Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 209 Bilag 1
Offentligt
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats
27. marts 2019
J.nr. 2018-5657
Baggrund
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen
om en forenklet beskæftigelsesindsats, som blev indgået den 23. august 2018.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen, lov om aktiv socialpoli-
tik m.v. og forskellige andre love (konsekvenser af aftale om en forenklet beskæf-
tigelsesindsats m.v.) (L 210).
Den oprindelige lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i kraft i 2003 og var
en udmøntning af aftalen om Flere i arbejde fra 2002. Loven er efterfølgende ble-
vet ændret mere end 60 gange som følge af en række reformer og politiske aftaler
m.v. på området, hvilket har medført en kompliceret lov med mange særregler
og/eller undtagelser for bestemte målgrupper.
Formål
Formålet med aftalen og lovforslaget er at forenkle beskæftigelsesindsatsen, så
stive og ulogiske proceskrav afskaffes, så jobcentre og a-kasser får en større frihed
til at tilrettelægge en effektiv indsats for den enkelte borger.
Lovforslaget udmønter hovedparten af aftalen om forenkling af beskæftigelsesind-
satsen. Det gælder bl.a. initiativerne om:
Færre proceskrav til kontaktforløbet, der harmoniseres på tværs af målgrupper,
og enklere regler for samtalernes indhold.
Kun ét krav til aktivering efter senest seks måneders ledighed. Herefter bliver
det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for mere indsats.
Krav til jobsøgning fjernes. Ledige, der har et job på hånden eller som skal på
fx efterløn eller barsel, skal ikke længere søge job de sidste seks uger.
Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for
borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere væk fra arbejdsmar-
kedet.
Virksomhedspraktikordningen forenkles, og formålet med praktikopholdet
skærpes
Forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper, færre tilskuds-
satser samt højere tilskud til ledige i voksenlærlingeordningen.