udøver den

kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan be‐

slutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannel‐

se kan varetages af en anden særskilt enhed. Kommunalbe‐

styrelsen kan samtidig beslutte at etablere den særskilte en‐

hed som en tværgående ungeforvaltning.

Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,

at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen,

når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af

de nye regler om muligheden for at udarbejde helhedsorien‐

terede planer til borgere med komplekse og sammensatte

problemer, som blev indført pr. 1. juli 2018. Det betyder, at

beskæftigelsesindsatsen for disse personer kan flyttes til en

anden enhed, som kan træffe afgørelse efter loven. Det kan

fx være en afdeling, hvor de af kommunens borgere, som får

en helhedsorienteret plan, er tilknyttet.

Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats fremgår det på samme måde, at kommunalbe‐

styrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf.

kapitel 2 i organiseringsloven. Det fremgår videre af stk. 2,

at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel

særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for

uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Det fremgår yderligere,

at begrebet jobcenter også dækker over en anden enhed i

kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er

omfattet af lovens målgrupper, og som skal have en helheds‐

orienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov om sygedag‐

penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018.

Bestemmelserne skal endvidere ses i sammenhæng med

lov nr. 746 af 8. juni 2018: Lov om ændring af lov om vej‐

ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25

år). Af denne lov fremgår det, at den kommunale ungeind‐

sats’ opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en

samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge

tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestil‐

bud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsmini‐

steriet. Loven fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal eta‐

blere en sammenhængende kommunal ungeindsats, og at

koordineringen heraf sker på tværs af uddannelses-, beskæf‐

tigelses- og socialindsatsen. Kommunalbestyrelsens funktio‐

ner og opgavevaretagelse omfatter efter loven bl.a. jobcen‐

trenes opgaver i forhold til unge under 25 år.

2.2.1.2. Inddragelse af arbejdsløshedskasserne

Af den gældende § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsæt‐

te regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre

opgaver efter denne lov. Bemyndigelsesbestemmelsen har

ikke som sådan været udmøntet andet end, at det i bekendt‐

gørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser (be‐

kendtgørelse nr. 728 af 12. juni 2017) fremgår, at arbejds‐

løshedskassens hovedbestyrelse eller øverste myndighed

kan beslutte, at arbejdsløshedskassen deltager som anden

aktør. En sådan bestemmelse vil være overflødig, hvis der

fastsættes en klar hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan

deltage som anden aktør, jf. forslaget i afsnit 2.2.2.2.

I bekendtgørelse om standardvedtægt er der endvidere en

bestemmelse, som henviser til reglerne i bekendtgørelse om

krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og

regnskabsvæsen m.v. (bekendtgørelse nr. 982 af 29. juni

2016) for de arbejdsløshedskasser, der varetager opgaver

som anden aktør. Denne bestemmelse må også anses for

overflødig, da alle relevante regler om krav til bl.a. arbejds‐

løshedskassernes regnskabsaflæggelse er samlet i denne be‐

kendtgørelse.

Der er desuden udmøntet regler om arbejdsløshedskasser‐

nes opgaver i forbindelse med loven med hjemmel i den

gældende lovs § 11, stk. 5. Ifølge denne kan beskæftigelses‐

ministeren fastsætte nærmere regler om tilmelding, jobsøg‐

ning og joblog m.v., og om afmelding som arbejdssøgende.

Der er eksempelvis i § 8 i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats (bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018)

fastsat regler om, at den ledige kan tilmelde sig som ledig

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hos sin arbejdsløshedskasse, hvis den tilbyder denne service

til sine medlemmer, og der er i bekendtgørelsens § 22 fastsat

regler om, hvornår en arbejdsløshedskasse skal afmelde en

ledig.

Der er desuden i selve lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats regler, som giver arbejdsløshedskasserne mulighed for

at udføre opgaver efter loven. Ifølge lovens § 5, stk. 3, kan

arbejdsløshedskasserne bistå egne medlemmer med at finde

arbejde. Ifølge § 14 varetager arbejdsløshedskasserne cv-

samtalen for dagpengemodtageren, og ifølge § 16 b deltager

arbejdsløshedskasserne i fællessamtaler sammen med job‐

centeret og dagpengemodtageren. Ifølge lovens § 26 a vare‐

tager arbejdsløshedskasserne tillige opgaverne vedrørende

jobrettet uddannelse.

2.2.1.3. Inddragelse af andre aktører

Af de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats fremgår det, at kommunen kan overlade det til

andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lo‐

ven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunal‐

bestyrelsen.

Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opga‐

ven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person,

på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at

møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre

aktører skal overholde samme regler, som gælder for kom‐

munen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse

i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter den‐

ne lov.

Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder

om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med

sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder

fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give job‐

centeret de nødvendige oplysninger om personer, der er om‐

fattet af loven, til brug for administrationen af den beskæfti‐

gelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren

kan desuden fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesind‐

satsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herun‐

der hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have

mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Bestemmelserne er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om

andre aktører (bekendtgørelse nr. 1561 af 23. december

2014), hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre ak‐

tører, krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfø‐

rer opgaver for jobcenteret, andre aktørers underretninger af

arbejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrak‐

ter.

2.2.1.3.1. Andre aktørers opgaver i forhold til ledige

fleksjobvisiterede

I den gældende lovs § 73 c er der regler om andre aktører

for ledige fleksjobvisiterede. Det fremgår bl.a., at disse har

ret til at blive henvist til en anden aktør, når de har modtaget

ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visi‐

tationen, og at de skal henvises til anden aktør, når de har

modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måne‐

der efter visitationen.

2.2.1.3.2. Andre aktørers opgaver i forhold til revalidender

I den gældende bestemmelse i § 47 a i lov om aktiv social‐

politik er der regler om andre aktører for revalidender. Det

fremgår bl.a., at kommunen kan overlade til andre aktører at

udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede akti‐

viteter for revalidender, herunder aktiviteter som led i forre‐

validering, efter lovens § 46, § 47, stk. 1 og 2, og § 50. An‐

svaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Det fremgår videre, at hvis kommunen skønner, at flere

aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe perso‐

nen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem dis‐

se aktører. Det fremgår desuden, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af

andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kom‐

munen, klagefrister m.v. Det fremgår bl.a., at kommunen

kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træf‐

fe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalide‐

ring.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå fore‐

slås det, at der indsættes et selvstændigt kapitel om ansvaret

for beskæftigelsesindsatsen, som kort giver et samlet over‐

blik over ansvaret for så vidt angår kommunerne, arbejds‐

løshedskasserne og andre aktører.

2.2.2.1. Kommunernes ansvar

Reglerne om kommunalbestyrelsens opgaver efter loven

foreslås videreført i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, herunder reglerne om hvad begrebet jobcenter dækker

over i loven.

2.2.2.2. Arbejdsløshedskassernes inddragelse

Det foreslås, at der i § 3 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats indsættes en bestemmelse om, at arbejdsløshedskas‐

serne udfører opgaver under kontaktforløbet og i forbindelse

med indsatsen for egne medlemmer i det omfang, det frem‐

går af loven, jf. det omtalte under afsnit 2.2.1.2. Den foreslå‐

ede bestemmelse er alene en henvisning til, at loven inde‐

holder sådanne opgaver for arbejdsløshedskasserne og ind‐

sættes med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå.

Det drejer sig fx om arbejdsløshedskassernes opgaver med

at bistå egne medlemmer med at finde arbejde, afholdelse af

cv-samtaler, fællessamtalerne med jobcentrene og opgaver‐

ne om jobrettet uddannelse. Den foreslåede regel har således

ikke selvstændig materiel betydning.

Det foreslås videre indsat i § 4 i loven, at arbejdsløsheds‐

kasserne kan udføre opgaver som anden aktør for egne med‐

lemmer, jf. reglerne om anden aktør i organiseringsloven og

regler fastsat i medfør heraf.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Med dette forslag bliver det således tydeliggjort i loven, at

arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør, jf.

reglerne om andre aktører, der med det samtidigt fremsatte

lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet be‐

skæftigelsesindsats foreslås flyttet fra lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats til organiseringsloven.

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 d i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats om, at beskæftigelsesministe‐

ren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulig‐

hed for at udføre opgaver efter loven, videreføres ikke med

forslaget. Der vurderes således ikke at være behov for i be‐

kendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser at

fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse som

anden aktør. Dels indeholder § 88 i lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse. nr. 1213 af 11. okto‐

ber 2018 med senere ændringer, en generel hjemmel til at

føre tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Dels

skal arbejdsløshedskasser, der fungerer som anden aktør,

ved regnskabsaflæggelsen i forvejen følge reglerne i be‐

kendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kas‐

sers økonomi og regnskabsvæsen m.v.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende

regler om, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden

aktør, dog således at reglerne vil fremgå direkte af lovtek‐

sten.

2.2.2.3. Andre aktørers inddragelse

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 5 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at kommunen kan

overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe af‐

gørelse, jf. reglerne herom i organiseringsloven. Den fore‐

slåede bestemmelse vil alene være en henvisning til, at der

findes sådanne regler for andre aktører.

For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet be‐

skæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det i

det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale

om en forenklet beskæftigelsesindsats, at bestemmelserne

om inddragelse af anden aktør flyttes fra lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats til organiseringsloven, hvor de overord‐

nede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen frem‐

går.

Indholdet af de foreslåede regler vil svare til de gældende

regler med den ændring, at reglerne fremover vil fremgå af

organiseringsloven. Det betyder, at kommunerne fortsat vil

kunne overlade det til andre aktører at udføre opgaver og

træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår brugen af andre aktører i forhold til le‐

dige fleksjobvisiterede henvises til lovforslagets kapitel 7

om kontaktforløbet og bemærkningerne hertil.

2.3. Målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Målgrupper

Den gældende bestemmelse i § 2 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats oplister 14 målgrupper for lovens afsnit

III-VII:

Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v.

Personer, der modtager kontanthjælp eller integrati‐

onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

jobparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere,

som er omfattet af integrationsprogrammet efter lov

om integration af udlændinge i Danmark (integrati‐

onsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. okto‐

ber 2017 med senere ændringer, eller som er omfattet

af nr. 12 eller 13.

Personer, der modtager kontanthjælp eller integrati‐

onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

aktivitetsparate, bortset fra integrationsydelsesmodta‐

gere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter

integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller

13.

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er

omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bort‐

set fra personer, der er omfattet af nr. 5.

Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter

lov om sygedagpenge.

Personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov

om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af

17. november 2017 med senere ændringer, med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtids‐

pension efter lov om social pension eller efter lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af

17. november 2017 med senere ændringer, og som ik‐

ke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse

på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen,

der ikke modtager førtidspension efter lov om social

pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐

mindelig og almindelig førtidspension m.v., og som

ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse

på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Personer med handicap, jf. lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en

uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan

berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og

som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter

uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervser‐

faring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen

kvalificerer til.

Personer under 18 år, som har behov for en uddannel‐

ses- og beskæftigelsesfremmende indsats,

10) Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke op‐

fylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til

forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrations‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

11)

12)

13)

14)

ydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv so‐

cialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelses‐

støtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august

2017 med senere ændringer, samt personer, der ikke

kan få tilbud efter integrationsloven.

Personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel

12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a

i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ik‐

ke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressour‐

ceforløb på grund af fradrag for indtægter.

Personer, som modtager uddannelseshjælp eller inte‐

grationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er

uddannelsesparate, og som er under 30 år uden er‐

hvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra in‐

tegrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af inte‐

grationsprogrammet efter integrationsloven.

Personer, som modtager uddannelseshjælp eller inte‐

grationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er

aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse, bortset fra integrati‐

onsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrations‐

programmet efter integrationsloven.

Personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter ka‐

pitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapi‐

tel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer,

der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under

jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter.

ligeledes sygedagpengemodtagere i forrevalidering efter ka‐

pitel 6 i lov om aktiv social politik.

Målgruppe 6 omfatter personer, som modtager førtidspen‐

sion, og som dermed ikke er i stand til at fastholde eller op‐

nå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejds‐

markedet.

Målgruppe 7 omfatter personer, som er visiteret til fleks‐

job, og som enten modtager ledighedsydelse eller er i fleks‐

job.

Målgruppe 8 omfatter nyuddannede personer med handi‐

cap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måne‐

ders varighed, som ikke har fået job op til 2 år efter endt ud‐

dannelse, og som mangler erhvervserfaring inden for det ar‐

bejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til (nyuddanne‐

de personer med handicap).

Målgruppe 9 omfatter personer under 18 år, som har be‐

hov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind‐

sats. Det drejer sig dels om personer mellem 15 og 18 år,

som har brug for at komme ud på en arbejdsplads for deri‐

gennem at blive klar til at tage en uddannelse og dels særligt

udsatte personer mellem 15 og 18 år, der har brug for en ud‐

dannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i tilfælde,

hvor tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige.

Målgruppe 10 omfatter ledige selvforsørgende. Dvs. per‐

soner, som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingel‐

serne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse eller SU,

og som ikke kan få tilbud efter integrationsloven, men som

ønsker og efter nærmere betingelser kan få en beskæftigel‐

sesrettet indsats i jobcenteret.

Målgruppe 11 omfatter personer i ressourceforløb. Dvs.

personer, som har komplekse problemer ud over ledighed,

som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination

af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og so‐

ciale eller sundhedsmæssige indsatser.

Ud over de i § 2 nævnte målgrupper omfatter loven også

personer, der er i beskæftigelse, og som kan få indsats efter

lovens kapitler om jobrotation, tilskud til virksomheder, der

indgår uddannelsesaftale med voksne, opkvalificering ved

ansættelser og afskedigelser og hjælpemidler.

2.3.1.2. Visitation

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 1,

fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan job‐

centeret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller

tilbud der skal gives (visitationen).

Med hjemmel heri er der i § 2 i bekendtgørelse om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler om visitationen

for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtage‐

re samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrations‐

programmet. Det fremgår heraf, at en kontanthjælpsmodta‐

ger og en person, der modtager integrationsydelse i stedet

for kontanthjælp uden for integrationsprogrammet, er jobpa‐

rat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et

Den anførte rækkefølge på målgrupperne afspejler udvik‐

lingen i beskæftigelsesindsatsen, siden loven trådte i kraft i

2003, hvor den kun havde de førstnævnte 8 målgrupper.

Følgende gælder for de enkelte målgrupper:

Målgruppe 1 omfatter personer, der modtager arbejdsløs‐

hedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

det vil sige dagpengemodtagere. I målgruppen indgår også

dagpengemodtagere, der er ansat med løntilskud.

Målgrupperne 2, 3, 12 og 13 omfatter personer under kon‐

tanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik. Det er

personer, som modtager integrationsydelse uden for integra‐

tionsprogrammet, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Ud‐

dannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse.

Målgruppe 4 omfatter personer, som er omfattet af regler‐

ne for revalidering i kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 47, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en

revalidend bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under

en forrevalidering. Dette betyder, at hvis fx en kontant‐

hjælpsmodtager er i forrevalidering, tilhører personen mål‐

gruppe 4, uanset at personen fortsat modtager kontanthjælp.

Målgrupperne 5 og 14 omfatter personer, som er uarbejds‐

dygtige på grund af egen sygdom. Personer under nr. 5 er

sygedagpengemodtagere, og personer under nr. 14 er perso‐

ner i jobafklaringsforløb, dvs. personer, som har været syge‐

meldte i længere tid, og som skal have en tværfaglig indsats,

der understøtter tilbagevenden til job. Målgruppen omfatter

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge

sig selv inden for 3 måneder. I modsat fald er personen akti‐

vitetsparat. Det fremgår videre, at en person er uddannelses‐

parat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og akti‐

ve indsats - at kunne påbegynde en studie- eller erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse inden for ca. et år og gen‐

nemføre denne uddannelse på almindelige vilkår. Vurderes

personen ikke at have nogen barrierer - og dermed ikke at

have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en ud‐

dannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vil‐

kår - er personen åbenlyst uddannelsesparat.

Der er videre fastsat i bekendtgørelsens § 39, at vurderin‐

gen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat, finder

sted ved den første samtale. I helt særlige tilfælde kan job‐

centeret ved den første samtale vurdere, at en person har så

svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at per‐

sonen er aktivitetsparat. En person, der ikke ved den første

samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitets‐

parat, er uddannelsesparat de første tre kalendermåneder fra

første henvendelse til kommunen om hjælp. Ved udløbet af

de første tre kalendermåneder visiteres personen endeligt

som uddannelses- eller aktivitetsparat.

Der er også med hjemmel i lovens § 4 a udmøntet visitati‐

onsregler for personer, der modtager integrationsydelse

under integrationsprogrammet. Det fremgår således af inte‐

grationslovens § 17, stk. 2, at kommunalbestyrelsen 3 måne‐

der efter at have overtaget ansvaret for udlændingen skal vi‐

sitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat, og

ved visitationen finder de visitationsregler, som beskæftigel‐

sesministeren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse. Disse

regler for personer under integrationsprogrammet svarer til

de ovenfor nævnte regler for, hvornår kontanthjælpsmodta‐

gere er henholdsvis jobparate og aktivitetsparate.

Der er tillige i bekendtgørelse om matchvurdering (be‐

kendtgørelse nr. 880 af 10. juli 2015) fastsat regler om, at

personer, der er visiteret til fleksjob, og personer under reva‐

lidering skal vurderes i forhold til tre match-kategorier.

Disse indplaceres i match-gruppe 1, hvis de anses som pa‐

rate til at tage et ordinært arbejde, som gør dem i stand til at

forsørge sig selv inden for tre måneder. De indplaceres i

matchgruppe 2, hvis de alene er i stand til at deltage i en be‐

skæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, og de indplace‐

res i matchgruppe 3, hvis de hverken er i stand til at tage or‐

dinært arbejde eller deltage i aktive tilbud.

Med kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen blev det

endvidere indført, at bemyndigelsesbestemmelsen også kan

anvendes til at fastsætte regler om et landsdækkende digitalt

afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.

Værktøjet bruges til at understøtte sagsbehandlernes fagli‐

ge vurdering af personen med henblik på at forbedre mulig‐

heden for at tilbyde den rette indsats. Afklarings- og dialog‐

værktøjet indeholder spørgsmål af såvel objektiv karakter,

fx om personens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshi‐

storik i forhold til uddannelse etc., som spørgsmål af subjek‐

tiv karakter, fx om personens motivation, kompetencer og

forventninger.

Afklarings- og dialogværktøjet understøtter jobcentrene

og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats,

der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktø‐

jet understøtter jobkonsulenternes arbejde, når de vurderer

den enkelte lediges muligheder for at komme i job, og tilret‐

telægger indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Valg

af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på

jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Den ledige og jobkonsulenter kan til enhver tid tilgå op‐

lysninger fra afklaringsværktøjet. Det betyder samtidigt, at

værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedsperioden,

men også til løbende at vurdere den lediges muligheder for

at komme i job.

Målgruppen for værktøjet er både ledige og jobkonsulen‐

ter i jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Afgørelser træffes således ikke automatisk udelukkende

på baggrund af værktøjet, men træffes af sagsbehandleren

på baggrund af en samlet faglig vurdering af personens situ‐

ation.

Værktøjet er udarbejdet og er i brug på Jobnet, men vide‐

reudvikles løbende. Udvikling og implementering forestås

af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbej‐

de med kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt. andre

relevante interessenter.

Bemyndigelsen er hidtil ikke udnyttet til at fastsætte nær‐

mere regler om afklarings- og dialogværktøjet på bekendt‐

gørelsesniveau.

2.3.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med

de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse med

visitationen (visitationstilsyn)

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 2, kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om tilsyn med

kommunernes praksis for vurderingen af, hvilke aktiviteter

eller tilbud der skal gives (visitationen). Der kan herunder

fastsættes regler om, at kommuner, der ikke foretager de i

visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i for‐

hold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbe‐

talt kontanthjælp eller integrationsydelse til den pågældende

ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor

sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og ind‐

til det er sket.

Bestemmelsen har været udmøntet i den nu ophævede be‐

kendtgørelse om tilsyn med kommunernes overholdelse af

reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne

tidligere skulle foretage ved jobsamtaler i henhold til be‐

kendtgørelse om matchvurdering (visitationstilsyn) (be‐

kendtgørelse nr. 1002 af 19. august 2010). Der er ikke læn‐

gere regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunerne

skal gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om visitationstilsynet

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

med de kommunale sagsbehandlingsskridt er således ikke

udmøntet i dag.

2.3.1.4. Bemyndigelse til regler om grundlaget for vurdering

af behovet for tilbud med henblik på samfundsmæssig

forståelse

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 3, kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om grundlaget for

vurderingen af behovet for tilbud om samfundsmæssig for‐

ståelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen angår den gældende bestem‐

melse i lovens § 22, stk. 6, ifølge hvilken der kan gives til‐

bud om vejledning og opkvalificering samt virksomheds‐

praktik med henblik på opnåelse af samfundsmæssig forstå‐

else. Bestemmelsen angår dagpengemodtagere, kontant‐

hjælpsmodtagere og personer, der modtager integrations‐

ydelse i stedet for kontanthjælp uden for integrationspro‐

grammet, samt personer i ressourceforløb eller jobafkla‐

ringsforløb. Hensigten med bestemmelsen er, at ledige, der

mangler grundlæggende forståelse for de normer, der gælder

i samfundet, og der som følge heraf ikke har en tilknytning

til arbejdsmarkedet, skal kunne få et tilbud, som giver dem

mulighed for at få indsigt i disse normer, og som samtidig

forbedrer deres mulighed for at få et job.

Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere reg‐

ler om vurdering af behovet for tilbud om samfundsmæssig

forståelse er ikke udmøntet.

2.3.1.5. Opgørelse af tidsperioder

2.3.1.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet,

jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

Efter de gældende regler i §§ 15-21 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats skal der holdes jobsamtaler med dagpen‐

gemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodta‐

gere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrations‐

programmet, personer i jobafklaringsforløb og ressourcefor‐

løb samt revalidender inden for nærmere fastsatte tidspunk‐

ter i deres ledighedsperiode. Det samme gælder for ledig‐

hedsydelsesmodtagere efter den gældende lovs § 73 a, stk.

Dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har

ret til jobrettet uddannelse efter den gældende lovs §§ 26 a

og 73 b, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelserne.

Der gælder tidspunkter for, hvornår de tidligst kan starte og

senest skal have afsluttet uddannelsen.

I den gældende lovs §§ 85-88 og §§ 92-96 er der regler

om, hvornår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere

og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro‐

grammet senest skal have et ret- og pligttilbud, og regler om

gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og integra‐

tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I

den gældende lovs § 96 er der regler for, hvornår uddannel‐

seshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet senest skal have deres første ret-

og pligttilbud og regler om gentagen aktivering, idet der

højst må være 4 uger mellem tilbud.

For dagpengemodtagere opgøres tidsperioderne som sam‐

menlagt ledighed.

For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram‐

met opgøres perioderne som sammenhængende perioder

med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydel‐

se regnet fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

For revalidender og ledighedsydelsesmodtagere angives i §

18 og § 73 a, stk. 2, at perioderne er sammenlagte.

Med hjemmel i lovens §§ 4 og 21 er der i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om

opgørelsen af sammenlagt ledighed og sammenhængende

perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige

forsørgelsesydelser samt deltagelse i tilbud og om hvilke

ydelser, der medregnes i opgørelsen.

Efter bekendtgørelsen medregnes for dagpengemodtagere

de timer, hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har deltaget i tilbud om

ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. Hvis per‐

sonen erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., påbegyndes en ny periode.

Beregningen gælder for alle perioder om sammenlagt ledig‐

hed for dagpengemodtagere og harmonerer med beregnin‐

gen af deres dagpengeperiode i dagpengesystemet, hvor for‐

bruget ligeledes sker i timer og primært på baggrund af ti‐

mer med dagpenge og løntilskudsansættelse.

For kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtage‐

re og integrationsydelsesmodtagere uden for integrations‐

programmet medregnes i forhold til kontaktforløbet de pe‐

rioder, hvor personen i en sammenhængende periode har

modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrations‐

ydelse uden for integrationsprogrammet, eller har deltaget i

tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

For revalidender medregnes i forhold til kontaktforløbet

perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har

modtaget revalideringsydelse eller integrationsydelse (for

integrationsydelsesmodtagere i revalidering) eller har delta‐

get i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapi‐

tel 12.

Efter bekendtgørelsen anses en periode for sammenhæn‐

gende, medmindre den afbrydes af en periode på en kalen‐

dermåned uden kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalide‐

ringsydelse eller integrationsydelse. Perioder med ansættelse

med løntilskud afbryder ikke en sammenhængende periode.

Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager i en kalen‐

dermåned ikke modtager kontanthjælp, fx fordi personen har

fuldtidsarbejde, vil personen starte forfra i kontaktforløbet

og i forhold til tidspunktet for ret- og pligt til tilbud.

For dagpengemodtagere, hvor perioden alene skal være

sammenlagt, vil personen derimod ikke starte forfra, selvom

der i en kalendermåned ikke har været udbetalt dagpenge,

og personen heller ikke har været ansat med løntilskud, fx

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hvis personen i en periode har været i job uden supplerende

dagpenge.

I den gældende lovs § 73 b, stk. 4, er det for jobrettet ud‐

dannelse til ledighedsydelsesmodtagere fastsat, at hvis en le‐

dighedsydelsesmodtager har været i fleksjob i sammenlagt 9

måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen en

fornyet ret til jobrettet uddannelse.

Når en person overgår fra en målgruppe til en anden, bli‐

ver personen omfattet af reglerne for den nye målgruppe.

Personens kontaktforløb og ret og pligt til tilbud m.v. skal

derfor vurderes efter reglerne for den nye målgruppe. Fx

hvis en dagpengemodtagers dagpengeperiode udløber, og

personen herefter overgår til at modtage kontanthjælp, vil

personen påbegynde et nyt kontaktforløb og have ret og

pligt til tilbud som kontanthjælpsmodtager.

Personer, der skifter målgruppe uden ydelsesskift, fx fra

jobparat til aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, vil dog

ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb eller starte forfra

i forhold til tidspunkt for ret og pligt til tilbud, da tidsperio‐

derne i reglerne opgøres på baggrund af, hvor længe perso‐

nen har modtaget sin offentlige forsørgelsesydelse, og da

ydelsen er den samme, fortsætter personen sit ledighedsfor‐

løb. Der er dog regler, som fastlægger næste ret- og pligt‐

tidspunkt, hvis en kontanthjælpsmodtager eller integrations‐

ydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet overgår

fra at være aktivitetsparat til at være jobparat.

Kontaktforløbet for unge på uddannelseshjælp starter hel‐

ler ikke forfra, når personen fylder 30 år og overgår til kon‐

tanthjælp. Det fremgår af reglerne om samtaler for kontant‐

hjælpsmodtagere og for uddannelseshjælpsmodtagere, at

første samtale skal afholdes 1 uge efter første henvendelse

til kommunen om hjælp, hvilket for uddannelseshjælpsmod‐

tagere, der overgår til kontanthjælp, ligger tilbage i tid. Per‐

sonen omfattes af reglerne i lovens § 17 om samtaler mindst

4 gange inden for 12 måneder. Det samme gælder for inte‐

grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

som på tilsvarende vis kan skifte målgruppe.

I forhold til ret og pligt til tilbud starter indsatsen derimod

forfra, når en uddannelseshjælpsmodtager fylder 30 år. Det‐

te følger af bestemmelsen i lovens § 92, hvoraf det fremgår,

at ret og pligt til tilbud påbegyndes senest efter en sammen‐

hængende periode på 3 måneder for jobparate og 6 måneder

for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det samme

gælder for integrationsydelsesmodtagere uden for integrati‐

onsprogrammet, hvis de på tilsvarende vis skifter målgrup‐

pe.

2.3.1.5.2. Opgørelsen af forudgående perioder med

forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ordninger

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats om

– ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,

– ansættelse som vikar i jobrotation efter kapitel 18,

– tilskud til arbejdsgivere ved ansættelse af voksenlærlin‐

ge efter kapitel 18, og

–

opkvalificering ved ansættelse uden tilskud efter kapitel

18,

stilles der som hovedregel krav om, at personer i lovens

målgrupper har haft en forudgående periode på 6 måneder

med ledighed/visse forsørgelsesydelser, før der kan etable‐

res en ansættelse med tilskud til arbejdsgiveren eller ydes

tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af per‐

sonen i forbindelse med en ansættelse uden tilskud.

Opgørelsen af den forudgående periode fremgår af regler‐

ne i de enkelte kapitler i loven og opgøres ensartede, således

at perioden for

– dagpengemodtagere opgøres som sammenlagt ledighed,

– kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra‐

tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

og ledige selvforsørgende opgøres som en sammenhæn‐

gende periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdag‐

penge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelses‐

hjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressource‐

forløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter

lov om kontantydelse, jf. lov nr. 174 af 24. februar 2015

med senere ændringer, har været i tilbud om ansættelse

med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

– sygedagpengemodtagere opgøres som en sammenlagt

periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge

eller sygedagpenge,

– personer i ressourceforløb som en sammenhængende pe‐

riode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,

kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sy‐

gedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydel‐

se, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig ar‐

bejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontant‐

ydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud

eller har været ledige selvforsørgende,

– personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt perio‐

de, hvor de har modtaget ressourceforløbsydelse efter

kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløsheds‐

dagpenge eller sygedagpenge.

I jobrotationsordningen er der desuden mulighed for, at

personer omfattet af integrationsprogrammet efter integrati‐

onsloven, som modtager kontanthjælp eller integrationsydel‐

se, og som ved ansættelsen har været omfattet af integrati‐

onsprogrammet i en sammenhængende periode på mindst 6

måneder, kan blive ansat som jobrotationsvikar. Der er tale

om en persongruppe, som ikke i øvrigt er omfattet af lovens

målgrupper.

Reglerne om sammenlagt ledighed for dagpengemodtage‐

re er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats med hjemmel i den gældende lovs § 4. Opgørelsen sva‐

rer i det hele til beskrivelsen i afsnittet ovenfor.

Vurderingen af om en periode er sammenhængende, sker

ligeledes på samme måde som beskrevet ovenfor, dog såle‐

des at vurderingen sker på baggrund af de perioder, der

fremgår af reglerne for henholdsvis ansættelse med løntil‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

skud, jobrotation, voksenlærlingeordningen, og reglerne om

tilskud til opkvalificering.

For personer, der skal have haft en sammenhængende pe‐

riode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., betyder

et afbrud på en kalendermåned uden ydelsen, at der først

kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud, tilskud til

jobrotation, tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannel‐

sesaftale med voksne og tilskud til opkvalificering, når per‐

sonen efterfølgende har opnået en sammenhængende perio‐

de med de offentlige forsørgelsesydelser m.v., der opfylder

kravet til den enkelte ordning i loven.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.3.2.1. Målgrupper

Det foreslås i § 6, at der vil være følgende målgrupper i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

Personer, som modtager dagpenge efter lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v.

Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate

personer under 30 år med en erhvervskompetencegi‐

vende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller

overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og

som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven.

Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og akti‐

vitetsparate personer under 30 år med en erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse, som modtager kon‐

tanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv so‐

cialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktions‐

programmet efter integrationsloven.

Uddannelsesparate personer under 30 år uden en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro‐

duktionsprogrammet efter integrationsloven.

Aktivitetsparate personer under 30 år uden en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro‐

duktionsprogrammet efter integrationsloven.

Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sy‐

gedagpenge.

Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.

Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.

Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret

til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig

virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat

arbejdsevne efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisite‐

rede omfattet af nr. 10.

10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset

fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.

11) Personer, der modtager førtidspension efter pensions‐

loven eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

12)

13)

Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke

opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp

til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter

lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven

samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrati‐

onsloven.

Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats.

I forslaget til målgrupper er der én målgruppe mindre end

i de gældende regler, hvilket skyldes, at indsatsen for mål‐

gruppen af nyuddannede personer med handicap foreslås

flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv,

hvor de vil kunne få den samme indsats som hidtil. Der hen‐

vises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser

af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Det indgår i aftalen om forenklingen af beskæftigelsesind‐

satsen, at der skal være færre og mere enkle proceskrav og

indsatsregler. Der vil således med lovforslaget så vidt muligt

gælde en type regler for borgere tæt på arbejdsmarkedet og

en anden type regler for borgere længere fra arbejdsmarke‐

det. Der henvises til de enkelte kapitler i lovforslaget og be‐

mærkningerne hertil.

Først i den foreslåede rækkefølge er de målgrupper, som

modtager de almindeligste forsørgelsesydelser, og som skal

have indsats efter de generelle indsatsregler. Det drejer sig

om dagpengemodtagere, der er anført som målgruppe 1.

Dernæst er det kontanthjælpsmodtagere og uddannelses‐

hjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet, som fremgår af målgrupperne

2-5. Dernæst kommer sygedagpengemodtagere, der fremgår

af målgruppe 6, som også omfatter sygedagpengemodtagere

under forrevalidering.

Dernæst følger målgrupperne for personer, der har behov

for en indsats under lovens særlige ordninger for borgere,

der er længere fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig om perso‐

ner i jobafklaringsforløb som målgruppe 7, personer i res‐

sourceforløb som målgruppe 8, fleksjobvisiterede som mål‐

gruppe 9 og revalidender som målgruppe 10. Dernæst følger

førtidspensionister som målgruppe 11.

Til sidst følger de målgrupper, der adskiller sig fra de øv‐

rige målgrupper ved ikke at have en ydelse som udgangs‐

punktet for den indsats, de kan få efter loven. Det drejer sig

om selvforsørgende som målgruppe 12 og unge under 18 år

med behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfrem‐

mende indsats som målgruppe 13.

Forslaget viderefører de gældende målgrupper med sprog‐

lige justeringer og ændret rækkefølge, dog således at mål‐

gruppen af nyuddannede personer med handicap ikke ind‐

går, da denne målgruppe og indsatsen til målgruppen flyttes

til kompensationsloven.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.3.2.1.1. Præcisering angående ledighedsydelsesmodtagere

under revalidering

Det foreslås præciseret i § 6, nr. 9, at en fleksjobvisiteret

ledighedsydelsesmodtager, som får tilbud om revalidering,

bliver omfattet af målgruppen for revalidering, dvs. mål‐

gruppe 10. Der er tale om en ny bestemmelse, som tydelig‐

gør gældende praksis om, at personer, der modtager ledig‐

hedsydelse under revalidering, er omfattet af revaliderings‐

målgruppen.

Det foreslås samtidigt præciseret, at personer, der får til‐

bud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed

på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, er

omfattet af målgruppen i § 6, nr. 9.

2.3.2.1.2. Målgrupper der får indsats som beskæftigede

Det foreslås videre i § 7, at loven ud over de oplistede

målgrupper tillige omfatter personer i job, dvs. personer, der

som beskæftigede kan få indsats efter reglerne om jobrota‐

tion, voksenlærlingeordningen, opkvalificering ved ansæt‐

telser og afskedigelser og hjælpemidler samt personer, der

visiteres til fleksjob, eller som er i fleksjob.

Der er tale om en præcisering i kapitlet om målgrupper, af

at loven også vil indeholde øvrige målgrupper, som kan få

indsats som beskæftigede. Forslaget medfører i sig selv in‐

gen ændringer i forhold til de gældende muligheder for at

give indsats til disse målgrupper.

2.3.2.2. Visitation

Det foreslås i § 8, stk. 1, at beskæftigelsesministeren skal

kunne fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage

vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelses‐

potentiale (visitationen). Forslaget svarer til den gældende

bestemmelse, dog med en sproglig tydeliggørelse af, at visi‐

tationen handler om den lediges potentialer med hensyn til

at komme tættere på beskæftigelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen heraf påtænkes udmøntet

svarende til de gældende regler.

Det betyder, at der vil blive fastsat regler svarende til de

gældende om, hvornår en kontanthjælpsmodtager og over‐

gangsydelsesmodtager er jobparat eller aktivitetsparat, og

regler om, hvornår en uddannelseshjælpsmodtager og over‐

gangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet er

uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitets‐

parat.

Det foreslås endvidere i § 8, stk. 2, at beskæftigelsesmini‐

steren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklar‐

ings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og ar‐

bejdsløshedskasser.

Forslaget medfører, at der ligesom efter de gældende reg‐

ler vil kunne fastsættes regler om et landsdækkende digitalt

afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive

fastsat regler om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne

kan anvende et landsdækkende digitalt afklarings- og dia‐

logværktøj på Jobnet. Udviklingen og implementeringen af

afklarings- og dialogværktøjet forestås af Styrelsen for Ar‐

bejdsmarked og Rekruttering.

Med hjemlen tydeliggøres det, at jobcentrene og arbejds‐

løshedskasserne kan benytte et afklarings- og dialogværktøj,

og at det både er jobcenteret og arbejdsløshedskassen, der

kan benytte afklarings- og dialogværktøjet. Arbejdsløsheds‐

kassen kan alene anvende værktøjet for egne medlemmer.

Afklarings- og dialogværktøjet skal ligesom efter de gæl‐

dende regler understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskas‐

serne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den en‐

kelte lediges konkrete behov.

Ligesom efter de gældende regler skal værktøjet under‐

støtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den en‐

kelte lediges muligheder for at komme i job og skal tilrette‐

lægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger, herun‐

der i vurderingen af, om personen er i risiko for langtidsled‐

ighed. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid

basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Med forslaget påtænkes det ikke videreført, at der skal ud‐

møntes regler om matchvurdering af ledige fleksjobvisitere‐

de og revalidender. Matchvurderingen har alene været an‐

vendt til registrering af fravær og fritagelser og vurderes ik‐

ke at være afgørende for at kunne foretage de nødvendige

registreringer.

2.3.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med

de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse med

visitationen (visitationstilsyn)

Den gældende regel om, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om tilsyn med, om kommunerne har foreta‐

get de obligatoriske sagsbehandlingsskridt forud for visitati‐

onen, videreføres ikke med forslaget. Der er ikke længere

regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunerne skal

gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere, og

bemyndigelsesbestemmelsen benyttes derfor ikke længere.

2.3.2.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget

for vurdering af behovet for tilbud med henblik på

samfundsmæssig forståelse

Reglen om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg‐

ler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud,

hvor formålet er om samfundsmæssig forståelse, videreføres

ikke, da bemyndigelsesbestemmelsen ikke bliver brugt.

Uden bemyndigelsesbestemmelsen vil der fortsat være gode

muligheder for at give tilbud, som udvikler sociale kompe‐

tencer og samfundsmæssig forståelse, hvis det vurderes at

kunne hjælpe en person tættere på beskæftigelse.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.3.2.5. Opgørelse af tidsperioder

2.3.2.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet,

jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af tidsperioderne i

kontaktforløbet, for jobrettet uddannelse og for tidspunktet

for ret og pligt til tilbud, herunder hvornår perioderne regnes

fra, samles i starten af loven og fremover fremgår af lovens

§ 9.

Det foreslås, at perioderne opgøres som:

– Sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere.

– Sammenhængende periode på samme offentlige forsør‐

gelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangs‐

ydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, ledig‐

hedsydelse eller revalideringsydelse for kontanthjælps-

og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmod‐

tagere uden for introduktionsprogrammet, personer i

henholdsvis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, le‐

dighedsydelsesmodtagere og revalidender. Ved et ydel‐

sesskift til en af disse ydelser påbegyndes der en ny peri‐

ode, bortset fra enkelte undtagelser i bestemmelsens stk.

3-6.

Dermed vil det klart fremgå af loven, at for kontanthjælps-

og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtage‐

re uden for introduktionsprogrammet, personer i henholds‐

vis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, ledighedsydel‐

sesmodtagere og revalidender skal der være tale om en sam‐

menhængende periode, hvor personen modtager samme of‐

fentlige forsørgelsesydelse. Det fremgår videre, at der ved et

ydelsesskift til en af disse ydelser påbegyndes en ny periode,

bortset fra de undtagelser som fremgår af forslagene til stk.

3-6.

Hvis personen skifter ydelse fx fra kontanthjælp til res‐

sourceforløbsydelse, vil personen dermed påbegynde en ny

sammenhængende periode på den nye forsørgelsesydelse. I

forhold til kontaktforløbet vil der dermed efter overgangen

til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse skulle holdes

4 samtaler inden for 6 måneder.

Personer i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbs‐

ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, mens

personer i ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse

efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Der er dermed

tale om forskellige ydelser, selvom begge ydelser benævnes

ressourceforløbsydelse. Ved et ydelsesskift mellem disse

ydelser, vil der dermed også skulle påbegyndes en ny perio‐

de og et nyt kontaktforløb.

Reglerne om kontaktforløbet for sygedagpengemodtagere

fremgår af lov om sygedagpenge, og ændringerne af syge‐

dagpengemodtageres kontaktforløb fremgår dermed af § 3,

nr. 3-5, i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekven‐

ser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v. Det

følger af disse regler, at personer, der overgår til sygedag‐

penge - ligesom i dag - altid vil skulle påbegynde et nyt kon‐

taktforløb ved overgangen til sygedagpenge. Det gælder og‐

så i tilfælde, hvor fx dagpengemodtagere ved kortere syg‐

domsperioder af mere end 2 ugers varighed overgår til syge‐

dagpenge.

For en nærmere beskrivelse af gældende og foreslåede

regler for sygedagpengemodtagere henvises til de almindeli‐

ge bemærkninger i afsnit 2.4 og bemærkningerne til § 3, nr.

3-5, i ovenstående lovforslag.

Det foreslås, at for personer, som er omfattet af bestem‐

melserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i

forrevalidering, påbegyndes der ikke en ny sammenhængen‐

de periode ved ydelsesskift. I forhold til kontaktforløbet be‐

tyder det, at personer som deltager i forrevalidering eller re‐

validering efter kapitel 21, ikke ved ydelsesskift skal påbe‐

gynde en ny periode med 4 samtaler inden for 6 måneder.

Det vil bl.a. gælde for personer, der under forrevalidering

har modtaget kontanthjælp og som under revalideringen

fremover skal modtage revalideringsydelse.

Det foreslås, at for personer, der modtager overgangsydel‐

se og er omfattet af § 6, nr. 2-5, og som overgår til at modta‐

ge uddannelses- eller kontanthjælp, hvor deres ydelsesskift

alene er begrundet i, at de opfylder et opholdskrav i lov om

aktiv socialpolitik, påbegyndes ikke en ny sammenhængen‐

de periode. Dermed vil disse personer – selvom de har et

ydelsesskift – ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb.

Ligeledes vil overgangsydelsesmodtagere, der er overgået til

at modtage kontanthjælp, ikke skulle have et nyt ret- og

pligttilbud. Baggrunden for reglen er, at når deres ydelses‐

skift alene er begrundet i, at de opfylder et opholdskrav i lov

om aktiv socialpolitik skifter de ikke målgruppe og dermed

heller ikke indsatsen.

Derimod foreslås det, at der påbegyndes en ny periode,

hvis en overgangsydelsesmodtager overgår fra at være om‐

fattet af en af målgrupperne for uddannelseshjælpsmodtage‐

re (§ 6, nr. 4 eller 5), til at blive omfattet af en af målgrup‐

perne for kontanthjælpsmodtagere (§ 6, nr. 2 eller 3), selv‐

om personen fortsat modtager overgangsydelse. Baggrunden

er, at selvom personen ikke skifter ydelse, skifter personen

målgruppe og indsats, idet indsatsen skifter fra en uddannel‐

sesrettet indsats til en jobrettet indsats. De vil dermed påbe‐

gynde et nyt kontaktforløb og have ret og pligt til tilbud ef‐

ter reglerne for kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås endelig, at for ledighedsydelsesmodtagere

regnes perioder i lovforslagets § 48, stk. 2, om jobrettet ud‐

dannelse som en sammenlagt periode med ledighedsydelse,

og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddan‐

nelse, hvis betingelserne i lovforslagets § 48, stk. 4, er op‐

fyldt.

Det foreslås, at opgørelsen af perioderne regnes:

– Fra indplacering i en dagpengeperiode for dagpenge‐

modtagere.

– Fra første henvendelse til kommunen om hjælp for kon‐

tanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met. For personer, som overgår fra at være omfattet af

målgrupperne for uddannelseshjælpsmodtagere til at bli‐

ve omfattet af målgrupperne for kontanthjælpsmodtage‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

re påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for over‐

gangen til den nye målgruppe.

– Fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressource‐

forløbsydelse og ledighedsydelse for henholdsvis perso‐

ner i jobafklarings- eller ressourceforløb og for ledig‐

hedsydelsesmodtagere, dog således at den gældende re‐

gel om en ny ret til jobrettet uddannelse for ledighedsy‐

delsesmodtagere fastholdes.

– Fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21

for revalidender.

For dagpengemodtagere bemærkes, at tilmeldingen som

ledig typisk er det tidspunkt, hvor jobcenteret ved, at perso‐

nen er ledig og ønsker dagpenge. Uanset hvilken dag i må‐

neden en nyledig dagpengemodtager bliver tilmeldt hos job‐

centeret, vil pågældende som følge af det månedsbaserede

dagpengesystem blive indplaceret i dagpengeperioden pr.

den første i den pågældende måned. Det betyder fx, at en

nyledig dagpengemodtager, som bliver tilmeldt hos jobcen‐

teret den 16. april, bliver indplaceret i dagpengeperioden pr.

1. april, men først kan få dagpenge for tiden fra og med den

16. april. Da der kun vil blive udbetalt dagpenge for perio‐

den, hvor personen er tilmeldt, vil jobcenteret typisk være

nødt til at opgøre tidsperioderne fra tilmeldingen, indtil det

præcise tidspunkt for retten til dagpenge er indtrådt og er

kendt. Dermed kan kontaktforløb m.v. påbegyndes, og der

kan efterfølgende ske en korrektion af tidsperioderne på

grundlag af de faktisk udbetalte dagpenge.

Fx må jobcenteret for en dagpengemodtager, der er ledig‐

meldt fra den 1. januar, forvente at de første 6 måneder i

kontaktforløbet er fra 1. januar til 1. juli. Hvis det efter ud‐

betalingen af dagpenge i januar viser sig, at personen kun

har fået dagpenge for �½ måned, betyder det, at perioden i

stedet løber frem til og med 15. juli. Og der kan være behov

for justering af tidspunktet efter de efterfølgende udbetalin‐

ger.

Samtidig gælder for alle målgrupper, at der i reglerne for

kontaktforløbet, for ret og pligt til tilbud og for jobrettet ud‐

dannelse beskrives rettigheder og pligter inden for en be‐

stemt fremtidig periode i en persons ledighedsforløb/ydel‐

sesforløb.

Jobcenteret – og arbejdsløshedskassen angående jobrettet

uddannelse til en dagpengemodtager – må derfor ved opgø‐

relsen af tidspunkterne i reglerne fastlægge de forventede

tidspunkter, dvs. ud fra en forventning om, at en person

modtager sin offentlige forsørgelsesydelse m.v. på fuld tid

og må evt. efterfølgende korrigere opgørelsen, hvis der efter

udbetaling af personens offentlige forsørgelsesydelse viser

sig en ændring heri.

Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1, forventes der

fastsat bekendtgørelsesregler om opgørelse af sammenlagt

ledighed for dagpengemodtagere og om sammenhængende

periode på samme offentlige forsørgelsesydelse for de øvri‐

ge målgrupper, herunder hvornår en sammenhængende peri‐

ode anses for afbrudt.

Der forventes fastsat regler svarende til de gældende reg‐

ler om bl.a., at sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere

opgøres som timer med dagpenge og løntilskudsansættelse,

og om at sammenhængende perioder for de øvrige målgrup‐

per anses for afbrudte, når personerne i en kalendermåned

hverken har fået udbetalt deres offentlige forsørgelsesydelse

eller har været ansat med løntilskud.

For dagpengemodtagere, hvor perioden opgøres som sam‐

menlagt ledighed, betyder det, at når de efter et afbrud fx på

2 kalendermåneder igen anmoder og får udbetalt dagpenge,

så fortsætter deres ledighedsforløb. I forhold til fx kontakt‐

forløbet vil dette betyde, at en dagpengemodtager fortsætter

sit kontaktforløb derfra, hvor personen var kommet til inden

afbruddet. Det samme gælder i forhold til ret og pligt til til‐

bud og reglerne om jobrettet uddannelse.

For personer, hvor perioden opgøres som sammenhæn‐

gende, betyder et afbrud på en kalendermåned eller mere

derimod, at når de på ny henvender sig om indsats og forsør‐

gelsesydelse, påbegyndes der en ny sammenhængende peri‐

ode. Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager har et

afbrud på en kalendermåned eller mere uden at få udbetalt

kontanthjælp, fx fordi personen har haft fuldtidsjob, vil kon‐

tanthjælpsmodtageren ved fornyet anmodning om kontant‐

hjælp efter afbruddet påbegynde et nyt kontaktforløb, hvor

kontanthjælpsmodtageren igen skal have 4 samtaler inden

for de første 6 måneder. Ligeledes vil der igen være ret og

pligt til et tilbud inden for 6 måneder.

Tabel. Oversigt over ydelsesskift og hvornår det udløser nyt kontaktforløb

Skift til en af følgende ydelser

Nyt kontaktforløb/Ikke nyt kontaktforløb

Dagpenge (nyindplacering)

Nyt forløb

Dagpenge (genoptaget forløb, fx efter periode Ikke nyt forløb (da der tælles sammenlagt ledighed.)

med sygedagpenge eller periode med fuldtids‐

arbejde)

Kontanthjælp

Nyt forløb

Dog ikke nyt forløb, hvis:S

Skift fra overgangsydelse alene pga. opfyldt opholdskrav

Nyt forløb

Kontanthjælp (fra uddannelseshjælp)

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Nyt forløb

Dog ikke nyt forløb, hvis:

Skift fra overgangsydelse alene pga. opfyldt opholdskrav

Ressourceforløbsydelse under et jobafklarings‐ Nyt forløb

forløb

Ressourceforløbsydelse under et ressourcefor‐ Nyt forløb

løb

Revalideringsforløb

Nyt forløb

Dog ikke nyt forløb, hvis:

Skift fra forrevalidering

Skift af ydelse undervejs i revalideringsforløb

Ledighedsydelse

Nyt forløb

Sygedagpenge*

Nyt forløb

* Reglerne om kontaktforløbet for sygedagpengemodtagere er fastsat i lov om sygedagpenge, jf. beskrivelsen ovenfor.

Uddannelseshjælp

2.3.2.5.2. Opgørelsen af forudgående perioder med

forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ordninger

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, hvad der medregnes til kravene om for‐

udgående perioder med visse forsørgelsesydelser m.v. for

alle lovens målgrupper ved ansættelse med løntilskud efter

kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som vok‐

senlærling efter kapitel 23 eller ved opkvalificering i forbin‐

delse med ansættelse efter kapitel 21.

Det foreslås således, at reglerne om forudgående perioder

med forsørgelsesydelser m.v. fremover fastsættes i en be‐

kendtgørelse fremfor i loven. Dermed bliver lovens regler

om de virksomhedsrettede ordninger lettere at læse og forstå

for jobcentre, arbejdsløshedskasser, personer og virksomhe‐

der.

Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til de

gældende regler i loven med visse præciseringer og tilretnin‐

ger. Reglerne om hvilke offentlige forsørgelsesydelser, til‐

budsperioder og perioder som ledig selvforsørgende, der kan

medregnes for den enkelte målgruppe, og som i dag fremgår

af loven, vil således fremover fremgå af bekendtgørelsen og

vil omfatte de samme perioder som i dag med visse præcise‐

ringer og tilretninger.

Det forventes bl.a. præciseret, at sygedagpenge og res‐

sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb skal være ud‐

betalt i en ledighedsperiode for at kunne medregnes. Det be‐

tyder, at ydelserne skal være udbetalt i en periode, hvor per‐

sonen ikke var i job eller drev selvstændig virksomhed. Li‐

geledes forventes reglerne tilrettet således, at perioder med

ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 13 vil kunne

medregnes for alle målgrupper, da tilbud om ansættelse med

løntilskud for alle målgrupper må anses for en ledighedspe‐

riode. Reglerne vil desuden blive tilrettet, så ydelser fra op‐

hørte ordninger fremover ikke medregnes. Det gælder mid‐

lertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, hvor det

ved lovens ikrafttræden er 1 år eller mere siden, at ydelserne

blev udbetalt.

Endelig skal der i forbindelse med bl.a. ordningen om job‐

rotation efter kapitel 22 og voksenlærlingeordningen efter

kapitel 23 fastsættes nye regler om forudgående periode

med offentlige forsørgelsesydelse for målgrupper, som i dag

ikke er omfattet af reglerne.

2.4. Bistand til job- og uddannelsessøgende og

arbejdsgivere

2.4.1. Gældende ret

De gældende regler om jobcenterets bistand til at finde ar‐

bejde og arbejdskraft fremgår af kapitel 3 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Af kapitel 4 fremgår reglerne om in‐

formation og vejledning i jobcenteret, og i kapitel 14 frem‐

går reglerne om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaf‐

taler.

2.4.1.1. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og

arbejdskraft

Efter den gældende § 5 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgen‐

de med at finde arbejde og bistå arbejdsgivere med rekrutte‐

ring og formidling.

Bistanden kan bl.a. ske, ved at

1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en ar‐

bejdsgiver direkte henvises til et konkret job,

2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge,

screene og formidle relevante stillinger,

3) der indhentes og videregives information om udbud af

arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmu‐

ligheder til arbejdssøgende, eller

4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etable‐

re kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets

database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Det fremgår af stk. 2, at arbejdsløshedskasserne kan bistå

egne ledige medlemmer med at finde arbejde.

Jobcenterets bistand kan fx foregå ved, at jobcenteret op‐

søger virksomheder i brancher med paradoksproblemer og

forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft.

Brancher med paradoksproblemer er områder, hvor stillin‐

gen er præget af rekrutteringsproblemer og høj ledighed, det

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

vil sige, at der er gode jobmuligheder i området, og der er

registreret ledige med de efterspurgte kvalifikationer, som

skulle kunne varetage stillingen.

I de registrerede cv-oplysninger på Jobnet kan jobcenteret

udsøge ledige kandidater, der matcher virksomhedens behov

og undersøge, om den ledige har kompetencer og motivation

til at varetage det konkrete job. Jobcenteret kan også rådgive

eller bistå virksomheden i at anvende Jobnet for Arbejdsgi‐

vere, fx til at slå jobannoncer op.

Den jobsøgende kan på Jobnet og job- og cv-banken Wor‐

kindenmark benytte de funktioner, der er på hjemmesiderne

til fx selv at finde stillingsopslag, oprette et cv og finde rele‐

vante virksomheder, der kan kontaktes med henblik på at

komme i job.

Jobcenteret kan vejlede om anvendelsen af Jobnet for Ar‐

bejdsgivere og om job- og cv-banken Workindenmark. Det

kan fx være i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ønsker at rekrut‐

tere arbejdskraft ved at slå en jobannonce op på Jobnet for

Arbejdsgivere, så den samtidig også offentliggøres i Wor‐

kindenmarks jobbank. Derudover kan arbejdsgiveren selv

udsøge jobsøgende i cv-banken på Jobnet for Arbejdsgivere

og i Workindenmarks cv-bank og oprette digitale jobordrer

til jobcentrene via Jobnet for Arbejdsgivere.

2.4.1.2. Forbud mod bistand under strejke, lockout eller

blokade

Af den gældende § 6 fremgår det, at når en faglig organi‐

sation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om,

at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller bloka‐

de, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til ar‐

bejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overens‐

komststridig eller på anden måde retsstridig.

2.4.1.3. Bistand til særlige aktiviteter

Det følger af den gældende § 7, stk. 1, at for at fremme

beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet

kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende

og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der

medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Det følger af den gældende § 7, stk. 2, at aktiviteterne kan

bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige

uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med sær‐

lige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i

forbindelse med jobsøgning og lignende.

Det vil sige, at der fx kan ydes tilskud til dækning af ud‐

gifter til virksomheders informationsmøder og tilskud til ud‐

gifter i forbindelse med jobsøgning m.v.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i gældende §

8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats om støtte til særlige aktiviteter, der med‐

virker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Det er udmøntet i den gældende § 33 i bekendtgørelsen, at

jobcenteret kan iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker

til at finde arbejde og arbejdskraft. Særlige aktiviteter er ak‐

tiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder en‐

keltpersoner eller grupper af ledige, der har behov for en

særlig indsats. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer

for muligheden for støtte til befordringsgodtgørelse i forbin‐

delse med jobsøgning.

Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælps- og åben‐

lyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt de

tilhørende integrationsydelsesmodtagere uden for integrati‐

onsprogrammet har pligt til at møde til særlige aktiviteter på

jobcenteret eller arrangeret af jobcenteret, hvis jobcenteret

indkalder vedkommende skriftligt og personligt. For en nær‐

mere beskrivelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 8, hen‐

vises til afsnit 2.4.1.6. i de almindelige bemærkninger.

2.4.1.4. Information og vejledning i jobcenteret

Af de gældende §§ 9 og 10 fremgår det, hvilken informa‐

tion og jobsøgning, hhv. arbejds- og uddannelsessøgende

samt private og offentlige arbejdsgivere kan få i jobcenteret.

Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om mulighederne for be‐

skæftigelse og uddannelse,

2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Job‐

net, og

3) information om andre aktiviteter efter denne lov.

Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddan‐

nelsesforhold og

2) information og vejledning om indlæggelse af job i Job‐

net.

Derudover fremgår det af den gældende § 10, stk. 2, at

jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice.

Formålet med virksomhedsservicen er at fremme en aktiv

indsats over for ledige og personer, som har problemer med

at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Servicen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte

virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering

og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette

virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en

ansættelse.

2.4.1.5. Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler

Af den gældende § 81 a fremgår det, at en virksomhed og

jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutte‐

ringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter ka‐

pitel 11.

Partnerskabsaftaler er samarbejdsaftaler mellem virksom‐

heder og jobcenteret om tilrettelæggelsen af beskæftigelses‐

indsatsen med henblik på at fremme tilknytningen til ar‐

bejdsmarkedet for ledige med begrænset beskæftigelsesmu‐

ligheder. Indsatsen under en partnerskabsaftale sker i form

af virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11. Dette indebæ‐

rer bl.a., at de gældende regler om inddragelse af repræsen‐

tanter for medarbejderne også gælder, når ledige skal delta‐

ge i et rekrutteringsforløb i virksomheden.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af den gældende § 81 a, stk. 2, at virksomhe‐

den inden for rammerne af partnerskabsaftalen kan iværk‐

sætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10

og tilknytte en mentor efter kapitel 9 b.

I partnerskabsaftalen fastsættes de overordnede rammer

for indsatsen, herunder de økonomiske rammer og rammer‐

ne for køb af uddannelse for de aftalte forløb. Virksomhe‐

derne kan selv tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats

for de ledige i virksomhedspraktik. Virksomhederne skræd‐

dersyr aktiveringen, så den opfylder virksomhedens behov

for kvalifikationer hos medarbejderne samt medarbejderens

behov for uddannelse i form af opkvalificering eller mentor.

Virksomhederne vil således som en del af forløbet kunne af‐

holde forskellige former for korte interne kurser, herunder

fx introduktionskurser og korte faglige kurser.

Af den gældende § 81 a, stk. 3 fremgår det, at virksomhe‐

den kan få tilskud til faktiske afholdte udgifter i forbindelse

med iværksættelse af opkvalificeringsforløb efter lovens ka‐

pitel 10 og mentor efter kapitel 9 b, samt til faktisk afholdte

udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaf‐

talen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om til‐

skud til virksomheder efter stk. 3.

Det fremgår af den gældende ret § 81 a, stk. 4, at beskæf‐

tigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virk‐

somheder efter stk. 3.

Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats § 122 fastsat nærmere regler om, at

virksomheden skal dokumentere de faktiske udgifter til ud‐

dannelse og til administration som grundlag for udbetaling

af tilskud.

Det betyder, at der alene vil kunne ydes tilskud til faktisk

afholdte udgifter, som kan dokumenteres af virksomheden.

Dokumentation kan fx ske i form af en kopi af faktura for

køb af uddannelse. Lønudgifter til virksomhedens egne an‐

satte i forbindelse med interne kurser og administration

under en partnerskabsaftale vil således kunne dokumenteres

ved oplysning om anvendt tid og lønudgift.

2.4.1.6. Bemyndigelsesbestemmelse om bistand til job- og

uddannelsessøgende og arbejdsgivere

Den gældende § 8 medfører, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om bl.a. bistand til at finde ar‐

bejde og arbejdskraft, om støtte til særlige aktiviteter, der

medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft samt om støtte

til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med over‐

tagelse af arbejde.

Det fremgår endvidere af § 8, at beskæftigelsesministeren

herunder kan fastsætte regler om, at dagpengemodtagere,

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelses‐

parate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydel‐

sesmodtagere uden for integrationsprogrammet kan pålæg‐

ges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt

med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i § 8 fastsat

nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses‐

indsats.

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om hen‐

visning af arbejdssøgende til arbejdsgivere, herunder om at

henvisning til konkrete job skal ske med dags varsel, og at

henvisningen af dagpengemodtagere skal ske i overensstem‐

melse med rådighedsreglerne om rimeligt arbejde, arbejdstid

og transporttid, som dagpengemodtagere skal acceptere, og i

overensstemmelse med dagpengemodtageres oplysninger

om manglende pasningsmulighed for børn m.v. uden for in‐

stitutionens åbningstid.

Der er videre fastsat regler om, at jobcenteret kan pålægge

dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannel‐

sesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsy‐

delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet at søge

konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med job‐

centeret, at der sker henvisning af arbejdssøgende. Det frem‐

går af den gældende § 73 e, stk. 1, 3. afsnit, 2. led, at job‐

centeret kan pålægge personer, der er visiteret til fleksjob,

og som modtager ledighedsydelse at søge relevante konkrete

fleksjob.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

De gældende regler i kapitel 3 om jobcenterets bistand til

at finde arbejde og arbejdskraft og kapitel 4 om information

og vejledning samt reglerne om tilskud til virksomheder ved

partnerskabsaftaler foreslås videreført i kapitel 4 om bistand

til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere.

For at understøtte at loven får en mere logisk opbygning,

foreslås det, at reglerne samles i et kapitel med underover‐

skrifterne bistand til job- og uddannelsessøgende, bistand til

arbejdsgivere, bistand til særlige aktiviteter og bemyndigel‐

sesbestemmelse om bistand til job- og uddannelsessøgende

og arbejdsgivere.

Dette er i overensstemmelse med intentionerne i aftalen

om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvor det fremgår, at

der skal ske en gennemskrivning af lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats, som bl.a. skal gøre loven lettere at forstå og

administrere efter.

Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende ret

med enkelte præciseringer og sproglige justeringer.

For at understøtte et øget fokus på at matche ledige og ar‐

bejdsgivere og understøtte virksomhedernes efterspørgsel

efter arbejdskraft foreslås det, at det direkte kommer til at

fremgå af lovteksten, at jobcenterets bistand kan ske ved at

understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og

arbejdsgivere. Der indføres ikke nye krav til, hvordan job‐

centeret skal arbejde med den enkelte lediges match med

konkrete jobmuligheder og arbejdsgivere. Dette understøtter

også intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelses‐

indsats om et øget fokus på match.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Med forslaget præciseres det endvidere, hvornår der er ta‐

le om bistand til ledige, og hvornår der er tale om bistand til

job- og uddannelsessøgende, som ikke nødvendigvis er le‐

dige. Dette gøres for at præcisere, at når jobcenteret yder en

mere håndholdt bistand i form af fx henvisning til konkrete

job eller yder bistand til at understøtte et målrettet og effek‐

tivt match, er der tale om bistand til ledige, mens den mere

overordnede bistand fx i form af vejledning om anvendelsen

af Jobnet kan gives til alle job- og uddannelsessøgende.

Det foreslås herudover, at det kommer til at fremgå af lo‐

ven, at jobcenteret kan pålægge personer omfattet af § 6, nr.

1, 2 og 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate (dagpen‐

gemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet)

at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med

jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Efter de gældende regler fremgår dette af bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget fastlægges de overordnede regler om, at

jobcenteret kan pålægge jobsøgning på lovniveau sammen

med reglerne om, at jobcenteret kan henvise ledige til kon‐

krete job.

Endvidere foreslås det i overensstemmelse med gældende

ret, at jobcenteret kan pålægge personer omfattet § 6, nr. 9,

som modtager ledighedsydelse (ledige fleksjobvisiterede) at

søge relevante konkrete fleksjob.

Det foreslås endvidere at præcisere, at når jobcenteret

yder en mere håndholdt bistand i form af fx udsøgning,

screening og formidling eller henvisning til et konkret job,

er der tale om bistand i forhold til ledige. Når jobcenteret

yder en mere overordnede bistand til arbejdsgivere i forhold

til at etablere kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis

er ledige, kan jobcenteret bl.a. vejlede arbejdsgivere i fx at

anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Wor‐

kindenmark.

For at styrke opmærksomheden og overblikket over de

virksomhedsrettede indsatser, foreslås det, at det fremhæves

i loven, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om fx eta‐

blering af løntilskud, jobrotation, voksenlærlingetilskud og

målrettet uddannelse i form af opkvalificering i forbindelse

med ansættelse.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler om partner‐

skabsaftaler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, samles

på lovniveau. Det vil sige, at det foreslås fastsat på lovni‐

veau, at arbejdsgiveren skal dokumentere de faktiske udgif‐

ter til uddannelse og til administration.

Bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 81 a fore‐

slås således ikke videreført.

Hjemlen i den foreslåede § 18 om, at beskæftigelsesmini‐

steren kan fastsætte nærmere regler om henvisning til et

konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige aktiviteter,

der medvirker til at finde job og arbejdskraft og om støtte til

jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse

af job forventes udmøntet i bekendtgørelse svarende til de

gældende regler, dog med undtagelse af reglerne om part‐

nerskabsaftaler, som foreslås fastsat på lovniveau.

Det forventes dermed, at der fx vil blive fastsat nærmere

regler om henvisning af arbejdssøgende til arbejdsgivere,

herunder om at henvisningen af dagpengemodtagere skal

ske i overensstemmelse rådighedsreglerne.

2.5. Tilmelding, afmelding og brug af joblog

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Tilmelding og afmelding

Efter den gældende § 11, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats kan personer, der ønsker det, tilmelde sig

som arbejdssøgende i jobcenteret. For visse persongrupper

bl.a. aktivitetsparate ydelsesmodtagere, vil der ikke ske en

tilmelding på Jobnet eller i jobcenteret, men en registrering

som arbejdssøgende på Jobnet eller hos jobcenteret, så de

kan få bistand til at finde arbejde, fx ved at personens cv re‐

gistreres på Jobnet og gøres søgbart for sagsbehandlere og

arbejdsgivere. Det skyldes, at de statslige og kommunale it-

systemer ikke kan håndtere, at andre end dagpengemodtage‐

re, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtage‐

re, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og inte‐

grationsydelsesmodtagere og tilmeldte uden ydelse, tilmel‐

des som arbejdssøgende. Der er ikke forskel på muligheder‐

ne i øvrigt for at anvende Jobnet, herunder for at registrere

et cv og gøre det søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgive‐

re.

Visse persongrupper, som skal modtage eller modtager en

forsørgelsesydelse, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i

jobcenteret. Det gælder:

– Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som øn‐

sker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpen‐

gegodtgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

– Personer, der har ansøgt om eller modtager kontant‐

hjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter

lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer,

er henholdsvis jobparate eller åbenlyst uddannelsespara‐

te.

Efter den gældende lovs § 11, stk. 2, skal ledige medlem‐

mer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dag‐

penge, eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2.

og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., tilmelde sig på den første ledighedsdag.

Efter gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan

ledige medlemmer dog kun være berettigede til dagpenge‐

godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats er ikke konsekvensrettet i overensstem‐

melse hermed.

Efter gældende lovs § 11, stk. 3, skal jobparate ansøgere

eller modtagere af kontanthjælps- og integrationsydelse til‐

meldes ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge

fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og kommu‐

nen skal sørge for, at de tilmeldes. Det sker ved, at kommu‐

nen sørger for, at tilmeldingen foretages i det fælles it-base‐

rede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen (Det fælles

Datagrundlag (DFDG)), jf. organiseringsloven.

Disse persongrupper skal mindst hver 7. dag tjekke deres

jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssø‐

gende.

Kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobfor‐

slag på Jobnet, blev indført som led i udmøntningen af afta‐

len om fremtidens velstand og velfærd fra juni 2006, med

henblik på at øge den enkelte lediges fokus på jobsøgning.

Efterfølgende er der indført krav om, at ledige skal doku‐

mentere deres aktive jobsøgning i deres joblog. Proceskravet

om, at den ledige digitalt skal dokumentere tjek af jobfor‐

slag, er derfor i en vis grad blevet overflødigt, da den ledig‐

es aktive jobsøgning dokumenteres ved registrering af job‐

søgningsaktiviteter i joblog m.v.

Med hjemmel i lovens § 11, stk. 5, er der i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om

tilmelding som arbejdssøgende, herunder kravet om at tjek‐

ke jobforslag mindst hver 7. dag og om afmelding.

Efter bekendtgørelsen kan en person tilmelde sig digitalt

via selvbetjening på Jobnet eller ved personligt fremmøde

på jobcenteret. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse

kan vælge at tilmelde sig ved personligt fremmøde hos sin

arbejdsløshedskasse, hvis arbejdsløshedskassen tilbyder

denne service til sine medlemmer. Personen anses for til‐

meldt, når tilmeldingen er sket i det fælles it-baserede data‐

grundlag for beskæftigelsesindsatsen, jf. organiseringsloven.

I bekendtgørelsen er der bl.a. også fastsat regler om til‐

melding i forbindelse med arbejdsfordeling og ved ledighed

under virksomhedslukning mellem jul og nytår eller på en

søgnehelligdag.

Der er også fastsat regler om, at personer, der står tilmeldt

som arbejdssøgende, skal tjekke jobforslag mindst hver 7.

dag og om, at en person, der ikke tjekker sine jobforslag

mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende, dog

får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7

dage til at tjekke jobforslag fra jobcenteret den første og an‐

den gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker

sine jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag

inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter

fristens udløb. Hvis personen 3 gange inden for 12 måneder

undlader at tjekke sine jobforslag på Jobnet, afmeldes perso‐

nen uden påmindelse og frist.

Der er videre fastsat regler om, at visse midlertidige for‐

hold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag, og om be‐

regning af fristen. Derudover er der regler om, at jobcenteret

i visse tilfælde skal afmelde en arbejdssøgende og om at ar‐

bejdsløshedskassen i visse tilfælde skal afmelde egne med‐

lemmer. Det gælder fx hvis en dagpengemodtager ikke selv‐

booker en samtale inden for en fastsat frist.

Konsekvenserne af manglende tilmelding for dagpenge‐

modtagere og for de kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og

integrationsydelsesmodtagere, som skal stå tilmeldt, fremgår

af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om

aktiv socialpolitik. Efter disse regler er det en betingelse for

den enkeltes ydelse, at personen står tilmeldt. En person, der

afmeldes, mister retten til ydelse frem til personen igen er

tilmeldt.

2.5.1.2. Brug af joblog

Efter den gældende regel i § 11, stk. 4, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate

kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for in‐

tegrationsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet være aktivt jobsøgende.

Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en

joblog på Jobnet. Dagpengemodtagere kan dog dokumentere

jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale job‐

log. Uanset om jobsøgningsaktiviteterne dokumenteres i

jobloggen på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale

joblog, har såvel jobcenteret som den lediges arbejdsløs‐

hedskasse adgang til oplysningerne.

Fleksjobvisiterede, som er ledige, skal ligeledes løbende

dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på

Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette efter § 75, stk. 5,

i lov om aktiv socialpolitik.

Reglerne om brug af joblog harmonerer med ydelsesreg‐

lerne for disse persongrupper, idet det er fastsat i lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v., at det er en betingelse for at få

dagpenge, at personen er aktiv arbejdssøgende. Ligeledes

fremgår det af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, at det er

en betingelse for at få kontanthjælp, uddannelseshjælp, inte‐

grationsydelse, at jobparate og åbenlyst uddannelsesparate

er aktivt arbejdssøgende. Det fremgår videre, at det er en be‐

tingelse for at få ledighedsydelse, at personen er aktivt ar‐

bejdssøgende.

Med hjemmel i § 11, stk. 5, er der i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om brug af joblog.

Der er bl.a. fastsat regler om, at dagpengemodtagere, jobpa‐

rate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet samt ledige fleksjobvisiterede,

der modtager ledighedsydelse, løbende skal dokumentere al‐

le deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog.

Det er videre fastsat, hvad der forstås ved jobsøgningsak‐

tivitet, fx jobsøgning rettet mod et specifikt job, og hvilke

oplysninger der skal registres i jobloggen, fx virksomhedens

navn. Det er endelig fastsat, at dagpengemodtagere kan væl‐

ge at registrere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskas‐

sens selvbetjeningsløsning i stedet for jobloggen på Jobnet,

hvis arbejdsløshedskassen udstiller en joblog i deres egen

selvbetjeningsløsning, og denne er integreret med joblog på

Jobnet.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.5.2.1. Tilmelding og afmelding

Kravet om, at personer, der er tilmeldt som arbejdssøgen‐

de hos jobcenteret, mindst hver 7. dag skal tjekke deres job‐

forslag på Jobnet, videreføres ikke. Dette er i overensstem‐

melse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Afskaffelse af kravet om at tjekke jobforslag skal ses i

sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og rådig‐

hedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at de le‐

dige løbende skal dokumentere deres jobsøgning i joblog‐

gen, og at dagpengemodtagere har pligt til selvbooking af

samtaler samt forslaget om at bl.a. jobparate kontanthjælps‐

modtagere fremover får pligt til selvbooking af samtaler.

Der henvises til afsnit 2.5.2.2. om joblog og til afsnit 2.7.

om selvbooking.

Med forslaget sker der en væsentlig forenkling og afbu‐

reaukratisering af reglerne og en afskaffelse af et unødven‐

digt registreringskrav overfor ledige. Forslaget udgør desu‐

den en administrativ lettelse for jobcentre/arbejdsløsheds‐

kasser, som fremover ikke skal partshøre og træffe afgørel‐

ser om manglende ret til ydelse i få dage, fordi en ledig har

glemt at tjekke sine jobforslag og dermed er blevet afmeldt.

Den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, for‐

ventes idriftsat allerede fra den 7. december 2019, dvs. in‐

den lovens ikrafttræden den 1. januar 2020.

Der er derfor i det samtidigt fremsatte lovforslag om kon‐

sekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

foreslået en ændring af den gældende lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, således at reglerne om krav om at tjekke

jobforslag ophæves i den gældende lov samtidig med idrift‐

sættelsen af it-understøttelsen. For en nærmere beskrivelse

henvises der til § 27 i det samtidigt fremsatte lovforslag om

konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats.

Det foreslås, at de øvrige regler om registrering og tilmel‐

ding i jobcenteret, herunder om at visse persongrupper skal

tilmelde sig som jobsøgende, videreføres i § 19 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændrin‐

ger.

I lovteksten er der foreslået en sproglig præcisering, såle‐

des at alle personer, der ønsker det, kan registrere sig som

jobsøgende i jobcenteret. Mens dagpengemodtagere, jobpa‐

rate kontanthjælps- eller overgangsydelsesmodtagere, åben‐

lyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- eller overgangsy‐

delsesmodtagere fortsat skal tilmeldes som jobsøgende. Der‐

med bringes lovteksten i overensstemmelse med den håndte‐

ring af registrering henholdsvis tilmelding, der i dag sker i

de statslige og kommunale it-systemer.

Det foreslås desuden videreført, at der med hjemmel i lo‐

ven fastsættes nærmere regler om registrering og tilmelding

og afmelding som jobsøgende. Der forventes en udmøntning

heraf i bekendtgørelsesreglen svarende til gældende regler,

dog afskaffes bekendtgørelsesregler om at tjekke jobforslag

på Jobnet.

2.5.2.2. Brug af joblog

Reglerne om brug af joblog foreslås videreført i § 20 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige

ændringer.

Formålet med jobloggen er at give den enkelte et overblik

over egen jobsøgning. Samtidig giver registreringen i job‐

loggen et grundlag for jobcenteret og arbejdsløshedskassen

til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning.

Dermed kan anvendelsen af jobloggen og vejledningen sikre

de rigtige match mellem de ledige og virksomhederne samt

understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Formålet med jobloggen er endvidere, at personen skal do‐

kumentere sin jobsøgning i jobloggen, og at arbejdsløsheds‐

kasserne og jobcentrene dermed kan bruge jobloggen til at

vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den enkelte

ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning for

retten til ydelser i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås desuden videreført, at der med hjemmel i lo‐

ven fastsættes regler om brug af joblog. Der forventes en

udmøntning heraf svarende til gældende regler.

2.6. Cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste

tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Målgruppe for cv-oplysninger

Efter den gældende § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontant‐

hjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati‐

onsprogrammet og åbenlyst uddannelsesparate uddannelses‐

hjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati‐

onsprogrammet give fyldestgørende oplysninger om tidlige‐

re beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige for‐

hold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbej‐

de.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen blev det med

ændringslov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styrin‐

gen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre

love fastsat, at også aktivitetsparate kontanthjælps- og inte‐

grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

skal omfattes af pligten til at oprette et cv. Efter § 9, stk. 4, i

lov nr. 895 af 4. juli 2013 fastsætter beskæftigelsesministe‐

ren tidspunktet for, hvornår aktivitetsparate kontanthjælps-

og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro‐

grammet skal have pligt til at oprette et cv. Beskæftigelses‐

ministeren har endnu ikke sat bestemmelsen i kraft, og disse

målgrupper har derfor ikke pligt til at oprette et cv.

Efter den gældende § 73 d, stk. 2, skal personer, som er

visiteret til fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende

oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifi‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bi‐

stand til at finde arbejde.

For de øvrige målgrupper i gældende lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats er der ikke krav om, at de skal oprette et

cv.

2.6.1.2. Indhold, frister og cv-samtale

Efter de gældende § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, job‐

parate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, samt personer, som er visiteret til

fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende oplysninger

om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og

øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at

finde arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge

egnede kandidater til en stilling.

Efter de gældende §§ 12 og 73 d, stk. 1, indlægges oplys‐

ninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannel‐

sesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Beskæftigelsesministe‐

riets database (Jobnet).

Jobnet er en del af det landsdækkende register (Det Fælles

it-baserede Data Grundlag - DFDG), der omfatter tilmeldin‐

ger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige

grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt

oplysninger registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløs‐

ninger.

Efter de gældende §§ 13, stk. 1, og 73 d, stk. 2, skal der i

forbindelse med cv’et angives mindst et beskæftigelsesmål.

Beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides

af den ledige.

De gældende regler for, hvornår et cv senest skal oprettes,

er forskellige afhængig af hvilken målgruppe, der er tale

om.

Efter den gældende § 13, stk. 2, skal oplysningerne ind‐

lægges i Jobnet hurtigst muligt, og det seneste tidspunkt er:

– 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpen‐

gemodtagere.

– 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate

kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet.

– 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsy‐

delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter den gældende § 73 d, stk. 3, skal en fleksjobvisiteret,

som er ledig, indlægge oplysninger på Jobnet senest 3 uger

efter, at pågældende har opnået ret til ledighedsydelse.

Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne

medlemmer) har adgang til de oplysninger, som personen

har lagt på Jobnet.

For aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet er pligten til at

oprette et cv ikke trådt i kraft. Der henvises til afsnit 2.6.1.1.

ovenfor.

Efter de gældende §§ 13, stk. 2, 4. pkt., og 73 d, stk. 3, 2.

pkt., skal oplysninger i cv’et løbende opdateres.

Efter de gældende §§ 13, stk. 3, og 73 d, stk. 4, skal en

person, som har pligt til at oprette et cv, og som tidligere har

oprettet et cv, straks gøre cv’et tilgængeligt igen, hvis perso‐

nen tilmelder sig efter at have været afmeldt eller på ny hen‐

vender sig til kommunen om hjælp.

Efter den gældende § 14, stk. 1, skal arbejdsløshedskassen

holde en cv-samtale med dagpengemodtagere senest 2 uger

efter tilmeldingen som arbejdssøgende. Samtalen holdes ved

personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af en

mindre intensiv indsats, jf. den gældende § 21 f.

Cv-samtalens formål er at sikre, at de oplysninger, som

dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a.

tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, er

fyldestgørende.

Arbejdsløshedskassen introducerer og påbegynder under

samtalen også en personlig plan, »Min Plan«, for dagpenge‐

modtageren. Under samtalen skal det aftales, hvordan dag‐

pengemodtagerens jobsøgning kan understøttes, og dagpen‐

gemodtageren kan pålægges at søge relevante konkrete job.

»Min Plan« er borgerens og jobkonsulentens samlede red‐

skab for den beskæftigelsesrettede indsats og vises for per‐

sonen på Jobnet.dk

Om »Min Plan« henvises i øvrigt til afsnit 2.8. nedenfor i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter den gældende § 14, stk. 2, skal der dog ikke afholdes

en cv-samtale, hvis der inden for de seneste 3 måneder før

tilmeldingen har været holdt en samtale om dagpengemodta‐

gerens cv og »Min Plan« med jobcenteret eller arbejdsløs‐

hedskassen.

Efter den gældende § 73 e skal jobcenteret holde en cv-

samtale med fleksjobvisiterede senest 3 uger efter, at perso‐

nen har opnået ret til ledighedsydelse. Samtalen holdes ved

personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af

mindre intensiv indsats, jf. den gældende § 21 f.

Formålet med samtalen er at sikre, at de oplysninger, som

personen indlæggeer på Jobnet, er fyldestgørende. Under

samtalen kan det aftales, hvordan personens jobsøgning kan

understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante

konkrete fleksjob.

2.6.1.3. Bistand og adgang til cv-oplysninger

Efter den gældende § 14 i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats og forudsætningsvis af de gældende §§

13 og 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal dag‐

pengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsy‐

delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydel‐

sesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt flek‐

sjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, gøre oplys‐

ningerne i cv’et tilgængelige for søgning for arbejdsgivere

med henblik på, at de hurtigst muligt kommer i beskæftigel‐

se.

Efter den gældende § 13, stk. 4, skal jobcenteret yde bi‐

stand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger

i cv’et, hvis personen anmoder herom. Arbejdsløshedskas‐

sen har den samme pligt som jobcenteret til at hjælpe egne

medlemmer.

Efter den gældende § 73 d, stk. 5, skal jobcenteret yde bi‐

stand i forbindelse med, at en person, der er visiteret til

fleksjob og ledig, indlægger oplysninger i cv’et, hvis perso‐

nen anmoder herom.

Efter den gældende § 13, stk. 5, har staten, kommunen og

den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de oplysninger,

som den ledige har indlagt i Jobnet.

Efter den gældende § 73 d, stk. 6, har staten og kommu‐

nen adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i

Jobnet.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.6.2.1. Målgruppe for cv-oplysninger

Det foreslås, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv

på Jobnet. Dette er i overensstemmelse med aftalen om en

forenklet beskæftigelsesindsats.

Det foreslås videreført i § 22, stk. 1, at dagpengemodtage‐

re, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa‐

rate uddannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede,

som modtager ledighedsydelse, skal registrere cv-oplysnin‐

ger på Jobnet.

Det foreslås som noget nyt i § 22, stk. 1, at aktivitetspara‐

te kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere, som ikke

er åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelses‐

hjælps- eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduk‐

tionsprogrammet, personer i ressourceforløb og personer i

revalidering, skal registrere cv-oplysninger. Tilsvarende

foreslås for sygedagpengemodtagere og personer i jobafkla‐

ring, som ikke er i et ansættelsesforhold.

Baggrunden for forslaget er, at personer længere væk fra

arbejdsmarkedet også kan have gavn af at registrere cv-op‐

lysninger på Jobnet. Erfaringerne viser, at arbejdet med cv-

oplysninger fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den en‐

keltes forløb. Det vil sige, at det kan gøre det lettere at søge

småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhe‐

derne selv kan rekruttere personer længere væk fra arbejds‐

markedet. Desuden kan dialogen omkring cv-oplysninger

sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer, og bidrage til at

fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i for‐

hold til mulighederne for, at komme i job eller uddannelse.

For personer i revalidering er der med pligten til at regi‐

strere cv-oplysninger ikke tilsigtet ændringer i de gældende

regler om, at en revalidend som udgangspunkt ikke må have

arbejde, når personen er i gang med en revalidering.

Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcen‐

terets bistand til jobsøgende med at finde job og for virk‐

somheders mulighed for at udsøge egnede kandidater, og for

øvrige målgrupper længere fra arbejdsmarkedet er cv-oplys‐

ningerne også et dialogværktøj, der fungerer som et skridt

på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening at cv-

oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal

derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære timer,

også selv om det er få timer, men det skal være på en måde,

så det giver mening for personen.

Det foreslås derudover i § 22, stk. 1, at ledige selvforsør‐

gende, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats, og personer omfattet af

reglerne om en indsats efter varslingsreglerne i § 164, som

får en indsats efter loven, skal registrere cv-oplysninger.

Førtidspensionister skal ikke have et cv. Det skyldes, at

personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er

af et sådant omfang, at den pågældende uanset muligheder‐

ne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herun‐

der beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive

ledig selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det foreslås videreført i § 24, at jobcenteret skal hjælpe

personer med at registrere cv-oplysninger, såfremt de efter‐

spørger dette, herunder også de målgrupper, der med forsla‐

get til § 22, stk. 1, som noget nyt skal registrere cv-oplysnin‐

ger. Arbejdsløshedskassen har den samme pligt som jobcen‐

teret til at hjælpe egne medlemmer. Ud over staten har job‐

centeret og den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de

oplysninger, som den ledige har indlagt på Jobnet.

2.6.2.2. Indhold, frister og cv-samtale

Det foreslås i § 22, stk. 2, at cv-oplysningerne skal inde‐

holde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige re‐

levante forhold.

Der er med ordlyden af bestemmelsen ikke tilsigtet ind‐

holdsmæssige ændringer for de målgrupper, der efter de

gældende regler har pligt til at oprette et cv.

Det foreslås videreført i § 22, stk. 3, at dagpengemodtage‐

re, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa‐

rate og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse,

skal angive mindst ét jobmål i forbindelse med registrering

af cv-oplysninger.

Det foreslås videreført i § 23, stk. 1, at oplysningerne for

følgende målgrupper skal registreres hurtigst muligt, og at

det seneste tidspunkt er:

– 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpen‐

gemodtagere.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate

kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet.

– 3 uger fra første henvendelse om hjælp for åbenlyst ud‐

dannelsesparate uddannelseshjælps- og overgangsydel‐

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

– 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjob‐

visiteret.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at cv-oplysningerne for ledige

selvforsørgende, unge under 18 år med behov for en uddan‐

nelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og personer

omfattet af reglerne om en indsats efter varslingsreglerne i §

164 skal registreres umiddelbart i forbindelse med, at de får

indsatsen. Det betyder, at der ikke er noget fast tidspunkt for

registrering af cv-oplysninger for disse målgrupper.

Det foreslås i § 23, stk. 3, at de målgrupper, hvor der ikke

er fastsat frister for registrering af cv-oplysninger på Jobnet,

ikke skal underlægges de samme proces- og tidskrav for re‐

gistrering af cv-oplysninger. Det foreslås, at arbejdet med

cv-oplysninger påbegyndes i forbindelse med kontaktforlø‐

bet efter forslaget til denne lov eller opfølgningsforløbet ef‐

ter lov om sygedagpenge, og det er forudsat, at der arbejdes

med cv-oplysningerne allerede fra begyndelsen af kontakt‐

forløbet eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpen‐

ge, og registreringer af oplysninger sker hurtigst muligt.

Baggrunden for forslaget er, at de omhandlede personer

kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet fx til

brug for at søge småjobs eller virksomhedspraktik. Derudo‐

ver kan arbejdet med cv-oplysninger også medvirke til en

god dialog i kontaktforløbet eller i opfølgningsforløbet efter

reglerne om sygedagpenge med fokus på personens kompe‐

tencer og erfaringer og muligheder for at komme i arbejde.

Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den en‐

keltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighe‐

derne for at komme i arbejde eller uddannelse.

I mange situationer kan det være hensigtsmæssigt, at en

person registrerer cv-oplysninger, selv om personen endnu

ikke er nået til et punkt, hvor cv-oplysningerne skal være

søgbare for arbejdsgivere.

Det foreslås i § 23, stk. 4, at jobcenteret kan aftale med

den enkelte person, at cv-oplysningerne skal være søgbare

for arbejdsgivere for så vidt angår de målgrupper, hvor der

ikke er et krav om, at cv-oplysningerne skal være søgbare.

Forslaget understøtter, at cv-oplysninger gøres søgbare for

arbejdsgivere, når det giver mening for den enkelte person.

Det foreslås, at der for de omhandlede målgrupper ikke

skal være ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke

at registrere cv-oplysninger eller gøre cv-oplysningerne søg‐

bare. Formålet med forslaget om, at alle skal have et cv på

Jobnet, er at styrke fokus på beskæftigelses- eller uddannel‐

sesrettede kompetencer og erfaringer. Det vurderes, at arbej‐

det med at registrere cv-oplysninger er en proces, der i sig

selv styrker både den pågældende persons og sagsbehandle‐

rens fokus på at være aktivt søgende mod arbejdsmarkedet,

og at indførelse af ydelsesmæssige konsekvenser ved man‐

glende registrering vil være et unødvendigt proceskrav.

