L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 209 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Gennemgang af og kommentarer til høringssvar om forslag

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Marts 2019

J.nr. 2018-5657

1. Indledning

Dette høringsnotat vedrører forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev

sendt i ekstern høring mandag den 14. januar 2019 med høringsfrist mandag den

11. februar 2019. Lovforslaget har været sendt i høring til de myndigheder og or-

ganisationer m.v., der fremgår af bilag 1.

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer m.v., som har bemærknin-

ger til lovforslaget: Akademikerne, Allerød Kommune, Ankestyrelsen, Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, Ballerup Kommune, Dansk Arbejdsgiverforening,

Daghøjskolerne, Danmarks Vejlederforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske a-kasser, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske Handicaporganisati-

oner, Datatilsynet, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og

Pension, Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kom-

mune, Hillerød Kommune, HK Handel, Højskolerne, Institut for Menneskeret-

tigheder, Jammerbugt Kommune, Københavns Professionshøjskoler, KL, Leder-

nes, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Rådet for Socialt Udsatte, SMV-

danmark, SOS Racisme, Uddannelseslederne, Ungdomsuddannelsernes Vejleder-

forening, Ældre Sagen, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Følgende organisationer m.v. har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærk-

ninger til lovforslaget: Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Den Katolske Kirke,

Flygtningenævnet, Folketingets Rigsrevision, Forbrugerrådet Tænk, Landsorgani-

sationen for sociale tilbud, Landssamrådet af PPR-chefer, Rådet for Erhvervsaka-

demiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Psykisk Sårbare på

Arbejdsmarkedet, Udlændingenævnet, Ungdommens Uddannelsesvejledning

Danmark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås først de overordnede og generelle bemærkninger til lov-

forslaget, og dernæst resuméer af bemærkninger til de enkelte kapitler i lovforsla-

get. Høringsnotatet følger dermed lovens opbygning.

Under hvert kapitel angives de enkelte organisationers bemærkninger samt Be-

skæftigelsesministeriets kommentar hertil. Bemærkninger og kommentarer hertil er

samlet når to eller flere organisationer har afgivet samme eller lignende bemærk-

ninger.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hvis høringssvarene har givet anledning til ændringer eller præciseringer i lov-

forslaget, er det nævnt under de respektive bemærkninger og kommentarer.

Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

løbende inddraget KL og DAK i arbejdet med, udmøntningen af aftale om forenk-

ling af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder dels i forhold til forberedelsen af forsø-

get med mere ansvar til a-kasserne, som forudsætter et nyt og betydeligt samspil

ml. a-kasser og kommuner, dels i forhold til forberedelsen af aftalens øvrige initia-

tiver, herunder ikke mindst i forhold til it-understøttelsen.

Der vil også fremadrettet være inddragelse af KL og DAK om implementering af

lovændringerne, inklusiv a-kasseforsøget og øvrige initiativer, som kræver særlig

tilpasning af it-understøttelsen. I forbindelse med samarbejdet om den digitale ud-

vikling på beskæftigelsesområdet er der tidligere nedsat en fællesoffentlig dialog-

gruppe, hvor KL og DAK indgår. Denne gruppe vil også blive inddraget i arbejdet

med at fastlægge it-understøttelsen af aftalen. Det er endvidere ifm. ØA19 aftalt, at

databekendtgørelsen gennemgås sammen med KL, i forhold til konkrete vurderin-

ger af, om der er bestemmelser, der kan udgå, eller om der er behov for nye regi-

streringer.

Anvendte forkortelser

I dette høringsnotat er der anvendt forkortelser for en række høringsparter. De an-

vendte forkortelser er:

ATP

DAK

RfSU

Akademikerne

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Dansk Arbejdsgiverforening

Danske A-kasser

Danske Handicaporganisationer

Dansk Socialrådgiverforening

Danmarks Vejlederforening

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Rådet for Socialt Udsatte

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

DA, Lederne, FH, AC, DAK, KL, Danske Regioner, Danmarks Vejlederforening,

Daghøjskoleforeningen, Forsikring & Pension, Uddannelseslederne, RfSU og Æl-

dre Sagen samt Allerød, Odsherred, Odense og Aarhus Kommune bakker alle op

om gennemskrivningen og forenklingen af loven, herunder intentionen om at ens-

rette loven på tværs af målgrupper og ydelser.