–

Dette er også i overensstemmelse med Aftale om mere

enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og

færre fejludbetalinger, som Regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Dansk

Folkeparti og Socialdemokratiet den 16. november 2018, og

hvoraf det fremgår, at de forenklede og skærpede sanktions‐

regler ikke skal medføre uhensigtsmæssig sanktionering af

fx aktivitetsparate modtagere af hjælp.

Det foreslås videreført i § 23, stk. 5, at cv-oplysningerne

løbende skal opdateres, og som noget nyt foreslås, at job‐

centeret løbende skal påse, at oplysningerne er fyldestgøren‐

de.

Det foreslås videreført i § 23, stk. 6, at dagpengemodtage‐

re, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa‐

rate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, samt fleksjobvisiterede,

som modtager ledighedsydelse, som tilmelder sig efter at

have været afmeldt, eller som henvender sig på ny til kom‐

munen om hjælp, straks skal gøre sine cv-oplysninger søg‐

bare på ny.

Det foreslås videreført i § 25, stk. 1, at arbejdsløshedskas‐

sen skal holde en samtale (cv-samtale) med dagpengemodta‐

geren senest 2 uger efter dennes tilmelding som arbejdssø‐

gende, hvor det sikres, at cv-oplysningerne på Jobnet er fyl‐

destgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde.

Det foreslås videreført i § 25, stk. 2, at arbejdsløshedskas‐

sen sammen med personen begynder at udarbejde forslag til

indhold i personens »Min Plan«, og at det under samtalen

aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Det foreslås som noget nyt, at der ikke skal holdes en cv-

samtale, hvis der ved gentilmeldingen er forløbet mindre

end 3 måneder fra afmelding. Begrundelsen for at ændre 3

måneders fristen fra at forholde sig til, hvornår der senest

har været holdt en samtale om personens cv-oplysninger, til

i stedet at forholde sig til, hvornår personen blev afmeldt, er,

at der ikke er krav om, at cv-oplysningerne påses i forbin‐

delse med jobsamtaler, men at det i stedet løbende skal på‐

ses, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, og at der dermed

er en forudsætning om, at cv-oplysningerne under ledighed

er ajourført helt frem til afmeldingen.

Det foreslås, at cv-samtalen for ledige fleksjobvisiterede

afskaffes som et selvstændigt proceskrav. En særskilt cv-

samtale anses for overflødig, fordi det foreslås, at jobcente‐

ret fremover løbende skal påse, at den lediges cv-oplysnin‐

ger er opdaterede. Afskaffelsen af en særlig cv-samtale un‐

derstøtter forudsætningen om, at samtaler skal holdes på det

tidspunkt og med det indhold, som er relevant for den enkel‐

te. Loven gøres dermed lettere for borgerne at forstå og for

jobcentrene at administrere efter.

Det foreslås videreført i § 26, at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering

af cv-oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.7. Fleksibelt og individuelt kontaktforløb

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Målgruppe

I det gældende kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats er der regler om et individuelt og fleksibelt kontakt‐

forløb for

– dagpengemodtagere,

– job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og job-

og aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet,

– revalidender,

– fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse,

– personer i ressourceforløb,

– uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmod‐

tagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integra‐

tionsprogrammet, og

– personer i jobafklaringsforløb.

Efter den gældende § 20 b skal jobcenteret for en person,

der er job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager her‐

under integrationsydelsesmodtager uden for integrationspro‐

grammet, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7,

nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, inden for 3 måneder før

barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor perso‐

nens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.

For en uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelses‐

hjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden

for integrationsprogrammet, som er på barsel og er omfattet

af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal job‐

centeret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning

tilbyde en samtale, hvor personens uddannelsesønsker og -

muligheder drøftes.

Formålet med samtalen for kontanthjælpsmodtagere og in‐

tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram‐

met er at sikre, at de har fokus på at opnå eller genvinde til‐

knytning til arbejdsmarkedet. For uddannelseshjælpsmodta‐

gere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrations‐

programmet er formålet at sikre, at de har fokus på uddan‐

nelse mod barselsperiodens slutning og dermed understøtte

fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Personer, der modtager førtidspension, har ret til mindst 3

jobsamtaler i jobcenteret.

2.7.1.2. Formål med kontaktforløbet

Hensigten med reglerne om det individuelle kontaktforløb

er at tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet og under‐

støtte, at indholdet tilrettelægges under hensyn til den enkel‐

tes behov eller eventuelle barrierer i forhold til at komme

ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kontaktforløbet tilrettelægges under hensyn til personens

ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Efter gældende regler er formålet med kontaktforløbet for‐

skelligt afhængig af målgruppe.

For dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kon‐

tanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtage‐

re uden for integrationsprogrammet, revalidender, personer i

jobafklaringsforløb og personer i ressourceforløb er formålet

med kontaktforløbet, at personen hurtigst muligt opnår ordi‐

nær beskæftigelse, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk,

tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen

bringes tættere på arbejdsmarkedet, jf. § 15, stk. 1, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gen‐

nemføres et individuelt kontaktforløb med henblik på, at

personen hurtigst muligt kommer i fleksjob, jf. den gælden‐

de § 73 a, stk. 1.

For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps‐

modtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet tilrettelægges og gennemføres kon‐

taktforløbet med henblik på, at personen hurtigst muligt på‐

begynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompe‐

tencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er uddan‐

nelse ikke umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktfor‐

løbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbe‐

gynde og gennemføre en uddannelse, jf. den gældende § 15,

stk. 3.

For personer, der modtager førtidspension, er formålet

med samtalerne at afklare, hvilke muligheder personen måt‐

te have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæfti‐

gelse, jf. den gældende § 15, stk. 2.

2.7.1.3. Jobsamtalernes indhold

Efter den gældende § 16 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats er kravene til indholdet i samtalerne forskellige af‐

hængig af målgruppe.

For dagpengemodtagere samt job- og aktivitetsparate kon‐

tanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtage‐

re uden for integrationsprogrammet, har jobsamtaler fokus

på konkrete job og jobsøgning. Samtalen skal primært un‐

derstøtte jobsøgning.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder in‐

tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram‐

met, skal der under samtalen tillige ske en vurdering af, om

der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter

for personen, ligesom der skal ske en vurdering af, om per‐

sonen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet

og dermed skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret.

For revalidender skal der under kontaktforløbet følges op

på personens deltagelse i tilbud efter gældende kapitel 9

b-12.

For personer i ressourceforløb skal der under kontaktfor‐

løbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge

op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter

rehabiliteringsplanen.

For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps‐

modtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

integrationsprogrammet, skal kontaktforløbet understøtte

uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med ud‐

dannelsespålægget. Der følges op på det aktuelle trin i ud‐

dannelsespålægget herunder aktive tilbud, der er igangsat og

gennemført som led i dette trin. Jobcenteret drøfter mulighe‐

den og behovet for yderligere aktive tilbud med personen

for at understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til

uddannelsesmålet. Det videre forløb aftales med personen,

herunder frist for det relevante trin i uddannelsespålægget,

det videre kontaktforløb samt ansvar for tilmelding til til‐

bud, test og andre aktiviteter.

For personer i jobafklaringsforløb skal der under kontakt‐

forløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at

vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i

beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som

følge af sygdom, og om personen skal fortsætte i jobafkla‐

ringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på perso‐

nens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabilite‐

ringsplanens indsatsdel og på, at personens vej tilbage til ar‐

bejdsmarkedet fremmes. I kontaktforløbet skal der tages

nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

Derudover er der med hjemmel i bemyndigelsesbestem‐

melsen i den gældende § 21 på bekendtgørelsesniveau fast‐

sat nærmere regler om bl.a., hvornår personer er undtaget fra

kontaktforløbet, indholdet i de enkelte samtaler, regler om

digital indkaldelse til samtale, intensiveret indsats sidst i

dagpengeperioden for dagpengemodtagere, om læse-, skri‐

ve-, og regnetest, oplysningspligt ved sygdom og ferie m.v.,

samt oplysningspligt ved deltagelse i jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmod‐

tagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte‐

grationsprogrammet, fremgår det af reglerne, at det under

jobsamtalerne skal påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgø‐

rende, og disse målgrupper kan pålægges at søge relevante

konkrete job, der fx er indlagt på Jobnet.

For helt eller delvis sygemeldte job- og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmod‐

tagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisite‐

rede, der modtager ledighedsydelse, og som har behov for

en særlig indsats for at sikre, at de får den nødvendige hjælp

til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, til‐

rettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det in‐

dividuelle kontaktforløb.

For helt eller delvis sygemeldte uddannelses- og aktivi‐

tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrati‐

onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som

har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den

nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespå‐

lægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgningen herpå som

led i det individuelle kontaktforløb.

2.7.1.4. Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere,

uddannelses- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet

Efter den gældende § 21 b i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats skal jobcenteret som led i det individuelle kon‐

taktforløb vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år uden

erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har for‐

sørgerpligt overfor hjemmeboende børn, kan gennemføre en

uddannelse på almindelige vilkår. Hvis det er tilfældet, skal

jobcenteret give dem et uddannelsespålæg.

Jobcenteret skal endvidere give uddannelsespålæg til alle

uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta‐

gere uden for integrationsprogrammet under 30 år.

Et uddannelsespålæg består af 3 trin, der tilsammen for‐

pligter den unge til at vælge en uddannelse, søge optagelse

på uddannelsen samt påbegynde og gennemføre uddannel‐

sen.

Uddannelsespålægget og dets 3 trin danner rammen om

indsatsen for uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddan‐

nelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, samt for de dagpenge‐

modtagere under 25 år, der får et uddannelsespålæg i job‐

centeret.

Jobcenteret skal ved første samtale pålægge den unge, in‐

den for en nærmere fastsat frist at komme med relevante for‐

slag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegiven‐

de uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt

kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan

iværksætte aktiviteter og tilbud for at hjælpe personen med

at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere stu‐

die- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er

en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et for‐

sørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Pålægget skal også indeholde de indsatser og aktiviteter,

som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat

til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Der er på

bekendtgørelsesniveau fastsat regler om, at unge skal læse-,

skrive- og regnetestes senest en måned efter henvendelsen

om hjælp og have tilbudt undervisning, hvis testen viser et

behov herfor.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om,

at den unge er pålagt at påbegynde og gennemføre uddan‐

nelsen. Uddannelsesinstitutionen skal tillige have oplysnin‐

ger om de indsatser m.v., som den unge har fået i jobcente‐

ret, og om jobcenteret vurderer, at den unge kan få særlige

vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannel‐

sesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen op‐

tages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vur‐

derer, at der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske

uden samtykke fra personen.

Den unge er omfattet af ret og pligt til tilbud, indtil det

tidspunkt, hvor uddannelsen starter.

I uddannelsespålæggets trin 1 skal jobcenteret forpligte

den unge til inden for en nærmere fastsat tidsfrist at komme

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompeten‐

cegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at

søge om optagelse på. Jobcenteret vurderer konkret hvor

lang tidsfrist, den unge skal have. Fristens længde beror på

jobcenterets konkrete skøn, hvori indgår, at der bl.a. skal

tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træf‐

fe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne

m.v. Fristen fastlægges under hensyn til den enkeltes res‐

sourcer og behov for supplerende støtte. For nogle uddan‐

nelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi ud‐

dannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med bety‐

delige udfordringer kan fristen være lang. Hvis den unge

fremsætter flere forslag til uddannelser, beder jobcenteret

den unge om at prioritere uddannelserne.

I trin 2 pålægger jobcenteret den unge inden for en nær‐

mere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere ud‐

dannelser, som den unge har valgt efter trin 1. Jobcenteret

skal som led i fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil

være relevant for den unge at søge ind på, tage hensyn til

den unges ønsker. At en uddannelse er relevant for den unge

vil sige, at den er rimelig i forhold til den unges uddannel‐

sesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i

øvrigt, og at den unge har en realistisk mulighed for at gen‐

nemføre uddannelsen. Det forudsættes, at den unge er beret‐

tiget til et forsørgelsesgrundlag under uddannelsen i form af

SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn).

I trin 3 er den unge forpligtet til at gå i gang med og gen‐

nemføre den valgte uddannelse, som den pågældende er op‐

taget på. Hvis jobcenteret vurderer, at personen er i risiko

for at falde fra en uddannelse, skal uddannelsesinstitutionen,

som den unge er optaget på, underrettes. Jobcenteret skal i

denne underretning oplyse, at den unge forud for uddannel‐

sesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg.

Efter gældende regler er der på bekendtgørelsesniveau

fastsat regler om det nærmere indhold af uddannelsespålæg‐

gets trin og frister, herunder at uddannelsesmål skal fremgå

af trin 2.

2.7.1.5. Jobsamtalernes antal og kadence

Efter den gældende § 16 a i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, skal der for dagpengemodtagere i de første 6 må‐

neders ledighed holdes individuelle jobsamtaler, hver gang

personen har været ledig i 1 måned.

Jobsamtaler for dagpengemodtagere kan holdes tidligere

eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de

første 6 måneders ledighed skal der holdes i alt 6 jobsamta‐

ler.

Den første jobsamtale skal efter den gældende § 19 holdes

tidligst, når cv-samtalen er holdt, og senest når personen har

været ledig i sammenlagt 6 uger. Under samtalen fastlægges

den lediges »Min Plan«.

Efter de første 6 måneders ledighed, skal der for dagpen‐

gemodtagere holdes jobsamtaler, hver gang personen har

været ledig i 3 måneder. Jobsamtalerne kan holdes tidligere

eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter.

Inden for de første 6 måneders ledighed er der 2 jobsamta‐

ler, som er fælles med arbejdsløshedskassen. Den ene job‐

samtale holdes mellem 3-6 ugers ledighed, og den anden

holdes tidligst, når dagpengemodtageren har været ledig i 4

måneder. Arbejdsløshedskassen deltager kun i første fælles‐

samtale, hvis den ud fra en helhedsorienteret vurdering af

personens ledighedssituation finder, at personen har behov

herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder om, at

arbejdsløshedskassen deltager. Den første fælles jobsamtale

bygger videre på cv-samtalen, herunder de afgivne og ind‐

samlede oplysninger m.v., og den lediges »Min Plan« fast‐

lægges. Derudover skal den ledige have vejledning om job‐

rettet uddannelse efter positivlisten i henhold til ordningen

om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis vedkommende

efterspørger dette. Om jobrettet uddannelse se bemærknin‐

ger til afsnit 2.9.

Udover de 2 fælles jobsamtaler som beskrevet ovenfor, så

skal der holdes en supplerende fælles jobsamtale med ar‐

bejdsløshedskassen, senest når personen har været ledig i 16

måneder. Ved denne fælles jobsamtale skal jobcenteret til‐

byde personen en intensiveret indsats. Baggrunden er, at

personen sidst i dagpengeperioden skal tilbydes både en tæt

kontakt og en intensiveret indsats. For personer, der deltager

i tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannel‐

sesløft, skal der under samtalen være fokus på mulighederne

for job efter endt uddannelse.

For kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydel‐

sesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal den

første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse

til kommunen om hjælp.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrati‐

onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal

der herefter holdes jobsamtale 2 gange inden for de 3 første

kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om

hjælp. Herefter holdes samtalerne løbende tilpasset den en‐

keltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåne‐

der.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder in‐

tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram‐

met, skal der efter den første samtale, holdes samtaler løben‐

de tilpasset den enkeltes behov, dog mindst 4 gange inden

for 12 kalendermåneder.

For uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsy‐

delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal den

første samtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til

kommunen om hjælp.

Efter den første samtale skal der for uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke vur‐

deres åbenlyst uddannelsesparate, holdes samtaler mindst 2

gange inden for de første 3 kalendermåneder. Herefter hol‐

des samtaler for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod‐

tagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte‐

grationsprogrammet, i det omfang, det er nødvendigt for at

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddan‐

nelsespålægget.

Efter første samtale skal der for aktivitetsparate uddannel‐

seshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, holdes samtaler senest

hver gang personen i 2 måneder har modtaget hjælp eller har

deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud.

For revalidender skal den individuelle jobsamtale efter

den gældende § 16 holdes, senest hver gang personen i sam‐

menlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelses‐

ydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12.

For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, skal

der under kontaktforløbet holdes individuelle jobsamtaler

med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3

måneder har modtaget ledighedsydelse, regnet første gang

fra visitationen til fleksjob.

For personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb,

skal den individuelle samtale holdes løbende tilpasset den

enkeltes behov og mindst 6 gange inden for 12 kalendermå‐

neder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen

tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens

deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen,

skal kontakten være hyppigere.

2.7.1.6. Samtalernes form

Efter det gældende kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats og den gældende § 73 a skelnes der mellem føl‐

gende 3 former for kontakt i forbindelse med samtaler:

– Personligt fremmøde.

– Anden personlig kontakt telefonisk, digitalt eller på an‐

den måde, fx ved brev.

– Opfølgning uden personlig kontakt (standby).

Samtaler, herunder fælles samtaler med arbejdsløsheds‐

kasserne, holdes efter gældende regler ved personligt frem‐

møde for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kon‐

tanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb

eller jobafklaringsforløb, og fleksjobvisiterede, som modta‐

ger ledighedsydelse.

Der skal under kontaktforløbet holdes individuelle samta‐

ler med uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps-

og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro‐

grammet med henblik på at sikre uddannelsesfokus og frem‐

drift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Efter

gældende regler er det alene samtalen for aktivitetsparate

uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet, der foregår ved personligt

fremmøde. For uddannelsesparate uddannelseshjælps- og in‐

tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram‐

met er der ikke et direkte krav om personligt fremmøde,

men jobcenteret har mulighed for og bør indkalde til samtale

med personligt fremmøde, hvis jobcenteret vurderer, at det

er hensigtsmæssigt.

Der er ikke krav om personligt fremmøde for revalidender

og førtidspensionister.

Når en person deltager i tilbud efter kapitel 10-12, dvs. i

tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedsprak‐

tik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud, kan jobsamta‐

ler ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Det er job‐

centeret, der tager stilling til, hvordan samtalen skal foregå.

En samtale, som jobcenteret efter gældende regler skal til‐

byde personer, som er på barsel, og hvor samtalen skal fore‐

gå inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, og

skal holdes ved personligt fremmøde, medmindre personen

anmoder om, at den skal foregå på anden måde. Er det til‐

fældet, foregår samtalen telefonisk, digitalt eller på anden

måde.

Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte perso‐

ner, der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram‐

met, revalidender, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodta‐

gere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte‐

grationsprogrammet, fleksjobvisiterede, der modtager ledig‐

hedsydelse og personer i jobafklaringsforløb (standbyord‐

ningen).

Opfølgning uden kontakt kan foregå, hvis der er tale om

alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er

hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes

helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en syg‐

dom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstru‐

ende.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om

kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge‐

meldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede si‐

tuation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølg‐

ningen skal sættes på standby.

Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, kan der i

stedet ske en anden form for opfølgning fx ved hjælp af

kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltnin‐

ger m.v. for at skaffe oplysninger om borgernes helbred og

behandlingsforløb.

2.7.1.7. Selvbooking

En dagpengemodtager har som udgangspunkt pligt til selv

at booke jobsamtaler efter regler fastsat med hjemmel i den

gældende § 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

dog ikke fællessamtaler med arbejdsløshedskassen. Her er

det jobcenteret, der indkalder dagpengemodtageren til fælles

jobsamtaler, uanset om arbejdsløshedskassen deltager eller

ej. Det blev med beskæftigelsesreformen besluttet, at hvis

det på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt, vil der kun‐

ne åbnes for, at ledige også selv booker de samtaler, hvor ar‐

bejdsløshedskassen deltager. Det er endnu ikke blevet mu‐

ligt.

De nærmere regler om selvbooking for dagpengemodtage‐

re, herunder om afmelding, hvis en person ikke booker en

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

jobsamtale og om fritagelse fra selvbooking, er fastsat i be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan efter den gældende § 16 a, stk. 6, i særlige

tilfælde fratage en person retten til selv at booke samtaler,

hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er

uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til

selv at booke samtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke

kan gennemføres efter hensigten. Derudover kan jobcenteret

efter regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats efter anmodning fritage en person fra pligten til

selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er

uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at

booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, bety‐

delige sproglige barrierer bestående i manglende beherskel‐

se af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk

funktionsnedsættelse.

Endelig kan jobcenteret fritage en person for pligten til at

booke samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er betinget af

særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre

personen ikke ønsker at blive fritaget.

Efter gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats er det som udgangspunkt jobcentrene,

der indkalder jobparate kontanthjælps- og integrationsydel‐

sesmodtagere uden for integrationsprogrammet, men disse

personer kan vælge selv at booke samtaler, og hvis de gør

det sidestilles bookingen med en indkaldelse fra jobcenteret

med de konsekvenser det har i forhold til udeblivelse m.v.

Tilsvarende kan personer i jobafklaringsforløb også selv

booke en samtale, men det har ikke konsekvenser for dem,

hvis de udebliver.

2.7.1.8. Koordinerende sagsbehandler

Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere

herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrati‐

onsprogrammet, skal efter reglerne i kapitel 7 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats have tilbudt en koordinerende

sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og

koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og an‐

dre myndigheder. Kommunen skal tilbyde personen en ko‐

ordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurde‐

res som aktivitetsparat. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,

at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan over‐

drages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den

koordinerende sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter

beskæftigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden

enhed end jobcenteret.

Kommunen skal efter de gældende kapitler 12 a og 12 b

udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler

til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til perso‐

ner der deltager i et jobafklaringsforløb. Kommunalbestyrel‐

sen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koor‐

dinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og

jobafklaringsforløb kan overdrages til en anden enhed i

kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordi‐

nerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret

kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

2.7.1.9. Samtaler og indsats i forbindelse med

kontrolaktioner

Den gældende ordning med samtaler og indsats i forbin‐

delse med kontrolaktioner blev indført ved lov nr. 304 af 2.

maj 2005 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved syg‐

dom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område og

lov om integration af udlændinge i Danmark, og var et led i

den daværende regerings (Venstre og Konservative) indsats

mod sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser

m.v.

Som led i denne indsats gennemfører offentlige myndig‐

heder, som fx SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐

kruttering og kommunerne, løbende kontrolbesøg for at

modvirke og afdække omfanget af misbrug af offentlige

ydelser og sort arbejde.

Hvis en ledig bliver antruffet i forbindelse med et kontrol‐

besøg, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vur‐

derer, at der er tvivl om personens rådighed, sender Styrel‐

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering en meddelelse her‐

om til henholdsvis personens arbejdsløshedskasse eller kom‐

mune.

For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge m.v. skal ar‐

bejdsløshedskassen straks – efter modtagelsen af meddelel‐

sen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - ved

skriftlig og personlig meddelelse, pålægge personen at oply‐

se, fra hvilket tidspunkt personen ønsker at få arbejdsløs‐

hedsdagpenge. Hvis personen ønsker at få dagpenge fra et

tidspunkt, der ligger mindre end 15 dage efter, at personen

har modtaget meddelelsen fra arbejdsløshedskassen, skal ar‐

bejdsløshedskassen straks underrette jobcenteret herom.

Efter den gældende § 21 a i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats skal jobcenteret straks efter underretningen fra ar‐

bejdsløshedskassen indkalde dagpengemodtageren til en

jobsamtale. Samtalen skal holdes inden for 1 uge, fra job‐

centerets modtagelse af underretningen. Skyldes tvivlen om

den generelle rådighed, at dagpengemodtageren har opholdt

sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en individuel

samtale med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter

første samtale.

Modtager kommunen meddelelse fra Styrelsen for Ar‐

bejdsmarked og Rekruttering om, at der ved offentlige myn‐

digheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rå‐

dighed for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodta‐

ger herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrati‐

onsprogrammet, skal kommunen straks indkalde personen

til en individuel jobsamtale. Samtalen skal afholdes inden

for en uge, fra meddelelsen er modtaget. Skyldes tvivlen om

den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlan‐

det, skal jobcenteret herefter holde en individuel samtale

med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter første

samtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen

sørge for, at personerne får et tilbud efter kapitel 10-12.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.7.1.10. Systematiske henvisningsforløb

De gældende §§ 21 c -21 e i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats vedrører systematiske henvisningsforløb for dag‐

pengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og job‐

parate integrationsydelsesmodtagere uden for integrations‐

programmet.

Hvis en person henvises til et arbejde på over 5 dages va‐

righed, og ikke får jobbet, skal jobcenteret hurtigst muligt

og løbende henvise til andre job i 3 måneder. Hvis personen

herefter ikke er kommet i arbejde, skal jobcenteret give et

aktivt tilbud til personen.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.7.2.1. Målgruppe

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at kontaktforløbet ønskes ensrettet på tværs af målgrup‐

per. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler er

komplicerede og varierer meget.

Det foreslås videreført i § 27 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører et

fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler

under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt

arbejdsmarkedets behov og for personer, der skal have et

uddannelsespålæg, under hensyn til uddannelsesmål efter

reglerne om uddannelsespålæg.

Det foreslås, at samtaler i kontaktforløbet betegnes »job‐

samtaler« uanset, at nogle målgrupper er langt fra arbejds‐

markedet, og at formålet med kontaktforløbet for nogle mål‐

grupper er uddannelse.

Betingelsen om, at kontaktforløbet skal fastsættes under

hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejds‐

markedets behov, betyder, at for personer der fx er i jobaf‐

klaringsforløb, og som er uarbejdsdygtige på grund af syg‐

dom, skal kontaktforløbet tilrettelægges under hensyntagen

til personens helbredstilstand. Tilsvarende gælder for perso‐

ner i andre målgrupper.

Det foreslås videreført i § 27, stk. 2, at jobcenteret for job-

eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,

som er på barsel, inden for 3 måneder før barselsperiodens

afslutning, skal tilbyde en jobsamtale. Tilsvarende skal job‐

centeret tilbyde en jobsamtale til uddannelses- eller aktivi‐

tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere eller overgangsydel‐

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er på

barsel.

Det foreslås, at det ikke fremgår af bestemmelsen, hvad

indholdet i jobsamtalen skal være, men hensigten vil være at

understøtte, at kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtage‐

re uden for introduktionsprogrammet mod barselsperiodens

afslutning har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til

arbejdsmarkedet, og at uddannelseshjælps- og overgangsy‐

delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har fo‐

kus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed

at understøtte fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Derudover foreslås videreført i § 27, stk. 3, at førtidspen‐

sionister har ret til mindst 3 jobsamtaler i jobcenteret.

2.7.2.2. Formål med kontaktforløbet

Det foreslås videreført i § 28 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, at formålet med kontaktforløbet fortsat skal

afhænge af, hvilken målgruppe personen tilhører.

Hensigten med det individuelle kontaktforløb vil være at

tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet, og at indholdet

tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov eller bar‐

rierer i forhold til at komme ind på eller vende tilbage på ar‐

bejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes

ordinært som lønmodtager.

Det foreslås således, at der for dagpengemodtagere, jobpa‐

rate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydelses‐

modtagere uden for introduktionsprogrammet og for flek‐

sjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gennemføres

et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen

hurtigst muligt kommer i henholdsvis ordinært job eller

fleksjob.

Det foreslås, at formålet med kontaktforløbet for aktivi‐

tetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder overgangsydel‐

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i

jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb og personer i

revalidering er, at personen hurtigst muligt opnår ordinært

job, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk, tilrettelægges

kontaktforløbet for at bringe personen tættere på arbejds‐

markedet i form af ordinære timer.

Det foreslås, at der for uddannelses- og aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelses‐

modtagere uden for introduktionsprogrammet, tilrettelægges

og gennemføres et kontaktforløb med henblik på, at perso‐

nen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindeli‐

ge vilkår. Er uddannelse ikke umiddelbart realistisk, foreslås

det, at kontaktforløbet tilrettelægges med henblik på, at per‐

sonen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddan‐

nelse.

For førtidspensionister foreslås det, at formålet med job‐

samtalerne er at afklare, hvilke muligheder personen måtte

have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigel‐

se.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler, men

der er sket en sproglig harmonisering på tværs af de forskel‐

lige målgrupper i overensstemmelse med intentionerne i af‐

talen om, at loven skal forenkles og være lettere at admini‐

strere for kommuner og arbejdsløshedskasser. Den sproglige

harmonisering ændrer ikke på indholdet i reglerne.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.7.2.3. Jobsamtalernes indhold

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at de særlige regler om indhold i de individuelle job‐

samtaler ønskes forenklet, så det i højere grad bliver op til

den enkelte sagsbehandler og den enkelte person at fastlæg‐

ge indholdet, så jobsamtalen bliver meningsfuld og målret‐

tet. Det fremgår videre af aftalen, at formålet med kontakt‐

forløbet fastholdes, og der skal fortsat være fokus på jobsøg‐

ning. Kommunerne skal løbende understøtte, at borgeren får

en aktiv indsats og har et fyldestgørende cv. Reglerne om

indholdet i jobsamtaler, som knytter sig til uddannelsespå‐

lægget, bibeholdes, da der i 2019 skal ses på ungeområdet

på baggrund af analyse af ungeområdet.

Det foreslås på denne baggrund, at indholdet i jobsamta‐

lerne til enhver tid skal understøtte formålet med kontaktfor‐

løbet som beskrevet i forslaget til § 29 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats herunder, at personen får den indsats,

der er behov for.

For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontant‐

hjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa‐

rate uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet og personer, som modta‐

ger ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fo‐

kus på konkrete job og jobsøgning.

Dermed vil der i overensstemmelse med aftalen om en

forenklet beskæftigelsesindsats ikke længere være fastsat

særlige regler om indholdet i jobsamtaler for kontant- og ud‐

dannelseshjælpsmodtagere, herunder overgangsydelsesmod‐

tagere uden for introduktionsprogrammet, samt for personer

i jobafklaringsforløb og i ressourceforløb.

Det bliver således i højere grad op til jobcentrene at fast‐

lægge indholdet i jobsamtalerne sammen med borgerne. De

skal hele tiden have formålet for de enkelte målgrupper for

øje og gennemføre et kontaktforløb, der understøtter dette.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på bekendtgørel‐

sesniveau fastsætter nærmere regler om:

– Jobcenterets pligt til at yde vejledning under jobsamtaler

om repatriering, om 225-timers reglen med krav om or‐

dinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen‐

dermåneder, og hvis personen efterspørger det om 6

ugers jobrettet uddannelse.

– Undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi

de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige

forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigel‐

sesrettet indsats.

– Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i be‐

stemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktivi‐

teter.

– Uddannelsespålægget, herunder om udformning, digita‐

lisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.

– Ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest.

– Mulighed for at fastlægge jobsøgning.

– Obligatorisk intensiveret indsats.

– Oplysningspligt ved ferie og sygdom m.v.

–

Arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under

kontaktforløbet.

Selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis

en person ikke selv booker jobsamtaler.

Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om

jobcenterets mulighed for at følge op på og fastlægge den

videre jobsøgning for bl.a. dagpengemodtagere, job- og akti‐

vitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydel‐

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og åben‐

lyst uddannelsesparate. Det forhold, at jobcenteret har mu‐

lighed for i forbindelse med kontaktforløbet at drøfte den vi‐

dere jobsøgning, ændrer ikke ved, at det er arbejdsløsheds‐

kassen, der fastlægger krav til jobsøgning og træffer afgørel‐

se om rådighed for dagpengemodtagere.

Den foreslåede bemyndigelse giver mulighed for at fast‐

sætte regler på bekendtgørelsesniveau om emner, der er

nævnt i den foreslåede bestemmelse. Reglerne om pligt til at

vejlede om jobrettet uddannelse, hvis dagpengemodtageren

efterspørger det, er fastsat i gældende lov, hvorefter perso‐

nen skal have vejledning i jobcenteret om valg af uddannel‐

se efter positivlisten ved første jobsamtale. Denne bestem‐

melse foreslås flyttet til bekendtgørelse og vil ikke være

knyttet til første jobsamtale. Forslaget om flytning skyldes,

at de øvrige særlige regler om indhold i jobsamtalerne vil

blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

2.7.2.4. Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere,

uddannelses- og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet

Reglerne om uddannelsespålæg foreslås videreført i § 30 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssi‐

ge ændringer.

Det foreslås dog, at bestemmelsen om, at jobcentrenes og

uddannelsesinstitutionernes underretninger kan ske uden

samtykke fra personen efter behandlingsreglerne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐

danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

(databeskyttelsesforordningen), udgår af bestemmelsen.

Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 5, stk. 1, at per‐

sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en

gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, at de skal

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål. Vide‐

re fremgår det, at oplysningerne ikke må viderebehandles på

en måde, der er uforenelig med disse formål, samt at oplys‐

ningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be‐

handles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde‐

ligt følsomme personoplysninger, at en af betingelserne i

forordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til job‐

centerets og uddannelsesinstitutionens behandling af oplys‐

ninger fx være tilfældet, hvis der foreligger samtykke fra

den registrerede til behandling af sine personoplysninger til

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

et eller flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6,

stk. 1, litra a, hvis behandlingen er nødvendig for at overhol‐

de en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.

forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlin‐

gen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam‐

fundets interesse, eller som henhører under offentlig myn‐

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne

opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be‐

handling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, li‐

tra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand‐

ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig

behandling, herunder for andre specifikke databehandlings‐

situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti‐

kel 85-91). Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017

om databeskyttelsesforordningen, at det efter forordningen

kun vil være muligt at opretholde og indføre mere specifik‐

ke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse

med artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for

behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-

retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med

behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for

så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6,

stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i

samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde spe‐

cifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendel‐

sen af bestemmelserne i forordningen, bl.a. de generelle be‐

tingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling,

hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte regi‐

strerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives

til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbeva‐

ringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlings‐

procedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og

rimelig behandling såsom i andre specifikke databehand‐

lingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX.

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde

et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til

det legitime mål, der forfølges.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra

c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for‐

pligtelse eller i samfundets interesse.

Det vurderes, at der efter reglerne i databeskyttelsesfor‐

ordningen er adgang til at give underretning mellem jobcen‐

tre og uddannelsesinstitutioner, og at der derfor ikke er be‐

hov for en særskilt bestemmelse herom.

Det foreslås videreført i § 39, stk. 1, nr. 4, at der på be‐

kendtgørelsesniveau kan fastsættes regler om uddannelses‐

pålægget, herunder om udformning, digitalisering og proce‐

durer for udarbejdelse af pålægget.

2.7.2.5. Jobsamtalernes antal og kadence

2.7.2.5.1. Jobsamtaler inden for de første 6 måneder

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at kontaktforløbet ensrettes på tværs af målgrupper.

Der stilles krav om 4 jobsamtaler i jobcenteret de første 6

måneder. Ved ydelsesskift, fx fra kontanthjælp til ressource‐

forløb med ressourceforløbsydelse, skal der igen holdes 4

jobsamtaler inden for det første halve år på den nye ydelse.

Se bemærkninger til afsnit 2.3. om opgørelse af tidsperioder.

Videre fremgår det af aftalen, at kontant- og uddannelses‐

hjælpsmodtagere fortsat skal have første jobsamtale inden

for en uge efter første henvendelse om hjælp. Sygedagpen‐

gemodtagere skal også ifølge sygedagpengeloven fortsat ha‐

ve første samtale tidligt i forløbet og senest inden udgangen

af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilbagevenden

til job.

På baggrund af aftalen foreslås det i § 31, stk. 1, at job‐

centeret løbende skal holde mindst 4 jobsamtaler inden for

de første 6 måneders ledighed med dagpengemodtagere,

kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for in‐

troduktionsprogrammet, uddannelseshjælps- og overgangsy‐

delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, perso‐

ner i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, flek‐

sjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og personer i

revalidering.

Det foreslås videreført i § 31, stk. 3, at kontant- og uddan‐

nelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet skal have første jobsam‐

tale inden for en uge efter henvendelse til kommunen om

hjælp.

Herefter skal jobsamtalerne holdes løbende tilpasset den

enkeltes behov, og der skal mindst holdes 4 jobsamtaler in‐

den for de første 6 måneder.

For personer i jobafklaringsforløb, personer i ressource‐

forløb, fleksjobvisiterede med ledighedsydelse og revaliden‐

der skal der holdes mindst 4 jobsamtaler inden for de første

6 måneder i målgruppen. Jobsamtalerne skal holdes løbende

og tilpasset den enkeltes behov, herunder skal der tages hen‐

syn til personens helbredstilstand.

Med forslaget forenkles reglerne for jobsamtaler på tværs

af målgrupper. Ledige får det samme antal jobsamtaler med

jobcenteret i begyndelsen af ledighedsperioden. Bortset fra

den første jobsamtale for nogle målgrupper vil der ikke læn‐

gere være et proceskrav til, hvornår jobsamtalerne skal hol‐

des, men alene krav om, at der skal holdes mindst 4 jobsam‐

taler inden for de første 6 måneders ledighed, det vil sige en

løbende og tæt kontakt i starten af ledigheden eller ved skift

af ydelse. Det vil bl.a. sige, at der ikke begynder en ny 6

måneders periode med krav om mindst 4 jobsamtaler, hvis

fx en person får endnu et ressourceforløb eller endnu et job‐

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Som konsekvens af, at flere målgrupper skal have mindst

4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder, og at der skal

gennemføres 4 nye jobsamtaler de næste 6 måneder ved

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ydelsesskift foreslås det, at der fastsættes regler om, hvordan

de første 6 måneder opgøres. Se nærmere om opgørelse og

beregning af ledighed under bemærkninger til afsnit 2.3. og

specielle bemærkninger til forslaget til § 9.

Derudover forventes der på bekendtgørelsesniveau fastsat

regler svarende til de gældende i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats om undtagelse fra kontaktforløbet.

Det gælder i forbindelse med barsel. Sådanne perioder tæller

ikke med ved opgørelsen af antallet af samtaler inden for en

periode, selv om personen under barsel fortsætter på samme

ydelse. Der vil i denne situation ikke være et ydelsesskift, og

personen starter ikke forfra i kontaktforløbet efter en periode

med barsel. Dvs. at en person, der før barsel har haft 2 sam‐

taler inden for 3 måneder, vil efter barslen skulle have 2

samtaler inden for de næste 3 måneder for, at vedkommende

har haft 4 samtaler inden for de første 6 måneder.

2.7.2.5.2. Fælles jobsamtaler med arbejdsløshedskasserne

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en for‐

enklet beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal holde 2 job‐

samtaler med dagpengemodtagere inden for de første 6 må‐

neder, hvor arbejdsløshedskassen deltager, medmindre per‐

sonen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager. Den

ene af jobsamtalerne skal holdes senest, når personen har

været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en

helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation

finder, at personen har behov herfor, eller hvis personen an‐

moder herom og den anden tidligst, når personen har været

ledig i 3 måneder og senest, når personen har været ledig i 6

måneder.

Forslaget ændrer ikke ved, at arbejdsløshedskassen som

udgangspunkt deltager i 2 fælles jobsamtaler inden for de

første 6 måneders ledighed, og at der dermed skal holdes i

alt 6 jobsamtaler med dagpengemodtagere i denne periode.

Forslaget betyder, at jobcentrene og arbejdsløshedskassen

inden for 3-måneders intervaller får frie rammer til at aftale,

hvornår fælles jobsamtaler skal foregå. Forslaget ændrer ik‐

ke ved, at det er jobcenteret, der indkalder til fælles jobsam‐

taler. De friere rammer stiller krav til, at jobcentre og ar‐

bejdsløshedskasser er i dialog om tilrettelæggelsen af kon‐

taktforløbet med henblik på i fællesskab at skabe de bedst

mulige betingelser for gennemførelsen for begge parter.

Forslaget giver friere rammer for jobcentre og arbejdsløs‐

hedskasser til at tilrettelægge kontaktforløbet samtidig med,

at antallet af jobsamtaler i starten af ledighedsforløbet fast‐

holdes, ligesom det fælles intensiverede kontaktforløb, der

blev indført med beskæftigelsesreformen, fastholdes. Der‐

med fastholdes også, at dagpengemodtageres kontakt med

beskæftigelsessystemet skal være koordineret og sammen‐

hængende, og at der skal gøres brug af både jobcentrenes og

arbejdsløshedskassernes kompetencer.

2.7.2.5.3. Jobsamtaler efter de første 6 måneder

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en for‐

enklet beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af pligt til

jobsamtaler, som har mere end 6 måneder på en offentlig

forsørgelsesydelse, får et kontaktforløb efter behov, som af‐

tales individuelt mellem jobcenteret og personen. Personen

har ret til jobsamtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig

skal jobcenteret holde jobsamtaler med personen, når job‐

centeret vurderer, at der er behov for det. Dermed vil der ik‐

ke længere være fastsat regler om, at der skal være et be‐

stemt antal jobsamtaler ved længerevarende ledighed. Job‐

centeret vil løbende skulle vurdere behovet for jobsamtaler

med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der bedst

hjælper personen tættere på beskæftigelses- eller uddannel‐

sesmålet.

2.7.2.5.4. Tredje fælles jobsamtale med

arbejdsløshedskassen

Det foreslås videreført i § 32, at der skal holdes en job‐

samtale med en dagpengemodtager om en intensiveret ind‐

sats, senest når personen har været ledig i 16 måneder. I

denne jobsamtale deltager arbejdsløshedskassen, medmindre

personen ikke ønsker det.

Det foreslås videreført i § 32, stk. 2, at jobcenteret ved

jobsamtalen skal tilbyde en intensiveret indsats til dagpen‐

gemodtageren. Det foreslåede har den virkning, at jobsamta‐

len skal holdes således, at den har en vis tidmæssig sam‐

menhæng med den intensiverede indsats, som dagpenge‐

modtageren skal have i perioden 16-22 måneders ledighed.

For en person, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannel‐

se via puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 96, skal

der under jobsamtalen være fokus på mulighederne for job

efter endt uddannelse.

Forslaget om den tredje fælles jobsamtale med arbejdsløs‐

hedskassen svarer til de gældende regler.

2.7.2.5.5. Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at udvalgte arbejdsløshedskasser for at få et styrket vi‐

densgrundlag om betydningen af placeringen af kontaktfor‐

løbet i en 4-årig periode får ansvaret for kontaktforløbet for

dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 må‐

neder af ledighedsforløbet. I dag er kontaktforløbet primært

hos kommunerne, men arbejdsløshedskasserne deltager i

fælles jobsamtaler med den ledige og kommunen og står for

cv-samtale og rådighedssamtaler.

Initiativet udmøntes med en særskilt bestemmelse i § 193

og vil løbe i 4 år. For yderligere henvises til bemærkninger

til afsnit 2.32.

2.7.2.6. Jobsamtalernes form

Det foreslås, at de individuelle jobsamtaler som udgangs‐

punkt holdes ved personligt fremmøde. Betingelsen om per‐

sonligt fremmøde kan fraviges ved:

– Deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats,

ansættelse med løntilskud og vejledning og opkvalifice‐

ring, jf. forslaget til kapitel 11-14.

– Alvorlig sygdom (standby).

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

–

Arbejdsløshedskassernes mulighed for at deltage i fælles

jobsamtaler ved video.

Det foreslås, at der ikke er krav om personligt fremmøde

ved jobsamtaler for personer i revalidering og førtidspensio‐

nister. Jobsamtaler for revalidender og førtidspensionister

kan således holdes på anden måde.

Det foreslås videreført i 33, stk. 4, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, at den jobsamtale, som jobcenteret skal

tilbyde kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogram‐

met, som er på barsel, som udgangspunkt skal holdes ved

personligt fremmøde, men skal holdes telefonisk, digitalt el‐

ler på anden måde, hvis personen anmoder herom.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at den nuværende standby-ordning udvides, så alle, der

er alvorligt syge, kan undtages fra kontakt med jobcenteret.

Sygedagpengemodtagere vil fortsat have deres egen stand‐

by-ordning efter sygedagpengeloven.

Det foreslås derfor i § 33, stk. 5, at opfølgning kan foregå

uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig

sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigts‐

mæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssi‐

tuation. Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår

navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om

kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge‐

meldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede si‐

tuation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølg‐

ningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske til‐

stand skal således også indgå i vurderingen.

Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, skal der i

stedet ske en anden form for opfølgning fx ved hjælp af

kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltnin‐

ger m.v. for at skaffe oplysninger om borgernes helbred og

behandlingsforløb.

Det foreslås, at dagpengemodtagere i overensstemmelse

med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ikke bli‐

ver omfattet af forslaget, da de ved sygdom overgår til syge‐

dagpenge og dermed vil blive omfattet af den særlige stand‐

by-ordning for sygedagpengemodtagere.

Forslaget om jobsamtalernes form svarer med sproglige

justeringer til de gældende regler og med den tilføjelse, at

der sker en udvidelse af målgruppen for standby-ordningen.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med aftalen

om en forenklet beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskas‐

serne kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde

i fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder arbejds‐

løshedskassen om at deltage ved personligt fremmøde. Ved

digitalt fremmøde forstås, at der skal være en direkte billed‐

forbindelse.

Forslaget om, at arbejdsløshedskasserne kan deltage digi‐

talt i fælles jobsamtaler, forventes at give en ressourcemæs‐

sig besparelse for arbejdsløshedskasserne, der skal bruge

mindre tid på transport og logistik. Jobcentrene forventes

samtidigt at skulle bruge færre ressourcer på planlægning og

koordinering med arbejdsløshedskasserne. Udgifter til it-ud‐

styr til gennemførelse af video-samtaler afholdes af kommu‐

ner og arbejdsløshedskasser.

Der forventes på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om,

at hvis en person ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen delta‐

ger i en jobsamtale, skal personen meddele dette til jobcen‐

teret eller arbejdsløshedskassen i så god tid som muligt. Det‐

te svarer til gældende regler.

2.7.2.7. Selvbooking

På baggrund af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, foreslås det, at selvbooking bliver obligatorisk for job‐

parate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta‐

gere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemod‐

tagere, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb.

Derudover foreslås, at målgruppen udvides med åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Pligt til selvbooking gælder allerede for dagpengedagpen‐

gemodtagere, og de gældende regler for denne målgruppe

foreslås videreført.

Pligt til selvbooking for sygedagpengemodtagere foreslås

fastsat i lov om sygedagpenge. Der henvises i den forbindel‐

se til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af

aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

For de nævnte målgrupper foreslås pligt til selvbooking at

træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden den 1. januar

2020.

Derudover foreslås, at pligt til selvbooking udvides til en

række flere målgrupper med virkning fra 2021, da der på

dette tidspunkt forventes at være samlet erfaringer fra udvi‐

delsen til bl.a. de jobparate.

De øvrige målgrupper vil være aktivitetsparate kontant‐

hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra

åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,

personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager

ledighedsydelse, samt revalidender.

Hvis borgeren ikke booker inden for en fastsat frist, kan

det få betydning for personens ydelse. Det er dog muligt at

blive fritaget for selvbooking, hvis personen fx har meget

ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funkti‐

onsnedsættelse.

Det foreslås, at dagpengemodtagere ikke skal booke fælles

jobsamtaler, hvor det er forudsat, at arbejdsløshedskassen

deltager. Jobcenteret indkalder til de fælles jobsamtaler med

arbejdsløshedskassen. Det forudsættes, at hvis det på sigt vi‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ser sig teknisk og logistisk muligt, vil der eventuelt kunne

åbnes for, at dagpengemodtagere også booker de jobsamta‐

ler, hvor arbejdsløshedskassen deltager.

Pligt til selvbooking foreslås med henblik på at give øget

medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kon‐

taktforløbet og dermed give personer i målgrupperne et stør‐

re ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mu‐

lighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den en‐

kelte skal tage ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal

styrke personens muligheder for at komme i job.

Der forventes videreført på bekendtgørelsesniveau, at hvis

dagpengemodtageren ikke booker en jobsamtale til afholdel‐

se inden for den frist, som dagpengemodtageren har fået af

jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver personen auto‐

matisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Konse‐

kvensen af manglende tilmelding som jobsøgende er, at per‐

sonen ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen

skal - før den trækker personen i dagpengene - partshøre

personen om den manglende tilmelding.

For de øvrige målgrupper, som foreslås omfattet af pligt

til selvbooking, betyder det, at hvis en person ikke booker

en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som perso‐

nen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at jobcenteret

skal tage stilling til, om der er grundlag for sanktion. Det vil

sige, at jobcenteret skal partshøre personen om, hvorvidt den

pågældende har en rimelig grund til ikke at booke samtalen

inden for den fastsatte frist. Der henvises til det samtidigt

fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en for‐

enklet beskæftigelsesindsats om bl.a. ændringer i lov om ak‐

tiv socialpolitik for så vidt angår sanktioner i forbindelse

med selvbooking.

Jobcenteret skal inden for rammerne af den almindelige

vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have

svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke

bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på

grund af manglende it-kundskaber. Tilsvarende pligt gælder

for arbejdsløshedskassen for egne medlemmer.

Det foreslås, at personer i målgrupperne for pligt til selv‐

booking i visse situationer kan blive frataget retten til selv‐

booking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke

jobsamtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vur‐

derer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at

kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Det

foreslås, at reglerne svarer til de gældende regler for dag‐

pengemodtagere.

I overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæfti‐

gelsesindsats, forventes der fastsat bekendtgørelsesregler om

fritagelse af personer i målgrupperne fra pligten til selv at

skulle booke jobsamtaler.

Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til de

gældende for dagpengemodtagere om, at jobcenteret efter

anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke

jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholds‐

mæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke job‐

samtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har

betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beher‐

skelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psy‐

kisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsam‐

talen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en

tolk.

2.7.2.8. Koordinerende sagsbehandler

Det foreslås videreført i § 36, at aktivitetsparate kontant-

og uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet har ret til en koordinerende

sagsbehandler. Personen skal tilbydes en koordinerende

sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes aktivitets‐

parat. Ordningen justeres dog således, at det er jobcenteret i

stedet for kommunen, der skal tilbyde den aktivitetsparate

en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen

vurderes aktivitetsparat.

Det skyldes, at det er jobcenteret, der foretager vurderin‐

gen af, om kontant- eller uddannelseshjælpsmodtageren og

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met er aktivitetsparat, og at den aktivitetsparate således skal

have tilbudt en koordinerende sagsbehandler umiddelbart ef‐

ter dette er sket. Der ændres ikke ved, at den koordinerende

sagsbehandler skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koor‐

dineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre

myndigheder. Der ændres heller ikke ved, at den koordine‐

rende sagsbehandler ikke kan træffe afgørelser efter beskæf‐

tigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden enhed

end jobcenteret.

Det foreslås at videreføre reglen om, at jobcenteret skal

udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler

til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til perso‐

ner, der har ret til et jobafklaringsforløb. For så vidt angår

den koordinerende sagsbehandlers opgaver henvises til be‐

mærkningerne under afsnit 2.8.2. om rehabiliteringsplanens

indsatsdel.

2.7.2.9. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med

kontrolaktioner

Det foreslås videreført i § 38, at jobcenteret straks skal

indkalde en dagpengemodtager, en job- eller aktivitetsparat

kontanthjælpsmodtager eller overgangsydelsesmodtager

uden for introduktionsprogrammet til en jobsamtale, når der

ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om

den generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for

en uge fra meddelelsen er modtaget.

Skyldes tvivlen, at der er rejst tvivl om den generelle rå‐

dighed for en person, der har opholdt sig i udlandet, skal

jobcenteret efter den første jobsamtale herefter afholde en

jobsamtale med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter

første jobsamtale.

Det foreslås, at jobcenteret inden for 2 uger efter jobsam‐

talen skal sørge for, at der gives et tilbud efter det foreslåede

kapitel 11-14 til en person, hvor der er rejst tvivl om rådig‐

heden.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.7.2.10. Systematiske henvisningsforløb

Det foreslås, at reglerne om systematiske henvisningsfor‐

løb for personer, der ikke får et job, som de er blevet henvist

til, afskaffes. Forslaget er i overensstemmelse med aftalen

om forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

Jobcenteret vil fortsat have mulighed for at give en inten‐

siveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed.

Reglen om systematiske henvisningsforløb videreføres der‐

for ikke med lovforslaget.

2.8. Planer

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. »Min Plan«

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats skal personer omfattet af lovens § 2, der kan

få en indsats efter loven have en plan for indsatsen, »Min

Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver,

hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det

ordinære arbejdsmarked kan forbedres. For personer i jobaf‐

klaringsforløb eller ressourceforløb, som er i et ansættelses‐

forhold, skal planen beskrive indsatsen for at fastholde per‐

sonen i jobbet, og for personer, der har et uddannelsespålæg

efter § 21 b, stk. 10, skal »Min Plan« beskrive den uddan‐

nelsesrettede indsats.

»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg,

er borgerens og jobkonsulentens samlede redskab for den

beskæftigelsesrettede indsats og vises for personen på Job‐

net.dk. Formålet med »Min Plan« er, at give et samlet over‐

blik over den enkeltes indsats, herunder de planer, aktivite‐

ter og tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbe‐

handleren, således personen får indsigt i og dermed ejerskab

over sit eget forløb. »Min Plan« er fleksibel i den forstand,

at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med

forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv.

Den gældende § 29, stk. 2, medfører, at »Min Plan« skal

revideres, hvis personen skal have et tilbud, som ikke indgår

i den hidtidige »Min Plan«. Efter den gældende § 27, stk. 7,

skal jobcenteret også revidere »Min Plan«, hvis dette er be‐

grundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt

ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en re‐

vision hensigtsmæssig.

Den gældende § 29, stk. 3, medfører, at en person altid har

ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis den pågældende

anmoder om det. Dagpengemodtagere, som har opbrugt ad‐

gangen til jobrettet uddannelse i op til 6 uger, jf. det gælden‐

de kapitel 8 a, har efter den gældende bestemmelse i § 30

også ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med henblik på

yderligere uddannelse, hvis personen fremsætter ønske her‐

om.

Reglerne om udarbejdelse af »Min Plan« har status af en

garantiforskrift. Det betyder, at jobcenteret er forpligtet til at

udarbejde »Min Plan«, inden der bevilges tilbud. Hvis job‐

centeret ikke udarbejder eller reviderer »Min Plan«, kan det

betyde, at eventuelle afgørelser er ugyldige. Det kan fx være

afgørelser om virksomhedspraktik eller om sanktioner efter

lov om aktiv socialpolitik. Da selve planen ikke har status af

en afgørelse, kan personen ikke klage over den. Personen

kan derimod klage over indholdet i »Min Plan«. Det vil sige,

der kan klages over de afgørelser om tilbud og aktiviteter,

som fremgår af »Min Plan«.

Efter den gældende § 53 i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats skal jobcenteret udarbejde en »Min

Plan« sammen med personen. »Min Plan« skal være drøftet

med personen ved en samtale.

Efter den gældende § 52, stk. 7, i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret gøre planen og

tilbud samt eventuelle test og andre aktiviteter heri tilgænge‐

lige for personen digitalt via Jobnet, når der er udarbejdet el‐

ler revideret en »Min Plan«.

»Min Plan« skal efter den gældende lovs § 27, stk. 2 og 3,

indeholde en beskrivelse af personens beskæftigelses- eller

uddannelsesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for

personen er beskæftigelse eller uddannelse.

For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og inte‐

grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

samt revalidender beskriver »Min Plan« personens beskæfti‐

gelsesmål.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpenge‐

modtagere, personer i ressourceforløb, personer i jobafkla‐

ringsforløb, unge under 18 år med behov for en uddannel‐

ses- og beskæftigelsesfremmende indsats, fleksjobvisiterede,

som modtager ledighedsydelse, førtidspensionister og ledige

selvforsørgende personer, beskriver »Min Plan« personens

beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod

beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for ar‐

bejdskraft. I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne,

skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings oversigt

over beskæftigelsesmuligheder (arbejdsmarkedsbalancen)

benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være ret‐

tet mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelses‐

muligheder.

Hvis et beskæftigelsesmål er beskrevet i personens cv-op‐

lysninger, og det ligger inden for områder, hvor der er behov

for arbejdskraft, skal beskæftigelsesmålet i »Min Plan« ikke

begrundes nærmere, idet der blot kan henvises til cv’et efter

den gældende lovs § 27, stk. 4.

Efter den gældende § 52, stk. 1, i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret udarbejde »Min

Plan« i tæt samarbejde med personen, inden indsatsen

iværksættes, med henblik på at tilrettelægge den helt rigtige

indsats, der skal forbedre personens muligheder for at få va‐

rig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen

kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens kapitel 9

b-12 om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virk‐

somhedspraktik herunder nytteindsats samt ansættelse med

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

løntilskud. Det er alene jobcenteret, der kan afgive tilbud og

registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne i »Min Plan«.

For dagpengemodtagere laver arbejdsløshedskassen et ud‐

kast til »Min Plan« sammen med personen i forbindelse med

cv-samtalen – senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssø‐

gende – hvorefter jobcenteret i samarbejde med borgeren

udarbejder den endelige plan efter den gældende bestem‐

melse i lovens § 19.

Ved cv-samtalen skal arbejdsløshedskassen også fastsætte

individuelle krav til personens jobsøgning, der skal fremgå

af ”Krav til jobsøgning”. Arbejdsløshedskassen skal regi‐

strere ”Krav til jobsøgning” i Det fælles Datagrundlag

(DFDG), så de vises i »Min Plan« på Jobnet.

Af ”Krav til jobsøgning” skal bl.a. fremgå:

– De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for

hvilke personen primært skal søge arbejde.

– Inden for hvilket geografisk område personen skal søge

arbejde.

– At personen primært skal søge opslåede stillinger, fuld‐

tidsansættelse og helårsstillinger.

– Forventningerne til personens jobsøgning, herunder at

personen skal søge job kontinuerligt og flere job om

ugen.

Når et medlem af en arbejdsløshedskasse bliver ledig, skal

arbejdsløshedskassen generelt vejlede pågældende om plig‐

ten til at være aktivt jobsøgende som en del af rådighedsfor‐

pligtelsen.

Det er alene en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse,

der kan fastlægge ”Krav til jobsøgning” og registrere øvrige

aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne i »Min

Plan«.

Efter den gældende § 27, stk. 5, skal alle de tilbud, der kan

gives efter lovens §§ 22 og 23 angives i »Min Plan«.

Der er efter gældende regler ikke et lovmæssigt krav om,

at de bindende beskæftigelsesrettede indsatser, som fastlæg‐

ges i »Min Plan«, skal sendes som en særskilt afgørelse ved

siden af »Min Plan« til dagpengemodtagere, jobparate kon‐

tanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodta‐

gere uden for integrationsprogrammet, fx til borgernes e-

Boks eller i almindeligt brev. Det betyder, at mange kom‐

muner har valgt at anvende »Min Plan« som den egentlige

afgørelse for disse målgrupper. Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering har igennem årene indarbejdet understøtten‐

de vejledningstekster i »Min Plan«, som kommunerne kan

anvende som supplement til at vejlede personen i forbindel‐

se med afgivelse af tilbud m.v. Anvendes »Min Plan« som

en afgørelse, skal kommunen sørge for, at personen får den

tilstrækkelige vejledning på »Min Plan«. Det indebærer

bl.a., at kommunen skal tilrette de supplerende vejlednings‐

tekster, der ligger på »Min Plan«.

Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områ‐

der, hvor der er behov for arbejdskraft, skal »Min Plan« ikke

indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre perso‐

nen ikke er enig i tilbuddet. Hvis jobcenteret skønner, at der

skal gives et tilbud, der ikke er rettet mod beskæftigelse in‐

den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal

dette efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 6, begrun‐

des i »Min Plan«.

Efter den gældende § 28, stk. 1, kan planen tillige indehol‐

de aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysi‐

ske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen

efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven. Muligheden

gælder for personer, som ikke er job- eller uddannelsespara‐

te, herunder aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelses‐

hjælpsmodtagere – herunder integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet – sygedagpengemodtage‐

re, førtidspensionister og ressourceforløbsydelsesmodtagere,

fleksjobvisiteret og personer i jobafklaring.

For uddannelseshjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og

integrationsydelsesmodtagere, som er under 30 år og uden

erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integra‐

tionsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationspro‐

grammet, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår ud‐

dannelsespålægget som en del af »Min Plan« efter den gæl‐

dende bestemmelse i § 21 b, stk. 10.

For personer, som skal bevilges revalidering efter § 51 i

lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« efter den gæl‐

dende bestemmelse i § 28, stk. 2, også indeholde en beskri‐

velse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse

og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan«

indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse

med løntilskud, skal planen indeholde en beskrivelse af,

hvordan virksomheden deltager i forløbet samt jobcenterets

bistand til virksomheden.

Planen indeholder også en oversigt over og adgang til per‐

sonens øvrige indsatser og aktiviteter. Fx har personen ad‐

gang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste

jobsamtale. Dagpengemodtagere kan se aftaler m.v. fra den

seneste samtale med arbejdsløshedskassen og kravene til

dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskas‐

sen har fastlagt. Herudover har både dagpengemodtagere og

øvrige målgrupper adgang til kravene til registrering i job‐

loggen og cv�½et via »Min Plan«. Dette gør det let for perso‐

nen at arbejde med jobloggen, idet det for personen vil være

klart, hvilke krav personen skal opfylde som led i rådigheds‐

forpligtigelsen.

De nærmere regler om indhold og udformning af »Min

Plan« er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses‐

indsats § 53.

2.8.1.2. Mentorkontrakt

Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der efter den

gældende bestemmelse i § 31 c indgås en skriftlig aftale

mellem personen og jobcenteret. Aftalen, en såkaldt ”ment‐

orkontrakt”, har til formål at gøre personen bevidst om, at

vedkommende har fået mentorstøtte, og hvad formålet med

støtten er. Aftalen, der højst kan indgås for en periode på 6

måneder, skal indeholde oplysninger om målet med mentor‐

støtten, mentorens navn og kontaktdata, hvilke opgaver

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mentoren skal bistå ved, varigheden af aftalen, timetallet for

mentorstøtten og klagevejledning.

Har personen en »Min Plan«, skal oplysninger om ment‐

orstøtte fremgå af planen. »Min Plan« skal således efter gæl‐

dende regler bl.a. indeholde oplysninger om målet med

mentorstøtten, varighed af perioden med mentorstøtte, hvil‐

ke opgaver mentoren skal bistå ved og timetallet for mentor‐

støtten, således at »Min Plan« indeholder samme oplysnin‐

ger som mentorkontrakten.

2.8.1.3. Rehabiliteringsplan

Efter den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, skal per‐

soner, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliterings‐

team efter kapitel 2 i organiseringsloven, have en rehabilite‐

ringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forbered‐

ende del, som udarbejdes for alle, der skal have deres sag

behandlet i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som

udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourcefor‐

løb, jf. kapitel 12 a, eller et jobafklaringsforløb, jf. kapitel

12 b, og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3,

jf. § 12 i lov om sygedagpenge. Rehabiliteringsplanen udar‐

bejdes i samarbejde med personen for at sikre, at personen

har ejerskab til egen sag.

Efter den gældende § 30 a, stk. 2, udarbejder kommunen

rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grund‐

lag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet.

Det vil typisk være jobcenteret, der udarbejder den forbe‐

redende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. I

sager, hvor der fx overvejende er sociale problemstillinger,

kan det dog være socialforvaltningen, der udarbejder den

forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringstea‐

met. For personer, der allerede er i ressourceforløb, og som

skal have deres sag forelagt igen for rehabiliteringsteamet,

udarbejdes den forberedende del af den gennemgående og

koordinerende sagsbehandler.

Efter den gældende § 68 g, stk. 2, udarbejder den gennem‐

gående og koordinerende sagsbehandler rehabiliteringspla‐

nens forberedende del for personer, der skal i jobafklarings‐

forløb.

Efter den gældende § 30 a, stk. 3, skal den forberedende

del indeholde personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,

en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssi‐

ge, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,

herunder dokumentation for den forudgående indsats på dis‐

se områder, og den praktiserende læges vurdering af perso‐

nens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbej‐

de, som sker på baggrund af en konsultation.

Bestemmelsen indebærer, at der skal redegøres for, hvilke

barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at

personen kan opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddan‐

nelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen

opfatter sin situation og muligheder for at arbejde. Der skal

således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte

persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante for‐

hold i personens samlede situation indgår, herunder den for‐

udgående indsats.

Den forberedende del af planen beskriver og dokumente‐

rer sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for re‐

habiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkendegives

således heller ikke, om det er kommunens vurdering, at per‐

sonen skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud

til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. I sag‐

er om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringsteamet dog

ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag om

jobafklaringsforløb.

Efter den gældende § 46, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv so‐

cialpolitik skal rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. §

30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anven‐

des ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så be‐

grænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering.

Efter den gældende § 46, stk. 2, 3. pkt., skal beslutningen

om revalidering dog ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

Efter den gældende § 30 a, stk. 5, skal rehabiliteringspla‐

nens indsatsdel indeholde personens beskæftigelses- og ud‐

dannelsesmål samt hvilke indsatser fra de forskellige for‐

valtninger og myndigheder, der skal iværksættes for at brin‐

ge den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.

Indsatsdelen udarbejdes på baggrund af de respektive for‐

valtningers beslutning om konkret indsats til personen. For‐

valtningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabili‐

teringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal frem‐

gå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.

Efter de gældende regler i § 68 c, stk. 1, og § 68 g, stk. 1

og 2, skal kommunen udpege en gennemgående og koordi‐

nerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressour‐

ceforløb og personer der har ret til jobafklaringsforløb.

Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens ind‐

satsdel sammen med personen, varetage den løbende opfølg‐

ning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for

at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og

behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliterings‐

planen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelses‐

mål.

Opfølgningen vil typisk medføre et løbende samarbejde

mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og

evt. også med undervisningsforvaltningen. Det vil sige, at

den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gen‐

nemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at vare‐

tage personens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og

lovgivningsområder. Ved ændringer i forløbet er den gen‐

nemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at

sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situa‐

tion og behov.

Efter den gældende § 31 kan der fastsættes nærmere regler

om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabilite‐

ringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor

det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i

sager, hvor personen søger om førtidspension. Endvidere

kan der i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesa‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ger visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge,

fastsættes nærmere regler om muligheden for at fravige kra‐

vene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf.

§ 30 a, stk. 3.

Endelig kan der fastsættes nærmere regler om, hvordan

beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for

den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forbereden‐

de del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i

kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb

og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af

fleksjob eller tilskud til selvstændig erhvervsdrivende

efter kapitel 13,

2) retten til revalidering efter lovens kapitel 21 eller

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter

lov om social pension.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rehabi‐

literingsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om res‐

sourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. (bekendtgørelse

nr. 996 af 29. juni 2016), som bl.a. vedrører indholdet i re‐

habiliteringsplanen og muligheden for at fravige kravet om

at indhente den praktiserende læges vurdering i visse sager

om jobafklaringsforløb og førtidspension.

2.8.1.4. Helhedsorienteret plan

Det følger af de gældende regler i § 30 b, at for personer

omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte proble‐

mer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for ind‐

satserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet

hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min

Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og re‐

habiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorien‐

teret plan.

Komplekse og sammensatte problemer kan fx dække over,

at personen har flere samtidige udfordringer, som fx sygdom

eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugs‐

problemer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af

indsatser over for personen. Hertil kan personen have flere

planer for indsatserne, i form af fx et krav om »Min Plan«

eller en rehabiliteringsplans indsatsdel på beskæftigelsesom‐

rådet eller forældre, der kan eller skal have tilbud om at få

udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.

Ved koordinationsbehov, er der tale om udfordringer, som

har betydning for flere områder af personens tilværelse, fx i

forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at

disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger,

myndigheder eller tilbud, og at der et behov for koordination

mellem disse.

Kommunens vurdering af, om personen med fordel kan

tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt

på en konkret vurdering og vil bl.a. baseres på, om personen

vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som

med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret

plan. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens fa‐

milie har komplekse og sammensatte problemer, som med

fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for

familien. Derudover kan andre personlige forhold for perso‐

nen, fx personens motivation, samarbejdsvilje, egne og fa‐

miliemæssige ressourcer m.v., indgå i vurderingen af, hvor‐

dan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herun‐

der også hvorvidt personen bør tilbydes en helhedsorienteret

plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn

til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriterings‐

mæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om

personen kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestem‐

melsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en

helhedsorienteret plan.

Den helhedsorienterede plan udarbejdes med personens

samtykke. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra

personen af, at kommunen foretager en tværgående koordi‐

nering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger

om personen til udarbejdelsen af planen. Samtidig er sam‐

tykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og

deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og

koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan.

Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er

afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommu‐

nen og personen om den helhedsorienterede plan.

I det tilfælde, at personen ikke ønsker at samtykke til ud‐

arbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen såle‐

des fortsat være berettiget til planer efter den sektorspecifik‐

ke lovgivning, som fx »Min Plan«.

Efter den gældende § 30 b, stk. 2, skal den helhedsoriente‐

rede plan indeholde personens beskæftigelsesrettede indsats

og øvrige indsatser.

Den helhedsorienterede plan kan ud over den beskæftigel‐

sesrettede indsats indeholde andre relevante indsatser, af‐

hængigt af personens konkrete forhold som fx sociale ind‐

satser efter serviceloven.

Gældende regler i § 30 b, stk. 3, medfører, at den helheds‐

orienterede plan udarbejdes i stedet for »Min Plan«, herun‐

der »Min Plan« med uddannelsespålæg, eller rehabilite‐

ringsplanens indsatsdel. Det betyder, at de tilbud og indsat‐

ser, som personen skal deltage i som led i den beskæftigel‐

sesrettede indsats, skal fremgå af personens helhedsoriente‐

rede plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de

øvrige sektorlovgivninger, som fx sociale indsatser.

Udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan ændrer ikke

på, at tilbud og indsatser efter lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats gives med et beskæftigelses- eller uddannelsesret‐

tet sigte.

Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret skal fravige de

krav, der i gældende regler stilles til udarbejdelse og revi‐

sion af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelses‐

pålæg, hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorien‐

teret plan for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold

i »Min Plan«, fx at planen skal angive de tilbud, som perso‐

nen skal have efter loven, og om, at tilbud skal begrundes.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats indgår

i den helhedsorienterede plan i stedet for »Min Plan«, når

der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Jobcenteret kan

dermed give personer, som har komplekse og sammensatte

problemer en helhedsorienteret plan, som indeholder perso‐

nens indsatser efter loven.

Revalidender, personer i jobafklaringsforløb og ressource‐

forløb samt sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kate‐

gori 3, skal fortsat have udarbejdet rehabiliteringsplanens

forberedende del. Det er således alene reglerne for udarbej‐

delse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der

fraviges, hvis jobcenteret udarbejder en helhedsorienteret

plan for personen.

Efter den gældende 30 b, stk. 4, skal den gennemgående

og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udar‐

bejde den helhedsorienterede plan for de personer, der delta‐

ger i ressourceforløb eller har ret til et jobafklaringsforløb.

Kommunen har pligt til at registrere og indberette oplys‐

ninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10

i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fæl‐

les it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus

på beskæftigelsesområdet. Dog fritages kommunerne fra at

indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i

bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og

det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i en

helhedsorienteret plan.

2.8.1.5. Personer med en kontrakt efter integrationsloven

Efter de gældende regler i kapitel 9 a skal integrationskon‐

trakten efter integrationsloven for udlændinge, som skal ha‐

ve en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

suppleres med oplysninger om tilbud og sanktioner m.v.,

som personen pålægges efter lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v.

Bestemmelsen omhandler flygtninge og familiesammen‐

førte udlændinge, som ikke længere er omfattet af integrati‐

onsprogrammet, og som derfor får indsats efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationskontrakten gælder

ifølge integrationsloven, indtil udlændingen opnår tidsube‐

grænset opholdstilladelse og indeholder integrationspro‐

grammets enkelte elementer. Efter gældende § 31 a, skal in‐

tegrationskontrakten suppleres med oplysninger om indhol‐

det af indsatsen, rettigheder og pligter samt de sanktioner,

der kan pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsfor‐

sikring m.v.

Hvis kommunen ikke har de nødvendige oplysninger om

opholdsgrundlag, integrationskontrakt m.v., skal den tidlige‐

re opholdskommune på begæring uden udlændingens sam‐

tykke videregive disse oplysninger. Den tidligere opholds‐

kommune skal desuden vurdere, om andre oplysninger vil

være af væsentlig betydning for den beskæftigelsesrettede

indsats, og om oplysningerne kan videregives – evt. uden

samtykke, hvis samtykke ikke kan opnås, og de vurderes at

være nødvendige for at varetage den beskæftigelsesrettede

indsats.

Udlændingeservice stiller oplysninger om udlændingens

opholdsgrundlag til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighe‐

derne.

Det følger af gældende § 31 a, stk. 6, at beskæftigelsesmi‐

nisteren kan fastsætte regler om, hvordan den beskæftigel‐

sesrettede indsats faslægges i integrationskontrakten, herun‐

der om opfølgning. Med hjemmel i bestemmelsen er der

fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses‐

indsats om, at den beskæftigelsesrettede indsats for perso‐

ner, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter

integrationsloven, skal fremgå ved en henvisning i kontrak‐

ten til det aftalte om kontaktforløbet, »Min Plan« eller en

helhedsorienteret plan, medmindre det skrives ind i integra‐

tionskontrakten.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås, at det skal blive obligatorisk for alle, der

modtager en indsats i jobcenteret, at modtage »Min Plan«

digitalt på Jobnet. Personer, der er undtaget fra digital post

og/eller digital selvbetjening, skal fortsat have »Min Plan«

og tilbud m.v. i et fysisk brev, og jobcenteret kan efter kon‐

kret individuel vurdering også undtage personer, som ikke

kan mestre brugen af den digitale »Min Plan« på Jobnet.

Videre foreslås det, at de oplysninger, der fremgår af

mentorkontrakten, fremover også skal fremgå af personens

»Min Plan«. På den måde vil den administrative tunge dob‐

beltregistrering blive afskaffet.

De foreslåede elementer er i overensstemmelse med afta‐

len om en forenklet beskæftigelsesindsats. I det foreslåede

kapitel er de foreslåede ændringer indarbejdet, og der er li‐

geledes indarbejdet ændringer, som kan understøtte, at »Min

Plan« i en lettilgængelig form kan give et overblik over den

enkeltes forløb og indsats med fokus på den overordnede

retning og status for planlagte, igangværende og tidligere

gennemførte aktiviteter. For sagsbehandleren skal »Min

Plan« understøtte indsatsen med at hjælpe personen i job el‐

ler tættere på job, herunder med få ugentlige timer, og sikre

koordinering på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser

og evt. andre forvaltninger. »Min Plan« er således ikke et

sagsbehandlingssystem, men et værktøj i dialogen med per‐

sonen.

I dag er det kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der

har kompetencen til og ansvaret for at vejlede borgerne fx i

forbindelse med afgivelse af et tilbud, og dermed også bør

have ansvaret for de it-løsninger, der skal understøtte den

konkrete sagsbehandling. Omvendt har staten (Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering) med Jobnet som den cen‐

trale platform ansvaret for en række borger- og virksom‐

hedsvendte beslutningsunderstøttende systemer, der bl.a.

ved intelligent brug af de mange centralt indberettede data

skal understøtte match mellem ledig og virksomhed og sikre

transparens og viden om beskæftigelsesindsatsen. Styrelsen

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for Arbejdsmarked og Rekruttering har igennem årene ind‐

arbejdet en række standardiserede vejledningstekster i »Min

Plan«, som kan anvendes til at understøtte, at relevante

formkrav er overholdt, når »Min Plan« bruges til at træffe

afgørelser.

Anvendelsen af »Min Plan« skal målrettes, så den under‐

støtter en klar arbejdsdeling mellem stat og kommuner og

arbejdsløshedskasser. Med forenklingen er der lagt op til at

målrette anvendelsen af »Min Plan«, så planen fremover

alene indeholder en beskrivelse af de aftaler, aktiviteter og

tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbehandle‐

ren. Det betyder, at staten ikke længere vil it-understøtte, at

»Min Plan« skal kunne bruges som en afgørelse, og at der

således ikke længere vil være supplerende vejledningstek‐

ster i »Min Plan«. Idet de vejledningstekster, som Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering tidligere har udarbejdet,

vil være fjernet fra »Min Plan«, vil det være kommunernes

og arbejdsløshedskassernes ansvar at sikre, at borgerne vej‐

ledes på anden måde.

Den forenklede it-understøttede udgave af »Min Plan« vil

være tilgængelig fra den 1. januar 2020 i forbindelse med

lovens forventede ikrafttræden. KL og Danske A-kasser vil

blive indbudt til drøftelser om det fremtidige samspil mel‐

lem »Min Plan« og de kommunale it-systemer med henblik

på at sikre en hensigtsmæssig integration med udgangspunkt

i de ovenfor beskrevne principper og brugeroplevelsen set

fra såvel et borger- som et sagsbehandlerperspektiv.

2.8.2.1. »Min Plan«

Det foreslås, at det bliver obligatorisk for alle, der modta‐

ger en indsats i jobcenteret, at modtage »Min Plan« digitalt

på Jobnet.

Med hjemmel i den foreslåede § 184 vil det blive fastsat,

at personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital

selvbetjening, fortsat skal have »Min Plan« i et fysisk brev,

og jobcenteret kan efter konkret individuel vurdering også

undtage borgere, som ikke kan mestre brugen af den digitale

»Min Plan« på Jobnet. Det skal dog ikke være muligt at

undtage personer, som allerede i dag har pligt til at modtage

»Min Plan« med en oversigt over tilbud, aktiviteter, aftaler

m.v. digitalt på Jobnet, dvs. dagpengemodtagere, jobparate

kontanthjælpsmodtagere¸ åbenlyst uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere,

som hører under de nævnte målgrupper. Det er hensigten, at

»Min Plan« i en lettilgængelig form skal kunne give et over‐

blik over den enkeltes forløb og indsats med fokus på den

overordnede retning og status for planlagte, igangværende

og tidligere gennemførte aktiviteter.

Det foreslås, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger

om personens job- og uddannelsesmål, aftaler om og krav til

jobsøgning, tilbud efter forslaget til kapitel 11-14 og de akti‐

viteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,

psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen ef‐

terfølgende kan deltage i tilbud efter forslaget til denne lov.

Som noget nyt foreslås det, at »Min Plan« også skal inde‐

holde en beskrivelse af øvrige aftalte indsatser fx jobrota‐

tion, voksenlærling og jobrettet uddannelse. For at give per‐

sonen en pejling af, hvordan de aftalte initiativer gik, og om

personen er rykket tættere på målet, foreslås det, at »Min

Plan« fremover også skal indeholde en status på igangsatte

indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser. Det gælder

fx for beskæftigelsesrettede tilbud og evaluering og opfølg‐

ning på mentorforløb, jf. nærmere i forslaget til kapitel 29

om mentorstøtte. Det foreslås, at »Min Plan« også skal inde‐

holde en beskrivelse af aftaler om og krav til personens job‐

søgning. Dette omfatter både de individuelle krav, der fast‐

sættes til personens jobsøgning af henholdsvis jobcenter el‐

ler arbejdsløshedskasse, og de aftaler, som personen løbende

indgår med jobcenteret om dennes jobsøgning. For dagpen‐

gemodtagere betyder det, at »Min Plan« både skal indeholde

en beskrivelse af de individuelle krav, der fastsættes til per‐

sonens jobsøgning af arbejdsløshedskassen, og de aftaler,

som personen løbende indgår med jobcenteret om dennes

jobsøgning.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som hidtil be‐

myndiges til at fastsættes nærmere regler om indhold og ud‐

formning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, hvordan

rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min

Plan« og om muligheden for at fravige disse regler, når der

udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fast‐

lægges i kontrakten efter integrationsloven. Bemyndigelses‐

bestemmelsen forventes bl.a. at blive anvendt til at fastsætte

nærmere regler om indhentning og videregivelse af de op‐

lysninger, der fremgår af kontrakten efter integrationsloven.

Der foreslås en videreførelse af gældende regler om, at

jobcenteret skal udarbejde og opdatere »Min Plan« løbende

efter personens aktuelle situation og behov, og at arbejdsløs‐

hedskassen skal påbegynde udarbejdelsen af »Min Plan« for

dagpengemodtagere.

2.8.2.2. Mentorkontrakt

Det foreslås, at mentorkontrakten, som indeholder oplys‐

ninger om målet med mentorstøtten, mentors navn og kon‐

taktdata, varighed af perioden med mentorstøtte, hvilke op‐

gaver mentoren skal bistå ved og timetallet for mentorstøt‐

ten og klagevejledning, bortfalder. Baggrunden er, at de

samme oplysninger fremgår af personens »Min Plan«. Det

foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fast‐

sætte nærmere regler om mentorstøtte, herunder bl.a. om,

hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min

plan«. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler

om hvilke oplysninger om mentorstøtten, der skal fremgå af

personens »Min plan« m.v.

2.8.2.3. Rehabiliteringsplan

Det foreslås, at gældende regler om rehabiliteringsplanen

videreføres i §§ 43-45 med den ændring, at rehabiliterings‐

planens indsatsdel skal indgå i »Min Plan« på Jobnet. For‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

slaget er et led i forslaget om, at alle skal have »Min Plan«

på Jobnet, der skal give borgeren det samlede overblik over

egen situation.

Den henvises til 2.21.2.2. i forhold til anvendelsen af re‐

habiliteringsplanens forberedende del ved vurderingen af,

om en persons arbejdsevne er så begrænset, at personen skal

tilbydes revalidering.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler om den ko‐

ordinerende sagsbehandlers opgaver i forhold til rehabilite‐

ringsplanen videreføres i § 44, stk. 3 og § 45, stk. 3 og 4.

For så vidt angår reglerne om, at der skal udpeges en ko‐

ordinerende sagsbehandler til personer i jobafklarings- og

ressourceforløb, henvises der til lovforslagets kapitel 7 om

fastlæggelse af kontaktforløbet med tilhørende bemærknin‐

ger.

2.8.2.4. Helhedsorienteret plan

Reglerne om en helhedsorienteret plan for personer med

komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller

skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed, foreslås videreført i

§ 40, stk. 3, og i § 46, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats med sproglige justeringer men uden indholdsmæssige

ændringer.

Det følger af lov om vejledning om uddannelse og erhverv

samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 1097 af 28. september 2017 med senere ændrin‐

ger, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde en

uddannelsesplan som et væsentligt led i den kommunale un‐

geindsats. Uddannelsesplanen kan udgøre den helhedsorien‐

terede plan for unge med komplekse og sammensatte pro‐

blemer.

Da persondataloven pr. 25. maj 2018 er blevet ophævet og

erstattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttel‐

sesloven, skal personen samtykke til udarbejdelse af en hel‐

hedsorienteret plan ske i overensstemmelse med definitio‐

nen af samtykke i databeskyttelsesforordningens artikel 4,

nr. 11, om betingelserne for samtykke i forordningens arti‐

kel 7.

2.8.2.4. Personer med en kontrakt efter integrationsloven

En kontrakt efter integrationsloven gælder, indtil personen

får tidsubegrænset opholdstilladelse. Kontrakten kan derfor

gælde, selvom personen ikke længere er omfattet af hjemrej‐

seprogrammet eller introduktionsprogrammet (tidligere inte‐

grationsprogrammet).

Hvis en person med kontrakt efter integrationsloven – ef‐

ter udløbet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet el‐

ler introduktionsprogrammet – får en indsats efter lov om

aktiv beskæftigelsesindsats, skal kontrakten suppleres med

oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats. Det bety‐

der, at kontrakten skal indeholde en samling af »Min Plan«-

oplysninger, cv-oplysninger samt oplysninger om indsatser

efter integrationsloven med dertilhørende vejledning relate‐

ret til »Min Plan« samt til kontrakten.

Det foreslås, at personer omfattet af forslaget til § 6, som

har kontrakt efter integrationsloven, skal have en »Min

Plan« på lige fod med alle andre, der får en indsats efter lov‐

forslaget til denne lov. De skal således have en plan, som gi‐

ver et samlet overblik over beskæftigelsesindsatsen, herun‐

der de aktiviteter og tilbud m.v., som personen har aftalt

sammen med sagsbehandleren.

Det foreslås også, at personer omfattet af forslaget til § 6,

som har en kontrakt efter integrationsloven, kan tilgå kon‐

trakten i »Min Plan«, hvor kontrakten suppleres med oplys‐

ninger om den beskæftigelsesrettede indsats.

For personer omfattet af integrationsloven, er det fortsat

valgfrit for kommunen, om kontrakten skal udarbejdes i

»Min Plan« eller i papirform jf. integrationslovens § 20 a.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at anvende »Min Plan«,

skal det aftalte om beskæftigelses- og uddannelsesmål, pla‐

ner for tilbud, uddannelsespålæg m.v., jf. integrationslovens

§ 19, stk. 5, fremgå af »Min Plan«. Endvidere skal oplysnin‐

ger om bl.a. hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, personen er

tilbudt, og en beskrivelse af borgerens rettigheder og pligter

fremgå.

Det forhold, at kommunalbestyrelsen kan udarbejde og

følge op på kontrakten i »Min Plan« ændrer ikke på de krav,

der stilles til indholdet af kontrakten, jf. integrationslovens §

19, men giver alene kommunalbestyrelsen muligheden for at

gennemføre arbejdet med kontrakten digitalt.

2.9. Jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige

fleksjobvisiterede

2.9.1. Gældende ret

Efter de gældende §§ 26 a og 73 b i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats har dagpengemodtagere og ledige flek‐

sjobvisiterede ret til at deltage i op til i alt 6 ugers jobrettet

uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervs‐

gruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår

af en landsdækkende positivliste.

Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs.

Den ledige kan tilmelde sig de relevante kurser inden for

den valgte erhvervsgruppe løbende – kurserne kan samlet

set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres

inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobret‐

tet uddannelse.

Referenceperioden er den periode, som en person i mål‐

gruppen kan deltage i kurser under ordningen med 6 ugers

jobrettet uddannelse. Perioden begynder efter 5 ugers ka‐

rensperiode og skal være afsluttet inden for 6 eller 9 måne‐

ders ledighed afhængig af, om personen henholdsvis ikke er

fyldt 25 år eller er fyldt 25 år, når det er en dagpengemodta‐

ger og efter 9 måneders ledighed for ledighedsydelsesmod‐

tagere.

Personer i målgruppen har således efter gældende § 26 a

mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden for

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

en erhvervsgruppe, som vælges fra positivlisten, som inde‐

holder kurserne og erhvervsgrupperne. Det er dermed fx

muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademi‐

niveau og derefter et eller flere fag/kurser på AMU-niveau

inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervs‐

gruppe kan fx være bygge og anlæg.

Det er muligt at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddan‐

nelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse,

når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i

øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarke‐

det og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal

fremgå af positivlisten.

Dagpengemodtagere i målgruppen skal ved første jobsam‐

tale efter den gældende § 19 have vejledning i jobcenteret

om valg af kurser på positivlisten, hvis personen ønsker det.

Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er målrettet dem,

der har størst behov, og ordningen gælder derfor kun for

ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og ledige flek‐

sjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige fleksjob‐

visiterede med korte videregående uddannelser (KVU�½ere),

der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Efter gældende regler kan retten til 6 ugers jobrettet ud‐

dannelse benyttes efter 5 ugers ledighed, medmindre perso‐

nen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og

ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddan‐

nelsen som jobrettet uddannelse. I denne situation kan

vedkommende fortsætte med et påbegyndt kursus eller ud‐

dannelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledigheds‐

dag. Det er en betingelse, at kurset eller uddannelsesforløbet

og den ledige opfylder betingelserne for jobrettet uddannel‐

se.

Der er i denne situation ikke krav om, at en arbejdsløs‐

hedsforsikret, som (endnu) ikke er dagpengemodtager skal

have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er

forudsat, at en arbejdsløshedsforsikret henvender sig til ar‐

bejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget på

positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne

for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tilsvarende, at en

fleksjobvisiteret henvender sig i jobcenteret.

For dagpengemodtagere skal uddannelsen være afsluttet

inden for de første 6 måneders ledighed, når personen er

under 25 år og inden for de første 9 måneders ledighed, når

personen er fyldt 25 år. For ledige fleksjobvisiterede skal

uddannelsen være afsluttet inden for de første 9 måneders

ledighed.

En dagpengemodtager opnår ret til 6 ugers jobrettet ud‐

dannelse på ny ved genoptjening af retten til dagpenge. For

en ledig fleksjobvisiteret gælder, at vedkommende opnår ret

til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen har væ‐

ret i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Det er arbejdsløshedskasserne, der administrerer ordnin‐

gen for dagpengemodtagere, herunder vejleder om 6 ugers

jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne

godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og

træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløshedskasserne

træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler

denne, medmindre jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi

dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som føl‐

ge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

For fleksjobvisiterede er det jobcenteret, der træffer afgø‐

relse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse

og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne

samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi

for begge målgrupper.

Efter den gældende § 26 b har en person, der anses for be‐

skæftiget efter lov om godtgørelse og tilskud, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 812 af 21. juni 2018 med senere ændringer, ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller

lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 480 af 14. maj 2018 med senere ændringer, ikke ret

til jobrettet uddannelse.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende

positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og

Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af

Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet

for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud‐

dannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende posi‐

tivliste afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte er‐

hvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba‐

cheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Be‐

skæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positiv‐

liste. Den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet

uddannelse offentliggøres på Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekrutterings hjemmeside.

Positivlisten må samlet set ikke overstige 900 unikke en‐

keltfagskurser på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og

erhvervsuddannelserne.

Kursusprisen for videregående uddannelser på positivli‐

sten må ikke overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklu‐

siv moms pr. årselev svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge

(2019-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. ja‐

nuar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule‐

ringsprocent, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 med senere æn‐

dringer. Prisloftet gælder således alene for uddannelser på

det videregående niveau.

Efter gældende regler kan jobcenteret give en dagpenge‐

modtager et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers

jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren

kan tage første del af et kursusforløb som jobrettet uddan‐

nelse og få anden del af kurset som tilbud. Tilbuddet gives

efter kapitlet om vejledning og opkvalificering i loven. Der

blev i forbindelse med beskæftigelsesreformen afsat en pul‐

je, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser

på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. For at

jobcenteret kan få finansieret tilbud fra puljen, der oversti‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ger op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse, skal tilbuddet

være inden for den valgte erhvervsgruppe på positivlisten.

Puljen omfatter ikke finansiering af kurser til ledige flek‐

sjobvisiterede.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om 6 ugers

jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere fastsat nærmere

regler om kurser på positivlisten, rådighed, administration af

ordningen og deltagerbetaling herunder kost og logi.

Der er således fastsat regler om, at ledige, der deltager i

jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for henvist arbej‐

de. Jobcenteret kan træffe afgørelse om at fravige rådigheds‐

forpligtelsen, så dagpengemodtagere ikke skal stå til rådig‐

hed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at den job‐

rettede uddannelse medvirker til, at personen kan opnå fast

beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt

målrettet kursus.

Ledige fleksjobvisiterede skal stå til rådighed for fleksjob

i henhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Bemyndi‐

gelsen til at fastsætte nærmere regler om rådighed omfatter

ikke fleksjobvisiterede, som derfor ikke kan fritages fra rå‐

dighed under deltagelse i kursus under ordningen med 6

ugers jobrettet uddannelse.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om fleksjob

(bekendtgørelse nr. 183 af 23. februar 2017) fastsat nærmere

regler om valg af kurser på positivlisten, rådighed, admini‐

stration af ordningen og deltagerbetaling herunder kost og

logi og befordringsgodtgørelse.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås, at reglerne om ret til op til 6 ugers jobrettet

uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisite‐

rede videreføres indholdsmæssigt i §§ 48-50, men sammen‐

skrives og deles i flere bestemmelser.

Dog foreslås som noget nyt, at dagpengemodtagere og

fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, er fritaget

fra rådighedsforpligtelsen, når de deltager i jobrettet uddan‐

nelse. Dermed har dagpengemodtagere fremover ikke pligt

til at stå til rådighed for henvist arbejde, og fleksjobvisitere‐

de har ikke pligt til at stå til rådighed for fleksjob, mens de

deltager i jobrettet uddannelse.

Dagpengemodtageres ret til på efterspørgsel at få vejled‐

ning af jobcenteret om 6 ugers jobrettet uddannelse vil blive

videreført på bekendtgørelsesniveau.

Den foreslåede ordning er en sammenskrivning og med

sproglige justeringer en videreførelse af de gældende regler

om 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og

fleksjobvisiterede dog bortset fra, at den specifikt fastsatte

regel om retten for dagpengemodtagere til at få vejledning

om 6 ugers jobrettet uddannelse ved en jobsamtale foreslås

afskaffet således, at 6 ugers jobrettet uddannelse indgår som

en almindelig del af jobcentrenes pligt til at yde vejledning.

2.10. Tilbudsmuligheder og overordnede betingelser for

tilbud

2.10.1. Gældende ret

2.10.1.1. Tilbudstyper

Efter de gældende regler i kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan der gives følgende typer af tilbud:

–

Vejledning og opkvalificering, som er en samlebetegnel‐

se for tilbud om uddannelser, kurser, særlige tilrettelagte

projekter samt korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Tilbuddet har til formål at udvikle eller afdække den le‐

diges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med

henblik på at opkvalificere personen til arbejdsmarkedet.

For personer, der modtager uddannelseshjælp eller inte‐

grationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller dag‐

pengemodtagere med uddannelsespålæg gives tilbuddet

med henblik på, at personen skal kunne påbegynde og

gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Virksomhedspraktik, som består af praktikophold hos

private eller offentlige arbejdsgivere, hvor man under

forløbet modtager sin hidtidige ydelse. Formålet for de

fleste målgrupper er afdækning eller optræning af fagli‐

ge, sociale eller sproglige kompetencer og afklaring af

beskæftigelsesmål. For personer, der modtager uddan‐

nelseshjælp eller integrationsydelse i stedet for uddan‐

nelseshjælp uden for integrationsprogrammet, er tilbud‐

det et led i den uddannelsesrettede indsats. For syge‐

meldte i job er tilbuddet et led i at fremme fastholdelse

af medarbejdere. For ledighedsydelsesmodtagere kan til‐

buddet bl.a. gives med henblik på at afklare arbejdsev‐

nen i forhold til ansættelse i et konkret fleksjob.

Nytteindsats, som er en undergruppe af virksomheds‐

praktik, der består af udførelse af samfundsnyttige opga‐

ver hos offentlige arbejdsgivere, hvor man modtager sin

hidtidige ydelse. Nytteindsats er primært tiltænkt ledige,

som er i stand til at arbejde og afventer at kunne få et or‐

dinært job eller gå i gang med en uddannelse.

Løntilskudsjob, som består af ansættelse hos private el‐

ler offentlige arbejdsgivere, hvor arbejdsgiveren får et

tilskud til lønnen. Formålet er oplæring og genoptræning

af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. For før‐

tidspensionister er formålet opnåelse eller fastholdelse af

beskæftigelse, og for nyuddannede personer med handi‐

cap er formålet indslusning på arbejdsmarkedet. Hos pri‐

vate arbejdsgivere modtager personen overenskomst‐

mæssig løn eller tilsvarende, og hos offentlige arbejdsgi‐

vere løn svarende til de individuelle dagpenge eller den

individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For

førtidspensionister fastsættes lønnen efter aftale.

Mentorstøtte, som både kan være støtte på en arbejds‐

plads eller uddannelsesinstitution og hjælp til at over‐

komme personlige barrierer, som gør det vanskeligt at

komme tættere på job eller uddannelse. Formålet er at

fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter,

tilbud, ordinær uddannelse eller ordinært job. Aktivitets‐

parate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og per‐

soner, der får integrationsydelse uden for integrations‐

–

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

programmet i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp,

har ret og pligt til mentorstøtte, hvis de på grund af per‐

sonlige forhold ikke aktuelt kan deltage i andre tilbud

under redskabsviften.

Tilbuddene i redskabsviften gives i henhold til »Min

Plan«, en helhedsorienteret plan, rehabiliteringsplanens ind‐

satsdel eller et uddannelsespålæg. Tilbuddene kan gives

hver for sig eller i kombination. Der henvises til lovforsla‐

gets kapitel 8 om Planer m.v. og bemærkningerne hertil.

2.10.1.2. Overordnede betingelser for tilbud

Efter den gældende § 22 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats er det en hovedregel, at tilbud så vidt muligt retter

sig mod områder med behov for arbejdskraft og tager ud‐

gangspunkt i personens ønsker og forudsætninger, og at de

gives med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår va‐

rig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Desu‐

den gælder følgende:

– For dagpengemodtagere kan tilbud om en erhvervsud‐

dannelse inden for puljen til uddannelsesløft gives, selv‐

om det ikke er den hurtigste vej til varig beskæftigelse

eller selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker mulighederne

for varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

– For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, inte‐

grationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af inte‐

grationsprogrammet, samt personer i jobafklarings- eller

ressourceforløb er der mulighed for i særlige tilfælde, at

et tilbud kan fastsættes af jobcenteret alene under hensyn

til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Det kan fx være

et tilbud, som ikke umiddelbart ligger inden for den le‐

diges ønsker, men som retter sig mod områder med gode

jobmuligheder og jobcenteret vurderer, at det netop er

dette tilbud, som kan bringe personen i job eller tættere

på selvforsørgelse. Der er ligeledes mulighed for, at til‐

bud kan gives til de nævnte målgrupper med det formål,

at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Det

kan være, hvis en person mangler grundlæggende forstå‐

else for samfundsmæssige normer og som følge heraf ik‐

ke har arbejdsmarkedstilknytning. I så fald vil der kunne

gives tilbud, som giver indsigt i disse normer og forbed‐

rer personens mulighed for job.

– For sygedagpengemodtagere og personer i jobafkla‐

ringsforløb kan tilbud gives med henblik på fastholdelse

af tilknytning til arbejdsmarkedet.

– For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydel‐

sesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationspro‐

grammet, skal tilbuddene gives med henblik på, at per‐

sonen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på

almindelige vilkår.

– For dagpengemodtagere kan tilbud iflg. lovens § 23 des‐

uden gives alene med henblik på afprøvning af en per‐

sons rådighed, såfremt jobcenteret vurderer, at der er

tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at

medvirke aktivt i beskæftigelsesindsatsen.

–

Ledige selvforsørgende har ifølge lovens § 75 a ret til et

tilbud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre

personens beskæftigelsesmuligheder.

For unge under 18 år med behov for en uddannelses- el‐

ler beskæftigelsesfremmende indsats, skal tilbuddene jf.

lovens §§ 75 b og 75 c, gives med henblik på at under‐

støtte at personen bliver klar til en uddannelse.

2.10.1.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende.

Efter den gældende lovs kapitel 13 a har ledige selvforsør‐

gende ret til et tilbud om vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, med‐

mindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre personens mu‐

ligheder for at få beskæftigelse. Dette kan eksempelvis være

tilfældet, hvis den pågældende allerede er velkvalificeret og

burde kunne finde beskæftigelse. Det er jobcenteret, der ef‐

ter en konkret vurdering af personens forudsætninger og ar‐

bejdsmarkedets behov beslutter, hvilket tilbud der skal gi‐

ves, og hvor længe tilbuddet skal vare.

Er den ledige selvforsørgende jobparat, gives tilbud og

evt. tillægsydelser efter de regler, der gælder for jobparate

kontanthjælpsmodtagere, og er personen aktivitetsparat, gi‐

ves det efter reglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmod‐

tagere. Dog kan et tilbud om vejledning og opkvalificering

højst vare op til 6 uger, medmindre danskundervisning ind‐

går som en betydelig del af tilbuddet, og den samlede varig‐

hed kan ikke overstige 26 uger. Ved et løntilskudsjob hos en

offentlig arbejdsgiver udgør lønnen efter fradrag af arbejds‐

markedsbidrag 80 pct. af højeste dagpengesats, hvis perso‐

nen har forsørgerpligt over for børn, og i andre tilfælde ud‐

gør lønnen 60 pct. af højeste dagpengesats.

2.10.1.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses-

og beskæftigelsesfremmende indsats

Efter den gældende lovs kapitel 13 b er der mulighed for

efter en konkret vurdering at give tilbud til unge under 18 år,

som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfrem‐

mende indsats.

Efter lovens § 75 b kan jobcenteret give tilbud om virk‐

somhedspraktik samt vejledning og opkvalificering til unge

mellem 15 og 18 år, som har brug for at komme ud i det vir‐

kelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig ar‐

bejdsplads for der igennem at blive klar til at tage en uddan‐

nelse. Tilbuddet gives efter en konkret vurdering og giver

ikke den unge en selvstændig ret til at modtage offentlig for‐

sørgelse, men hvis den unge modtager en ydelse i kontant‐

hjælpssystemet, så bevares denne under tilbuddet.

Efter lovens § 75 c kan kommunen efter en konkret vurde‐

ring give særligt udsatte unge under 18 år, der har behov for

uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, tilbud

om virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse, når

kommunen skønner, at den unge har brug for netop denne

indsats, fordi de sædvanlige tilbud efter lov om social servi‐

ce, herunder praktiktilbud efter lov om social service, har

vist sig at være utilstrækkelige. Det drejer sig om udsatte

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

unge, der typisk er karakteriseret ved, at de ikke længere kan

modtage tilbud i det almindelige skolesystem, har dårlige

skoleerfaringer, erfaringer med kriminalitet eller betydeligt

forbrug af rusmidler m.m. Der er tale om unge mellem 15

og 18 år, men reglen kan efter omstændighederne også an‐

vendes i forhold til fx en 14-årig.

Den økonomiske godtgørelse fastsættes i samarbejde med

de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mind‐

ste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættel‐

sesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb,

der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik,

dvs. op til niveauet for uddannelseshjælp til udeboende ud‐

dannelseshjælpsmodtagere under 25 år.

Der skal ske en koordinering mellem den kommunale un‐

geindsats og evt. andre dele af den kommunale forvaltning,

særligt den sociale forvaltning, om indsatsen for så vidt an‐

går de særligt udsatte unge, herunder at den unges kontakt‐

person inddrages.

Afgørelser om tilbud til unge under 18 år med behov for

en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats træf‐

fes med samtykke fra både den unge og forældremyndighe‐

dens indehavere. Tilbuddene til unge under 18 år skal gives

under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om unges ar‐

bejde.

2.10.1.3. Ophør af tilbud

Efter den gældende i § 24 kan et tilbud ikke række ud over

den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydel‐

se.

– For dagpengemodtagere kan tilbud ikke række ud over

den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– For kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager

integrationsydelse i stedet for kontanthjælp kan tilbud

gives, så længe personen er berettiget til integrations‐

ydelse eller kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv so‐

cialpolitik.

– For revalidender kan tilbud gives, så længe personen er

omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik

– For sygedagpengemodtagere kan tilbud ikke række ud

over den dato, hvortil personen er berettiget til sygedag‐

penge efter lov om sygedagpenge. Begrænsningen gæl‐

der dog ikke tilbud, der gives som led i forrevalidering

efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

– For ledighedsydelsesmodtagere kan tilbud ikke række ud

over den dato, hvortil personen er berettiget til ledig‐

hedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

– For personer, der er i jobafklarings- eller ressourcefor‐

løb, kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til

ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om

aktiv socialpolitik.

– For uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der mod‐

tager integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp

uden for integrationsprogrammet, kan tilbud gives, så

længe personen er berettiget til integrationsydelse eller

uddannelseshjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

For personer, der på baggrund af et uddannelsespålæg

skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter

uddannelseshjælpens eller integrationsydelsens ophør,

skal indsatsen dog fortsætte helt frem til uddannelses‐

start, jf. lovens § 21 b, stk. 8.

At tilbud ikke kan række ud over den dato, hvor personen

er berettiget til sin forsørgelsesydelse, gælder som udgangs‐

punkt også, hvis personen overgår til en anden forsørgelses‐

ydelse og bliver omfattet af en anden målgruppe i loven,

hvor personen i stedet kan få tilbud efter de regler, der gæl‐

der for den nye målgruppe.

Det hindrer dog ikke, at jobcenteret efter en konkret vur‐

dering kan beslutte, at en person i forbindelse med et ydel‐

sesskift kan få sit tidligere tilbud som nyt tilbud – og der‐

med fortsætte tilbuddet, hvis der er mulighed for det på den

nye ydelse. I så fald skal alle betingelser for tilbuddet være

opfyldt på ny ved fortsættelsen af tilbuddet.

Personen vil dog ikke kunne fortsætte et løntilskudsjob, da

arbejdsgiveren vil blive anset for at være personens seneste

arbejdsgiver/ansættelsessted, og efter reglerne i bekendtgø‐

relse om en aktiv beskæftigelsesindsats kan man ikke kan få

løntilskudsjob det sted, hvor man har haft sin seneste ansæt‐

telse. Det gælder også en ansættelse med løntilskud.

Efter gældende regel i lovens § 24, stk. 4, kan tilbuddet

godt række ud over datoen, hvortil personen er berettiget til

sygedagpenge, for sygedagpengemodtagere i forrevalide‐

ring.

2.10.1.4. Bemyndigelsesbestemmelser om tilbud

Efter den gældende § 25, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren for dagpenge‐

modtagere fastsætte nærmere regler om, at rådighedsforplig‐

telsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fravi‐

ges.

Efter lovens § 25, stk. 2, kan rådighedsforpligtelsen for så

vidt angår kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

personer, der modtager integrationsydelse uden for integrati‐

onsprogrammet, fraviges i medfør af en bemyndigelsesbe‐

stemmelse i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik. § 25, stk. 2,

er således alene en henvisning til reglerne i § 13 c i lov om

aktiv socialpolitik. Ifølge disse regler kan beskæftigelsesmi‐

nisteren for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps‐

modtagere og integrationsydelsesmodtagere fastsætte regler

om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i lov om

aktiv socialpolitik kan fraviges under deltagelse i tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af

integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Dette er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, således at jobcenteret efter ansøgning i særli‐

ge tilfælde kan fravige, at dagpengemodtagere, kontant‐

hjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses‐

hjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere i eller

uden for integrationsprogrammet, skal være aktivt arbejds‐

søgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Som et ek‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sempel herpå nævner bekendtgørelsen en person, som har en

klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor et bestemt til‐

bud er en forudsætning for ansættelsen. Fritagelsen fra rå‐

digheden skal meddeles personen skriftligt.

Beskæftigelsesministeren kan desuden ifølge gældende

regler i lovens § 26, stk. 1, fastsætte regler om muligheden

for, at dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere kan

deltage i tilbud i udlandet. Dette er udmøntet i bekendtgørel‐

se om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at dagpenge‐

modtagere kan få tilbud om uddannelse i udlandet, hvis ud‐

dannelsen er oprettet ved lov eller i henhold til lov i det på‐

gældende land eller er anerkendt af det pågældende lands

nationale uddannelsesmyndigheder, eller hvis uddannelsen

er led i en uddannelse her i landet. Jobcenteret kan betale for

studieafgift, såfremt uddannelsen er et led i en uddannelse

her i landet. Det er ligeledes udmøntet i samme bekendtgø‐

relse, at sygedagpengemodtagere, som har ret til sygedag‐

penge under ophold i udlandet, kan få tilbud om virksom‐

hedspraktik i udlandet med henblik på arbejdsfastholdelse

og afklaring af arbejdsevnen som led i retten til fortsat at

modtage sygedagpenge.

Endvidere fremgår det af den gældende § 26, stk. 2, at for

kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydel‐

sesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt for re‐

validender og ledighedsydelsesmodtagere kan deltagelse i

tilbud i udlandet ske efter reglerne i § 5 i lov om aktiv so‐

cialpolitik. Det følger af den gældende § 5, stk. 2, nr. 1, i lov

om aktiv socialpolitik, at kommunen i særlige tilfælde kan

tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i

udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i

medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven

eller revalidering efter denne lov. Der kan således tillades

kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der foregår i

Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

Endelig fremgår det af den gældende § 8, at beskæftigel‐

sesministeren bl.a. fastsætter regler om bistand til at finde

arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter

kapitel 10-12.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat regler om, at til‐

bud til dagpengemodtagere skal være i overensstemmelse

med regler om deltidsforsikrede arbejdstid, når personen er

deltidsforsikret, og om transporttid i bekendtgørelse om rå‐

dighed (bekendtgørelse nr. 808 af 23. juni 2017), og skal

være i overensstemmelse med personens oplysninger om

manglende pasningsmulighed for børn eller andre familie‐

medlemmer af husstanden, der kræver pleje uden for institu‐

tionens åbningstid, som personen har oplyst om forud for af‐

givelsen af tilbud. Det er videre fastsat i bekendtgørelsen, at

pligten til at fortsætte i et tilbud bortfalder, hvis personen

skal overtage et arbejde, som jobcenteret eller arbejdsløs‐

hedskassen har henvist til.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.10.2.1. Tilbudstyper

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at mentorstøtte ikke længere skal være et tilbud, og at

det dermed heller ikke skal kunne gives efter reglerne om ret

og pligt til tilbud. Det fremgår tillige, at mentorstøtte fortsat

skal kunne bruges til at understøtte indsatsen eller som en

selvstændig indsats til, at personen kan blive klar til en an‐

den type indsats.

Forslaget indebærer, at mentorstøtte ikke skal være en del

af tilbudsviften, men at det skal være en understøttende ind‐

sats til personer, der har brug for mentorstøtte for at kunne

opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse eller ud‐

dannelse. Mentorstøtte vil fortsat kunne gives til samme

målgrupper og med samme formål som i dag.

Det fremgår ligeledes af aftalen om en forenklet beskæfti‐

gelsesindsats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov, som

skal være lettere at forstå og lettere at administrere efter.

Nytteindsats fremgår i dag af lovens kapitel 11 om virk‐

somhedspraktik. Nytteindsats og virksomhedspraktik er to

meget forskellige redskaber med forskellige formål og mål‐

grupper. Fx retter nytteindsats sig mod personer, der alene

afventer at kunne komme i job eller uddannelse, mens virk‐

somhedspraktik primært er for personer, der har behov for

opkvalificering m.v., og som ikke umiddelbart kan opnå or‐

dinært job eller ansættelse med løntilskud. Forskellene gør

det gældende kapitel om virksomhedspraktik og nytteindsats

vanskelig at læse. Det foreslås derfor, at lovteksten om nyt‐

teindsats formuleres som et selvstændigt kapitel, så reglerne

for virksomhedspraktik og nytteindsats bliver mere over‐

skuelige. Der er alene tale om en redaktionel flytning af reg‐

lerne, som ikke i sig selv har indholdsmæssige konsekven‐

ser.

Det foreslås dermed i § 52, at jobcenteret kan give følgen‐

de typer af tilbud:

– Virksomhedspraktik.

– Ansættelse med løntilskud.

– Nytteindsats.

– Vejledning og opkvalificering.

Med forslaget ændres rækkefølgen for tilbuddene, idet

vejledning og opkvalificering anføres nederst, idet det øns‐

kes at signalere, at der skal være fokus på de virksomheds‐

rettede tilbud, da de generelt giver de bedste muligheder for

efterfølgende beskæftigelse. Det foreslås videreført, at til‐

buddene vil kunne gives hver for sig eller i kombination og i

kombination med timer, hvor personen er ordinært ansat

som lønmodtager.

For så vidt angår forslagene til de nærmere regler for de

enkelte tilbudstyper kan henvises til lovforslagets kapitler

for de enkelte tilbudstyper (kapitel 11-14) og af bemærknin‐

gerne hertil i afsnit 2.11-2.14.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.10.2.2. Overordnede betingelser for tilbud

Der indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelses‐

indsats, at der skal ske ændringer i de overordnede betingel‐

ser for tilbud. Det skal således fortsat gælde, at tilbud så vidt

muligt skal rettes mod beskæftigelse inden for områder med

behov for arbejdskraft, og at de skal gives ud fra den enkel‐

tes ønsker og forudsætninger med henblik på varig beskæfti‐

gelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Ligeledes skal de

gældende afvigelser hertil, som er beskrevet i afsnit

2.10.1.2. ovenfor, fortsat videreføres.

Det foreslås derfor, at disse bestemmelser videreføres i §§

53 og 54 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.10.2.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende

Det foreslås videreført i § 53, stk. 6, i loven, at ledige

selvforsørgende har ret til tilbud om virksomhedspraktik,

løntilskudsjob eller vejledning og opkvalificering, som de

selv har fundet, medmindre tilbuddet ikke kan antages at vil‐

le forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

2.10.2.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses-

og beskæftigelsesfremmende indsats

Reglerne om, at der efter en konkret vurdering kan gives

tilbud til unge under 18 år, som har behov for en uddannel‐

ses- og beskæftigelsesfremmende indsats, foreslås videre‐

ført.

2.10.2.3. Ophør af tilbud

Der indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelses‐

indsats, at der skal ske ændringer i reglerne om, at der ikke

kan gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor per‐

sonen er berettiget til sin forsørgelsesydelse. Det indgår dog,

at det fremover skal være muligt for personer at fortsætte i

løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter

ydelse undervejs, når visse betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at det videreføres i § 55, stk. 1, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, at når jobcenteret giver et til‐

bud, kan der ikke gives et tilbud, som på forhånd rækker ud

over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte

forsørgelsesydelse.

Det foreslås også videreført i § 55, stk. 2, i loven, at perso‐

ner, der er omfattet af bestemmelserne om revalidering i ka‐

pitel 21, herunder personer der er i forrevalidering, kan få

tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, dog med de

varighedsbegrænsninger der følger af de enkelte tilbud.

Som noget nyt foreslås det, at der i § 55, stk. 3, i loven

fastsættes regler om, at for personer, der ved ydelsesskift

fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret be‐

slutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis alle betingelser for til‐

buddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den mål‐

gruppe, som personen fremover er omfattet af. Betingelser‐

ne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter

ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87, dvs.

betingelserne om rimelighedskrav for virksomhedspraktik

og nytteindsats og betingelserne om høring af medarbejder‐

ne, merbeskæftigelseskrav og rimelighedskrav for løntil‐

skudsansættelse.

Dette er i overensstemmelse med aftalen om en forenklet

beskæftigelsesindsats, hvorefter det fremover skal være mu‐

ligt for personer at fortsætte i løntilskudsjob på samme ar‐

bejdsplads, selvom de skifter ydelse undervejs, og at jobcen‐

teret i disse tilfælde ikke vil skulle lave en ny vurdering af

rimelighedskrav og merbeskæftigelse. I overensstemmelse

med aftalen skal jobcenteret derimod fortsat vurdere, om til‐

buddet er den rette indsats for personen, og om reglerne for

den nye målgruppe, som personen er omfattet af, er over‐

holdt.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at et tilbud kan fortsættes,

selvom en person skifter ydelse undervejs, hvis jobcenteret

vurderer, at tilbuddet fortsat er den rette indsats for perso‐

nen, og reglerne for den nye målgruppe er opfyldt. Dermed

undgås det, at et tilbud skal stoppes ved ydelsesskift og ef‐

terfølgende gives på ny. Det vil både give mere fleksible

rammer for jobcentrene, for de personer, der skifter mål‐

gruppe, og for de virksomheder, hvor personerne er i tilbud.

Forslaget omfatter derfor alle tilbud, dvs. tilbud om virk‐

somhedspraktik, tilbud om ansættelse med løntilskud, tilbud

om nytteindsats og tilbud om vejledning og opkvalificering

efter lovens kapitler 11-14.

Det foreslås videre, at tilbuddet vil kunne fortsættes efter

reglerne for den målgruppe, som personen fremover er om‐

fattet af, og at den samlede varighed af tilbuddet før og efter

ydelsesskift ikke vil kunne overstige de varighedsbegræns‐

ninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85

og 91, dvs. de varighedsbegrænsninger, der gælder for til‐

bud om virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsan‐

sættelse.

Dette er ligeledes i overensstemmelse med aftalen om en

forenklet beskæftigelsesindsats, hvorefter reglerne for den

nye målgruppe, som personen er omfattet af, skal være over‐

holdt, og om at den samlede varighed af tilbuddet ikke må

overstige den maksimale varighed, som gælder for den nye

målgruppe.

Med bestemmelsen vil det fremover fremgå direkte af lo‐

ven, at hvis en person skifter ydelse, vil jobcenteret kunne

lade et tilbud fortsætte efter de regler, der gælder for den

nye målgruppe. Ved ydelsesskift forstås her også et skift fra

en forsørgelsesydelse til selvforsørgelse.

Det forhold, at alle betingelser for tilbuddet skal være op‐

fyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe personen

fremover er omfattet af, og at betingelserne skal være op‐

fyldt ved ydelsesskiftet, betyder, at jobcenteret skal efterse,

at alle betingelser for tilbuddet er opfyldt i forhold til regler‐

ne for den nye målgruppe, og at jobcenteret skal efterse be‐

tingelserne på det tidspunkt, hvor personen skifter ydelse.

Der vil dermed ikke fx 4 måneder før et forventet ydelses‐

skift kunne træffes en endelig afgørelse om fortsættelse af et

tilbud, da betingelserne skal være opfyldt i tilknytning til

ydelsesskiftet.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Jobcenteret skal således i tilknytning til ydelsesskiftet give

og vurdere tilbuddet – ligesom hvis der havde været tale om

et nyt tilbud – efter reglerne i den målgruppe, personen

fremover omfattes af. Jobcenteret skal bl.a. efterse, at perso‐

nen efter reglerne for den nye målgruppe kan få tilbuddet, at

formålet med at give/fortsætte tilbuddet er opfyldt, og at de

øvrige betingelser er opfyldt, fx at kravet om forudgående

periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i for‐

bindelse med løntilskudsansættelse er opfyldt.

Det foreslås dog, at der ikke vil skulle ske en fornyet hø‐

ring af de ansatte og ikke vil skulle ske en ny vurdering af,

om merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet er op‐

fyldt. Baggrunden er, at disse betingelser var opfyldt, da

personen startede i tilbuddet om virksomhedspraktik, nytte‐

indsats og ansættelse med løntilskud, og da personen fort‐

sætter i tilbuddet, vil der ikke være et behov for en ny vur‐

dering af disse krav.

Med hjemmel i lovens § 81 vil der kunne fastsættes be‐

kendtgørelsesregler om, at personen kan få tilbud om fort‐

sættelse af en ansættelse med løntilskud hos den arbejdsgi‐

ver, hvor personen har været ansat med løntilskud umiddel‐

bart forud for personens ydelsesskift. Der vil endvidere bl.a.

kunne fastsættes regler om genberegning af lønnen for et of‐

fentligt løntilskudsjob, da der kan være tale om, at niveauet

for personens forsørgelsesydelse kan have ændret sig.

Forslaget om, at tilbuddet skal fortsættes efter reglerne for

den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og at

den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet

ikke kan overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder

efter §§ 61, 68, 85 og 90 for den nye målgruppe, gælder for

alle tilbud, der fortsættes ved målgruppeskift.

Det betyder, at hvis en person har været ansat med løntil‐

skud som fx dagpengemodtager og i forbindelse med et

ydelsesskift overgår til at være ansat hos arbejdsgiveren som

jobparat kontanthjælpsmodtager, så må perioderne med an‐

sættelse tilsammen ikke overstige den periode, en jobparat

kontanthjælpsmodtager kan være ansat med løntilskud hos

arbejdsgiveren.

Dette harmonerer med, at hvis jobcenteret i dag efter en

konkret vurdering i forbindelse med et ydelsesskift beslutter,

at en person kan fortsætte et tilbud om virksomhedspraktik

eller nytteindsats i en ny målgruppe, er det forudsat, at det

samlede tilbud kan holdes inden for varighedsbegrænsnin‐

gerne for den nye målgruppe. Grunden er, at varighedsbe‐

grænsninger ellers ikke ville blive overholdt, da tilbuddet

netop fortsættes med samme indhold og hos samme arbejds‐

giver.

2.10.2.4. Bemyndigelsesbestemmelse m.v. om tilbud

Det foreslås videreført, at for kontant- og uddannelses‐

hjælpsmodtagere og personer, der modtager overgangsydel‐

se uden for introduktionsprogrammet, samt for ledighedsy‐

delsesmodtagere og revalidender kan deltagelse i tilbud i ud‐

landet ske efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det føl‐

ger heraf, at der kan tillades kortvarige udlandsophold som

led i tilbud, der foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over

rådigheden.

Det foreslås ligeledes videreført, at beskæftigelsesministe‐

ren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen kan

fraviges for dagpengemodtagere, der deltager i tilbud.

Det foreslås ligeledes videreført, at beskæftigelsesministe‐

ren kan fastsætte regler om muligheden for, at dagpenge‐

modtagere og sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i

udlandet.

Det foreslås ligeledes, at der fortsat skal kunne fastsættes

regler om forhold i forbindelse med afgivelse af og ophør

med tilbud, fx om at tilbud til dagpengemodtagere skal være

i overensstemmelse med deres rådighedspligt efter rådig‐

hedsreglerne.

Den gældende lovs § 25, stk. 2, vil ikke blive videreført,

da den vurderes overflødig. Bestemmelsen er, som nævnt i

afsnit 2.10.1.4. alene en henvisning til, at rådighedsforplig‐

telsen kan fraviges i medfør af § 13 c i lov om aktiv social‐

politik. Dette vil fortsat gælde uden, at der behøver være en

oplysning herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der påtænkes udmøntninger af bemyndigelserne i be‐

kendtgørelse svarende til de hidtil gældende udmøntninger

som beskrevet i afsnit 2.10.1.4. ovenfor.

2.11. Virksomhedspraktik

2.11.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i kapitel 11 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan der gives tilbud om virksomheds‐

praktik på private og offentlige virksomheder. En virksom‐

hedspraktik indebærer ikke ansættelse eller løn. For syge‐

dagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er

i et ansættelsesforhold, gives virksomhedspraktik som ud‐

gangspunkt på den virksomhed, hvor personen er ansat.

2.11.1.1. Målgruppen for virksomhedspraktik

Af den gældende § 42 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats fremgår, at der kan gives tilbud om virksomheds‐

praktik til personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge,

kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse uden for

integrationsprogrammet og sygedagpenge samt til personer,

der er i revalidering, ressourceforløb eller jobafklaringsfor‐

løb. Det er en betingelse, at personen har behov for afklaring

af beskæftigelsesmål eller på grund af mangelfulde faglige,

sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå

beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med

løntilskud. For uddannelseshjælpsmodtagere gives tilbuddet

som en uddannelsesrettet indsats.

Der kan ligeledes ifølge den gældende lovs § 42 gives til‐

bud om virksomhedspraktik til personer, der modtager før‐

tidspension, og til personer, der er visiteret til fleksjob, her‐

under også til personer, der er ansat i fleksjob. Fx er der mu‐

lighed for, at en person, der har et fleksjob på 7 timer om

ugen, kan tilbydes virksomhedspraktik sideløbende med

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fleksjobbet med henblik på at vurdere, om arbejdsevnen kan

udvikles. En fleksjobansat skal dog selv have et ønske om at

komme i virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet.

Kommunen kan ikke pålægge personen at tage imod et til‐

bud om en sideløbende virksomhedspraktik, idet personen

via sit fleksjob allerede opfylder sin rådighedsforpligtelse.

Kommunen skal i øvrigt sikre sig, at der tages det fornødne

hensyn til den pågældendes skånebehov.

Efter den gældende lovs § 75 a kan ledige selvforsørgende

få tilbud om virksomhedspraktik efter de regler, der gælder

for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmod‐

tagere.

Efter den gældende lovs § 75 b kan unge under 18 år, som

har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmen‐

de indsats, få tilbud om virksomhedspraktik. Efter lovens §

75 c kan særligt udsatte unge under 18 år med behov for en

uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats få virk‐

somhedspraktik med en økonomisk godtgørelse under til‐

buddet.

2.11.1.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik

Efter den gældende lovs § 42 b har dagpengemodtagere

og kontanthjælpshjælpsmodtagere samt integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet ret til tilbud om

virksomhedspraktik, såfremt betingelserne i kapitel 11 om

virksomhedspraktik og regler fastsat i medfør heraf er op‐

fyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Arbejdsgiveren

og personen aftaler varigheden af forløbet, dog højst den

maksimale varighed efter lovens regler, jf. afsnit 2.11.1.3.

nedenfor. Bestemmelsen fastsætter en ret for personen. De

generelle regler for tildeling af virksomhedspraktik, om at

jobcenteret skal foretage en vurdering af personens ønsker

og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik

på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og

hel eller delvis selvforsørgelse skal dermed ikke være op‐

fyldt for selvfunden virksomhedspraktik. Jobcenteret skal

alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder for‐

målsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimeligheds‐

kravet. Jobcenteret har dog mulighed for at give et supple‐

rende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hin‐

drer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et sup‐

plerende tilbud kan fx gives, hvis det selvfundne tilbud er på

få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil

en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

2.11.1.2. Formål med virksomhedspraktik

Efter den gældende lovs § 42 kan der gives tilbud om

virksomhedspraktik med henblik på at afdække eller optræ‐

ne faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at af‐

klare beskæftigelsesmål. Dette gælder for dagpengemodta‐

gere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta‐

gere uden for integrationsprogrammet, revalidender, syge‐

dagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og res‐

sourceforløb, fleksjobvisiterede samt førtidspensionister.

Tilbuddet kan også gives i form af ”snusepraktik”, dvs. af‐

prøvning af nye jobmuligheder og dermed afklaring af be‐

skæftigelsesmål.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet gives tilbuddet

som led i en uddannelsesrettet indsats, dvs. med henblik på

at personen bliver stand til at påbegynde og gennemføre en

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på or‐

dinære vilkår.

Ifølge den gældende lovs § 22, stk. 7, kan tilbuddet for sy‐

gedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb til‐

lige gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen til

arbejdsmarkedet. Det betyder, at tilbud om virksomheds‐

praktik kan gives som led i at fremme hurtig tilbagevenden

til arbejdspladsen. Personen kan således være i tilbud om

virksomhedspraktik sideløbende med, at personen genopta‐

ger arbejdet gradvist frem mod, at personen igen kan arbejde

på fuld tid. Indholdet i virksomhedspraktikken skal under‐

støtte, at personen hurtigt vender tilbage til arbejde på fuld

tid. Der er på grund af ansættelsesforholdet ikke et krav om,

at virksomhedspraktikken skal være i en anden jobfunktion.

Det er en forudsætning, at personen gradvist genoptager ar‐

bejdet på normale vilkår i takt med, at personen genvinder

arbejdsevnen.

Med hjemmel i den gældende lovs § 50 er der i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat regler

om, at jobcenteret og virksomheden aftaler formålet, indhol‐

det, varigheden og omfanget af et virksomhedspraktikforløb.

Det er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen, at der ikke er

mulighed for virksomhedspraktik det sted, hvor man senest

har været ansat (bortset fra visse sygedagpengemodtagere).

Reglen skal hindre situationer, hvor en person får virksom‐

hedspraktik i et job, som personen kort tid forinden blev af‐

skediget fra.

For sygedagpengemodtagere er det fastsat i bekendtgørel‐

sen, at der er visse muligheder for at blive tilbudt virksom‐

hedspraktik i udlandet.

2.11.1.3. Varighed af virksomhedspraktik

I den gældende lovs § 44 er der fastsat varighedsgrænser

for virksomhedspraktik. Længden afhænger af, hvilken mål‐

gruppe der er tale om, og hvor langt pågældende er fra ar‐

bejdsmarkedet.

Tilbuddet kan have en varighed på op til 4 uger for dag‐

pengemodtagere. Dog kan det vare op til 8 uger for perso‐

ner, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, og som

mindst har gennemført en kort videregående uddannelse og

ikke har haft ordinær beskæftigelse efter uddannelsen.

Der er også som udgangspunkt en 4-ugers grænse for job-

og uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodta‐

gere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrations‐

programmet samt for jobparate ledige selvforsørgende.

Der er en varighedsgrænse på 13 uger for følgende mål‐

grupper:

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

–

Job- og uddannelsesparate kontant- og uddannelses‐

hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet, som ikke har erhvervserfa‐

ring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt

ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælps‐

modtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for in‐

tegrationsprogrammet samt aktivitetsparate ledige selv‐

forsørgende.

Forrevalidender.

Sygedagpengemodtagere.

Førtidspensionister.

Fleksjobvisiterede.

Personer i ressourceforløb.

Personer i jobafklaringsforløb.

henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v.,

mens de er i et virksomhedspraktikforløb på den virksom‐

hed, hvor de er ansat.

2.11.1.5. Ydelser m.v.

Efter den gældende lovs § 45 modtager dagpengemodta‐

gere under tilbud om virksomhedspraktik dagpenge efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Følgende målgrupper modtager den ydelse, de er beretti‐

get til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller sygedag‐

pengeloven: Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram‐

met, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og be‐

skæftigelsesfremmende indsats, revalidender, sygedagpen‐

gemodtagere, fleksjobvisiterede samt personer i jobafklar‐

ings- eller ressourceforløb.

Desuden følger det af reglerne, at personer, der er ansat i

et fleksjob, under et tilbud om virksomhedspraktik bevarer

deres fleksløntilskud. Ligeledes følger det, at sygedagpenge‐

modtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i ansæt‐

telse under sygdom, bevarer deres løn under praktikken.

På samme måde gælder det, at førtidspensionister, der del‐

tager i virksomhedspraktik, bevarer deres førtidspension

under praktikforløbet, idet udgangspunktet er, at de har ret

til ydelsen, og at der ikke er regler, der fraviger dette ud‐

gangspunkt under deltagelse i virksomhedspraktik.

Efter den gældende lovs § 75 c kan særligt udsatte unge

under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigel‐

sesfremmende indsats få virksomhedspraktik med en økono‐

misk godtgørelse, som fastsættes i samarbejde med de fagli‐

ge organisationer og med udgangspunkt i den mindste over‐

enskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområ‐

de. Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb svarende til sat‐

sen for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælps‐

modtagere under 25 år.

2.11.1.6. Forholdet til virksomhedens ansatte

Efter den gældende lovs § 48 skal der være et rimeligt for‐

hold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af perso‐

ner, som enten er i virksomhedspraktik eller ansat med løn‐

tilskud (rimelighedskravet). Forud for etablering af virksom‐

hedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etable‐

ringen have været drøftet mellem virksomheden og repræ‐

sentanter for virksomhedens ansatte.

Med hjemmel i den gældende lovs § 50, er der fastsat nær‐

mere regler om rimelighedskravet i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at antallet af

personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med

løntilskud efter lovens kapitel 12 maksimalt må udgøre

1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomhe‐

den har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og

2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Perioden på 13 uger kan efter en konkret vurdering for‐

længes op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en kon‐

kret individuel vurdering har særligt behov for en længere

periode, kan perioden forlænges yderligere. Da perioden for

disse målgrupper som udgangspunkt kan gives i op til 13

uger, kan hver forlængelse også højst vare 13 uger.

Der er en varighedsgrænse på op til 26 uger for unge mel‐

lem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- og be‐

skæftigelsesfremmende indsats. Hvis personen herefter ud

fra en konkret individuel vurdering har behov for, at tilbud‐

det har en længere varighed, kan tilbuddet forlænges.

For målgruppen af særligt udsatte unge under 18 år, der

har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende

indsats, samt for revalidender (bortset fra forrevalidender) er

der ikke fastsat en maksimal varighedsgrænse for virksom‐

hedspraktik.

For alle målgrupper gælder det, at jobcenteret altid skal

vurdere, hvor lang tid den enkelte person har behov for et

tilbud om virksomhedspraktik hos en arbejdsgiver for, at

formålet med praktikken kan opnås. Perioden skal ikke være

længere, end at formålet med tilbuddet kan opnås og skal

ligge inden for de fastsatte varighedsbegrænsninger.

2.11.1.4. Virksomhedspraktik i forhold til

lønmodtagerregler m.v.

Efter den gældende lovs § 43 er personer under en virk‐

somhedspraktik ikke omfattet af de for lønmodtagere gæl‐

dende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller

kollektiv overenskomst m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgiv‐

ningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på ar‐

bejdsmarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august

2017 med senere ændringer. Bestemmelsen angår det arbej‐

de, som personen udfører under virksomhedspraktikken og

ikke det arbejde, som personen evt. udfører som led i en or‐

dinær ansættelse, der finder sted sideløbende med praktik‐

ken.

Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsfor‐

løb, der er i et ansættelsesforhold, er dog i kraft af, at de er i

et ansættelsesforhold, omfattet af de regler, som er fastsat i

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at der forud for

etableringen af virksomhedspraktikken skal foreligge skrift‐

lig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderre‐

præsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt. Der

er tillige fastsat regler om, at arbejdsgiveren som udgangs‐

punkt afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt pro‐

duktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale

virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. ju‐

ni 2006 med senere ændringer.

Med hjemmel i den gældende lovs § 50 er der endvidere

fastsat regler i bekendtgørelsen om, at jobcenteret og virk‐

somheden aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfan‐

get af et virksomhedspraktikforløb, og at der ikke er mulig‐

hed for virksomhedspraktik det sted, hvor man senest har

været ansat (bortset fra visse sygedagpengemodtagere). For

sygedagpengemodtagere er det fastsat i bekendtgørelsen, at

der er visse muligheder for at blive tilbudt virksomhedsprak‐

tik i udlandet.

2.11.1.6.1. Konkurrenceforvridning

Efter de gældende regler i lovens § 49 må etablering af

virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende.

Der findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke

opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med virksom‐

hedspraktik, ligesom de understøtter, at der ikke sker for‐

trængning af ordinært ansatte:

– Virksomhedspraktik har en begrænset varighed, jf. oven‐

for.

– Der kan ikke gives virksomhedspraktik til en borger,

som har mulighed for at få det pågældende job enten

som løntilskudsjob eller på ordinære vilkår.

– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der

må være i virksomhedspraktik eller løntilskud i forhold

til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.

– Medarbejderrepræsentanter inddrages ved vurdering af

rimelighedskravet og ved praktikforlængelser, jf. oven‐

for.

– Det er ikke muligt at få virksomhedspraktik det sted,

hvor man senest har været ansat, jf. ovenfor. Kommunen

skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

om anvendelsen af virksomhedspraktik. Herunder skal

kommunerne løbende sende RAR’erne oversigter over

pladser i virksomhedspraktik. Dette fremgår af § 31 i or‐

ganiseringsloven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐

kruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem

(KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge

med i den enkelte kommunes anvendelse af virksom‐

hedspraktik og løntilskud. Hvis fx en faglig organisation

har mistanke om, at der sker fortrængning af ordinært

ansatte, er der mulighed for at tage sagen op i det regio‐

nale arbejdsmarkedsråd.

– Der er mulighed for at klage over et tilbud om virksom‐

hedspraktik, hvis man mener, det ikke lever op til regler‐

ne. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud,

sendes klagen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelses‐

udvalg.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at der skal ske væsentlige forenklinger af reglerne for

virksomhedspraktik, og at indholdet og sigtet med tilbuddet

skal skærpes. Det fremgår således, at formålsbestemmelsen

for tilbuddet skal skærpes, således at der stilles mere direkte

krav til indholdet af og jobsigtet med tilbuddet.

Det fremgår videre, at der skal ske en ensretning af varig‐

hedsbegrænsningerne, således at der kun skal gælde to va‐

righedsregler: Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet på 4

uger og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet på 13

uger med mulighed for forlængelse efter en konkret vurde‐

ring. Ligeledes fremgår det, at der skal være mulighed for,

at udsatte borgere efter en konkret vurdering skal kunne få

virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de har haft

deres seneste ansættelsessted.

Det foreslås, at der udarbejdes et kapitel for virksomheds‐

praktik, hvor der bl.a. indgår regler om et klarere jobsigte

med virksomhedspraktik, en ensretning af varighedsgræn‐

serne og en bemyndigelsesbestemmelse til bl.a. at kunne

fastsætte regler om, at der efter en konkret vurdering kan til‐

bydes virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted for ud‐

satte personer. Dette er i overensstemmelse med aftalen om

en forenklet beskæftigelsesindsats. I det foreslåede kapitel

indarbejdes ligeledes enkelte supplerende justeringsforslag i

forhold til de gældende regler med henblik på at tydeliggøre

reglerne og retspraksis.

2.11.2.1. Målgrupperne for virksomhedspraktik

Reglerne for, hvilke målgrupper der kan få virksomheds‐

praktik, foreslås videreført med sproglige justeringer i lov‐

forslagets § 57, stk. 1 og 2. Det foreslås tydeliggjort, at det

er en betingelse, at personen kun vanskeligt kan opnå eller

fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår el‐

ler med løntilskud. Det er overensstemmende med de gæl‐

dende regler men den foreslåede formulering tydeliggør, at

sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb,

som er i et ansættelsesforhold, kan få tilbud om virksom‐

hedspraktik som led i arbejdsfastholdelse og med henblik på

at fremme hurtig tilbagevenden til arbejdet.

2.11.2.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik

Reglerne om, at dagpengemodtagere samt kontanthjælps‐

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro‐

duktionsprogrammet har ret til virksomhedspraktik, som de

selv har fundet, foreslås videreført i med sproglige justerin‐

ger i § 57, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.11.2.2. Formålet med virksomhedspraktik

Det indgår i aftalen om forenkling af beskæftigelsesind‐

satsen, at der skal ske en tydeliggørelse og skærpelse af for‐

målsbestemmelsen for virksomhedspraktik, så der stilles

mere direkte krav til indholdet af og sigtet med virksom‐

hedspraktikken. En virksomhedspraktik skal tilrettelægges,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

så den får en retning og et indhold, der hjælper personen

tættere på sit jobmål, og så vidt muligt giver mulighed for

opnåelse af ordinære løntimer.

Det foreslås i § 58, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, at virksomhedspraktik skal gives med henblik på

at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller

sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tæt‐

tere på jobmål, ved at personen under praktikken deltager i

konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhæn‐

ge.

Dette svarer til de gældende regler, dog med en tydeliggø‐

relse af, at forløbet skal være udviklende og målrettet, og at

personen skal indgå i arbejdsmæssige og kollegiale sam‐

menhænge. Det er ikke hensigten, at der i større omfang end

hidtil skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men der skal

være øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge er

relevante i forhold til, at tilbuddet skal være udviklende og

målrettet for den enkelte.

Det foreslås videre indsat i lovens § 59, stk. 1, at ved ind‐

gåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise for‐

mål med praktikken aftales mellem borgeren, virksomheden

og jobcenteret. Virksomhedspraktikken skal tilrettelægges,

så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af ti‐

mer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. De

ordinære løntimer skal være inden for en anden arbejdsfunk‐

tion, hvis de foregår sideløbende med praktikken.

Der er tale om en skærpelse af de gældende regler, som

gør det klart, at virksomhedspraktik for alle målgrupper skal

bringe personen tættere på sit jobmål eller uddannelsesmål,

og at en virksomhedspraktik så vidt muligt skal resultere i,

at personen opnår ordinære løntimer.

Forslaget indebærer, at det klart skal aftales på forhånd

mellem personen, virksomheden og jobcenteret, hvad der er

det præcise formål med praktikken for den enkelte ledige.

Det er således hensigten, at der skal være et klart fokus på,

hvad der ønskes opnået med forløbet for den enkelte person,

og at det skrives ind i aftalen, hvilke af følgende elementer

der ønskes opnået:

– Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afkla‐

rer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til

ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes

ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sidelø‐

bende med praktikken inden for en anden arbejdsfunkti‐

on, eller i forlængelse af praktikforløbet.

– Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et

og den videre jobsøgning. Dvs. personen udvikler kom‐

petencer, som generelt forbedrer personens muligheder

på arbejdsmarkedet.

– Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken

skal medvirke til at afklare, hvilke områder det vil være

relevant for personen at arbejde inden for. Det kan fx

ske i form af kortere ophold på virksomheder (snuse‐

praktik).

Tilbud om virksomhedspraktik skal så vidt muligt tilrette‐

lægges således, at personen opnår kompetencer, der sigter

på ordinære løntimer. Det er vigtigt, at muligheden for ordi‐

nære løntimer italesættes så tidligt som muligt. Ordinære ti‐

mer kan både være et mål med praktikken og et middel,

hvor løntimerne over tiden øges og på sigt kan give en varig

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold

under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til perso‐

nens muligheder og forudsætninger.

For uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelses‐

modtagere uden for introduktionsprogrammet foreslås det i

§ 58, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at til‐

bud om virksomhedspraktik skal gives med henblik på at af‐

klare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige

kompetencer samt afklare uddannelsesmål og bringe perso‐

nen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i

konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhæn‐

ge. Dvs. praktikken skal for disse bidrage til afklaring af ud‐

dannelsesmål og udvikling af kompetencer med henblik på,

at personen kan påbegynde og gennemføre en studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse. Og også for disse

foreslås det, at praktikken så vidt muligt skal kombineres

med eller efterfølges af timer, hvor personen er ordinært an‐

sat som lønmodtager. Sigtet skal vurderes i sammenhæng

med, at målet for personen er at kunne starte og fuldføre en

uddannelse på ordinære vilkår. Praktikken og ordinære løn‐

timer skal således kunne hjælpe personen tættere på dette

mål.

Ved afslutningen af et virksomhedspraktikforløb skal job‐

centeret sammen med personen og virksomheden gøre status

over forløbet i forhold til målopfyldelsen, og resultatet skri‐

ves ind i personens »Min Plan«, jf. forslaget til § 41 om

»Min Plan«.

For sygedagpengemodtagere og personer i jobafklarings‐

forløb foreslås det i lovens § 58, stk. 3, videreført, at virk‐

somhedspraktik ligesom i dag tillige skal kunne gives med

henblik på arbejdsfastholdelse.

På samme måde som i dag foreslås det, at der skal være en

bemyndigelse i loven til, at ministeren kan fastsætte nærme‐

re regler efter kapitlet om virksomhedspraktik. Reglerne for‐

ventes udmøntet på samme måde som i dag, jf. dog afsnit

2.11.2.6. Jf. aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats

forventes det tillige at blive fastsat i bekendtgørelse, at ud‐

satte borgere efter en konkret vurdering skal have mulighed

for praktik på deres seneste ansættelsessted, forudsat at

praktikken ligger inden for en ny arbejdsfunktion.

2.11.2.3. Varighed af virksomhedspraktik

Der foreslås i § 61 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

en forenkling af varighedsreglerne for virksomhedspraktik,

således at der kun vil gælde to regler.

For personer tæt på arbejdsmarkedet foreslås en maksimal

varighed på 4 uger. Det drejer sig om dagpengemodtagere,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsesparate

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met samt jobparate ledige selvforsørgende.

For personer længere væk fra arbejdsmarkedet foreslås en

maksimal varighed på 13 uger. Dette skal gælde for aktivi‐

tetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsfor‐

løb, ressourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalide‐

ring, førtidspensionister, aktivitetsparate ledige selvforsør‐

gende samt unge under 18 år med behov for en uddannelses-

og beskæftigelsesfremmende indsats. Efter en konkret vur‐

dering vil der være mulighed for at forlænge praktikken i op

til 26 uger, hvis der vurderes behov herfor. Hvis personen

herefter har et helt særligt behov for en længere periode, vil

der efter en konkret vurdering være mulighed for forlængel‐

se med yderligere op til 13 uger ad gangen.

2.11.2.4. Virksomhedspraktik i forhold til

lønmodtagerregler m.v.

De gældende regler om, at personer i virksomhedspraktik

ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler

fastsat ved lov eller kollektiv overenskomst m.v., foreslås

videreført med sproglige justeringer i lovforslagets § 60 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ligeledes foreslås det

videreført, at personen dog er omfattet af arbejdsmiljølov‐

givningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på ar‐

bejdsmarkedet.

Forslaget gælder ikke sygedagpengemodtagere og perso‐

ner i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold. Da

disse personer er ansat sideløbende med virksomhedsprak‐

tikken, vil de også i de timer, de er i virksomhedspraktik,

være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som

er fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv over‐

enskomst.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med

sproglige justeringer.

2.11.2.5. Ydelser m.v.

Det foreslås videreført i § 62 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, at personer i virksomhedspraktik skal modta‐

ge den ydelse, som de i forvejen er berettiget til. Det fore‐

slås præciseret, at det også drejer sig om ydelser efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og efter pensionslovgiv‐

ningen. Dette er en tydeliggørelse af, at fleksjobvisiterede,

der er ansat i et fleksjob med fleksløntilskud, bevarer retten

til fleksløntilskuddet efter lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats, og førtidspensionister får førtidspension efter pensi‐

onslovgivningen under en virksomhedspraktik.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med

sproglige justeringer.

2.11.2.6. Forholdet til virksomhedens ansatte,

konkurrenceforvridning m.v.

Reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem

antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som en‐

ten er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud, fore‐

slås videreført i § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler

om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med

sproglige justeringer og ovenstående præcisering.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordi‐

nært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at

dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, såle‐

des at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært

ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstre‐

gistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme

til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen af antallet af perso‐

ner med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger

om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer

med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Da‐

tagrundlag (DFDG).

Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med del‐

tagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete ud‐

møntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidra‐

ge til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspej‐

ler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i

støttet beskæftigelse.

Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmønt‐

ning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens

beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger bli‐

ve fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at være

muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregi‐

steret fra den 1. januar 2020.

Det foreslås også videreført i lovens § 63, at der forud for

etablering af virksomhedspraktik på mere end 13 uger skal

være sket en drøftelse af etableringen mellem virksomheden

og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

Endelig foreslås det videreført i lovens § 64, at etablering

af virksomhedspraktik ikke må være konkurrenceforvriden‐

de.

2.12. Ansættelse med løntilskud

2.12.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i §§ 51-68 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om ansættel‐

se med løntilskud til de fleste målgrupper omfattet af lovens

§ 2. Arbejdsgivere, der har personer i løntilskud, får udbetalt

et tilskud til lønnen.

2.12.1.1. Målgruppen for ansættelse med løntilskud

Efter den gældende § 51 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats, kan følgende målgrupper få tilbud om ansættelse

med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere:

– Dagpengemodtagere.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

–

Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro‐

grammet. For uddannelseshjælpsmodtagere og integrati‐

onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddan‐

nelsesparate.

Revalidender.

Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsfor‐

løb. Det gælder dog ikke personer, som er i et ansættel‐

sesforhold.

Nyuddannede personer med handicap.

Personer i ressourceforløb.

Førtidspensionister.

2.12.1.3. Formål med ansættelse med løntilskud

Efter den gældende lovs §§ 52 og 75 a gives tilbud om an‐

sættelse med løntilskud med henblik på

– oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sprog‐

lige kompetencer for dagpenge- og sygedagpengemodta‐

gere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro‐

grammet, ledige selvforsørgende og for personer i jobaf‐

klarings- og ressourceforløb,

– opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for førtids‐

pensionister, og

– indslusning på arbejdsmarkedet af nyuddannede perso‐

ner med handicap.

Oplæring og genoptræning vil kunne være af faglig karak‐

ter, fx inden for et arbejdsområde, hvor personen ikke har

erfaring eller har forældede kompetencer. Oplæring og gen‐

optræning behøver dog ikke være af faglig karakter, men

kan eksempelvis også bestå i, at personen igen bliver vænnet

til at deltage i arbejdsprocesser sammen med kolleger m.v.

2.12.1.4. Varighed af ansættelse med løntilskud

Efter den gældende lovs §§ 53 og 75 a er der for de fleste

målgrupper begrænsninger for, hvor lang tid et tilbud om

ansættelse med løntilskud kan vare hos den enkelte arbejds‐

giver.

–

Efter bestemmelserne gælder der følgende begrænsninger:

For dagpengemodtagere kan et tilbud om ansættelse med

løntilskud hos offentlige arbejdsgivere gives i op til 4

måneder og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.

For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, in‐

tegrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro‐

grammet og ledige selvforsørgende kan et tilbud om an‐

sættelse med løntilskud gives i op til 6 måneder.

For sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer

med handicap og personer i jobafklarings- eller ressour‐

ceforløb kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gi‐

ves i op til 1 år.

For revalidender og førtidspensionister kan et tilbud om

ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.

Efter gældende lovs § 75 a kan job- og aktivitetsparate le‐

dige selvforsørgende få tilbud efter de regler, der gælder for

henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage‐

re.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere

regler om ansættelse med løntilskud. I bekendtgørelsen er

det bl.a. fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås:

– Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.

– Statsinstitutioner.

– Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og

lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af of‐

fentlige tilskud.

Efter bekendtgørelsen kan en person ikke få tilbud om an‐

sættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, hvis

virksomheden ejes af personens ægtefælle, registrerede part‐

ner eller samlever. En person kan heller ikke få tilbud om

løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere, hvor per‐

sonen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har

været med offentligt tilskud efter loven. Herved forhindres

situationer, hvor en person får tilbud om ansættelse med løn‐

tilskud hos samme arbejdsgiver og måske i det samme job,

som det personen lige er blevet afskediget fra. Bestemmel‐

sen medvirker dermed til, at der ikke sker misbrug af løntil‐

skudsordningen.

2.12.1.2. Ret til selvfundet løntilskudsjob

Efter den gældende lovs § 52 a har dagpenge- og kontant‐

hjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet ret til tilbud om ansættelse med

løntilskud, såfremt betingelserne i kapitel 12 og regler fast‐

sat i medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet til‐

buddet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden, dog

højst den maksimale varighed efter lovens regler.

Bestemmelsen fastsætter en ret for personen. Jobcenteret

skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, fx for‐

målsbestemmelsen for løntilskudsjob, forudgående ledig‐

hed/ydelsesperiode, merbeskæftigelses- og rimelighedskrav.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet

og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud. Personen

vil fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.

–

Reglen om varigheden af et tilbud om ansættelse med løn‐

tilskud angiver den maksimale periode for en løntilskudsan‐

sættelse hos den enkelte arbejdsgiver.

Jobcenteret skal altid vurdere, hvor lang tid den enkelte

person har behov for et tilbud om ansættelse med løntilskud

hos en arbejdsgiver for, at formålet med ansættelsen kan op‐

nås. Perioden skal ikke være længere, end at formålet med

ansættelsen kan opnås.

Varighedsbegrænsningen er ikke til hinder for, at perso‐

nen efterfølgende kan få et tilbud om ansættelse med løntil‐

skud hos en anden arbejdsgiver, hvis øvrige betingelser, her‐

under formålet er opfyldt.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.12.1.5. Krav om personernes forudgående ledighed/

periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., inden

ansættelse med løntilskud

Efter den gældende lovs § 51, stk. 2, og § 75 a er det en

betingelse for at blive ansat med løntilskud, at

– dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere

end 6 måneder,

– kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra‐

tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

og ledige selvforsørgende i en sammenhængende perio‐

de på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløsheds‐

dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannel‐

seshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressour‐

ceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter

lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse

med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende.

For disse målgrupper gælder kravet om forudgående le‐

dighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. både

for ansættelse med løntilskud hos private og offentlige ar‐

bejdsgivere.

Efter den gældende lovs § 51, stk. 3, er det en betingelse

for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere,

– sygedagpengemodtagere i en sammenlagt periode på

mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløshedsdag‐

penge eller sygedagpenge,

– personer i ressourceforløb i en sammenhængende perio‐

de på mere end 6 måneder har modtaget arbejdsløsheds‐

dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannel‐

seshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressour‐

ceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter

lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse

med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

– personer i jobafklaringsforløb i en sammenlagt periode

på mere end 6 måneder har modtaget ressourceforløbs‐

ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, ar‐

bejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

For disse målgrupper gælder kravet om forudgående le‐

dighed/periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. der‐

med alene for ansættelse med løntilskud hos private arbejds‐

givere. Der er derimod ikke krav om forudgående ledighed

ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

For følgende målgrupper gælder der ikke et krav om for‐

udgående ledighed/periode med offentlige forsørgelsesydel‐

ser m.v. hverken ved ansættelse med løntilskud hos private

eller offentlige arbejdsgivere: Revalidender, førtidspensioni‐

ster og nyuddannede personer med handicap.

Der gælder heller ikke krav om forudgående ledighed/

periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v. – hverken

ved ansættelse hos private eller offentlige med løntilskud –

hvis personen

ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på

gymnasialt eller højere niveau,

– er over 50 år, eller

– er enlig forsørger.

I kravet om, at en person ikke må have en almen eller er‐

hvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,

ligger, at personen hverken må have en studenteruddannelse

eller en erhvervsfaglig uddannelse i form af fx en erhvervs‐

uddannelse inklusiv eux, eller en videregående uddannelse

fx en af de maritime uddannelser.

Ved begrebet enlig forsørger forstås en person, der er be‐

rettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om bør‐

netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lov‐

bekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019.

Reglerne om forudgående ledighed/periode med visse of‐

fentlige forsørgelsesydelser m.v. i forhold til ansættelse hos

private arbejdsgivere, herunder undtagelserne for visse

grupper, har baggrund i EU-regler: Kommissionens forord‐

ning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier

af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til

traktatens artikel 107 og 108, EU-tidende 2014, nr. L 187,

side 1-78 (gruppefritagelsesforordningen). Baggrunden er,

at løntilskud til private arbejdsgivere som udgangspunkt an‐

ses for statsstøtte, som er uforenlig med EU-reglerne. Efter

gruppefritagelsesforordningen er løntilskud dog tilladt under

visse betingelser, hvis der er tale om et arbejdsmarkedspoli‐

tisk instrument, hvor arbejdsgivere får kompensation for at

ansætte arbejdstagere, der skal oplæres eller genoptrænes,

og som derfor normalt ikke kan yde en almindelig arbejds‐

indsats.

Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der fastsat regler

i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om,

hvordan sammenlagt ledighed opgøres for dagpengemodta‐

gere og om, hvad der forstås ved en sammenhængende peri‐

ode.

2.12.1.6. Løn- og ansættelsesvilkår

Efter den gældende lovs § 59 er personer, der ansættes

med løntilskud, i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gæl‐

der for lønmodtagere, dog kan beskæftigelsesministeren ef‐

ter bestemmelsen fastsætte undtagelser herfra.

Med bestemmelsen fastslås det, at personer, der bliver an‐

sat med løntilskud, er omfattet af den almindelige lovgiv‐

ning for lønmodtagere, medmindre andet fremgår af loven.

Her tænkes fx på ferieloven, arbejdsmiljø- og arbejdsskade‐

lovgivning m.v.

Udgangspunktet er også, at personer, der er ansat med

løntilskud, er omfattet af de almindelige løn- og arbejdsvil‐

kår, som gælder efter overenskomster m.v., men der er fast‐

sat særlige regler om bl.a. løn- og arbejdsvilkår ved ansæt‐

telse hos offentlige arbejdsgivere, jf. nedenfor i afsnit

2.12.1.6.2.

–

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.12.1.6.1. Ansættelse hos private arbejdsgivere

Efter den gældende lovs §§ 54, 58 og 75 a skal løn- og ar‐

bejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsva‐

rende arbejde sædvanligt gældende, når dagpengemodtage‐

re, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra‐

tionsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, le‐

dige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere, nyuddanne‐

de personer med handicap samt personer i ressource- og job‐

afklaringsforløb ansættes med løntilskud hos private ar‐

bejdsgivere.

I den gældende lovs §§ 56 og 57 er der fastsat særlige reg‐

ler om løn- og ansættelsesforhold for revalidender og før‐

tidspensionister, jf. beskrivelse i afsnittene nedenfor i afsnit

2.12.1.6.3.

Når personerne ansættes med løntilskud, skal der dermed

som minimum sikres løn- og arbejdsvilkår svarende til de

overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sæd‐

vanligt gældende. Private arbejdsgivere, der ikke har over‐

enskomst, er forpligtet til at følge de for tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende løn- og ansættelsesvilkår for personer i

løntilskudsjob.

Der er ikke regler om, at en person, som ansættes med

løntilskud hos en privat arbejdsgiver, skal være ansat på fuld

tid eller med et bestemt timetal pr. uge. Der kan gives tilbud

om ansættelse med løntilskud på deltid hos private arbejds‐

givere. Hvis en person, der modtager en forsørgelsesydelse

fx dagpenge eller kontanthjælp, er ansat på nedsat tid med

løntilskud hos en privat arbejdsgiver, vil der kunne udbeta‐

les supplerende dagpenge eller kontanthjælp, hvis betingel‐

serne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om

aktiv socialpolitik i øvrigt er opfyldt. Der gælder fx betin‐

gelser om frigørelsesattest fra arbejdsgiveren.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere

regler om ansættelse med løntilskud. Der er bl.a. fastsat, at

når et ansættelsesforhold med løntilskud indgås, skal der op‐

rettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvor

løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres.

Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør

i overensstemmelse med gældende overenskomster og lov‐

givning.

Det fremgår, at betaling af den fulde lønudgift påhviler

ansættelsesstedet. Der kan udbetales løntilskud for overar‐

bejde hos private arbejdsgivere, hvis overarbejde er naturligt

og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren

kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft

tilsvarende overarbejde.

2.12.1.6.2. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere

Efter den gældende lovs §§ 55 og 75 a skal løn- og ar‐

bejdsvilkår som udgangspunkt være overenskomstmæssige,

når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelses‐

hjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for in‐

tegrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpen‐

gemodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsfor‐

løb ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. I

den gældende lovs §§ 56 og 57 er fastsat særlige regler om

løn- og ansættelsesforhold for revalidender og førtidspensio‐

nister, jf. beskrivelsen i nedenfor.

I den gældende lovs § 55, stk. 2-6, og § 75 a, stk. 5 og 6,

er opregnet en række undtagelser til udgangspunktet om, at

løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, er der fastlagt en fast

timeløn på 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive fe‐

riepenge m.v.

Med hjemmel i den gældende lovs § 55, stk. 7, og § 68 er

der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats om bl.a., at timelønnen er eksklusiv fe‐

riegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbeta‐

ling, og at der ud over lønnen pr. arbejdstime kun ydes visse

tillæg og pension, jf. beskrivelsen nedenfor.

Timelønnen gælder – selvom der ville være en højere eller

lavere timeløn efter overenskomsten. Timelønnen beregnes

på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpenge‐

sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. den gæl‐

dende lovs § 127, stk. 2. Timelønnen offentliggøres årligt i

vejledning om satser på Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐

krutterings hjemmeside og i Retsinformation.

Timelønnen danner grundlag for beregningen af personens

arbejdstid under ansættelsen, idet lønnen – for personer der

modtager forsørgelsesydelser – under ansættelsen skal ligge

på niveau med personens forsørgelsesydelse.

For sygedagpengemodtagere gælder det dog, at arbejdsti‐

den fastsættes efter aftale mellem kommunen, arbejdsgive‐

ren og en sygedagpengemodtager. For sygedagpengemodta‐

gere sker der dermed ikke samme beregning af arbejdstiden

– som for de øvrige målgrupper, jf. nedenfor – så lønnen

med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er på niveau med per‐

sonens sygedagpenge.

Efter gældende regler skal lønnen til dagpengemodtagere

efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med

personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v.

Efter gældende regler skal lønnen til kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet og personer i ressource- og

jobafklaringsforløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

under hele ansættelsesforholdet ligge på niveau med perso‐

nens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpo‐

litik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det

enkelte tilbud under hensyn til lønnen. Antallet af arbejdsti‐

mer rundes op til nærmeste hele antal timer, og arbejdstiden

fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbe‐

gyndelse.

Princippet er, at man ikke får udbetalt mere i løn, når man

er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når man er

ledig. Når der bruges betegnelsen »på niveau med« betyder

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

100

det i praksis, at lønnen bliver lidt højere end den hidtidige

ydelse, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.

Det forhold, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden

ved ansættelsesforholdes begyndelse, betyder, at selvom der

efter løntilskudsansættelsens start sker ændringer i perso‐

nens ydelsesniveau, fortsætter ansættelsen med det oprinde‐

ligt beregnede løn- og timetal. Det gælder både, hvis perso‐

nen efterfølgende ville have ret til en højere ydelse og hvis

det var en lavere ydelse. I tilfælde hvor efterfølgende for‐

hold betyder, at personen ville have ret til en højere ydelse,

kan personen i stedet søge om supplerende hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik.

For ledige selvforsørgende er det i den gældende lovs § 75

a, stk. 5 og 6, fastsat, at lønnen efter fradrag af arbejdsmar‐

kedsbidrag skal udgøre

– 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v. for personer, som har forsørgelsespligt

over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og

– 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v. for andre personer.

For disse personer fastsætter den offentlige arbejdsgiver

ligeledes arbejdstiden under hensyn til lønnen. Antallet af

arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer, og ar‐

bejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesfor‐

holdets påbegyndelse. Det er endvidere en betingelse for, at

den ledige selvforsørgende kan få udbetalt løn svarende til

80 pct. af højeste dagpenge, at personens børn opholder sig

her i riget bortset fra på Færøerne og i Grønland. Det gælder

dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig

i et andet EU-/EØS-land.

Hvis ansættelsen løber over et årsskifte, udbetales der

fortsat løn på baggrund af den oprindeligt fastsatte arbejds‐

tid, men med den nye faste timeløn for året.

Med hjemmel i den gældende lovs § 55, stk. 7, og § 68 er

der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats om arbejdstiden, beregningen af time‐

lønnen og den samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik samt regler om afspadsering af over- og merar‐

bejde og nedsættelse af timetal ved ordinær beskæftigelse i

forbindelse dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddan‐

nelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, samt

personer i ressource- og jobafklaringsforløb, der ansættes/er

i ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Endelig er der fastsat bekendtgørelsesregler for alle mål‐

grupper, der er i ansættelse med løntilskud hos offentlige ar‐

bejdsgivere. Det er bl.a. fastsat, at ud over lønnen pr. ar‐

bejdstime ydes der kun

– omkostningsdækkende ydelser,

– arbejdstidsbestemte tillæg, og

– arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del

af lønnen.

Tillæggene gives ud over den faste timeløn, og beløbet

skal holdes uden for arbejdstidsberegningen.

Det er videre fastsat, at hvis der til ansættelsen er tilknyt‐

tet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler ar‐

bejdsgiveren både arbejdsgiverbidrag og den ansattes bidrag

beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn.

Arbejdsgiver betaler dermed pensionsbidraget ud fra gæl‐

dende overenskomst som beregnes ud fra den løn, som den

løntilskudsansatte ville have modtaget som ordinært ansat,

og ikke på baggrund af den fastsatte timeløn efter den gæl‐

dende lovs § 55, stk. 2.

Ligesom ved ansættelse med løntilskud hos private ar‐

bejdsgivere gælder, at når et ansættelsesforhold med løntil‐

skud indgås, skal der oprettes en ansættelseskontrakt eller et

ansættelsesbrev, og ansættelsesforholdet kan kun bringes til

ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og

lovgivning. Det gælder videre, at betaling af den fulde løn‐

udgift påhviler ansættelsesstedet.

2.12.1.6.3. Særlige regler for revalidender og

førtidspensionister

Det gælder særlige regler om løn- og ansættelsesforhold

for revalidender og førtidspensionister.

Efter den gældende lovs § 56 skal løn- og arbejdsvilkåre‐

ne for revalidender være overenskomstmæssige eller de for

tilsvarende arbejde sædvanligt gældende ved ansættelse med

løntilskud.

Det gælder både ved ansættelse hos private og offentlige

arbejdsgivere, og det gælder også, når der er tale om et elev-

eller lærlingeforløb. I disse tilfælde får revalidenden ikke

kun elev-/lærlingeløn, men den mindste overenskomstmæs‐

sige løn for færdiguddannede. Det løntilskud, som arbejds‐

giveren kan få udbetalt, udgør forskellen på elev-/lærlinge‐

lønnen og den overenskomstmæssige løn, som revalidenden

får udbetalt. Løntilskuddet udgør én af de 5 løntilskudssat‐

ser.

For revalidender i elev- og lærlingeforløb, som på grund

af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer ale‐

ne er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats,

skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige

elev- eller lærlingeløn. I disse tilfælde kan der ydes løntil‐

skud til selve elev-/lærlingelønnen efter den gældende lovs §

64, stk. 4.

Jobcenteret kan dog efter en konkret og individuel vurde‐

ring beslutte, at lønnen i elev- og lærlingeforløb for disse re‐

validender med omfattende psykiske, fysiske eller sociale

problemer, som alene er i stand til at yde en meget begræn‐

set arbejdsindsats, skal svare til den mindste overenskomst‐

mæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde, dvs. at ele‐

verne skal have overenskomstmæssig løn svarende til fær‐

diguddannede. Der kan dermed gives fuld overenskomst‐

mæssig løn til disse elever, hvis de opfylder de særlige for‐

hold. I så fald gives løntilskuddet ikke alene til den del af

lønnen, som elev-/lærlingesatsen udgør, men også til resten

af lønnen.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

101

For førtidspensionister gælder efter lovens § 57, at når de

ansættes med løntilskud fastsættes løn- og arbejdsvilkår,

herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og

personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige orga‐

nisationer.

Det er dermed arbejdsgiveren og førtidspensionisten, der i

samarbejde med de faglige organisationer fastsætter vilkåre‐

ne for ansættelsen. Da der er tale om personer, som modta‐

ger førtidspension, vil deres arbejdsevne som regel være så

nedsat, at den løn, der aftales, vil ligge et godt stykke under

den overenskomstmæssige løn.

2.12.1.7. Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet

Efter den gældende lovs §§ 63 og 64 udbetales der ved an‐

sættelse efter kapitlet et løntilskud til arbejdsgiveren.

I § 63 er opregnet 5 satser (pr. 1. januar 2015), som løntil‐

skuddet pr. time kan udgøre. Løntilskuddet reguleres en

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter

lov om en satsreguleringsprocent, jf. den gældende lovs §

127.

Løntilskuddet pr. time udgør pr. 1. januar 2019

1) 28,56 kr.,

2) 50,01 kr.,

3) 79,68 kr.,

4) 115,73 kr. eller

5) 154,02 kr.

Løntilskuddet til arbejdsgiverne beregnes som tilskudssat‐

sen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er ud‐

betalt løn til personen. Løntilskuddet er fastsat i loven, og

der kan ikke herudover udbetales særlige tilskud til arbejds‐

giverens udgifter til fx ATP, lovpligtig arbejdsskadeforsik‐

ring, feriegodtgørelse m.v. Hvis der i ansættelsen betales løn

under ferie, vil arbejdsgiveren dog også kunne få løntilskud

i ferieperioden.

Ved den årlige regulering af løntilskuddet reguleres den

udbetalte sats automatisk til arbejdsgiveren.

Efter den gældende lovs § 64, stk. 1, sker fastsættelsen af

hvilken løntilskudssats, der skal udbetales, efter en konkret

vurdering af personens evner og forudsætninger for at delta‐

ge i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. For re‐

validender foretages vurderingen efter de regler, der er fast‐

sat i medfør af lovens § 31, stk. 1, 4. pkt., om krav til under‐

søgelse af arbejdsevne.

Efter bestemmelsen er udgangspunktet dermed, at jobcen‐

teret skal fastsætte hvilken af de nævnte løntilskudssatser pr.

time, der skal anvendes, ud fra konkret vurdering af perso‐

nens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet som

de øvrige ansatte.

I den gældende lovs § 64, stk. 2-7, er der dog opregnet en

række undtagelser til udgangspunktet om, at der skal ske en

konkret vurdering ved fastsættelse af løntilskuddets størrel‐

se.

Efter disse bestemmelser udgør løntilskuddet til private

arbejdsgivere 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) og til offent‐

lige arbejdsgivere 115,73 kr. pr. time (2019-niveau), når der

ansættes dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannel‐

seshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet. Det samme gælder for le‐

dige selvforsørgende, jf. lovens § 75 a, stk. 2 og 3.

Når sygedagpengemodtagere ansættes med løntilskud, ud‐

gør løntilskuddet 79,68 kr. pr. time (2019-niveau) til private

arbejdsgivere og 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til offent‐

lige arbejdsgivere.

Jobcenteret skal dermed ikke foretage en konkret vurde‐

ring af løntilskuddets størrelse til arbejdsgiveren, når disse

personer ansættes med løntilskud.

Ligeledes gælder, at når førtidspensionister ansættes med

løntilskud, udgør løntilskuddet 28,56 kr. pr. time (2019-ni‐

veau) til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige

tilfælde kan løntilskuddet dog udgøre 50,01 kr. pr. time

(2019-niveau), herunder i tilfælde hvor arbejdsgivere, der

modtager tilskud til personer der før den 1. juli 1998 er ansat

i beskyttede enkeltpladser, i stedet ønsker at modtage tilskud

efter dette kapitel.

Reglerne om, at jobcenteret skal foretage en konkret vur‐

dering af, hvilken løntilskudssats, der skal udbetales til ar‐

bejdsgiveren, gælder derfor reelt kun for revalidender og

personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb.

Når revalidender og personer i jobafklaringsforløb og res‐

sourceforløb ansættes med løntilskud, kan løntilskuddet

højst udgøre 154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel pri‐

vate som offentlige arbejdsgivere. Jobcenteret skal fastsætte

løntilskuddets størrelse på baggrund af en konkret vurdering

af den enkelte persons evner og forudsætninger for at delta‐

ge i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. For re‐

validender foretages vurderingen efter de regler, der er fast‐

sat i medfør af lovens § 31, stk. 1, 4. pkt., om krav til under‐

søgelse af arbejdsevne.

Det følger videre, at ved ansættelse af revalidender i elev-

og lærlingeforløb, hvor lønnen som minimum svarer til den

mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelses‐

område eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gælden‐

de, skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen

mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste

overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområ‐

de eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende ar‐

bejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP

m.v. Elevlønnen betales af arbejdsgiveren.

Der kan dog ydes løntilskud til selve elevlønnen, hvis per‐

sonen er i et løntilskudsjob og tilhører den særlige gruppe,

som på grund af omfattende psykiske og sociale problemer

alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Efter gældende § 64, stk. 7, kan løntilskuddet højst udgøre

154,02 kr. pr. time (2019-niveau) til såvel private som of‐

fentlige arbejdsgivere, når der ansættes en nyuddannet per‐

son med handicap. For disse personer skal jobcenteret fore‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

102

tage en konkret vurdering af personens evner og forudsæt‐

ninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvri‐

ge ansatte forud for fastsættelsen af løntilskuddets størrelse.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere

regler om løntilskuddet til arbejdsgiverne. Det er fastsat, at

hvis der under ansættelsen sker ændringer i en persons evner

og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang

som de øvrige ansatte, kan løntilskuddet justeres under for‐

udsætning af, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget

forbehold herfor.

Bestemmelsen vedrører løntilskuddet til arbejdsgivere,

hvor jobcenteret i forbindelse med ansættelsen har foretaget

en konkret vurdering af løntilskuddets størrelse på baggrund

af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejde

i samme omfang som de øvrige ansatte. Det drejer sig om

løntilskuddet til arbejdsgivere, som har ansat revalidender,

personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt ny‐

uddannede personer med handicap.

For disse personer kan der under ansættelsen ske en æn‐

dring af deres evner og forudsætninger, som betyder, at løn‐

tilskuddet bør justeres. Det kan fx være fordi de i højere

grad kan bidrage/deltage i arbejdet i samme omfang som de

øvrige ansatte, og løntilskuddet derfor bør sættes ned.

Efter gældende regler i § 110, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats nedsættes tilskuddet til en arbejdsgiver i

forbindelse med ansættelse med løntilskud med det beløb,

som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentli‐

ge, som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

Bestemmelsen sikrer, at en arbejdsgiver ikke kan få dob‐

beltdækning for den ansattes løn for perioder, hvor arbejds‐

giveren både kan modtage løntilskud og anden offentlig re‐

fusion, herunder refusion for sygedagpenge, barselsdagpen‐

ge eller godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse.

Med hjemmel i den gældende lovs § 110, stk. 2, er der

fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats om udbetaling og nedsættelsen af løntilskud‐

det. Det er bl.a. fastsat, at nedsættelse af løntilskuddet opgø‐

res pr. dag, som der modtages refusion for.

2.12.1.8. Forbud mod konkurrenceforvridning

Efter den gældende lovs § 65 må udbetaling af tilskud ik‐

ke være konkurrenceforvridende.

Baggrunden for bestemmelsen er, at løntilskudsansættel‐

ser ikke må forvride konkurrenceevnen på markedet.

Løntilskudsansættelse må således ikke forvride konkur‐

rencen mellem arbejdsgivere, der har personer ansat med

løntilskud og arbejdsgivere, der ikke har.

Det findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke

opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med ansættelse

med løntilskud, ligesom de understøtter, at der ikke sker for‐

trængning af ordinært ansatte:

–

Formålet med løntilskudsansættelse, hvorefter det gives

med henblik på oplæring og genoptræning af kompeten‐

cer, jf. ovenfor.

Ansættelse med løntilskud har for mange målgrupper en

forholdsvis begrænset varighed, jf. ovenfor.

Merbeskæftigelseskravet betyder, at der ved ansættelse

af en person med løntilskud skal ske en nettoudvidelse

af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren, jf. ovenfor.

Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der

må være i løntilskudsansættelse eller virksomhedsprak‐

tik i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.

Medarbejderrepræsentanter inddrages i forbindelse med

ansættelsen, herunder i forbindelse med vurdering af

merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet, jf. oven‐

for.

Der kan ikke gives tilbud om ansættelse med løntilskud

hos den arbejdsgiver, hvor personen senest har været an‐

sat, herunder har været ansat med løntilskud.

Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmar‐

kedsråd (RAR) om anvendelsen af ansættelse med løn‐

tilskud. Herunder skal kommunerne løbende sende

RAR’erne oversigter over pladser med løntilskud. Dette

fremgår af § 31 i organiseringsloven. Styrelsen for Ar‐

bejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist

oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulig‐

hed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse

af virksomhedspraktik og løntilskud. Hvis fx en faglig

organisation har mistanke om, at der sker fortrængning

af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op

i det regionale beskæftigelsesråd.

Der er mulighed for at klage over et tilbud om ansættelse

med løntilskud, hvis man mener, det ikke lever op til

reglerne. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om

tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsens Beskæfti‐

gelsesudvalg.

2.12.1.9. Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav

om merbeskæftigelse m.v.

2.12.1.9.1. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren

Det følger af den gældende lovs § 60 at forud for ansættel‐

se med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have væ‐

ret drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virk‐

somhedens ansatte.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om

medinddragelse af medarbejderne i forbindelse med ansæt‐

telse med løntilskud. Det er bl.a. fastsat, at det skal fremgå

af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løn‐

tilskud, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om

ansøgningen, og om de ansatte er positive overfor at medvir‐

ke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.

2.12.1.9.2. Merbeskæftigelseskrav

Efter den gældende lovs § 61, stk. 1, og § 75 a skal ansæt‐

telse med løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælps-

og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodta‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

103

gere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgen‐

de, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsfor‐

løb og ressourceforløb medføre en nettoudvidelse af antallet

af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvi‐

delse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens

normale beskæftigelse.

Bestemmelsen stiller dermed krav om, at der ved ansættel‐

se af personer med løntilskud skal ske en nettoudvidelse af

antallet af ansatte på virksomheden. Revalidender, førtids‐

pensionister og nyuddannede personer med handicap kan

enten opfylde kravet om merbeskæftigelse ved en nettoudvi‐

delse eller ved, at stillingen er blevet ledig som følge af fri‐

villig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af

arbejdstiden eller afskedigelse på grund af forseelse.

Kravet om merbeskæftigelse har i forhold til ansættelse

med løntilskud hos private arbejdsgivere - herunder undta‐

gelserne for visse grupper - baggrund i EU-regler i gruppe‐

fritagelsesforordningen. Baggrunden er, at løntilskud til pri‐

vate arbejdsgivere som udgangspunkt anses for statsstøtte,

som er uforenlig med EU-reglerne. Efter gruppefritagelses‐

forordningen er løntilskud dog tilladt under visse betingel‐

ser.

Efter den gældende lovs § 61, stk. 2, skal betingelsen om

merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i

fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse

afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og

eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er om‐

fattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejds‐

markedsråd administrativt endeligt, om betingelsen om mer‐

beskæftigelse er opfyldt.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der fastsat reg‐

ler om merbeskæftigelseskravet i bekendtgørelse om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at der ved en

nettoudvidelse i private virksomheder forstås merbeskæfti‐

gelse i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående

12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er

blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat

uden støtte inden for de foregående 3 måneder. For personer

i revalidering, førtidspensionister og nyuddannede personer

med handicap er der fastsat regler om, at de kan opfylde kra‐

vet om en nettoudvidelse eller et krav om, at stillingen er

blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af

alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller som følge af

afskedigelse på grund af forseelse.

Ved opgørelsen af merbeskæftigelseskravet tages der for

offentlige arbejdsgivere udgangspunkt i antallet af beskæfti‐

gede som følge af budgettet for den enkelte offentlige ar‐

bejdsgiver. Dermed er der for offentlige arbejdsgivere alene

krav om nettoudvidelse i forhold til budgettet og ikke i for‐

hold til det faktiske antal ansatte.

Det er videre fastsat, at der ved opgørelsen af antallet af

ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn

til arbejdstidens længde, bortset fra enkelte undtagelser, og

at en person ikke kan ansættes med løntilskud hos arbejdsgi‐

vere, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsord‐

ninger.

Efter bekendtgørelsen behandles alle arbejdsgiveres an‐

søgninger og jobcentrenes bevillinger af tilbud om ansættel‐

se med løntilskud via den digitale selvbetjeningsløsning VI‐

TAS, som er etableret og understøttes af Styrelsen for Ar‐

bejdsmarked og Rekruttering.

2.12.1.9.3. Forholdet mellem antal ansatte med og uden

tilskud

Efter den gældende lovs § 62 skal der i såvel private som

offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem an‐

tallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med

løntilskud samt personer i virksomhedspraktik, herunder

nytteindsats.

Med hjemmel i den gældende lovs § 68 er der fastsat nær‐

mere regler om rimelighedskravet i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at antallet af

ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksom‐

hedspraktik, herunder i nytteindsats, maksimalt må udgøre

1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden

har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og

2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes

alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde,

bortset fra enkelte undtagelser.

Det er også fastsat, at der forud for etableringen af ansæt‐

telse med løntilskud skal foreligge skriftlig tilkendegivelse

fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvor‐

vidt rimelighedskravet er opfyldt. Efter bekendtgørelsen kan

rimelighedskravet fraviges for ansættelse af førtidspensioni‐

ster hos offentlige arbejdsgivere, når det kan godtgøres, at

ansættelsen kan medvirke til at opnå eller fastholde beskæf‐

tigelse, og der er enighed om dette mellem arbejdsgiver og

en medarbejderrepræsentant.

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.12.2.1. Målgruppen for ansættelse med løntilskud

Reglerne om målgruppen for ansættelse med løntilskud

foreslås videreført i § 66, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats med enkelte præciseringer og ændringer.