DA og Lederne finder det hensigtsmæssigt, at dele af den nuværende lovgivning

foreslås flyttet til andre love. AC finder det positivt, at hjælpemidler flyttes til de

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

handicapkompenserende ordninger, da dette vil skabe bedre overblik over reglerne

for personer med handicap. DH har lignende bemærkninger og finder desuden, at

det vil bidrage til at skabe større synlighed omkring de kompenserende ordninger.

FH anfører, at der er tale om en fornuftig implementering af den politiske aftale

samt en saglig gennemskrivning af loven, der skaber væsentlige forbedringer. HK

Handel og Forhandlingsfællesskabet har ingen generelle bemærkninger, men til-

slutter sig FH’s høringssvar.

AC finder, at der for de forsikrede ledige grundlæggende ikke er sket de helt store

ændringer i retning af forenkling angående tilbud og indsats.

KL anser forenklingen af loven som en vigtig del af sammenhængsreformen og

som noget, der kan give mere tid til de offentlige ansattes kerneopgaver overfor

borgeren. Det bemærkes dog, at der er behov for justeringer, hvis ambitionerne om

en forenklet beskæftigelsesindsats skal realiseres fuldt ud i praksis. DS og Aarhus

Kommune har lignende bemærkninger.

DAK finder det positivt, at lovforslaget ensretter og afskaffer en lang række af de

gældende regler og krav til kommunernes administration.

Daghøjskoleforeningen bemærker, at det tilsendte høringsmateriale var unødven-

digt svært at orientere sig i.

Forsikring & Pension samt Uddannelseslederne hæfter sig ved, at der i loven lø-

bende er fokus på fastholdelse i og hurtig tilbagevenden til beskæftigelse for den

enkelte ledige og sygemeldte.

RfSU finder det uklart, hvordan ændringerne påvirker gruppen af socialt udsatte i

relation til de individuelle vurderinger foretaget i jobcentrene. Ældre Sagen har

lignende bemærkninger for gruppen af ældre borgere.

Højskolerne understreger, at de nye regler ikke må komme til at stå i vejen for, at

unge kan opnå en kompetencegivende uddannelse ad andre veje.

Odense Kommune finder, at regelforenklingen spiller fint sammen med erfaringer-

ne fra frikommuneforsøgene, mens Jammerbugt Kommune undrer sig over, at erfa-

ringer fra frikommuneforsøget ikke er blevet taget med i lovgivningsprocessen

tidligere.

Ballerup Kommune finder, at lovforslaget i dets nuværende form indeholder en

række indbyggede risici for fremme af uønsket adfærd og efterspørger klarhed

over, hvordan kommunerne skal kunne hjælpe ledige effektivt i beskæftigelse, hvis

beskæftigelsesindsatsen ikke bliver mindre procestung.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal i relation til ovenstående kvittere for, at der i hø-

ringssvarende generelt anerkendes, at lovforslaget bidrager til at indfri den politi-

ske aftales intention om at forenkle indsatsen. Der henvises endvidere til de efter-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

følgende kommentarer til høringssvarenes konkrete bemærkninger til lovforslagets

enkelte dele.

2.1 Ikrafttræden

KL anfører, at der er tale om omfattende ændringer, der kræver tid til implemente-

ring, og er derfor skeptisk i forhold til den udmeldte ikrafttrædelsesdato den 1. juli

2019. De nødvendige bekendtgørelser og vejledninger vil i bedste fald først være

på plads i forsommeren. KL foreslår derfor, at ikrafttrædelsen rykkes til den 1.

januar 2020.

Tilsvarende for a-kasseforsøget, hvor KL mener, at der er behov for mere tid til at

forberede samarbejdet mellem a-kasser og kommuner, herunder at få den nødven-

dige it-understøttelse på plads. KL foreslår derfor, at starttidspunktet for forsøget

rykkes til den 1. januar 2020.