Det foreslås, at alle personer omfattet af lovens målgrup‐

per, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentli‐

ge og private arbejdsgivere, bortset fra

1) åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta‐

gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduk‐

tionsprogrammet,

2) sygedagpengemodtagere og personer i jobafklarings‐

forløb, som er i job eller driver selvstændigvirksomhed,

3) fleksjobvisiterede og personer under 18 år med behov

for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind‐

sats.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

104

Med forslaget kan alle de målgrupper – som i dag kan få

tilbud om ansættelse med løntilskud – fortsat få tilbud om

ansættelse med løntilskud. Dog udgår nyuddannede perso‐

ner med handicap af løntilskudsreglerne, da deres løntil‐

skudsordning flyttes til kompensationsloven. For en beskri‐

velse herom henvises til afsnit 2.3.2.

Det præciseres endvidere, at for sygedagpengemodtagere

og personer i jobafklaringsforløb er det en betingelse for an‐

sættelse med løntilskud, at de hverken er i job eller driver

selvstændig virksomhed. Dette betyder, at de hverken må

være i et ansættelsesforhold eller have virksomhed, som de

driver – heller ikke selvom de på grund af sygemeldingen

pt. ikke udfører arbejde hos arbejdsgiveren eller virksomhe‐

den.

Det foreslås videreført, at der med hjemmel i loven – lige‐

som i dag – fastsættes regler om bl.a. afgræsningen af priva‐

te og offentlige arbejdsgivere, om at ansættelse med løntil‐

skud ikke kan tilbydes i en virksomhed, som er ejet af perso‐

nens ægtefælle m.v., eller hos en arbejdsgiver, hvor perso‐

nen senest har været ansat, herunder med løntilskud. Der

forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesregler sva‐

rende til gældende regler, bortset fra at det fremover skal

være muligt for en person at kunne fortsætte i et løntilskud‐

sjob efter målgruppeskift.

I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats indgår, at

det fremover skal være muligt for personer at fortsætte i løn‐

tilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter mål‐

gruppe/ydelse undervejs.

Som følge af aftalen er der i lovforslagets § 55 foreslået

regler om en persons mulighed for at fortsætte i et tilbud ved

målgruppeskift.

For en nærmere beskrivelse af muligheden for at fortsætte

i tilbud ved målgruppeskift henvises til bemærkningerne i

afsnit 2.10. 2.3.

2.12.2.2. Ret til selvfundet løntilskudsjob

Reglerne om ret til selvfundet løntilskudsjob foreslås vi‐

dereført i § 66, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.3. Formål med ansættelse med løntilskud

Reglerne om formålet med ansættelse med løntilskud

foreslås videreført i § 67 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.4. Varighed af ansættelse med løntilskud

I aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen er

det aftalt, at der skal ske en harmonisering og forenkling af

varighedsbegrænsningerne for løntilskudsjob, så der fremo‐

ver gælder én varighedsbegrænsning for borgere tæt på ar‐

bejdsmarkedet og én varighedsbegrænsning for borgere læn‐

gere fra arbejdsmarkedet.

Det er aftalt, at borgere tæt på arbejdsmarkedsmarkedet

får en varighedsbegrænsning på 6 måneder for løntilskud‐

sjob hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige

arbejdsgivere. Målgrupper, der er længere fra arbejdsmarke‐

det, omfattes af en varighedsbegrænsning på 6 måneder for

både private og offentlige løntilskudsjob. Løntilskudsjobbet

kan efter konkret vurdering forlænges med op til 6 måneder.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med aftalen, at et

tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed,

der udgør følgende:

1) Op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måne‐

der hos offentlige arbejdsgivere for dagpengemodtage‐

re, job- og uddannelsesparate kontanthjælps- og uddan‐

nelseshjælpsmodtagere, job- og uddannelsesparate

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro‐

grammet samt jobparate ledige selvforsørgende.

2) Op til 6 måneder hos private og offentlige arbejdsgive‐

re for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelses‐

hjælpsmodtagere, aktivitetsparate overgangsydelses‐

modtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivi‐

tetsparate ledige selvforsørgende, sygedagpengemodta‐

ger, personer i jobafklaringsforløb samt personer i re‐

validering. Har personen hen mod udgangen af perio‐

den efter en konkret vurdering behov herfor, kan til‐

buddet forlænges op til 1 år.

3) Mere end 1 år hos private og offentlige arbejdsgivere

for personer omfattet af § 6, nr. 11.

Med forslaget sikres, at der er ensartede varighedsbe‐

grænsninger for borgere tættere på arbejdsmarkedet, det vil

sige dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kon‐

tanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, job- og uddan‐

nelsesparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduk‐

tionsprogrammet samt jobparate ledige selvforsørgende. For

disse målgrupper er der frem over en varighedsbegrænsning

på 6 måneder for løntilskudsjob hos private arbejdsgivere og

4 måneder hos offentlige arbejdsgivere.

De øvrige målgrupper, der er længere fra arbejdsmarke‐

det, omfattes af en generel varighedsbegrænsning på 6 må‐

neder ved både private og offentlige løntilskudsjob. For dis‐

se grupper kan løntilskudsjobbet efter en konkret vurdering

forlænges med op til 6 måneder, så det i alt kan udgøre højst

1 år.

For førtidspensionister kan ansættelse med løntilskud hos

private og offentlige arbejdsgivere dog – ligesom i dag – ha‐

ve varighed på mere end 1 år. Deres ansættelse med løntil‐

skud vil dermed fortsat ikke være omfattet af en varigheds‐

begrænsning. Der er tale om en videreførelse af de gældende

regler for førtidspensioner. Det vil fortsat gælde, at der for

den enkelte løntilskudsansættelse, skal aftales en varighed

ved påbegyndelsen af forløbet.

Med forslaget sker der en betydelig forenkling og ensret‐

ning af varighedsbegrænsningen for tilbud om ansættelse

med løntilskud, og reglerne bliver nemmere at administrere

for jobcentrene og lettere at forstå for både personer og ar‐

bejdsgivere.

Jobcenteret vil fortsat – ligesom i dag – skulle vurdere,

hvor lang tid den enkelte person har behov for et tilbud om

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

105

ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver for, at formå‐

let med ansættelsen kan opnås. Perioden skal ikke være læn‐

gere, end at formålet med ansættelsen kan opnås. Ligesom i

dag kan der også fortsat gives et efterfølgende tilbud om an‐

sættelse med løntilskud hos en anden arbejdsgiver, hvis be‐

tingelserne er opfyldt.

2.12.2.5. Krav om personernes forudgående ledighed/

periode med visse forsørgelsesydelser m.v., inden ansættelse

med løntilskud

Det foreslås videreført, at for at blive ansat med løntilskud

hos private og offentlige arbejdsgivere skal dagpengemodta‐

gere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet

samt ledige selvforsørgende have modtaget visse offentlige

forsørgelsesydelser m.v. i en forudgående periode på mindst

6 måneder.

For disse målgrupper gælder der dermed fortsat krav om 6

måneders forudgående ledighed/periode med offentlige for‐

sørgelsesydelser m.v. for ansættelse med løntilskud hos bå‐

de private og offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås ligeledes videreført, at for at blive ansat med

løntilskud hos private arbejdsgivere, skal sygedagpenge‐

modtagere og personer i jobafklaringsforløb og ressource‐

forløb have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser

m.v. i en forudgående periode på mindst 6 måneder.

Ligesom i dag gælder der dermed for disse målgrupper

kun et 6 måneders krav ved ansættelse med løntilskud hos

private arbejdsgivere.

Det foreslås også, at der fortsat ikke skal gælde et krav om

en forudgående periode med ledighed/offentlige forsørgel‐

sesydelser m.v. for revalidender og førtidspensionister.

Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgåen‐

de periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget of‐

fentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på be‐

kendtgørelsesniveau. Dermed bliver lovens regler om ansæt‐

telse med løntilskud lettere at læse og forstå for jobcentre,

arbejdsløshedskasser, personer og virksomheder. I bekendt‐

gørelsen vil der fremgå hvilke offentlige forsørgelsesydel‐

ser, perioder med ansættelse med løntilskud og selvforsør‐

gelse, der kan medregnes for personer i de enkelte målgrup‐

per.

Der foreslås endelig, at der fortsat ikke skal gælde krav

om forudgående periode med forsørgelsesydelser m.v., hvis

personen

1) ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse

eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,

2) er over 50 år, eller

3) er enlig forsørger.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om

krav til forudgående ledighed/perioder med forsørgelses‐

ydelser med sproglige justeringer. Reglen om, hvilket høje‐

ste uddannelsesniveau en person må have for at være omfat‐

tet af undtagelsen fra kravet om forudgående periode med

forsørgelsesydelser m.v., er endvidere præciseret, så ordly‐

den er i overensstemmelse med de beskrivelser af uddannel‐

sesniveau, som gælder på uddannelsesområdet.

Det bemærkes, at kravene om forudgående ledighed/

perioder med offentlige forsørgelsesydelser m.v. ved ansæt‐

telse med løntilskud hos private arbejdsgivere er et EU-krav.

Der henvises til bemærkningerne til § 69.

Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 2, forventes der

fastsat bekendtgørelsesregler om, hvilke offentlige forsør‐

gelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og

selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte

målgrupper samt om beregningen af den forudgående perio‐

de med offentlige forsørgelsesydelser m.v. Reglerne vil væ‐

re svarende til de gældende regler med enkelte præciserin‐

ger. Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2 med tilhøren‐

de bemærkninger.

2.12.2.6. Løn- og ansættelsesvilkår

Reglen om, at personer, der ansættes med løntilskud er

omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere,

foreslås videreført i § 70 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.6.1. Ansættelse hos private arbejdsgivere

Reglerne om løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med

løntilskud hos private arbejdsgivere foreslås videreført i §

71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholds‐

mæssige ændringer.

2.12.2.6.2. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere

Reglerne om løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med

løntilskud hos offentlige arbejdsgivere foreslås videreført i §

72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholds‐

mæssige ændringer.

2.12.2.6.3. Særlige regler for personer i revalidering og

førtidspensionister

Reglerne om løn- og ansættelsesforhold for personer i re‐

validering og førtidspensionister foreslås videreført i §§ 73

og 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ind‐

holdsmæssige ændringer.

2.12.2.7. Fastsættelse og udbetaling af løntilskuddet

Reglerne om fastsættelse af løntilskuddets størrelse til ar‐

bejdsgivere og udbetaling af løntilskuddet foreslås videre‐

ført i §§ 75 og 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.8. Forbud mod konkurrenceforvridning

Reglen om, at udbetaling af tilskud ikke må være konkur‐

renceforvridende, foreslås videreført i § 80 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

106

2.12.2.9. Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren, krav

om merbeskæftigelse m.v.

2.12.2.9.1. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren

Reglen om, at spørgsmålet om ansættelsen skal have væ‐

ret drøftet mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for de

ansatte hos arbejdsgiveren forud for en persons ansættelse

med løntilskud, foreslås videreført i § 78 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.12.2.9.2. Merbeskæftigelse

Reglen om, at det er en betingelse, at ansættelse med løn‐

tilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte

hos arbejdsgiveren, foreslås videreført i § 79 i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås dog, at der fremover ikke fastsættes regler i

loven om, hvordan betingelsen om merbeskæftigelse påses/

godtgøres. Det foreslås, at reglerne herom i stedet– ligesom

de øvrige regler om merbeskæftigelseskravet – fastsættes på

bekendtgørelsesniveau.

Det bemærkes, at kravet om merbeskæftigelse i forhold til

ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere er et

EU-krav, jf. reglerne i gruppefritagelsesforordningen, idet

løntilskud til private arbejdsgivere ellers vil blive betragtet

som statsstøtte, der ikke er tilladt i EU.

Det foreslås, at der med hjemmel i forslaget til § 81 vil

kunne fastsættes bekendtgørelsesregler om merbeskæftigel‐

seskravet, herunder regler om hvad der forstås ved nettoud‐

videlse, om opgørelsen af antallet af ordinært ansatte, om af‐

græsning af arbejdsgiveren og om, hvordan merbeskæftigel‐

seskravet påses.

Reglerne vil blive fastsat, så de EU-krav, der stilles om

merbeskæftigelse, overholdes.

Der forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesreg‐

ler hovedsagelig svarende til gældende regler. Dog foreslås

det, at der som følge af aftalen om en forenklet beskæftigel‐

sesindsats sker en ensretning af merbeskæftigelseskravet, så

det fremover opgøres på samme måde for offentlige arbejds‐

givere som for private arbejdsgivere. Det betyder, at merbe‐

skæftigelseskravet for offentlige virksomheder fremadrettet

skal opgøres som en nettoudvidelse, hvorved forstås merbe‐

skæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal ordinært

ansatte i de foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke

sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller

fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3

måneder.

Det følger også af aftalen om en forenklet beskæftigelses‐

indsats, at den tid, virksomhederne bruger på at indtaste op‐

lysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS i forbin‐

delse med virksomhedspraktik og løntilskudsjob skal mini‐

meres. Det skal ske ved, at opgørelsen af ordinært ansatte,

herunder i forbindelse med merbeskæftigelseskravet, skal

automatiseres på baggrund af oplysninger fra indkomstregi‐

steret. Det indebærer, at det digitale ansøgningssystem, VI‐

TAS, fremover automatisk skal trække data fra indkomstre‐

gisteret over alle ordinært ansatte i virksomheden.

Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsæt‐

tes nærmere regler herom. Umiddelbart vil digitaliseringen

af opgørelsen på baggrund af data fra indkomstregistret be‐

tyde, at personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger

med konkrete arbejdsbeskrivelser vil komme til at tælle med

i opgørelsen af ordinært ansatte. Der skal tages stilling til

den nærmere udmøntning heraf. Det forventes at være mu‐

ligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregiste‐

ret fra den 1. januar 2020.

2.12.2.9.3. Forholdet mellem antal ansatte med og uden

tilskud

Reglen om, at der hos såvel private som offentlige ar‐

bejdsgivere skal være et rimeligt forhold mellem antallet af

ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud

samt personer i virksomhedspraktik og nytteindsats, foreslås

videreført i § 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

uden indholdsmæssige ændringer, men med enkelte præci‐

seringer.

Det foreslås således præciseret i loven, at der i opgørelsen

af personer med støtte/løntilskud også medregnes nyuddan‐

nede med handicap, som fremover ansættes med løntilskud

efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i er‐

hverv m.v. og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats

efter loven og efter integrationsloven.

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordi‐

nært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at

dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, såle‐

des at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært

ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstre‐

gistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme

til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen at antallet af perso‐

ner med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger

om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer

med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Da‐

tagrundlag (DFDG).

Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med del‐

tagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete ud‐

møntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidra‐

ge til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspej‐

ler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i

støttet beskæftigelse.

Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmønt‐

ning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens

beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger,

blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at væ‐

re muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomst‐

registeret fra den 1. januar 2020.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

107

2.13. Nytteindsats

2.13.1. Gældende ret

2.13.1.1. Målgruppen for nytteindsats

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats er målgruppen for nytteindsats dagpengemodtagere,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrati‐

onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Nytteindsats er på grund af sit særlige formål og indhold

primært tiltænkt ressourcestærke personer, der er i stand til

at arbejde eller tage uddannelse, men kan også efter en kon‐

kret vurdering gives til aktivitetsparate kontant- eller uddan‐

nelseshjælpsmodtagere. Det kan fx være tilfældet, hvis det

vurderes, at en aktivitetsparat person vil kunne have gavn af

en kombination af opkvalificering i en virksomhedspraktik

og udførelse af arbejde i form af nytteindsats.

Der er ikke - i modsætning til virksomhedspraktik - fastsat

regler om, at en person har ret til et tilbud om nytteindsats,

som pågældende selv har fundet, hvis det opfylder betingel‐

serne.

2.13.1.2. Formålet med nytteindsats

Efter den gældende lovs § 42 a består nytteindsats af udfø‐

relse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgive‐

re. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, som indførte nyt‐

teindsats, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 223, som

fremsat, side 21, skal nytteindsats skal have et indhold, som

giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor perso‐

nen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke sam‐

fundsnyttigt arbejde for sin ydelse.

For dagpengemodtagere kan nytteindsats alene gives som

rådighedsafprøvende tilbud til personer, der ikke medvirker

aktivt i beskæftigelsesindsatsen.

Nytteindsats følger i store træk reglerne for virksomheds‐

praktik men har et andet formål og en nærmere afgrænset

målgruppe. Hvor virksomhedspraktik skal opkvalificere og

forbedre den lediges muligheder for ordinært job eller afkla‐

re beskæftigelsesmål, skal nytteindsats holde den ledige ak‐

tiv og motivere personen til hurtigt at komme i gang med en

uddannelse eller et job eller bringe personen tættere på ud‐

dannelse eller job. Jobcenteret skal således have fokus på, at

ledige i nytteindsats på den ene side varetager samfundsnyt‐

tige opgaver og på den anden side fortsat er aktive uddan‐

nelses- eller jobsøgende.

2.13.1.3. Indholdet af nytteindsats

Efter gældende § 42 a, stk. 1, består opgaverne under nyt‐

teindsats af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos of‐

fentlige arbejdsgivere. Det fremgår af § 76, stk. 2, i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er udstedt i

medfør af § 50 i loven, at der ved offentlige arbejdsgivere

forstås:

– Kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.

– Statsinstitutioner.

–

Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og

lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af of‐

fentlige tilskud.

Der er tale om samme afgrænsning af begrebet offentlige

arbejdsgivere, som findes i reglerne for løntilskudsjob hos

offentlige arbejdsgivere. Det følger af afgrænsningen, at der

fx kan etableres nytteindsats på selvejende institutioner,

(selvejende daginstitutioner, plejehjem m.v.), som udfører

arbejde for kommuner, regioner eller staten efter driftsover‐

enskomst, hvis deres udgifter dækkes med mindst 50 pct. of‐

fentlige tilskud.

Det er udmøntet i den gældende § 76 i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats, at indholdet af opgaverne

skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsnin‐

gen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere. Dvs. arbej‐

det skal udgøre et supplement til det arbejde, der i forvejen

udføres hos arbejdsgiveren eller være inden for en arbejds‐

funktion der ikke udføres i forvejen.

Opgaverne under nytteindsats og organiseringen heraf kan

således være meget forskelligartede og også være forskelli‐

ge fra fx kommune til kommune. Der er mulighed for både

at etablere nytteindsats som enkeltpladser på offentlige virk‐

somheder, hvor den ledige går til hånde og gør nytte for sin

ydelse eller som projekter, hvor flere ledige arbejder sam‐

men i nytteindsats. Det er den enkelte offentlige arbejdsgi‐

ver, der definerer indholdet i tilbuddene under nytteindsats,

og opgaverne kan fx relatere sig til vedligeholdelse eller

renholdelse af kommunale institutioner og anlæg, grønne

områder eller andre udendørs arealer.

De regionale arbejdsmarkedsråd har efter de gældende

regler mulighed for at følge med og blive inddraget i anven‐

delsen og opfølgningen på nytteindsats. Det fremgår således

af § 31 i organiseringsloven, at de regionale arbejdsmar‐

kedsråd én gang årligt sammen med kommunerne skal drøf‐

te en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning

på anvendelse af nytteindsats.

2.13.1.3.1. Nytteindsats som servicearbejde for borgere

Det er udmøntet i § 77 i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, at for så vidt angår nytteindsats hos

kommunale arbejdsgivere vil opgaverne – ud over de opga‐

ver, som efter gældende regler kan udføres af kommunen –

også kunne bestå af servicearbejde for borgere. Betingelser‐

ne herfor er, at de pågældende borgere kan dokumentere, at

de ikke selv er i stand til at udføre det pågældende arbejde

på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger, og at der

er tale om arbejde, som ikke kan forventes at blive udført

som almindeligt lønnet arbejde. Med reglen tænkes fx på

hjælp til havearbejde e.l.

2.13.1.3.2. Nytteindsats i forhold til servicelovens § 83

Nytteindsats kan tillige finde sted inden for de opgaver,

der også udføres efter reglerne om personlig og praktisk

hjælp i servicelovens § 83. Der er dog visse begrænsninger

herfor.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

108

Af gældende § 77, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats fremgår det således, at en ydelse, som er

en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens §

83, ikke samtidig kan udføres som nytteindsats uden for reg‐

lerne om hjælp i servicelovens § 83.

Det indebærer, at nytteindsatsen ikke kan træde i stedet

for den hjælp som er omfattet af kommunens serviceniveau

for personlig og praktisk hjælp og madservice efter service‐

lovens § 83, men kan gives inden for regler om hjælp efter

servicelovens § 83. Det skyldes, at en kommune ikke skal

kunne beslutte at nedtrappe hjælpen efter servicelovens § 83

og dermed hjemmehjælpens udførelse af det pågældende ar‐

bejde og i stedet lade det udføre af personer i nytteindsats

uden for hjemmehjælpsordningen. Nytteindsatsen kan ikke

forventes udført som almindelig lønnet arbejde for borgeren.

Når nytteindsats finder sted som servicearbejde til borgere

eller som opgaver efter servicelovens § 83, følger princip‐

perne for afgrænsningen af målgruppen og opgavernes om‐

fang principperne i vejledning om afsætning af servicearbej‐

de fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ

nr. 9023 af 17. januar 2006).

2.13.1.3.3. Ikke mulighed for nytteindsats hvor man senest

har været ansat

Det er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen, at en person ik‐

ke kan få tilbud om nytteindsats hos den arbejdsgiver, hvor

personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen

har været med offentligt tilskud efter loven, fx et løntilskud‐

sjob.

Reglen har til formål at forhindre situationer, hvor en per‐

son får tilbud om nytteindsats hos samme arbejdsgiver og

måske i det samme job, som det personen lige er blevet af‐

skediget fra. Bestemmelsen medvirker dermed til, at der ik‐

ke sker misbrug af nytteindsatsordningen.

2.13.1.4. Varigheden af nytteindsats

Efter den gældende lovs § 44, stk. 4, kan et tilbud om nyt‐

teindsats have en varighed på op til 13 uger og kan ikke for‐

længes. Reglerne hindrer ikke, at der efter en konkret vurde‐

ring kan gives et nyt tilbud om nytteindsats. Hvis det sker på

samme virksomhed, kan det ikke være inden for samme ar‐

bejdsfunktion som det tidligere tilbud, da der i så fald i prak‐

sis vil være tale om en forlængelse af tilbuddet.

2.13.1.5. Forholdet til de generelle regler for lønmodtagere

Efter den gældende lovs § 43 er personer i nytteindsats ik‐

ke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i

henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst

m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgivningen og af lov om for‐

bud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

2.13.1.6. Ydelser

Efter den gældende lovs § 45 modtager personer, der del‐

tager i nytteindsats, under tilbuddet den ydelse, personen i

forvejen er berettiget til, dvs. dagpenge, kontanthjælp, ud‐

dannelseshjælp, eller integrationsydelse.

2.13.1.7. Forholdet til virksomhedens ansatte,

konkurrenceforvridning m.v.

Efter den gældende § 48 skal der ligesom for virksom‐

hedspraktik og løntilskud også for nytteindsats være et rime‐

ligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af

personer, der er i nytteindsats, virksomhedspraktik eller an‐

satte med løntilskud. Forud for etablering af nytteindsats

skal etableringen have været drøftet mellem virksomheden

og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant.

Med hjemmel i gældende § 50 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats er der fastsat nærmere regler om rimeligheds‐

kravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er bl.a. fastsat, at antallet af personer i virksomheds‐

praktik, nytteindsats og antallet af ansatte med løntilskud ef‐

ter lovens kapitel 12 maksimalt må udgøre

1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomhe‐

den har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og

2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes

alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der

skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og

personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der

er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en be‐

stemt arbejdsopgave.

Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet

af ordinært ansatte i de seneste 3 måneder før etableringen

af nytteindsatsen. I virksomheder, hvor antallet af ansatte er

skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsespe‐

rioden udvides fra 3 til 4 måneder.

Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at der forud for

etableringen af nytteindsatsen skal foreligge skriftlig tilken‐

degivelse fra arbejdsgiveren og en tillidsrepræsentant om,

hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt.

Der er videre fastsat regler om, at arbejdsgiveren som ud‐

gangspunkt afgrænses som en arbejdsplads med selvstæn‐

digt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det

centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mel‐

lem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en an‐

den afgrænsning.

2.13.1.7.1. Mulighed for dispensation fra rimelighedskravet

Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 48,

stk. 4, at for personer i nytteindsats kan det regionale ar‐

bejdsmarkedsråd dispensere fra rimelighedskravet efter an‐

søgning fra kommunen. Efter § 75, stk. 4, 2. pkt., i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder dispensati‐

onsmuligheden dog ikke for opgaver, der omfatter visiterede

ydelser efter lov om social service.

Dispensationsmuligheden hænger sammen med formålet

med nytteindsats, der som nævnt er, at den ledige indgår i et

arbejdsfællesskab og udfører et stykke samfundsnyttigt ar‐

bejde for deres ydelse. Der vil kunne være situationer, hvor

dette formål ikke harmonerer med formålet med rimelig‐

hedskravet, som bl.a. er at sikre, at ledige primært arbejder

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

109

sammen med ordinært ansatte, og der er derfor etableret en

mulighed for at jobcenteret kan ansøge om dispensation.

Det regionale arbejdsmarkedsråds opgaver ved dispensa‐

tion fra rimelighedskravet for nytteindsats er nærmere ud‐

møntet i § 12 i bekendtgørelse om organisering og under‐

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (bekendtgørelse nr.

1006 af 30. august 2015). Det fremgår heraf bl.a., at det af

dispensationsansøgningen skal fremgå, hvilke opgaver og

hvilke arbejdspladser der er omfattet af ansøgningen, og

hvor mange personer der i forvejen er i tilbud om virksom‐

hedspraktik, nytteindsats og løntilskudsjob på de berørte ar‐

bejdspladser. Det fremgår ligeledes, at tillidsrepræsentanten

eller hvis en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant

på de af ansøgningen berørte arbejdspladser er blevet hørt

samt resultatet af høringen. Det skal også fremgå, hvordan

jobcenteret har forholdt sig til reglerne om konkurrencefor‐

vridning.

Det fremgår videre, at jobcenteret i ansøgningen skal do‐

kumentere, at arbejdet på arbejdspladsen fortsat vil have et

indhold, som giver den enkelte person, der deltager i nytte‐

indsats, mulighed for en beskæftigelse for sin ydelse, hvor

personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et arbejde,

der gør nytte. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan træffe

afgørelse om dispensation med virkning for en periode på

mellem 1 og 2 år.

Det regionale arbejdsmarkedsråd er beslutningsdygtigt i

disse spørgsmål, når formanden og mindst halvdelen af de

udpegede medlemmer er til stede. Afgørelse om dispensa‐

tion træffes ved enstemmighed.

Ifølge den gældende § 31 i organiseringsloven skal kom‐

munen løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd

om anvendelsen af nytteindsats, virksomhedspraktik og an‐

sættelse med løntilskud. Underretningen sker via det lands‐

dækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommu‐

nen skal løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd

oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats

og pladser med løntilskud.

2.13.1.7.2. Konkurrenceforvridning

Efter den gældende § 48 må etablering af nytteindsats ik‐

ke være konkurrenceforvridende. Der findes forskellige reg‐

ler, som understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvrid‐

ning i forbindelse med nytteindsats, ligesom de understøtter,

at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte:

– Nytteindsats har en begrænset varighed, jf. ovenfor.

– Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der

må være i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntil‐

skud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.

– Tillidsrepræsentanter inddrages ved etablering af nytte‐

indsats og ved vurdering af rimelighedskravet, jf. oven‐

for.

– Det er ikke muligt at få nytteindsats det sted, hvor man

senest har været ansat, jf. ovenfor. Kommunen skal un‐

derrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om an‐

vendelsen af nytteindsats. Herunder skal kommunerne

løbende sende RAR’erne oversigter over pladser i nytte‐

indsats. Dette fremgår af § 31 i organiseringsloven. Sty‐

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret

et kvartalsvist oversigtssystem (KLV), som understøtter

rådenes mulighed for at følge med i den enkelte kommu‐

nes anvendelse af nytteindsats, virksomhedspraktik og

løntilskud. Hvis fx en faglig organisation har mistanke

om, at der sker fortrængning af ordinært ansatte, er der

mulighed for at tage sagen op i det regionale beskæfti‐

gelsesråd.

– Der er mulighed for at klage over et tilbud om nytteind‐

sats, hvis man mener, det ikke lever op til reglerne. Hvis

kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud, sendes

klagen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Desuden er det udmøntet i § 78 i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats, at for offentlige arbejdsgivere,

som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår

forsørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der

ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens

forordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om an‐

vendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støt‐

te, EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1-8.

I det omfang, at nytteindsats består af servicearbejde for

borgere, jf. ovennævnte afsnit 2.13.1.3.1., skal det ved vur‐

deringen af spørgsmålet om konkurrenceforvridning indgå,

om der er tale om arbejde, der ikke kan forventes at blive

udført som almindeligt lønnet arbejde for borgeren. Dette

fremgår af § 77 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats.

2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Nytteindsats og virksomhedspraktik er to meget forskelli‐

ge tilbud med forskellige formål og målgrupper. Det vurde‐

res derfor hensigtsmæssigt, at nytteindsats ikke længere skal

fremgå af kapitlet om virksomhedspraktik, men i stedet flyt‐

tes til et selvstændigt kapitel i loven. Dette vil gøre både

reglerne om nytteindsats og reglerne om virksomhedspraktik

lettere at overskue.

Det foreslås derfor, at reglerne om nytteindsats viderefø‐

res i et selvstændigt kapitel (kapitel 13) i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats.

For så vidt angår formålet med nytteindsats foreslås der i

lovens § 83, stk. 1, tilføjet en sproglig præcisering af, at ar‐

bejdet under nytteindsats skal have et indhold, som giver

den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og

udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse. Dette svarer

til bemærkningerne fra lovforslaget, der indførte nytteind‐

sats, jf. afsnit 2.13.1.2 ovenfor.

Svarende til den gældende formulering i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det tydeliggjort

ved en indsættelse i selve lovteksten i § 83, stk. 3, at indhol‐

det af opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau

for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejds‐

givere.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

110

Det påtænkes ligesom i dag udmøntet i bekendtgørelse, at

opgaverne tillige vil kunne bestå af serviceopgaver til borge‐

re, der på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger ikke

selv er i stand til at udføre arbejdet, og som ikke kan forven‐

tes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Det påtænkes ligeledes svarende til i dag udmøntet, at en

ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter ser‐

vicelovens § 83 (personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet

samt madservice) ikke samtidig kan udføres som nytteind‐

sats uden for reglerne om hjælp i servicelovens § 83.

Principperne fra vejledning om afsætning af servicearbej‐

de fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ

nr. 9023 af 17. januar 2006) påtænkes stadig at skulle gælde,

når nytteindsats finder sted som servicearbejde til borgere

eller som opgaver efter servicelovens § 83.

Ligeledes påtænkes det udmøntet som i dag, at en person

ikke kan få tilbud om nytteindsats hos den arbejdsgiver,

hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansæt‐

telsen har været med offentligt tilskud efter loven, fx et løn‐

tilskudsjob.

2.13.2.1. Forholdet til virksomhedens ansatte,

konkurrenceforvridning m.v.

Reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem

antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som en‐

ten er i nytteindsats, virksomhedspraktik eller ansat med

løntilskud, foreslås videreført i § 87 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats. Der er tale om en videreførelse af de

gældende regler om forholdet mellem antal ansatte med og

uden tilskud med sproglige justeringer.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at der skal ske en automatisering af opgørelsen af ordi‐

nært ansatte på baggrund af data fra indkomstregistret, og at

dette også vil påvirke opgørelsen af rimelighedskravet, såle‐

des at der fremover vil skulle trækkes data over alle ordinært

ansatte. Digitaliseringen på baggrund af data fra indkomstre‐

gistret vil således betyde, at alle ordinært ansatte vil komme

til at tælle med i opgørelsen. Opgørelsen af antallet af perso‐

ner med støtte/løntilskud vil skulle baseres på oplysninger

om personer i virksomhedspraktik, nytteindsats og personer

med offentligt løntilskud via oplysninger fra Det fælles Da‐

tagrundlag (DFDG).

Som led i aftalen er der nedsat en arbejdsgruppe med del‐

tagelse af FH, DA og KL, der skal drøfte den konkrete ud‐

møntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal bidra‐

ge til at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspej‐

ler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i

støttet beskæftigelse.

Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmønt‐

ning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens

beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger,

blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det forventes at væ‐

re muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomst‐

registeret fra den 1. januar 2020.

2.14. Vejledning og opkvalificering

2.14.1. Gældende ret

2.14.1.1. Ordinære uddannelser

Tilbud om vejledning og opkvalificering består af hen‐

holdsvis ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkva‐

lificering. Reglerne fremgår af § 32 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats. Under deltagelse i tilbud om vejledning

og opkvalificering får personen den ydelse, som personen i

øvrigt er berettiget til fx dagpenge eller kontanthjælp, og der

kan bevilges hjælpemidler og befordringsgodtgørelse efter

reglerne herom. Se bemærkninger til afsnit 2.27.2.

Ordinære uddannelser er omfattet af den gældende § 32,

stk. 1, nr. 1, og er uddannelser, der har hjemmel i lov, som

udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæf‐

tigelse på arbejdsmarkedet. At uddannelserne skal være

umiddelbart rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet

betyder, at de skal give kompetencer, som kan bruges på ar‐

bejdsmarkedet. De skal have et indhold, som arbejdsgivere

vil kunne gøre brug af på virksomheder.

Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

fastsat, hvilke love der er omfattet:

– Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for‐

bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

m.m. og de med hjemmel i denne lov udfærdigede be‐

kendtgørelser. Det er en betingelse, at uddannelserne

umiddelbart er rettet mod arbejdsmarkedet, som senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar

2017.

– Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1128

af 13. oktober 2017,

– Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstituti‐

oner under Uddannelses- og Forskningsministeriet som

senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 732 af 14.

juni 2016.

– Lov om universiteter som senest bekendtgjort ved lovbe‐

kendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018.

Som eksempler på uddannelser, der har hjemmel i lovgiv‐

ning, kan på Undervisningsministeriets område nævnes

AMU-kurser, erhvervsuddannelser, herunder erhvervsud‐

dannelserne til hhv. social- og sundhedshjælper og social-

og sundhedsassistent, korte, mellemlange og lange videregå‐

ende uddannelser.

Hertil kommer nogle love, hvor det fraviges, at uddannel‐

sen, som loven vedrører, umiddelbart skal være rettet mod

beskæftigelse på arbejdsmarkedet, men hvor det alligevel

anses som ordinær uddannelse. Det drejer sig om følgende

love:

– Lov om de gymnasiale uddannelser som senest bekendt‐

gjort ved lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017.

– Lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse

med erhvervsuddannelse (eux) m.v. som senest bekendt‐

gjort ved lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018.

– Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddan‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

111

–

nelse, i uddannelsen til HF-eksamen og i uddannelsen til

almen studentereksamen (avu-loven) som senest be‐

kendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts

2018.

Lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessy‐

stemet) for voksne (VFV-loven) som senest bekendtgjort

ved lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017.

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblin‐

deundervisning for voksne (FVU) som senest bekendt‐

gjort ved lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017.

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan‐

nelse) m.v. (ÅU-loven) som senest bekendtgjort ved lov‐

bekendtgørelse nr. 814 af 21. juni 2018.

Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) som se‐

nest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 697 af 8. ju‐

ni 2018.

haver eller rydder sne for nogle af kommunens svagere bor‐

gere, tilbud i et kommunalt projekt, hvor formålet kan være

at afklare personens kompetencer og lægge en plan for,

hvorledes personen kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det

kan også være projekter, hvor personen er beskæftiget med

produktion på kommunens værksteder til brug for kommu‐

nen selv eller andre kommuner, fx projekter, hvor ledige

fremstiller produkter eller laver lettere paknings- og monta‐

geopgaver til private virksomheder.

Under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan der ind‐

gå praktikperioder, som sammenlagt kan have en varighed

på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst

have en varighed på 1 måned, jf. § 32, stk. 4. Derimod kan

der ikke indgå egentlige praktikperioder i særligt tilrettelag‐

te projekter. Der er således ikke mulighed for, at der i et så‐

dant tilbud kan indgå egentlige praktikforløb, hvor borgeren

kommer ud på en virksomhed og tager del i produktionen.

Særligt tilrettelagte projekter er primært kommunale be‐

skæftigelsesprojekter, hvor der er mulighed for, at der kan

foregå produktion og afsætning, forudsat at det ikke er kon‐

kurrenceforvridende, jf. § 33. Der kan i særligt tilrettelagte

projekter indgå virksomhedsbesøg, hvor borgeren fx ser ar‐

bejdsforholdene, og hvordan arbejdet på virksomheden fore‐

går. Det er muligt at kombinere tilbud om vejledning og op‐

kvalificering med tilbud om virksomhedspraktik efter de

regler, der gælder for virksomhedspraktik, eller med andre

tilbud.

Indsats i form af eksempelvis motion, kostvejledning, fy‐

sioterapi, samtaler hos psykolog, der i almindelighed ikke

betragtes som beskæftigelsesrettede, kan i visse situationer

gives som en del af særligt tilrettelagte projekter eller ud‐

dannelsesforløb, som kurser eller som korte vejlednings- og

afklaringsforløb.

Det er en forudsætning for at kunne give disse tilbud, at

kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering af den

enkelte person vurderer, at tilbuddet vil være netop dét, der

skal til for at bringe personen tættere på job, ved fx at udvik‐

le sociale kompetencer og dermed opkvalificere sig til ar‐

bejdsmarkedet, jf. § 32, stk. 3. Tilbud om fx samtaler hos

psykolog eller misbrugsbehandling af et begrænset omfang

skal almindeligvis kunne gives i sammenhæng med anden

indsats, men det skal også kunne gives som enkeltstående

tilbud.

Indsatser, der alene har helbredsmæssige formål eller soci‐

ale formål, kan ikke gives i beskæftigelsesindsatsen. Disse

typer indsatser hører traditionelt til i enten social- eller sund‐

hedsregi. Da der ofte vil være et vist overlap mellem formå‐

lene for en konkret indsats, bevilges støtte til en borger altid

efter en konkret og individuel vurdering.

Der er på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om bl.a.

hvilke uddannelser, der anses for ordinær uddannelse, tilbud

om vejledning og opkvalificering i udlandet for dagpenge‐

modtagere, hvornår der kan gives tilbud om danskundervis‐

ning til personer med manglende danskkundskaber og job‐

søgningskurser til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

2.14.1.2. Øvrig vejledning og opkvalificering

Øvrig vejledning og opkvalificering er uddannelser og

kurser, der ikke er omfattet af ordinær uddannelse. Disse er

omfattet af den gældende § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats og består af uddannelser og kurser,

herunder danskundervisning (danskundervisning kan også

være ordinær uddannelse, hvis det er udbudt i henhold til en

af de love, der er nævnt under afsnit 2.14.1.1.) og korte vej‐

lednings- og afklaringsforløb, der ikke kan indeholdes i de‐

finitionen af ordinær uddannelse. Korte vejlednings- og af‐

klaringsforløb dækker over meget korte forløb, hvor sigtet

er at vejlede og afklare deltagernes muligheder på arbejds‐

markedet.

Som eksempler på uddannelser, der ikke er ordinær ud‐

dannelse, kan nævnes uddannelser og kurser, som ikke har

hjemmel i lov, fx private kurser, eller som ikke generelt ud‐

bydes til alle, fordi de er målrettet til personer, der er ledige,

fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne

benyttes som tilbud til ledige med henblik på fastlæggelse af

jobmål.

Som et andet eksempel kan nævnes ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov (STU). Denne uddannelse er til‐

passet personer med særlige behov.

Brobygningsforløb til uddannelse kan gives som tilbud

om vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmod‐

tagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte‐

grationsprogrammet med henblik på at gøre de unge klar til

at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetence‐

givende uddannelse på ordinære vilkår.

Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb dæk‐

ker over tilbud, som er særligt etableret til ledige. Uddannel‐

sesforløb, der er tilpasset personer med særlige behov eller

vanskeligheder, er ikke rettet generelt mod alle borgere,

hvorfor de ikke falder ind under betingelsen om, at der skal

være tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udby‐

des generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigel‐

se på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse).

Som eksempler på forløb, der er oprettet af kommunerne,

kan nævnes jobsøgningskurser, tilbud, hvor personen ordner

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

112

samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro‐

grammet i målgruppen.

2.14.1.3. Formål

Formålet med tilbud om vejledning og opkvalificeringer

er efter den gældende § 32, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats kompetenceudvikling af faglige, sproglige

og/eller sociale kompetencer med henblik på opkvalificering

til arbejdsmarkedet for at få job eller opkvalificering til at

kunne påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ud‐

dannelse.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet i målgruppen

gives tilbud om vejledning og opkvalificering som led i en

uddannelsesrettet indsats, for at personen kan påbegynde og

gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende ud‐

dannelse på ordinære vilkår.

2.14.1.4. Målgrupper

Efter gældende regler kan personer, der er omfattet af

målgrupperne i den gældende § 2 i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats, få tilbud om vejledning og opkvalificering.

Det gælder dog ikke nyuddannede personer med handicap,

der er i målgruppen for tilbud om løntilskud til nyuddannede

med handicap.

Derudover gælder, at ledige fleksjobvisiterede og førtids‐

pensionister ikke kan få tilbud om ordinær uddannelse efter

den gældende § 32, stk. 1, nr. 1, men alene tilbud om øvrig

vejledning og opkvalificering efter den gældende § 32, stk.

1, nr. 2.

2.14.1.5. Varighedsbegrænsning

For dagpengemodtagere, bortset fra ufaglærte dagpenge‐

modtagere under 30 år, gælder efter den gældende § 34 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats en varighedsbegrænsning

inden for de første 6 måneders ledighed. De kan alene få til‐

bud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger in‐

den for de første 6 måneders ledighed. Varighedsbegræns‐

ningen gælder ikke, hvis tilbuddet består af danskundervis‐

ning. Indgår danskundervisning som en betydelig del af til‐

buddet, kan den samlede varighed af tilbuddet være op til i

alt 26 uger. Tilbud, som består af korte vejlednings- og af‐

klaringsforløb efter den gældende § 32, stk. 1, nr. 2, med‐

regnes ikke i de 6 uger, hvis tilbuddet har en varighed på op

til 2 uger. Varighedsbegrænsningen på op til i alt 6 uger

gælder også for personer, der er ledig selvforsørgende, jf.

den gældende § 2, nr. 10, og for denne gruppe er det ikke

alene inden for de første 6 måneders ledighed, at varigheds‐

begrænsningen gælder, men derimod hele den periode, hvor

personen er ledig selvforsørgende, jf. den gældende § 75 a,

stk. 4. For nærmere om ledig selvforsørgende henvises til

afsnit 2.3.2.

2.14.1.6. Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser

Efter den gældende § 32 a i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats har dagpengemodtagere, kontanthjælps- og ud‐

dannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodta‐

gere uden for integrationsprogrammet i målgrupperne ret til

et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test

har vist, at de har behov herfor. Testen kan foregå parallelt

med den øvrige aktive indsats. Der skal være tale om tilbud

om forberedende voksenundervisning. Et kursus kan bestå

af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-,

skrive-, og regnekursus i form af et forberedende voksenun‐

dervisningstrin (FVU).

De nærmere regler om afholdelse af læse-, skrive- og reg‐

netest er med hjemmel i lovens § 21, stk. 2, fastsat i be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret skal tilbyde en test til job- og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet i målgrupperne, hvis de ik‐

ke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Uddannelses-og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodta‐

gere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrati‐

onsprogrammet i målgrupperne, som ikke har en ungdoms‐

uddannelse, skal altid læse-, skrive-, og regnetestes senest

en måned efter henvendelse til kommunen om hjælp. Testre‐

sultater, igangsat undervisning og gennemførte prøver skal

for uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet i målgruppen fremgå af

uddannelsespålægget.

Jobcenteret skal tilbyde en test til dagpengemodtagere,

som er fyldt 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddan‐

nelse, og som efterspørger et læse-, skrive-, regne- eller ord‐

blindekursus. Dagpengemodtagere under 25 år, som ikke

har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om

de har svært ved at læse, skrive og regne.

Tilbud om læse-, skrive-, og regne- eller ordblindekurser

medregnes ikke i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6

uger, der gælder for tilbud om vejledning og opkvalificering

til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden.

2.14.1.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer

Efter den gældende § 32 a i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats har job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodta‐

gere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for inte‐

grationsprogrammet og dagpengemodtagere, der er fyldt 30

år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, ret til at

få tilbud om en realkompetencevurdering. Det skyldes, at

mange kan have års erhvervserfaring og være i besiddelse af

en række relevante kompetencer, som er anvendelige og re‐

levante i forskellige jobs. Disse kompetencer er ofte ufor‐

melle og kan være vanskelige at få synliggjort eller italesat

for personen selv.

Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddan‐

nelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen

voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), er‐

hvervsuddannelse for voksne (EUV) eller videregående vok‐

senuddannelsesområdet (VVU). Der skal være tale om ud‐

dannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og

som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmar‐

kedet.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

113

En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en

persons kompetencer fx kan bruges i forhold til et bestemt

job, en bestemt branche eller en bestemt uddannelse.

Formålet med realkompetencevurderinger er at få synlig‐

gjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikatio‐

ner, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke

jobmulighederne eller at få afkortet uddannelse gennem en

formel anerkendelse af det, personen allerede kan og ved i

forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.

Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig

bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse af kom‐

petencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddan‐

nelsesstedet, der udsteder kompetencebeviser efter endt

kompetencevurdering, og modtageren af realkompetencebe‐

viset skal selv sikre, at cv-oplysningerne ajourføres. En real‐

kompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag

op til ti skoledage.

2.14.1.8. Konkurrenceforvridning

Efter den gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats må produktion og afsætning af produkter i forbindel‐

se med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb

ikke være konkurrenceforvridende.

Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til efter inddra‐

gelse af de kommunale organisationer at fastlægge vejleden‐

de retningslinjer på området bl.a. vedrørende priskalkulation

for produktion og afsætning.

Om prisfastsættelse i forbindelse med kommunernes pro‐

jekter er der udstedt vejledning om afsætning af produktion i

forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter

for ledige (kalkulationsvejledningen), vejledning om afsæt‐

ning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til

private borgere og skrivelse om in house-produktion i for‐

bindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiverings‐

projekter.

2.14.1.9. Studie- og erhvervskompetencegivende

uddannelser som tilbud

Udgangspunktet for indsatsen for unge under 30 år er, at

de skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan der‐

for som hovedregel ikke gives tilbud om en studie- eller er‐

hvervskompetencegivende uddannelse til unge, der modta‐

ger dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogram‐

met i målgrupperne.

Dog er det muligt efter den gældende § 37 i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats at give tilbud om studie- eller er‐

hvervskompetencegivende uddannelse til unge under 30 år,

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og

som har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse på or‐

dinære støttevilkår. Bestemmelsen omfatter personer, der

enten

– har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,

– er dagpengemodtager, som er fyldt 25 år, og som efter

afslutning af ret og pligttilbud har haft 6 måneders ledig‐

hed, eller

–

er uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelseshjælps‐

modtager eller uddannelses- eller aktivitetsparat integra‐

tionsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet,

som er fyldt 25 år og har opbrugt retten til SU til videre‐

gående uddannelse.

Disse personer kan få tilbud om uddannelse på deres hidti‐

dige ydelse. Gives tilbud om en erhvervskompetencegiven‐

de uddannelse, skal den kvalificere til arbejde inden for om‐

råder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke væ‐

re tale om en uddannelse af længere varighed end en profes‐

sionsbacheloruddannelse, jf. den gældende § 37, stk. 3. Det

kan fx være pædagog, lærer eller sygeplejerske.

Efter den gældende § 85, stk. 2, har unge dagpengemodta‐

gere under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på

baggrund af et uddannelsespålæg efter den gældende § 21 b,

ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft

26 ugers sammenlagt ledighed.

Bestemmelsen betyder, at de unge dagpengemodtagere

har mulighed for at kunne tage en del af den studie- eller er‐

hvervskompetencegivende uddannelse, som de er påbegyndt

på baggrund af et uddannelsespålæg, på deres hidtidige

ydelse, jf. den gældende § 38 om, at dagpengemodtagere

under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager

dagpenge.

Muligheden gælder fra det tidspunkt, hvor de påbegynder

uddannelsen, og indtil de har haft 26 ugers sammenlagt le‐

dighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannel‐

sen for den unge være SU, elevløn eller lignende.

Med hjemmel i den gældende § 25 er det i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at disse unge er

fritaget for rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., fordi sigtet er, at de skal gennemføre

den studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse,

som de er påbegyndt efter uddannelsespålægget.

Der er endvidere med hjemmel i den gældende § 4 fastsat

bekendtgørelsesregler om, hvordan sammenlagt ledighed

opgøres for dagpengemodtagere.

2.14.1.10. Særlige uddannelsespuljer

2.14.1.10.1. Puljen til uddannelsesløft

For at sikre styrkede muligheder for et uddannelsesløft fra

ufaglært til faglært eller sporskifte for dagpengemodtagere

med størst behov, er der i forbindelse med beskæftigelsesre‐

formen etableret en pulje, jf. den gældende § 33 a i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, så dagpengemodtagere med

størst behov får mulighed for et uddannelsesløft. Puljen gi‐

ver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år

og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddan‐

nelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten

af ledighedsperioden.

En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har

en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel‐

se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles

med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses

for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

114

eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni‐

veau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger,

en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet,

hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence

de seneste 5 år.

Varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejled‐

ning og opkvalificering i den første del af en ledighedsperio‐

de gælder ikke for erhvervsuddannelser, som tilbydes i regi

af puljen.

Et uddannelsesløft i form af et tilbud om en erhvervsud‐

dannelse skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse

inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gi‐

ves ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forud‐

sætninger med henblik på, at personen er motiveret for ud‐

dannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis

selvforsørgelse. Derimod stilles der ikke krav om, at tilbud‐

det om erhvervsuddannelse er den hurtigste vej til varig be‐

skæftigelse for den enkelte, idet formålet med uddannelsen

er at styrke den enkeltes muligheder for en stabil og varig

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dag‐

pengeperioden på to år. Dermed vil der kunne være tale om

erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i

den nye erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddan‐

nelser med eller uden grundforløbets 2. del og med praktik‐

forløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skole‐

praktik, i erhvervsuddannelsen for voksne.

En dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft,

er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder

dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at

stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v.

Under uddannelsen modtager dagpengemodtageren dag‐

penge med en særlig dagpengesats efter regler i lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler kan personens

dagpenge under uddannelsesløftet højst udgøre 80 procent

af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede, dog højst personens individuelle sats.

Dagpengemodtagere, der opnår lavere dagpengesats end

hidtil, har mulighed for lån efter lov om arbejdsløshedsfor‐

sikring m.v.

Det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren

beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes. Et uddan‐

nelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan

dermed alene gives efter aftale mellem jobcenteret og dag‐

pengemodtageren, jf. den gældende § 84.

Med hjemmel i lovens § 33 a, stk. 6, er der fastsat be‐

kendtgørelsesregler om, at der skal gives tilbud om en er‐

hvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren reelt har mu‐

lighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gi‐

ves tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodta‐

geren skal i praktikforløb, skal der på uddannelsen også væ‐

re mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skoleprak‐

tik.

Derudover er der fastsat nærmere regler om udbetaling,

administration, regnskab og revision m.v. for puljen til ud‐

dannelsesløft.

I overensstemmelse med gældende regler kan der ydes be‐

fordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler til en dag‐

pengemodtager, som deltager i et uddannelsesløft i form af

tilbud om en erhvervsuddannelse, idet der er tale om et til‐

bud om vejledning og opkvalificering. Se bemærkninger til

afsnit 2.27.2.

I forbindelse med Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvali‐

ficeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (Tre‐

partsaftalen) fra august 2016 er der udarbejdet en landsdæk‐

kende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stil‐

lingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen

er udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancens op‐

lysninger. For at sikre, at det bliver mere attraktivt at deltage

i et tilbud om uddannelsesløft, som fremgår af ovennævnte

liste, kan en dagpengemodtager bevare sin individuelle dag‐

pengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et sådant

tilbud i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31.

december 2019.

Derudover er der med Trepartsaftalen etableret et forsøg

med et mere fleksibelt uddannelsesløft. Dagpengemodtagere

med en forældet uddannelse, som tidligere har gennemført

et trin 1 eller 2 i en erhvervsuddannelse, kan som forsøg in‐

den for dagpengeperioden gennemføre et trin 2 eller 3 inden

for samme erhvervsuddannelse, uanset om uddannelsen har

været anvendt i de seneste 5 år. Det er en betingelse, at det

trin, som personen tidligere har gennemført, er færdiggjort

mindst 18 måneder før, at personen får tilbud om det næste

trin. Tilsvarende betingelser gælder for trindelte uddannel‐

ser, som pr. 1. januar 2017 eller senere ændres til enkeltvise

uddannelser. Derudover kan dagpengemodtagere uden rele‐

vant erhvervserfaring eller relevant uddannelse, som er om‐

fattet af den gældende § 33 a, og som ikke kan få merit i for‐

hold til en erhvervsuddannelse, tage trin 1 i en erhvervsud‐

dannelse, hvis dette kan gennemføres inden for dagpengepe‐

rioden.

Dog er det muligt inden for forsøget at få bevilliget 4/5 af

en erhvervsuddannelse i dagpengeperioden, såfremt den le‐

dige erklærer sig villig til at færdiggøre resten af uddannel‐

sen på ordinære vilkår. Det betyder i de tilfælde, at kravet

om, at fx tilbud om trin 1 i en erhvervsuddannelse skal kun‐

ne gennemføres inden for dagpengeperioden, fraviges. For‐

søget løber til udgangen af 2019.

Det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren

beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes. Et uddan‐

nelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan

dermed alene gives efter aftale mellem jobcenteret og dag‐

pengemodtageren, jf. gældende lov § 84, stk. 1.

Der er på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler

om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for

puljen til uddannelsesløft.

Under deltagelse i tilbud om uddannelsesløft kan der ydes

tilskud til hjælpemidler efter det gældende kapitel 14 og be‐

fordringsgodtgørelse efter det gældende kapitel 15.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

115

2.14.1.10.2. Regional uddannelsespulje

For at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan

få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb – specifikt inden

for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de

næste 6 måneder, er der afsat en regional uddannelsespulje.

Den regionale uddannelsespulje fremgår af den gældende §

33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejled‐

ning og opkvalificering i den første ledighedsperiode gælder

ikke for uddannelsesforløb, som tilbydes i regi af puljen.

Tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden

for puljen skal fremgå af en regional positivliste.

De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesmi‐

nisteriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med

udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante

opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmar‐

kedets parter på regionalt niveau samt fx relevante uddan‐

nelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og branche‐

organisationer. De regionale positivlister skal drøftes og

godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.

De regionale positivlister er oversigter, som består af kon‐

krete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder,

hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måne‐

der. Det kan både være offentlige og private kurser, fx et

offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan

omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde

mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Der er med hjemmel i lovens § 110, stk. 2, fastsat nærme‐

re regler om udbetaling, administration, regnskab og revi‐

sion m.v. for puljen.

Under deltagelse i tilbud under den regionale uddannel‐

sespulje kan der ydes tilskud til hjælpemidler efter det gæl‐

dende kapitel 14 og befordringsgodtgørelse efter det gæl‐

dende kapitel 15 idet der er tale om et tilbud om vejledning

og opkvalificering.

2.14.2.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Reglerne om vejledning og opkvalificering i form af ordi‐

nær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering fore‐

slås videreført i §§ 90 og 91 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats.

Det vil sige, at tilbud om vejledning og opkvalificering

fortsat kan være

– uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes gene‐

relt, og som umiddelbart er rettet mod job (ordinær ud‐

dannelse), og

– uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af forslaget

til § 90 (ordinær uddannelse), særligt tilrettelagte projek‐

ter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder

praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en for‐

enklet beskæftigelsesindsats, at alle målgrupper omfattet af

lovforslagets § 6 kan få tilbud om vejledning og opkvalifice‐

ring.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse får

mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse. Dermed

udvides mulighederne for uddannelsestilbud til fleksjobvisi‐

terede, der modtager ledighedsydelse, mens reglerne for før‐

tidspensionister videreføres uændret.

Det foreslås at fjerne varighedsbegrænsningen på 6 uger

for vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og

ledige selvforsørgende. Varighedsbegrænsningen gælder ik‐

ke andre målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats. Dermed vil det være op til jobcenteret, under hensyn til

formålet med tilbuddet at vurdere, hvilket tilbud der skal gi‐

ves til personer i målgruppen herunder varigheden af tilbud‐

det.

Det foreslås i § 93 i overensstemmelse med aftalen om en

forenklet beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af mål‐

gruppen i lovforslagets § 6, bortset fra personer i fleksjob el‐

ler som modtager tilskud til selvstændig virksomhed, har ret

til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test

har vist behov for et sådant kursus. Jobcenteret iværksætter

en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke

er behov herfor. Tid og sted for testen aftales med jobcente‐

ret. De nærmere regler om test vil blive fastsat på bekendt‐

gørelsesniveau, ligesom det er tilfældet i de gældende regler.

Ændringen gælder dog ikke uddannelseshjælps- og over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i

målgruppen og dagpengemodtagere med et uddannelsespå‐

læg, hvis de ikke har en ungdomsuddannelse. Disse grupper

skal fortsat testes inden for en måned som led i visitationen.

Dog foreslås det, at der på bekendtgørelsesniveau fastsæt‐

tes regler om, at dagpengemodtagere under 25 år uden en

ungdomsuddannelse, ligesom uddannelseshjælps- og over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet

uden en ungdomsuddannelse i målgruppen, skal testes inden

for 1 måned.

Har testen vist behov for et læse-, skrive-, regne- eller ord‐

blindekursus, skal personen have tilbud om et kursus. Et læ‐

se-, skrive-, regne- eller ordblindekursus gives som et tilbud

om vejledning og opkvalificering, mens en test er en be‐

skæftigelsesfremmende aktivitet, som jobcenteret indkalder

til. Forslaget betyder, at fx sygedagpengemodtagere får ret

til læse-, skrive-, regnekursus eller ordblindekursus, hvis en

test har vist behov.

Forslaget forenkler reglerne, så de bliver lettere for job‐

centrene at administrere, forstå og forklare. Det skyldes, at

alle får ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus,

hvis en test viser behov herfor. Samtidig bliver reglerne for,

hvornår en test skal tages, ens på tværs af målgrupper.

Det foreslås videreført i § 93, stk. 2, at de gældende regler

om ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer for job- og

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet

og dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år uden en erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse videreføres.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

116

Det foreslås videreført i § 94, at produktion og afsætning

af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter

eller uddannelsesforløb ikke må være konkurrenceforvriden‐

de.

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen om en for‐

enklet beskæftigelsesindsats i § 95, at undtagelsesbestem‐

melsen om mulighed for at give tilbud om studie- eller er‐

hvervskompetencegivende uddannelse til dagpengemodta‐

gere, uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, harmoniseres, så tilbud‐

det kan gives til ledige under 30 år uden erhvervskompeten‐

cegivende uddannelse, hvis de har forsørgerpligt overfor

hjemmeboende børn eller har opbrugt retten til SU til vide‐

regående uddannelse.

Forslaget medvirker til, at kriterierne for, hvornår jobcen‐

teret undtagelsesvist kan give tilbud om en studie- eller er‐

hvervskompetencegivende uddannelse til personer under 30

år, bliver mere ens.

Forslaget betyder, at muligheden for at give studie- og er‐

hvervskompetencegivende uddannelse til dagpengemodta‐

gere under 30 år og uddannelseshjælpsmodtagere under 25

år, som har opbrugt deres ret til SU til videregående uddan‐

nelse udvides. Mulighederne begrænses derimod for dag‐

pengemodtagere mellem 25 og 30 år, som har længevarende

ledighed, såfremt de ikke opfylder kravet om enten at have

opbrugt retten til SU til en videregående uddannelse eller

har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Det foreslås i § 95, stk. 3, at jobcenteret ved afgørelse af,

om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse

skal gives, skal vurdere, om uddannelsen kvalificerer til ar‐

bejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Der må ikke være tale om en uddannelse, der med hensyn til

niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en

kandidatuddannelse.

Dermed vil der kunne gives tilbud om uddannelse op til

kandidatniveauuddannelse til de målgrupper, som er omfat‐

tet af bestemmelsen. Bestemmelsen rummer ikke mulighed

for at give tilbud om en kandidatuddannelse. Forslaget bety‐

der, at unge, der vil uddanne sig, skal gøre dette på ordinære

vilkår, og det er kun undtagelsesvist, at jobcenteret kan give

tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannel‐

ser til personer under 30 år.

Det foreslås videreført i § 95, stk. 4, at unge dagpenge‐

modtagere under 25 år, som påbegynder en studie- eller er‐

hvervskompetencegivende uddannelse på baggrund af et ud‐

dannelsespålæg, har ret til at få uddannelsen som tilbud, ind‐

til den unge har haft 6 måneders ledighed.

Det foreslås videreført i § 96, at dagpengemodtagere, som

er fyldt 30 år, inden for en pulje kan få tilbud om en er‐

hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis

personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden er‐

hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig‐

hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddan‐

nelse, eller hvis dagpengemodtageren, der er fyldt 30 år, har

en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel‐

se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles

med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor

uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.

Den regionale uddannelsespulje om tilbud om korte er‐

hvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere

foreslås videreført i § 97.

2.15. Ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere,

kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere

2.15.1. Gældende ret

2.15.1.1. Dagpengemodtagere

Efter den gældende § 84 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i

hele deres ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsfor‐

sikring m.v. Det gælder både i den almindelige 2-årige dag‐

pengeperiode og i en eventuel forlænget dagpengeperiode.

Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter

reglerne om:

– mindre intensiv indsats i lovens § 21 f, fx fordi de skal

starte på ordinært arbejde på fuld tid inden for de næste

6 uger,

– bortfald af pligt til tilbud ved ordinær beskæftigelse på

mindre end fuld tid, jf. bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, som er udstedt i medfør af lovens §

91, eller

– deltagelse i jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8 a.

Efter bestemmelsen kan et tilbud om en erhvervsuddan‐

nelse via puljen til uddannelsesløft efter lovens § 33 a dog

alene gives efter aftale med personen. Dagpengemodtageren

har ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Baggrunden

er, at personen skal være motiveret for gennemførelse af ud‐

dannelse. Når personen har indgået aftale med jobcenteret

om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage

i tilbuddet.

Dagpengemodtagere har pligt til i hele deres ledighedspe‐

riode at tage imod tilbud fra jobcenteret, bortset fra de oven‐

for beskrevne tilfælde.

Det følger dog af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

bekendtgørelsesregler fastsat i medfør af denne lov, at dag‐

pengemodtagere i visse tilfælde er fritaget for at stå til rådig‐

hed for arbejdsmarkedet, herunder pligten til at deltage i til‐

bud. Det gælder fx hvis personen modtager dagpenge under

de første 14 dages sygdom.

Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgø‐

relsesregler fastsat i medfør af denne lov, kan det få dagpen‐

gemæssige konsekvenser, hvis en dagpengemodtager ikke

tager imod tilbud, medmindre personen er fritaget for at stå

til rådighed for tilbud.

Der er i de gældende §§ 85-88 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats regler for, hvornår dagpengemodtagere senest

har ret og pligt til tilbud, og dermed hvornår jobcenteret se‐

nest skal give dagpengemodtagere ret- og pligttilbud. Der er

for dagpengemodtagere alene ét ret- og pligttilbud. Tids‐

punktet for ret- og pligttilbuddet afhænger af dagpengemod‐

tageres alder.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

117

Dagpengemodtagere, som er under 30 år eller er fyldt 50

år, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og

pligt til at påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalifi‐

cering, virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse med

løntilskud efter den gældende lovs kapitler 10-12. For dag‐

pengemodtagere kan et tilbud om nytteindsats kun gives

som rådighedsafprøvende tilbud, jf. den gældende lovs § 42

a, stk. 3.

Efter gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med

det individuelle kontaktforløb vurdere, om dagpengemodta‐

gere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddan‐

nelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboen‐

de børn, kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår

og give dem uddannelsespålæg, hvis vurderingen er, at de

kan det. Der henvises til afsnit 2.7. om kontaktforløbet.

For dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år gælder, at de

senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed har ret og pligt

til at påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter den

gældende lovs kapitler 10-12. Hvis disse dagpengemodtage‐

re skal deltage i et tilbud om ansættelse med løntilskud, skal

tilbuddet dog blot være afgivet inden for 6 månedersfristen,

og være påbegyndt senest 3 uger efter fristen. Dermed sikres

det, at jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansæt‐

telse med løntilskud som ret- og pligttilbud til disse dagpen‐

gemodtagere, idet der efter gældende regler stilles krav om 6

måneders forudgående ledighed for tilbud om ansættelse

med løntilskud.

Jobcenteret kan give ret- og pligttilbud på et tidligere tids‐

punkt, hvis det vurderes at være relevant for den enkelte

dagpengemodtager. Derudover kan jobcenteret i hele ledig‐

hedsperioden give tilbud, som dagpengemodtageren har

pligt til at deltage i.

Efter den gældende lovs § 89 kan et tilbud om læse-, skri‐

ve-, regne- eller ordblindekursus efter lovens § 32 a eller et

tilbud om en realkompetencevurdering, ikke træde i stedet

for et ret- og pligttilbud.

For unge under 30 år og personer, der er fyldt 50 år kan et

læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus dog udskyde

tidspunktet for et ret- og pligttilbud. Baggrunden er, at disse

dagpengemodtagere har ret og pligt til tilbud senest efter 13

uger. Et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som

personen får, kan dermed kollidere med ret- og pligttilbud‐

det. Hvis det ikke er muligt for jobcenteret at tilrettelægge

kurset, så det kan kombineres med eller afsluttes inden ret-

og pligttilbuddet, kan jobcenteret udskyde ret- og pligttil‐

buddet til umiddelbart efter kursets afslutning. For dagpen‐

gemodtagere mellem 30 og 50 år (dvs. er fyldt 30 år og er

under 50 år) må jobcenteret tilrettelægge kurset, så det kan

kombineres med eller afsluttes inden ret- og pligttilbuddet.

Efter den gældende lovs § 84, stk. 2, skal et ret- og pligt‐

tilbud have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats fastsat regler om ret og pligt til tilbud.

I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om, at et tilbud

anses for rettidigt, hvis det påbegyndes i den kalenderuge,

hvor ret og pligt til tilbud indtræder, og at pligten til tilbud

bortfalder, hvis en dagpengemodtager har ordinær beskæfti‐

gelse som lønmodtager, der udgør 20 timer eller mere om

ugen.

Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der i bekendtgø‐

relsen desuden fastsat nærmere regler om, hvordan sammen‐

lagt ledighed beregnes for dagpengemodtagere.

2.15.1.2. Kontanthjælpsmodtagere og

integrationsydelsesmodtagere

Efter den gældende § 91 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats har kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet pligt til at tage

imod tilbud i hele perioden. Det gælder dog ikke, hvis plig‐

ten til tilbud er bortfaldet efter reglerne om mindre intensiv

indsats i lovens § 21 f, fx fordi de skal starte på ordinært ar‐

bejde på fuld tid inden for de næste 6 uger.

Efter bestemmelsen har kontanthjælpsmodtagere og inte‐

grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

der efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik har en rimelig

grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, senest 1

måned efter at den rimelige grund er ophørt, ret og pligt til

at påbegynde tilbud efter dette kapitel.

Kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet kan således efter lov om

aktiv socialpolitik være fritaget for at deltage i tilbud. Det

gælder fx, hvis personen på grund af sit helbred, ikke kan

deltage i tilbud, har ret til barsel, har optjent feriegodtgørel‐

se til brug for ferie, hvis personen har opfyldt betingelserne

for at få ret til ferie med ydelse, hvis kommunen har vurde‐

ret, at personens barn er syg i en længere periode, og der ik‐

ke er andre pasningsmuligheder, eller hvis personen aftjener

værnepligt.

For aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen

vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre for‐

hold, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at tage

imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

fx alvorlig psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, jf. §

13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en modtager af hjælp eller dennes ægtefælle, uden ri‐

melig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, ophører hjælpen, så længe personen afviser til‐

buddet, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen ophø‐

rer tilsvarende hos ægtefællen. Det er en betingelse for, at

hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er

et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed op‐

fylde sin pligt til at stå til rådighed. Forud for sanktionering

af aktivitetsparate modtagere af hjælp, skal kommunen have

udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig

kontakt med personen for at vurdere, om der foreligger en

rimelig grund til afslaget på tilbuddet m.v., jf. § 35, stk. 5, i

lov om aktiv socialpolitik.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

118

I den gældende lovs §§ 92-96 er der regler om, hvornår

kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet senest har ret og pligt til

første tilbud og efterfølgende tilbud, og dermed hvornår job‐

centeret senest skal give et ret- og pligttilbud. Tidspunkterne

afhænger af, om personen er jobparat eller aktivitetsparat.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet har senest efter

en sammenhængende periode på 3 måneder med kontant‐

hjælp eller integrationsydelse ret og pligt til at påbegynde et

tilbud om virksomhedspraktik, herunder nytteindsats eller

tilbud om ansættelse med løntilskud.

Reglerne betyder, at de aktive tilbud, som jobparate kon‐

tanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet skal mødes med efter senest tre

måneder, består af krav om at arbejde for kontanthjælpen i

en nytteindsats, i tilbud om virksomhedspraktik eller i et

løntilskudsjob. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes

mod det private arbejdsmarked. Jobcenteret har mulighed

for at give et tilbud om vejledning og opkvalificering til

målgruppen, fx hvis det vurderer, at det kan være med til at

understøtte personens aktive jobsøgning. Det kan dog ikke

tælle som et ret- og pligttilbud.

Når jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsy‐

delsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har af‐

sluttet det første tilbud, har de ret og pligt til at påbegynde et

nyt tilbud hver gang, de har modtaget kontanthjælp eller in‐

tegrationsydelse i en sammenhængende periode på 6 måne‐

der. Disse gentagne ret- og pligttilbud kan være både tilbud

om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, her‐

under nytteindsats og tilbud om ansættelse med løntilskud.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrations‐

ydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har se‐

nest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med

kontanthjælp eller integrationsydelse ret og pligt til at påbe‐

gynde et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksom‐

hedspraktik, herunder nytteindsats eller tilbud om ansættelse

med løntilskud. Når de har afsluttet det første tilbud, har de

ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud hver gang, de har

modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i en sam‐

menhængende periode på 12 måneder. Disse gentagne ret-

og pligttilbud kan ligeledes være tilbud om vejledning og

opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats

eller tilbud om ansættelse med løntilskud.

Fristen for ret og pligt til tilbud udelukker ikke, at jobcen‐

teret kan give ret- og pligttilbuddet på et tidligere tidspunkt,

hvis det vurderes at være relevant for den enkelte kontant‐

hjælpsmodtager og integrationsydelsesmodtager uden for in‐

tegrationsprogrammet. Derudover kan jobcenteret i hele den

periode, hvor personen modtager ydelse, give tilbud som

personen har pligt til at deltage i.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrati‐

onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet gæl‐

der særligt, at hvis personen i perioder på grund af personli‐

ge forhold ikke kan deltage i ret- og pligttilbud, så har per‐

sonen ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter lovens ka‐

pitel 9 b, indtil personen kan deltage i et ret- og pligttilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måne‐

der, og der skal som minimum være kontakt en gang hver

anden uge mellem mentor og personen. Tilbud om mentor‐

støtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegyn‐

de et ret- og pligttilbud.

Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i ret-

og pligttilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.

For både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmod‐

tagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrati‐

onsprogrammet gælder det, at et tilbud om læse-, skrive-,

regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkom‐

petencevurdering efter lovens § 32 a, ikke kan træde i stedet

for første ret- og pligttilbud. Jobcenteret må derfor tilrette‐

lægge kurset, så det kan kombineres med eller afsluttes in‐

den ret- og pligttilbuddet.

Der er i den gældende lovs § 94 fastsat regler om tids‐

punktet for ret- og pligttilbud for personer, der modtager in‐

tegrationsydelse uden for integrationsprogrammet, som

overgår fra at være omfattet af reglerne for uddannelses‐

hjælpsmodtagere til at være omfattet af reglerne for kontant‐

hjælpsmodtagere. Disse personer skal have første ret- og

pligttilbud efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere senest

efter en sammenhængende periode på 3 måneder med inte‐

grationsydelse fra overgangstidspunktet.

Ligeledes er der i den gældende lovs § 96, stk. 4, fastsat

regler om tidspunktet for ret- og pligttilbud for aktivitetspa‐

rate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta‐

gere uden for integrationsprogrammet som overgår til at væ‐

re jobparate. Hvis en aktivitetsparat person, som har modta‐

get kontanthjælp eller integrationsydelse i en sammenhæn‐

gende periode på mindst 5 måneder siden afslutning af et til‐

bud efter kapitlet, overgår til at være jobparat, har personen

senest 1 måned efter overgangen ret og pligt til at påbegyn‐

de et nyt ret- og pligttilbud. Der må dog højst være en sam‐

menhængende periode på 12 måneder uden tilbud.

Reglerne medvirker til, at jobcentrene kan beregne, hvor‐

når personer, som overgår fra en målgruppe til en anden –

uden at skifte ydelse – skal have et ret- og pligttilbud efter

målgruppeskiftet.

For personer, der i forbindelse med målgruppeskift skifter

ydelse, følger det allerede af reglerne, at de påbegynder et

helt nyt forløb med nyt første og efterfølgende ret- og pligt‐

tilbud, da perioderne frem til første og efterfølgende ret- og

pligttilbud alene beregnes på baggrund af perioder med de‐

res ydelse.

Efter gældende regler, skal et ret- og pligttilbud have en

sammenhængende varighed på mindst 2 uger.

Med hjemmel i den gældende lovs § 84, stk. 2, er der i be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler

om, at et tilbud anses for rettidigt, hvis det påbegyndes i den

kalenderuge, hvor ret og pligt til tilbud indtræder.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

119

Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der i bekendtgø‐

relsen desuden fastsat nærmere regler om, hvordan ledighed

opgøres for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet.

2.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.15.2.1. Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at reglerne om ret- og pligttilbud for dagpengemodta‐

gere og kontanthjælpsmodtagere forenkles og harmoniseres

på tværs af ydelser. Kommunerne skal have større handle‐

rum og ansvar for, at borgere får en indsats, der virker.

Det fremgår videre af aftalen, at alle dagpengemodtagere

og kontanthjælpsmodtagere fremover senest efter seks må‐

neders ledighed skal have et ret- og pligttilbud. Herefter gi‐

ver jobcenteret tilbud efter konkret behov. Dermed afskaffes

reglerne om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtage‐

re og særregler om fremrykket aktivering for dagpengemod‐

tagere under 30 og over 50 år. Fremover kan jobparate kon‐

tanthjælpsmodtagere også få vejledning og opkvalificering

som deres ret- og pligttilbud, hvis det vurderes at være rele‐

vant. Lovteksten skærpes, så det tydeligt fremgår, at jobcen‐

teret er forpligtet til løbende at vurdere, om den enkelte le‐

dige har behov for en aktiv indsats. For borgere, som ikke er

i stand til at deltage i tilbud, vil jobcenteret i særlige tilfælde

få en mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af

ret- og pligttilbuddet. I så fald skal kommunen overveje,

hvilke tiltag der skal til for at få borgeren i gang med en ind‐

sats, herunder mentorstøtte.

Med baggrund i aftalen foreslås det derfor, at reglerne om

ret- og pligttilbud for dagpengemodtagere, kontanthjælps‐

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro‐

duktionsprogrammet ensrettes, så alle fremover skal have ét

ret- og pligttilbud senest efter 6 måneder, og der ikke er krav

om gentagne ret- og pligttilbud. Ligesom i dag vil de 6 må‐

neder blive beregnet som sammenlagt ledighed for dagpen‐

gemodtagere, og for kontanthjælpsmodtagere og overgangs‐

ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet opgø‐

res perioden som en sammenhængende periode regnet fra

første henvendelse om hjælp til kommunen. Der henvises til

lovforslagets §§ 9 og 10 med tilhørende bemærkninger.

Forslaget indebærer en betydelig forenkling, harmonise‐

ring og afbureaukratisering af reglerne om ret og pligt til til‐

bud for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro‐

grammet. Jobcentrene vil dermed få større frihed til at tilret‐

telægge indsatsen efter en konkret og individuel vurdering.

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet

vil dermed senest efter 6 måneder have ret og pligt til at på‐

begynde tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løn‐

tilskud, nytteindsats eller om vejledning og opkvalificering

efter lovens kapitel 11-14.

Det foreslås dog, at det for dagpengemodtagere fortsat

skal gælde, at personen kun kan få nytteindsats som rådig‐

hedsafprøvende tilbud, jf. § 82. Dagpengemodtagere kan

dermed ikke få nytteindsats som deres ret- og pligttilbud.

Det foreslås videre, at hvis personen skal deltage i et til‐

bud om ansættelse med løntilskud, er det tilstrækkeligt, at

tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3

uger efter fristen på de 6 måneder for ret- og pligttilbuddet.

Baggrunden er, at jobcenteret dermed reelt vil have mulig‐

hed for at give et tilbud om ansættelse med løntilskud som

ret- og pligttilbud, idet der som hovedregel gælder et krav

om 6 måneders forudgående ledighed/ydelsesperiode for, at

der kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås fastholdt, at et tilbud om et læse-, skrive-,

regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkom‐

petencevurdering ikke kan træde i stedet for ret- og pligttil‐

buddet. Det foreslås tillige, at et tilbud om et sådan kursus

eller en realkompetencevurdering heller ikke kan udskyde

tidspunktet for tilbuddet. Jobcenteret må dermed tilrettelæg‐

ge kurset, så det kan kombineres med eller afsluttes inden

ret- og pligttilbuddet.

Derimod foreslås det, at for både dagpengemodtagere,

jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met, der er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik

eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler

fastsat i medfør af disse love, hen over fristen på de 6 måne‐

der for ret- og pligttilbuddet, skal jobcenteret give ret- og

pligttilbuddet senest 1 måned efter, at fritagelsen er ophørt.

Jobcenteret skal i disse tilfælde vurdere, om og i givet fald

hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan del‐

tage i tilbuddet.

For dagpengemodtagere gælder det bl.a., hvis personen er

omfattet af en mindre intensiv indsats, deltager i jobrettet

uddannelse eller modtager dagpenge under de første 14 da‐

ges sygdom. For kontanthjælpsmodtagere og overgangsy‐

delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet gælder

det ligeledes, hvis personen er omfattet af en mindre inten‐

siv indsats, og det gælder fx ved sygdom, barsel, børnepas‐

ningsproblemer m.v.

Forslaget indebærer, at der kun er én regel i kapitlet om,

hvordan jobcenteret skal forholde sig til ret- og pligttilbud‐

det, hvis personen er fritaget for pligten til at deltage i tilbud

enten efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller efter ydelsesreglerne i henholdsvis lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., for dagpengemodtagere og lov om aktiv

socialpolitik for kontanthjælpsmodtagere og overgangsydel‐

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt efter

regler der er fastsat med hjemmel i disse love.

Det foreslås samtidig, at jobcenteret skal vurdere, om og i

givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil perso‐

nen kan deltage i tilbud. Det betyder, at jobcenteret skal vur‐

dere, om der er andre indsatser end tilbud om virksomheds‐

praktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejled‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

120

ning og opkvalificering som er relevante for personen i pe‐

rioden, herunder om personen skal have tilknyttet en mentor

i perioden frem til, at personen kan deltage i tilbud. Det vil

fx kunne være relevant med en anden indsats i tilfælde, hvor

personen ikke kan deltage i et tilbud på grund af sygdom el‐

ler børnepasningsproblemer, mens det ikke vil være relevant

i tilfælde, hvor personen er fritaget for tilbud, fordi personen

er omfattet af en mindre intensiv indsats, eller fordi en dag‐

pengemodtager deltager i jobrettet uddannelse.

Det foreslås, at der fortsat stilles krav om, at ret- og pligt‐

tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst

2 uger.

Det foreslås som noget nyt, at der i loven indsættes en be‐

stemmelse, hvor det klart fremgår, at jobcenteret løbende

skal vurdere og give tilbud til dagpengemodtagere, kontant‐

hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet, som har behov for det.

Jobcenteret skal dermed gennem hele personens ledig‐

hedsperiode løbende vurdere personens behov for tilbud, der

vil kunne hjælpe personen ud af ledighed, og skal løbende

give de tilbud, der skal til, for at personen hurtigst muligt

opnår arbejdsmarkedstilknytning. Jobcenteret skal have fo‐

kus på virksomhedsrettede tilbud i tilrettelæggelsen af ind‐

satsen.

Forslaget styrker jobcentrenes ansvar for at tilrettelægge

en individuelt tilpasset aktiv indsats over for den enkelte.

Jobcenterets forpligtelse til løbende at vurdere, om perso‐

nen har behov for tilbud og give tilbud, hvis personen har

behov for det, gælder både før og efter ret- og pligttidspunk‐

tet, da ret- og pligttidspunktet er det seneste tidspunkt, hvor

jobcenteret skal give personen et tilbud.

Med forslaget vil jobcenterets løbende forpligtelse klart

fremgå af lovteksten. Reglen giver ikke den enkelte person

en ret til en vurdering af behovet for tilbud og tilbud på be‐

stemte tidspunkter. Den enkelte har dog altid mulighed for

at henvende sig til jobcenteret om muligheden for et tilbud,

herunder mulighed for et bestemt tilbud.

Det bemærkes, at dagpengemodtagere og kontanthjælps‐

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro‐

duktionsprogrammet – både efter gældende regler og lovfor‐

slaget – har ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansæt‐

telse med løntilskud, hvis de selv har fundet tilbuddet, og al‐

le lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. For en nærmere be‐

skrivelse af disse regler henvises til lovforslagets §§ 57 og

66 med tilhørende bemærkninger.

Det foreslås videreført, at både dagpengemodtagere, kon‐

tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet skal stå til rådighed for tilbud

fra jobcenteret i hele deres ledighedsperiode.

For dagpengemodtagere vil det dermed fortsat gælde, at

de har pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperi‐

ode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder

dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, fordi de er om‐

fattet af en mindre intensiv indsats, de har beskæftigelse af

et vist omfang eller deltager i jobrettet uddannelse. Det fore‐

slås videreført, at et tilbud om en erhvervsuddannelse under

puljen til uddannelsesløft alene kan gives efter aftale med

dagpengemodtageren. Dagpengemodtagere har pligt til at

påbegynde og deltage i tilbuddet, når dagpengemodtageren

har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.

For kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta‐

gere uden for introduktionsprogrammet vil det også fortsat

gælde, at de har pligt til at tage imod tilbud i hele perioden,

hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter

reglerne om mindre intensiv indsats.

Det foreslås, at jobcenteret i forbindelse med det individu‐

elle kontaktforløb fortsat skal vurdere, om dagpengemodta‐

gere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddan‐

nelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboen‐

de børn, kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår

og give dem uddannelsespålæg, hvis vurderingen er, at de

kan det. Der henvises til afsnit 2.7. om kontaktforløbet.

Det foreslås desuden videreført, at en overgangsydelses‐

modtager uden for introduktionsprogrammet, som overgår

fra at være omfattet af reglerne for uddannelseshjælpsmod‐

tagere til at være omfattet af reglerne for kontanthjælpsmod‐

tagere, har ret og pligt til et tilbud efter reglerne for kontant‐

hjælpsmodtagere. Reglerne herom vil fremover fremgå af

lovens kapitel 3, hvor der fastsættes generelle regler om op‐

gørelse af tidsperioder i forhold til bl.a. kontaktforløbet og

ret og pligt.

Med hjemmel i lovforslagets § 10, stk. 1, forventes der

fastsat nærmere regler om opgørelsen af de 6 måneder. Der

henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.5 og til lovforslagets §§ 9 og

10 med tilhørende bemærkningerne.

Med hjemmel i lovforslagets § 103 forventes der videre

fastsat regler om ret og pligt til tilbud svarende til gældende

regler. Der henvises til lovforslagets § 103 med tilhørende

bemærkninger.

2.16. Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager

uddannelseshjælp eller integrationsydelse

2.16.1. Gældende ret

Reglerne om ret og pligt til tilbud for uddannelseshjælps‐

modtagere og integrationsydelsesmodtagere under 30 år

uden erhvervskompetencegivende uddannelse uden for inte‐

grationsprogrammet efter integrationsloven blev indført ved

kontanthjælpsreformen ved lov nr. 895 af 4. juli 2013. Med

reformen fik unge kontanthjælpsmodtagere uddannelses‐

hjælp i stedet for kontanthjælp, en indsats som sikrer, at de

entydigt har fokus rettet mod at kunne påbegynde og gen‐

nemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddan‐

nelse på almindelige vilkår så hurtigt som muligt.

Efter den gældende § 96 a i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, har uddannelseshjælpsmodtagere, herunder inte‐

grationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

121

pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 9 b-12 i hele perio‐

den, indtil de påbegynder en uddannelse på ordinære vilkår.

Efter den gældende § 96 b skal tilbuddene gives hurtigst

muligt. Personen har senest efter en sammenhængende peri‐

ode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om

hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og

opkvalificering, virksomhedspraktik eller tilbud om ansæt‐

telse med løntilskud efter den gældende lovs kapitler 10-12.

Tilbuddene skal fortsætte kontinuerligt, indtil personen på‐

begynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger

mellem tilbud.

Efter gældende regler har åbenlyst uddannelsesparate ud‐

dannelseshjælpsmodtagere ret og pligt til at påbegynde til‐

bud efter kapitel 10-12 hurtigst muligt og senest efter 1 må‐

ned, herunder ret og pligt til tilbud om nytteindsats, således

at de arbejder for deres uddannelseshjælp. Efter gældende

regler har uddannelseshjælpsmodtagere, som efter kommu‐

nens vurdering er uddannelsesparate, eller som er visiteret

som aktivitetsparate, hurtigst muligt og senest efter en sam‐

menhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til

kommunen om hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud om

vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomheds‐

praktik eller nytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse

med løntilskud efter kapitel 12. De skal forsætte kontinuer‐

ligt med tilbud, indtil de påbegynder en studie- eller er‐

hvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Der må højst være 4 uger mellem tilbud.

Perioden på en måned opgøres som en sammenhængende

periode og regnes fra den unges første henvendelse om

hjælp til kommune.

Pligten til at deltage i tilbud efter reglerne fortsætter indtil,

personen påbegynder ordinær uddannelse. Dette gælder uan‐

set, hvornår uddannelsen starter.

Det skal efter gældende regler sikres, at den unge har de

grundlæggende kompetencer. Kommunen skal sørge for, at

alle uddannelseshjælpsmodtagere, der har grundskolen som

højst fuldførte uddannelse bliver læse-, skrive- og regnete‐

stet senest 1 måned efter henvendelsen om hjælp og får

igangsat undervisning, hvis testen viser et behov. Personen

har ret til at få tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ord‐

blindekursus senest efter en sammenhængende periode på 1

måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, hvis

testen har vist, at personen har behov for et sådant kursus.

De nævnte kurser kan træde i stedet for andre ret og pligttil‐

bud.

Efter den gældende § 96 c har aktivitetsparate uddannel‐

seshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, som i perioder på grund af

personlige forhold ikke kan deltage i aktive tilbud, ret og

pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil perso‐

nen kan deltage i aktive tilbud med virksomhedspraktik,

løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Tilbud om

mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der

skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge

mellem mentor og personen. Tilbuddet kan kun afbrydes,

hvis personen i stedet kan påbegynde et aktivt tilbud. Kan

personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i aktive til‐

bud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.

Efter gældende regler er det således intentionen, at ingen

går passive. I stedet mødes den unge med en forventning og

et krav om, at der arbejdes hen imod at kunne tage en ud‐

dannelse for at få en fast og varig tilknytning til arbejdsmar‐

kedet.

Efter den gældende regel i § 96 c, stk. 3, kan kravet om

kontinuerlig indsats for uddannelseshjælpsmodtagere, her‐

under integrationsydelsesmodtagere uden for integrations‐

programmet fraviges, i det tilfælde, at pågældende deltager i

et tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrie‐

ringslovens § 6 a. Jobcenteret kan således fravige kravet om

kontinuerlig aktivering for en person, som deltager i et til‐

bud om vejledning om opkvalificering efter repatrieringslo‐

ven, og kommunen vil dermed have mulighed for at give en

ung i målgruppen et sådant tilbud. En person, der tager imod

et tilbud efter repatrieringslovens § 6 a, skal således ikke

samtidig deltage i tilbud efter lovens § 96 b, stk. 1. Når til‐

buddet efter repatrieringslovens § 6 a ophører, vil personen

igen skulle deltage i en kontinuerlig indsats.

2.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Der er igangsat en analyse af mulighederne for at forenkle

de gældende regler for indsatsen for uddannelseshjælpsmod‐

tagere. Analysen forventes at være færdig i løbet af 2019.

Reglerne om at unge, der ikke har en erhvervskompeten‐

cegivende uddannelse, skal have en kontinuerlig indsats,

som sikrer, at de har fokus rettet mod, at de skal i gang med

en uddannelse, som de kan gennemføre, så snart det er mu‐

ligt, foreslås videreført med lovtekniske og sproglige juste‐

ringer i § 104 og § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats.

For retten til læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus

henvises til lovforslagets § 93 og dertilhørende bemærknin‐

ger.

Det foreslås som noget nyt, at uddannelseshjælpsmodtage‐

re, herunder overgangsydelsesmodtagere uden for introduk‐

tionsprogrammet vil blive omfattet af reglerne om mindre

intensiv indsats, jf. lovforslagets § 106. Der henvises til af‐

snit 2.17, hvor det er beskrevet yderligere.

Det indebærer, at målgruppen fx ikke vil være omfattet af

pligten til at deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7, og tilbud

efter kapitel 11-14, hvis personen fx kan dokumentere at på‐

gældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært

job på fuld tid. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 106

og dertilhørende bemærkninger.

Det foreslås også, at for unge, som er fritaget for pligten

til at deltage i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik eller ef‐

ter denne lov samt regler fastsat i medfør af disse love, skal

jobcenteret give tilbud, senest 1 måned efter, at fritagelsen

ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere,

hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan del‐

tage i tilbud.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

122

Det indebærer, at for uddannelseshjælpsmodtagere, herun‐

der overgangsydelseshjælpsmodtagere uden for introdukti‐

onsprogrammet, der har behov for det, skal kommunen

overveje understøttende indsatser, således at personen kan få

tilknyttet en mentor, som kan støtte, indtil personen bliver i

stand til at deltage i tilbud eller gå i gang med en uddannelse

på almindelige vilkår og evt. undervejs i det videre forløb i

det ordinære uddannelsessystem. Parallelt hermed kan ind‐

satsen bestå af hjælp til sociale udfordringer som fx økono‐

mi og boligsituation eller helbredsproblemer.

2.17. Mindre intensiv indsats

2.17.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 21 f, stk. 1, er dagpengemod‐

tagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af inte‐

grationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, fritaget for

pligten til at deltage i tilbud og møde personligt op til samta‐

ler i jobcenteret og arbejdsløshedskassen, hvis personen kan

dokumentere, at pågældende inden for 6 uger er på vej i or‐

dinær beskæftigelse på fuld tid, i fleksjob, på barsel eller

skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. De 6

uger regnes ud fra det tidspunkt, hvor personen skal påbe‐

gynde ordinær beskæftigelse eller fleksjob, forventes at gå

på barsel, eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller fol‐

kepension.

Personer, som er omfattet af en arbejdsfordelingsordning,

eller som kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af

vejrlig eller materialemangel, er også fritaget for pligten til

at deltage i tilbud og møde personligt op til samtaler i job‐

centeret og arbejdsløshedskassen. Ved arbejdsfordeling for‐

stås en ordning, som en virksomhed kan anvende for at und‐

gå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang

m.m. Ved en arbejdsfordeling nedsættes den overenskomst‐

mæssige arbejdstid i en begrænset periode, uden at de berør‐

te medarbejdere er afskediget. Medarbejderne er derfor fort‐

sat ansat i virksomheden i hele perioden. Nogle overens‐

komster hjemler ret til at indgå aftale om arbejdsfordeling. I

andre tilfælde må aftalen om arbejdsfordeling ske ved kol‐

lektiv aftale. De pågældende medarbejdere får, når en række

betingelser er opfyldt, ret til supplerende dagpenge, ledig‐

hedsydelse eller kontanthjælp under arbejdsfordelingen for

de dage, hvor de ikke arbejder.

Dokumentationen for, at en person skal påbegynde ordi‐

nær beskæftigelse, kan fremgå af en ansættelseskontrakt, et

brev, en e-mail, sms eller lignende fra arbejdsgiveren. Do‐

kumentationen for, at en person er hjemsendt på grund af

vejrlig eller materialemangel kan også fremgå af et brev, en

e-mail, sms m.v. eller kan fremgå af en hjemsendelsesattest.

Er der tale om, at arbejdsgiveren telefonisk oplyser over for

jobcenteret, at personen skal påbegynde ordinær beskæfti‐

gelse eller er hjemsendt, skal dette - samt andre relevante

oplysninger - noteres på personens sag. Dokumentationen

for, at en person er omfattet af en arbejdsfordeling, fremgår

af arbejdsgiverens meddelelse til jobcenteret om arbejdsfor‐

deling. Er man på en arbejdsplads blevet enige om en ar‐

bejdsfordeling og ønsker de ansatte, der er omfattet af ar‐

bejdsfordelingen, dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmel‐

des til jobcenteret.

Reglerne betyder, at en person, der er omfattet af en min‐

dre intensiv indsats, ikke skal møde personligt op til samta‐

ler i jobcenteret eller hos arbejdsløshedskassen. Personlige

samtaler omfatter samtaler om personens cv efter gældende

regler i § 14 og jobsamtaler efter gældende regler i §§ 16-20

og 73 a.

Efter gældende regler i § 21 f, stk. 2, skal jobcenteret eller

arbejdsløshedskassen holde kontakt med personen telefo‐

nisk, digitalt eller ved brev i stedet for ved personligt frem‐

møde. Personer, som ønsker det, har dog fortsat ret til at mø‐

de personligt op til samtaler.

Jobcenteret skal heller ikke give personer, der er omfattet

af en mindre intensiv indsats, tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Hvis en person allerede deltager i et

tilbud, har personen ret til at ophøre med tilbuddet. Perso‐

ner, der allerede har fået tilbudt et tilbud, når de bliver om‐

fattet af en mindre intensiv indsats, har dog ret til at påbe‐

gynde og færdiggøre tilbuddet, hvis de ønsker det. Personer,

som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud,

skal have et tilbud, hvis de ønsker det, selv om de er omfat‐

tet af en mindre intensiv indsats.

Personer, der er omfattet af reglerne for mindre intensiv

indsats, er fortsat omfattet af pligten til at stå til rådighed ef‐

ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis af

pligten til aktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov

om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at de fortsat er

omfattet af pligten til at søge job. De skal dog kun søge job,

som er relevante for dem at søge, mens de er omfattet af en

mindre intensiv indsats fx korte vikar- og afløserjob.

Personer omfattet af en mindre intensiv indsats har også

fortsat en pligt til at oprette et cv, og i det omfang jobcente‐

ret eller arbejdsløshedskassen henviser en person til et job,

fx et vikariat i perioden, vil personen fortsat være forpligtet

til at søge og tage imod dette arbejde, fordi personen ikke er

fritaget for at stå til rådighed for henvist arbejde.

Efter de gældende regler i § 21 f, stk. 3, kan jobcenteret

efter en konkret vurdering beslutte, at personer, som inden

for de næste 6 uger er på vej i ordinær beskæftigelse på fuld

tid, i fleksjob, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension,

eller som er i arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af

vejrlig eller materialemangel, skal være omfattet af den al‐

mindelige beskæftigelsesindsats, og dermed fortsat have

pligt til at møde personligt op til samtaler og til at deltage i

tilbud. Det gælder, hvis jobcenteret vurderer, at:

– Der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til

muligheden for en mindre intensiv indsats, fx hvis en

person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et

job, som ikke bliver til noget alligevel, eller hvis en per‐

son har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledig‐

hedsperioder.

– Der er gode muligheder for beskæftigelse inden for per‐

sonens fagområde på det tidspunkt, hvor jobcenteret vur‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

123

derer, om personen skal omfattes af den mindre intensi‐

ve indsats og frem til det tidspunkt, hvor personen fx på‐

begynder ordinær beskæftigelse på fuld tid. Der tages

udgangspunkt i beskæftigelsesregionernes oversigt over

beskæftigelsesmuligheder, dvs. Arbejdsmarkedsbalan‐

cen. Med personens fagområde tænkes på områder, som

personen enten er uddannet til, eller har et sådan omfang

af erhvervserfaring inden for, at det kan betragtes som

værende personens fag.

– Det fortsat vil være til fordel for personen at være omfat‐

tet af den almindelige beskæftigelsesindsats, fx hvis en

person skal påbegynde et meget kortvarigt job eller fæd‐

reorlov, eller hvis der er usikkerhed om personens frem‐

tidige jobsituation.

Jobcentrene skal vejlede personer, der bliver omfattet af

en mindre intensiv indsats, om deres rettigheder efter regler‐

ne.

Det bemærkes, at lov om sygedagpenge indeholder regler

om en mindre intensiv indsats for sygedagpengemodtagere.

2.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Reglerne om mindre intensiv indsats skal udvides til at

omfatte alle relevante målgrupper i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats. Derudover skal personer omfattet af en min‐

dre intensiv indsats, også fritages for pligten til at være ak‐

tivt jobsøgende. For personer omfattet af arbejdsfordelings‐

ordningen skal fritagelsen fra at være aktivt jobsøgende ale‐

ne gælde de første 6 uger af arbejdsfordelingen.

De foreslåede elementer er i overensstemmelse med afta‐

len om en forenklet beskæftigelsesindsats og er indarbejdet i

det foreslåede kapitel. I det foreslåede kapitel er der ligele‐

des indarbejdet ændringer som medfører, at jobcenteret eller

arbejdsløshedskassen ikke længere skal holde kontakten på

anden vis, når en person er omfattet af en mindre intensiv

indsats. Det vil betyde, at jobcentre og arbejdsløshedskasser

skal bruge færre ressourcer på de personer, der er på vej til

noget andet. Videre er der indarbejdet ændringer der bety‐

der, at jobcenteret ikke længere kan beslutte, at en person ik‐

ke skal omfattes af den mindre intensive indsats, fordi job‐

centeret vurderer, at der er gode beskæftigelsesmuligheder

inden for personens fagområde.

Det foreslås, at ordningen for en mindre intensiv indsats

udvides, så reglerne – ud over dagpengemodtagere, job- og

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydel‐

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannel‐

ses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met, fleksjobvisiterede, som er omfattet i dag – fremover til‐

lige omfatter revalidender og personer i jobafklarings- og

ressourceforløb. Ordningen vil dermed omfatte de relevante

målgrupper i loven.

Det foreslås, at en person, der er omfattet af en mindre in‐

tensiv indsats, ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende,

deltage i tilbud, eller deltage i samtaler ved personligt frem‐

møde eller på anden vis, fx via telefon, hvis personen kan

dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal

påbegynde ordinært job på fuld tid, i fleksjob, på barsel,

overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller kan

dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejr‐

lig eller materialemangel, eller er omfattet af en arbejdsfor‐

delingsordning.

Dermed bliver personer, som inden for 6 uger fx skal i

fuldtidsjob eller trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, ik‐

ke mødt med krav om jobsøgning, aktivering og om at delta‐

ge i samtaler med jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Det

foreslås videre, at personer, der er omfattet af en arbejdsfor‐

delingsordning, kun er fritaget for at være aktivt jobsøgende

i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen. Det bety‐

der, at de fritages for jobsøgning i en periode, der svarer til

den, der gælder for personer, som skal i fuldtidsjob, på efter‐

løn eller barsel m.v. Det betyder også, at pligten til at være

arbejdssøgende efter de almindelige regler genindtræder ef‐

ter de 6 uger, og at pligten således godt kan indtræde inden

udløbet af arbejdsfordelingen.

Personer, der hjemsendes på grund af vejrlig eller materia‐

lemangel, er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende

i hele den periode, de er hjemsendt, idet hjemsendelsen ofte

er af kortere varighed og sjældent varer mere end 6 uger.

Adgangen til at hjemsende medarbejdere uden løn skal være

hjemlet i en kollektiv overenskomst.

Forslaget medfører, at en person omfattet af en mindre in‐

tensiv indsats ikke længere skal være aktivt jobsøgende. Når

en person er fritaget fra at være aktiv jobsøgende, indebærer

dette også, at personen ikke skal dokumentere jobsøgnings‐

aktiviteter i sin joblog, og at jobcentre og arbejdsløshedskas‐

ser ikke længere skal tjekke joblog og vurdere arbejdssøg‐

ning for personer, der er omfattet af en mindre intensiv ind‐

sats.

Det foreslås, at kontakten med personer omfattet af en

mindre intensiv indsats fremover ikke skal holdes, på anden

vis, fx via telefon. Personer, som ønsker det, har dog fortsat

ret til samtaler. Jobcenteret skal vejlede personer omfattet af

en mindre intensiv indsats om, at personen ikke har pligt til

at være aktivt jobsøgende, men at de har ret til aktivt at ud‐

nytte deres arbejdsmuligheder – herunder søge relevante

job.

Videre foreslås det, at jobcenteret ud fra en konkret vurde‐

ring kan beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af

pligten til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og af

pligten til at deltage i tilbud. Det kan ske, hvis jobcenteret

vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i mu‐

ligheden for at blive undtaget fra at være aktivt jobsøgende,

møde til samtaler og deltage i tilbud, eller fordi jobcenteret

vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at væ‐

re omfattet af pligterne.

Forslaget betyder, at jobcenteret ikke længere kan beslut‐

te, at en person ikke skal omfattes af en mindre intensiv ind‐

sats, fordi jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til for‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

124

del for personen at være omfattet af pligten til at møde per‐

sonligt op til samtaler og deltage i tilbud.

Det foreslås, at de øvrige gældende regler om en mindre

intensiv indsats videreføres med sproglige ændringer.

2.18. Jobafklaringsforløb

2.18.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats har personer, der ikke kan få forlæn‐

get sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på

grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse og en tværfaglig indsats rettet

mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.

Jobafklaringsforløb blev indført ved lov nr. 720 af 25. juni

2014.

2.18.1.1. Målgruppe

Efter den gældende § 68 d, stk. 1, har en person, som er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sy‐

gedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene

efter § 27 i lov om sygedagpenge, ret til at få et jobafkla‐

ringsforløb ved ophør af sygedagpengene.

Tilsvarende har en person, der på første fraværsdag ville

have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke per‐

sonen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov

om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ret til

at få et jobafklaringsforløb.

Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefra‐

værsdag opfylder betingelserne i sygedagpengeloven for ret

til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigel‐

seskravene i sygedagpengelovens kapitel 11 for så vidt an‐

går lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn‐

digt erhvervsdrivende.

Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds -

pensionister - der er omfattet af sygedagpengelovens § 25,

idet denne gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Desuden har en person, som fortsat er uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophø‐

rer efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, ret til at få et

jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge.

2.18.1.2. Indsats

Efter den gældende § 68 d, stk. 1, og § 68 f, stk. 1, skal

personen under et jobafklaringsforløb have en individuelt

tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i

den sygemeldtes konkrete forudsætninger, behov og hel‐

bredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en

tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe perso‐

nen i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Efter den gældende § 68 f, stk. 2, kan jobafklaringsforlø‐

bet bestå af tilbud om mentor, vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter kapi‐

tel 9 b - 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt

indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedslo‐

ven og serviceloven.

Efter den gældende § 68 f, stk. 3, tilrettelægges jobafkla‐

ringsforløbet, hvis personen er i et ansættelsesforhold, med

fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med ind‐

dragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbageven‐

den til jobbet.

Efter den gældende § 68 f, stk. 4, kan kommunen, hvis

fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunk‐

tet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ikke allere‐

de iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpenge‐

forløbet, ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal

gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejled‐

ning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomheds‐

praktik efter kapitel 11.

Efter den gældende § 68 d, stk. 2, skal sagen, jf. dog stk.

3, senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb eller

4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgø‐

relse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb

efter § 24 a i lov om sygedagpenge, behandles i rehabilite‐

ringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i organiseringsloven.

Efter den gældende § 68 d, stk. 3, finder stk. 2 ikke anven‐

delse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra

tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når

personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats

efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår

fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderings‐

tidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved

overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tvær‐

faglige indsats som et jobafklaringsforløb.

Efter den gældende § 68 e, stk. 1, skal kommunen inden

ophør af et jobafklaringsforløb foretage en vurdering af per‐

sonens arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i ar‐

bejde, herunder om personen vurderes, 1) at kunne vende

tilbage i job, 2) at være uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsfor‐

løb, eller 3) at være i målgruppen for ressourceforløb, fleks‐

job eller førtidspension.

Af den gældende § 68 e, stk. 2, fremgår det, at vurderer

kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, skal

personen have sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet, jf.

kapitel 2 i organiseringsloven, som en sag om ressourcefor‐

løb, fleksjob eller førtidspension eller som en sag om et nyt

jobafklaringsforløb.

Af den gældende § 68 e, stk. 3, fremgår det, at hvis kom‐

munen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko

for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år

efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3 �½ år efter

ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 68 f

iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator

om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og et in‐

tensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale hol‐

des løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermå‐

neder, jf. § 18, stk. 2.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

125

2.18.1.3. Varighed

Efter den gældende § 68 d, stk. 5, kan jobafklaringsforlø‐

bet højst have en varighed på to år, når personen er uar‐

bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Forløbet ophører på

det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Efter den gældende § 68 d, stk. 6, ophører et jobafkla‐

ringsforløb, når en person overgår til at modtage sygedag‐

penge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Af den gældende § 68 d, stk. 4, fremgår det, at ved ophør

af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et

eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, når personen er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

2.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Reglerne om jobafklaringsforløb foreslås videreført i kapi‐

tel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dog med den

ændring, at et jobafklaringsforløb er ét samlet forløb bestå‐

ende af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse.

Det foreslås herudover, at reglen om det intensiverede

kontaktforløb i den gældende lovs § 68 e, stk. 3, ikke indgår

i forslaget til § 111, stk. 3, som følge af forslaget om et nyt

kontaktforløb for alle målgrupper.

Det foreslås endvidere, at reglerne deles i selvstændige

bestemmelser med underoverskrifter om målgruppe, indsats

og varighed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2.8., hvor det foreslås,

at reglen om, at en person i jobafklaringsforløb skal have en

gennemgående og koordinerende sagsbehandler flyttes til

kapitel 7 om kontaktforløb, og der henvises til afsnit

2.7.2.5., hvor det foreslås, at kontaktforløbet forenkles. Der

henvises endvidere til afsnit 2.8.2, hvor det foreslås, at reg‐

lerne om den koordinerende sagsbehandlers opgaver i for‐

hold til rehabiliteringsplanen, flyttes til kapitel 8 om planer.

2.18.2.1. Målgruppe

Reglerne om målgruppen for jobafklaringsforløb foreslås

videreført i § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

uden indholdsmæssige ændringer for så vidt angår målgrup‐

pen.

Herudover foreslås det i § 107 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, at et jobafklaringsforløb skal anses for at være

ét samlet forløb bestående af et jobafklaringsforløb med en

tilhørende ydelse. Baggrunden for forslaget er, at reglerne

om sammenhæng mellem indsats og ydelse under ressource‐

forløbet er uklare. Ankestyrelsen har på baggrund af en dom

fra Østre Landsret af 31. marts 2017 truffet en principafgø‐

relse, hvorefter personer kan få jobafklarings- og ressource‐

forløb uden at modtage ressourceforløbsydelse. Kommunen

kan således ikke med hjemmel i de gældende sanktionsreg‐

ler træffe afgørelse om, at både ydelse og forløb ophører

som følge af personens manglende medvirken til at gennem‐

føre jobafklaringsforløbet, da sanktionsreglerne vedrører ret‐

ten til ressourceforløbsydelsen.

Med forslaget bliver det klart, at indsatsen i jobafklarings‐

forløbet og ressourceforløbsydelsen hænger sammen som en

samlet indsats i overensstemmelse med de oprindelige inten‐

tioner i lovgivningen. Forslaget betyder, at kommunen vil

kunne træffe afgørelse om, at både jobafklaringsforløbet og

ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens

manglende medvirken til at gennemføre forløbet.

Forslaget betyder endvidere, at personer, der deltager i et

jobafklaringsforløb, ikke vil have mulighed for at frasige sig

ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighe‐

derne for familiesammenføring/opholdstilladelse.

2.18.2.2. Indsats

Reglerne om indsats i jobafklaringsforløbet foreslås vide‐

reført i §§ 108-109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

dog med den ændring, at mentorstøtte ikke længere vil være

en del af tilbudsviften for beskæftigelsesrettede tilbud, som

fremover vil bestå af tilbud om virksomhedspraktik, løntil‐

skud eller vejledning og opkvalificering.

Forslaget betyder, at der kan indgå de samme indsatser i

jobafklaringsforløbet, som efter de gældende regler. Dog

kan mentor ikke indgå som et beskæftigelsesrettet tilbud,

men personer i jobafklaringsforløb kan fortsat få mentorstøt‐

te som en aktivitet i jobafklaringsforløbet.

Der henvises til forslagets kapitel 10 om tilbudsmulighe‐

der og bemærkningerne hertil med hensyn til, at mentorstøt‐

te ikke længere er en del af tilbudsviften.

2.18.2.3. Varighed

Reglerne om varigheden af jobafklaringsforløbet foreslås

videreført i §§ 110-111 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats dog med den præcisering, at perioder med barsel ikke

medregnes i jobafklaringsforløbets varighed.

Forslaget understøtter, at personer i jobafklaringsforløb

ikke kommer til at opleve, at deres forløb med tilhørende

ydelse ophører under barsel, og at de kan fortsætte deres for‐

løb med tilhørende ydelse efter endt barsel.

2.19. Ressourceforløb

2.19.1. Gældende ret

Ressourceforløb skal bl.a. ses i sammenhæng med regler‐

ne om førtidspension og blev indført for at udvikle perso‐

nens arbejdsevne og dermed, hvis det er muligt, forebygge

førtidspension. Deltagelse i et ressourceforløb skal sikre, at

alle relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen har

været forsøgt, inden der tilkendes førtidspension.

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob

blev i februar 2018 enige om at foretage en lovændring bl.a.

for at præcisere, at det er intentionen med reglerne, at der

kun skal iværksættes ressourceforløb, når der kan peges på

indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at perso‐

nen kan drage nytte af indsatsen og udvikle sin arbejdsevne.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

126

2.19.1.1. Målgruppe

Efter den gældende § 68 a skal personer under 40 år, der

har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har

kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter

lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsoriente‐

ret forløb med en kombination af indsatser efter denne lov

og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, tilbydes res‐

sourceforløb. Det er endvidere en betingelse, at personen

1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2) har deltaget i tilbud eller revalidering efter denne lov

uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, el‐

ler

3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længere‐

varende indsats, før der kan fastsættes et konkret be‐

skæftigelsesmål.

Målgruppen for ressourceforløb er personer, der har kom‐

plekse problemer ud over ledighed. Det er især personer,

hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få

tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tvær‐

faglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddan‐

nelse. Det kan også være personer med aktuelle komplekse

problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale

forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæfti‐

gelse eller uddannelse er lang.

Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret

og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitatio‐

nen til ressourceforløb forudsætter, at personen har sammen‐

satte komplekse problemer ud over ledighed, der vil kræve

en tværgående indsats i forhold til

1) beskæftigelse/uddannelse,

2) det sociale område og/eller

3) sundhedsområdet.

Herudover skal en eller flere af følgende betingelser være

opfyldt:

1) Personen har været længerevarende på offentlig forsør‐

gelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannel‐

sessystemet eller på arbejdsmarkedet.

2) Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannel‐

se og/eller job. Det kan fx være en Ungdoms-Uddan‐

nelses-plan, en indsats efter »Min Plan«, revalidering

eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning,

uden at det har haft den ønskede effekt.

3) Kommunen vurderer, at der er behov for en længeva‐

rende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk

mål.

Beskæftigelsesindsatsen giver en række muligheder for at

iværksætte en indsats over for personer, der har andre pro‐

blemer end ledighed, fx tilbud om ansættelse med løntilskud

eller virksomhedspraktik.

Det er en forudsætning for at tilbyde ressourceforløb, at

kommunen i første omgang vurderer, om en eller flere af

mulighederne i beskæftigelsesindsatsen er relevante i for‐

hold til at få personen tættere på job eller uddannelse.

Det er ikke en betingelse, at personen har haft en beskæf‐

tigelsesrettet indsats forud for visitation til ressourceforløb.

Kommunen kan således vurdere, at et ressourceforløb er re‐

levant, hvis personen har så komplekse problemer, at det vil

kræve en langvarig og tværfaglig indsats at udvikle perso‐

nens arbejdsevne. Vurderer kommunen, at der ikke er andre

foranstaltninger, der kan iværksættes, anses mulighederne

for udtømte.

Kommunen skal dokumentere, hvilke indsatser kommu‐

nen har foretaget eller overvejet. Det skal i den forbindelse

begrundes, hvorfor kommunen har anset den beskæftigelses‐

rettede indsats som formålsløs i forhold til at få personen

tættere på job eller uddannelse.

Efter den gældende § 68 a, stk. 2, er et ressourceforløb re‐

levant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til perso‐

nens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund

af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan

forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressour‐

ceforløb ikke iværksættes.

Det er således en forudsætning for at iværksætte et res‐

sourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en

realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af

indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til

at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Det vil sige, at kommunen skal vurdere, om det kan for‐

ventes, at personen vil kunne udvikle sin arbejdsevne i et

ressourceforløb, inden der visiteres til forløbet. Der skal vi‐

siteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed

for, at personens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad,

at personen vil kunne blive i stand til at have indtægtsgiven‐

de arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob

−

even‐

tuelt efter gennemførelse af en uddannelse.

Der skal således ikke iværksættes ressourceforløb, hvis

det enten er dokumenteret, eller det på grund af særlige for‐

hold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres

ved deltagelse i et sådant forløb.

Sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæs‐

sige) er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, er

kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om

betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige syg‐

domstilstande og deres prognoser er klart, at den pågælden‐

des arbejdsevne ikke kan forbedres.

Sager, hvor det er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at

arbejdsevnen ikke kan udvikles, er kendetegnet ved, at hel‐

bredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger doku‐

menterer, at personen opfylder lovens betingelser for at til‐

kende førtidspension.

Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik‐

les, skal kommunen vurdere, om nedsættelsen af arbejdsev‐

nen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at

tilkende førtidspension er til stede.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

127

Ankestyrelsen har i Principafgørelse 58-18 bl.a. udtalt, at

der er et udviklingsperspektiv for personens arbejdsevne,

når fx:

– Der er relevante behandlingsmuligheder.

– Personens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udvik‐

let i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynta‐

gen til personens skånebehov og funktionsniveau.

– Manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene

er udtryk for personens arbejdsevne, men også skyldes

andre årsager, fx personens motivation.

– Det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for

mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller

hjælpemidler.

I principafgørelsen har Ankestyrelsen endvidere udtalt, at

der ikke er et udviklingsperspektiv for personens arbejdsev‐

ne, når fx:

– Der ikke er muligheder for bedring af personens meget

dårlige helbredstilstand.

– Der ikke er muligheder for bedring af personens meget

ringe funktionsevne.

– Det enten er dokumenteret eller på grund af særlige for‐

hold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres

ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb.

– Der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på for‐

bedring af personens livskvalitet.

I principafgørelsen indgår bl.a. en række sager, hvor An‐

kestyrelsen har vurderet, hvorvidt der er et udviklingsper‐

spektiv for personens arbejdsevne, herunder hvornår der er

en realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af

indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til

at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Principafgørelsen indeholder endvidere eksempler på sag‐

er, hvor personen havde ret til førtidspension på det forelig‐

gende grundlag.

Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., gælder stk. 1-7

tilsvarende for personer over 40 år.

Personer over 40 år skal således også visiteres til ressour‐

ceforløb, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til per‐

sonens arbejdsevne.

2.19.1.2. Indsats

Efter den gældende § 68 a, stk. 6, kan ressourceforløbet

bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden

lovgivning, herunder efter lov om social service og sund‐

hedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsat‐

ser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psyki‐

ske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterføl‐

gende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Et ressourceforløb skal hjælpe personer med komplekse

problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængen‐

de indsats, så de på sigt kan komme i arbejde eller i gang

med en uddannelse. Indsatsen skal målrettes og tilpasses

personens forudsætninger og behov og have et klart mål i

forhold til arbejdsmarkedet.

Formålet med ressourceforløbet er at udvikle personens

arbejdsevne. Arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret

aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til arbejde og ud‐

dannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.

Ressourceforløbet skal handle om at udvikle arbejdsevnen

med henblik på at finde det rette job med opgaver, der pas‐

ser til den enkelte. Derfor skal der altid så vidt muligt opstil‐

les konkrete og realiserbare jobmål for personen – også

selvom job eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden.

Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, per‐

sonens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold

til arbejdsmarkedet.

Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter den gældende

lovs kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgivning,

herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Res‐

sourceforløbet kan også indeholde supplerende indsatser,

der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske

og sociale tilstand, således at personen efterfølgende kan

deltage i tilbud efter denne lov.

Eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan således være

virksomhedspraktik, job med løntilskud, virksomhedscenter,

tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte,

misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog, kur‐

ser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væ‐

resteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, so‐

cialpædagogisk bistand m.m.

Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb,

herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til

egen læge e.l., fritidsaktiviteter osv. Det kan fx være rele‐

vant i starten af et ressourceforløb for en person, der har så

komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for perso‐

nen at deltage i andre tilbud.

Formålet med tilbud i ressourceforløbet er altid at udvikle

personens arbejdsevne. Hvis personen eksempelvis får til‐

bud om virksomhedspraktik i ressourceforløbet, skal det væ‐

re for at udføre konkrete ordinære arbejdsopgaver og indgå i

kollegiale sammenhænge, og arbejdet skal løbende tilpasses

personens kompetencer og kapacitet. Virksomhedspraktik

skal aldrig gives alene for at få dokumentation for en for‐

modning om, at en person ikke er i stand til at arbejde. Be‐

slutningen om at give tilbud om virksomhedspraktik i res‐

sourceforløbet skal således altid bero på en konkret vurde‐

ring af den enkelte persons muligheder og ressourcer, og til‐

buddet må aldrig forværre personens helbredstilstand.

Personer i ressourceforløb har ofte brug for omfattende

støtte for at blive klar til job eller uddannelse, og flere er

uden uddannelse og har ingen eller kun sparsom erhvervser‐

faring. Mange vil have brug for ekstra støtte for at kunne

fastholde rehabiliteringsplanen og vil derfor have gavn af en

mentor.

En indsats efter denne eller anden lovgivning skal være

bevilget af ressortmyndigheden, inden den kan indgå i reha‐

biliteringsplanen. Det betyder fx, at tildeling af en støtte-

kontaktperson efter serviceloven først vil kunne indgå i re‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

128

habiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når so‐

cialforvaltningen i kommunen har bevilget en sådan person.

Kommunen kan vælge at integrere integrationsprogram‐

met efter integrationsloven i ressourceforløbet, hvis det vur‐

deres, at en udlænding har så massive og komplekse proble‐

mer, at vedkommende bør tildeles et ressourceforløb inden

integrationsprogrammets udløb.

Efter den gældende § 68 a, stk. 3, skal den forberedende

del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og

sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet forud for vi‐

sitation til et ressourceforløb, jf. §§ 9-12 i organiseringslo‐

ven. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i reha‐

biliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. §

10, stk. 2, i organiseringsloven.

Af den gældende § 68 a, stk. 5, fremgår det, at indsatsde‐

len af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der

er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.

Efter den gældende § 30 a, stk. 1, skal personer, der skal

have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel

2 i organiseringsloven, have en rehabiliteringsplan. Rehabi‐

literingsplanen består dels af en forberedende del, som udar‐

bejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for per‐

soner, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a,

et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b, og for sygedagpenge‐

modtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedag‐

penge. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med

personen.

Det fremgår endvidere af § 9 i organiseringsloven, at

kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum,

som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes be‐

slutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud

til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstil‐

lingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i

forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse

eller uddanne sig.

Det fremgår endvidere af § 10, stk. 2, i organiseringslo‐

ven, at personen og dennes sagsbehandler skal deltage i re‐

habiliteringsteamets møder, når personens sag behandles.

Personen skal inddrages og have ejerskab og indflydelse

på sit forløb, og samarbejdet mellem kommunen og perso‐

nen er derfor centralt både ved udarbejdelsen af rehabilite‐

ringsplanens forberedende del, i mødet med rehabiliterings‐

teamet og i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet.

Efter den gældende § 68 a, stk. 7, skal kommunen inden

ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke

indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

For at sikre kontinuitet i indsatsen over for personen skal

kommunen, umiddelbart før ressourceforløbet afsluttes, vur‐

dere resultatet af forløbet og behovet for yderligere tilbud

eller andre indsatser efter afslutningen af ressourceforløbet,

således at disse eventuelle indsatser kan iværksættes i umid‐

delbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. I det

omfang foranstaltningen kræver, at rehabiliteringsteamet har

fået sagen forelagt til vurdering og indstilling, skal kommu‐

nen have forelagt sagen for teamet i så god tid, at kommu‐

nen kan træffe beslutning om en fremadrettet indsats på bag‐

grund af teamets indstilling i umiddelbar forlængelse af res‐

sourceforløbets afslutning. Dermed undgås det, at personen

oplever uhensigtsmæssige afbrud i indsatsen.

Afhængigt af den udvikling, der er sket med personens ar‐

bejdsevne, kan personen fx overgå til et revalideringsforløb,

visiteres til fleksjob eller få udbetalt kontanthjælp med hen‐

blik på jobsøgning og arbejde. Hvis personen fortsat er i

målgruppen for ressourceforløb, skal personen tilbydes et

nyt ressourceforløb.

Personen kan således som udgangspunkt kun overgå til

kontanthjælp, når der er dokumentation i sagen for, at der er

sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejds‐

evne, at personen ikke længere er i målgruppen for hverken

ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er personen

over 40 år, kan personen dog også overgå til kontanthjælp,

hvis personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ik‐

ke ønsker et nyt ressourceforløb, og kommunen har vurde‐

ret, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller

fleksjob.

Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvik‐

les, skal kommunen vurdere, om nedsættelsen af arbejdsev‐

nen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at

tilkende førtidspension er til stede.

2.19.1.3. Varighed

Efter den gældende § 68 a, stk. 4, skal et ressourceforløb

være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Den nedre grænse på et år skal sikre, at der kun visiteres

til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længere‐

varende indsats. Hvis den påkrævede indsats er af kortere

varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære ind‐

sats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, fx kontant‐

hjælp.

Det, at et ressourceforløb skal være af mindst et og højst

fem års varighed betyder, at kommunen skal tage konkret

stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med

kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med ud‐

gangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov,

og kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet

ikke trækker unødigt i langdrag.

Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen

kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor

at opfyldt.

Efter den gældende § 68 a, stk. 8, kan en person tilbydes

flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen

40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er

afsluttet.

Personer under 40 år kan blive visiteret til flere på hinan‐

den følgende ressourceforløb. Der er ikke en øvre grænse

for, hvor mange ressourceforløb en personen kan tilbydes.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

129

Det beror således på en konkret vurdering, om endnu et res‐

sourceforløb er relevant for personen.

Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 2. pkt., kan kommunen

tilbyde mere end ét ressourceforløb til en person over 40 år,

hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourcefor‐

løb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensions‐

alderen.

Personer over 40 år, der har gennemført et ressourcefor‐

løb, kan efterfølgende tilbydes flere ressourceforløb, hvis de

selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første ressource‐

forløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 40 år.

Det beror altid på en konkret vurdering, om endnu et res‐

sourceforløb er relevant for personen.

Personer over 40 år har ikke pligt til at tage imod mere

end ét ressourceforløb, men det forhold, at personen afviser

et ressourceforløb, er ikke er ensbetydende med, at personen

har ret til førtidspension, hvis personen ikke opfylder betin‐

gelserne for førtidspension.

2.19.1.4. Førtidspensionister i ressourceforløb

Efter den gældende § 68 b, stk. 1, kan personer under 40

år, der er omfattet af § 2, nr. 6, og som ønsker at deltage i et

ressourceforløb, få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk.

3-7.

Førtidspensionister under 40 år kan få tilbud om et res‐

sourceforløb, hvis de selv ønsker det, og kommunen vurde‐

rer, at de kan få udbytte af det, fx hvis kommunen mener, at

der er en realistisk mulighed for, at pensionisten på sigt kan

opnå en øget tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter den gældende § 68 b, stk. 2, kan kommunen træffe

afgørelse om, at ressourceforløbet ophører, hvis førtidspen‐

sionisten ikke følger forløbet.

Kommunen kan træffe afgørelse om, at ressourceforløbet

ophører, hvis førtidspensionisten ikke følger forløbet, fx ved

at afvise eller undlade at deltage i tilbud, der følger af reha‐

biliteringsplanens indsatsdel.

2.19.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Reglerne om ressourceforløb foreslås videreført i kapitel

19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med få indholds‐

mæssige ændringer.

Det foreslås endvidere, at reglerne opdeles i selvstændige

bestemmelser med underoverskrifter om målgruppe, indsats

og varighed.

Herudover foreslås det, at reglerne om, at rehabiliterings‐

planens forberedende del og indsatsdel skal udarbejdes for

personer i ressourceforløb, og at sager om ressourceforløb

skal behandles i rehabiliteringsteamet, ikke videreføres i ka‐

pitlet om ressourceforløb, da disse regler også findes i hen‐

holdsvis lovens kapitel 8 om planer og kapitel 2 i organise‐

ringsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2.8., hvor det foreslås,

at reglen om, at en person i ressourceforløb skal have en

gennemgående og koordinerende sagsbehandler, flyttes til

kapitel 7 om kontaktforløb og til afsnit 2.8.2., hvor det fore‐

slås, at reglerne om den koordinerende sagsbehandlers opga‐

ver i forhold til rehabiliteringsplanen flyttes til kapitel 8 om

planer.

2.19.2.1. Målgruppe

Reglerne om målgruppen for ressourceforløb foreslås vi‐

dereført i § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det

foreslås, at sondringen mellem personer under og over 40 år

ikke videreføres, idet betingelserne for at få et ressourcefor‐

løb er de samme for disse personer. Forslaget vil være i

overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæftigel‐

sesindsats om, at den nye lov skal være lettere for borgerne

at forstå og lettere at administrere efter for kommunerne.

Herudover foreslås det i § 112, at et ressourceforløb vil

skulle anses for at være ét samlet forløb bestående af et res‐

sourceforløb med en tilhørende ydelse.

Baggrunden for forslaget er, at reglerne om sammenhæn‐

gen mellem indsats og ydelse under ressourceforløb er ukla‐

re. Ankestyrelsen har på baggrund af en dom fra Østre

Landsret af 31. marts 2017 truffet en principafgørelse, hvor‐

efter personer kan få jobafklarings- og ressourceforløb uden

at modtage ressourceforløbsydelse. Kommunen kan således

ikke med hjemmel i de gældende sanktionsregler træffe af‐

gørelse om, at både ydelse og forløb ophører som følge af

personens manglende medvirken til at gennemføre ressour‐

ceforløbet, da sanktionsreglerne vedrører retten til ressour‐

ceforløbsydelsen.

Med forslaget bliver det klart, at indsatsen i ressourcefor‐

løbet og ressourceforløbsydelsen hænger sammen som en

samlet indsats i overensstemmelse med de oprindelige inten‐

tioner med lovgivningen. Forslaget betyder, at kommunen

vil kunne træffe afgørelse om, at både ressourceforløbet og

ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens

manglende medvirken til at gennemføre forløbet.

Forslaget betyder endvidere, at personer, der deltager i et

ressourceforløb, ikke vil have mulighed for at frasige sig

ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighe‐

derne for familiesammenføring eller opholdstilladelse.

2.19.2.2. Indsats

Reglerne om indsatsen i ressourceforløbet foreslås videre‐

ført i § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog med

den ændring, at mentorstøtte ikke nævnes som et beskæfti‐

gelsesrettet tilbud efter loven.

Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af, at

mentorstøtte ikke længere vil være en del af tilbudsviften for

beskæftigelsesrettede tilbud til personer i ressourceforløb,

som fremover vil bestå af tilbud om virksomhedspraktik,

løntilskud eller vejledning og opkvalificering.

Forslaget betyder, at der kan indgå de samme indsatser i et

ressourceforløb, som efter de gældende regler Dog kan men‐

tor ikke indgå som et beskæftigelsesrettet tilbud, men perso‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

130

ner i ressourceforløb kan fortsat få mentorstøtte som en akti‐

vitet i ressourceforløbet.

Der henvises til lovforslagets kapitel 10 om tilbudsmulig‐

heder og bemærkningerne hertil med hensyn til, at mentor‐

støtte ikke længere er en del af tilbudsviften.

2.19.2.3. Varighed

Reglerne om varigheden af ressourceforløbet foreslås vi‐

dereført i § 114 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dog

med den præcisering, at perioder med barsel ikke medregnes

i ressourceforløbets varighed.

Forslaget understøtter, at personer i ressourceforløb ikke

kommer til at opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse

ophører under barsel, og at de kan fortsætte deres forløb

med tilhørende ydelse efter endt barsel.

2.19.2.4. Førtidspensionister i ressourceforløb

Reglerne om, at førtidspensionister under 40 år kan få til‐

bud om ressourceforløb, hvis de ønsker det, foreslås videre‐

ført i § 115 uden indholdsmæssige ændringer.

2.20. Fleksjob

2.20.1. Gældende ret

2.20.1.1. Visitation

De gældende regler om visitation til fleksjob findes i dag i

§§ 69, 70 og 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i § 69 skal jobcenteret sørge for,

at personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om so‐

cial pension, med varige og væsentlige begrænsninger i ar‐

bejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, har mulighed for

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i

fleksjob efter § 70 eller

2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed

efter § 70 g.

Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjem‐

sted i Danmark. Det betyder, at der kun kan udbetales flek‐

sløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en ar‐

bejdsgiver med hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er græn‐

segænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob

modtage fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat

hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til

en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos

en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kom‐

mune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for

landets grænser.

Der er indsat to bemyndigelsesbestemmelser i den gæl‐

dende § 69.

Efter den ene kan beskæftigelsesministeren under hensyn

til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om,

at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at

beskæftige personer i fleksjob. Bestemmelsen udnyttes ikke

i dag.

Efter den anden bemyndigelsesbestemmelse kan beskæfti‐

gelsesministeren fastsætte regler om fleksløntilskud til an‐

satte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Dan‐

mark, hvor arbejdet udføres i udlandet. Bemyndigelsen bli‐

ver i dag brugt i bekendtgørelse om fleksjob til at fastsætte

nærmere regler om udstationering for personer, der er ansat i

fleksjob før 1. januar 2013, og hvor tilskuddet derfor går til

arbejdsgiveren.

En ansat i fleksjob har efter bekendtgørelsen mulighed for

at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvi‐

siterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Dan‐

mark, udstationeringen er frivillig for personen, der ydes

danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter

gældende § 72 eller løn- og arbejdsvilkår efter gældende §

70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den ansatte

er sikret hjemrejse.

Efter de gældende regler i § 70 er det et krav, at personen

har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at

den pågældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse

på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat,

og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille

arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er

mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles,

således at personen kan øge sin arbejdsindsats inden for en

rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og

den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal

kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtids‐

pension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget be‐

grænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige

funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne for‐

bedres, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter

denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt

forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet

for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær be‐

skæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart

formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud

for visitationen.

Jobcenteret skal se på alle lovgivningens muligheder for at

hjælpe borgeren med at blive i stand til at arbejde gennem

tilbud som behandling, aktive tilbud, omplacering, revalide‐

ring, ressourceforløb og andre foranstaltninger, inden der

kan tages stilling til, om betingelserne for fleksjob er op‐

fyldt. Jobcenteret skal herunder se på, om brug af en kom‐

penserende ordning kan medvirke til, at en person derved

hjælpes til at blive fastholdt på det ordinære arbejdsmarked.

En kompenserende ordning kan være tilbud om hjælpemid‐

del eller personlig assistance. Der kan også være tale om

støtte til en mentorfunktion.

Der er tale om udviklingsforanstaltninger gennem en aktiv

indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarkedet eller

uddannelse. Vejen til arbejdsmarkedet skal understøttes gen‐

nem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud efter denne

lov og sundhedsrettede tilbud. Dette kan fx være i form af et

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

131

virksomhedspraktikforløb hos en privat eller offentlig ar‐

bejdsgiver eller en institution. Formålet er en afklaring af,

hvad personen med sit helbred og sine ressourcer kan klare

arbejdsmæssigt.

Jobcenteret skal i samarbejde med personen fokusere på

personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i

stand til at komme i arbejde. Det afgørende er, hvad perso‐

nen kan eller vil kunne efter en aktiv indsats vurderet i for‐

hold til enhver form for arbejde på det ordinære arbejdsmar‐

ked. Der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere er‐

hverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv, men

derimod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelses‐

muligheder.

Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan kun undla‐

des, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre tiltag, fx

ved visse meget alvorlige sygdomstilfælde.

Efter de gældende regler i § 70 a, består grundlaget for en

afgørelse om fleksjob af rehabiliteringsplanens forberedende

del, som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. §

30 a og kapitel 2 i organiseringsloven. Rehabiliteringsplanen

skal indeholde følgende:

1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfor‐

dringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og

beskæftigelse,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter den‐

ne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet

for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær

beskæftigelse,

3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne an‐

ses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan an‐

vendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på nor‐

male vilkår, og

4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat

under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, i mindst 12

måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den

hidtidige arbejdsplads.

Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabili‐

teringsplanens forberedende del. I planen beskrives perso‐

nens uddannelses- og beskæftigelsesmål samt beskæftigel‐

sesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og ud‐

fordringer. Kommunen laver en systematisk beskrivelse af

den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle re‐

levante forhold i personens samlede situation indgår, fx også

personens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. En for‐

udgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige

vilkår vil kunne medvirke til afklaringen af, om den pågæl‐

dende er berettiget til fleksjob.

Jobcenteret skal efter indstilling fra rehabiliteringsteamet

træffe afgørelse, om en person skal visiteres til fleksjob. Der

foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger,

herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der ta‐

ler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder

betingelserne for fleksjob.

Ankestyrelsen lægger i sin praksis vægt på, at det følger af

lovgivningen om fleksjob, at arbejdsevnen skal være væ‐

sentligt og varigt nedsat. Der er ikke fastlagt et bestemt antal

timer for, hvornår man kan få bevilliget et fleksjob. Det

fremgår af Ankestyrelsens praksis, at der skal være doku‐

mentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt ned‐

sat, herunder at afprøvningen af arbejdsevnen har været fyl‐

destgørende.

Der er i Ankestyrelsens Principafgørelse N-11-06 i for‐

hold til spørgsmålet om væsentlig nedsættelse af arbejdsev‐

nen henvist til lovbemærkningerne til L 136 (Folketings‐

samling 2000-2001) i forbindelse med, at muligheden for at

yde tilskud med 1/3 blev fjernet. Det fremgår heraf, at det

med forslaget er præciseret, at der skal være en væsentlig og

varig nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for at opnå

eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt,

herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapit‐

ler. Vurderingen af personens arbejdsevne må derfor ses i

lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af løn‐

nen. Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af

arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også

vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet.

Det skal dokumenteres, at personens ressourcer og udfor‐

dringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinæ‐

re vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser,

herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgiv‐

ning er udtømte, at personens arbejdsevne anses for varigt

og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller

fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert

erhverv.

Efter de gældende regler i § 70 a, stk. 2-4, skal jobcenteret

i en tre-årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med

den 30. juni 2019 indhente udtalelse fra sundhedskoordina‐

toren, hvis en person i forbindelse med en afgørelse om visi‐

tation til fleksjob afviser at modtage lægebehandling.

2.20.1.2. Fastholdelsesfleksjob

De gældende regler i § 70 b omhandler betingelserne for

at blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

Efter de gældende regler i § 70 b, stk. 1, kan en person

kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads,

hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i

mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel

eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal

endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.

Arbejdsgiver og lønmodtager kan også indgå aftale om

ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiveren ikke er

omfattet af en overenskomst.

Fx kan det aftales, at medarbejderens borger- eller kunde‐

kontakt reduceres og erstattes med administrative opgaver

kombineret med, at den pågældende fritages for overarbejde

eller skiftende vagter. Dette kan fx kombineres med, at med‐

arbejderen går ned i tid med en tilsvarende lavere løn, men

bevarer den fulde pensionsindbetaling.

Medarbejderen vil typisk ikke være visiteret til fleksjob

inden ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige

vilkår.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

132

Et forløb i et ansættelsesforhold med sygdom og frem til

et eventuelt fastholdelsesfleksjob kan fx være:

En medarbejder, der har været ansat på samme arbejds‐

plads de sidste 15 år, bliver tiltagende dårligere og kan ikke

længere klare sit arbejde på de hidtidige vilkår. Medarbejde‐

ren og arbejdsgiveren indgår aftale om, at medarbejderen

går ned i tid fra fuld tid til 32 timer om ugen med en tilsva‐

rende lavere løn, men med bevarelse at sin fulde pensions‐

indbetaling for 37 timer om ugen. Medarbejderen får det

imidlertid fortsat tiltagende dårligere, og efter 15 måneders

ansættelse på de særlige vilkår synes arbejdsgiveren ikke

længere, at ordningen fungerer. Medarbejderen bliver heref‐

ter visiteret til fleksjobordningen og kan blive ansat i et

fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, fordi han opfylder

betingelsen om ansættelse i mindst 12 måneder på særlige

vilkår.

De 12 måneder, medarbejderen som minimum skal have

været ansat forud for fastholdelsesfleksjobbet, regnes fra det

tidspunkt, hvor den skriftlige aftale om ansættelse under de

sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra. Dette forud‐

sættes at fremgå af ansættelsesaftalen. En varslingsperiode

kan således regnes med i de 12 måneder, i det omfang det

kan dokumenteres, at opgaverne er ændret/skånehensyn er

indført i varslingsperioden.

Som eksempel på, at betingelsen om 12 måneders forud‐

gående ansættelse på særlige vilkår ikke er opfyldt, kan

nævnes følgende forløb:

En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom

og bliver efter 6 måneder tilbudt at komme tilbage til virk‐

somheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været

ansat i samme virksomhed, vil der – uanset at hun opfylder

betingelserne for fleksjob – blive stillet krav om, at hun bli‐

ver tilbudt job efter stk. 1, inden hun kan komme i fleksjob

på den hidtidige arbejdsplads.

Nogle overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter

en medarbejder kan være ansat i fleksjob under overens‐

komstens sociale kapitel. Det bemærkes, at kravet i § 70 b

ikke kan opfyldes ved at være ansat i fleksjob under over‐

enskomstens sociale kapitler.

Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller ar‐

bejdsgiveren ikke er tilfreds med ordningen, kan medarbej‐

deren efter 12 måneder, forudsat at betingelserne for fleks‐

job i øvrigt er opfyldt, blive ansat i et fleksjob på arbejds‐

pladsen.

Det er i Ankestyrelsens Principafgørelse 44-17 fastslået, at

”hidtidig arbejdsplads” må fortolkes indskrænkende. Regler‐

ne finder således kun anvendelse i de tilfælde, hvor ansatte,

der har været ansat på normale vilkår i ustøttet beskæftigel‐

se, på grund af sygdom, nedslidning m.v. under ansættelsen,

får en nedsat arbejdsevne.

Reglerne om fastholdelsesfleksjob skal derfor efter en

konkret vurdering ikke anvendes i tilfælde, hvor borgeren

allerede ved ansættelsens begyndelse har begrænsninger i

arbejdsevnen, og hvor ansættelsen er etableret under eller

som en del af en samlet indsats for at udvikle borgerens ar‐

bejdsevne og hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.

Efter gældende § 70 b, stk. 2, skal aftalen mellem arbejds‐

giver og medarbejder om ansættelsen efter de sociale kapit‐

ler eller på særlige vilkår efter stk. 1 være skriftlig og inde‐

holde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har

svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete

skånehensyn der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere do‐

kumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et

vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på sær‐

lige vilkår.

Dette skal være med til at sikre, at kommunen har til‐

strækkelig dokumentation for, at betingelserne for et fasthol‐

delsesfleksjob er opfyldt.

I Principafgørelse 98-15 fandt Ankestyrelsen, at der forelå

en fyldestgørende skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og

borger om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særli‐

ge vilkår. Det måtte også anses for dokumenteret, at arbejds‐

giver havde gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende

ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Der forelå en skriftlig aftale i form af en handlingsplan for

borgerens tilbagevenden til arbejde. Der forelå også statu‐

sopdateringer fra borgeren til arbejdsgiver, hvor borgeren

bl.a. havde oplyst om arbejdstid og fridage. Ifølge arbejdsgi‐

vers oplysninger var der efterfølgende blevet lagt en ny plan

for borgeren, hvor han blev flyttet over i en særlig tilrette‐

lagt funktion uden deadlines og projektarbejde samt med en

mentor tilknyttet. Der havde desuden været flere møder mel‐

lem borgeren, arbejdsgiveren og kommunen om arbejdstid

og arbejdsopgaver. Det fremgik af kommunens notat, at ar‐

bejdsgiver bl.a. havde iværksat ordning med henblik på er‐

hvervspsykologsamtaler, fleksibilitet i forhold til mødetid,

ferieafholdelse, hjemmearbejdsplads, mødeaktivitet og ar‐

bejdsopgaver. Der havde også været en plan for dagligt ti‐

metal, arbejdsdage og telefonvækning.

Det fremgår af gældende § 70 b, stk. 3, at stk. 1 ikke fin‐

der anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut op‐

stået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at

gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter over‐

enskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhel‐

bredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller

andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en

arbejdsskade). Der kan også være tale om en alvorlig og

fremadskridende sygdom. Det vil således altid bero på en

konkret vurdering, om en person er omfattet af undtagelses‐

bestemmelsen.

Som eksempel kan nævnes, at en medarbejder pådrager

sig et alvorligt brud på rygsøjlen efter fald fra et stillads.

Medarbejderen opfylder betingelserne for et fleksjob og kan

fortsætte i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads uden at

skulle opfylde betingelsen i § 70 b, stk. 1.

I Ankestyrelsens Principafgørelse 35-15 er der truffet af‐

gørelse om, at en person, som led af Parkinsons sygdom,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

133

havde ret til fastholdelsesfleksjob, uanset at han ikke havde

været ansat på sin arbejdsplads i mindst 12 måneder under

overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. An‐

kestyrelsen lagde vægt på, at personen led af en alvorlig og

fremadskridende sygdom med henfald af hjerneceller over

tid og uden gendannelse heraf. Ankestyrelsen vurderede, at

det måtte anses for åbenbart formålsløst at gennemføre for‐

anstaltninger med henblik på job efter overenskomstens so‐

ciale kapitler eller på særlige vilkår. Ankestyrelsen vurdere‐

de, at der ikke var mulighed for på arbejdspladsen at gøre

noget for at undgå forværring eller forebygge yderligere

nedsættelse af arbejdsevnen. Ankestyrelsen lagde herved

vægt på oplysningerne om, at personens sygdom ville for‐

værres over tid, og at prognosen var dårlig med gradvis for‐

værring uden mulighed for at bremse sygdommen. Ankesty‐

relsen lagde desuden vægt på, at sygdommen allerede kon‐

kret betød, at arbejdsevnen var væsentligt nedsat.

2.20.1.3. Midlertidige fleksjob

De gældende regler i § 70 c omhandler den midlertidige

periode, hvor der kan bevilges fleksjob, og hvornår fleksjob‐

bet kan gøres permanent.

Efter de gældende regler i § 70 c, stk. 1, bevilges der

fleksjob for en periode af fem år. Når den 5-årige periode

udløber, tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat

opfylder betingelserne i § 70 for et nyt fleksjob.

Personer under 40 år kan efter det første fleksjob få bevil‐

get et fleksjob for yderligere en periode på fem år, hvis be‐

tingelserne fortsat er opfyldt. Jobcenteret skal, inden perio‐

den udløber, tage stilling til, om den pågældende er beretti‐

get til endnu en periode i fleksjob.

Efter gældende stk. 2 kan jobcenteret bevilge personer,

der er fyldt 40 år, et permanent fleksjob efter det første

fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er

nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordi‐

nære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne

for fleksjob fortsat er opfyldt.

Hvis der er tale om en person, hvor det er åbenbart, at ar‐

bejdsevnen ikke kan forbedres eller er blevet forværret, vil

jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge fleks‐

job på ny.

2.20.1.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af

status

De gældende regler i § 70 d omhandler jobcenterets sik‐

ring af og opfølgning på, om den ansatte i fleksjobbet udnyt‐

ter sin arbejdsevne bedst muligt og udarbejdelse af status i

de midlertidige fleksjob.

Efter de gældende regler i § 70 d, stk. 1, skal jobcenteret

sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i

fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgo‐

deset. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer

i den ansattes forhold efter 2�½ års ansættelse i fleksjob, her‐

under vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne

for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er

gået 2�½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en per‐

sonlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren

inddrages efter behov.

Denne opfølgning gælder for alle personer med et

permanent fleksjob, herunder personer, der er ansat i fleks‐

job før den 1. januar 2013.

Hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne for fleksjob ik‐

ke er opfyldt ved vurderingen efter § 70 d, stk. 1, skal job‐

centeret træffe afgørelse om, at den pågældende ikke længe‐

re er berettiget til fleksjob.

Efter den gældende § 70 d, stk. 2, skal personer, der er an‐

sat i fleksjob, underrette jobcenteret, hvis arbejdstiden sæt‐

tes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesfor‐

holdet af betydning for fleksjobbet.

Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nye skå‐

nehensyn, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer

end forudsat ved ansættelsen. Jobcenteret skal, når det mod‐

tager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, vur‐

dere, hvilken betydning oplysningerne har i forhold til de

betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til et fleks‐

job.

Efter gældende stk. 3 skal jobcenteret for personer, der er

ansat i fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, udarbejde en status efter

4�½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordi‐

nær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Jobcenteret skal ved udarbejdelsen af status undersøge, om

den pågældende fortsat har en væsentlig og varigt nedsat ar‐

bejdsevne efter de regler, som skal følges ved vurdering af

en persons arbejdsevne.

Hvis der er tale om en person under 40 år, hvor det er

åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller hvor ar‐

bejdsevnen er yderligere nedsat, vil jobcenteret uden større

sagsbehandling kunne bevilge et midlertidigt fleksjob på ny.

For personer over 40 år kan jobcenteret i denne situation be‐

vilge et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsev‐

nen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at overgang til be‐

skæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulig‐

hed.

Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på bag‐

grund af den udarbejdede status, og skal derfor ikke fore‐

lægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vur‐

derer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller

iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre

initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret fo‐

relægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Jobcenterets vurdering skal fremgå af personens fleksjob‐

sag.

Efter gældende stk. 4 forbliver personer, der er ansat i

fleksjob, i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse

efter stk. 3.

2.20.1.5. Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

De gældende regler i § 70 e i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats omhandler løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

134

herunder vurderingen af den ansattes arbejdsevne og ar‐

bejdsintensitet i fleksjobbet.

Efter de gældende regler i § 70 e, stk. 1, betaler arbejdsgi‐

veren løn til den ansatte i fleksjobbet for det arbejde, der bli‐

ver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der re‐

guleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kom‐

munen til den ansatte efter § 70 f.

Efter de gældende regler i § 70 e, stk. 2, skal jobcenteret i

forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksom‐

hed komme med en vurdering af borgerens arbejdsevne i

fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbej‐

de i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen skal

danne grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte

og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en vurdering af

arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den an‐

satte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

I vurderingen, som tager udgangspunkt i de foreliggende

oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanens forbe‐

redende del, der er lagt til grund for visitationen til fleksjob,

deltagelse i aktive tilbud m.v., der skal udvikle arbejdsev‐

nen, beskrives hvor mange timer og med hvilken intensitet/

produktivitetsgrad jobcenteret vurderer, at den pågældende

kan arbejde. Med intensitet menes, om borgeren fx har be‐

hov for pauser i arbejdet eller på grund af betydelig fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med

samme intensitet, som normalt forventes, således at perso‐

nen kan siges at arbejde på nedsat kraft.

Jobcenteret skal i vurderingen af arbejdstid og -intensitet/

produktionsgrad tage udgangspunkt i, om

– personen kan arbejde med fuld produktivitet i et reduce‐

ret antal timer

– personen kan arbejde fuld tid med reduceret produktivi‐

tet eller

– personen kan arbejde i et reduceret antal timer med re‐

duceret produktivitet.

Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og

intensitet i form af procent, som det vurderes, at personen

kan arbejde i det pågældende antal timer.

Et eksempel kan være en person, der vurderes at kunne ar‐

bejde på nedsat tid 20 timer om ugen og med 100 pct. inten‐

sitet/produktivitet.

Et andet eksempel kan være en person, der kan arbejde i

30 timer om ugen, men med 50 pct. intensitet, fordi skåne‐

behovet i jobbet fx er hvilepauser på arbejdspladsen et par

gange om dagen.

Et eksempel kan endvidere være en person, der kan arbej‐

de 15 timer om ugen, men på grund af betydelig funktions‐

nedsættelse på grund af psykisk ustabilitet, arbejder med 30

pct. intensitet.

Formålet med bestemmelsen er at give arbejdsgiveren og

den ansatte et grundlag for at indgå en aftale om fleksjob,

herunder om løn og arbejdstid, der afspejler den nedsatte ar‐

bejdsevne. Der skal være mulighed for at afprøve jobcente‐

rets vurdering af arbejdsevnen i jobbet. Såfremt arbejdsgive‐

ren og den ansatte på baggrund af de erfaringer, parterne har

gjort på virksomheden, er enige om en ændret arbejdsevne‐

vurdering som grundlag for lønfastsættelse, vil dette kunne

gøres uden jobcenterets medvirken. Ønsker parterne jobcen‐

terets medvirken i disse tilfælde, har jobcenteret imidlertid

pligt til at foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og

den ansatte i fællesskab anmoder herom. Parterne kan derfor

bede jobcenteret foretage en ny vurdering, hvis de er enige

om ændringen af vurderingen af arbejdsevnen og i fælles‐

skab anmoder jobcenteret om en ny vurdering.

Når jobcenteret har foretaget en vurdering af den ansattes

arbejdsevne i fleksjobbet, videregives oplysningerne til ar‐

bejdsgiveren med henblik på, at arbejdsgiveren sammen

med den ansatte kan indgå en aftale om aflønning i fleksjob‐

bet baseret på jobcenterets vurdering. Formålet hermed er at

give arbejdsgiveren og den ansatte det bedste grundlag for at

indgå en aftale om løn og skånebehov, der sikrer, at den an‐

satte får løn for den arbejdsindsats, personen yder, og at ar‐

bejdsgiveren betaler løn for denne arbejdsindsats. Samtidig

sikres det, at de skånebehov, som den ansatte har i fleksjob‐

bet, bliver indarbejdet i aftalen mellem den ansatte og ar‐

bejdsgiveren.

Hvis arbejdsgiveren ikke får disse oplysninger, er der risi‐

ko for, at der ikke kan etableres en ansættelse i fleksjob. Det

vurderes derfor, at de gældende regler er i overensstemmel‐

se med persondatalovens krav om proportionalitet.

Jobcenteret skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig,

at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet,

og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Perso‐

ner, der er ansat i fleksjob, skal orientere kommunen, hvis

arbejdstiden sættes ned, jf. den gældende § 70 d, stk. 2.

Det fremgår af de gældende regler i § 70 e, stk. 3, i loven,

at løn og øvrige arbejdsvilkår på overenskomstdækkede om‐

råder fastsættes efter de kollektive overenskomster, herun‐

der sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om

løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af perso‐

ner i fleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder

sådanne bestemmelser eller disse ikke kan finde anvendelse

til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem

den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i

overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det om‐

fang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i over‐

ensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf.

stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige or‐

ganisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af af‐

talen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskom‐

sterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig

behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov

om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, lovbekendtgø‐

relse nr. 1003 af 24. august 2017, finder tilsvarende anven‐

delse.

Det er hensigten med fleksjobordningen efter reformen af

førtidspension og fleksjob fra 2013, at den også skal kunne

rumme de særlige tilfælde, hvor en betydelig funktionsned‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

135

sættelse gør, at en person ikke kan arbejde med fuld intensi‐

tet i de timer, hvor personen arbejder. Da arbejdsgiveren

alene skal betale for det arbejde, der udføres, er det vigtigt,

at lønfastsættelsen gør dette muligt, idet der ellers er risiko

for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.

Ansættelser i fleksjob, der etableres på overenskomstdæk‐

kede områder, er omfattet af de kollektive overenskomster

ligesom andre ansættelser. Imidlertid kan der være overens‐

komster, herunder sociale kapitler m.v., der ikke kan rumme

ansættelser efter reformen fra 2013, fordi der ikke er taget

højde for, at arbejdsgiveren alene skal betale for det arbejde,

der udføres, og at lønmodtageren ikke – som i fleksjob, der

er etableret før 2013 – skal have tilbud om fleksjob på fuld

tid og til fuld løn. Det er derfor fastsat, at hvis overenskom‐

sterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser, eller dis‐

se bestemmelser ikke kan finde anvendelse, fordi de ikke er

egnede til at regulere løn og arbejdstid efter reglerne i fleks‐

jobordningen fra 2013, indgås aftale om løn efter aftale mel‐

lem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser‐

ne i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det

omfang, det er nødvendigt, og med det formål at aflønnin‐

gen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne i jobbet.

Det er arbejdsgiveren og den ansatte, der kan aftale fravi‐

gelsen af overenskomsten. Den overenskomstbærende fagli‐

ge organisation og jobcenteret modtager kopi af aftalen om

fleksjob, hvis den ansatte giver samtykke hertil. Formålet

hermed er at give mulighed for, at den faglige organisation

kan medvirke til at sikre, at en eventuel fravigelse af over‐

enskomsten afspejler den ansattes reelle arbejdsevne.

Tvister om anvendelsen af overenskomsterne, herunder

om fravigelse heraf og om løn og øvrige arbejdsvilkår – her‐

under tvister om arbejdsevnen i fleksjobbet og fastsættelse

af løn og arbejdstid – afgøres ved fagretlig behandling efter

de gældende regler på området, og endeligt ved Arbejdsret‐

ten, eller andet aftalt konfliktløsningssystem på det pågæl‐

dende område. Hvis overenskomstparterne på området ikke

har aftalt regler om fagretlig behandling, finder Normen an‐

vendelse. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om at en

lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole,

hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige

organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af

et krav, finder tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af de gældende regler i § 70 e, stk. 4, at på

områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn

og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og

arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant

sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangs‐

punkt i overenskomsten på det sammenlignelige område.

Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og

den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Det samme gælder

den overenskomstbærende faglige organisation, hvis der er

taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvi‐

ster om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fag‐

retlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en

af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet,

som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. §

11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

finder tilsvarende anvendelse.

I disse tilfælde afgøres tvister om løn og arbejdsvilkår

endvidere ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejds‐

retten, såfremt en af parterne begærer det. Ved den fagretli‐

ge behandling kan der ske en prøvelse i forhold til den an‐

sattes rettigheder og pligter i henhold til den overenskomst,

der er taget udgangspunkt i. I så fald er arbejdsgiveren stil‐

let, som om denne havde tiltrådt den kollektive overens‐

komst. Dette svarer til den lignende ordning i virksomheds‐

overdragelseslovens § 4 a, stk. 2. Reglen i arbejdsretslovens

§ 11, stk. 2, om, at en lønmodtager kan anlægge sag ved de

almindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den

vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte

fagretlig behandling af et krav, finder tilsvarende anvendel‐

se.

I øvrige tilfælde vil tvister kunne afgøres ved de alminde‐

lige domstole.

Det fremgår af de gældende regler i § 70 e, stk. 5, at hvis

en ansat i fleksjob udfører funktionærarbejde, jf. § 1, stk. 1, i

lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017 (funktio‐

nærloven), men ikke er omfattet af funktionærloven, fordi

den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt,

skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionær‐

lignende vilkår. Det vil sige, at den ansatte opnår en retsstil‐

ling, der følger af funktionærloven.

Funktionærstatus efter funktionærlovens regler er betinget

af, at den pågældende beskæftiges hos arbejdsgiveren gen‐

nemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og i øvrigt udfører

funktionærarbejde. Varierende arbejdstider, der gennemsnit‐

lig udgør mere end 8 timer ugentligt, er tilstrækkeligt til

funktionærstatus. Man kan altså godt arbejde mere den ene

uge og mindre den anden uge.

Funktionærloven sikrer funktionærer en række mini‐

mumskrav i relation til bl.a. barsel, løn under sygdom, var‐

sel ved opsigelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse.

Ansatte i fleksjob, som arbejder gennemsnitligt mere end

8 timer ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, er om‐

fattet af funktionærloven. Ansatte i fleksjob, som arbejder 8

timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærar‐

bejde, falder ikke under lovens beskyttelse, da de netop ikke

opfylder 8-timers kravet i funktionærloven.

2.20.1.6. Fleksløntilskud

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats er det kommunen, som udbetaler flek‐

sløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den

løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Tilskuddet

beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct.

af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (18.489 kr. i

2019-niveau), jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5

månedsvis bagud.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

136

Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter,

at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntil‐

skuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleksjo‐

bansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for

fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbeta‐

ling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en

lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at

den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det

udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntil‐

skud til job, hvor der ikke udbetales løn. Fleksløntilskuddet

ydes i lighed med ledighedsydelse for 5 dage om ugen.

Fleksløntilskud er en offentlig forsørgelsesydelse, og der

skal derfor ikke beregnes AM-bidrag af fleksløntilskuddet.

Det er kommunen, der beregner og udbetaler fleksløntil‐

skuddet direkte til den fleksjobansatte. Kommunen udbeta‐

ler fleksløntilskuddet månedsvis bagud til den fleksjobansat‐

tes NemKonto. Når kommunen udbetaler fleksløntilskud til

den fleksjobansatte, træffer kommunen en afgørelse over for

den fleksjobansatte, og kommunen skal derfor lave en udbe‐

talingsspecifikation, som skal indeholde oplysninger om

grundlaget for beregningen af fleksløntilskuddet, som gør

det muligt for den fleksjobansatte at kontrollere, at beløbet

er korrekt beregnet.

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 2, nedsættes fleksløntil‐

skuddet med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels

af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. må‐

ned før skat udgør 14.686 kr. (2019-niveau). Herefter ned‐

sættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der

overstiger 14.686 kr. pr. måned før skat (2019-niveau). Den

ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om

eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Beskæftigelsesministeren har efter den gældende § 70 f,

stk. 12, bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning og

fradrag i fleksløntilskud, herunder definition af fx lønind‐

tægt. Ved lønindtægt forstås A- eller B-indkomst, hvoraf der

skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag

(den ansattes eget og arbejdsgivers bidrag) til en pensions‐

ordning, som er led i et ansættelsesforhold, ferietillæg og

DIS-indkomster. Dette er fastsat i bekendtgørelse nr. 1603

af 18. december 2018 om beregning og fradrag i fleksløntil‐

skud.

Efter de gældende regler defineres indtægt fra selvstændig

bibeskæftigelse, som overskud i virksomheden, inklusive

løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug. Disse

regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1603 af 18. december

2018 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

Efter de gældende regler fastsat i bekendtgørelsen skal

fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af den forventede

lønindtægt i den første måned/de første måneder af ansættel‐

sen. Fleksløntilskuddet skal efterfølgende reguleres på bag‐

grund af den faktisk udbetalte lønindtægt. Den forventede

lønindtægt lægges til grund for beregningen af fleksløntil‐

skuddet, indtil der foreligger lønoplysninger i indkomstregi‐

steret for en fuld måneds løn (eller for en fuld lønperiode).

Påbegynder en person ansættelse i et fleksjob midt i en

måned, foretages der efter de gældende regler en forholds‐

mæssig nedsættelse af fleksløntilskuddet i forhold til den pe‐

riode (antal dage), som den ansatte har arbejdet. Beregnin‐

gen af fleksløntilskuddet foretages på baggrund af den for‐

ventede lønindtægt for en fuld måned, således at beregnin‐

gen tager udgangspunkt i det fulde fleksløntilskud og løn.

Fleksløntilskuddet nedsættes derefter forholdsmæssigt.

Efter de gældende regler indgår den fleksjobansattes eget

og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning,

som er led i et ansættelsesforhold, og som er af en sådan ka‐

rakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til

pensionen, i lønindtægten.

Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP

indgår efter de gældende regler ikke i lønindtægten.

Der skal efter de gældende regler ske efterregulering i

fleksløntilskuddet, hvis lønnen efterfølgende ændres, fx for‐

di den fleksjobansatte får et varigt tillæg med tilbagevirken‐

de kraft, eller hvis arbejdsgiveren har indberettet et forkert

lønbeløb i indkomstregisteret. Efter de gældende regler fore‐

tages efterreguleringen i fleksløntilskuddet i den eller de ef‐

terfølgende måned(er), og der kan ske efterregulering af

fleksløntilskuddet i op til 12 måneder efter udbetalingen er

foretaget. Reglerne om efterregulering er fastsat i bekendt‐

gørelse nr. 1603 af 18. december 2018 om beregning af og

fradrag i fleksløntilskud.

Udbetales der resultatløn til en fleksjobansat, skal resultat‐

lønnen indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Kommu‐

nen skal i denne situation beregne, dels hvad der skulle have

været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for de måne‐

der, som resultatlønnen dækker, dels forskellen mellem det

beløb, der er foretaget fradrag for, og det beløb, der skulle

have været foretaget fradrag for i de pågældende måneder.

Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for, skal herefter fra‐

drages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud.

Efterreguleringen foretages i de månedlige udbetalinger af

fremtidige fleksløntilskud. Hvis efterreguleringen ikke kan

foretages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud,

foretages fradraget i de følgende måneders fleksløntilskud.

Det bemærkes, at efterreguleringen ligeledes kan foreta‐

ges i ledighedsydelse, hvis den fleksjobansatte ophører i

fleksjobbet og modtager ledighedsydelse. Reglerne om ef‐

terregulering er fastsat i bekendtgørelse nr. 1603 af 18. de‐

cember 2018 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten

fra fleksjobbet, inkl. den fleksjobansattes og arbejdsgiverens

pensionsbidrag til en pensionsordning, der er led i ansættel‐

sesforholdet. Der foretages også fradrag i fleksløntilskuddet

for den fleksjobansattes eventuelle andre lønindtægter samt

indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse.

Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en løn‐

indtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode,

hvor den fleksjobansatte er ansat i et fleksjob.

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om en gi‐

ven aktivitet skal anses som selvstændig bibeskæftigelse, el‐

ler om der er tale om formueforvaltning. I vurderingen ind‐

går bl.a. oplysninger om, hvorvidt der er sket momsregistre‐

ring, skattemæssigt angivelse af overskud eller underskud af

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

137

selvstændig virksomhed, og om der er forbundet arbejdsop‐

gaver med aktiviteten. Indtægter fra selvstændig bibeskæfti‐

gelse medfører fradrag i fleksløntilskuddet, hvorimod ind‐

tægter fra formueforvaltning ikke har betydning for flek‐

sløntilskuddet.

Det er virksomhedens reelle overskud, der foretages fra‐

drag for i fleksløntilskuddet, dvs. overskud før renter. Fra‐

draget foretages i den løbende udbetaling af fleksløntilskud

og baserer sig på resultatet fra seneste årsregnskab, hvis det‐

te foreligger, eller på den fleksjobansattes oplysninger om

forventet indtægt fra virksomheden. Hvis der foreligger et

årsregnskab, skal indtægten fra virksomheden fordeles ud

som en månedlig indtægt, der medfører fradrag i fleksløntil‐

skuddet på samme måde som en lønindtægt.

Der foretages endvidere fradrag i fleksløntilskuddet for

udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse, og for syge‐

dagpenge/ressourceforløbsydelse eller barselsdagpenge, som

en fleksjobansat modtager under sygdom eller barsel, og

som træder i stedet for den fleksjobansattes lønindtægt.

Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejds‐

frie indtægter.

–

Arbejdsfrie indtægter er fx:

Udbetaling af Koda-Gramex-afgifter.

Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, her‐

under livrente, der er uden forbindelse med et arbejds‐

forhold.

Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 med

senere ændringer, og udbetalinger efter lov om Lønmod‐

tagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af

9. oktober 2014 med senere ændringer.

Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepensi‐

on.

Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/

arbejdsevne.

Løbende udbetaling af pension fx fra en pensionsopspa‐

ring, eller en gruppelivsforsikring.

Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejds‐

skadesikring.

Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens of‐

re og hædersgaver.

Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres

efterladte.

Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter

kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 510 af 18. maj 2017 med senere ændringer,

godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens

§ 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelses‐

godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse

efter ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 645

af 8. juni 2011 med senere ændringer.

Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejen‐

dom.

–

Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke

kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen

bolig.

Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevin‐

ster.

Underholdsbidrag.

Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand mod‐

tager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence-

eller kundeklausuler.

Feriepenge (feriegodtgørelse), der udbetales, uden at fe‐

rien afholdes på grund af feriehindring efter ferielovens

regler.

Indtægter fra de særlige feriefridage, der udbetales uden

at ferien afholdes på grund af en feriehindring efter fe‐

rielovens regler.

–

Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter,

der kan sidestilles med de ovenfor nævnte, medfører ikke

fradrag.

Der skal endvidere ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet

for vederlag for deltagelse i borgerligt ombud fx som doms‐

mand, honorar for bestyrelsesarbejde m.v.

Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, fx et

kontant beløb i julegave, medfører ikke fradrag i fleksløntil‐

skuddet.

Kommunen skal derfor i det omfang, der opstår tvivl om,

hvorvidt en udbetalt bonus skal betragtes som en lønindtægt,

vurdere, hvorvidt den udbetalte bonus fra en arbejdsgiver

skal anses for en lønindtægt, eller om udbetalingen ikke kan

karakteriseres som løn, men fx kan anses som en gave. I

denne vurdering kan bl.a. indgå, om alle ansatte får samme

beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Det

kan ligeledes indgå, om de pågældende får bonussen på bag‐

grund af deres egen personlige arbejdsindsats, eller om bo‐

nussen udbetales til alle. I det tilfælde, hvor bonussen er af‐

hængig af den personlige arbejdsindsats, vil den skulle ind‐

gå i beregningen, da der vil være tale om en lønindtægt.

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 3, følger det, at flek‐

sløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter §

70 e tilsammen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den

løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågælden‐

de stilling.

Efter reglerne fastsat i medfør af § 70 f, stk. 12, skal ar‐

bejdsgiveren i forbindelse med indgåelsen af aftalen om an‐

sættelse i fleksjob oplyse, hvad lønnen på fuld tid udgør i

den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer i, hvad

lønnen på fuld tid udgør, skal arbejdsgiveren oplyse dette til

kommunen. Derved vil personer på sammenlignelige ansæt‐

telsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved

overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob. Hvis løn og

fleksløntilskud tilsammen udgør mere end den løn, der gæl‐

der ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling, ned‐

sættes fleksløntilskuddet med det beløb, som løn og flek‐

sløntilskud overstiger lønnen med.

–

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

138

Med løn på fuld tid forstås den fleksjobansattes løn om‐

regnet til lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområ‐

de for en ordinært ansat, dvs. uden arbejdstidsnedsættelse og

uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den ned‐

satte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg,

aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., skal arbejdsgiveren op‐

lyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der

er ansat på ordinære vilkår i samme stilling.

Stiger den fleksjobansattes løn, hæves loftet for fleksløn‐

tilskud og løn, således at loftet udgør lønnen ved ansættelse

på fuld tid inkl. lønstigningen. Hvis den fleksjobansatte får

tillæg som fx anciennitetstillæg og funktionstillæg eller

overarbejdsbetaling, indgår disse tillæg også i loftet for,

hvad fleksløntilskud og lønnen tilsammen højst kan udgøre,

og arbejdsgiveren skal derfor oplyse fuldtidslønnen inkl. til‐

læg og evt. overarbejdsbetaling til jobcenteret.

I tilfælde, hvor en fleksjobansat er beskæftiget i flere

fleksjob, er det den samlede lønindtægt (inkl. pensionsbi‐

drag), der danner grundlag for beregningen af tilskuddet.

Loftet for fleksløntilskud og lønnen i fleksjobbet fastsættes

som fuldtidslønnen i den stilling, som giver den højeste

fuldtidsløn.

Loftet over løn og fleksløntilskud vil som hovedregel ud‐

gøre samme beløb hver måned, medmindre den pågældende

er 14-dages-lønnet. I denne situation vil loftet over løn og

fleksløntilskud afhænge af, om der er indberettet to eller tre

14-dages perioder i indkomstregisteret for den pågældende

måned. Arbejdsgiveren skal således oplyse om 14-dages

lønnen på fuldtid for den pågældende stilling.

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 4, fremgår det, at

personer, der under ferie modtager løn, ferieydelse eller fe‐

riegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien.

§ 70 f, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af

fleksløntilskud.

Efter de gældende regler kan fleksløntilskuddet udbetales

til personer, der under ferie opholder sig i udlandet. Flek‐

sløntilskuddet bliver reguleret på baggrund af den løn eller

feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med ferien.

Kommunen skal anvende oplysninger i indkomstregisteret

om løn under ferie og feriegodtgørelse. Kommunen kan

endvidere uden den fleksjobansattes samtykke få oplysnin‐

ger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tids‐

punktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriegodt‐

gørelse, som er registeret i Feriekonto via den elektroniske

adgang, som Feriekonto stiller til rådighed for kommunerne,

jf. § 11 a, stk. 2 og 4, i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af

21. august 2008 med senere ændringer. Hvis der ikke er re‐

gisteret oplysninger om feriegodtgørelse i Feriekonto, eller

oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret, kan kom‐

munen bede personen om oplysninger og dokumentation for

feriegodtgørelse m.v.

Af de gældende regler i § 70 f, stk. 5, følger det, at perso‐

ner, der modtager løn under sygdom eller barsel, er beretti‐

get til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. § 70

f, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af flek‐

sløntilskud.

Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller

barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler,

der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og §

34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 67 af 25. januar 2019, eller ressourcefor‐

løbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- el‐

ler barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen supple‐

res med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdag‐

penge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsam‐

men svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste

beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov

om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet,

når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpen‐

ge.

Er den pågældende overgået fra sygedagpenge til jobaf‐

klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, foretages der

fradrag i ressourceforløbsydelsen for løn og fleksløntilskud

krone for krone.

Hvis der ikke udbetales løn under sygdom, sker der fuldt

fradrag for de udbetalte sygedagpenge eller ressourcefor‐

løbsydelse i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt

udbetales et beløb svarende til 98 pct. af højeste dagpenge‐

sats, dvs. 18.489 kr. (2019-niveau).

Når der i en måned udbetales sygedagpenge eller ressour‐

ceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, og i samme

måned udbetales løn og fleksløntilskud, opdeles måneden i

to perioder, hvor fleksløntilskuddet beregnes forskelligt i de

to perioder. Peroden med løn beregnes efter § 70 f, stk. 2, og

perioden med udbetaling af sygedagpenge eller ressource‐

forløbsydelse og fleksløntilskud beregnes efter § 70 f, stk. 5.

Af de gældende regler i § 70 f, stk. 6, følger det, at hvis en

person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn

under sygdom, mister retten til sygedagpenge eller ressour‐

ceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,

kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det

beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedag‐

penge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om

aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er

anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved

udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver

tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er an‐

sat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen kon‐

staterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge el‐

ler ressourceforløbsydelse.

En person, der ikke modtager løn under sygdom, og som

mister retten til sygedagpenge efter reglerne i sygedagpen‐

geloven fx på grund af manglende medvirken i sygeopfølg‐

ning, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet for det fulde

beløb, som den pågældende ville kunne have modtaget i sy‐

gedagpenge. Beregningen foretages på baggrund af det be‐

løb, der er udbetalt i sygedagpenge i den forudgående må‐

ned, inden retten til sygedagpenge er mistet.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

139

Det samme gælder, hvis en person mister retten til res‐

sourceforløbsydelse i en periode efter kapitel 6 b i lov om

aktiv socialpolitik, fordi kommunen har truffet afgørelse

om, at den pågældende skal have en sanktion efter reglerne i

§§ 69 l-q, eller hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes som

følge af en punktsanktion efter § 69 o, stk. 1, nr. 1, i lov om

aktiv socialpolitik.

Af de gældende regler i § 70 f, stk. 8, følger det, at hvis

ansættelsen i fleksjob ophører under sygdom, ophører retten

til fleksløntilskud, og personen overgår til ledighedsydelse,

jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den på‐

gældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Baggrunden

er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. End‐

videre bortfalder retten til sygedagpenge og ressourcefor‐

løbsydelse.

Efter de gældende regler har personen under den fortsatte

sygdom ret til at modtage ledighedsydelse. Der kan således

alene udbetales fleksløntilskud, når en person har en aktuel

ansættelse i et fleksjob.

Alle personer, der er visiteret til fleksjob, er som udgangs‐

punkt berettiget til ledighedsydelse, men på forskelligt ni‐

veau. Størrelsen på ledighedsydelsen afhænger af det hidti‐

dige forsørgelsesgrundlag på visitationstidspunktet.

Af de gældende regler i § 70 f, stk. 9, følger det, at hvis

ansættelsen i fleksjob efter den nye ordning ophører under

barsel, ophører retten til fleksløntilskuddet, og personen

overgår til barselsdagpenge, jf. § 34 i lov om ret til orlov og

dagpenge ved barsel. Baggrunden er, at der ikke længere

foreligger et ansættelsesforhold.

En person, der er ansat i fleksjob den 1. januar 2013 eller

derefter, er ved barsel berettiget til barselsdagpenge uden at

skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav. Derved

sikres, at personer, der er ansat i fleksjob få timer om ugen,

også har ret til dagpenge efter lov om ret til orlov og dag‐

penge ved barsel.

Af de gældende regler i § 70 f, stk. 10, følger det, at per‐

soner, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntil‐

skud ved flytning til en anden kommune. Det er bopælskom‐

munen, der skal udbetale fleksløntilskuddet.

Den ansatte i fleksjobbet skal kontakte den nye bopæls‐

kommune vedrørende flytningen. Bopælskommunen kan

herefter med samtykke fra den fleksjobansatte anmode fra‐

flytningskommunen om oplysninger i forhold til fleksjobvi‐

siteringen m.v., men tilflytningskommunen skal ikke foreta‐

ge en ny visitation af personen for at konstatere, at retten til

fleksjob fortsat er opfyldt.

Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kom‐

mune, opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet

beskæftigelse efter at have været visiteret til et fleksjob, har

efter gældende regler ret til ledighedsydelse, uden at den nye

kommune skal foretage en ny visitation til fleksjob. Betin‐

gelserne for at modtage ledighedsydelse skal dog være op‐

fyldt, herunder må personen ikke være selvforskyldt ledig.

Af de gældende regler i § 70 f, stk. 11, fremgår det, at

kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløn‐

tilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at

give kommunen oplysninger efter stk. 2, 2. pkt., eller § 11,

stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socia‐

le område, og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med

urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har mod‐

taget fleksløntilskud.

Har den fleksjobansatte modtaget fleksløntilskuddet med

urette, skal kommunen efter de gældende regler træffe afgø‐

relse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den flek‐

sjobansatte ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller hvis

den fleksjobansatte mod bedre vidende uberettiget har mod‐

taget fleksløntilskuddet.

Kommunen skal efter de gældende regler træffe afgørelse

om tilbagebetaling, hvis betingelserne for at kræve tilbage‐

betaling er opfyldt.

Betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter de gæl‐

dende regler er for det første, at den fleksjobansatte har væ‐

ret i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger.

Den anden betingelse er, at fleksløntilskuddet skal have væ‐

ret modtaget med urette. Begge betingelser skal være op‐

fyldt for, at fleksløntilskuddet kan kræves tilbagebetalt. Ond

tro betyder, at den fleksjobansatte vidste eller burde vide, at

de oplysninger, som personen gav kommunen, var forkerte

eller mangelfulde, og at de ukorrekte oplysninger ville føre

til en fejlagtig udbetaling af fleksløntilskuddet. Mod bedre

vidende betyder, at personen vidste eller burde vide, at de

oplysninger, som kommunen anvender til beregning af fleks‐

løntilskuddet, var urigtige. Kravet om, at fleksløntilskuddet

skal have været modtaget med urette, betyder, at den flek‐

sjobansatte efter reglerne ikke har ret til fleksløntilskuddet.

Efter de gældende regler træffer kommunen afgørelse om

tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for

overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,

§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,

straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i

medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017 med se‐

nere ændringer. Dette gælder også, hvor kommunen tidlige‐

re har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter

1. pkt. for samme periode.

Bestemmelsen indgår i § 70 f, stk. 11, som en følge af be‐

stemmelserne i §§ 70 h-70 l, således at der er hjemmel til at

kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud i perioder, hvor per‐

sonen ikke har opholdt sig her i landet i det omfang, den på‐

gældende er blevet dømt for en overtrædelse af straffelovens

§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g

for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,

eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov

om pas til danske statsborgere m.v.

En domstolsafgørelse for overtrædelse af ovennævnte be‐

stemmelser vil således kunne danne grundlag for et krav om

tilbagebetaling af allerede udbetalte offentlige ydelser, såle‐

des at kommunen kan lægge dette til grund for afgørelsen.

Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilba‐

gebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig

dom, og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i

udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

140

Efter de gældende regler skal kommunen i forbindelse

med afgørelsen orientere personen om, at kommunen skal

sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på re‐

gistrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørel‐

ser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydel‐

ser i 3 år. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen des‐

uden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning

for personens ret til offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Kommunen skal efter de gældende regler træffe en sådan

afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om til‐

bagebetaling af fleksløntilskud for hele eller dele af den pe‐

riode, som dommen omhandler, eller for en længere periode.