DAK anfører, at der ikke er meget tid til at implementere den nye lov, særligt ikke i

forhold til implementering af it. Det er dog vigtigt, at a-kasseforsøget sættes i gang

hurtigst muligt, og DAK bemærker i den forbindelse, at it-implementeringen i for-

bindelse med forsøget kan ske i faser efter 1. juli 2019.

Aalborg Kommune understreger vigtigheden af, at rammerne er på plads, når den

nye og forenklede indsats skal igangsættes. For at dette kan ske, skal al it-

understøttelse være udviklet og testet samt bekendtgørelser og vejledninger skrevet

og godkendt. Kommunen opfordrer derfor til, at ministeren får styr på it og al lov-

givningen, inden den nye og forenklede beskæftigelsesindsats træder i kraft.

AC skriver i sit høringssvar, at det er vigtigt, at detaljerne omkring a-kasseforsøget

er på plads så tidligt som muligt, så resultatet af forsøget ikke hæmmes af bureau-

kratiske eller tekniske udfordringer. AC skal derfor anbefale, at forsøget først

igangsættes konkret, når krav mv. til håndtering er på plads.

Kommentar:

Ikrafttrædelsen af forenklingen udskydes i lyset af høringssvarene til 1. januar

2020, så kommuner og a-kasser har tid til at forberede og implementere særligt

den nødvendige it-understøttelse af forenklingen.

2.2 Bemyndigelser

DA, Lederne, FH, KL, DAK, DS samt Jammerbugt, Aarhus og Aalborg Kommu-

ner kvitterer alle for, at der med lovforslaget er sket en vis oprydning i bemyndi-

gelsesbestemmelserne, og at disse er samlet på en måde, der vil gøre loven mere

overskuelig. Det bemærkes dog, at der fortsat er et stort antal brede bemyndigel-

sesbestemmelser i lovforslaget, og at deres påtænkte anvendelse ikke er fyldestgø-

rende beskrevet i lovbemærkningerne. Det påpeges, at det dermed bliver uklart,

hvordan det samlede regelsæt kommer til at se ud, ligesom det bliver svært at over-

skue for borgere, virksomheder og medarbejdere. Herudover peges der på vigtig-

heden af, at bemyndigelserne ikke benyttes til at genindføre detail- eller processty-

ring.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA og Lederne bemærker konkret, at det gør sig gældende i lovforslagets §§ 65,

81, 99, 103 og 153 og foreslår, for så vidt angår disse paragraffer, at formuleringen

om, at ”Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel,

herunder...” ændres, så det klart fremgår udtømmende af bestemmelsen,

hvad mini-

steren kan eller skal fastsætte nærmere regler om.

FH bemærker, at §§ 184-188 om digital kommunikation ligeledes er bredt formule-

rede bemyndigelsesbestemmelser. De meget brede bemyndigelser gør det vanske-

ligt for borgere og sagsbehandlere at gennemskue, hvilke regler der gælder, og for

Folketinget at følge, hvilket regelsæt der vedtages og efterfølgende følge imple-

menteringen af reglerne.

KL opfordrer Beskæftigelsesministeriet til, at der i den videre lovproces skabes

betydelig større klarhed over, hvordan de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser

tænkes anvendt, herunder i hvilket omfang kommunerne herigennem mødes af nye

krav og pligter.