I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling

af fleksløntilskud som følge af dommen fremgå, at personen

ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebe‐

talt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det be‐

løb, som er udbetalt med urette, får kommunens afgørelse

alene betydning i forhold til registreringen i Udbetaling

Danmarks register og efterfølgende ydelser.

Efter gældende regler træffer kommunen afgørelse om til‐

bagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i

en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført

over flere måneder, og hvis det ikke har været muligt at ef‐

terregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders flek‐

sløntilskud eller ledighedsydelse. Hvis der er udbetalt et hø‐

jere fleksløntilskud, end den pågældende fleksjobansatte var

berettiget til, hvis der var sket efterregulering for udbetalt

løn, resultatløn m.v. efter § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr.

1603 af 18. december 2018 om beregning af og fradrag i

fleksløntilskud, skal kommunen efter gældende regler lige‐

ledes træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud.

Det bemærkes, at der efter de gældende regler kan ske ef‐

terregulering af for meget udbetalt fleksløntilskud i ledig‐

hedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp. Kan der foretages efterregulering i en af disse

ydelser, skal kommunen ikke træffe afgørelse om tilbagebe‐

taling af fleksløntilskud, men derimod om, at der sker en ef‐

terregulering af fleksløntilskuddet i den udbetalte ydelse.

Det har ingen betydning for tilbagebetaling efter denne

bestemmelse, om den pågældende tidligere fleksjobansatte

var i god eller ond tro vedrørende modtagelsen af fleksløn‐

tilskuddet. Det afgørende er, at den fleksjobansatte har mod‐

taget for meget i fleksløntilskud på grund af kommunens

manglende mulighed for at foretage efterregulering af flek‐

sløntilskuddet, fordi den pågældende ikke længere er omfat‐

tet af fleksjobordningen, og der ikke er mulighed for at fore‐

tage efterregulering i en af de øvrige nævnte ydelser.

Tilbagebetalingskravet efter 1.-4. pkt., bortfalder efter de

gældende regler, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet

eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økono‐

misk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilba‐

gebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, fin‐

der 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndig‐

hedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder foræl‐

delsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræ‐

der 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restan‐

ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes til‐

bagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny an‐

vendelse.

Når der træffes afgørelse om tilbagebetaling, skal kommu‐

nen efter gældende regler enten fastsætte en afdragsordning

eller yde henstand med betalingen. En evt. afdragsordning

skal fastsættes med udgangspunkt i den tabel og den bereg‐

ningsmåde, der fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse

om inddrivelse af gæld til det offentlige (bekendtgørelse nr.

576 af 29. maj 2018).

Kommunens tilbagebetalingskrav bortfalder efter gælden‐

de regler, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddets eller

ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk

mulighed for at gennemføre kravet.

Efter de gældende regler er det udtrykkeligt bestemt, at

hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivel‐

sesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder bort‐

faldsreglen i 5. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivel‐

sesmyndighedens modtagelse af kravet.

I stedet finder forældelsesloven anvendelse fra modtagel‐

sen, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbage‐

betalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyn‐

digheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige.

Efter de gældende regler finder bortfaldsreglen på ny an‐

vendelse, hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kom‐

munen.

Reglen i § 70 f, stk. 11, skal ses i sammenhæng med § 18

a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentli‐

ge, hvorefter forældelse af fordringer under inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst indtræder på 3-

årsdagen fra fordringens modtagelse hos restanceinddrivel‐

sesmyndigheden.

Efter forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfri‐

sten som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket

fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, og

misligholdelsen af en afdragsordning vedrørende tilbagebe‐

talingskravet indebærer, at hele tilbagebetalingskravet anses

for forfaldent til betaling, jf. § 10, 1. pkt., i bekendtgørelse

nr. 1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkræv‐

ning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik,

lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til

langtidsledige m.v., hvorefter afdragsordningen anses for

bortfaldet og hele gælden for forfalden, hvis skyldner trods

påkrav ikke overholder sin afdragsordning. Starttidspunktet

for den forældelsesfrist, der løber efter forældelsesloven, når

tilbagebetalingskravet kommer under inddrivelse hos restan‐

ceinddrivelsesmyndigheden, vil derfor være det anførte for‐

faldstidspunkt.

Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddri‐

velse, er før modtagelsen omfattet af forældelsesloven, og

den 3-årige bortfaldsfrist i § 70 f, stk. 11, 5. pkt., i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats er derfor ikke en sådan forældel‐

sesfrist, der kan få en allerede påbegyndt forældelsesfrist

foreløbigt afbrudt.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

141

Derimod kan der for tilbagebetalingskravet inden dets

modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden være op‐

nået et særligt retsgrundlag, fx en dom om eller skyldners

skriftlige anerkendelse af tilbagebetalingskravets eksistens

og størrelse, som efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3,

giver kravet en 10-årig forældelsesfrist. For sådanne tilbage‐

betalingskrav vil forældelse tidligst indtræde 3 år fra modta‐

gelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Foreligger et

særligt retsgrundlag ikke, følger det, at forældelsesloven an‐

vendes fra tilbagebetalingskravets modtagelse hos restan‐

ceinddrivelsesmyndigheden, og forældelsesfristen vil heref‐

ter være den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. foræl‐

delseslovens § 3, stk. 1. I disse tilfælde indebærer den fore‐

slåede regel, at forældelse vil indtræde på 3-årsdagen fra

modtagelsen, medmindre forældelsen forinden er afbrudt ef‐

ter forældelseslovens regler om afbrydelse.

Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, fx

fordi fordringshaver ikke søger skyldnerens indsigelser om

kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, jf.

§ 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent‐

lige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med se‐

nere ændringer, finder bortfaldsreglen atter anvendelse.

Det betyder, at hvis der i 3 år efter hjælpens ophør ikke

har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet,

bortfalder det.

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 12, fastsætter be‐

skæftigelsesministeren nærmere regler om, hvilken ind‐

komst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fra‐

drag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan ind‐

tægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæfti‐

gelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kom‐

munen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal

anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomst‐

registeret, jf. lov om et indkomstregister.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1603 af

18. december 2018 om beregning af og fradrag i fleksløntil‐

skud.

Efter de gældende regler er bemyndigelsen blevet anvendt

til at fastsætte regler om beregning af fleksløntilskuddet

samt en definition af, hvad der betragtes som lønindtægt.

Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og

fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A- eller B-ind‐

komst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Bemyndigelsen er endvidere blevet anvendt til at fastsætte

regler om, at udbetaling af fleksløntilskud de første måneder

sker på baggrund af den forventede lønindtægt, frem til der

fremgår en hel måneds løn i indkomstregisteret, og at der

eventuelt efterfølgende foretages en efterregulering. Der er

ligeledes fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske re‐

gulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sket ændringer i

lønindtægt m.v.

Bemyndigelsen er også brugt til at fastsætte nærmere reg‐

ler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor ar‐

bejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge-

eller barselsdagpenge.

Bemyndigelsen er endvidere blevet anvendt til at fastsætte

regler om, at det er lønoplysninger m.v., som fremgår af ind‐

komstregisteret, som skal anvendes ved beregning af flek‐

sløntilskuddet.

2.20.1.7. Støtte i form af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende tilkendt efter 1. januar 2013

Efter de gældende regler i § 70 g, stk. 1, kan jobcenteret

give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som

driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her

i landet, og som

1) har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold

til arbejdet i den selvstændige virksomhed,

2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social

pension,

4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pen‐

sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde‐

lig og almindelig førtidspension m.v. og

5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har dre‐

vet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i

mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Alle betingelser nævnt i § 70 g, stk. 1, skal være opfyldt

for, at kommunen kan give personen tilbud om støtte i form

af tilskud.

Der ydes et tilskud på 141.206 kr. (2019-niveau) årligt.

Efter gældende regler gives selvstændigt erhvervsdrivende

mulighed for støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne

er varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den

selvstændige virksomhed. Vurderingen, af om arbejdsevnen

er varigt og væsentligt nedsat i virksomheden, hviler på de

samme hensyn som ved tilkendelse af fleksjob for lønmod‐

tagere. Dog skal arbejdsevnen kun være nedsat i forhold til

arbejdet i virksomheden og ikke i forhold til ethvert erhverv.

Arbejdsevnen vil som udgangspunkt ikke blive anset for

væsentligt nedsat i forhold til virksomheden, hvis den selv‐

stændige i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end

20 timer om ugen.

Virksomheden skal drives som hovedbeskæftigelse her i

landet. Det gælder både ved tilkendelse af tilskud og i hele

perioden, hvor tilskuddet bliver udbetalt.

Beskæftigelsesministeren har efter den gældende § 70 g,

stk. 7, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om be‐

tingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling

af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdri‐

vende.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1606 af

18. december 2018 om tilskud til selvstændigt erhvervsdri‐

vende med nedsat arbejdsevne, hvor det bl.a. fremgår, hvor‐

dan det vurderes, om en person anses for selvstændigt er‐

hvervsdrivende, og om arbejdet anses for hovedbeskæftigel‐

se, at det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at den

selvstændige godtgør over for jobcenteret, at pågældende

personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejds‐

vilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsat‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

142

te arbejdsevne. Det er også en forudsætning for udbetaling

af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virk‐

somheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at

virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag.

Efter gældende regler kan den selvstændigt erhvervsdri‐

vende højst modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem

til folkepensionsalderen. Der kan endvidere ikke ydes støtte

til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager førtidspen‐

sion. Det er endvidere en forudsætning, at den selvstændigt

erhvervsdrivende har drevet selvstændig virksomhed i væ‐

sentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24

måneder inden første tilkendelse af tilskud.

En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget til‐

skud i fem år, skal ikke på ny opfylde kravet om nye 12 må‐

neders drift i væsentligt omfang inden for 24 måneder ved et

nyt tilbud om støtte i form af tilskud for fem nye år. Der stil‐

les dog krav om, at personen har drevet virksomheden som

sin hovedbeskæftigelse.

Ministerens bemyndigelse er endvidere anvendt til at fast‐

sætte regler om, at der ved vurderingen af, om beskæftigel‐

seskravet efter stk. 1, nr. 5, er opfyldt, ses bort fra perioder

på indtil 2 år, hvor der er udbetalt ydelser efter kapitel 6 b i

lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om

ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor der er ydet

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov

om social service til personer, der i hjemmet passer et barn

under 18 år med funktionsnedsættelse eller indgribende syg‐

dom, eller hvor der er ydet plejevederlag efter § 119 i lov

om social service til en person, som passer en nærtstående,

der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perioder medfører

en udvidelse af perioden på de 24 måneder. Reglerne er fast‐

sat i bekendtgørelse nr. 1606 af 18. december 2018 om til‐

skud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejds‐

evne.

Af de gældende regler i § 70 g, stk. 2, følger det, at job‐

centeret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form

af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæg‐

gelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i organiseringslo‐

ven. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens

forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen

opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.

Kommunen skal således, inden der første gang træffes af‐

gørelse om tilkendelse af tilbud om støtte i form af tilskud

til en selvstændigt erhvervsdrivende, forelægge sagen for re‐

habiliteringsteamet. Kommunen skal på baggrund af den

forberedende del af rehabiliteringsplanen vurdere nedsættel‐

sen af arbejdsevnen. Den selvstændigt erhvervsdrivendes ar‐

bejdsevne skal ikke afprøves i anden virksomhed inden til‐

kendelse af tilskud.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde en

systematisk beskrivelse af den selvstændigt erhvervsdriven‐

des ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af

virksomheden, hvor alle relevante forhold i den selvstændi‐

ges samlede situation indgår.

Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende med udgangspunkt i doku‐

mentationen for, at en selvstændigt erhvervsdrivende opfyl‐

der betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud

for fortsat at kunne drive virksomheden. Dokumentationen

sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forbe‐

redende del. Planens forberedende del skal som minimum

indeholde følgende:

1) En beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige,

sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.

2) Beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selv‐

stændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den på‐

gældende har svært ved at påtage sig.

3) Oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde

i virksomheden om ugen.

Kommunen udarbejder sammen med den selvstændigt er‐

hvervsdrivende rehabiliteringsplanens forberedende del,

som er en systematisk beskrivelse af den enkelte persons

ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virk‐

somheden, hvor alle relevante forhold i personens samlede

situation indgår, fx også personens sociale kompetencer, fri‐

tidsinteresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis per‐

sonen arbejder ved siden af driften af virksomheden. Ende‐

lig skal det fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen

har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12 måne‐

der inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse

af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i

over 30 timer pr. uge.

Af de gældende regler i § 70 g, stk. 3, skal jobcenteret føl‐

ge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter

2�½ år i tilbuddet, herunder vurdere, om personen fortsat op‐

fylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske

ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.

Det er efter de gældende regler en forudsætning for fortsat

udbetaling af tilskud, at den selvstændige godtgør over for

kommunen, at pågældende personligt deltager i driften af

virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i over‐

ensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne.

Efter de gældende regler er det også en forudsætning for

fortsat udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og

underskud fra virksomheden oplyses til told- og skattefor‐

valtningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser

mod vederlag. Hvis det er nødvendigt for at konstatere, om

personen driver virksomheden aktivt, skal den pågældende

endvidere give andre oplysninger fx regnskaber, så kommu‐

nen kan vurdere, om der drives selvstændig virksomhed.

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende sin ar‐

bejdsevne i virksomheden mest muligt. Konstaterer jobcen‐

teret, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til

bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, arbejder i

væsentligt omfang med andet arbejde, skal jobcenteret vur‐

dere, om den selvstændige fortsat opfylder betingelserne for

ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det skal sikre, at den

selvstændigt erhvervsdrivende lægger de timer i virksomhe‐

den, som personen er i stand til, og derved udnytter sin ar‐

bejdsevne i virksomheden mest muligt.

Jobcenteret skal foretage en konkret vurdering af, om der

er tale om andet arbejde i væsentligt omfang. Det taler for

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

143

væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter,

den selvstændige i gennemsnit arbejder fem timer eller mere

om ugen, den selvstændige driver anden sideløbende virk‐

somhed mere end et par timer om ugen, eller den selvstæn‐

dige arbejder på fuld tid i visse perioder om året.

Efter de gældende regler skal kommunen, hvis kommunen

vurderer, at betingelserne for tilskud ikke længere er op‐

fyldt, træffe afgørelse om, at den selvstændige ikke længere

er berettiget til tilskud. Kommunen er ikke forpligtet til at

forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, men kommunen

kan vælge at gøre det, hvis den finder det nødvendigt.

Efter de gældende regler i § 70 g, stk. 4, skal jobcenteret

udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4�½

år, hvor det skal vurderes, om den pågældende opfylder be‐

tingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode ef‐

ter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret

har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere

opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter

stk. 1.

Når en person har fået tilskud til bevarelse af beskæftigel‐

sen i sin selvstændige virksomhed i 4�½ år, skal jobcenteret

udarbejde en status på baggrund af ændringer i arbejdstid,

skånehensyn samt tilbagemeldinger fra den selvstændige,

hvor der tages stilling til, om den selvstændige kan overgå

til ordinær beskæftigelse eller skal vedblive med at modtage

tilskud til den selvstændige virksomhed, jf. de gældende

regler. De kriterier, som kan indgå i vurderingen efter § 70

g, stk. 3, vil indgå i denne vurdering.

Er det åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, el‐

ler er arbejdsevnen yderligere nedsat, vil kommunen uden

større sagsbehandling kunne bevilge tilskud i en ny periode

på 5 år.

Kommunen vil normalt kunne træffe afgørelse på bag‐

grund af den udarbejdede status, og skal derfor ikke fore‐

lægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis kommunen vur‐

derer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring for at

kunne træffe afgørelse, kan kommunen forelægge sagen for

rehabiliteringsteamet.

Af gældende regler i § 70 g, stk. 5, følger det, at tilskuddet

efter stk. 1 fastsættes til 141.206 kr. (2019-niveau) om året.

Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsind‐

tægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst.

Kommunen udbetaler efter de gældende regler hver må‐

ned 1/12 af det beregnede årlige tilskud til tilskudsmodtage‐

ren.

Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på bag‐

grund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år.

Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes

årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.

Kommunen beregner årsindtægten i virksomheden svarende

til den opgørelse, som frem til den 1. oktober 2018 fandt an‐

vendelse ved beregning af dagpengesatsen til selvstændigt

erhvervsdrivende. Derudover nedsættes tilskuddet med 30

pct. af den gennemsnitlige arbejdsindkomst i beregningspe‐

rioden.

Efter gældende regler i § 70 g, stk. 7, følger det, at be‐

skæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betin‐

gelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af

tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdriven‐

de.

Bemyndigelsen er efter de gældende regler anvendt til at

fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1606 af 18. de‐

cember 2018 om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

med nedsat arbejdsevne.

Bemyndigelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere

regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virk‐

somhedsformer, svarende til den opgørelse, som frem til den

1. oktober 2018 fandt anvendelse ved beregning af dagpen‐

gesatsen til selvstændigt erhvervsdrivende.

Årsindtægten opgøres med udgangspunkt i virksomhedens

skattemæssige overskud/underskud, der reguleres, så grund‐

laget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige

arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Ren‐

teindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der ve‐

drører finansiering af selve driften og forrentning af virk‐

somhedens egenkapital, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 70 g, stk. 7, er endvidere

anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen skal træffe

afgørelse om tilbagebetaling efter § 70 i, selv om den tidli‐

gere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af tilskud efter

§ 70 g for hele eller dele af den periode, som dommen om‐

handler, eller for en længere periode.

Bemyndigelsesbestemmelsen er endvidere anvendt til at

fastsætte nærmere regler om bl.a. beregning af tilskuddet,

hvor virksomheden er drevet med underskud, her sættes års‐

indtægten til 0 kr. for regnskabsår, hvor virksomheden er

drevet med underskud. Tilskuddet kan således ikke blive

større end 141.206 kr. (2019 niveau).

Bemyndigelsen er endvidere anvendt til at fastsætte regler

om, at virksomhedens årsindtægt afgør, hvilken regnskabs‐

periode der lægges til grund for nedsættelsen af tilskuddet.

Er årsindtægten den samme i flere af de tre regnskabsår, er

det de seneste regnskabsår, der lægges til grund. Eventuel

anden arbejdsindkomst i regnskabsperioden nedsætter til‐

skuddet, men er ikke afgørende for opgørelsesperioden.

Efter de gældende regler foretages opgørelsen af arbejds‐

indkomst som hovedregel alene på bagrund af oplysninger

om løn og indberetningsperioder, som kan hentes i ind‐

komstregistret.

Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger

om alle forhold om arbejdsindkomst. Det drejer sig fx om

perioder med anden selvstændig virksomhed, ferie med fe‐

riegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomst‐

mæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer,

at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren und‐

tagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejl‐

agtigt til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Bemyndigelsen i den gældende § 70 g, stk. 7, er anvendt

til at fastsætte regler om, at en medarbejdende ægtefælle kan

ansættes som lønmodtager i et fleksjob i en erhvervsvirk‐

somhed, hvor begge deltager i driften af den enes eller beg‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

144

ges erhvervsvirksomhed, hvis der i medfør af kildeskattelo‐

vens § 25 A, stk. 7, er indgået en lønaftale mellem 2 ægte‐

fæller, som tillægges skattemæssig virkning. Det er en betin‐

gelse for, at medarbejdende ægtefælle kan få fleksløntilskud

som lønmodtager, at den medarbejdende ægtefælle er visite‐

ret til fleksjob, jf. §§ 69-70 a i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats. Er der ikke indgået en lønaftale, skal ægtefællen

betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende.

2.20.1.8. Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud m.v.

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 7, kan det beregnede

tilskud efter stk. 2-6, højst udbetales på et niveau, der svarer

til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv

socialpolitik, når personen er omfattet af § 70 l.

Det medfører, at det beregnede fleksløntilskud i 2019

højst kan udbetales med følgende beløb:

– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte

forsørgere.

– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.

– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30

år, der er hjemmeboende.

Nedenstående eksempel viser forskellen på fleksløntil‐

skuddet, når det nedsættes til integrationsydelsesniveau for

henholdsvis en enlig forsørger og en person under 30 år, der

bor hjemme, som er omfattet af § 70 f, stk. 7.

Det beregnede fleksløntilskud på 15.967 kr. nedsættes

herefter til integrationsydelsesniveau.

For en enlig forsørger vil fleksløntilskuddet udgøre

12.143 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes

med 3.824 kr.

Hos en person under 30 år, som er ikke-forsørger, og som

er hjemmeboende, vil fleksløntilskuddet blive nedsat til

2.616 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes

med 13.351 kr.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel‐

se om niveauet for tilskud efter § 70 f i 3-årsperioden, er det

nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen

er en del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser

på integrationsydelsesniveau på grund af sanktion i 3-årspe‐

rioden.

Udbetaling Danmark har derfor til opgave at kontrollere,

om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de

nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydel‐

ser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årspe‐

rioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret

til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får

en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Dan‐

mark give underretning herom til kommunen.

Efter de gældende regler i § 70 g, stk. 6, kan det udbetalte

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ikke overstige ni‐

veauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om

aktiv socialpolitik, når den selvstændige er omfattet af § 70

Det medfører, at det beregnede tilskud i 2019 højest kan

udbetales med følgende beløb pr. måned:

– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte

forsørgere.

– 6.072 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.

– 2.616 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30

år, der er hjemmeboende.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel‐

se om niveauet for tilskud efter § 70 g i 3-årsperioden, er det

nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen

er en del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser

på integrationsydelsesniveau på grund af sanktion i 3-årspe‐

rioden.

Udbetaling Danmark har derfor til opgave at kontrollere,

om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de

nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydel‐

ser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årspe‐

rioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret

til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får

en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Dan‐

mark give underretning herom til kommunen.

Efter de gældende regler i § 70 h, stk. 1, ophører retten til

tilskud efter §§ 70 f og 70 g, hvis politiet træffer afgørelse

om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om

pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at an‐

tage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette

kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller

andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på

tidspunktet for politiets afgørelse.

Den gældende bestemmelse etablerer således hjemmel for

kommunen til at træffe afgørelse om, at retten til ydelser ef‐

ter §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

ophører fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse

om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allere‐

de, mens den pågældende formodes at befinde sig i uden‐

landske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørel‐

se om pasinddragelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om

pas til danske statsborgere m.v., mod personer, der befinder

sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående god‐

kendelse, jf. § 2, stk. 4, sidste pkt., i lov om pas til danske

statsborgere m.v.

Efter gældende regler skal kommunens afgørelse om, at

retten til ydelser efter §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats ophører, træffes alene på baggrund af en

oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pa‐

sinddragelse mod en person i udlandet. Kommunen skal

desuden som udgangspunkt ikke partshøre ydelsesmodtage‐

ren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

145

om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter §

2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Efter de gældende regler, skal retten til ydelser efter §§ 70

f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder

krav om tilbagebetaling, for perioden inden politiets afgørel‐

se om pasinddragelse, men hvor personen befinder sig i ud‐

landet, vurderes efter lovens almindelige bestemmelser her‐

om, jf. § 70 f, stk. 11, samt regler fastsat i medfør af § 70 g,

stk. 7.

Af den gældende § 70 h, stk. 2, fremgår, at hvis en afgø‐

relse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i

lov om pas til danske statsborgere m.v. omgøres, eller ophæ‐

ves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbeta‐

les den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under

ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling

af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Dette vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at

afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den foreslåede pligt

for politiet til at oplyse kommunen om dette i medfør af § 70

j, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pa‐

sinddragelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske

statsborgere m.v. ikke har opsættende virkning i forhold til

kommunens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalin‐

gen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af ydelsen

skal stoppes, selv om den pågældende har klaget over politi‐

ets afgørelse.

Af den gældende § 70 h, stk. 3, fremgår det, at hvis et til‐

skud er ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at

kunne anmode om tilskud, at personen dokumenterer sin til‐

stedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

For personer, der på tidspunktet for endelig dom, hvor de

pågældende findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,

stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold

begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrej‐

seforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til

danske statsborgere m.v., modtog fleksløntilskud efter § 70 f

eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed efter

§ 70 g, skal kommunerne efter de gældende regler vurdere,

om personerne fortsat opfylder betingelserne for at være vi‐

siteret til fleksjob eller for at modtage tilskud til selvstæn‐

digt erhvervsdrivende efter kapitel 13. Hvis personen ikke

opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob eller

for at modtage tilbud om støtte i form af tilskud, skal kom‐

munen træffe afgørelse om dette, samt om personen er be‐

rettiget til en ydelse udbetalt af kommunen.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke

længere opfylder betingelserne for at være visiteret til fleks‐

job eller til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende, finder de almindelige regler for indgivel‐

se af ansøgning om hjælp anvendelse. Det betyder, at der

kan indgives ansøgning om integrationsydelse, uddannelses‐

hjælp eller kontanthjælp, så længe personen befinder sig her

i landet, og at der kan udbetales hjælp, såfremt personen i

øvrigt opfylder betingelserne herfor, uanset om der fortsat

består en afgørelse om pasinddragelse.

Efter de gældende regler i § 70 i har en person ikke ret til

tilskud efter §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågæl‐

dende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo‐

vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114

g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,

eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom

findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud

fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats‐

borgere m.v.

Der er efter de gældende regler hjemmel til at rejse krav

om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som even‐

tuelt ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende

befandt sig i konfliktområderne. Denne regel sikrer, at der

efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET

ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de be‐

fandt sig i de forbudsramte områder, fordi fx hensynet til va‐

retagelsen af PET�½s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen anvendes også, hvis ydelsen til den pågældende

person er ophørt som følge af en afgørelse efter § 2, stk. 1,

nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., men det ved

en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straf‐

felovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har

opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen

af ydelsen ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydel‐

ser, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt

sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Kommu‐

nen skal modtage disse oplysninger fra anklagemyndighe‐

den, jf. den gældende § 70 j, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats.

Det bemærkes, at ydelserne kan kræves tilbagebetalt fra

det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Efter den gældende § 70 j, stk. 1, skal politiet underrette

kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af

pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske

statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i ud‐

landet, og som politiet får formodning om samtidig modta‐

ger tilskud efter §§ 70 f eller 70 g. Kommunen skal træffe

afgørelse om ophør af tilskud efter §§ 70 f og 70 g straks ef‐

ter politiets underretning. Dette sikrer, at kommunen kan

træffe afgørelse straks efter politiets underretning i stedet for

at skulle følge de normale procedurer. Politiet skal endvide‐

re underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr.

4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres

eller ophæves.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 70 h, stk. 2,

hvorefter den del af ydelsen, der ikke er udbetalt som følge

af afgørelse om pasinddragelse, efterbetales, hvis afgørelsen

om pasinddragelse omgøres.

Af den gældende § 70 j, stk. 2, fremgår, at anklagemyn‐

digheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndig‐

heden får formodning om, at en person, der ved endelig dom

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

146

findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114

c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i ud‐

landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud

fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats‐

borgere m.v. modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 70

f eller 70 g. At der skal foreligge en endelig dom indebærer,

at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres

ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have »formod‐

ning« om, at den pågældende modtager ydelser efter lov om

aktiv socialpolitik, medfører, at politiet og anklagemyndig‐

heden kan videregive ovennævnte oplysninger til kommu‐

nen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at

den pågældende modtager eller har modtaget ydelser efter

§§ 70 f og 70 g. Det bemærkes, at en formodning hos ankla‐

gemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har

modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil

basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under be‐

handlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske

på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Af den gældende § 70 k fremgår, at opholdskommunen

kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplys‐

ninger om afgørelser efter §§ 70 h og 70 i, i denne lov, samt

efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en per‐

son anmoder om tilskud efter §§ 70 f og 70 g. Dette kan ske

uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommu‐

nen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne

uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplys‐

ningerne.

Det er relevant for en ny opholdskommune at vide, om en

nytilflyttet person er blevet genstand for en afgørelse efter

§§ 70 h og 70 i, i denne lov, samt efter §§ 10 b og 10 c i lov

om aktiv socialpolitik i den tidligere opholdskommune. Det

gælder fx, når et tilskud er ophørt efter § 70 h, stk. 1, idet

det fremgår af § 70 h, stk. 3, at det er en betingelse for igen

at kunne anmode om hjælp, at den pågældende har doku‐

menteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos

politiet. Hvis opholdskommunen ikke kan få oplysning om

dette, kan der i nogle tilfælde blive udbetalt ydelser efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, uden at personen har do‐

kumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos

politiet.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område kan en opholdskommune kun

med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlange, at en tidligere

opholdskommune skal videregive oplysninger om ophør af

hjælpen og baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver

samtykke til indhentning af oplysningerne, kan opholds‐

kommunen ikke nødvendigvis gå ud fra, at personen har væ‐

ret genstand for en afgørelse efter §§ 70 h og 70 i, i denne

lov samt efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik.

Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirk‐

ning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndighe‐

den behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag,

hvis personen ikke giver samtykke til, at myndigheden kan

indhente oplysninger. Hvis personen ikke giver samtykke

til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger fra en

tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således

skulle lægge til grund, at personen ikke har fået en afgørelse

efter §§ 70 h og 70 i, i denne lov, samt efter § 10 b og 10 c i

lov om aktiv socialpolitik, selv om den tidligere opholds‐

kommune faktisk har truffet sådanne afgørelser.

Bestemmelsen i § 70 k indebærer, at hvis en person ikke

giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan op‐

holdskommunen uden personens samtykke anmode om, at

den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om

afgørelser efter §§ 70 h og 70 i, i denne lov, samt efter §§ 10

b og c i lov om aktiv socialpolitik, der fortsat er nødvendige

og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehand‐

ling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte be‐

stemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om, at perso‐

nen tidligere har fået en afgørelse efter §§ 70 h og 70 i, i

denne lov, eller efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv social‐

politik, og dermed også, at den pågældende tidligere har fået

fx tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En tidligere opholdskommune vil efter bestemmelsen væ‐

re forpligtet til at videregive oplysninger til den nye op‐

holdskommune til brug for den nye opholdskommunes be‐

handling af en sag efter §§ 70 h og 70 i, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, samt efter §§ 10 b og 10 c i lov om

aktiv socialpolitik.

Af den gældende § 70 l, stk. 1, fremgår det, at tilskud efter

§§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst kan udbetales på et

niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og

3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig

dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §

114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i

udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud

fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske stats‐

borgere m.v. og personen for den periode, som dommen om‐

fatter, har modtaget en af følgende ydelser:

Dagpenge efter barselsloven.

Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedag‐

penge.

Pension efter lov om social pension.

Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐

mindelig og almindelig førtidspension m.v.

Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,

revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressour‐

ceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb

eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstæn‐

dig virksomhed efter § 70 g i denne lov.

Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om

statens voksenuddannelsesstøtte.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

147

Afgørelsen om at nedsætte det beregnede fleksløntilskud

efter § 70 f og det beregnede tilskud til selvstændigt er‐

hvervsdrivende efter § 70 g til integrationsydelsesniveau er

en direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebeta‐

ling af en ydelse.

En person, der får nedsat tilskud efter §§ 70 f eller 70 g til

integrationsydelsesniveau, modtager fortsat det pågældende

tilskud og er omfattet af de almindelige regler, der gælder

for tilskud efter hhv. §§ 70 f og 70 g. Det er alene tilskud‐

dets størrelse, der bliver sat ned.

Efter gældende regler kan det beregnede tilskud efter fra‐

drag for lønindtægter m.v. ikke overstige niveauet for inte‐

grationsydelse, jf. § 70 f, stk. 7 og § 70 g, stk. 6.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel‐

se om niveauet for tilskud efter §§ 70 f og 70 g i 3-årsperio‐

den, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med,

at personen er en del af den personkreds, der alene kan mod‐

tage ydelser på integrationsydelsesniveau på grund af sank‐

tion i 3-årsperioden.

Derfor har Udbetaling Danmark til opgave at kontrollere,

om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de

nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydel‐

ser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årspe‐

rioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret

til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får

en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Dan‐

mark give underretning herom til kommunen.

Efter den gældende § 70 l, stk. 2, regnes perioden i stk. 1

fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af

ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er

personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf.

stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden

efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget

fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den

endelige dom, jf. stk. 1.

3-årsperioden efter stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor

personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf,

dvs. fra tidspunktet for løsladelse. Hvis personen idømmes

bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 3-årige periode

i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom.

Det medfører, at en person, der ansøger om fx kontant‐

hjælp 1�½ år efter, at personen har udstået den ved endelig

dom fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk.

1 i de næste 3 år og derfor først kan modtage den fulde ydel‐

se, når der er gået 3 år fra fx løsladelsen.

Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem ende‐

lig dom og afsoning, medregnes denne periode ved opgørel‐

se af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat

ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige pe‐

riode.

Det medfører, at personen i perioden fra den endelige dom

og frem til afsoningen påbegyndes, alene kan få udbetalt den

nedsatte ydelse.

Efter løsladelsen vil den pågældende fortsat få udbetalt

nedsat ydelse, jf. § 70 l, stk. 1, frem til der er udbetalt nedsat

ydelse i sammenlagt 3 år. Det vil sige, at perioden med ned‐

sat ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige

periode med nedsat ydelse.

Efter den gældende § 70 l, stk. 3, skal kommunen træffe

afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f

og 70 g, der overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2

og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.

Det er således fastsat, at kommunen skal træffe afgørelse

om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud efter

§ 70 f, stk. 1-6, og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

efter § 70 g, stk. 5, og niveauet for integrationsydelse efter §

22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen

har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, eller til‐

skud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, i

3-årsperioden.

Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller til‐

skud til selvstændigt erhvervsdrivende, fordi en person ikke

oplyser om, at personen er omfattet af stk. 1-3, og kommu‐

nen først efterfølgende modtager besked fra anklagemyndig‐

heden eller Udbetaling Danmark om dette, kan kommunen

kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte

fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og

det tilskud, som personen ville være berettiget til.

Efter de gældende regler i § 70 m, stk. 1, kan tilskud efter

§§ 70 f og 70 g i en periode på 3 år højst udbetales på et ni‐

veau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3,

i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom

er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,

der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Det er ikke et krav for nedsættelse af tilskud i 3 år, at per‐

sonen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud

for domsfældelse for at blive omfattet af § 70 m, stk. 1. Ka‐

rantæneperioden får således betydning for alle personer,

som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak‐

ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81

a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt var i ydel‐

sessystemet.

En person, der får nedsat tilskud efter §§ 70 f eller 70 g til

integrationsydelsesniveau, modtager fortsat det pågældende

tilskud og er omfattet af de almindelige regler, der gælder

for tilskud efter hhv. §§ 70 f og 70 g. Det er alene tilskud‐

dets størrelse, der bliver sat ned.

Integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør

pr. måned i 2019:

– 12.143 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.498 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte

forsørgere.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

148

–

6.072 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.

2.616 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30

år, der er hjemmeboende.

Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter eller

indtægter fra selvstændig virksomhed m.v. kan ikke oversti‐

ge niveauet for integrationsydelse.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel‐

se om niveauet for tilskud efter §§ 70 f og 70 g i 3-årsperio‐

den, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med,

at personen er en del af den personkreds, der alene kan mod‐

tage ydelser på integrationsydelsesniveau på grund af sank‐

tion i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark samkører eller

sammenstiller derfor oplysninger herom og videregiver dis‐

se til kommunen.

Efter den gældende § 70 m, stk. 2, regnes 3-årsperioden

efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor personen har udstået

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe‐

røvende karakter.

Det medfører, at hvis personen får ansættelse i et fleksjob

med fleksløntilskud dagen efter, at fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstå‐

et, vil personen alene være berettiget til fleksløntilskud på et

niveau, som svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år.

Hvis personen ansøger om hjælp 1�½ år efter udstået fæng‐

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven‐

de karakter, kan personen i 1�½ år modtage ydelse på niveau

med integrationsydelse. Personen kan således først modtage

den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængsels‐

straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter.

Efter den gældende § 70 m, stk. 3, skal kommunen træffe

afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f

og 70 g, der overstiger integrationsydelsen efter § 22, stk. 2

og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.

Det er således fastsat, at kommunen skal træffe afgørelse

om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud efter

§ 70 f, stk. 1-6, eller tilskud til selvstændigt erhvervsdriven‐

de efter § 70 g, stk. 5, og niveauet for integrationsydelse ef‐

ter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis perso‐

nen har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, eller

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5,

i 3-årsperioden.

Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller til‐

skud til selvstændigt erhvervsdrivende, og personen er om‐

fattet af stk. 1-3, skal kommunen kræve tilbagebetaling af

forskellen mellem det udbetalte fleksløntilskud/tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende og det tilskud, som personen

skulle have haft.

Hvis personen fik udbetalt 15.967 kr. i fleksløntilskud

(beregnet fleksløntilskud), og personen burde have haft ud‐

betalt 12.143 kr., skal kommunen kræve 3.824 kr. tilbagebe‐

talt.

Hvis personen fik udbetalt 120.000 kr. svarende til 10.000

kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (be‐

regnet tilskud), og personen burde have haft udbetalt

101.976 kr. svarende til 8.498 kr. pr. måned, skal kommu‐

nen kræve 18.024 kr. svarende til 1.502 kr. pr. måned tilba‐

gebetalt.

2.20.1.9. Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den

1. januar 2013

De gældende regler i §§ 71-73 omhandler arbejdsgiverens

udbetaling af løn og tilskuddet til arbejdsgiveren samt fast‐

sættelse af lønnen for den ansatte i fleksjob påbegyndt før

den 1. januar 2013.

Personer, der pr. 1. januar 2013 allerede var ansat i et

fleksjob, er omfattet af disse regler, indtil de begynder i et

nyt fleksjob. Der henvises til § 21 i lov nr. 1380 af 23. de‐

cember 2012 om reform af førtidspension og fleksjob.

Efter de gældende regler i § 71 er en person, der er ansat i

et fleksjob før den 1. januar 2013, som udgangspunkt ansat

på fuld tid, uanset hvor mange timer, den ansatte arbejder i

jobbet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleks‐

job for fuld tid, og kommunen udbetaler et tilskud på enten

halvdelen eller to tredjedele af lønnen til arbejdsgiveren af‐

hængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Vurderingen af arbejdsevnen – og dermed løntilskuddets

størrelse – er konkret og kan foretages på grundlag af læge‐

lige oplysninger, oplysninger fra arbejdsprøvninger etc., og

arbejdsevnens nedsættelse sker i forhold til det aktuelle job.

Grundlaget kan ændre sig over tid, hvorfor tilskuddets stør‐

relse kan genvurderes, fx i forbindelse med opfølgning.

En ansat i fleksjob er efter lov om sygedagpenge beretti‐

get til sygedagpenge fra kommunen fra første ansættelses‐

dag. Personen skal således ikke opfylde det almindelige be‐

skæftigelseskrav i form af 26 ugers ansættelse og 240 timers

beskæftigelse.

En ansat i fleksjob skal have haft 13 ugers ansættelse og

120 timers beskæftigelse for at kunne opfylde betingelsen

for ret til barselsdagpenge.

Får den ansatte i fleksjob udbetalt løn under sygdom eller

barsel, har arbejdsgiveren et afledt krav. Det betyder, at ar‐

bejdsgiveren er berettiget til de syge- eller barselsdagpenge,

som den ansatte ville have haft ret til fra kommunen, hvis

den ansatte ikke havde været berettiget til løn fra arbejdsgi‐

veren.

Efter de gældende regler i § 72 fastsættes løn og øvrige ar‐

bejdsvilkår som udgangspunkt efter de kollektive overens‐

komster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.

I en ikke-overenskomstdækket ansættelse gælder overens‐

komsten på sammenlignelige områder. Fastsættelsen af løn

og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige

organisationer.

En person, hvis seneste ordinære beskæftigelse forud for

visitationen til fleksjob var en ansættelse på deltid, kan ikke

få tilbud om fleksjob på fuld tid.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

149

Bestemmelsen omfatter personer, hvis deltidsbeskæftigel‐

se har været på gennemsnitlig 30 timer eller derunder i en

sammenlagt forudgående periode på 12 måneder med be‐

skæftigelse. Personen kan højst få fleksjob med løntilskud

for det antal timer, som pågældende var ansat i den seneste

ordinære beskæftigelse.

Hvis personen oprindeligt gik på deltid på grund af de for‐

hold, som også er årsagen til, at pågældende nu kommer i

fleksjob, får personen dog stadig ret til tilbud om et fleksjob

med aflønning på fuld tid. I visse andre særlige situationer

vil personen også kunne få ret til fleksjob på fuld tid.

Efter de gældende regler i § 73 bliver tilskuddet til flek‐

sjobbet opretholdt, selvom den fleksjobansatte flytter til en

anden kommune. Bestemmelsen indeholder endvidere en

bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte

regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob,

hvor arbejdet udføres i udlandet. Bemyndigelsen er udnyttet

til at fastsætte en bestemmelse i bekendtgørelsen om fleks‐

job, hvorefter personer, der er ansat i fleksjob, kan udstatio‐

neres i udlandet, når

1) den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med

hjemsted i Danmark,

2) udstationeringen er frivillig for personen,

3) der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejds‐

vilkår efter § 72,

4) udstationeringen højst er af et års varighed, og

5) den ansatte er sikret hjemrejse.

2.20.1.10. Støtte i form af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013

De gældende regler i § 75 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats vedrører selvstændigt erhvervsdrivende, der mod‐

tager støtte, som er tilkendt før den 1. januar 2013.

Efter de gældende regler kan selvstændigt erhvervsdriven‐

de få tilbud af jobcenteret om støtte i form af tilskud, hvis

den selvstændige har en varig og væsentlig begrænsning i

arbejdsevnen. For at få støtte i form af tilskud skal den selv‐

stændigt erhvervsdrivende opfylde samme betingelser som

lønmodtagere, der visiteres til fleksjob. Derudover skal den

selvstændigt erhvervsdrivende have drevet virksomheden

som hovedbeskæftigelse, og personen skal inden for de se‐

neste 24 måneder have drevet virksomheden i væsentligt

omfang i mindst 12 måneder.

Tilskuddet er afhængigt af graden af personens nedsatte

arbejdsevne. Tilskuddet kan maksimalt være �½ eller 2/3 af

den mindste overenskomstmæssige løn på området for nyan‐

satte uden faglige kvalifikationer.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte til

fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 75 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal opfylde det al‐

mindelige beskæftigelseskrav for at få ret til syge- og bar‐

selsdagpenge.

Beregningen af syge- og barselsdagpenge til en selvstæn‐

dig, der modtager støtte i form af tilskud til fastholdelse af

beskæftigelse i egen virksomhed, sker på grundlag af den

indtægt, pågældende har i virksomheden.

Den selvstændige får udbetalt tilskuddet samt de beregne‐

de syge- eller barselsdagpenge ved fravær på grund af syg‐

dom eller barsel.

2.20.1.11. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud

Efter de gældende regler om aflønning i fleksjob i §§ 70 e

og 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats betaler ar‐

bejdsgiveren ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag for

det antal arbejdstimer, der er aftalt i forbindelse med flek‐

sjobbet. Kommunen supplerer med et fleksløntilskud, der

reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales

direkte til den ansatte i et fleksjob.

Aflønningen af fleksjob indebærer, at der alene indbetales

bidrag fra arbejdsgiveren til pension og ATP for en mindre

del af vederlæggelsen i fleksjobbet. For at sikre, at den flek‐

sjobansattes pensionsforhold ikke forringes markant i for‐

hold til en ordinær ansættelse, indbetales der efter § 114 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats et bidrag til ATP af

fleksløntilskuddet, der dels betales af den fleksjobansatte

selv, dels betales af kommunen.

Den fleksjobansatte betaler selv et bidrag, som er på 5 pct.

af fleksløntilskuddet. Bidraget kan dog højst være på 500 kr.

om måneden. Maksimumbeløbet bliver ikke satsreguleret.

Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen

af fleksløntilskuddet.

Ud over den ansattes bidrag til ATP, indbetaler kommu‐

nen et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntil‐

skud. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som

forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer,

der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregis‐

tret, jf. lov om et indkomstregister. Kommunens ATP-bidrag

udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,19 kr. pr.

time (2019-niveau).

Hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er så lavt, at

der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen (mindre end 9 ti‐

mer om ugen eller 39 timer om måneden), indbetaler kom‐

munen et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 284 kr. om

måneden (2019-niveau).

Bidraget beregnes og indbetales af kommunen. Staten

yder 100 pct. refusion for dette bidrag.

2.20.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at der udarbejdes en ny hovedlov om den aktive be‐

skæftigelsesindsats, der skal være lettere for borgerne at for‐

stå og lettere at administrere efter for kommunerne og ar‐

bejdsløshedskasserne. Loven skal have en mere logisk op‐

bygning.

Det foreslås på den baggrund, at de gældende regler i §§

69-73 samt §§ 74 b og 75 om fleksjob videreføres indholds‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

150

mæssigt i kapitel 20 (§§ 116-141) i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats, men i et vist omfang sammenskrives og de‐

les i flere bestemmelser med underoverskrifter. Det foreslås

endvidere, at reglerne i den gældende bekendtgørelse om

fleksjob vedrørende udstationering og fleksjobbevis skrives

direkte ind i loven. Det foreslås, at de gældende regler i §§

73 a-73 e, der omhandler indsatsen for personer i fleksjob‐

ordningen, som modtager ledighedsydelse, flyttes ud af ka‐

pitlet og skrives sammen med de regler, der gælder for an‐

dre ledige. Det vil medføre, at bestemmelsen om cv flyttes

til kapitel 6, bestemmelserne om kontaktforløb og anden ak‐

tør for ledige fleksjobvisiterede flyttes til kapitel 7, og be‐

stemmelsen om jobrettet uddannelse flyttes til kapitel 9.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler i § 74 om

hjælp til henholdsvis arbejdsredskaber og kortvarige kurser

flyttes til kapitel 24 henholdsvis kapital 28, så de står sam‐

men med reglerne for de øvrige målgrupper.

2.20.2.1. Målgruppe

Reglerne om målgruppen for fleksjob foreslås videreført i

§ 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ind‐

holdsmæssige ændringer, men med sproglige justeringer.

2.20.2.2. Indhold

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 117 om

indholdet i fleksjobordningen, dvs. hvor den fleksjobvisite‐

rede kan få ansættelse og med hvilken ydelse, ydelsen og

indsatsen under ledighed samt muligheden for støtte til at

fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed for personer,

der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler, dog

således at reglerne i den gældende bekendtgørelse om fleks‐

job vedrørende udstationering, både for så vidt angår gam‐

mel og ny ordning, og fleksjobbevis foreslås indsat direkte i

lovteksten. Derudover foreslås der foretaget sproglige juste‐

ringer.

2.20.2.3. Visitation

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 118 om,

at grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabili‐

teringsplanens forberedende del, som har været behandlet i

et rehabiliteringsteam, jf. den foreslåede § 44 og kapitel 2 i

organiseringsloven. Det foreslås, at der endvidere indsættes

en bestemmelse om dokumentationen for at blive visiteret til

fleksjob.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om

visitation til fleksjob.

Gældende § 70 a, stk. 2-4, om forsøget, hvorefter en per‐

son i forbindelse med en afgørelse om fleksjob kan afvise at

modtage lægebehandling, er ikke medtaget, idet forsøget af‐

sluttes den 30. juni 2019. Stk. 2-4 foreslås ophævet med det

fremsatte lovforslag L 180 om lov om ændring af lov om sy‐

gedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise læge‐

behandling uden ydelsesmæssige konsekvenser). Med lov‐

forslaget foreslås forsøget om nej til lægebehandling perma‐

nentgjort pr. 1. juli 2019.

2.20.2.4. Fastholdelsesfleksjob

Det foreslås, at reglerne om fastholdelsesfleksjob videre‐

føres i § 119 uden indholdsmæssige ændringer.

2.20.2.5. Midlertidige fleksjob

Det foreslås, at reglerne om midlertidige fleksjob videre‐

føres i § 120 uden indholdsmæssige ændringer.

2.20.2.6. Løbende opfølgning af fleksjob og udarbejdelse af

status

Det foreslås, at reglerne om løbende opfølgning af fleks‐

job og udarbejdelse af status efter 4�½ år i midlertidige fleks‐

job videreføres i § 121 uden indholdsmæssige ændringer.

2.20.2.7. Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

Det foreslås, at reglerne om løn- og arbejdsvilkår i flek‐

sjobbet, herunder jobcenterets vurdering af arbejdsevnen, vi‐

dereføres i § 122 uden indholdsmæssige ændringer.

2.20.2.8. Fleksløntilskud

Det foreslås i § 123, at bestemmelsen om fleksløntilskud i

den gældende § 70 f videreføres med uændret indhold, men

at bestemmelsen deles i tre paragraffer for at gøre bestem‐

melsen lettere at læse og forstå.

Det foreslås således, at § 70 f, stk. 1-3 og 10 samles i §

123. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 123.

2.20.2.9. Feriegodtgørelse, sygedagpenge og

barselsdagpenge m.v.

Det foreslås, at den gældende § 70 f, stk. 4-6, 8 og 9, sam‐

menskrives i den foreslåede § 124, således at beregningen af

fleksløntilskud til personer, der modtager løn under ferie, fe‐

riegodtgørelse, sygedagpenge og barselsdagpenge fremgår

af en bestemmelse for at øge læsbarheden og forståelsen af

bestemmelserne. Der foretages ikke materielle ændringer i

bestemmelserne. Der henvises til de specielle bemærkninger

til § 124.

2.20.2.10. Tilbagebetaling

Det foreslås, at den gældende § 70, stk. 11, flyttes til sin

egen bestemmelse og opdeles i 4 stykker for at lette læsbar‐

heden og gøre bestemmelsen mere overskuelig. Det materi‐

elle indhold af den foreslåede § 125 svarer til de gældende

regler. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 125.

2.20.2.11. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med

nedsat arbejdsevne tilkendt den 1. januar 2013 eller derefter

Der foreslås, at de gældende regler videreføres. Der henvi‐

ses til de specielle bemærkninger til § 126.

2.20.2.12. Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende og ophør af tilskud m.v.

Det foreslås, at bestemmelserne om, at fleksløntilskud og

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat ar‐

bejdsevne skal nedsættes til ydelsesniveauet efter § 22, stk.

2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, flyttes til et særskilt af‐

snit sammen med de regler, som gælder, når en person bli‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

151

ver omfattet af reglerne om inddragelse af pas m.v., i det

omfang det antages at en person i udlandet deltager i aktivi‐

teter, hvor dette indebærer eller forøger en fare for statens

sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig

trussel mod den offentlige orden, som blev indsat ved lov nr.

674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskel‐

lige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offent‐

lige ydelser til fremmedkrigere) efter forslagene til §§

127-131. Der henvises til de specielle bemærkninger til §§

127-131.

2.20.2.13. Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den

1. januar 2013

Det foreslås, at reglerne om løn og tilskud m.v. for fleks‐

job, der er påbegyndt forud for reformen af førtidspension

og fleksjob, der trådte i kraft den 1. januar 2013, videreføres

i §§ 133-135 med sproglige ændringer som følge af, at der

ikke har kunnet etableres fleksjob efter disse regler siden

2012.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen

vedrørende fastsættelse af regler om nedsættelse af tilskud‐

det til arbejdsgiveren med det beløb, som arbejdsgiveren har

ret til efter lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og

dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik, ikke vi‐

dereføres. I stedet foreslås det, at der vil blive indsat en be‐

stemmelse om, at nedsættelsen af tilskuddet til arbejdsgive‐

ren vil skulle opgøres pr. dag, som der modtages refusion

for, og at en arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller

barsel til personer i fleksjob, vil skulle orientere kommunen

herom fra første fraværsdag eller snarest herefter. Bemyndi‐

gelsesbestemmelsen vil herefter blive overflødig, da der ik‐

ke i dag er fastsat yderligere regler herom i bekendtgørelses‐

form som følge af bemyndigelsesbestemmelsen.

Bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende fastsættelse af

regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob,

hvor arbejdet udføres i udlandet, videreføres ikke som følge

af, at reglerne om tilskud til arbejdsgiveren med ansatte i

fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet, kommer til at

fremgå af forslaget til § 117. Der henvises til afsnit 2.20.2.2.

2.20.2.14. Støtte i form af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013

Det foreslås, at de gældende regler for tilskud til selvstæn‐

digt erhvervsdrivende, som på grund af varige begrænsnin‐

ger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæf‐

tigelsen i den selvstændige virksomhed, der er tilkendt før

den 1. januar 2013, videreføres i § 136.

2.20.2.15. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud

Det foreslås, at de gældende regler om indbetaling af

ATP-bidrag af fleksløntilskud videreføres i §§ 137 og 138

uden indholdsmæssige ændringer.

2.20.2.16. Bemyndigelsesbestemmelser om fleksjob

Den gældende regel i § 69, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats videreføres ikke. Efter denne bestem‐

melse kan beskæftigelsesministeren under hensyn til Dan‐

marks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der

inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at be‐

skæftige personer i fleksjob eller yde støtte til at fastholde

personer i beskæftigelse i egen virksomhed.

Reglen er begrundet i de tidligere statsstøtteregler, der

kunne give anledning til tvivl, om det var muligt at etablere

fleksjob i visse sensitive sektorer.

Det er alene fleksjob, der er oprettet før den 1. januar

2013, der er en statsstøtteordning. Ordningen er anmeldt og

godkendt af EU-Kommissionen. Herudover kan ordninger,

der udgør statsstøtte, og som opfylder visse betingelser, køre

under gruppefritagelsesforordningen eller som de minimis-

støtte efter de minimis forordningen nr. 1407/2013 af 18.

december 2013.

Det er på den baggrund vurderingen, at bemyndigelsesbe‐

stemmelsen, der i øvrigt ikke er blevet benyttet siden 2012,

ikke længere er nødvendig.

Det foreslås, at de øvrige bemyndigelsesbestemmelser

vedrørende fleksjobreglerne samles. En bestemmelse henvi‐

ser til reglerne før den 1. januar 2013, og en bestemmelse

henviser til reglerne efter.

Det foreslås i forslaget til § 139, at beskæftigelsesministe‐

ren i lighed med de gældende regler får hjemmel til at fast‐

sætte nærmere regler om beregningen af fleksløntilskuddet

og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med væsentlig

og varig nedsat arbejdsevne.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 139.

Det foreslås i § 140, at beskæftigelsesministeren i lighed

med de gældende regler får hjemmel til at fastsætte regler

om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den

1. januar 2013.

Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte nærmere

regler i lighed med i dag om, hvordan reglerne for tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende, tilkendt før den 1. januar

2013, skal administreres.

Det foreslås i § 141, at beskæftigelsesministeren efter ind‐

stilling fra bestyrelsen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter nærmere regler om beregning, indberetning og

indbetaling af bidrag efter § 137 og 138.

2.21. Revalidering

2.21.1. Gældende ret

2.21.1.1. Målgruppe

Efter de gældende regler i § 46 i lov om en aktiv socialpo‐

litik, er revalidering erhvervsrettede aktiviteter og økono‐

misk hjælp, der bidrager til, at en person med begrænsninger

i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledig‐

hedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarke‐

det, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig

selv og sin familie forbedres. Aktiviteter, som revalidenden

gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kal‐

des forrevalidering og er aktiviteter med et erhvervsmod‐

nende eller afklarende sigte for revalidenden.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

152

Efter de gældende regler i § 46, stk. 2, i lov om aktiv so‐

cialpolitik, kan kommunen give tilbud om revalidering, når

erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik

eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstræk‐

kelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Til vurderin‐

gen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at perso‐

nen skal tilbydes revalidering, anvendes rehabiliteringspla‐

nens forberedende del. Beslutningen om revalidering skal

dog ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

Alle andre støtteordninger skal være udtømte, før end re‐

validering kan iværksættes. Det betyder, at kommunen først

kan give tilbud om revalidering, når det efter en konkret

vurdering vurderes, at personen ikke ved hjælp af andre til‐

bud eller ordninger kan få tilknytning til arbejdsmarkedet,

og hvis der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan

føre til hel eller delvis selvforsørgelse.

Det betyder for eksempel, at kontanthjælpsmodtagere eller

sygedagpengemodtagere, der kan opnå selvforsørgelse ved

at få tilbud på kontanthjælp eller sygedagpenge, ikke er i

målgruppen for revalidering. Det betyder også, at personer,

der er i målgruppen for ressourceforløb, ikke er i målgruppe

for revalidering, fordi de har så komplekse problemer.

Det betyder ligeledes, at personer, der ønsker uddannelse,

omskoling eller lignende, som udgangspunkt skal bruge de

almindelige uddannelses- og beskæftigelsestilbud.

Forrevalidering betegner den periode, hvor det ikke er

muligt at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med

revalideringen, fx fordi pågældendes skolekundskaber er

meget ringe, eller fordi der er behov for en afklarende fase

for at kunne vurdere det videre revalideringsforløb.

2.21.1.2. Indsats

Efter de gældende regler § 47 i lov om aktiv socialpolitik,

tilrettelægger kommunen revalidering i samarbejde med re‐

validenden således, at tilbuddet tilpasses den enkeltes forud‐

sætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til

fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, såle‐

des at beskæftigelsesmålet efter »Min Plan« så vidt muligt

rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode be‐

skæftigelsesmuligheder.

Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller an‐

sættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, tilrettelægges revalideringen i

samarbejde med både revalidenden og virksomheden. Reva‐

lideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på

normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virk‐

somhed med tilsvarende funktioner.

Efter de gældende regler i § 47, stk. 2, i lov om aktiv so‐

cialpolitik, kan et revalideringsforløb bl.a. bestå af de til‐

budsmuligheder, der følger af afsnit IV i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, og hjælp til etablering af selvstændig

virksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i § 57 i lov om aktiv socialpoli‐

tik, må personer i revalidering ikke have andet arbejde, når

»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres.

Kommunen kan tillade arbejde i begrænset omfang, hvis det

er foreneligt med gennemførelsen af »Min Plan« eller en

helhedsorienteret plan, fx i en ferieperiode. Hvis personen

uden kommunens tilladelse tager arbejde, skal kommunen

fortage en konkret vurdering af, om arbejdet er foreneligt

med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Hvis dette

ikke er tilfældet, kan det få betydning for retten til fortsat re‐

validering.

2.21.1.3. Varighed

Efter de gældende regler i § 49 i lov om aktiv socialpolitik

skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en

forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort

tid som muligt, og at pågældendes behov tilgodeses. Kom‐

munen kan højst planlægge, at personer i revalidering får re‐

valideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revali‐

dering, forudsættes gennemført på den normerede uddannel‐

sestid.

Det fremgår videre af de gældende regler i § 49, stk. 2 i

lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen har betydelige

begrænsninger i arbejdsevnen, og hvis pågældendes person‐

lige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad ta‐

ler for en længerevarende videregående uddannelse, kan

kommunen planlægge en revalidering, hvor personen får re‐

valideringsydelse i mere end 5 år.

Efter de gældende regler i § 54 i lov om aktiv socialpoli‐

tik, har personer i revalidering kun ret til revalideringsydel‐

sen, hvis pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsori‐

enteret plan. Personen bevarer revalideringsydelsen ved

kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har

betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsori‐

enteret plan med hensyn til mål og indhold.

Kommunen kan efter de gældende regler § 56 i lov om ak‐

tiv socialpolitik forlænge den periode, som personen kan få

revalideringsydelse i, hvis pågældende på grund af nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle

forhold gør, at personen ikke kan gennemføre »Min Plan«

eller en helhedsorienteret plan. Eller hvis sygdom, pasning

af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funk‐

tionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller

særlige sociale forhold midlertidigt forsinker personen i at

gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.

2.21.1.4. Selvstændig virksomhed

Det følger af de gældende regler i § 65 i lov om aktiv so‐

cialpolitik, at kommunen kan give en person i revalidering

støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selv‐

stændig virksomhed, når den pågældende har faglige og for‐

retningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden,

og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kun‐

ne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og

sin familie.

Støtten gives som rentefrit lån, når kommunen skønner, at

dette er rimeligt under hensyn til personens fremtidige er‐

hvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst pant, når dette

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

153

er muligt. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsør‐

gelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.

Efter de gældende regler i § 66 i lov om aktiv socialpolitik

påser kommunen, at der foreligger en forretningsmæssig

forsvarlig plan for den selvstændige etablering. Kommunen

skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse,

følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen

fortsat er opfyldt.

Kommunen kan efter gældende regler i § 67 i lov om ak‐

tiv socialpolitik, eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har

økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

2.21.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.21.2.1. Revalidering som selvstændigt kapitel

Det foreslås, at reglerne i kapitel 6 om revalidering i lov

om aktiv socialpolitik opdeles således, at regler om mål‐

gruppe, indsats, varighed og selvstændig virksomhed flyttes

til et nyt selvstændigt kapitel i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats. Ved at flytte regler om målgruppe, indsats, varig‐

hed og selvstændig virksomhed for personer i revalidering

til et selvstændigt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats, vil revalideringsordningen følge systematikken med

øvrige ordninger i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.

Dette vil gøre reglerne lettere at læse og medfører ikke i sig

selv indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås ligeledes, at regler om »Min Plan« og en hel‐

hedsorienteret plan for personer i revalidering flyttes fra ka‐

pitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, til det foreslåede kapitel

8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås videre at reglerne om anden aktør for personer i

revalidering i nuværende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik

flyttes og sammenskrives med øvrige regler i kapitel 2 om

ansvaret for indsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsespoli‐

tik.

2.21.2.2. Målgruppe

Reglerne om målgruppen for personer, der kan tilbydes

revalidering, foreslås videreført i § 142 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats.

Det foreslås videre, at det præciseres i det foreslåede §

142, stk. 3, at kommunen, i det omfang det vurderes rele‐

vant, kan anvende rehabiliteringsplanens forberedende del

ved justering, forlængelse eller ophør af revalideringsforlø‐

bet. Det vil betyde, at kommunen kun vil skulle anvende re‐

habiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med en

afgørelse om at iværksætte et revalideringsforløb. Kommu‐

nen kan således, i det omfang det vurderes relevant, vælge at

anvende rehabiliteringsplanens forberedende del helt, delvis

eller helt undlade af anvende den i forbindelse med juste‐

ring, forlængelse eller ophør af revalideringsforløbet.

Præciseringen sker som følge af, at Ankestyrelsens Princi‐

pafgørelse 21–14, hvor det fremgår, at kommunen ikke kun

skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i for‐

bindelse med en afgørelse om ret til revalidering, men også i

forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse eller

ophør af revalideringsforløbet. Dette har ikke været intentio‐

nen med gældende regler om anvendelse af rehabiliterings‐

planens forberedende del i sager om revalidering.

Foruden præciseringen i den foreslåede § 142, stk. 3, er

den foreslåede ordning en videreførelse af gældende ret med

sproglige justeringer.

2.21.2.3. Indsats

Reglerne om indsatsen for personer i revalidering foreslås

videreført i § 143 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås videre i § 144 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, at personer, som er i målgruppen for revalide‐

ring, men som har behov for et afklarende forløb til at fast‐

lægge det beskæftigelsesmæssige sigte, som en forrevalide‐

ring kan få tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 med et beskæfti‐

gelsesmodnende og afklarende formål, inden den egentlige

revalidering iværksættes.

Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende ret

med sproglige justeringer.

2.21.2.4. Varighed

Reglerne om varighed for revalideringsforløbet foreslås

videreført i §§ 145 og 146 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats uden indholdsmæssige ændringer.

Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende ret

med sproglige justeringer.

2.21.2.5. Selvstændig virksomhed

Reglerne som støtte til etablering af selvstændig virksom‐

hed foreslås videreført i §§ 147 og 148 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats.

Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende

ret.

2.22. Jobrotation

2.22.1. Gældende ret

Efter den gældende regel i § 97 i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats kan private og offentlige arbejdsgivere i for‐

bindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale job‐

rotationsordninger med jobcenteret, hvor ledige erstatter be‐

skæftigede. Det fremgår videre af bestemmelsen, at når pri‐

vate eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrota‐

tion i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov,

uddannelse m.v., udbetales der støtte i overensstemmelse

med de gældende regler herom, og hvis der i forbindelse

med jobrotation ansættes en ledig med løntilskud, finder

reglerne i lovens kapitel 12 om ansættelse med løntilskud

anvendelse.

Reglen henviser til, at hvis der etableres jobrotationsord‐

ninger, som ikke opfylder betingelserne for jobrotations‐

ydelse efter lovens §§ 98 a og 98 b, skal der under disse ord‐

ninger udbetales støtte efter andre regler, fx støtte efter bar‐

selsloven ved ansættelse af en vikar pga. en beskæftigets

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

154

barselsorlov. Ligeledes henviser reglerne i det hele til lovens

kapitel 12, hvis en ledig ansættes med løntilskud efter disse

regler.

Efter de gældende regler i lovens §§ 98 a og 98 b har pri‐

vate og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt en job‐

rotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlerti‐

digt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden an‐

sættes en person som vikar for den beskæftigede. Der stilles

en række betingelser både i forhold til den beskæftigede, fx

om forudgående ansættelse, uddannelsen, som den beskæfti‐

gede deltager i og i forhold til, hvilke personer der kan an‐

sættes som vikar, fx om målgruppe og forudgående ledig‐

hed/periode med forsørgelsesydelser m.v. for, at arbejdsgi‐

veren kan få udbetalt jobrotationsydelse. Disse betingelser

beskrives i afsnittene nedenfor.

Formålet med jobrotation i beskæftigelsesindsatsen er at

opkvalificere beskæftigede og samtidig at give ledige kon‐

kret erhvervserfaring på arbejdsmarkedet ved, at de vikarie‐

rer for de beskæftigede. Jobrotationsydelsen kan derfor kun

tildeles til fordel for arbejdstagere med tilknytning til det

danske arbejdsmarked.

Efter gældende regler består jobrotation af to ordninger.

Den ordinære jobrotationsordning, hvor den beskæftigede er

ufaglært eller faglært, eller har en videregående uddannelse,

der er forældet, og den særlige jobrotationsordning, hvor

den beskæftigede har en kort eller mellemlang videregående

uddannelse, der ikke er forældet. Den særlige jobrotations‐

ordning var frem til den 1. januar 2019 en puljestyret ord‐

ning, men blev i forbindelse med tekstanmærkninger på fi‐

nansloven for 2019 omlagt fra en puljestyret ordning til en

lovbunden ordning, jf. tekstanmærkning nr. 166.

Baggrunden for omlægningen er, at der er aftalt en rebud‐

gettering af puljen i ”Aftalen om finansiering af indsatser

for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om

Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de ud‐

satte boligområder m.v. i perioden 2019-2026”, som rege‐

ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol‐

keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i maj 2018.

2.22.1.1. Den beskæftigede, der deltager i uddannelse

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 3, (den ordinære ord‐

ning), er det en betingelse for arbejdsgiverens ret til jobrota‐

tionsydelse, at den beskæftigede, der deltager i uddannelse,

ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni‐

veau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller an‐

den uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddan‐

nelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de

sidste 5 år.

Den beskæftigede må dermed højst have en uddannelse på

erhvervsuddannelsesniveau, dvs. være enten ufaglært eller

faglært. Den beskæftigede kan dog have en videregående

uddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i de

sidste 5 år. Baggrunden for dette er, at en uddannelse anses

for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannel‐

seskompetence de sidste 5 år.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 4, (den særlige ord‐

ning) kan den beskæftigede, der deltager i uddannelse, dog

have en kort eller mellemlang videregående uddannelse, der

ikke er forældet. Denne ordning var frem til den 1. januar

2019 en puljestyret ordning, men er fra og med den 1. januar

2019 omlagt til en lovbunden ordning, jf. beskrivelsen oven‐

for.

Den beskæftigede skal modtage sædvanlig løn fra arbejds‐

giveren i uddannelsesperioden.

Med hjemmel i den gældende lovs § 98 a, stk. 6, er der i

bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018 om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats fastsat nærmere regler om betingelser i for‐

hold til bl.a. den beskæftigedes løn og forudgående ansættel‐

se hos arbejdsgiveren.

Af bekendtgørelsen fremgår det bl.a., at der ved betingel‐

sen om, at den beskæftigede skal modtage sædvanlig løn

under uddannelsen, forstås den løn, som den beskæftigede

modtog i sit job hos samme arbejdsgiver før påbegyndelse

af uddannelsesforløbet. Det er videre fastsat, at den beskæf‐

tigede skal have været i ordinær ansættelse hos arbejdsgive‐

ren i minimum 3 måneder umiddelbart forud for uddannel‐

sens begyndelse. Dermed er det en betingelse, at den be‐

skæftigede har en vis forudgående ansættelse hos arbejdsgi‐

veren forinden jobrotationsforløbet.

Betingelserne om - at den beskæftigede skal have en vis

forudgående ordinær ansættelsesperiode hos arbejdsgiveren,

at uddannelsesperioden er midlertidig, og at vikaren skal ha‐

ve en forudgående ledighedsperiode/periode med forsørgel‐

sesydelser m.v., jf. afsnittene nedenfor - medvirker til at for‐

målet med jobrotation opnås, hvor beskæftigede opnår nye

kompetencer samtidig med, at en ledig ansættes som vikar.

2.22.1.2. Uddannelsen, som den beskæftigede deltager i

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 1, skal den beskæfti‐

gede midlertidigt deltage i uddannelse.

Med hjemmel i den gældende lovs § 98 a, stk. 6, er det i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fast‐

sat, at der ved uddannelse forstås efteruddannelse, som den

beskæftigede midlertidigt deltager i efter aftale med arbejds‐

giveren.

Betingelsen om, at der skal være tale om efteruddannelse,

betyder, at den beskæftigede gennem efteruddannelse skal

opnå styrkede kompetencer til brug for den fortsatte beskæf‐

tigelse i virksomheden. Almindelig oplæring på arbejdsplad‐

sen samt temadage, konferencer, supervision, personaledage

og lignende anses ikke for efteruddannelse, der kan indgå i

jobrotationsordningen. Betingelsen, om at den beskæftigede

midlertidigt deltager i efteruddannelse, forudsætter, at det

ved forløbets start er forudsat eller i hvert fald sandsynlig‐

gjort af arbejdsgiveren, at den beskæftigede efter endt efter‐

uddannelse vil vende tilbage til sin arbejdsplads med forbed‐

rede kompetencer.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

155

Det følger også af bekendtgørelsen, at der ikke kan gives

jobrotationsydelse for den del af et uddannelsesforløb, der

består af praktik, herunder praktikforløb hos arbejdsgiveren.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 5, afgør arbejdsgive‐

ren, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der

kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private ud‐

dannelser og uddannelser med brugerbetaling.

Ved efteruddannelse, som er offentlig eller privat udbudt,

forstås, at deltagelse ikke må være begrænset til medarbej‐

dere i en bestemt virksomhed, organisation eller lignende.

Der må dermed ikke være tale om opkvalificering, der alene

er tiltænkt at komme en bestemt arbejdsplads til gode, fx

egen/intern efteruddannelse hos arbejdsgiveren.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 1, 2. pkt., kan der

endvidere ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den ud‐

dannelse, den beskæftigede deltager i, er knyttet til en ud‐

dannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i

henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om mariti‐

me uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar

2018 med senere ændringer, og hvis der er tale om en ud‐

dannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Ar‐

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en er‐

hvervsuddannelse. Efter § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgiver‐

nes Uddannelsesbidrag yder bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag lønrefusion til de arbejdsgivere, der i

henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skole‐

ophold til elever under erhvervsuddannelse og til elever

under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen

for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørel‐

se nr. 811 af 20. juni 2018 med senere ændringer, kan side‐

stilles med erhvervsuddannelser. Sidestillede uddannelser er

for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannel‐

sen og lokomotivføreruddannelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i be‐

kendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling

af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er dermed en betingelse, at den beskæftigede ikke del‐

tager i en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der er si‐

destillet hermed. Reglen blev indført i loven i forbindelse

med beskæftigelsesreformen fra juni 2014, for at det ikke

skulle være muligt at kombinere elev- og lærlingeforløb

med jobrotationsforløb, hvor arbejdsgiverne både kunne få

udbetalt jobrotationsydelse og få udbetalt lønrefusion via

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.22.1.3. Vikaren

Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 1, er det en betingelse

for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at

vikaren skal være enten

– dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammen‐

lagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder,

– kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager eller

integrationsydelsesmodtager uden for integrationspro‐

grammet, og ved ansættelsen have modtaget arbejdsløs‐

hedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddan‐

nelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, res‐

sourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydel‐

–

se, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse ef‐

ter lov om kontantydelse, have været i tilbud om ansæt‐

telse med løntilskud, eller have været ledig selvforsør‐

gende i en sammenhængende periode på mindst 6 måne‐

der, eller

modtager af kontanthjælp eller integrationsydelse efter

lov om aktiv socialpolitik, og ved ansættelsen have væ‐

ret omfattet af integrationsprogrammet efter integrati‐

onsloven i en sammenhængende periode på mindst 6

måneder.

Med hjemmel i den gældende lovs § 4 er der fastsat regler

i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om,

hvordan sammenlagt ledighed opgøres for dagpengemodta‐

gere og om, hvad der forstås ved en sammenhængende peri‐

ode.

Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 2, stilles endvidere

som betingelse, at vikaren skal være ansat minimum 10 ti‐

mer pr. uge og maksimalt kan være ansat i en periode på 6

måneder. Det forhold, at den enkelte vikar maksimalt kan

være ansat i en periode på 6 måneder, betyder ikke, at et

jobrotationsprojekt ikke kan løbe over en længere periode

end 6 måneder. Fx kan en arbejdsgiver ansætte to vikarer af

hver 6 måneders varighed som erstatning for en medarbej‐

der, der efteruddannes i 12 måneder.

Efter den gældende lovs § 98, stk. 4, skal arbejdsgiveren

betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende ar‐

bejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er om‐

fattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i hen‐

hold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Det gælder fx ferieloven, arbejdsskadesikringsloven og ar‐

bejdsmiljøloven.

Det følger af den gældende lovs § 98 b, stk. 5, at arbejde

som vikar i forbindelse med jobrotation ikke medregnes ved

opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. Bestemmelsen præciserer, at selvom vi‐

karansættelsen i øvrigt skal betragtes som ordinær ansættel‐

se, kan løntimer/lønnen under vikaransættelsen ikke med‐

regnes til at optjene ret til en forlængelse af dagpengeperio‐

den eller en ny dagpengeperiode. Perioder med ansættelse

som jobrotationsvikar forbruger ikke af ydelsesperioden,

men forbruger af referenceperioden.

Timerne i vikaransættelsen kan endvidere ikke tælle med i

optjeningen af 225 timers ordinært arbejde, jf. §§ 13 f, 13 g

og 26, stk. 6-10, i lov om aktiv socialpolitik, idet arbejdet

ikke anses for ustøttet arbejde, da arbejdsgiveren modtager

jobrotationsydelse under personens ansættelse.

Med hjemmel i den gældende lovs § 98 b, stk. 6, er der i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat

nærmere betingelser i forbindelse med vikarens ansættelse.

Det er bl.a. fastsat, at

– arbejdsgiveren skal ansætte en vikar for den beskæftige‐

de i et antal timer svarende til de timer, som den beskæf‐

tigede deltager i uddannelse,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

156

–

vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunk‐

tion, som den beskæftigede, der deltager i uddannelse.

Vikaren vil kunne vikariere for flere beskæftigede, der

deltager i uddannelse, og

– vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksom‐

hed, hvor personen senest har været ansat i ordinær be‐

skæftigelse.

rens samlede løn- og uddannelsesudgifter, herunder lønnen

til den beskæftigede og vikaren.

Jobrotationsydelsen reguleres årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro‐

cent, jf. den gældende lovs § 127.

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 3, er det en betingelse

for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at

– hverken den beskæftigede eller arbejdsgiveren modtager

godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved del‐

tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller

støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018 med senere

ændringer,

– der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vika‐

ren efter reglerne i kapitel 12, og

– arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til

de timer, hvor den beskæftigede og vikaren deltager i

jobrotation.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved delta‐

gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-

godtgørelse) udbetales, når beskæftigede deltager i er‐

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fx AMU-kurser, og

betingelserne i denne lov er opfyldt. Støtte efter lov om sta‐

tens voksenuddannelsesstøtte (SVU) udbetales til beskæfti‐

gede i forbindelse med deltagelse i uddannelser på grund‐

skole-, 10. klasse- eller gymnasialt niveau og videregående

uddannelser, når betingelser i denne lov er opfyldt. VEU-

godtgørelse og SVU-støtte svarer begge til højeste dagpen‐

gesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Formålet er, at der ikke udbetales støtte efter andre regler

for de samme timer, som arbejdsgiveren modtager jobrotati‐

onsydelse for, idet arbejdsgiveren ellers ville opnå dobbelt‐

støtte.

2.22.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at flere borgere skal have mulighed for at komme i job‐

rotation, og at ordningen derfor udvides, så ledighedsydel‐

sesmodtagere, personer i ressourceforløb samt personer på

sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, der ikke er i et an‐

sættelsesforhold, fremover kan ansættes som jobrotationsvi‐

karer.

Personer omfattet af disse målgrupper vil kunne have

gavn af ordningen, selvom de typisk har nedsat arbejdsevne,

da en jobrotationsvikar kan være ansat i ned til 10 timer om

ugen. Det vil dermed være muligt for jobcentrene at give

flere målgrupper mulighed for ansættelse via jobrotations‐

ordningen, hvis det er relevant for den enkelte.

I overensstemmelse med aftalen foreslås det derfor, at job‐

rotationsordningen udvides, så ledighedsydelsesmodtagere,

personer i ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere og

personer i jobafklaringsforløb, der ikke er beskæftigede i job

eller egen virksomhed, fremover kan ansættes som jobrotati‐

Det forhold, at vikaren skal ansættes for den beskæftigede

i et antal timer, der er svarende til de timer, som den beskæf‐

tigede deltager i uddannelsen, beskrives som en time-til-ti‐

me-relation mellem den beskæftigedes uddannelsesperiode

og vikarens ansættelse. Antallet af uddannelsestimer skal

dermed modsvares af et tilsvarende antal faktiske arbejdsti‐

mer. Det er dermed muligt for en vikar at vikariere for flere

beskæftigede, der deltager i uddannelse, og for flere vikarer

at vikariere for en beskæftiget. Det afgørende er fortsat, at

der er en time-til-time-relation mellem den beskæftigedes

uddannelsesperiode og vikarens ansættelse som jobrotati‐

onsvikar.

Vikaren erstatter den beskæftigede, der er i efteruddannel‐

se, og skal derfor ansættes i samme eller tilsvarende job‐

funktion som den beskæftigede. Der skal dermed være et

sammenfald mellem de opgaver, som den beskæftigede og

vikaren udfører. Når der er tale om et vikariat, betyder det,

at vikaren skal ansættes samme sted, som den beskæftigede

sædvanligvis arbejder, og med samme eller tilsvarende ar‐

bejdsopgaver.

Vikaren kan ikke ansættes i jobrotation i den virksomhed,

hvor personen senest har været ansat i ordinær beskæftigel‐

se. Det gælder uanset længden og/eller omfanget af den se‐

neste ansættelse. Ansættelse med løntilskud anses ikke som

ordinær ansættelse, og er derfor ikke omfattet af begræns‐

ningen.

2.22.1.4. Personer, der har ret til selvfundet

jobrotationsvikariat

Efter den gældende lovs § 98 b, stk. 3, har kontanthjælps-

og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet ret til at indgå

som vikar i en jobrotationsordning, såfremt betingelserne i

lovens kapitel i øvrigt er opfyldt, og personen selv har fun‐

det vikariatet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varighe‐

den, dog kan de højst aftale en varighed svarende til den

maksimale varighed på 6 måneder.

Med bestemmelsen er der tale om en ret for personen, og

hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere af‐

talen og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud. Per‐

sonen vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job.

2.22.1.5. Jobrotationsydelsen

Efter den gældende lovs § 98 a, stk. 2, udgør jobrotati‐

onsydelsen 189,51 kr. (pr. 1. januar 2019) for hver time, en

beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vi‐

kar. Jobrotationsydelsen er dermed et tilskud til arbejdsgive‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

157

onsvikarer og dermed få konkret erhvervserfaring på ar‐

bejdsmarkedet, jf. beskrivelsen af forslaget i afsnittet neden‐

for om vikaren.

Det foreslås, at de to eksisterende jobrotationsordninger

sammenskrives til én lovbunden ordning. Der er tale om en

tilretning som følge af, at den særlige jobrotationsordning er

omlagt fra en puljestyret til en lovbunden ordning pr. 1. ja‐

nuar 2019 på Finansloven for 2019.

De to ordninger vil fortsat have forskellige konti på fi‐

nansloven, således at forbruget kan opgøres separat for hver

ordning.

Formålet med jobrotation er fortsat at opkvalificere be‐

skæftigede, og at ledige samtidig opnår konkret erhvervser‐

faring på det danske arbejdsmarked. Ligesom i dag er det

derfor forudsat, at der er tale om en ordning for arbejdsgive‐

re og arbejdstagere med tilknytning til det danske arbejds‐

marked.

2.22.2.1. Den beskæftigede, der deltager i uddannelse

Det foreslås videreført, at det er en betingelse for, at ar‐

bejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den be‐

skæftigede, der deltager i efteruddannelse, ikke har en er‐

hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig‐

hed kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddan‐

nelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de

seneste 5 år. Dermed sammenskrives de to jobrotationsord‐

ninger i lovens regler.

Med forslaget skal den beskæftigede, der deltager i efter‐

uddannelse, have et uddannelsesniveau, som er under kandi‐

datniveau, dvs. den beskæftigede skal være ufaglært eller

have en uddannelse op til og med en mellemlang videregå‐

ende uddannelse for, at der vil kunne udbetales jobrotations‐

ydelse. Hvis den beskæftigede har en uddannelse, der kan

sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse, dvs.

en lang videregående uddannelse, er det derimod fortsat et

krav, at uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5

år, dvs. anses for forældet.

Det foreslås videre, at det skrives ind i loven, at den be‐

skæftigede skal have været i ordinær ansættelse hos arbejds‐

giveren i mindst 3 måneder umiddelbart forud for uddannel‐

sens begyndelse. Denne betingelse fremgår i dag af bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget vil det fremover fremgå af loven, at den be‐

skæftigede skal have en forudgående tilknytning til arbejds‐

giveren.

Det foreslås desuden videreført, at den beskæftigede skal

modtage sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsespe‐

rioden.

Med lovforslaget ændres der således ikke i de betingelser,

der skal være opfyldt i forhold til den beskæftigedes uddan‐

nelsesniveau og ansættelsesforhold samt forudgående til‐

knytning til arbejdsgiveren i forbindelse med jobrotation.

Med hjemmel i lovforslagets § 153 forventes der fastsat

bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler om be‐

tingelserne for jobrotation, herunder om den beskæftigedes

løn. Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 153 med tilhø‐

rende bemærkninger.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om

den beskæftigede med sproglige justeringer og ovenstående

præciseringer.

2.22.2.2. Uddannelsen, som den beskæftigede deltager i

Reglerne om uddannelsen, som den beskæftigede skal del‐

tage i, for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydel‐

se, foreslås videreført i §§ 149 og 150 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats med enkelte præciseringer.

Det foreslås videreført, at det er en betingelse for, at ar‐

bejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den be‐

skæftigede midlertidigt deltager i efteruddannelse.

Med forslaget præciseres det i lovteksten, at der skal være

tale om, at den beskæftigede midlertidigt deltager i efterud‐

dannelse. Betingelsen om, at der skal være tale om efterud‐

dannelse, fremgår i dag af bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats.

Ved efteruddannelse forstås fortsat, at den beskæftigede

gennem efteruddannelsen skal opnå styrkede kompetencer

til brug for den fortsatte beskæftigelse i virksomheden. Al‐

mindelig oplæring på arbejdspladsen samt temadage, konfe‐

rencer, supervision, personaledage og lignende anses ikke

for efteruddannelse, der kan indgå i jobrotationsordningen.

Betingelsen om, at den beskæftigede midlertidigt skal del‐

tage i efteruddannelse, skal forstås ligesom i dag, dvs. at det

ved forløbets start er forudsat eller i hvert fald sandsynlig‐

gjort af arbejdsgiveren, at den beskæftigede efter endt efter‐

uddannelse vil vende tilbage til sin arbejdsplads med forbed‐

rede kompetencer.

Dette indskrænker ikke den beskæftigedes og arbejdsgive‐

rens ret til at afslutte ansættelsesforholdet efter almindeligt

gældende regler. Betingelsen er derimod ikke opfyldt, hvis

arbejdsgiveren ved efteruddannelsens start har forudsat, at

den beskæftigede ikke skal vende tilbage til den samme ar‐

bejdsplads efter endt efteruddannelse.

Det foreslås videre, at det er en betingelse, at den beskæf‐

tigede ikke deltager i en erhvervsuddannelse i henhold til

lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddan‐

nelser, eller en uddannelse, der efter beslutning truffet af be‐

styrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan side‐

stilles med en erhvervsuddannelse.

Det præciseres dermed i lovteksten, at der ikke kan udbe‐

tales jobrotationsydelse, hvis den beskæftigede deltager i en

erhvervsuddannelse eller en uddannelse sidestillet hermed,

uanset om der mellem arbejdsgiver og den beskæftigede er

indgået en uddannelsesaftale eller ej. Baggrunden for præci‐

seringen er, at der i forhold til enkelte erhvervsuddannelser

er mulighed for, at den beskæftigede kan deltage i uddannel‐

sen uden en uddannelsesaftale med arbejdsgiveren.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

158

Det foreslås endelig videreført, at det er arbejdsgiveren,

der afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser,

der kan indgå i en jobrotation, og arbejdsgiveren betaler ud‐

giften til private uddannelser og uddannelser med brugerbe‐

taling.

I overensstemmelse med gældende praksis skal med efter‐

uddannelse, som er offentlig eller privat udbudt, forstås, at

deltagelse ikke må være begrænset til medarbejdere i en be‐

stemt virksomhed, organisation eller lignende.

Der må dermed ikke være tale om opkvalificering, der ale‐

ne er tiltænkt at komme en bestemt arbejdsplads til gode, fx

egen/intern efteruddannelse hos arbejdsgiveren. Derimod vil

en offentlig udbudt efteruddannelse godt efterfølgende kun‐

ne foregå på virksomheden, fx når virksomheden har købt

samtlige udbudte pladser på en uddannelse, og det aftales

mellem uddannelsesstedet og virksomheden, at undervisnin‐

gen kan tilrettelægges, så den kan foregå på virksomheden.

Med hjemmel i lovforslagets § 153 forventes der fastsat

bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler om be‐

tingelserne for jobrotation, herunder om den efteruddannel‐

se, som den beskæftigede deltager i, fx om at der ikke kan

gives jobrotationsydelse for den del af et uddannelsesforløb,

der består af praktik, herunder praktikforløb hos arbejdsgi‐

veren. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 153 med til‐

hørende bemærkninger.

2.22.2.3. Vikaren

Det foreslås videreført, at dagpengemodtagere, kontant‐

hjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydel‐

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt per‐

soner, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐

grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo‐

ven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse, kan ansættes som jobrotationsvikar, og at

personen ved ansættelsen skal have modtaget offentlige for‐

sørgelsesydelser m.v. i mindst 6 måneder.

I overensstemmelse med aftalen om en forenklet beskæfti‐

gelsesindsats foreslås det videre, at jobrotationsordningen

udvides, så ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressour‐

ceforløb samt sygedagpengemodtagere og personer i jobaf‐

klaringsforløb, der ikke er i job eller driver selvstændig virk‐

somhed, fremover kan ansættes som jobrotationsvikarer og

dermed få konkret erhvervserfaring på arbejdsmarkedet. Det

foreslås, at disse personer ligeledes skal opfylde et krav om

6 måneders forudgående ledighed/periode med forsørgelses‐

ydelser m.v.

Dermed får flere af lovens målgrupper mulighed for at

komme i jobrotation og få konkret erhvervserfaring på ar‐

bejdsmarkedet. Betingelserne for jobrotation skal i øvrigt

være opfyldt ved disse personers ansættelse som vikar i job‐

rotation. Det gælder bl.a. betingelsen om, at ansættelsen sker

på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, jf. beskrivelsen ne‐

denfor. Der vil dermed ikke være mulighed for at tage hen‐

syn til en persons nedsatte arbejdsevne, herunder nedsat ar‐

bejdsintensitet.

Det foreslås, at reglerne om opgørelsen af den forudgåen‐

de periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget of‐

fentlige forsørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på be‐

kendtgørelsesniveau. Det vil ske med hjemmel i lovforsla‐

gets § 10, stk. 1.

I bekendtgørelsen vil det fremgå, hvilke offentlige forsør‐

gelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud og

selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de enkelte

målgrupper. Der forventes en udmøntning heraf i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats svarende til de

gældende krav til forudgående perioder med forsørgelses‐

ydelser m.v. med enkelte præciseringer for personer, som i

dag kan ansættes som vikar, samt med udvidelse med tilsva‐

rende bestemmelser for de nye persongrupper, der foreslås

omfattet af ordningen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets

§ 10, stk. 1, med tilhørende bemærkninger.

Det foreslås indskrevet i loven, at en person ikke har pligt

til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, og at det skal

gælde for alle, der kan ansættes som vikar. Et vikarjob vil

dermed fremover være frivilligt for den enkelte. Personen

vil kunne sige nej til et vikariat i en jobrotationsordning og

vil ligeledes kunne ophøre med jobbet uden sanktioner efter

ydelsesreglerne.

Det foreslås videreført, at vikaren skal være ansat mindst

10 timer om ugen og højst kan være ansat i en periode på 6

måneder. Det foreslås endvidere præciseret i lovteksten, at

vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion

som den beskæftigede, der deltager i uddannelse. Denne be‐

tingelse fremgår i dag af bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats. Betingelserne er i overensstemmelse

med gældende regler og medvirker til, at vikaren opnår den

nødvendige erhvervserfaring og begrænser samtidig risikoen

for, at vikaren bliver fastholdt i støttet beskæftigelse.

Ligesom i dag udelukker det forhold, at den enkelte vikar

maksimalt kan være ansat i en periode på 6 måneder, ikke,

at et jobrotationsprojekt kan løbe over en længere periode

end 6 måneder. Fx kan en arbejdsgiver ansætte to vikarer af

hver 6 måneders varighed som erstatning for en medarbej‐

der, der efteruddannes i 12 måneder.

Betingelsen om, at vikaren skal ansættes i samme eller til‐

svarende jobfunktion som den beskæftigede, betyder, at der

skal være et sammenfald mellem de opgaver, som den be‐

skæftigede og vikaren udfører, dvs. at vikaren skal ansættes

samme sted, som den beskæftigede sædvanligvis arbejder og

med samme eller tilsvarende arbejdsopgaver. Det vil fortsat

være muligt at etablere et jobrotationsprojekt, hvor vikaren

vikarierer for flere beskæftigede, der deltager i uddannelse.

Det gælder også, hvis de beskæftigede har forskellige job‐

funktioner, så længe det er muligt for vikaren at varetage de

forskellige beskæftigedes jobfunktioner og arbejdsopgaver.

Det foreslås også videreført, at arbejdsgiveren skal betale

overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende løn til vikaren, og at vikaren skal om‐

fattes af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i hen‐

hold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

159

Med forslaget vil vikaren – ligesom i dag – være ligestillet

med andre ordinært ansatte lønmodtagere hos arbejdsgive‐

ren, selvom arbejdsgiveren modtager støtte i forbindelse

med ansættelsen. Vikaren vil dermed være omfattet af fx fe‐

rieloven, arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven.

Det foreslås videreført, at arbejde som vikar i forbindelse

med jobrotation ikke kan medregnes ved opgørelsen af ind‐

komst- og beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v. Selvom vikaransættelsen er en ordinær an‐

sættelse, kan løntimer/lønnen under vikaransættelsen der‐

med ikke medregnes til at optjene ret til en forlængelse af

dagpengeperioden eller en ny dagpengeperiode. Perioder

med ansættelse som jobrotationsvikar forbruger ikke af

ydelsesperioden, men forbruger af referenceperioden.

Ligesom i dag vil timerne i vikaransættelsen heller ikke

fremover kunne tælle med i optjeningen af 225 timers ordi‐

nært arbejde efter §§ 13 f, 13 g og 26, stk. 6-10, i lov om

aktiv socialpolitik, idet arbejdet ikke kan anses for ustøttet

arbejde, da arbejdsgiveren modtager jobrotationsydelse

under personens ansættelse.

Med hjemmel i lovforslagets § 153 forventes der fastsat

bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler om be‐

tingelserne for jobrotation, herunder om vikarens opgaver

og forudgående tilknytning til arbejdsgiveren. Det gælder

bl.a. også regler om en time-til-time-relation mellem den be‐

skæftigedes uddannelsesperiode og vikarens ansættelse, og

om vikarens tidligere tilknytning til arbejdsgiveren.

2.22.2.4. Personer, der har ret til selvfundet

jobrotationsvikariat

Reglerne om, hvilke personer der har ret til selvfundet

jobrotationsvikariat og betingelserne herfor, foreslås videre‐

ført i § 151, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

uden indholdsmæssige ændringer.

2.22.2.5. Jobrotationsydelsen

Reglerne om jobrotationsydelsen foreslås videreført i §

152 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholds‐

mæssige ændringer.

2.23. Voksenlærlingeordningen - tilskud til arbejdsgivere,

der indgår uddannelsesaftale med voksne

2.23.1. Gældende ret

Voksenlærlingeordningen er reguleret i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats §§ 98 c - 98 g og skal fremme, at virk‐

somhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og at

flere mennesker får mulighed for at blive faglærte ved at ta‐

ge en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser

eller en uddannelse efter lov om maritime uddannelser.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 c, stk. 1, har ar‐

bejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i hen‐

hold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime

uddannelser, ret til tilskud til den løn, som de betaler perso‐

nen i praktikperioden. Der kan efter den gældende § 98 c,

stk. 2, ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddan‐

nelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsud‐

dannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har

ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster

og aftaler.

Ansøgning om tilskud til voksenlærlinge skal efter be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats ske via VI‐

TAS, som er det digitale ansøgningssystem for virksom‐

hedsrettede tilbud. Hvis en arbejdsgiver ikke kan få et CVR-

nummer, skal jobcenteret dog tilbyde, at ansøgningen kan

indgives på anden måde, fx på den ansøgningsblanket, der

er udarbejdet af KL og findes på jobnet.dk.

Den gældende bestemmelse i § 98 d medfører, at eleven

under de praktikophold, som uddannelsesaftalen omfatter,

skal være sikret en ved overenskomst fastsat løn, der mindst

svarer til den laveste løn, en ikke-faglært arbejder inden for

det pågældende område er berettiget til. I fag eller dele af et

fag, hvor sådanne overenskomster ikke findes, skal lønnen

mindst svare til, hvad der gælder inden for beslægtede over‐

enskomstområder. Arbejdsgiveren skal oplyse jobcenteret

om disse forhold. Det kan ske i VITAS.

Det er således arbejdsgiverens ansvar, at der udbetales en

løn, der opfylder betingelserne i loven. Kun hvis jobcenteret

har grund til at tro, at en løn ikke er korrekt, skal jobcenteret

reagere og kontakte arbejdsgiver og eleven/lærlingen for at

høre nærmere om, hvorledes timelønnen er fastsat.

Tilskuddet til private arbejdsgivere skal efter den gælden‐

de bestemmelse i 98 c, stk. 3, ydes inden for EU´s de mini‐

mis-støtteordning, hvilket betyder, at der højest kan tildeles

støtte, der er omfattet af de minimis-reglerne, til en virksom‐

hed på i alt op til 200.000 EUR i en periode på tre regn‐

skabsår. For landbrugs- og fiskerisektoren samt transport‐

virksomheder gælder særlige beløbsgrænser.

Kommunen og jobcenteret skal oplyse alle virksomheder

om, at de modtager de minimis-støtte med direkte henvis‐

ning til de minimis-forordningen. Virksomhederne skal ud‐

fylde en de minimis-erklæring eller ved ansøgning om vok‐

senlærlingetilskud en tro og love erklæring, som det fremgår

af ansøgningsblanketten. Det er arbejdsgiverens eget ansvar

at holde styr på hvor meget de minimis-støtte, arbejdsgive‐

ren tidligere har modtaget.

2.23.1.1. Målgrupper, sats og tilskudsperiode

Det følger af den gældende § 98 e, stk. 1, at for at der kan

gives tilskud til en arbejdsgiver, skal uddannelsesaftalen

indgås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse

er fyldt 25 år.

Det er endvidere en betingelse, at personen ved uddannel‐

sens påbegyndelse er dagpenge-, kontanthjælps-, uddannel‐

seshjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager, der

ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og har

– været ledig i mere end 2 måneder, hvis personen er ufag‐

lært eller har en forældet uddannelse,

– været ledig i mere end 6 måneder, hvis personen har en

uddannelse, der ikke er forældet, og den uddannelse, der

er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

160

hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov

for arbejdskraft, eller

– været ledig i mere end 12 måneder, hvis personen har en

uddannelse, der ikke er forældet.

Jobcentrenes administration og afgørelse af, hvorvidt en

uddannelse er forældet, svarer til forvaltningen af reglerne

om VEU-godtgørelse. Efter VEU-reglerne anses en uddan‐

nelse som forældet, hvis personen ikke har anvendt sin ud‐

dannelseskompetence de seneste 5 år. Der kan ikke dispen‐

seres fra forældelsesreglerne fx grundet sygdom, arbejdsska‐

de eller lignende, der betyder, at en person ikke længere kan

arbejde inden for sit fagområde. Hvis personen har en ud‐

dannelse, skal det afgøres, om uddannelsen har været en for‐

udsætning for job, som personen har haft inden for de sene‐

ste 5 år. Her skal der både tages hensyn til, om personen di‐

rekte eller indirekte har brugt uddannelsen til at komme i ar‐

bejde. Hvis personen ikke formelt bruger sin uddannelse,

men det alligevel er klart, at personens job er opnået på

grundlag af personens uddannelse, vil personen ikke have en

forældet uddannelse.

Personer med en uddannelse omfatter i denne sammen‐

hæng personer, der har en erhvervsrettet uddannelse, der

med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller

overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse,

der kan sidestilles med erhvervsuddannelse. Dvs. både per‐

soner med en erhvervsuddannelse eller lignende (som ofte

kaldes faglærte i daglig tale) og personer, der har en uddan‐

nelse, der overstiger en erhvervsuddannelse, fx en videregå‐

ende uddannelse.

Den forudgående ledighed for dagpengemodtagere opgø‐

res som sammenlagt ledighed. For kontanthjælps- og uddan‐

nelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere,

der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, opgøres le‐

dighedsperioden som en sammenhængende periode, hvor

personen har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannel‐

seshjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, ressourcefor‐

løbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig ud‐

dannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, været i løntilskud‐

sansættelse, eller været ledig selvforsørgende.

Efter de gældende bestemmelser i § 98 g, stk. 1 og 2, ud‐

gør tilskuddet 40 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejds‐

giveren og kan gives i hele den aftalte uddannelsesperiode,

dog kun inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

En arbejdsgiver kan efter den gældende bestemmelse i §

98 e, stk. 2, også få tilskud til øvrige ufaglærte ledige, her‐

under ufaglærte dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelses‐

hjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, der ik‐

ke er omfattet af integrationsprogrammet, som har mindre

end 2 måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede, og som

ikke er omfattet af 98 e, stk. 1, hvis uddannelsesaftalen ind‐

gås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er

fyldt 25 år og har indgået en uddannelsesaftale inden for et

område, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er be‐

hov for arbejdskraft.

Det betyder, at ordningen ikke kan benyttes af beskæftige‐

de og øvrige ledige, der allerede har en erhvervsuddannelse

eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni‐

veau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en er‐

hvervsuddannelse – uanset om uddannelsen anses for at væ‐

re forældet.

Tilskuddet er på 30 kr. i timen i op til de første 2 år af ud‐

dannelsesperioden, dog kun inden for normal overenskomst‐

mæssig arbejdstid. Tilskudsperioden regnes efter den gæl‐

dende bestemmelse i § 98 g, stk. 3, fra uddannelsens påbe‐

gyndelse.

Tilskuddet udbetales i de perioder, hvor eleven er i praktik

hos virksomheden. Perioder, hvor uddannelsen ikke er i

gang, tæller ikke med i tilskudsperioden, dvs. der kan fore‐

komme ”døde” perioder i tilskudsperioden. Perioder, hvor

personen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter reg‐

lerne om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, er også

en del af tilskudsperioden.

Hvis en barsels- eller sygdomsperiode fører til, at uddan‐

nelsestiden bliver forlænget, kan der udbetales tilskud i den

dermed forlængede periode, hvis forlængelsen medfører, at

uddannelsesaftalen først afsluttes efter bevillingsperioden.

Hvis bevillingsperioden har varet i op til 2 år, vil perioden i

tid ligge efter 2 år fra uddannelsens begyndelse, men i reali‐

teten inden for de 2 år, da uddannelsen har været suspende‐

ret i perioden uden løn. Den samlede bevillingsperiode bli‐

ver således 2 år. Perioder med nedsat arbejdstid på grund af

fx helbredsmæssige problemer kan også forlænge tilskud‐

sperioden, dog ikke ud over den maksimale støtteperiode.

Også voksenlærlingens alder, højst fuldførte uddannelse

samt ledighedshistorik skal vurderes fra uddannelsens påbe‐

gyndelse.

Uddannelsens påbegyndelse kan godt ligge forud for ud‐

dannelsesaftalens indgåelse, da tidligere forløb vil indgå i

uddannelsesperioden, hvis de har relevans for den praktik‐

uddannelse hos virksomheden, der ansøges om tilskud til.

Det kan fx være tilfældet, hvis voksenlærlingen har deltaget

i et grundforløb før påbegyndelse af uddannelsens hovedfor‐

løb, en realkompetencevurdering (RKV) som indledning til

en EUV eller trin 2 på samme uddannelse.

2.23.1.2. Liste over uddannelser inden for områder, hvor

der er behov for arbejdskraft

To gange årligt (januar og juli) udarbejder Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering en liste over uddannelser in‐

den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen

anvendes for at se, om kravet om, at uddannelsen skal rette

sig mod mangelområder, er opfyldt. Der udarbejdes en liste

for hver af de otte RAR områder og listen gælder for ledige

ufaglærte, herunder ufaglærte dagpenge-, kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmod‐

tagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, med

ledighed under 2 måneder, ufaglærte beskæftigede samt fag‐

lærte ledige, som har minimum 6 måneders ledighed.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

161

Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmar‐

kedsbalancen, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed,

beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra

ca. 14.000 virksomheder om deres eventuelle rekrutterings‐

vanskeligheder. Listen bygger på Arbejdsmarkedsbalancens

stillingsbetegnelser med ”mangel på arbejdskraft”, ”gode

beskæftigelsesmuligheder” og ”paradoksproblemer”.

2.23.1.3. Afgørelse og udbetaling af tilskud

Den gældende bestemmelse i § 98 f medfører, at afgørelse

om tilskud træffes af den kommune, hvor praktikstedet er

beliggende. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1

måned efter, at den aftalte uddannelse, der indgås uddannel‐

sesaftale om, er påbegyndt. Hvis ansøgningen indgives se‐

nere end dette tidspunkt, træffes afgørelsen om ydelse af til‐

skud på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud

var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have

været indgivet. Tilskud kan kun ydes fra ansøgningstids‐

punktet og i den resterende del af uddannelsesperioden.

Efter den gældende bestemmelse i § 98 g, stk. 3, udbetaler

jobcenteret tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af ar‐

bejdsgiverens anmodning herom og gives til arbejdsgiveren

i de perioder, hvor eleven er i praktik hos arbejdsgiveren.

Der kan efter den gældende bestemmelse i § 98 e, stk. 5,

ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden

modtager anden offentlig støtte til eleven. Dette er ikke til

hinder for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der til

eleven modtager økonomisk bonus efter lov om Arbejdsgi‐

vernes Uddannelsesbidrag. Det vil derfor være muligt for en

arbejdsgiver både at modtage tilskud til elever efter reglerne

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtage bonus

efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Arbejdsgiveren skal erklære, at der ikke til samme prak‐

tikpladsophold modtages eller vil blive modtaget offentlig

støtte efter andre regler. Der kan fx ikke ydes støtte, hvis der

samtidig modtages støtte efter revalideringsbestemmelserne

i lov om aktiv socialpolitik til samme person.

I de perioder, hvor voksenlærlingen er på skoleophold,

kan arbejdsgiveren søge om lønrefusion efter reglerne i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver

kan derfor ikke få voksenlærlingetilskud og lønrefusion ef‐

ter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for samme

periode.

Beskæftigelsesministeren kan efter den gældende bestem‐

melse i § 98 e, stk. 6, fastsætte nærmere regler om betingel‐

serne for tilskud til arbejdsgivere og om mulighed for til‐

skud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med,

tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, her‐

under hvis ansættelsen har været med offentlig støtte efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.23.1.4. Forsøg med en forenklet voksenlærlingeordning

Forligskredsen bag beskæftigelsesreformen indgik den 11.

januar 2018 aftale om, forsøg med en forenklet voksenlær‐

lingeordning. Forsøget blev sat i gang den 1. april 2018 og

indebærer bl.a., at alderskravet på 25 år for at indgå i ord‐

ningen, først skal være opfyldt ved uddannelsesaftalens ind‐

gåelse.

Som led i forsøget vil virksomheder, der ansætter ufaglær‐

te dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodta‐

gere eller integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet

af integrationsprogrammet, og som har mere end 2 måne‐

ders forudgående ledighed, eller som har en forældet uddan‐

nelse – og faglærte med mindst 6 måneders forudgående le‐

dighed – få et tilskud på 40 kr. i timen i hele uddannelsespe‐

rioden uanset hvilken uddannelse efter lov om erhvervsud‐

dannelser, eller lov om maritime uddannelser, der indgås ud‐

dannelsesaftale om.

Ufaglærte, herunder ufaglærte dagpenge-, kontanthjælps-

og uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelses‐

modtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet,

med mindre end 2 måneders ledighed og øvrige ufaglærte

ledige, er fortsat omfattet af ordningen, men tilskuddet til

virksomheden er på 30 kr. i timen i hele uddannelsesperio‐

den.

Reglerne for ufaglærte beskæftigede er uændret under for‐

søget, hvilket vil sige, at virksomheden kan få tilskud på 30

kr. i timen i op til 2 år, når uddannelsen fremgår af positivli‐

sten. De 8 regionale positivlister erstattes dog af én lands‐

dækkende liste over uddannelser inde for områder, hvor der

er behov for arbejdskraft.

2.23.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Voksenlærlingeordningen skal forenkles og styrkes for le‐

dige, hvor ordningen har bedst effekt, således at ordningen

bliver mindre kompliceret at administrere efter og forstå for

både borgere, virksomheder, institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og sagsbehandlere i jobcenteret.

Fremover vil voksenlærlingeordningen indeholde tre mål‐

grupper:

1) Ledige ufaglærte samt faglærte ledige med forældet ud‐

dannelse fra dag 1.

2) Ledige faglærte med mere end 6 måneders ledighed.

3) Beskæftigede ufaglærte.

Personer med en uddannelse omfatter i denne sammen‐

hæng, personer der har en erhvervsrettet uddannelse, der

med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller

overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse,

der kan sidestilles med erhvervsuddannelse. Det vil sige bå‐

de personer med en erhvervsuddannelse eller lignende (som

kaldes faglærte i daglig tale) og personer, som har en uddan‐

nelse, der overstiger en erhvervsuddannelse, fx en videregå‐

ende uddannelse. En uddannelse anses som forældet, hvis

personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de

seneste 5 år.

For alle ledige bliver reglerne forenklet og ens for mål‐

grupperne – med undtagelse af, at ledige faglærte, først kan

få adgang til ordningen efter 6 måneders forudgående ledig‐

hed, medmindre deres uddannelse er forældet.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

162

Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på

25 år, men alderskriteriet rykkes frem til uddannelsesafta‐

lens påbegyndelse. Personens højst fuldførte uddannelse

samt ledighedshistorik skal fremover først vurderes fra på‐

begyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås ud‐

dannelsesaftale om.

Personer, der kommer fra ledighed, vil fremover have én

tilskudssats på 45 kr. i timen, som gives i hele uddannelses‐

perioden uanset hvilken uddannelse efter lov om erhvervs‐

uddannelser eller lov om maritime uddannelser, der indgås

uddannelsesaftale om. Uddannelsesaftalen kan dog ikke ind‐

gås med en virksomhed, hvor den ledige har været ansat in‐

den for de seneste 6 måneder. For ufaglærte, der kommer fra

beskæftigelse, skal uddannelsen fremgå af en landsdækken‐

de liste over uddannelser inden for områder, hvor der er be‐

hov for arbejdskraft, og arbejdsgiveren vil få en sats på 30

kr. i timen, som gives i op til 2 år.

De foreslåede ændringer er i overensstemmelse med afta‐

len om en forenklet beskæftigelsesindsats. Med ændringerne

sker en betydelig forenkling af ordningen ved at fjerne brug

af lister over uddannelser inden for områder, hvor der er be‐

hov for arbejdskraft og ved at ensrette tilskudssatser og til‐

skudsperioder for personer, der kommer fra ledighed, som

enten er ufaglærte eller har en forældet uddannelse.

I det foreslåede kapitel er der ligeledes indarbejdet æn‐

dringer, som harmoniserer de virksomhedsrettede indsatser,

og som gør det lettere for virksomheden at administrere ord‐

ningen. Herunder er der bl.a. foretaget en ensretning af de

forskellige begreber i ordningen, således at ansøgningstids‐

punktet og tilskudsperioden fremover også følger uddannel‐

sesaftalens påbegyndelse. Derudover er det fremover ele‐

vens opholdskommune, der skal behandle arbejdsgiverens

ansøgning om tilskud.

2.23.2.1 Målgrupper, sats og tilskudsperiode

Det foreslås i § 155, at arbejdsgiveren kan få udbetalt til‐

skud til den løn, som arbejdsgiveren betaler voksenlærlingen

i praktikperioden, hvis personen ved uddannelsesaftalens

indgåelse er fyldt 25 år, og ved påbegyndelse af det aktuelle

uddannelsesforløb, som der indgås uddannelsesaftale om, er

omfattet af en af lovens målgrupper i § 6 nr. 1-8, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, nr. 10-11, er omfattet af selvfor‐

sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionspro‐

grammet efter integrationsloven og modtager selvforsørgel‐

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller er ledig

selvforsørgende og

– ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsret‐

tet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed

kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannel‐

se, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de

seneste 5 år, eller

– i en forudgående periode på mindst 6 måneder, har mod‐

taget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler

udstedt i medfør af § 10, stk. 2, hvis personen har en er‐

hvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,

der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles

med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og akti‐

vitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddan‐

nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, personer der

modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐

gangsydelse, sygedagpengemodtagere, personer i jobafkla‐

ringsforløb eller ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som

modtager ledighedsydelse, personer i revalidering, førtids‐

pensionister og ledige selvforsørgende. Ledige selvforsør‐

gende personer dækker i denne sammenhæng over alle le‐

dige selvforsørgende personer, herunder også personer, der

selv har valgt at være ledige selvforsørgende, fx. personer

der tidligere har været på SU, og som ikke har søgt om kon‐

tanthjælp og tilmeldt sig som ledig på jobcenteret efter de er

ophørt med en uddannelse.

En arbejdsgiver kan også få tilskud til en person, der kom‐

mer fra beskæftigelse, hvis personen ikke har en erhvervs‐

uddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med

hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller over‐

stiger en erhvervsuddannelse og har indgået en uddannelses‐

aftale inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. en

landsdækkende liste over uddannelser inden for områder,

hvor der er behov for arbejdskraft, der udarbejdes af Styrel‐

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås videre, at elevens højst fuldførte uddannelse

samt ledighedshistorik skal vurderes fra påbegyndelse af det

aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale

om. Det foreslås, at definitionen af det aktuelle uddannelses‐

forløb fastsættes på bekendtgørelsesniveau som det forløb,

eleven påbegynder i forbindelse med eller umiddelbart in‐

den indgåelse af uddannelsesaftalen med virksomheden.

Hvis eleven har afsluttet et uddannelsesforløb senest 6

måneder før uddannelsesaftalens indgåelse, beregnes det ak‐

tuelle uddannelsesforløb allerede fra påbegyndelsen af det

uddannelsesforløb, der er afsluttet senest 6 måneder før ud‐

dannelsesaftalens indgåelse.

Det betyder, at elever, der ikke har indgået en uddannel‐

sesaftale ved uddannelsens påbegyndelse, også kan indgå i

ordningen. Det medfører også, at der kan ses bort fra even‐

tuelt tidligere gennemførte dele af uddannelsen fx realkom‐

petencevurdering, grundforløb eller praktikperioder, der gi‐

ves merit for, og som eleven har gennemført flere år tilbage

i tiden.

Det foreslås, at ufaglærte personer og personer med en

forældet uddannelse, som er omfattet af en af lovens mål‐

grupper i § 6 nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse,

nr. 10-11, er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejsepro‐

grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo‐

ven og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse, eller er ledig selvforsørgende, har adgang

til ordningen fra 1. ledighedsdag.

Personer, der har en erhvervsuddannelse eller anden er‐

hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig‐

hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddan‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

163

nelse, som ikke er forældet, har adgang til ordningen efter

en forudgående periode på mindst 6 måneder, hvor personen

har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. Det

foreslås, at reglerne om opgørelse af den forudgående perio‐

de på 6 måneder, hvor personen har modtaget offentlige for‐

sørgelsesydelser m.v., fremover fastsættes på bekendtgørel‐

sesniveau. I bekendtgørelsen kan der med hjemmel i lovens

§ 10, stk. 2, fastsættes nærmere regler om, hvilke offentlige

forsørgelsesydelser, perioder med ansættelse med løntilskud

og selvforsørgelse, der kan medregnes for personer i de en‐

kelte målgrupper samt om beregningen af sammenlagte/

sammenhængende perioder med offentlige forsørgelsesydel‐

ser m.v. Der er tale om en videreførelse af gældende regler

med enkelte præciseringer. Der henvises til lovforslagets §

10, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at alderskravet på 25 år for at indgå i ordnin‐

gen fremover skal være opfyldt ved uddannelsesaftalens på‐

begyndelse, da det er elevens alder ved uddannelsesaftalens

påbegyndelse, der er afgørende for, om arbejdsgiveren skal

betale voksenelevløn til eleven. Uddannelsesaftalens påbe‐

gyndelse refererer til det tidspunkt, hvor eleven starter i

elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed også det tids‐

punkt, hvor arbejdsgiveren begynder at betale løn til eleven.

En uddannelse kan godt bestå af flere uddannelsesaftaler,

som tilsammen sikrer, at eleven/lærlingen får den fulde ud‐

dannelse. Hvis et uddannelsesforløb består af flere uddan‐

nelsesaftaler, skal der sondres mellem, om der er tale om

forlængelser af en eksisterede uddannelsesaftale eller flere

selvstændige uddannelsesaftaler.

Hvis en uddannelsesaftale kun dækker 1. del og afsluttes,

inden der indgås en ny aftale, vil der ved indgåelse af en ny

aftale for 2. del være tale om en ny uddannelsesaftale efter

lov om erhvervsuddannelser.

Hvis en uddannelsesaftale dækker den fulde uddannelse,

der både omfatter 1. del og 2. del, er der ikke tale om en ny

aftale ved påbegyndelse af 2. del. Det samme gælder, hvis

uddannelsesaftalen forlænges til at omfatte 2. del, mens ele‐

ven er i gang med 1. del. I begge tilfælde skal uddannelses‐

aftalen for 2. del betragtes som en forlængelse af den eksi‐

sterende uddannelsesaftale. Når en uddannelsesaftale for‐

længes hos en ny eller samme arbejdsgiver, indtræder ar‐

bejdsgiveren i og fortsætter den eksisterende uddannelsesaf‐

tale. Det betyder, at arbejdsgiveren overtager tilsagnet om

tilskud, og at der derfor højst kan ydes tilskud for den rester‐

ende tilskudsperiode.

2.23.2.2. Liste over uddannelser inden for områder, hvor

der er behov for arbejdskraft

Det foreslås, at kravet om at uddannelsen skal fremgå af

en liste over uddannelser inden for områder, hvor der er be‐

hov for arbejdskraft, fremover kun skal gælde for personer,

der kommer fra beskæftigelse.

Det foreslås videre, at der i stedet for 8 regionale lister ud‐

arbejdes én landsdækkende liste over uddannelser inden for

områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen udarbej‐

des som hidtil af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐

ring på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsbalancen, som

er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og

jobomsætning samt surveys med svar fra virksomheder om

deres evt. rekrutteringsvanskeligheder. Listen bygger på Ar‐

bejdsmarkedsbalancens stillingsbetegnelser med "mangel på

arbejdskraft", "gode beskæftigelsesmuligheder" og "para‐

doksproblemer" og opdateres hvert år i januar og juli må‐

ned.

2.23.2.3. Værnsregel

Det foreslås i § 156, at personer omfattet af lovens mål‐

grupper, som er ufaglærte eller som har en forældet uddan‐

nelse, ikke må have været ordinært ansat på virksomheden

inden for de seneste 6 måneder, medmindre personen

samtidig har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter

Beskæftigelsesministeriets lovgivning, har været i ansættel‐

se med løntilskud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23

c i integrationsloven. De 6 måneder regnes fra uddannelses‐

aftalens påbegyndelse dvs. det tidspunkt hvor personen star‐

ter i virksomhedspraktik hos arbejdsgiveren og i en forudgå‐

ende periode på 6 måneder.

–

Det drejer det sig om følgende forsørgelsesydelser:

Arbejdsløshedsdagpenge.

Sygedagpenge.

Barselsdagpenge.

Uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse,

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydel‐

se herunder hjælp til supplement til brøkpension.

Ressourceforløbsydelse.

Revalideringsydelse.

Ledighedsydelse.

Førtidspension.

–

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at

fjerne kravet om forudgående ledighed for ufaglærte og per‐

soner med en forældet uddannelse. Uden et krav om forud‐

gående ledighed for disse personer, kan en arbejdsgiver af‐

skedige en person og herefter genansætte vedkommende for

dermed at opnå det høje tilskud. Forslaget skal imødegå det‐

te.

For ikke at udelukke personer med deltidsjob, som får

supplerende forsørgelsesydelser ved siden af deres ansættel‐

se og personer, som har været i løntilskudsjob hos arbejdsgi‐

veren, foreslås det, at værnsreglen kun omfatter personer,

der ikke samtidig med ansættelsen har modtaget offentlig

hjælp til forsørgelse eller har været i ansættelse med løntil‐

skud efter kapitel 12 i denne lov, kapitel 5 i lov om kompen‐

sation til handicappede i erhverv m.v., eller § 23 c i integra‐

tionsloven.

Ved virksomhed forstås en arbejdsplads med et selvstæn‐

digt produktionsenhedsnummer (p-nummer), jf. lov om det

centrale virksomhedsregister. Alle virksomheder har mindst

én produktionsenhed, som har et ti-cifret p-nummer, der en‐

tydigt repræsenterer produktionsenheden. En produktionsen‐

hed er den adresse, som virksomheden udøver aktivitet fra,

fx en butik, filial, fabrik eller lignende. En virksomhed kan

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

164

godt have flere produktionsenheder, med hvert sit p-num‐

mer, hvis virksomheden udøver aktivitet fra flere adresser,

eller hvis virksomheden udøver forskellige aktiviteter fra

samme adresse.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 156, stk.

1, nr. 1.

2.23.2.4. Tilskud

Det foreslås i § 158, stk. 1, at afgørelse om tilskud træffes

af elevens opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i lov om retssik‐

kerhed og administration på det sociale område. Det følger

af denne lovs § 9, stk. 2, at en person har opholdskommune,

hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.

Det betyder, at det er elevens opholdskommune, der skal be‐

handle arbejdsgiverens ansøgning om tilskud. Forslaget be‐

tyder, at jobcenteret ikke længere skal udlægge eleven til et

jobcenter i en anden kommune, hvis eleven indgår en ud‐

dannelsesaftale med en virksomhed, der ligger uden for per‐

sonens opholdskommune.

Det foreslås videre, at ansøgning om tilskud skal indgives

senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse.

Hvis ansøgningen indgives senere end 1 måned efter uddan‐

nelsesaftalens påbegyndelse, træffes afgørelse om tilskud på

baggrund af, om betingelserne for tilskud var opfyldt på det

tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet. Til‐

skud kan ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende

del af perioden.

Det foreslås i § 159, stk. 2, at der fremover kun er én til‐

skudssats på 45 kr. i timen i praktikperioden hos arbejdsgi‐

vere, der indgår uddannelsesaftale med personer omfattet af

lovens målgrupper i § 6, nr. 1-8, nr. 9, som modtager ledig‐

hedsydelse, nr. 10-11, er omfattet af selvforsørgelses- og

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter

integrationsloven og modtager selvforsørgelses- og hjemrej‐

seydelse eller overgangsydelse, eller er ledig selvforsørgen‐

de. Tilskuddet udbetales månedsvis bagud på grundlag af ar‐

bejdsgiverens anmodning herom og gives fra uddannelsesaf‐

talens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesfor‐

løb, der indgås uddannelsesaftale om.

Det foreslås i § 159, stk. 3, at satsen for arbejdsgivere, der

indgår uddannelsesaftale med beskæftigede, videreføres, så‐

ledes at tilskudssatsen udgør 30 kr. i timen i praktikperioden

hos arbejdsgiver, og kan gives fra uddannelsesaftalens påbe‐

gyndelse og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannel‐

sesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.

Der foreslås i § 160 en videreførelse af de gældende regler

om, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgive‐

re, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Der foreslås en videreførelse af gældende regler i §§ 98 c-

d og 98 e, stk. 4 og 5, med enkelte sproglige justeringer.

2.24. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

2.24.1. Gældende ret

2.24.1.1. Opkvalificering ved ansættelse

Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats kan der i forbindelse med ansættelse af en

person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvali‐

ficering af personen.

Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mu‐

lighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at af‐

korte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse

efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for op‐

kvalificering, herunder vejledningsforløb.

Det fremgår af gældende § 99, stk. 2, at tilskuddet kan

ydes i forbindelse med opkvalificering af følgende målgrup‐

per:

1) Dagpengemodtagere som forud for ansættelsen har haft

mindst 12 måneders sammenlagt ledighed, dog 6 måne‐

ders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år

eller har særlig risiko for at blive langtidsledig.

2) Jobparate kontanthjælpsmodtagere eller integrationsy‐

delsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrations‐

programmet, som forud for ansættelsen har modtaget

dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannel‐

seshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressour‐

ceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter

lov om kontantydelse, været i tilbud om ansættelse med

løntilskud eller været ledig selvforsørgende i en sam‐

menhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6

måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig

risiko for at blive langtidsledig.

3) Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller integra‐

tionsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integra‐

tionsprogrammet, som forud for ansættelsen har modta‐

get dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddan‐

nelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, res‐

sourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledigheds‐

ydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydel‐

se efter lov om kontantydelse, været i tilbud om ansæt‐

telse med løntilskud eller været ledig selvforsørgende i

en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

4) Uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelses‐

hjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere,

som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som

forud for ansættelsen har modtaget dagpenge, kontant‐

hjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedag‐

penge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,

revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig ar‐

bejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kon‐

tantydelse, været i tilbud om ansættelse med løntilskud

eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængen‐

de periode på mindst 6 måneder.

5) Jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet

af integrationsprogrammet, og som efter aftale med de

forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

165

løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelful‐

de sproglige og eventuelle faglige kompetencer.

6) Revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensio‐

nister og nyuddannede personer med handicap, jf. lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 4-6 og 8.

For dagpenge-, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere

samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro‐

grammet stilles der således bl.a. krav om 12 eller 6 måne‐

ders forudgående ledighedsperiode alt afhængig af, om per‐

sonen er over eller under 30 år eller er i særlig risiko for at

blive langtidsledig. For revalidender, sygedagpengemodta‐

gere og førtidspensionister samt nyuddannede personer med

handicap kan ordningen anvendes uden krav om forudgåen‐

de ledighed.

Særreglen for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælps‐

modtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet,

som har mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kom‐

petencer, stammer fra Integrationsaftalen, som blev indgået

mellem den daværende regering (Venstre og Det Konserva‐

tive Folkeparti), de kommunale parter og arbejdsmarkedets

parter (DA og LO) i maj 2002. I aftalen hedder det, at de re‐

spektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvil‐

kår, der sikrer, at integrationen af flygtninge og indvandrere

kan foregå efter modellen for et sammenhængende integrati‐

onsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads kan

indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår. Det vil sige, at i

de tilfælde, hvor der er anvist løn og arbejdsvilkår, er der ik‐

ke krav om forudgående ledighed.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i den gæl‐

dende § 4 har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats § 152 fastsat nærmere regler

om opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodta‐

gere i forbindelse med bl.a. opkvalificering ved ansættelse.

Det fremgår heraf, at der i opgørelsen medregnes timer,

hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. eller været i tilbud om ansættelse

med løntilskud efter kapitel 12.

Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give tilskud

til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den

opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i

form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber,

der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.

Efter den gældende § 74 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats kan jobcenteret give hjælp i form af blandt andet

kortvarige kurser til en person, der er ansat eller som skal

ansættes i fleksjob. Det er en betingelse, at hjælpen har af‐

gørende betydning for, at den pågældende kan fastholde el‐

ler opnå ansættelse i fleksjob.

2.24.1.2. Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i

fleksjob

Efter den gældende § 74, stk. 1, i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats kan jobcenteret give hjælp til arbejdsredska‐

ber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kort‐

varige kurser til en person, der er ansat eller som skal ansæt‐

tes i fleksjob. Det er en betingelse, at hjælpen har afgørende

betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå

ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at

arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompense‐

rer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Det fremgår af den gældende stk. 2, at jobcenteret giver

hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrække‐

lig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i

arbejdsevnen.

Kurserne skal være nødvendige for at kunne udføre en

konkret arbejdsopgave eller -proces. Det kan fx være en la‐

gerarbejders kørekort, en køkkenassistents hygiejnekursus

eller en receptionists kursus i betjening af omstillingsbord.

Et kursus, der kan forbedre eksempelvis en autists gene‐

relle funktionsevne/-niveau, kan således ikke dækkes efter

bestemmelsen, da det som udgangspunkt udvikler personens

generelle funktionsevne/-niveau og dermed ikke knytter sig

til at være en nødvendighed for at kunne udføre en konkret

arbejdsopgave eller -proces.

Det fremgår af den gældende stk. 3, at jobcenteret giver

hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens ind‐

tægts- og formueforhold.

Formålet med at give hjælp til arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser er

at øge mulighederne for, at personen kan fastholde eller op‐

nå ansættelse i fleksjob.

2.24.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.24.2.1. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

Reglerne om opkvalificering i forbindelse med ansættelse

foreslås videreført i kapitel 24.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret med den æn‐

dring, at det foreslås, at reglerne om forudgående ledighed/

perioder med forsørgelsesydelser m.v. fremover fastsættes i

en bekendtgørelse fremfor i loven. Det forudsættes, at be‐

kendtgørelsesreglerne fastsættes i overensstemmelse med de

gældende regler i loven.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler i bekendtgø‐

relse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at det er en be‐

tingelse for at give tilskud til opkvalificering, at opkvalifice‐

ringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgive‐

ren forudsættes at give, fastsættes i loven.

Det samme foreslås med reglerne i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til udgifter ved

opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens an‐

søgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af

dokumenterede udgifter.

Med forslaget samles de gældende regler om opkvalifice‐

ring i forbindelse med ansættelse, som er fastsat i bekendt‐

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremover på lov‐

niveau.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

166

Som en konsekvens af, at de nuværende regler om opkva‐

lificering i forbindelse med ansættelse i bekendtgørelsen om

en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås fastsat i loven, vil

den gældende bemyndigelsesbestemmelse ikke blive videre‐

ført.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende

regler med sproglige justeringer, dog med forslag om, at

reglerne samles på lovniveau.

Med forslaget sker der endvidere en ændring af målgrup‐

pen som følge af, at nyuddannede personer med handicap,

jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 8, foreslås

flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv

m.v. Der henvises til samtidigt fremsatte lovforslag om kon‐

sekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

2.24.2.2. Opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i

fleksjob

Det foreslås, at den del af bestemmelsen i den gældende §

74, der vedrører opkvalificering i form af hjælp til kortvari‐

ge kurser til en person, der er ansat eller skal ansættes i

fleksjob, udskilles og indskrives i kapitlet om opkvalifice‐

ring ved ansættelse.

Med udskillelsen af denne del af bestemmelsen i den gæl‐

dende § 74 til en selvstændig bestemmelse bliver det mere

tydeligt, at der er mulighed for opkvalificering til fleksjobvi‐

siterede, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Dog vil det ikke længere være en betingelse, at der kun kan

ydes hjælp, hvis hjælp efter anden lovgivning ikke er til‐

strækkelig til at kompensere for den pågældendes begræns‐

ninger i arbejdsevnen. Det skyldes, at den eksisterende be‐

stemmelse må antages kun at have haft anvendelse i forhold

til hjælpemidler og ikke i forhold til korte kurser.

Derudover ændres formuleringen af bestemmelsen, så den

sprogligt flugter med bestemmelsen i den foreslåede § 161,

herunder ændres ordet ”hjælp” til ”tilskud”. Der er ikke an‐

den indholdsmæssig ændring af indholdet af bestemmelsen i

forhold til det gældende.

2.25. Pulje til opkvalificering i forbindelse med større

afskedigelser

2.25.1. Gældende ret

2.25.1.1. Ordinær opkvalificering i forbindelse med større

afskedigelser

Efter den gældende § 102 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats kan jobcenteret ved større afskedigelser tilbyde

jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigel‐

sesperioden. Jobcenteret kan herudover yde tilskud til udgif‐

ter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse,

af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger.

Efter den gældende § 102, stk. 2, har beskæftigede i opsi‐

gelsesperioden, hvis de anmoder jobcenteret om det, ret til

at få udarbejdet en plan for, hvordan de hurtigst muligt op‐

når ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes senest 2 uger

efter, at den beskæftigede har anmodet om det.

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 3, at ved større

afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et

arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 4, at beskæftigel‐

sesministeren på baggrund af ansøgning fra det regionale ar‐

bejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i organiseringsloven, kan fast‐

sætte regler om, at bestemmelsen i stk. 3 om mindst 50 pct.

eller mindst 100 ansatte kan fraviges, når muligheden for at

opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er be‐

grænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetyde‐

ligt omfang.

I forbindelse med vurderingen af, om anden ansættelse på

det lokale arbejdsmarked er begrænset, kan Arbejdsmar‐

kedsbalancen bruges til at give et billede af, hvordan jobmu‐

lighederne er inden for 900 forskellige stillinger i alle regio‐

ner.

Der har dog siden Ledighedspakken fra 2009 været igang‐

sat et forsøg, som medfører, at også mindre virksomheder

med 20-99 ansatte kan tilbydes en varslingsindsats. Forsøget

er udmøntet i § 1 i bekendtgørelse om forsøg på beskæfti‐

gelsesområdet (bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december

2018), hvorefter beskæftigelsesministeren har givet tilladel‐

se til, at alle jobcentre kan fravige kravene i § 102, stk. 3, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvornår der fore‐

ligger større afskedigelser. Forsøget betyder, at der i opsi‐

gelsesperioden kan tilbydes beskæftigede jobsøgningskurser

i op til 2 uger og ydes tilskud til udgifter til opkvalificering,

herunder til efter- og videreuddannelse i op til 8 uger, når af‐

skedigelsen omfatter mindst 50 pct. af medarbejderne på et

arbejdssted med mindst 20 ansatte.

Forsøgsperioden løber fra den 8. april 2009 til og med den

31. december 2016 og fra den 13. januar 2017 til og med

den 1. januar 2020.

Efter den gældende § 103, stk. 1, er ydelse af tilskud til

udgifter til opkvalificering betinget af,

1) at der er tale om opkvalificering inden for områder,

hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft,

eller

2) at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en ar‐

bejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntil‐

skud efter opkvalificeringen.

Af den gældende § 103, stk. 2, fremgår det, at beskæfti‐

gelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at

yde tilskud til udgifter til opkvalificering ved afskedigelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udnyttet.

2.25.1.2. Supplerende opkvalificering i forbindelse med

større afskedigelser

Efter den gældende § 32 b, stk. 1 og stk. 2, kan dagpenge-

og kontanthjælpsmodtagere, som har været omfattet af mu‐

ligheden for opkvalificering ved afskedigelse efter § 102, få

tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og

opkvalificering i op til 8 uger.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

167

Sammenlagt må den samlede varslingsindsats efter § 102 i

opsigelsesperioden og § 32 b efter opsigelsesperioden højst

udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers vejledning og

opkvalificering for den enkelte person både i og efter opsi‐

gelsesperioden.

Den supplerende varslingsindsats efter opsigelsesperioden

understøtter, at de ledige, der har været omfattet af større af‐

skedigelser efter lovens § 102, fortsat kan ydes en indsats

efter opsigelsesperioden. Personer, som ikke er berettiget til

dagpenge eller kontanthjælp samt integrationsydelse uden

for integrationsprogrammet, er dog ikke omfattet af ordnin‐

gen.

Det fremgår af den gældende § 32 b, stk. 3, at tilbud skal

aftales senest 14 dage efter og være påbegyndt senest 3 må‐

neder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden, og være

afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Det fremgår endvidere af den gældende § 32 b, stk. 4, at

tilbuddene ikke medregnes i varighedsbegrænsningen på 6

uger efter § 34 og at tilbuddene kan kombineres med tilbud

om virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud.

2.25.1.3. Den ordinære og den supplerende pulje til

opkvalificering

Efter den gældende § 30 i organiseringsloven kan det regi‐

onale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af en statslig

bevilling i form af en varslingspulje iværksætte og yde til‐

skud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i for‐

bindelse med større virksomhedslukninger eller større afske‐

digelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning

om anvendelse af bevillingen og varetager administration og

regnskab m.v.

Finansieringen sker fra finanslovens § 17.46.14.10 om

indsats ved større afskedigelser, hvorefter der er afsat en

særskilt bevilling til at iværksætte initiativer, der sikrer en

hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksom‐

hedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for

et lokalområde.

Finansieringen sker endvidere fra finanslovens §

17.46.14.20 om supplerende varslingsindsats, hvorefter der

er afsat en særskilt bevilling til at yde tilskud til vejledning

og opkvalificering efter opsigelsesperioden for dagpenge-

og kontanthjælpsmodtagere. Hermed understøttes bl.a., at

ansatte med korte opsigelsesvarsler har en mulighed for at

deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter fratræ‐

delsen med henblik på at forbedre deres muligheder for at

vende tilbage til arbejdsmarkedet.

2.25.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Indsatsen for personer, der rammes af større afskedigelser,

skal forenkles. Det fremgår af aftalen om en forenklet be‐

skæftigelsesindsats, at de to eksisterende varslingspuljer -

dels den ordinære varslingspulje og den supplerende var‐

slingspulje - slås sammen. Målgruppen for varslingsindsat‐

sen vil gælde for varslede personer både i og efter opsigel‐

sesperioden for virksomheder med ned til 20 ansatte, når

mindst halvdelen af de ansatte afskediges. Det gældende

forsøg, med udvidet varslingsindsats for afskedigelse af

mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mel‐

lem 20 og 99 ansatte, bliver dermed permanentgjort.

Den ordinære og den supplerende pulje er et meget brugt

redskab til at afbøde de negative virkninger af større afske‐

digelser af stor betydning for et lokalområde. Men de gæl‐

dende regler opfattes af flere kommuner som administrativt

tunge, bl.a. fordi kommunerne skal søge midler fra to for‐

skellige puljer. Indsatsen for personer, der rammes af større

afskedigelser, foreslås derfor forenklet.

I den forbindelse foreslås det, at hjemlen til de lovbundne

puljer flyttes fra organiseringsloven til lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats. På den måde samles reglerne for puljen

og reglerne om, hvilke indsatser personer omfattet af større

afskedigelser kan få i forbindelse med afskedigelsen både i

opsigelsesperioden og efter opsigelsesperioden.

Som en konsekvens af, at bemyndigelsesbestemmelsen til

at fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn

m.v. for tilskud ikke udnyttes, vil bemyndigelsen blive af‐

skaffet. Regler om administration af tilskud fra puljer under

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsættes

sædvanligvis i medfør af tekstanmærkning nr. 115 til § 17 i

finansloven.

Det foreslås, at jobcenteret kan søge det regionale arbejds‐

markedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig be‐

villing i form af en varslingspulje iværksættes og ydes til‐

skud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i for‐

bindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lo‐

kalområde.

Det regionale arbejdsmarkedsråd modtager underretninger

om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven og

udmønter efter det foreslåede en særskilt statslig bevilling til

en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbin‐

delse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af

stor betydning for et lokalområde.

Bevillingen fastsættes på de årlige finanslove.

Forslaget medfører, at den gældende § 30 i organiserings‐

loven flyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor

den videreføres uden indholdsmæssige ændringer.

2.25.2.1. Indsatsen til opkvalificering i forbindelse med

større afskedigelser

Det foreslås endvidere, at jobcenteret inden for varslings‐

puljen i opsigelsesperioden for beskæftigede og for dagpen‐

ge- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmod‐

tagere uden for introduktionsprogrammet, der har været om‐

fattet af større afskedigelser, til den enkelte person kan tilby‐

de følgende:

1) Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.

2) Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i

sammenlagt op til 8 uger.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

168

Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst

muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få

udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og

den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.

nelse eller på en uddannelse, som følges på ordinære vilkår.

Det gælder også i tilfælde, hvor et job eller en uddannelse

først bliver aktuelt for personen på længere sigt.

Det er forudsat, at mentoren løbende skal mødes med per‐

sonen, fx på virksomheden, hjemme hos personen eller i for‐

bindelse med en job- eller uddannelsesaktivitet eller lignen‐

de. Kontakten kan også, hvis særlige omstændigheder taler

herfor, ske på anden vis, fx telefonisk. For at sikre, at formå‐

let med mentorstøtten opfyldes, er det vigtigt, at der løbende

er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende rela‐

tion mellem mentor og personen. Den direkte kontakt skal

svare til de timer, som personen har fået bevilget.

Som eksempel kan en person, der er ansat i et fleksjob, få

mentorstøtte, når den sædvanlige introduktion til arbejds‐

pladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kollegaer og le‐

dere ikke rækker til at fastholde personen i jobbet. For per‐

soner, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, kan mentor‐

støtten hjælpe med at få bragt stabilitet og struktur ind i

hverdagen og dermed styrke personen i troen på at kunne

udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og dermed

komme tættere på arbejdsmarkedet. For personer, der påbe‐

gynder en uddannelse på ordinære vilkår, skal en mentor‐

støtte på uddannelsesinstitutionen være andet og mere end

den vejledning, en uddannelsesvejleder sædvanligvis giver.

Jobcentrene kan bl.a. give mentorstøtte i tilknytning til et

særligt tilrettelagt projekt under tilbud om vejledning og op‐

kvalificering, hvis mentorens indsats ligger ud over, hvad

der sædvanligvis forventes i projektet. Mentorstøtte kan og‐

så indgå som et fast element i særligt tilrettelagte projekter.

Som yderligere eksempler kan der gives mentorstøtte til per‐

soner i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

Mentorstøtte er et individuelt redskab, der skal tilpasses

den enkelte persons situation og behov. Deri ligger, at men‐

torstøtte ikke kan anvendes til en bestemt eller ubestemt

kreds af personer, fx en af jobcenteret sammenbragte grup‐

per af ledige eller unge i en fritidsklub eller lignende.

Personer, der er omfattet af § 2 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse,

har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskri‐

velsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. Mento‐

ren fungerer som en udskrivningskoordinator og skal i for‐

bindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse hjælpe

personen med at koordinere og genetablere et normalt hver‐

dagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie, økonomi

og netværk.

Efter de gældende regler om ret og pligt til tilbud i §§ 93

og 96 c i loven skal aktivitetsparate kontant- og uddannel‐

seshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet, som på grund af personlige for‐

hold aktuelt ikke kan deltage i de aktive tilbud, have mentor‐

støtte med kontakt mindst hver anden uge.

Efter de gældende regler i lovens § 31 c skal der indgås en

skriftlig aftale mellem personen og jobcenteret ved afgivelse

af tilbud om mentorstøtte. Aftalen, en såkaldt ”mentorkon‐

trakt”, har til formål at gøre personen bevidst om, at

vedkommende har fået mentorstøtte, og hvad formålet med

Det foreslås, at tilbud skal aftales senest 2 uger efter og

være påbegyndt senest 3 måneder efter, at den ledige er fra‐

trådt virksomheden og skal være afsluttet senest 6 måneder

efter fratrædelsen.

Det foreslås i den forbindelse, at tilskud til udgifter til op‐

kvalificering er betinget af, at der er tale om opkvalificering

inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på

arbejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilkendegivel‐

se fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden

løntilskud efter opkvalificeringen.

Det foreslås som noget nyt, at der ved større afskedigelser

forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted

med mindst 20 ansatte. Forslaget er en permanentgørelse af

det gældende forsøg i § 1 i bekendtgørelse om forsøg på be‐

skæftigelsesområdet, om forsøg med udvidet varslingsind‐

sats.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på baggrund af

ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i

organiseringsloven, kan dispensere fra dette, når muligheden

for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er

begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubety‐

deligt omfang.

Forslaget medfører bl.a., at målgruppen for varslingsind‐

satsen kommer til at gælde for varslede personer både i og

efter opsigelsesperioden for arbejdssteder med ned til 20 an‐

satte, når mindst halvdelen af de ansatte afskediges.

Det betyder således, at det gældende forsøg i bekendtgø‐

relse om forsøg på beskæftigelsesområdet § 1, med udvidet

varslingsindsats for afskedigelse af mindst 50 pct. af medar‐

bejderne på et arbejdssted med mellem 20 og 99 ansatte, bli‐

ver permanentgjort. Forslaget medfører, at målgruppen for

varslingsindsatsen og dermed den foreslåede sammenlagte

varslingspulje generelt vil omfatte virksomheder med ned til

20 ansatte, når der afskediges mindst 50 pct.

2.26. Mentorstøtte

2.26.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 31 b i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om mentor‐

støtte med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller

fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i

fleksjob eller ordinær ansættelse. Målgruppen for mentor‐

støtte er ikke begrænset til målgrupper i loven. Også andre

personer, der har brug for mentorstøtte til at opnå eller fast‐

holde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær

ansættelse, kan få mentorstøtte gennem jobcenteret.

Formålet med mentorstøtten er rettet mod personens be‐

skæftigelses- eller uddannelsesmuligheder. Det er afgøren‐

de, at mentorfunktionen understøtter, at en person fastholdes

eller får fodfæste på arbejdsmarkedet, i et tilbud om uddan‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

169

støtten er. Aftalen, der højst kan indgås for en periode på 6

måneder, skal indeholde oplysninger om målet med mentor‐

støtten, mentorens navn og kontaktdata, hvilke opgaver

mentoren skal bistå ved, varigheden af aftalen, timetallet for

mentorstøtten og klagevejledning.

Har personen en »Min Plan«, skal oplysninger om mentor‐

støtte fremgå af planen. »Min Plan« skal således efter gæl‐

dende regler i § 27 bl.a. indeholde oplysninger om målet

med mentorstøtten, varighed af perioden med mentorstøtte,

hvilke opgaver mentoren skal bistå ved og timetallet for

mentorstøtten, således at »Min Plan« indeholder samme op‐

lysninger som mentorkontrakten. Der henvises i øvrigt til

reglerne om »Min Plan« i afsnit 2.8.1.1.

Mentorfunktionen kan varetages af mentorer, der er ansat

i en virksomhed, en uddannelsesinstitution, eller af en eks‐

tern konsulent, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen

eller jobcenteret indgår aftale med eller af en ansat i kom‐

munen.

Efter de gældende regler i lovens §§ 31 d-e kan støtte til

en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesin‐

stitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb

af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller ho‐

norar til en ekstern konsulent. Det er en betingelse for at få

støtte til mentoropgaver, udført af mentorer ansat på virk‐

somheder og uddannelsesinstitutioner, at opgaven med at in‐

troducere og oplære personen skal have et omfang, der ræk‐

ker ud over arbejdsgiverens forpligtigelse til oplæring af

personen og ud over uddannelsesinstitutionens forpligtigelse

til introduktion og vejledning. Herudover skal mentorfunkti‐

onen være afgørende for, at personen opnår eller fastholder

aktiviteten, tilbuddet, ansættelsen eller uddannelsen.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det

fastsat, at arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutio‐

nen skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er an‐

vendt på mentorfunktionen, som grundlag for udbetaling af

støtte. Det forhold, at der er tale om frikøb af medarbejderen

samt kravet om, at arbejdsgiveren skal redegøre for det fak‐

tiske timeforbrug som grundlag for udbetaling af støtte sik‐

rer, at der ikke er tale om statsstøtte, og er baggrunden for,

at mentorordningen ikke har været notificeret til EU. Der

kan således ikke ydes støtte til en gennemsnitlig timeløn til

virksomheder, der har flere mentorer ansat, ligesom der ikke

er fastsat nærmere regler om takster.

Lønomkostninger for mentorer, der er ansat i kommunen,

medtages på samme måde som i § 31 e ved frikøb af medar‐

bejdere i virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, jf.

gældende praksis.

Efter de gældende regler i lovens § 31 e, stk. 1, 2. pkt.,

kan der endvidere med henblik på at forbedre en medarbej‐

ders mulighed for at varetage mentorfunktionen bevilges til‐

skud til køb af uddannelse til virksomhedsmentorer og ud‐

dannelsesmentorer, ansat på virksomheder eller uddannel‐

sesinstitutioner.

2.26.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at mentorstøtte ikke længere skal være et tilbud, og at

det dermed heller ikke skal kunne gives efter reglerne om ret

og pligt til tilbud. Det fremgår tillige, at mentorstøtte fortsat

skal kunne bruges til at understøtte indsatsen eller som en

selvstændig indsats til, at personen kan blive klar til en an‐

den type indsats.

Det indebærer, at mentorstøtte ikke længere vil være en

del af tilbudsviften, men at det fremover skal være en under‐

støttende indsats til personer, der har brug for mentorstøtte

for at kunne opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættel‐

se eller uddannelse. Mentorstøtte vil fortsat kunne gives til

samme målgrupper og med samme formål som i dag.

Det fremgår tillige af aftalen om en forenklet beskæftigel‐

sesindsats, at den særskilte mentorkontrakt afskaffes. De op‐

lysninger, der fremgår af mentorkontrakten, fremgår også af

personens »Min Plan«. Forslaget indebærer en administrativ

lettelse, da der ikke længere vil være krav om, at de samme

oplysninger registreres i både en særskilt mentorkontrakt og

personens »Min Plan«.

2.26.2.1. Mentorstøtte som understøttende indsats

Reglerne om mentorstøtte foreslås videreført i § 167 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, som en understøttende

indsats i stedet for et tilbud. Mentorstøtte vil således frem‐

over ikke være en del af tilbudsviften i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats. Det indebærer, at jobcentrene fremover

kan give mentorstøtte som understøttende indsats til perso‐

ner, der har brug for en personlig støtte for at kunne opnå el‐

ler fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en ud‐

dannelse. Mentorstøtten vil kunne anvendes alene eller sam‐

men med andre redskaber og understøttende indsatser.

Mentorstøtten vil med forslaget fortsat ikke være begrænset

til målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret vil også have mulighed for at give mentorstøtte

til personer, der er eller skal i ordinær beskæftigelse eller

uddannelse på ordinære vilkår.

Som følge af, at den særskilte mentorkontrakt foreslås af‐

skaffet, foreslås det præciseret i § 167 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, at der kan gives mentorstøtte i en perio‐

de på højst 6 måneder, og at der efter en konkret vurdering

kan gives mentorstøtte for en ny periode på op til 6 måne‐

der.

Forslaget indeholder derudover ikke indholdsmæssige æn‐

dringer.

2.26.2.2. Mentorfunktionen og jobcenterets støtte hertil

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 168 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, der fastsætter, hvem der

kan varetage mentorfunktionen.

Mentorfunktionen kan med forslaget varetages af en med‐

arbejder ansat på den virksomhed, hvor personen er i tilbud,

eller hvor personen, der får mentorstøtte, arbejder, eller af

en medarbejder ansat i den uddannelsesinstitution, hvor per‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

170

sonen er i uddannelsesforløb eller følger en uddannelse på

ordinære vilkår, eller af en ekstern konsulent, som virksom‐

heden, uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret indgår af‐

tale med eller en ansat i kommunen. Er mentoren ansat i

kommunen, vil pågældende kunne have en myndigheds‐

funktion over for personen samtidig med mentorfunktionen.

De gældende regler om jobcenterets støtte til mentorfunk‐

tionen, herunder at der kan bevilges tilskud til køb af uddan‐

nelse for medarbejderen, i §§ 31 d og 31 e, foreslås videre‐

ført i § 169 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forsla‐

get er en videreførelse med sproglige justeringer uden ind‐

holdsmæssige ændringer.

Det foreslås desuden, at der indsættes en regel i § 170 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der fastsætter, at ud‐

gifter til en kommunal ansat mentor vil skulle opgøres som

lønomkostninger til mentoren. Med hensyn til honorar til en

ekstern konsulent, som udfører mentoropgaver for jobcente‐

ret, foreslås det, at der skal gælde tilsvarende med hensyn til

opgørelsen, som gælder ved udgiften til eksterne konsulen‐

ter, der udfører mentoropgaver for virksomheder eller ud‐

dannelsesinstitutioner.

2.26.2.3. Mentorstøtte i form af udskrivningskoordinatorer

Reglerne om mentorstøtte i form af udskrivningskoordina‐

torer foreslås videreført i § 167, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.26.2.4. Mentorkontrakt og »Min Plan«

Det foreslås, at de gældende regler i § 31 c i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats afskaffes. De oplysninger, der i

dag fremgår af den særskilte mentorkontrakt, vil fremover i

stedet udelukkende fremgå af personens »Min Plan«.

Der henvises til afsnittet om »Min Plan« i afsnit 2.8.2. i de

almindelige bemærkninger.

2.27. Hjælpemidler og befordringsgodtgørelse under tilbud

2.27.1. Gældende ret

2.27.1.1. Hjælpemidler

Af den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i

tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedsprak‐

tik, herunder nytteindsats, og løntilskud efter kapitel 10-12

kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at un‐

derstøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.

Af den gældende § 76, stk. 2, følger det, at tilskud til hjæl‐

pemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale,

arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjæl‐

pemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under for‐

udsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser beho‐

vet.

Det er hensigten, at arbejdsredskaber og mindre arbejds‐

pladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om løntil‐

skud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Undervisnings‐

materialer vil typisk blive givet i forbindelse med et tilbud

om vejledning og opkvalificering.

Ved arbejdsredskaber forstås genstande, der efter en kon‐

kret vurdering er nødvendige til udførelse af bestemte funk‐

tioner. Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse

N-9-04, at sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes som

hjælpemidler i form af arbejdsredskaber.

Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special‐

værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte‐

lefon, teleslynge, ergonomisk stol, talegenkendelsespro‐

gram, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.

Som eksempler på undervisningsmaterialer kan nævnes

specialordbog.

Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan

nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme

rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning

skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme

igennem døren.

Bestemmelsen indebærer, at der kan bevilges tilskud til

hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Hvis der er tale om et generelt kom‐

pensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv per‐

sonen bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter service‐

lovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor.

Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse 63-11.

Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjæl‐

pemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 76, stk. 3, at revalidender

og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb kan gives

støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af ud‐

dannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsev‐

ne. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere, som

deltager i et tilbud om forrevalidering efter kapitel 6 i lov

om aktiv socialpolitik som led i afklaringen af den enkeltes

arbejdsevne.

For at støtten kan ydes, skal der være tale om, at hjælpe‐

midlet er en forudsætning for at kunne gennemføre en ud‐

dannelse, som er givet som vejledning og opkvalificering,

eller er en nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Det kan fx være til dækning af udgifter til dobbelt husfø‐

relse, børnepasning for enlige forsørgere, indkvartering samt

ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx giver det

personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddan‐

nelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl

pga. ægtefælle og børns forhold, mulighed for at få dækket

udgifter til dobbelt husførelse.

Det fremgår af den gældende § 76, stk. 4, at til revaliden‐

der og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb kan til‐

skud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig

assistance.

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 1, at det er en be‐

tingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at ma‐

terialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

171

opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐

tionsevne.

Det er en betingelse i den gældende § 77, stk. 2, at for at

give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsind‐

retninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at per‐

sonen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indret‐

ningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i

arbejdsevne.

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en be‐

tingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assi‐

stancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og

opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐

tionsevne.

Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til perso‐

nens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Med hjemmel i gældende § 77, stk. 5, har beskæftigelses‐

ministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats § 121 fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler ydes

på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog

beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de

gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte ud‐

dannelsesinstitution.

Beskæftigelsesministeren har endvidere fastsat regler i be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at det er

en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften

ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannel‐

sesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne

ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller

uddannelsesinstitutionen.

Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-5-08, at

der ikke kan ydes hjælp til et hæve/sænkebord, da der er tale

om et møbel, som anses for almindeligt inventar på en ar‐

bejdsplads med kontorarbejde. Der er derfor ikke tale om en

udgift, der ligger ud over, hvad en arbejdsgiver måtte forud‐

sættes at afholde.

Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret

vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v. til en

ledig selvforsørgende person, der deltager i et tilbud om vej‐

ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder

nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende § 75

b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til

udgifter til hjælpemidler m.v., når en ung under 18 år delta‐

ger i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksom‐

hedspraktik.

2.27.1.2. Befordringsgodtgørelse

Det fremgår af den gældende § 82, stk. 1, at dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodta‐

gere, personer i ressourceforløb, uddannelseshjælpsmodta‐

gere og personer i jobafklaringsforløb samt integrationsydel‐

sesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som delta‐

ger i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomheds‐

praktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel

10-12, dagpengemodtagere, som deltager i jobrettet er‐

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og

fleksjobvisiterede som deltager i tilbud om vejledning og

opkvalificering efter kapitel 10 og virksomhedspraktik, her‐

under nytteindsats efter 11, har ret til befordringsgodtgørel‐

se, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor

tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere

end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de

kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Dagpenge-,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som ansæt‐

tes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgi‐

ver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Baggrunden for at en række målgrupper ikke er berettiget

til befordringsgodtgørelse, når de ansættes med løntilskud

hos en privat arbejdsgiver, er dels, at de under løntilskud‐

sansættelsen får overenskomstmæssig løn eller det for til‐

svarende arbejde gældende, og dels at de kan få fradrag efter

SKAT’s regler om befordringsfradrag for lønmodtagere

mellem hjem og arbejdsplads i forbindelse med ansættelse.

Af den gældende § 82, stk. 1, fremgår det, at ved deltagel‐

se i tilbud og jobrettet uddannelse godtgøres 0,99 kr. pr. ki‐

lometer (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til

enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter lig‐

ningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mel‐

lem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Det følger af den gældende § 82, stk. 3, at ved udbetalin‐

gen af befordringsgodtgørelsen afrundes den samlede godt‐

gørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Det er den normale transportvej, som danner grundlaget

for beregningen af afstanden. Den normale transportvej vil

som udgangspunkt være den korteste vej mellem bopæl og

tilbudssted. Der er ikke hjemmel til at yde højere befor‐

dringsgodtgørelse, heller ikke såfremt personen er boende i

en udkantskommune med mulighed for dobbelt skattemæs‐

sigt kørselsfradrag.

Det fremgår af stk. 4, at dagpenge- og kontanthjælpsmod‐

tagere, revalidender, fleksjobvisiterede, personer i ressour‐

ceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelses‐

modtagere uden for integrationsprogrammet og personer i

jobafklaringsforløb har ret til den faktiske udgift til befor‐

dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy‐

kisk funktionsevne. Det samme gælder for sygedagpenge‐

modtagere, som deltager i tilbud som led i afklaringen af

den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv social‐

politik.

For fleksjobvisiterede, som deltager i jobrettet uddannelse

i op til 6 uger efter gældende § 73 b, er retten til befor‐

dringsgodtgørelse reguleret i bekendtgørelse om fleksjob, jf.

bemyndigelsesbestemmelsen i § 73 b, stk. 7.

Efter den gældende § 83, stk. 1, kan kontanthjælpsmodta‐

gere, personer i ressourceforløb, uddannelseshjælpsmodta‐

gere og personer i jobafklaringsforløb, som deltager i tilbud

om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik,

herunder nytteindsats efter kapitel 10 og 11, efter jobcente‐

rets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel

eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

172

tilbuddet. Godtgørelsen kan dog ikke anvendes til dækning

af udgifter til befordring ud over de første 24 km.

Godtgørelse efter § 83 kan efter jobcenterets vurdering

ydes til udgifter til befordring og fx arbejdsbeklædning, hvis

der er tale om en udgift ved at deltage i tilbuddet.

Det fremgår af den gældende § 83, stk. 2, at kommunen

fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgø‐

relsen og orienterer kommunens borgere om indholdet af

retningslinjerne.

Det betyder, at det altid vil være muligt for kommunens

borgere at orientere sig om, hvad der vil blive lagt vægt på i

forhold til at få godtgørelsen på op til 1.000 kr.

Det fremgår af den gældende § 83, stk. 3, at beskæftigel‐

sesministeren kan fastsætte regler om, at beløbet på 1.000

kr. kan hæves til 1.500 kr. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret

vurdering give tilskud til befordringsgodtgørelse m.v. til en

ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om vej‐

ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder

nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende § 75

b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til

befordringsgodtgørelse m.v., når en ung under 18 år med be‐

hov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind‐

sats, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller

virksomhedspraktik. Efter den gældende § 75 c kan jobcen‐

teret efter en konkret vurdering give tilskud til befordrings‐

godtgørelse, når en særlig udsat ung under 18 år deltager i

tilbud om virksomhedspraktik med godtgørelse.

Efter den gældende § 109, stk. 1, træffer arbejdsløsheds‐

kassen afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse til

dagpengemodtagere. Dette gælder dog ikke godtgørelse ef‐

ter § 82, stk. 4, om, at personen har ret til den faktiske udgift

til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne.

Med hjemmel i gældende § 82, stk. 5, har beskæftigelses‐

ministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats fastsat nærmere regler om befordring, herunder om til‐

skud ved færgebefordring og befordringstilskud ved ind‐

kvartering uden for bopælen i forbindelse med tilbud om

vejledning og opkvalificering, samt at udbetaling af befor‐

dringsgodtgørelsen sker bagudrettet på baggrund af perso‐

nens ansøgning. Ved udbetaling afrundes det samlede til‐

skud til nærmeste hele kronebeløb. Ansøgningen kan indgi‐

ves løbende og senest 4 måneder efter tilbuddets ophør.

2.27.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.27.2.1. Hjælpemidler

Reglerne om hjælpemidler under tilbud foreslås videreført

i kapitel 27.

Forslaget er en sammenskrivning af gældende rets §§ 76

og 77 om hjælpemidler med nedenstående justeringer. Der‐

udover er forslaget en videreførelse af gældende rets § 75 a

og b, om muligheden for hjælpemidler til ledige selvforsør‐

gende og unge under 18 år med behov for en uddannelses-

og beskæftigelsesfremmende indsats. Disse målgrupper

foreslås skrevet ind i lovforslagets generelle kapitel om

hjælpemidler under tilbud, så de ikke længere har et selv‐

stændigt kapitel.

Det foreslås dog, at muligheden for personlig assistance

flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv

m.v., hvor der i forvejen findes regler om personlig assistan‐

ce.

Dette understøtter, at lovens opbygning bliver lettere at

forstå, og at loven bliver lettere at administrere efter.

Der henvises til § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag

om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelses‐

indsats.

Det foreslås, at lovteksten justeres således, at det fremgår,

at hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til

arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virk‐

somhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds‐

pladsindretninger bevilges til personen. Mindre arbejds‐

pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ‐

ver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages

mindre indretninger af arbejdspladsen.

Derfor foreslås det at ændre formuleringen, så det tydelig‐

gøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges

til virksomheden. På den måde sikres det, at det fremgår af

lovteksten, at virksomheden er part i sagen om mindre ar‐

bejdspladsindretninger.

Det foreslås desuden, at det kommer til at fremgå af lov‐

teksten, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpe‐

midler, at udgiften skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren,

den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitu‐

tionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke må

være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen hen‐

holdsvis uddannelsesinstitutionen.

Efter de gældende regler fremgår dette af bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats, men for at samle reglerne

på lovniveau foreslås det, at disse betingelser fastsættes i lo‐

ven.

Som en konsekvens af at reglerne om hjælpemidler til per‐

soner med handicap overflyttes til lov om kompensation til

handicappede i erhverv, foreslås det, at der indsættes, at det

endvidere er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning

ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens be‐

grænsninger i arbejdsevnen.

Der henvises til § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag

om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelses‐

indsats.

Dette gøres for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra

forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det formål

at dække samme behov. Forslaget medfører bl.a., at hjælpe‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

173

midler til personer, der på grund af handicap kan have van‐

skeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensa‐

tion, bevilges efter lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats.

Det foreslås desuden, at reglerne i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til hjælpemidler

gives på baggrund af dokumenterede udgifter, og at jobcen‐

teret dog kan beregne tilskud til undervisningsmateriale på

grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på

den enkelte uddannelsesinstitution, fastsættes i loven. Med

forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på lovni‐

veau.

Som en konsekvens af at de nuværende regler om hjælpe‐

midler i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats

foreslås fastsat i loven, foreslås det, at de gældende regler

om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg‐

ler om tilskud til udgifter til hjælpemidler, ophæves.

2.27.2.2. Befordringsgodtgørelse

Reglerne om befordringsgodtgørelse foreslås videreført i

kapitel 27.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret med sprogli‐

ge justeringer, dog med den undtagelse, at sygedagpenge‐

modtagere, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, får ret til den faktiske udgift til befor‐

dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy‐

kisk funktionsevne.

Forslaget ensretter reglerne på tværs af målgrupper, såle‐

des at sygedagpengemodtagere får samme mulighed som

andre målgrupper.

2.27.2.3. Bemyndigelsesbestemmelse om

befordringsgodtgørelse

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om befordringsgodtgørelsens størrelse ved

befordring med færge, befordringsgodtgørelse i forbindelse

med deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse og vejledning

og opkvalificering, herunder i forbindelse med indkvartering

uden for bopælen og befordringsgodtgørelse til tilbud i ud‐

landet og krav til ansøgning og udbetaling af befordrings‐

godtgørelsen.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at merudgiftsgodtgørelsen på

1.000 kr., jf. § 176, stk. 2, kan hæves til 1.500 kr.

Det er hensigten, at der vil ske udmøntning heraf svarende

til den hidtil gældende udmøntning.

2.28. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og

beskæftigelse m.v.

2.28.1. Gældende ret

2.28.1.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse

med ansættelse

Efter den gældende § 100, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan jobcenteret med henblik på at frem‐

me, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse el‐

ler ansættelse efter lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1090 af 15. september 2015 med senere ændringer, eller

at personer kan drive selvstændig virksomhed, yde tilskud

til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre ar‐

bejdspladsindretninger.

Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special‐

værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte‐

lefon, teleslynge, læseapparat, talegenkendelsesprogram, er‐

gonomisk stol, læseprogrammer, specialsæde og automat‐

gear til traktor og varebil.

Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan

nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme

rundt i virksomheden, fx en rampe eller en døråbning, der

skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme

igennem døren.

Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som

er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der

bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis perso‐

nen opfylder betingelserne herfor. Det fremgår af Ankesty‐

relsens Principafgørelse 63-11.

Det vil sige, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompen‐

sation til handicappede i erhverv m.v.

Det fremgår af den gældende § 100, stk. 2, at det er en be‐

tingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af afgørende be‐

tydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksom‐

hed, eller at redskabet eller arbejdspladsindretningen kom‐

penserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsev‐

ne.

Det betyder, at der fx ikke kan ydes hjælp til et hæve-sæn‐

kebord, da der er tale om et møbel, som anses for alminde‐

ligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde. Der er

derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad en ar‐

bejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det fremgår af An‐

kestyrelsens Principafgørelse N-5-08.

Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal

tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et

sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.

Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån

under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgode‐

ser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn

til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Det følger af den gældende § 100, stk. 3.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

174

Det følger af den gældende § 100, stk. 4, at beskæftigel‐

sesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til

udgifter til hjælpemidler.

Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat, at tilskud til hjælpe‐

midler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.

Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at

udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at

afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekom‐

mende på arbejdspladsen.

Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-16-06,

at en folkepensionist ikke er omfattet af muligheden for at få

tilskud til udgifter til hjælpemidler efter denne bestemmelse,

da folkepensionister ikke er omfattet af målgruppen i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.28.1.2. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes

i fleksjob

Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en

person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp

til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger

samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende

betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå

ansættelse i fleksjob.

Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet el‐

ler arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågælden‐

des begrænsninger i arbejdsevnen.

Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes special‐

værktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialte‐

lefon, teleslynge, læseapparat, talegenkendelsesprogram, er‐

gonomisk stol, læseprogrammer, specialsæde og automat‐

gear til traktor og varebil.

Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, at jobcenteret

giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er til‐

strækkelig til at kompensere for den pågældendes begræns‐

ninger i arbejdsevnen. Det kan fx være efter arbejdsmiljø‐

lovgivningen.

Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølov‐

givningen er tilstrækkelig til at kompensere for personens

begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesi‐

kringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan

erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der

er beskadiget ved en arbejdsskade.

Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret

giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens

indtægts- og formueforhold.

2.28.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.28.2.1. Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse

med ansættelse og beskæftigelse m.v.

Reglerne om udgifter til hjælpemidler i forbindelse med

ansættelse og beskæftigelse m.v. i den gældende § 100, fore‐

slås videreført i kapitel 28 med nedenstående justeringer og

præciseringer. Det foreslås, at for at give tilskud til et hjæl‐

pemiddel er det en betingelse, at hjælmemidlet ligger ud

over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervs‐

drivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er

sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

Efter de gældende regler fremgår dette af bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med forslaget samles

reglerne om hjælpemidler dermed på lovniveau.

Det foreslås desuden, at tilskud til hjælpemidler kan gives

til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en

virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger. De

gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdsplads‐

indretninger bevilges til personen. Mindre arbejdspladsind‐

retninger installeres oftest på virksomheden og kræver der‐

for, at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre

indretninger af arbejdspladsen.

Derfor foreslås det at ændre formuleringen, så det tydelig‐

gøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges

til virksomheden. På den måde sikres det, at det direkte

fremgår af lovteksten, at virksomheden er part i sager om

mindre arbejdspladsindretninger.

Det foreslås desuden, at det skal fremgå af lovteksten, at

tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede

udgifter. De gældende regler herom er fastsat på bekendtgø‐

relsesniveau. Med forslaget samles reglerne om hjælpemid‐

ler dermed på lovniveau.

Det foreslås som noget nyt, at det er en betingelse for at

yde tilskud til hjælpemidler, at hjælp efter anden lovgivning

ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens be‐

grænsninger i arbejdsevnen. Dette er en følge af udmøntnin‐

gen af satspuljeaftalens initiativ om ingen aldersgrænse for

hjælpemidler til job til personer med handicap.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om

konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, hvor det foreslås, at hjælpemidler til personer med han‐

dicap overflyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., så‐

ledes at der ikke vil være en aldersbegrænsning på hjælpe‐

midler for denne målgruppe.

Dette gøres for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra

forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det formål

at dække samme behov. Forslaget medfører bl.a., at hjælpe‐

midler til personer, der på grund af handicap kan have van‐

skeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensa‐

tion, bevilges efter lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats.

Som en konsekvens af, at de nuværende regler om hjælpe‐

midler i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats

fastsættes i loven, foreslås det, at de gældende regler om, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilskud til udgifter til hjælpemidler ophæves.

Forslaget er udover ovenstående ændringer og sproglige

justeringer en videreførelse af gældende § 100.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

175

2.28.2.2. Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes

i fleksjob

Reglerne om hjælpemidler til personer, der er ansat eller

skal ansættes i fleksjob i den gældende § 74, foreslås videre‐

ført med enkelte indholdsmæssige og sproglige justeringer,

med undtagelse af muligheden for korte kurser.

Det foreslås at præcisere, at tilskud til hjælpemidler kan

gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og

til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejds‐

pladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejds‐

pladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræ‐

ver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages

mindre indretninger af arbejdspladsen.

Derfor foreslås det at ændre formuleringen, så det tydelig‐

gøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges

til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden

er part i sagen.

Som konsekvens af at det i den foreslåede § 162, foreslås,

at gældende § 74, stk. 1, om muligheden for at bevilge korte

kurser til personer, der er ansat, eller skal ansættes i fleksjob

flyttes til det foreslåede kapitel 24 om opkvalificering i for‐

bindelse med ansættelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med udmøntningen af

satspuljeaftalens initiativ om ingen aldersgrænse for hjælpe‐

midler til personer med handicap. I det samtidigt fremsatte

lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet be‐

skæftigelsesindsats, foreslås det, at hjælpemidler til personer

med handicap overflyttes fra lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats til lov om kompensation til handicappede i er‐

hverv m.v.

Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der

på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og beva‐

re beskæftigelse uden kompensation, bevilges efter lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at

blive bevilget hjælpemidler efter denne foreslåede bestem‐

melse og efter den foreslåede § 15 j i lov om kompensation

til handicappede i erhverv m.v., bevilges hjælpemidlet efter

den foreslåede § 15 j i lov om kompensation til handicappe‐

de i erhverv m.v.

2.29. Underretninger

2.29.1. Gældende ret

2.29.1.1. Underretninger mellem jobcenteret og

arbejdsløshedskassen

Efter de gældende regler i §§ 104-106 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats skal såvel jobcenteret som arbejdsløs‐

hedskassen give nødvendige oplysninger om dagpengemod‐

tagere til hinanden til brug for administration af reglerne i

henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige

oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administra‐

tion af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

skal underrette arbejdsløshedskassen om indholdet af en ud‐

arbejdet »Min Plan« for en dagpengemodtager, som er med‐

lem af arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal gi‐

ve jobcenteret de nødvendige oplysninger om arbejdsløs‐

hedskassens medlemmer til brug for jobcenterets admini‐

stration af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelserne skal medvirke til, at jobcenteret har kor‐

rekte oplysninger om den enkelte dagpengemodtager, fx om

dagpengemodtagerens indplaceringstidspunkt, godkendelse

af dagpengemodtagerens cv, ledighedsforløbet og rådighed

m.v., som arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om. Der‐

med har jobcenteret mulighed for at vurdere og give den ret‐

te indsats til dagpengemodtageren. Ligeledes har arbejdsløs‐

hedskassen behov for oplysninger fra jobcenteret om den

indsats, jobcenteret igangsætter i forhold til en dagpenge‐

modtager, og om dagpengemodtageren gennemfører indsat‐

sen, da det er arbejdsløshedskassen, der vurderer og træffer

afgørelse om rådighed og sanktioner overfor dagpengemod‐

tageren. Der kan alene udveksles oplysninger og underret‐

ninger med arbejdsløshedskassen om dens egne medlem‐

mer.

Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat regler i be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke

oplysninger jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal give

hinanden. Efter bekendtgørelsen skal jobcenteret bl.a. un‐

derrette den enkelte dagpengemodtagers arbejdsløshedskas‐

se, hvis dagpengemodtageren udebliver fra jobsamtaler, af‐

viser henvist arbejde, ikke vil medvirke til at få udarbejdet

eller revideret »Min Plan«, eller hvis dagpengemodtageren

udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud eller udebliver

en eller flere dage fra et tilbud, som dagpengemodtageren er

begyndt i. Jobcenteret skal endvidere underrette arbejdsløs‐

hedskassen, hvis jobcenteret har givet dagpengemodtageren

et rådighedsafprøvende tilbud.

Arbejdsløshedskassen skal bl.a. underrette jobcenteret, når

en person er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., når der er afholdt cv-sam‐

tale med personen, og personens cv er godkendt, når perso‐

nens ret til dagpenge er ophørt, jf. lov om arbejdsløshedsfor‐

sikring m.v., og når arbejdsløshedskassen får underretning

fra et uddannelsessted om, at dagpengemodtager i jobrettet

uddannelse ikke længere er studieaktiv. Arbejdsløshedskas‐

sen skal desuden efter anmodning fra jobcenteret generelt

oplyse om en dagpengemodtagers ledighedsforløb og dag‐

pengeret.

Der er videre fastsat regler om jobcenterets og arbejdsløs‐

hedskassens indberetninger i kapitel 29 og 30 i bekendtgø‐

relse nr. 1145 af 14. september 2018 om det fælles it-basere‐

de datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæfti‐

gelsesområdet.

2.29.1.2. Underretninger fra uddannelsesinstitutioner til

staten, kommunen og arbejdsløshedskassen

Efter de gældende regler i § 108 i lov om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren efter forhand‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

176

ling med ministeren for børn, undervisning og ligestilling (i

dag undervisningsministeren) fastsætte regler om uddannel‐

sesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysnin‐

ger til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om perso‐

ner, der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og

tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.

Formålet er, at der kan fastsættes regler om, at undervis‐

ningsinstitutioner under undervisningsministerens område

skal give staten, kommunen og arbejdsløshedskassen be‐

sked, hvis fx personen ikke begynder, udebliver eller ophø‐

rer i uddannelser, som personen deltager i efter reglerne om

6 ugers jobrettet uddannelse eller som tilbud om vejledning

og opkvalificering. Dermed får kommunen, jobcenteret og

arbejdsløshedskassen kendskab til forholdet, og de kan her‐

efter vurdere, om forholdet har betydning for den aktive ind‐

sats for personen og for personens ret til ydelse.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse om 6

ugers jobrettet uddannelse fastsat regler om uddannelsesin‐

stitutionernes underretningspligt.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det

bl.a. fastsat, at uddannelsesstedet løbende kontrollerer, om

en person, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalifi‐

cering, deltager aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede

aktiviteter m.v., og at uddannelsesstedet straks skal give

meddelelse til jobcenteret, bl.a. hvis personen ikke deltager

aktivt i uddannelsen.

Jobcenteret kan på den baggrund vurdere, om tilbuddet

skal fortsætte eller ophøre, og om der evt. skal gives et nyt

tilbud, og kommunen kan vurdere og evt. træffe afgørelse

om rådighed og sanktioner for personer, der modtager ydel‐

ser efter lov om aktiv socialpolitik. Jobcenteret skal endvi‐

dere underrette arbejdsløshedskassen om forholdet, jf. den

gældende lovs § 104 og regler fastsat i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats. På den baggrund kan ar‐

bejdsløshedskassen vurdere og træffe afgørelse om rådighed

og evt. sanktioner over for dagpengemodtageren.

I bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse er det

bl.a. fastsat, at uddannelsesstedet eller uddannelsesudbyde‐

ren skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis personen op‐

hører med kurset. Arbejdsløshedskassen kan på den bag‐

grund vurdere, om dagpengemodtageren fortsat opfylder be‐

tingelserne for ret til dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal

endvidere underrette jobcenteret om forholdet, jf. den gæl‐

dende lovs § 105 og regler fastsat i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats. På den baggrund kan jobcente‐

ret vurdere, om der skal igangsættes en beskæftigelsesind‐

sats fx gives et tilbud til dagpengemodtageren.

2.29.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.29.2.1. Underretninger mellem jobcenteret og

arbejdsløshedskassen

Reglerne om, at jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal

give hinanden nødvendige oplysninger om dagpengemodta‐

gere til brug for administration af reglerne i henholdsvis lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., foreslås videreført i §§ 180 og 181 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige

ændringer.

Det foreslås ligeledes videreført, at der med hjemmel i lo‐

ven fastsættes bekendtgørelsesregler om, hvilke oplysninger

jobcenter og arbejdsløshedskassen skal give hinanden. Der

forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesregler sva‐

rende til gældende regler.

2.29.2.2. Underretninger fra uddannelsesinstitutioner til

staten, kommunen og arbejdsløshedskassen

Reglerne om, at beskæftigelsesministeren efter forhand‐

ling med undervisningsministeren fastsætter regler om ud‐

dannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive op‐

lysninger til staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om

personer, der deltager i jobrettet uddannelse og tilbud om

vejledning og opkvalificering, foreslås videreført i § 182 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssi‐

ge ændringer.

Der forventes en udmøntning heraf i bekendtgørelsesreg‐

ler svarende til gældende regler.

2.29.2.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso‐

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel‐

se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der

fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder

anvendelse fra den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningens behandlingsregler vil være

gældende pr. 1. januar 2020, hvor der fortsat skal behandles

og videregives personoplysninger mellem personens jobcen‐

ter/kommune og arbejdsløshedskasse samt mellem uddan‐

nelsesinstitution og jobcenter m.v., jf. dette lovforslag.

Personoplysninger skal efter databeskyttelsesforordningen

behandles i overensstemmelse med god databehandlings‐

skik, jf. principperne for behandling af personoplysninger,

der fremgår af forordningens artikel 5. Det fremgår af for‐

ordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at de skal behandles lov‐

ligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den

registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime

formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er ufor‐

enelig med disse formål. Personoplysningerne skal være til‐

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødven‐

digt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde‐

lige personoplysninger, at en af betingelserne i forordnin‐

gens artikel 6 er opfyldt.

Det kan fx være: samtykke fra den registrerede til behand‐

ling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke

formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behand‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

177

lingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,

som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemfø‐

relse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes an‐

modning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. artikel 6, stk.

1, litra b, at behandlingen er nødvendig for at overholde en

retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. for‐

ordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsud‐

øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordnin‐

gens artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de i kapitel

32 foreslåede videregivelser af oplysninger mellem jobcen‐

ter/kommune og arbejdsløshedskassen samt mellem uddan‐

nelsesinstitution og kommunen, arbejdsløshedskassen hen‐

holdsvis staten vil kunne finde sted i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da vi‐

deregivelsen af oplysninger fastsættes i loven eller i be‐

kendtgørelse udstedt i medfør af bemyndigelser i loven. Op‐

lysningerne vil dermed kunne videregives mellem de nævn‐

te aktører uden samtykke fra den person, oplysningerne ve‐

drører.

Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes

i bekendtgørelsesform.

2.30. Digital kommunikation

2.30.1. Gældende ret

2.30.1.1. Digital kommunikation mellem jobcenteret og

personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen

Efter de gældende regler i § 10 a i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte

regler om digital kommunikation mellem borgeren og job‐

centeret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats ef‐

ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såsom arbejdsløs‐

hedskassen samt anden aktør. Bemyndigelsen kan benyttes

til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde borgeren har pligt

til at benytte digital kommunikation ved anvendelse af digi‐

tale selvbetjeningsværktøjer samt modtagelse og afsendelse

af digitale meddelelser.

Ved en digital meddelelse forstås en hvilken som helst

skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder

også en afgørelse.

Efter gældende regler i § 10 a kan beskæftigelsesministe‐

ren endvidere fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende

digitale meddelelser til personer og udstede afgørelser og

andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på

tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendel‐

se af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser

og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter

med personlig underskrift.

Formålet med de gældende generelle bemyndigelser i § 10

a er, at det giver mulighed for, at der i takt med en udbyg‐

ning af den digitale kommunikation mellem borgeren og

jobcenter, arbejdsløshedskassen samt anden aktør samt i takt

med den teknologiske udvikling, kan fastsættes administrati‐

ve regler om den digitale kommunikation, herunder pligt til

at benytte digital kommunikation.

Såfremt hver enkelt digitaliseringsændring skal ske ved

lov, vil det medføre en omfattende detailregulering og vil

betyde, at selv mindre ændringer og udvidelser af de digitale

selvbetjeningsmuligheder vil kræve lovændringer.

Såfremt en borger har brug for hjælp til at benytte digitale

selvbetjeningsværktøjer i beskæftigelsesindsatsen, fx på

grund af manglende it-kundskaber eller manglende it-ad‐

gang hjemme, kan borgeren få hjælp i jobcenteret.

Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte regler i be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om:

– Dagpengemodtageres mulighed for via »Min Side« på

Jobnet at foretage sygemelding, så både jobcenter, ar‐

bejdsløshedskasse og anden aktør får digital besked, jf. §

16, stk. 2,

– dagpengemodtageres, jobparate kontanthjælpsmodtage‐

res og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps‐

modtageres pligt til at raskmelde sig via »Min Side« på

Jobnet, så både jobcenter, arbejdsløshedskasse og anden

aktør får digital besked, jf. § 25, stk. 2,

– dagpengemodtageres, jobparate kontanthjælpsmodtage‐

res og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps‐

modtageres pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere

for tilbud, eventuelle test og andre aktiviteter i »Min

Plan« digitalt på Jobnet, jf. § 53, stk. 8,

– andre målgrupper kan kvittere for plan og tilbud ved at

kvittere på Jobnet, jf. § 53, stk. 9,

– at tilbud tidligst kan igangsættes med en startdato, der er

senere end 8 dage efter, at tilbuddet er gjort tilgængeligt

på Jobnet, jf. § 53, stk. 10, med mindre personen er gjort

opmærksom på tilbuddets startdato på anden vis,

– at »Min Plan« og tilbud heri, som gøres tilgængelige di‐

gitalt er uden personlig underskrift, jf. § 154, stk. 1,

– at navnet på den medarbejder i jobcenteret, der har udar‐

bejdet eller revideret »Min Plan«, dog skal fremgå af

»Min Plan«, jf.§ 154, stk. 1,

– at »Min Plan« uden personlig underskrift sidestilles med

»Min Plan« med personlig underskrift, jf. § 154, stk. 2,

– at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der

udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elek‐

tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivel‐

se af Jobnet eller jobcenteret som afsender, jf. § 155.

Den digitale løsning om pligt til raskmelding via »Min Si‐

de« på Jobnet medfører, at kommunens ydelsescenter auto‐

matisk får digital besked om dagpengemodtagerens raskmel‐

ding. De berørte personer skal dermed ikke længere selv

kontakte flere myndigheder og arbejdsløshedskassen for at

syge- eller raskmelde sig, men kan nøjes med at henvende

sig ét sted eller foretage registreringen digitalt på Jobnet.

Der er endvidere fastsat rimelige frister således, at en le‐

dig ikke kan risikere at skulle møde i et tilbud, inden pågæl‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

178

dende har haft mulighed for at gøre sig bekendt med og

kvittere for »Min Plan« og tilbud. Den rimelige frist for di‐

gital accept af tilbud og dermed for start af tilbud er i § 53,

stk. 10, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

fastsat til at være 8 dage.

Det er muligt at igangsætte tilbud med et starttidspunkt,

der er tidligere end 8 dage efter afgivelse af tilbuddet. Dette

kan bl.a. ske ved, at tilbuddet gives i forbindelse med en

jobsamtale eller ved, at det sikres, at den ledige gøres op‐

mærksom på tilbuddets starttidspunkt på anden vis, fx ved

brev eller telefon.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler

om digital modtagelse af indkaldelser, »Min Plan« og afgø‐

relser i forhold til flere af jobcenterets målgrupper. Reglerne

herom er fastsat i § 53, stk. 11, i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte

regler om samtykke i forbindelse med flytning, mulighed for

at svare på partshøring m.v. Denne del af bemyndigelsen er

endnu ikke udmøntet. På den baggrund vil digitale medde‐

lelser løbende kunne erstatte mange af de breve, der i dag

sendes fra jobcentrene til borgerne.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte bestemmelser

om undtagelser fra pligt til digital kommunikation. Dette vil

fx kunne være relevant ved fastsættelse af regler om digital

modtagelse af indkaldelser, »Min Plan« og afgørelser i for‐

hold til andre målgrupper end jobparate ledige.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når

den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

2.30.1.2. Digital kommunikation mellem jobcenteret og

arbejdsgivere

2.30.1.2.1. Oprettelse af pladser

Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsæt‐

te regler om anvendelse af digital kommunikation således, at

arbejdsgivere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksom‐

hedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsbe‐

rettigede pladser m.v. efter denne lov, det vil sige efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren herunder

kan fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt sy‐

stem og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse

grupper af juridiske personer og virksomheder.

Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 2, kan beskæftigel‐

sesministeren endvidere fastsætte regler om, hvordan den di‐

gitale ansøgning fra arbejdsgiverne om virksomhedspraktik‐

pladser, løntilskudspladser og andre tilskudspladser m.v.

skal foregå, herunder regler om pligt til at anvende et be‐

stemt system, og om fritagelse for obligatorisk anvendelse

for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.

Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte regler om digi‐

tal ansøgning om oprettelse af virksomhedspraktik, løntil‐

skudspladser og tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddan‐

nelsesaftale med voksne. Der er endvidere fastsat regler om,

at arbejdsgivere, der ikke kan få et CVR-nummer, kan ind‐

give ansøgningen på anden måde end ved digital selvbetje‐

ning. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats § 156, stk. 1 og 2.

2.30.1.2.2. Digitale meddelelser m.v. uden underskrift,

afsender oplysninger og tidspunkt for modtagelse

Efter de gældende regler i § 10 b, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsæt‐

te regler om, at kommunen kan sende digitale meddelelser

til arbejdsgivere og udstede afgørelser og andre dokumenter

uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende

måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en tek‐

nik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har ud‐

stedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og do‐

kumenter er sidestillet med afgørelser og dokumenter med

personlig underskrift.

Bemyndigelsen er endnu ikke udmøntet.

Efter de gældende regler i § 10 c, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsæt‐

te regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumen‐

ter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af

elektronisk databehandling i medfør af regler udstedt efter

§§ 10 a og 10 b, kan udstedes alene med angivelse af kom‐

munen, jobcenteret eller Jobnet som afsender.

Bestemmelsen er udmøntet i § 155 i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 10 c, stk. 2, i de gældende regler anses en digital

meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig

for adressaten for meddelelsen.

Bestemmelsen er udmøntet i § 42, stk. 2, i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.30.1.2.3. Udbetaling af tilskud

Efter den gældende § 10 b, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte

regler om obligatorisk anvendelse af digital kommunikation

mellem arbejdsgiverne, selvstændigt erhvervsdrivende og

kommunerne i forbindelse med anmodning om udbetaling af

tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hensigten med bemyndigelsen er, at det skal gøres mere en‐

kelt og digitalt, så både arbejdsgiverne, selvstændigt er‐

hvervsdrivende og kommunerne bruger færre ressourcer på

administrationen af udbetaling af tilskud.

Bemyndigelsen er i forhold til udbetaling af tilskud til an‐

sættelse med løntilskud udmøntet i § 102 i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter arbejdsgivere

anmoder om udbetaling af løntilskud via Nemrefusion. Det

er således obligatorisk at anvende Nemrefusion ved anmod‐

ning om udbetaling af tilskud til ansættelse med løntilskud.

Bemyndigelsen er i forhold til udbetaling af tilskud til an‐

sættelse i fleksjob (gammel ordning) udmøntet i § 12, stk. 1,

i bekendtgørelse om fleksjob, hvorefter anmodning om ud‐

betaling af tilskud kan ske via Nemrefusion. Det er således

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

179

fortsat frivilligt at anvende Nemrefusion ved anmodning om

udbetaling af tilskud til fleksjob (gammel ordning).

Formålet er at sikre, at kommunikationen mellem kommu‐

ner, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om til‐

skudsordninger m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats kan ske digitalt. Dermed er de papirbaserede anmod‐

ninger til kommunen om udbetaling af tilskud afløst af en

digital proces, hvor den eksisterende digitale løsning Nem‐

refusion anvendes. Nemrefusion ejes, vedligeholdes og dri‐

ves af Kommunernes Landsforenings selskab KOMBIT

A/S.

2.30.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.30.2.1. Digital kommunikation mellem jobcenteret og

personer omfattet af beskæftigelsesindsatsen

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at der skal være større frihed og incitament til at tilpas‐

se beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, og virksomheder‐

ne skal have bedre forudsætninger for at tage del i den akti‐

ve beskæftigelsesindsats gennem enkle regler og gode digi‐

tale løsninger. Det fremgår i den forbindelse, at aftaleparti‐

erne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal

understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere,

jobcentre og virksomheder. Det skal blive nemmere for

virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen.

Endvidere har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti januar 2018 indgået aftale om digita‐

liseringsklar lovgivning, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovgiv‐

ningen skal være enkel og klar, så den er let at forstå for

borgere og virksomheder, at lovgivningen skal understøtte,

at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksom‐

heder, at lovgivningen skal understøtte, at administrationen

af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og under

hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikker‐

hed, at begreber og data skal genbruges på tværs af myndig‐

heder samtidig med, at det sikres, at datasikkerheden vareta‐

ges på en tryg og forsvarlig måde, at datasikkerhed priorite‐

res højt, at offentlige myndigheder skal anvende eksisteren‐

de offentlig it-infrastruktur, og at lovgivningen skal udfor‐

mes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i kon‐

troløjemed.

Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at de hidtil gæl‐

dende regler bør videreføres indholdsmæssigt i forslaget til

en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats således, at kom‐

munikationen mellem jobcenteret og andre, der varetager

beskæftigelsesindsatsen efter denne lov, og borgerne fortsat

vil kunne ske digitalt og under hensyntagen til borgernes

retssikkerhed.

Reglerne om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at

anvende digital kommunikation, mellem på den ene side

personer, der er omfattet af §§ 6 og 7, og personer, der er

omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller

introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og på den

anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigel‐

sesindsatsen efter denne lov eller organiseringsloven fore‐

slås indholdsmæssigt videreført.

Arbejdsløshedskasserne er hverken omfattet af forvalt‐

ningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014,

eller offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013.

Selvom arbejdsløshedskasserne ikke er omfattet af forvalt‐

ningsloven m.v., stilles der i det væsentlige de samme krav

til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til arbejdsløs‐

hedskassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles

i den offentlige forvaltning.

Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at der behov for

de foreslåede bemyndigelser, selvom der er delvist overlap‐

pende bestemmelser i forvaltningslovens § 32 b. Den nævn‐

te bestemmelse gælder dog som nævnt ikke for arbejdsløs‐

hedskasserne.

Bemyndigelserne forventes udmøntet som i de gældende

regler, idet der dog ikke vil blive fastsat regler om, at ledige

skal kvittere for at have læst »Min Plan« på Jobnet.

2.30.2.2. Digital kommunikation mellem jobcenteret og

arbejdsgivere

Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæfti‐

gelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løs‐

ninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Det skal bli‐

ve nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelses‐

indsatsen. Med det digitale ansøgningssystem VITAS ansø‐

ger landets virksomheder allerede i dag om virksomhedsret‐

tede tilbud (løntilskud, voksenlærlingeordningen og virk‐

somhedspraktik).

Det fremgår videre af aftalen, at VITAS udvides, så virk‐

somheder også kan søge om jobrotation, fleksjob samt men‐

tor, hjælpemidler og personlig assistance.

Det foreslås, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser

indholdsmæssigt videreføres, men at det i forslaget til § 185

tydeliggøres, at beskæftigelsesministeren har hjemmel til at

fastsætte regler, så virksomheder også kan søge om jobrota‐

tion, fleksjob, mentor og hjælpemidler. Det foreslås endvi‐

dere, at det i § 187 indarbejdes, at jobcenteret og andre, der

varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller orga‐

niseringsloven, kan sende digitale meddelelser til arbejdsgi‐

vere og selvstændigt erhvervsdrivende og udstede afgørelser

og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt

eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under

anvendelse af en teknik, der i øvrigt sikrer en entydig identi‐

fikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Det er i forhold til gældende regler en udvidelse, at også

andre end jobcenteret kan sende sådanne digitale meddelel‐

ser m.v. uden underskrift. Andre er i denne sammenhæng

bl.a. arbejdsløshedskasser og andre aktører.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

180

2.30.2.3. Digitale meddelelser m.v. uden underskrift,

afsender oplysninger og tidspunkt for modtagelse

Det foreslås, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser

i § 10 b, stk. 3, og § 10 c i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats indholdsmæssigt videreføres, dog med den udvidel‐

se, at der ud over kommunen og jobcenteret også kan angi‐

ves arbejdsløshedskassen eller en selvbetjeningsløsning som

afsender.

Arbejdsløshedskasserne er hverken omfattet af forvalt‐

ningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014,

eller offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013.

Selvom arbejdsløshedskasserne ikke er omfattet af forvalt‐

ningsloven m.v., stilles der i det væsentlige de samme krav

til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til arbejdsløs‐

hedskassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles

i den offentlige forvaltning.

Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at der behov for

de foreslåede bemyndigelser, selvom der er delvist overlap‐

pende bestemmelser i forvaltningslovens § 32 b. Den nævn‐

te bestemmelse gælder dog som nævnt ikke for arbejdsløs‐

hedskasserne.

2.31. Regulering, udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn,

regnskab, erstatning m.v.

2.31.1. Gældende ret

2.31.1.1. Regulering af tilskud og ydelser

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 5, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, reguleres prisloftet én gang årligt den

1. januar med satsreguleringsprocenten. Det vedrører kur‐

susprisen for videregående uddannelse i forbindelse med 6

ugers jobrettet uddannelse.

Efter gældende regler i § 127, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, anvendes samme principper for regule‐

ring af beløbene for løntilskud efter § 63, tilskud efter § 70

f, stk. 2, og § 71, stk. 3, vedrørende ansatte i fleksjob, til‐

skud efter § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, vedrørende selv‐

stændigt erhvervsdrivende samt beløb for jobrotationsydelse

efter § 98 a.

Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov

om en satsreguleringsprocent, og regulering finder sted én

gang årligt den 1. januar.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, er der fastsat én fæl‐

les timelønssats for ansættelse med løntilskud hos offentlige

arbejdsgivere. Timelønnen gælder for dagpengemodtagere,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrati‐

onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og

personer i jobafklarings- og ressourceforløb med ressource‐

forløbsydelse.

Efter den gældende lovs § 127, stk. 2, skal timelønnen ef‐

ter § 55, stk. 2, beregnes på grundlag af den årligt regulerede

maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. Satsen beregnes som 1/37 af højeste dagpenge pr.

uge tillagt arbejdsmarkedsbidrag. Timelønnen fremgår af lo‐

vens § 55, stk. 2. Løn- og timetalsberegningen for de oven‐

nævnte målgrupper i offentligt løntilskud beregnes på

grundlag af højeste dagpengesats, som reguleres årligt den

1. januar i året, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Timelønnen er således fast og reguleres udelukkende ved

reguleringer i dagpengesatsen.

2.31.1.2. Beregning, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af

tilskud og ydelser

2.31.1.2.1. Beregning, udbetaling, refusion og tilsyn m.v. af

visse tilskud og ydelser

Efter den gældende § 110, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren

nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refu‐

sion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v.

for tilskud og ydelser vedrørende puljen til uddannelsesløft

og den regionale uddannelsespulje i lovens §§ 33 a og 33 b

og tilskud og ydelser på områderne løntilskud efter kapitel

12, udgifter til hjælpemidler og tilskud ved partnerskabsafta‐

ler efter kapitel 14, jobrotationsydelse, tilskud i forbindelse

med uddannelsesaftale med voksne og ved opkvalificering

ved ansættelse efter kapitel 18 og kan herunder bestemme,

at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan

overføres til en anden offentlig myndighed. Beskæftigelses‐

ministeren kan endvidere fastsætte frister for arbejdsgiveres

og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodninger om tilskud

vedrørende ansættelser med løntilskud efter kapitel 12,

fleksjob efter kapitel 13, og jobrotation efter kapitel 18.

Reglens oprindelige baggrund er, at der kan fastsættes

regler om udbetaling m.v. i forhold til arbejdsgivere, der får

tilskud eller ydelser, herunder hvis arbejdsgivere modtager

anden offentlig refusion vedrørende den løn, som der ydes

tilskud til. Bemyndigelsen til at fastsætte, at administratio‐

nen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en an‐

den myndighed, blev også indført for, at den daværende

statslige myndighed, Arbejdsformidlingens administration

og udbetaling af løntilskud til (amts)kommunerne kunne

overføres til en anden myndighed, fx Indenrigsministeriet,

der stod for administration af andre statslige udbetalinger.

Reglen er flere gange blevet udvidet i takt med, at der er

indført nye tilskud og ydelser i loven, men dækker dog ikke

i fuldt omfang alle lovens tilskud og ydelser.

Bemyndigelsen har sin begrundelse i, at beskæftigelsesmi‐

nisteren skal være i stand til hurtigt at kunne reagere fore‐

byggende og præciserende i tilfælde af, at der forekommer

uhensigtsmæssig anvendelse af lovens bestemmelser, herun‐

der hvis bestemmelserne ikke bruges efter formålet. Den

skal således også medvirke til, at der ikke sker fejludbetalin‐

ger af tilskud og ydelser.

I forbindelse med beskæftigelsesreformen fra 2014 blev

bestemmelsen udvidet, således at den også omfatter bemyn‐

digelse til at fastsætte regler om kommunernes administra‐

tion og udbetaling i forbindelse med puljen til uddannelses‐

løft efter § 33 a og den regionale uddannelsespulje efter § 33

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

181

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om

puljen til uddannelsesløft (bekendtgørelse nr. 709 af 27. maj

2015) og i bekendtgørelse om den regionale uddannelses‐

pulje (bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje)

fastsat regler om bl.a. fordeling af tilsagn om tilskud fra pul‐

jerne og om kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab

og revision af tilskud.

Der er endvidere i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats fastsat regler om udbetaling af løntilskud bl.a.

om, at arbejdsgiveren skal anmode om udbetaling af løntil‐

skud via NemRefusion, og at arbejdsgiveren skriver under

på, at de afgivne oplysninger er rigtige.

Der er også fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler

ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, dog kan job‐

centeret beregne tilskud til undervisningsmateriale på grund‐

lag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den

enkelte uddannelsesinstitution.

2.31.1.2.2. Tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt på et

urigtigt grundlag

Efter den gældende § 111 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

tilbagebetaling af ydelser efter lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbage‐

betaling af løntilskud efter den gældende lovs kapitel 12.

Det er bl.a. fastsat, at løntilskud i forbindelse med ansættelse

med løntilskud enten ikke skal udbetales til eller skal tilba‐

gebetales af arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren har afgivet

urigtig erklæring om eller forsætteligt har fortiet forhold, der

har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntil‐

skud eller for at bevare retten hertil.

Med formuleringen ”forsætteligt har fortiet forhold” hen‐

vises til dansk rets almindelige forsætsbegreb, dvs. at ar‐

bejdsgiveren har fortiet forhold med vilje og med viden om,

at der derved vil eller kan blive udbetalt løntilskud med uret‐

te. Det er fx, hvor en arbejdsgiver anmoder om udbetaling af

løntilskud for en periode og ved anmodningen forsætteligt

fortier oplysninger om, at personen er ophørt med ansættel‐

sen i den periode, som der anmodes om løntilskud for.

I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at løntilskuddet en‐

ten ikke skal udbetales til, eller skal tilbagebetales af ar‐

bejdsgiver, hvis arbejdsgiveren har modtaget for meget i

støtte i henhold til reglerne i gruppefritagelsesforordningen.

Efter disse regler er hovedreglen, at løntilskuddet over en

periode på 1 år ikke må overstige 50 pct. af de samlede løn‐

omkostninger til den ansatte.

2.31.1.3. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i

tilbud eller ved skade forvoldt under tilbud

2.31.1.3.1. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i

tilbud

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren reg‐

ler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons til‐

skadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og op‐

kvalificering og tilbud om virksomhedspraktik, herunder

nytteindsats. Der kan herunder fastsættes regler om, at det

ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud om

vejledning og opkvalificering er en betingelse for erstatning,

at skaden ikke er dækket af anden forsikring.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i be‐

kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at sager

om erstatning behandles efter reglerne i lov om arbejdsska‐

desikring med enkelte undtagelser. Ligesom i sager om ar‐

bejdsskadeerstatninger sker udmåling af erstatning under

medvirken af Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring) som sagsbehandlende myndighed. Det er

desuden fastsat, at reglerne ikke finder anvendelse ved til‐

bud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen efter andre

regler er berettiget til erstatning m.v. efter lov om arbejds‐

skadesikring.

2.31.1.3.2. Erstatning ved skade som en person forvolder

under tilbud

Efter den gældende § 113, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren desuden

fastsætte regler om, at kommunen betaler erstatning ved

skade, som en person forvolder på virksomhedens ejendele

under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering

og tilbud om virksomhedspraktik, herunder nytteindsats.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Der er fastsat regler om, at hvis en

person, der deltager i et tilbud om vejledning og opkvalifice‐

ring eller virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, forvol‐

der skader på andre personer eller andres ejendele under til‐

buddet, yder kommunen erstatning for skaderne.

Det er videre fastsat, at erstatningsansvaret vurderes efter

dansk rets almindelige regler. Dermed henvises til, at de al‐

mindelige betingelser for erstatningsansvar skal være op‐

fyldt, dvs.

der er et ansvarsgrundlag (skadevolderen har

handlet ansvarspådragende),

der er lidt et tab,

der er år‐

sagssammenhæng mellem skadevolderens handling og tabet,

tabet er påregneligt.

I bekendtgørelsen er der fastsat regler om, at hvis perso‐

nen er erstatningsansvarlig, ydes erstatningen ved person‐

skader efter reglerne i lov om erstatningsansvar, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018 med senere æn‐

dringer, og ved skader forvoldt på andres ejendele ydes er‐

statning efter §§ 37 og 38 i lov om forsikringsaftaler. Efter

bekendtgørelsen ydes der ikke erstatning, hvis skaden er op‐

stået ved tyveri eller anden kriminel adfærd.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

182

2.31.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.31.2.1. Regulering af tilskud og ydelser

Det foreslås videreført, at en gang årligt den 1. januar re‐

guleres følgende med satsreguleringsprocenten efter lov om

en satsreguleringsprocent:

1) Prisloftet efter lovforslagets § 48, stk. 7.

2) Løntilskud efter lovforslagets § 75.

3) Fleksløntilskuddet efter lovforslagets § 123, stk. 2.

4) Tilskud efter lovforslagets § 126, stk. 5, § 134, stk. 3,

og § 137, stk. 2.

5) Jobrotationsydelse efter lovforslagets § 153.

Det foreslås ligeledes videreført, at den fælles timeløns‐

sats for ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgi‐

ver for dagpengemodtagere, kontanthjælps-, uddannelses‐

hjælps-, og sygedagpengemodtagere, overgangsydelsesmod‐

tagere uden for introduktionsprogrammet samt personer, der

som led i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, mod‐

tager ressourceforløbsydelse efter lovforslagets § 72, stk. 2,

skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksima‐

le dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om

satsregulering af tilskud og ydelser med sproglige justerin‐

ger.

2.31.2.2. Beregning, udbetaling og tilbagebetaling m.v. af

tilskud og ydelser

2.31.2.2.1. Beregning, udbetaling, refusion og tilsyn m.v. af

tilskud og ydelser

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om beregning og udbetaling, refusion til arbejdsgivere, ad‐

ministration, regnskab, revision og tilsyn m.v. for tilskud og

ydelser efter loven og herunder fastsætter regler om frister

for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes an‐

modning om tilskud og ydelser.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der dermed kunne fast‐

sættes regler for tilskud og ydelser, der kan udbetales efter

loven, hvad enten de udbetales til personer, arbejdsgivere,

eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Der vil således kunne fastsættes regler om bl.a. personers,

arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes anmod‐

ning om udbetaling af tilskud og ydelser og om dokumenta‐

tion i forbindelse med udbetaling af tilskud og ydelser. Der‐

udover vil der kunne fastsættes nærmere regler om frister

for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes an‐

modning om tilskud og ydelser.

Dermed udvides den gældende bemyndigelse til beskæfti‐

gelsesministeren om at kunne fastsætte nærmere regler for

beregning og udbetaling, refusion m.v. for en række tilskud

og ydelser til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdriven‐

de, så bemyndigelsen til at fastsætte regler fremover udvides

til også at omfatte alle tilskud og ydelser efter loven, fx til‐

skud til fleksjob og udgifter til mentor. Samtidig vil der

fremover også kunne fastsættes regler om bl.a. udbetaling af

tilskud og ydelser til personer.

Derudover udvides muligheden for at kunne fastsætte reg‐

ler om frister for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdri‐

vendes anmodning om tilskud og ydelser til at omfatte alle

tilskud og ydelser, som kan udbetales efter loven. Regler om

frister vil kunne medvirke til en bedre samtidighed mellem

aktiviteten, fx jobrotation, finder sted og udbetalingen af til‐

skuddet eller ydelsen til arbejdsgiveren eller en selvstændig

erhvervsdrivende, hvilket også vil betyde, at både kommu‐

ner og staten har bedre løbende viden om afholdte udgifter

til tilskud og ydelser efter loven.

Bestemmelsen medvirker til, at beskæftigelsesministeren

fortsat vil være i stand til hurtigt at kunne reagere forebyg‐

gende og præciserende i tilfælde af, at der forekommer

uhensigtsmæssig anvendelse af lovens bestemmelser, herun‐

der hvis bestemmelserne ikke bruges efter formålet. Den

skal således også medvirke til, at der ikke sker fejludbetalin‐

ger af tilskud og ydelser.

Der forventes i første omgang at blive fastsat bekendtgø‐

relsesregler svarende til gældende regler.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om bereg‐

ning og udbetaling m.v. af tilskud vedrørende tilbud efter

lovforslagets §§ 96 og 97 (puljen til uddannelsesløft og den

regionale uddannelsespulje) flyttes til kapitel 14 om tilbud

om vejledning og opkvalificering.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med

sproglige justeringer og de ovenfor beskrevne ændringer.

2.31.2.2.2. Tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt på

urigtigt grundlag

Reglerne om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om tilbagebetaling af tilskud og ydelser efter loven, der er

udbetalt på et urigtigt grundlag, foreslås videreført i § 190,

stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ind‐

holdsmæssige ændringer.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat be‐

kendtgørelsesregler svarende til de gældende regler.

2.31.2.3. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i

tilbud eller ved skade forvoldt under tilbud

2.31.2.3.1. Erstatning ved tilskadekomst under deltagelse i

tilbud

Reglerne om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse

i tilbud, foreslås videreført i § 191, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats uden materielle ændringer.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat be‐

kendtgørelsesregler svarende til de gældende regler.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

183

2.31.2.3.2. Erstatning ved skade som en person forvolder

under tilbud

Reglerne om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om erstatning ved skade, som en person forvolder under til‐

bud, foreslås videreført i § 191, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats uden materielle ændringer.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat be‐

kendtgørelsesregler svarende til de gældende regler.

2.32. Forsøg m.v.

2.32.1. Gældende ret

Efter den gældende § 116 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats kan beskæftigelsesministeren tillade, at der gen‐

nemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reg‐

lerne i denne lov, bortset fra de fastsatte satser for ydelser til

personer og virksomheder. Beskæftigelsesministeren be‐

kendtgør tilladelsen.

Bestemmelsen har været anvendt til at iværksætte forsøg,

der fraviger lovens bestemmelser om bl.a. kontaktforløb og

tilbud.

Bestemmelsen er for tiden brugt til forsøg om:

– Udvidet varslingsindsats

– Forsøg med udbredelse og forankring af Integreret Be‐

handlings- og Beskæftigelsesindsats for sygemeldte med

lettere psykiske lidelser (IBBIS) (Jobcentrene i Gentofte,

Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner samt Køben‐

havns Kommune)

– Pulje til opkvalificering inden for mangelområder

– Et mere fleksibelt uddannelsesløft

– Kurser undtaget fra karens under 6 ugers jobrettet ud‐

dannelse

– Særligt tilrettelagte JobBro-forløb for udsatte unge under

30 år

– Forsøg med videosamtaler i Københavns Kommune

Bestemmelsen åbner ikke for at iværksætte forsøg, som

ændrer de fastsatte satser for ydelser til personer og virk‐

somheder. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen

til de konkrete forsøg.

2.32.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås, at der fastsættes regler om mulighed for at

iværksætte forsøgs- og udviklingsaktiviteter med beskæfti‐

gelsesindsatsen, der fraviger reglerne i loven. Det foreslås,

at bestemmelsen ikke kan anvendes til at iværksætte for‐

søgs- og udviklingsinitiativer med ydelser til personer og

virksomheder. Bestemmelsen er en videreførelse af gælden‐

de regler.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at udvalgte arbejdsløshedskasser i en 4-årig periode får

ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsi‐

gelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

I dag er kontaktforløbet primært hos kommunerne, men ar‐

bejdsløshedskasserne deltager i fællessamtaler med den le‐

dige og kommunen og står for cv-samtale og rådighedssam‐

taler.

Initiativet forventes at omfatte ca. 37.500 forløb årligt,

svarende til ca. 150.000 forløb over den aftalte periode. Dog

skal initiativet omfatte mindst 25 pct. af de nyindplacerede

på dagpenge årligt. Arbejdsløshedskasserne skal som mini‐

mum holde en cv-samtale, rådighedssamtaler og 1. fælles‐

samtale. Derudover skal arbejdsløshedskasserne holde kon‐

taktforløbssamtaler med de ledige efter behov, og disse sam‐

talers form og indhold skal tilpasses den enkelte lediges si‐

tuation og behov.

Arbejdsløshedskasserne skal foretage en indledende afkla‐

ring af de ledige, der indgår i initiativet. Det skal ske med

henblik på, at ledige med komplekse udfordringer, som der‐

for er i risiko for langtidsledighed, overgår til et kontaktfor‐

løb i jobcenteret og får en tidlig indsats, der skal forebygge

langtidsledighed. Unge under 25 år, der skal have et uddan‐

nelsespålæg, får ligeledes et kontaktforløb i jobcenteret.

Arbejdsløshedskasserne skal til selve afklaringen af de le‐

dige anvende et digitalt profilafklaringsværktøj. Værktøjet

skal stilles til rådighed for de ledige i forbindelse med afkla‐

ringen, dog således at det er frivilligt for den enkelte ledige,

hvorvidt denne ønsker at anvende værktøjet. Værktøjet skal

anvendes som et input til arbejdsløshedskassernes faglige

vurdering af, hvornår en ledig er i risiko for langtidsledig‐

hed. Med beskæftigelsesreformen blev der udviklet et digi‐

talt værktøj med henblik på at styrke den tidlige indsats for

nyledige i risiko for at blive langtidsledige, som arbejdsløs‐

hedskasserne kan benytte. Det digitale værktøj er udviklet af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der stiller det

til rådighed for arbejdsløshedskasserne. Arbejdsløshedskas‐

serne kan til selve afklaringen af de ledige tillige anvende et

tredjeparts- eller eget udviklet profilafklaringsværktøj. Så‐

fremt arbejdsløshedskasserne anvender et andet værktøj end

det værktøj, der stilles til rådighed af Styrelsen for Arbejds‐

marked og Rekruttering, indestår arbejdsløshedskasserne

selv for værktøjets efterlevelse af relevant lovgivning, her‐

under i særdeleshed databeskyttelsesforordningen og data‐

beskyttelsesloven.

I perioden fra 1. januar 2020 til 1. januar 2024 gennemfø‐

res forsøg, hvorefter udvalgte arbejdsløshedskasser på bag‐

grund af en ansøgning har fået tilladelse til at have ansvaret

for kontaktforløbet frem til senest 3 måneders ledighed for

deres medlemmer. Personer, der vurderes i risiko for lang‐

tidsledighed og unge under 25 år, der skal have et uddannel‐

sespålæg, får et kontaktforløb i jobcenteret efter de gælden‐

de regler.

Initiativet indebærer ikke, at jobcenteret er helt udelukket

fra at kontakte den ledige i perioden, men jobcenteret delta‐

ger som udgangspunkt kun i fællessamtaler med arbejdsløs‐

hedskassen i perioden. Arbejdsløshedskassen indkalder til 1.

fællessamtale. Jobcenteret kan kontakte medlemmet for at

henvise til arbejde, eller hvis jobcenteret har en konkret job‐

ordre, som medlemmets cv-oplysninger passer til.

Det foreslås, at forsøgsperioden fra 1. januar 2020 til 1. ja‐

nuar 2024 fastsættes i loven herunder, at udvalgte arbejds‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

184

løshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får over‐

ladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders le‐

dighed. Det foreslås dog, at det fremgår af bestemmelsen, at

personer, der vurderes i risiko for langtidsledighed og unge

under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemme‐

boende børn, skal have et kontaktforløb i jobcenteret. Endvi‐

dere foreslås, at det fremgår, at beskæftigelsesministeren ud‐

peger kommuner, der skal deltage i forsøget.

Beskæftigelsesministeren fastsætter udvælgelseskriterier‐

ne for deltagelse i forsøget og udvælger de arbejdsløsheds‐

kasser og kommuner, der skal deltage efter drøftelse med af‐

taleparterne.

Med »risiko for langtidsledighed« forstås, at der kan være

tale om ledige, der fx som følge af alder og de kompetencer

m.v., de er i besiddelse af, er i risiko for at ende i langtids‐

ledighed, men der kan også være tale om ledige, som har

komplekse problemer og derfor er i risiko for langtidsledig‐

hed. Det er arbejdsløshedskassen, der ved hjælp fra et profil‐

afklaringsværktøj vurderer, om en person er i risiko for

langtidsledighed og derfor skal have et kontaktforløb i job‐

centeret.

Det fremgår af aftalen, at personer i risiko for langtidsle‐

dighed overgår til et kontaktforløb i jobcenteret og får en

tidlig indsats, der skal forebygge langtidsledighed. Det fore‐

slås, at det fastholdes, at det er jobcenteret der vurderer,

hvornår en person skal have en aktiv indsats. Personen får et

kontaktforløb i jobcenteret, men der er med formuleringen i

aftalen ikke tænkt, at der skal tilbydes en særlig indsats der‐

udover. Det er op til jobcenteret at vurdere, hvilken indsats

den enkelte ledige har behov for ud fra personens ønsker og

forudsætninger og ud fra arbejdsmarkedets behov.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte de nærmere regler for forsøget herunder om tids‐

punkt for udvælgelse af medlemmer til forsøget, opgørelse

af forsøgsperiode, overgang af kontaktforløb til jobcenteret,

arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede, jobcentrenes

mulighed for at deltage personligt ved brug af direkte digital

billedforbindelse i den første fælles jobsamtale, som holdes,

mens arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforlø‐

bet, selvbooking af jobsamtaler i arbejdsløshedskasserne,

krav til antallet af samtaler før og efter overgang af kontakt‐

forløb til jobcenteret, arbejdsløshedskassernes indkaldelse til

fællessamtaler, arbejdsløshedskassernes pligt til i forbindel‐

se med kontaktforløbet løbende at påse, at cv-oplysningerne

er fyldestgørende, medlemmets oplysningspligt, arbejdsløs‐

hedskassers mulighed for registrering af mindre intensiv

indsats og andre registreringer, ophør med forsøget før tid,

hvis arbejdsløshedskassen ikke lever op til betingelserne for

forsøget samt pligt til at anvende et profilafklaringsværktøj.

De arbejdsløshedskasser, der udvælges til at deltage i for‐

søget, forpligter sig til at anvende et profilafklaringsværktøj

til at udskille de personer, der skal have et kontaktforløb i

jobcenteret. Værktøjet skal stilles til rådighed for de ledige i

forbindelse med afklaringen, dog således at det er frivilligt

for den enkelte ledige, hvorvidt denne ønsker at anvende

værktøjet.

Frikommuner, der har mulighed for at gennemføre forsøg

med kontaktforløbet, er ikke med i forsøget. Der henvises til

afsnit 3 om forholdet til frikommuneforsøgene.

Det betyder således, at en række regler i kontaktforløbet

m.v. fraviges i de første 3 måneder af ledighedsperioden:

– Jobsamtaler de første 6 måneder.

– Jobcenteret har ansvaret for kontaktforløbet.

– Jobcenteret indkalder til første fælles jobsamtale.

– Selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret.

– Jobcenteret registrerer mindre intensiv indsats.

– Jobcentrene deltager personligt i fælles jobsamtaler.

– Arbejdsløshedskassen kan deltage personligt digitalt i

første fælles jobsamtale.

– Jobcentrene påser løbende, at cv-oplysningerne er fyl‐

destgørende.

– Jobcenterets mulighed for at iværksætte særlige aktivite‐

ter.

– Jobcenterets pligt til at vejlede om repatriering for perso‐

ner i målgruppen.

– Medlemmets oplysningspligt ved sygdom, ferie m.v., og

deltagelse i jobrettet uddannelse.

– Jobcenterets mulighed for at pålægge medlemmet at sø‐

ge konkrete job.

2.33. Statens refusion til kommunerne

2.33.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende § 117, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, at staten yder 100 pct. refusion af

kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører, der va‐

retager indsatsen over for dagpengemodtagere, der er hen‐

vist til andre aktører i 2009 eller tidligere. Dette gælder dog

ikke for pilotjobcentre, dvs. kommuner, der var bemyndiget

til at varetage udøvelsen af statens aktive beskæftigelsesind‐

sats efter bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006. Be‐

stemmelsen er ikke længere relevant som følge af almindeli‐

ge forældelsesregler.

Der har indtil 1. januar 2019 været en bestemmelse i lo‐

vens § 118 om, at staten inden for et rådighedsbeløb refun‐

derer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering

og udgifter til mentorstøtte til modtagere af dagpenge, kon‐

tanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der ikke

er omfattet af integrationsprogrammet, samt ledige selvfor‐

sørgende. Tilsvarende har der i § 118 a indtil 1. januar 2019

været en bestemmelse om, at staten inden for et rådigheds‐

beløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved

aktivering og udgifter til mentorstøtte til revalidender, syge‐

dagpengemodtagere, hvis personen er visiteret til kategori 2

eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og

ledighedsydelsesmodtagere. Som følge af lov nr. 1527 af 18.

december 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om kommunal ud‐

ligning og generelle tilskud til kommuner og organiserings‐

loven afskaffes refusion af driftsudgifter ved aktivering og

udgifter til mentorstøtte for de pågældende målgrupper pr. 1.

januar 2019, dog vil der i 1. halvår 2019 fortsat være refu‐

sion inden for et rådighedsbeløb af driftsudgifter ved aktive‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

185

ring m.v. af dagpenge- og sygedagpengemodtagere, hvis

personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr.

2 og 3, i lov om sygedagpenge. Pr. 1. juli 2019 vil disse to

refusionsbestemmelser være ophævet, og der vil dermed ik‐

ke længere være ret til refusion af driftsudgifterne for disse

målgrupper, hvorfor de to refusionsbestemmelser ikke vide‐

reføres i nærværende hovedlov.

2.33.1.1. Kommunens administrative udgifter

Efter gældende regler i § 117, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats afholder kommunen endeligt udgifterne

til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontakt‐

forløb, til udarbejdelse af »Min Plan« og rehabiliteringspla‐

ner og til administration i øvrigt m.v.

Administration i øvrigt er fx udgifter til journalføring,

regnskabsføring og revision.

Efter bestemmelsen afholder kommunen desuden endeligt

udgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteter

efter § 7 og til lægeerklæringer.

Godtgørelse efter § 75 c omhandler godtgørelse, som

kommunen kan udbetale til unge under 18 år med behov for

en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Særli‐

ge aktiviteter efter § 7 omhandler økonomisk støtte til ar‐

bejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige

aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Det gælder på tværs af flere ministerområder, at kommu‐

nen endeligt afholder administrative udgifter. Det er funde‐

ret i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det so‐

ciale område, som er en bemyndigelse til at fastsætte nær‐

mere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud,

regnskabsaflæggelse og revision. Bemyndigelsen er anvendt

i § 4 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Bør‐

ne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ud‐

lændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Byg‐

nings- og Boligministeriets ressortområder (bekendtgørelse

nr. 1591 af 15. december 2017). Her er det fastsat, at kom‐

munerne endeligt afholder udgifter til rådgivning, tilsyn og

administration m.v., som finder sted i forvaltningen, samt

uden for forvaltningen i tilknytning til eller som led i et til‐

bud eller udbetaling af en ydelse eller et tilskud (med visse

undtagelser). Udgifterne til de administrative funktioner må

således udskilles til kommunal finansiering. Udgifterne om‐

fatter vejledning, sagsbehandling og det individuelle kon‐

taktforløb, til udarbejdelse af jobplaner, konsulentstøtte, læ‐

geerklæringer, regnskabsføring og revision, særlig tilrette‐

lagt rådgivning eller vejledning, evt. tilrettelagt som opsø‐

gende arbejde m.v. Dette gælder i givet fald også en for‐

holdsmæssig andel af fx husleje.

De administrative udgifter er ikke refusionsberettigede og

er heller ikke omfattet af budgetgaranti i statens bloktilskud

til kommunerne.

I vejledning nr. 9923 af 7. november 2018 om kommuner‐

nes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v. gi‐

ves en nærmere vejledning om, hvilke udgifter der ikke be‐

rettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusi‐

on til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres til

kommunal finansiering.

2.33.1.2. Refusion af driftsudgifter ved aktivering

Efter gældende regler i § 119 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes ud‐

gifter til driftsudgifter ved aktivering af personer, der delta‐

ger i jobafklarings- eller ressourceforløb, førtidspensionister

og unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats, samt nyuddannede perso‐

ner med handicap, når udgiften vedrører

– tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐

pitel 10, herunder deltagerbetaling,

– undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,

– udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81

– udgifter i forbindelse med godtgørelse efter § 83 og

– opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden

løntilskud (såkaldte opkvalificeringsjob).

Deltagerbetaling i forbindelse med tilbud om vejledning

og opkvalificering kan i nogle tilfælde være et mindre ge‐

byr, men i andre tilfælde et stort beløb, som reelt svarer til

en driftsudgift (fx i forbindelse med private ikke SU-beretti‐

gende uddannelser).

Kommunens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge

med særlige behov (STU), der gives som et tilbud efter § 32,

stk. 1, nr. 2, i loven, er ikke omfattet af statslig refusion efter

nærværende kapitel, jf. § 5 b i lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af

15. juni 2015 med senere ændringer.

2.33.1.3. Refusion af udgifter til tilbud om

erhvervsuddannelser (puljen til uddannelsesløft)

Efter gældende regler i § 122 a i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats refunderer staten inden for en pulje 80 pct. af

en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser ef‐

ter § 33 a til dagpengemodtagere. Udgifterne i tilbuddet

dækker køb af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervs‐

uddannelse.

Refusionen er begrænset af, at der er en landsdækkende

pulje, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

ved årets start fordeler årets bevilling og giver tilsagn om til‐

skud til hver enkelt kommune efter kommunens andel af le‐

dighedsberørte dagpengemodtagere over 30 år, som ikke har

en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel‐

se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles

med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Alle kommuner

får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at sikre, at

alle kommuner kan iværksætte forløb. Ud over statsrefusio‐

nen får kommunerne under ét det, som svarer til 20 pct. af

puljen, via budgetgarantien, der ydes til kommunerne via re‐

gulering af bloktilskuddet.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

186

2.33.1.4. Refusion af udgifter til tilbud om korte,

erhvervsrettede uddannelsesforløb (den regionale

uddannelsespulje)

Efter gældende regler i § 122 b i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats refunderer staten inden for en pulje 80 pct. af

en kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesforløb efter

§ 33 b til dagpengemodtagere. Udgifterne i tilbuddet dækker

køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår

af den regionale positivliste i det RAR-område, hvor kom‐

munen er beliggende.

Refusionen er begrænset af, at der er en landsdækkende

pulje, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

ved årets start fordeler årets bevilling og giver tilsagn om til‐

skud til hver enkelt kommune efter kommunens andel af le‐

dighedsberørte dagpengemodtagere. Der udmeldes ikke et

minimumsbeløb til kommunerne. Ud over statsrefusionen

får kommunerne det, som svarer til 20 pct. af puljen, via

budgetgarantien, der ydes til kommunerne under ét via regu‐

lering af bloktilskuddet.

2.33.1.5. Refusion af udgifter til hjælpemidler,

befordringsgodtgørelse og mentorstøtte

Efter gældende regler i § 120, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommu‐

nes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer,

der deltager i jobafklarings- og ressourceforløb.

Efter gældende regler i lovens § 122, stk. 2, refunderer

staten 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 74. Det ve‐

drører personer, der er visiteret til eller ansat i fleksjob, og

som kan have behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber

eller mindre arbejdspladsindretning til at opnå eller fasthol‐

de ansættelse i fleksjob. Derudover kan de få kortvarige kur‐

ser. Foruden ansatte i fleksjob omfatter det personer på le‐

dighedsydelse, der er visiteret til fleksjob.

Efter gældende regler i lovens § 120, stk. 1, nr. 1, refunde‐

rer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler

efter §§ 76 og 77 for personer i lovens målgrupper i § 2. Det

gælder dog ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Refusi‐

onen omfatter således udgifter til arbejdsredskaber og min‐

dre arbejdspladsindretninger. For visse målgrupper er der re‐

fusion af udgifter til undervisningsmaterialer efter § 119.

Refusionsbestemmelsen i § 120, stk. 1, nr. 1, omfatter og‐

så særlige udgifter, jf. § 76, stk. 3, der er en nødvendig følge

af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funk‐

tionsevne for revalidender og personer, der deltager i jobaf‐

klarings- og ressourceforløb. Det samme gælder for syge‐

dagpengemodtagere, der deltager i tilbud om forrevalidering

som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne. Særlige

udgifter kan være udgifter til dobbelt husførelse, udgifter til

børnepasning for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering

samt ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx vil

personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddan‐

nelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl

pga. ægtefælle og børns forhold, få mulighed for at få dæk‐

ket udgifter til dobbelt husførelse.

Efter gældende regler i lovens § 123, stk. 3, refunderer

staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter

§ 100. Det vedrører personer, der er ansat i ordinær beskæf‐

tigelse, selvstændige samt ansatte i seniorjob, og som kan

have behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber eller

mindre arbejdspladsindretninger til at opnå eller fastholde

ansættelsen.

Efter gældende regler i lovens § 120, stk. 1, nr. 2, refunde‐

rer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til befordrings‐

godtgørelse efter § 82 for personer i lovens målgrupper i §

2. Det gælder dog ikke befordringsgodtgørelse efter § 82,

stk. 1, til dagpengemodtagere, idet det er arbejdsløshedskas‐

serne, som udbetaler befordringsgodtgørelse, og kommuner‐

ne medfinansierer statens udgifter hertil med 50 pct., jf. §

109, stk. 1, i loven. Befordringsgodtgørelse efter § 82, stk.

1, omhandler den daglige transport mellem bopæl og stedet,

hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og vedrører

tranport som retur er mere end 24 km. Men for dagpenge‐

modtagere - ligesom for øvrige målgrupper - afholder kom‐

munen de faktiske udgifter efter § 82, stk. 4, hvis udgiften er

en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og

refusionen hertil er omfattet af § 120, stk. 1.

2.33.1.6. Kommunernes medfinansiering af

befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskasser til

dagpengemodtagere

Efter gældende regler i § 109 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om og

udbetaler befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere ef‐

ter reglerne om befordringsgodtgørelse i lovens § 82. Undta‐

get er dagpengemodtagere med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Disse personer har ret til godtgørelse af den

faktiske udgift til befordring, der udbetales af jobcenteret.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. refunderer staten 100 pct. af arbejdsløshedskassens ud‐

gifter til befordringsgodtgørelse, som er udbetalt efter § 82

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter

til befordringsgodtgørelse. Kommunen finansierer 50 pct. af

statens udgifter til befordringsgodtgørelse til dagpengemod‐

tagere, jf. lovens § 109, stk. 3.

Ved opgørelsen af kommunernes medfinansiering af ud‐

gifter til befordringsgodtgørelse finder reglerne § 4 i lov om

kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe‐

talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs‐

hedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 19. septem‐

ber 2017 med senere ændringer, og regler fastsat i bekendt‐

gørelse nr. 879 af 28. juni 2017 om finansiering af visse of‐

fentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne tilsvarende anvendelse.

Det følger bl.a. af disse regler, at kommunens pligt til med‐

finansiering omfatter udgifter til personer, som har kommu‐

nen som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikker‐

hed og administration på det sociale område.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

187

2.33.1.7. Refusion af udgifter til løntilskudsansættelse for

førtidspensionister

Efter gældende regler i § 121 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes ud‐

gifter til løntilskud efter kapitel 12 for førtidspensionister

(tidligere skånejob).

2.33.1.8. Refusion af udgifter til fleksjob

Efter gældende regler i § 122 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes ud‐

gifter til fleksjob. Det gælder dog kun for fleksjob og tilbud

om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, hvor

visitation til fleksjob eller tilkendelsen af støtte til selvstæn‐

dig virksomhed er sket før den 1. juli 2014, og som ikke se‐

nere er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering

af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbeta‐

ling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Det vedrører en kommunes udgifter til

1) fleksløntilskud efter § 70 f,

2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,

3) tilskud til fleksjob efter § 71 og

4) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.

Refusionsbestemmelsen vedrører kommunens udgifter til

løntilskud til arbejdsgiver, der før 1. januar 2013 har ansat

personer i fleksjob eller fastholdelse i beskæftigelse i egen

virksomhed (gammel ordning).

Refusionsbestemmelsen vedrører også kommunens udgif‐

ter til fleksløntilskud efter § 70 f til personer, som blev visi‐

teret til fleksjob, eller som fik tilbud om støtte i form af til‐

skud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i perioden fra

den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014. Fleksløntil‐

skud udbetales til personer som et supplement til løn for det

præsterede arbejde hos arbejdsgiver, jf. den ændrede til‐

skudsmodel (ny ordning med indtægtsreguleret tilskud). Re‐

fusionsbestemmelsen gælder dog kun, indtil disse personer

efter den 30. juni 2014 bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70

c, hos samme arbejdsgiver, bliver ansat i fleksjob eller på ny

har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig

virksomhed, jf. § 30, stk. 3, i lov om kommunernes finansie‐

ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud‐

betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Refusionsbe‐

stemmelsen vedrører endeligt også udgifter til personer, som

er visiteret før 1. januar 2013, men som påbegynder fleksjob

eller får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig

virksomhed med indtægtsreguleret tilskud den 1. januar

2013 eller senere.

2.33.1.9. Refusion af udgifter til jobrotationsydelse

Efter gældende regler i § 123, stk. 1, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats refunderer staten 60 pct. af en kommu‐

nes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a.

Refusionsbestemmelsen angår også jobrotationsydelse til

særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a,

stk. 4, som frem til den 1. januar 2019 blev afholdt inden for

en pulje. Jobcenteret skulle ansøge staten om bevilling inden

for den afsatte pulje til de faktiske udgifter, idet der var afsat

en økonomisk ramme hertil på de årlige finanslove til og

med 2018. Med finansloven for 2019 er ordningen for særli‐

ge grupper med videregående uddannelse blevet omlagt fra

en puljestyret til en lovbunden ordning pr. 1. januar 2019.

2.33.1.10. Refusion af udgifter til voksenlærlinge

Efter gældende regler i § 123, stk. 2, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats refunderer staten 100 pct. af en kommu‐

nes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår ud‐

dannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g. Det vedrø‐

rer løntilskud, både når ledige og beskæftigede ansættes som

voksenlærlinge efter de gældende regler i §§ 98 c-98 g.

2.33.1.11. Refusion af udgifter til visse udlændinge med

særlige forhold

Efter gældende regler i § 124 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats afholder staten en kommunes udgifter til dele

af den aktive beskæftigelsesindsats til udlændinge med op‐

holdstilladelse efter visse regler i udlændingeloven, hvis ud‐

lændingen enten pga. betydelig og varig funktionsnedsættel‐

se anbringes i døgnophold, eller hvis tilladelsen er meddelt

en mindreårig asylansøger, og når visse yderligere betingel‐

ser er opfyldt.

Refusionsbestemmelsen vedrører den aktive beskæftigel‐

sesindsats for så vidt angår ansættelse med løntilskud efter

kapitel 12 til personer, der modtager kontanthjælp eller inte‐

grationsydelse uden for integrationsprogrammet, samt per‐

soner på revalidering, førtidspension eller ledighedsydelse.

Desuden omfattes udgifter efter kapitel 14 til hjælpemidler

og partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i

form af virksomhedspraktik efter kapitel 11 til personer, der

er på revalidering og førtidspensionister. Endelig vedrører

refusionsbestemmelsen udgifter efter § 74 til hjælpemidler

til personer, som er visiteret til eller ansat i fleksjob. Hjælpe‐

midler efter § 74 er hjælp til arbejdsredskaber og mindre ar‐

bejdspladsindretning samt hjælp til kortvarige kurser, når

hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende

person kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, og når

hjælpen kompenserer for den pågældendes begrænsning i

arbejdsevnen.

Bestemmelsen omfatter refusion vedrørende disse udgifter

for to forskellige grupper af personer. Det kan være udlæn‐

dinge med funktionsnedsættelse, der inden 12 måneder efter

datoen for opholdstilladelsen anbringes i døgnophold, dog

kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode

på 2 år har klaret sig selv. Det er et krav, at funktionsned‐

sættelsen kan anses som en betydelig og varig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne. Dette indebærer, at fx følger af

almindelig alderdomssvækkelse og de lidelser, der følger

heraf, ikke er omfattet. Desuden skal anbringelsen i døgnop‐

hold ske på grund af den betydelige og varige funktionsned‐

sættelse. Anbringelse i døgnophold kan fx være anbringelse

på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, i lov om social service,

hvis der er tale om en ung, eller ophold i et længerevarende

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

188

botilbud, jf. samme lovs § 108, hvis der er tale om en person

over 18 år. Midlertidig placering af kortere varighed med

henblik på fx aflastningsophold, er ikke tilstrækkeligt til at

opfylde betingelserne for ret til refusion.

Udgifterne kan også vedrøre en mindreårig asylansøger,

der har fået opholdstilladelse i Danmark. Dette gælder indtil

modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt op‐

hold her i landet.

Det er videre en betingelse, at disse udlændinge har fået

opholdstilladelse efter udlændingeloven.

2.33.1.12. Forskudsrefusion

Efter gældende regler i § 125 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats yder staten forskudsrefusion af en kommunes

refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om

statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revi‐

sion på visse områder inden for Børne- og Socialministeri‐

ets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrati‐

onsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeri‐

ets ressortområder. Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel

i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det socia‐

le område. Her er det fastsat, at kommunen anmoder staten

om statsrefusion og tilskud kvartalsvis over for det ministe‐

rium, som loven henhører under, fx Beskæftigelsesministeri‐

et. Anmodningen sker på baggrund af kommunens opgørel‐

se af de forventede revisionsberettigede udgifter for det

kommende kvartal, samt den tilskudsberettigede aktivitet i

året til og med tilskudskvartalet, jf. den løbende restafreg‐

ning. Den endelige restafregning sker en gang årligt og fore‐

tages af ressortministeriet, når kommunens regnskab er revi‐

deret og forsynet med påtegning af kommunens revision.

Bestemmelsen gælder ikke udgifter omfattet af lov om

kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe‐

talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs‐

hedskasserne.

2.33.1.13. Statsrefusion til opholdskommunen

Det er gældende praksis, at kommunens ret til refusion fra

staten omfatter udgifter til personer, som har kommunen

som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område.

En kommunes ret til refusion beror på, at kommunen har

afholdt udgiften til en given ydelse eller indsats for en per‐

son, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om rets‐

sikkerhed og administration på det sociale område, er op‐

holds- (og handle-) kommune for. En person har opholds‐

kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis

opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om retssikker‐

hed og administration på det sociale område.

Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons

bopæl være udtryk for, hvilken kommune der er vedkom‐

mendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to

eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en per‐

sons opholdskommune, må den af de uenige kommuner,

som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i,

fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken

kommune der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 12, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter at det er blevet bestemt, hvilken kommune der er

den rette opholdskommune, og den fungerende opholds‐

kommune ikke er personens opholdskommune, yder op‐

holdskommunen refusion for den fungerende opholdskom‐

munes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.

Efter gældende regler i § 126 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats er der ret til mellemkommunal refusion mel‐

lem en opholdskommune og en tidligere opholdskommune

efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Det følger af § 9 c i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område, at opholdskommunen har ret til

at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter en række

love, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, af den

tidligere opholdskommune efter reglerne i bestemmelsens

stk. 2-6. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor den tidligere op‐

holdskommune eller anden offentlig myndighed har medvir‐

ket til, at en person får ophold i visse boliger eller boformer,

i tilfælde af unge i efterværn, og for personer, der har valgt

en ældre- eller handicapbolig efter reglerne om frit valg for

sådanne.

2.33.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.33.2.1. Kommunens administrative udgifter

Reglen om, at kommunen endeligt afholder administrative

udgifter, foreslås videreført i § 194 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer. Det er

præciseret i lovteksten, at bestemmelsen også omfatter kom‐

munens udgifter til udarbejdelse af en helhedsorienteret plan

i beskæftigelsesindsatsen.

2.33.2.2. Refusion af driftsudgifter ved tilbud om vejledning

og opkvalificering m.v.

Reglen om kommunens refusion af driftsudgifter ved til‐

bud om vejledning og opkvalificering m.v. for personer i

jobafklarings- og ressourceforløb, førtidspensionister og un‐

ge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæfti‐

gelsesfremmende indsats, foreslås videreført i § 195 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige

ændringer.

Som en konsekvens af forslaget om, at indsatsen for nyud‐

dannede personer med handicap flyttes til lov om kompen‐

sation til handicappede i erhverv m.v., udgår målgruppen af

bestemmelsen. For en nærmere beskrivelse af forslaget hen‐

vises til bemærkningerne i afsnit 2.3.2.1.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

189

2.33.2.3. Refusion af udgifter til tilbud om

erhvervsuddannelser (puljen til uddannelsesløft)

Reglen om kommunens refusion af udgifter til tilbud om

erhvervsuddannelser inden for puljen til uddannelsesløft for

dagpengemodtagere foreslås videreført i § 196, stk. 1, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige

ændringer.

2.33.2.4. Refusion af udgifter til tilbud om korte,

erhvervsrettede uddannelsesforløb (den regionale

uddannelsespulje)

Reglen om kommunens refusion af udgifter til tilbud om

korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for den regi‐

onale uddannelsespulje for dagpengemodtagere foreslås vi‐

dereført i § 196, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats uden indholdsmæssige ændringer.

2.33.2.5. Refusion af udgifter til mentorstøtte, hjælpemidler

og befordringsgodtgørelse m.v.

Reglen om kommunens refusion af udgifter til mentorstøt‐

te for personer i jobafklarings- og ressourceforløb, refusion

af udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og

mindre arbejdspladsindretning og befordringsgodtgørelse

m.v. foreslås videreført i § 197 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

Selv om ovenstående regler foreslås videreført uændret,

vil refusionsreglen vedrørende hjælpemidler og særlige ud‐

gifter omfatte færre personer. Det skyldes samtidigt foreslå‐

ede ændringer i lov om kompensation til handicappede i er‐

hverv m.v. Det medfører, at refusion af hjælpemidler og

særlige udgifter til personer omfattet af kompensationsloven

fremover skal ydes efter kompensationsloven, når disse per‐

soner er i løntilskudsjob efter kompensationsloven, deltager

i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er

ansat, eller som skal ansættes i fleksjob. Det gælder også,

når disse personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse

eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at disse perso‐

ner kan drive selvstændig virksomhed.

2.33.2.6. Kommunens medfinansiering af

befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskasser til

dagpengemodtagere

Reglen om kommunens medfinansiering af befordrings‐

godtgørelse, som udbetales af en arbejdsløshedskasse til

dagpengemodtagere, foreslås videreført i § 198 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændrin‐

ger.

2.33.2.7. Refusion af udgifter til løntilskud til

førtidspensionister

Reglen om kommunens refusion af udgifter til løntilskud

for førtidspensionister foreslås videreført i § 199 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændrin‐

ger.

2.33.2.8. Refusion af udgifter til fleksjob

Reglen om kommunens refusion af udgifter til fleksjob

foreslås videreført i § 200 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.33.2.9. Refusion af udgifter til jobrotationsydelse

Reglen om kommunens refusion af udgifter til jobrotati‐

onsydelse foreslås videreført i § 201, stk. 1, i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige ændringer.

2.33.2.10. Refusion af udgifter til voksenlærlinge

Reglen om kommunens refusion af udgifter til løntilskud

for voksenlærlinge foreslås videreført i § 201, stk. 2, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholdsmæssige

ændringer.

2.33.2.11. Refusion af udgifter til visse udlændinge med

særlige forhold

Det foreslås videreført, at staten refunderer 100 pct. af en

kommunes udgifter til dele af den aktive beskæftigelsesind‐

sats til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter visse

regler i udlændingeloven, hvis udlændingen enten pga. bety‐

delig og varig funktionsnedsættelse anbringes i døgnophold,

eller hvis tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger,

og når visse yderligere betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at refusionen omfatter udgifter til ansættelse

med løntilskud efter kapitel 12 for de af bestemmelsen om‐

fattede udlændinge, der modtager kontant- og uddannelses‐

hjælp, overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet,

er i revalidering eller får førtidspension.

Dermed omfattes udlændinge, der modtager uddannelses‐

hjælp eller overgangsydelse uden for introduktionsprogram‐

met samtidig med, at fleksjobvisiterede udgår af bestemmel‐

sen, da de ikke kan blive ansat med løntilskud efter kapitel

12.

Det foreslås, at refusionen omfatter udgifter efter § 15 om

partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form

af virksomhedspraktik efter kapitel 11, udgifter efter § 172

til hjælpemidler og udgifter til mentorstøtte efter kapitel 26

til udlændinge omfattet af bestemmelsen, som er i revalide‐

ring eller får førtidspension. Endelig vedrører refusionsbe‐

stemmelsen udgifter efter §§ 162 og 178 til kortvarige kur‐

ser, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning til

udlændinge omfattet af bestemmelsen, som er visiteret til el‐

ler ansat i fleksjob, og hvor hjælpen har afgørende betyd‐

ning for, at den pågældende person kan fastholde eller opnå

ansættelse i fleksjob, og når hjælpen kompenserer for den

pågældendes begrænsning i arbejdsevnen.

Dermed omfattes udgifter til mentorstøtte fremover af be‐

stemmelsen. Der er tale om konsekvensrettelser, bl.a. som

følge af manglende tilretninger i forbindelse med kontant‐

hjælpsreformen (lov nr. 895 af 4. juli 2013).

Det foreslås uændret, at bestemmelsen omfatter to forskel‐

lige grupper af personer med opholdstilladelser efter visse

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

190

bestemmelser i udlændingeloven. Det er personer, der inden

12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

anbringes i døgnophold, indtil den pågældende i en sam‐

menhængende periode på 2 år har klaret sig selv. Det vil si‐

ge, at funktionsnedsættelsen skal være en betydelig og varig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette indebærer,

at fx følger af almindelig alderdomssvækkelse og de lidel‐

ser, der følger heraf, ikke er omfattet.

Udgifterne kan også vedrøre opholdstilladelse til en min‐

dreårig asylansøger, der har fået opholdstilladelse i Dan‐

mark. Dette er kun gældende indtil modtageren fylder 18 år,

eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Det foreslås endelig, at der i bestemmelsen fremover hen‐

vises til opregningen i § 107, stk. 1, i lov om aktiv socialpo‐

litik i forhold til, hvilke bestemmelser i udlændingeloven,

som disse udlændinge skal have fået opholdstilladelse efter.

Dermed tilrettes bestemmelsen, så den fuldt ud bliver i

overensstemmelse med reglerne i lov om aktiv socialpolitik,

hvor der for samme gruppe udlændinge ydes fuld refusion

til kommunerne for udgifter til forsørgelsesydelse, og regler‐

ne i servicelovens § 181, hvor der for samme gruppe ydes

fuld refusion til kommunen for en række udgifter til bl.a.

døgnophold og en udpeget fast kontaktperson. Dermed sik‐

res det også, at der fremadrettet ikke opstår uoverensstem‐

melse i de omfattede målgrupper efter udlændingeloven i

henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsespolitik og lov om

aktiv socialpolitik.

Reglerne vil således fremover eksempelvis omfatte udlæn‐

dinge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens

§§ 7 og 8, § 9, stk. 1 og 2, når visse betingelser er opfyldt, §

9 b og § 9 c, når visse betingelser er opfyldt, samt § 9 e.

Bestemmelserne i udlændingeloven omfatter bl.a. udlæn‐

dinge, der har fået asyl eller humanitær opholdstilladelse.

Personkredsen omfatter tillige udlændinge, der har fået op‐

holdstilladelse på et særligt grundlag, idet der hertil er knyt‐

tet yderligere betingelser – eksempelvis skal tilladelsen være

meddelt en asylansøgende udlænding eller en ægtefælle til

en udlænding, der har fået humanitær opholdstilladelse. Der

er ikke tale om en udtømmende opremsning af den omfatte‐

de personkreds, men om eksempler.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med

sproglige justeringer og ovenstående ændringer.

2.33.2.12. Forskudsrefusion

Reglen om, at staten yder forskudsrefusion af kommunens

refusionsberettigede udgifter, foreslås videreført i § 203, stk.

1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden indholds‐

mæssige ændringer.

2.33.2.13. Statsrefusion til opholdskommunen

Som noget nyt foreslås det, at der indsættes en bestem‐

melse i § 203, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

om, at det er den kommune, som personen har som opholds‐

kommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, der skal hjemtage re‐

fusion efter loven, medmindre andet er aftalt med en anden

kommune.

Dermed indskrives gældende praksis i lovens bestemmel‐

ser om refusion.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå, at

flere kommuner kan hjemtage refusion for samme udgift.

Det kan være relevant, hvor opholdskommunen køber fx en

plads i et kommunalt projekt (tilbud om øvrig vejledning og

opkvalificering) i en anden kommune, og hvor begge kom‐

muner kan siges at afholde en udgift, men hvor det er op‐

holdskommunen, der har ret til at hjemtage refusion. Et an‐

det eksempel er, når en person flytter fra én kommune til en

anden kommune, mens personen er i et tilbud, hvis fortsæt‐

telse accepteres af tilflytterkommunen. Selv om den ene

kommune måtte blive faktureret for hele udgiften til tilbud‐

det, kan hver kommune kun hjemtage refusion i forhold til

deres del af tilbudsperioden som opholdskommune.

Der er også tilfælde, hvor et jobcenter på vegne af flere

jobcentre afholder udgifter til en indsats, hvor en virksom‐

hed modtager tilskud. Et eksempel er jobrotationsydelse i

jobrotationsprojekter. Der kan være tale om, at et jobcenter

er administrerende jobcenter på vegne af flere jobcentre, der

har ledige, der deltager som vikarer i et jobrotationsprojekt.

Der kan også være tale om ét jobcenter i virksomhedens

kommune, som udbetaler jobrotationsydelse til virksomhe‐

den for alle de ledige, der deltager i jobrotationsprojektet,

selv om de kommer fra andre kommuner. I tilfælde hvor den

ledige ikke har opholdskommune i den kommune, der admi‐

nistrerer jobrotationsforløbet for en virksomhed, kan der

indgås en samarbejdsaftale mellem den administrerende

kommune og den lediges opholdskommune, der kan give

den administrerende kommune ret til at hjemtage et beløb

svarende til 100 pct. af de afholdte udgifter til jobrotationsy‐

delsen fra den lediges opholdskommune. Med en sådan afta‐

le har den administrerende kommune 0 kr. i nettoudgifter til

jobrotationsydelsen, da den lediges opholdskommune beta‐

ler 100 pct. af udgifterne til den administrerende kommune

for den pågældende lediges aktiviteter. I tilfælde, hvor den

ledige ikke har ophold i den kommune, der administrerer

jobrotationsforløbet, er det derfor opholdskommunen, der

hjemtager 60 pct. i statsrefusion til jobrotationsydelsen fra

staten. Hvis der samtidigt er indgået en samarbejdsaftale,

som beskrevet ovenfor, bliver opholdskommunens nettoud‐

gifter 40 pct. af jobrotationsydelsen til den pågældende le‐

dige, da opholdskommunen hjemtager 60 pct. statsrefusion

samtidig med, at opholdskommunen betaler 100 pct. af den

administrerende kommunes udgifter til jobrotationsydelsen.

Det foreslås, at reglen om mellemkommunal refusion,

hvor der er henvist til § 9 c i lov om retssikkerhed og admi‐

nistration på det sociale område, ikke videreføres i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Retstilstanden vil dog være uændret, da reglerne i § 9 c i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

191

de fortsat gælder for mellemkommunal refusion efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. opregningen i § 9 c af de

love, bestemmelsen omfatter, herunder lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats.

2.34. Klageadgang

2.34.1. Gældende ret

Reglerne om klageadgang over afgørelser truffet efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af kapitel 24 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Af den gældende § 128, stk. 1, fremgår det, at jobcenterets

afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

§ 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det so‐

ciale område beskriver, at Ankestyrelsen træffer afgørelse

uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage

over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved

lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigel‐

sesudvalg, bortset fra visse tilfælde, hvor Ankestyrelsen be‐

slutter, at afgørelse træffes på et møde i Ankestyrelsens Be‐

skæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan behandle såvel

klager over indholdet i en afgørelse som klager over den

måde, en sag er behandlet på, fx myndighedens tilsidesættel‐

se af regler for sagsbehandling fastsat i bl.a. forvaltningslo‐

ven.

Er der tale om en klage, som ikke vedrører afgørelser efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilsidesættelse af

regler for sagsbehandling, men alene personalets optræden,

sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller

lignende skal klagen som følge af det almindelige over/

underordnelsesforhold indbringes for de overordnede admi‐

nistrativt ansvarlige. Som udgangspunkt har borgmesteren

den øverste daglige ledelse af kommunens administration.

En klage over disse forhold skal derfor indgives til borgme‐

steren i kommunen. I kommuner med magistratsstyre indgi‐

ves klagen til rådmanden.

Af den gældende § 128, stk. 2, fremgår det, at det er den

person, som afgørelsen vedrører, der kan indbringe klagen

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klage over afgø‐

relser i spørgsmål om konkurrenceforvridning kan tillige

indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af an‐

dre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Det vil sige, at det som hovedregel alene er den, som af‐

gørelsen vedrører, der er klageberettiget. For så vidt angår

klager over konkurrenceforvridning, giver bestemmelsen

mulighed for, at også andre, der har en væsentlig interesse i

afgørelsen, kan klage. Her tænkes fx på fagforeninger eller

arbejdsgiverorganisationer.

Det fremgår endvidere af den gældende § 128, stk. 3, at

for en række afgørelser, der vedrører dagpengemodtagere,

træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse i

sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrel‐

sens Beskæftigelsesudvalg.

Det gælder, hvis jobcenterets afgørelse vedrører en dag‐

pengemodtager, og der klages over jobcenterets afgørelse

om mentor, vejledning og opkvalificering, virksomheds‐

praktik eller løntilskud, hvor afgørelsen er begrundet i per‐

sonens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets be‐

hov, og ved klage over jobcenterets afgørelser om rådig‐

hedsafprøvende tilbud og om henvisninger til arbejde samt

om, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden

aktør.

Af den gældende § 128, stk. 4, fremgår det, at ved be‐

handling af klage over en kommunes afgørelse om udbeta‐

ling af godtgørelse efter § 83 kan Ankestyrelsens Beskæfti‐

gelsesudvalg alene tage stilling til, om afgørelsen er i over‐

ensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har

fastsat. Det vil sige, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

alene kan tage stilling til, om afgørelsen er i overensstem‐

melse med kommunens retningslinjer om udbetaling af

godtgørelse på op til 1.000 kr. om måneden til anslåede ud‐

gifter ved at deltage i tilbud om vejledning og opkvalifice‐

ring eller virksomhedspraktik.

Af den gældende § 131 fremgår det, at klage over en of‐

fentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden ved ansæt‐

telse med løntilskud for dagpenge-, kontanthjælps- og ud‐

dannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodta‐

gere uden for integrationsprogrammet inden 4 uger kan ind‐

bringes for jobcenteret.

Endeligt fremgår det af den gældende § 132, at arbejdsløs‐

hedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige med‐

lemmer til et konkret job, afgørelser om jobrettet uddannelse

og afgørelser om befordringsgodtgørelse, inden 4 uger efter

at afgørelsen er meddelt, kan indbringes for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen ve‐

drører. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

finder tilsvarende anvendelse.

2.34.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås, at de gældende regler om klageadgang over

afgørelser truffet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

indholdsmæssigt videreføres i overensstemmelse med ind‐

holdet af kapitel 24 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

med enkelte sproglige og opbygningsmæssige justeringer.

Det betyder bl.a., at jobcenterets afgørelser efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat kan indbringes for An‐

kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Forslaget svarer med en ny opbygning og sproglige tilret‐

ninger til den gældende lovs §§ 128, 131 og 132. Der er med

de foreslåede sproglige ændringer ikke tilsigtet en ændring

af retstilstanden.

3. Forholdet til frikommuneforsøgene

Udvalgte forsøg på Beskæftigelsesministeriets område

under Frikommuneforsøg 2012-2015 (Frikommuneforsøg I)

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

192

blev fra den 1. juli 2017 forlænget frem til 1. januar 2019,

og udvalgte forsøg blev yderligere forlænget til den 1. juli

2019 (bekendtgørelse nr. 1459 af 5. december 2018, om æn‐

dring af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæfti‐

gelses- og sygedagpengeområdet). Det forventes, at forsøgs‐

perioden forlænges fra den 1. juli til den 1. januar 2020. Det

skyldes, at regeringen vurderede det hensigtsmæssigt at for‐

længe igangværende forsøg frem til den 1. januar 2020, hvor

det forventes, at de forenklede regler i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats skal træde i kraft. Dermed kommer bor‐

gere og sagsbehandlere i de pågældende kommuner ikke til

at opleve flere ændringer i reglerne inden for kort tid end

nødvendigt.

To igangværende forsøg under Frikommuneforsøg

2016-2020 (Frikommuneforsøg II) har samme indhold som

de foreslåede forenklinger i dette lovforslag. Der er tale om

forsøget med integrering af mentoraftalen i en handleplan.

Med lovforslaget foreslås det, at de oplysninger, der fremgår

af mentorkontrakten, også skal fremgå af personens »Min

Plan«. På den måde vil den administrative tunge dobbeltre‐

gistrering i mentorkontrakten blive afskaffet. Derudover er

der tale om et forsøg med fleksibel samtalefrekvens for ud‐

dannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet. Med lovforslaget foreslås

det at forenkle kontaktforløbet således, at der alene skal af‐

holdes 4 jobsamtaler i jobcenteret de første 6 måneder. Her‐

efter holdes samtaler efter behov.

Hjemlerne til de to forsøg vil blive indstillet med udste‐

delse af en ny bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på

beskæftigelses- og sygedagpengeområdet i forbindelse med

lovens forventede ikrafttræden den 1. januar 2020. Frikom‐

munerne vil inden for rammerne af den foreslåede ordning

kunne fortsætte med de metoder og sagsgange, som de har

indrettet sig på i de to ovennævnte forsøg.

Der er endvidere behov for at justere forsøget i § 9 e i lov

om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25.

juni 2018 med senere ændringer, om ret til godtgørelse for

befordring for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

og integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets

deltagelse i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte. Det skyl‐

des, at det med dette lovforslag foreslås, at mentorstøtte

bortfalder både som ret og pligt-tilbud og generelt som til‐

bud. Mentorstøtte kan fortsat bruges til at understøtte indsat‐

sen eller som en selvstændig indsats til, at borgeren bliver

klar til en anden type indsats.

For justeringen af bestemmelsen for frikommuneforsøget

henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konse‐

kvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats § 16.

Nærværende lovforslag imødekommer ikke andre af de

igangværende frikommuneforsøg under frikommuneforsøg

II.

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind‐

sats, at der skal gennemføres et forsøg med mere ansvar til

arbejdsløshedskasserne. Forsøget forventes udmøntet med

hjemmel i forslaget til § 193. Det er i aftalen om en forenk‐

let beskæftigelsesindsats forudsat, at forsøget som udgangs‐

punkt ikke omfatter kommuner, der som led i frikommune‐

forsøg II har eller kan gennemføre forsøg med kontaktforlø‐

bet med dagpengemodtagere. Det drejer sig i udgangspunk‐

tet om 20 frikommuner.

Beskæftigelsesministeren og økonomi- og indenrigsmini‐

steren har rettet henvendelse til de pågældende frikommu‐

ner, og oplyst dem om muligheden for at indstille forsøg

med kontaktforløbet for dagpengemodtagere, hvis de ønsker

evt. at kunne blive omfattet af forsøget med mere ansvar til

arbejdsløshedskasser. Frederikssund, Furesø, Halsnæs, Hel‐

singør og Hillerød kommuner har i den forbindelse meddelt,

at de ønsker at indstille påbegyndte frikommuneforsøg med

kontaktforløbet for dagpengemodtagere.

Det forventes derfor, at bekendtgørelse om frikommune‐

forsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, vil

blive justeret forud for ikrafttrædelse af loven, således at

hjemlen til gennemførelse af forsøg med kontaktforløbet for

dagpengemodtagere ikke længere omfatter ovennævnte

kommuner. Bekendtgørelsen er bl.a. udstedt med hjemmel i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 116 i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats og forventes udstedt på ny med

hjemmel i den foreslåede § 192 om beskæftigelsesministe‐

rens bemyndigelse til at gennemføre forsøgs- og udviklings‐

aktiviteter.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven og webtilgængelighed

4.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Databeskyttelses‐

forordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for be‐

handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages

ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikke-automa‐

tisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive

indeholdt i et register.

I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes de

relevante bestemmelser om, hvornår almindelige persono‐

plysninger må behandles, herunder indsamles og videregi‐

ves. Det følger bl.a. af artikel 6, stk. 1, litra c og e, at be‐

handling af personoplysninger kun er lovlig, hvis behand‐

ling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nød‐

vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets in‐

teresse, eller som henhører under offentlig myndighedsud‐

øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne

opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be‐

handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e,

ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre

foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling,

herunder for andre specifikke databehandlingssituationer

som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

193

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel

6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, li‐

tra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstater‐

nes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. For‐

målet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrund‐

lag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet

i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i

samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndig‐

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Der‐

udover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at medlemssta‐

terne i den forbindelse kan fastsætte de generelle betingelser

for lovlig behandling, og at man i den forbindelse kan indfø‐

re formålsbegrænsninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i

forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en

uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter

artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra

c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for‐

pligtelse eller i samfundets interesse.

For så vidt angår følsomme personoplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 9, bemærkes, at be‐

handling heraf som udgangspunkt er forbudt, jf. artikel 9,

stk. 1. Der gælder imidlertid en række undtagelser til dette

forbud, jf. stk. 2-4.

For så vidt angår personoplysninger omfattet af databe‐

skyttelsesforordningens artikel 10 om strafbare oplysninger

bemærkes, at disse oplysninger er omfattet af forordningens

artikel 6, jf. ordlyden af artikel 10, 1. pkt.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslå‐

ede bestemmelser om underretninger i lovforslagets § 30,

stk. 7, og kapitel 29 (§§ 180 og 181 og bestemmelser fastsat

i medfør af §§ 182 og 183) kan fastsættes inden for ramme‐

rne af forordningens artikel 6.

For så vidt angår de foreslåede bestemmelser om underret‐

ninger i lovforslagets § 129 er det Beskæftigelsesministeri‐

ets vurdering, at videregivelsen kan ske inden for rammerne

af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, og stk. 2, nr. 3. Efter

stk. 2, nr. 6, kan der ske videregivelse om strafbare forhold,

hvis det er nødvendigt for udførelsen af en myndigheds

virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighe‐

den skal træffe.

4.2. Webtilgængelighed ved digital kommunikation

Digitale løsninger skal indrettes således, at de også er til‐

gængelige for personer med handicap. Det indgår som et

krav til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ud‐

viklingsleverandører, at borger- og arbejdsgivervendte løs‐

ninger skal overholde statens til en hver tid gældende krav

til digitale, borgervendte løsninger, herunder lov om tilgæn‐

gelighed af offentlige og offentligretlige organers websteder

og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, og de

regler, der udstedes i medfør heraf. Loven, der gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af

26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers

websteder og mobilapplikationer, EU-Tidende 2016, nr. L

327, side 1, trådte i kraft den 23. september 2018.

Loven om webtilgængelighed finder anvendelse fra den

23. september 2020 på offentlige organers websteder, der er

offentliggjort før lovens ikrafttræden. VITAS og Jobnet er

eksempler på portaler, der allerede er i drift og dermed of‐

fentliggjort før lovens ikrafttræden. Tilgængelighedskravene

vil derfor gælde fra 23. september 2020 for disse portaler.

Hvis portalerne imidlertid bliver ændret væsentligt med for

eksempel nyt design, ny arkitektur eller nyt indholdssty‐

ringssystem, vil de være omfattet af lovens krav fra 23. sep‐

tember 2019. Udvikles de nævnte portaler helt eller delvis

som mobilapplikationer, vil tilgængelighedskravene for dis‐

se være gældende fra 23. juni 2021.

4.3. Digital kommunikation set i forhold til

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

De digitale løsninger til understøttelse af den digitale

kommunikation, som lovforslaget omhandler, vil blive ind‐

rettet således, at de ved etableringen og fremover vil leve op

til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som

følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses‐

loven med tilhørende bestemmelser.

Sikkerhedskravene gælder tilsvarende, når kommunerne

og arbejdsløshedskasserne kommunikerer med borgere hhv.

medlemmer og virksomheder via Offentlig Digital Post, e-

Boks eller via egne selvbetjeningsløsninger.

Ligesom anden kommunikation - via Jobnet og VITAS -

mellem borgerne henholdsvis arbejdsgivere og det fælles it-

baserede datagrundlag, vil fx kommunikationslinjerne være

krypterede. Borgerne og arbejdsgiverne vil alene kunne tilgå

egne oplysninger med anvendelse af sikker log-in løsning.

Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og

tilgængelig for autoriserede brugere.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso‐

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel‐

se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der

fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder

anvendelse fra den 25. maj 2018.

Personoplysninger skal efter databeskyttelsesforordningen

behandles i overensstemmelse med god databehandlings‐

skik, jf. principperne for behandling af personoplysninger,

der fremgår af forordningens artikel 5. Det fremgår af for‐

ordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal

behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i

forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angiv‐

ne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en må‐

de, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkeli‐

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

194

ge, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i for‐

hold til de formål, hvortil de behandles.

Der fremgår i forordningens efterfølgende artikler en ræk‐

ke mere konkrete bestemmelser, der skal være opfyldt for, at

der lovligt kan ske behandling af personoplysninger.

4.4. Digital kommunikation mellem jobcenteret og borgere

Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som

en fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og arbejds‐

løshedskasser for borgere og virksomheder, jf. gældende

regler i § 33 i organiseringsloven.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har det dag‐

lige ansvar for Jobnet og er efter databeskyttelsesforordnin‐

gen dataansvarlig for Jobnet. Borgerne har på Jobnet adgang

til oplysninger om bl.a. deres »Min Plan« og kan afhængigt

af deres målgruppe registrere en række oplysninger i form af

bl.a. til- og afmelding som arbejdssøgende, syge- og rask‐

melding, ferie m.v. Alle borgere kan endvidere dokumentere

deres jobsøgning i jobloggen. Visse målgrupper har pligt til

at dokumentere deres jobsøgning i jobloggen.

Efter gældende regler har personens jobcenter adgang til

oplysninger, som borgeren har registreret på Jobnet, jf. § 34,

stk. 1, i organiseringsloven. Arbejdsløshedskasserne har for

egne medlemmer adgang til nødvendige oplysninger regi‐

streret på Jobnet, jf. § 34, stk. 2, i samme lov.

Jobcentre og andre aktører, herunder offentlige og private

virksomheder, kan søge i cv-oplysninger fra Jobnet på tværs

af kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med re‐

kruttering, jobformidling og anden virksomhedsrettet ind‐

sats, og jobcentre og arbejdsløshedskasser har adgang til

nødvendige formidlingsrelevante oplysninger på tværs af

kommunegrænser, jf. § 34, stk. 3, i samme lov.

Oplysninger, som borgerne registrerer på Jobnet, gemmes

rent teknisk på Jobnet eller i det fælles it-baserede data‐

grundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐

tering. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver DFDG

efter gældende regler i § 32 i organiseringsloven til brug for

administrationen af, kontrol med og statistisk opfølgning på

beskæftigelsesindsatsen.

Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse,

der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag,

er efter gældende regler i § 40, stk. 1, i organiseringsloven

dataansvarlig, jf. databeskyttelsesforordningen og databe‐

skyttelsesloven, for indberetningen og brug af data lokalt

samt for at orientere de registrerede om registreringer i det

fælles it-baserede datagrundlag. Den enkelte myndighed og

arbejdsløshedskasse er endvidere ansvarlig for den videre

anvendelse af oplysninger videregivet fra DFDG, herunder

for at slette de pågældende oplysninger.

Efter gældende regler i § 40, stk. 3, i organiseringsloven

er de enkelte kommuner dataansvarlige i relation til andre

aktører som databehandlere, jf. § 41 i samme lov. Kommu‐

nernes dataansvar i relation til andre aktører som databe‐

handler for kommunen omfatter ud over en tilsynsforpligtel‐

se i forhold til anden aktør også ansvar for, at data fra anden

aktør registreres og indberettes, som om opgaven var udført

af kommunen, samt ansvar for, at anden aktør alene kan til‐

gå de oplysninger i kommunens fagsystem, som er nødven‐

dige for, at anden aktør kan udføre den aftalte opgave. Dette

ansvar skal ses i sammenhæng med den centrale adgangssty‐

ring i forhold adgang til læsning og opdatering af oplysnin‐

ger i DFDG, jf. nedenfor.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dog data‐

ansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter i DFDG, jf. §

40, stk. 2, i samme lov. De centrale behandlingsaktiviteter

vedrører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings be‐

handling af oplysninger i DFDG. Denne behandling omfat‐

ter bl.a. indsamling af oplysninger, registrering, systematise‐

ring, opbevaring, tilpasning eller ændring, selektion, søg‐

ning, brug, formidling, sammenstilling, samkøring, arkive‐

ring, blokering, sletning, kryptering, videregivelse af oplys‐

ninger, sagsbehandling, support og opfølgning på indsatsen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere

ansvaret for adgangssystem, sikkerhed for udvikling, vedli‐

geholdelse og drift af DFDG, sikkerhed i forhold til ad‐

gangsstyring, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede opgø‐

relser på baggrund af indberettede data, sletning af data, op‐

fyldelse af anmodninger fra de registrerede om indsigt i op‐

lysninger i DFDG.

Den centrale adgangsstyring i DFDG sikrer bl.a., at kom‐

muner og arbejdsløshedskasser med enkelte undtagelser ale‐

ne har adgang til oplysninger om egne aktuelle eller tidlige‐

re borgere henholdsvis medlemmer.

Den centrale adgangsstyring i DFDG sikrer også, at det

ved kommunernes anvendelse af anden aktør alene er perso‐

ner, der er henvist til den pågældende anden aktør, som ak‐

tøren har adgang til oplysninger om i DFDG.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med di‐

gital kommunikation med borgerne skal ske i overensstem‐

melse med god databehandlingsskik, jf. databeskyttelsesfor‐

ordningens artikel 5.

Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde‐

lige personoplysninger, at en af betingelserne i forordnin‐

gens artikel 6 er opfyldt.

Det kan fx være samtykke fra den registrerede til behand‐