Aalborg og Aarhus Kommuner bemærker konkret, at det for så vidt angår §§ 39 og

103 ikke tydeligt fremgår af lovbemærkningerne, hvad ministeren vil bruge be-

myndigelserne til. Der er således lagt op til en detailregulering i et omfang, som

ikke er i tråd med den forenkling, der er varslet.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er enigt i intentionen om, at det mest væsentlige skal stå i

loven, og at det i den sammenhæng skal overvejes hvad bemyndigelsesbestemmel-

serne skal bruges til. Samtidig finder Beskæftigelsesministeriet, at der i lighed med

en række andre større og komplekse lovgivningsområder er behov for

–

indenfor de

rammer som loven og lovgivers intentioner hermed udstikker

–

at gennemføre en

del af den samlede regulering af beskæftigelsesindsatsen på bekendtgørelsesni-

veau. Bemyndigelser giver mulighed for, at man smidigt kan justere på et område,

hvor der forudses behov for jævnlige ændringer

Bemyndigelsesbestemmelser bør

være formuleret så præcist som muligt, ligesom lovforslaget skal indeholde fyldest-

gørende bemærkninger herom. Det kan være en teknisk nødvendighed at affatte en

bemyndigelsesbestemmelse relativt bredt, og her er det vigtigt, at afgrænsning og

præcisering af bemyndigelsen i stedet angives i bemærkningerne

–

dog på en må-

de, hvor den tilsigtede fleksibilitet ikke begrænses.

For den enkelte borgers mulighed for at forudberegne sin retsstilling er det i al-

mindelighed uden betydning, om reglerne findes i en lov eller i en bekendtgørelse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at bekendtgørelser på Beskæftigelsesministe-

riets ressortområde, som altovervejende hovedregel, først udstedes efter forudgå-

ende ekstern høring af relevante parter

–

i denne sammenhæng Beskæftigelsesrå-

det.

Beskæftigelsesministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget fore-

taget en gennemgang og vurdering af samtlige bemyndigelsesbestemmelser i den

nugældende lov med henblik på at indfri løftet fra den politiske aftale om, at der i

gennemskrivningen af loven vil blive set på forenkling af bemyndigelsesbestemmel-

serne, så de bliver mere overskuelige og præcise samt eventuelt reduceres i antal.

Beskæftigelsesministeriet har i lyset af høringssvarene foretaget en yderligere gen-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nemgang af bemyndigelserne og nogle steder foretaget en uddybning af begrundel-

serne for de enkelte bemyndigelser i bemærkningerne til lovforslaget. Den samlede

gennemgang har dels resulteret i, at der er foretaget en reduktion i antallet af be-

myndigelserne fra 73 til 51, dels at den forventede anvendelse af de resterende

bemyndigelser er blevet beskrevet tydeligere i bemærkningerne til lovforslaget.

2.3. Helhedsorienteret indsats

KL bemærker, at forenklingen af beskæftigelsesindsatsen er en vigtig brik i Sam-

menhængsreformen og finder muligheden for at arbejde med en helhedsorienteret

plan, for borgere med komplekse udfordringer, fint indarbejdet i lovforslaget. KL

vurderer dog, at der fortsat er unødvendige barrierer for en helhedsorienteret ind-

sats i udkastet til ny LAB-lov, og at der er behov for at arbejde lovforslaget igen-

nem med det for øje.

I den sammenhæng bemærkes det, at der fortsat er krav i henholdsvis LAB og i

konsekvenslovforslaget bl.a. vedrørende koordinerende sagsbehandler og rehabili-

teringsteamet, som opretholder den lovgivningsmæssige silo på beskæftigelsesom-

rådet.

KL påpeger ligeledes, at det bør der være mulighed for at undtage målgruppen for

en helhedsorienteret plan for krav til konkrete indsatser, tilbud og samtaler i be-

skæftigelsesloven, sådan at der sker et grundlæggende opgør med silotænkningen i

beskæftigelseslovgivningen. Det er KL’s vurdering, at dette ikke løses med en ny

hovedlov om helhedsorienteret indsats, da krav i beskæftigelsesloven fortsat skal

overholdes, jf. principaftalen om rammerne for en helhedsorienteret indsats, også

for denne målgruppe.

KL opfordrer til, at en kommende hovedlov for helhedsorienteret indsats sikrer, at

borgere og kommuner kun registrerer oplysninger til brug for indsats en gang.

Kommentar:

Lovforslagene udmønter aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fra august

2018, der bl.a. skal sikre færre proceskrav og skabe mere ensartede regler på

tværs af målgrupperne i LAB.

Regeringen indgik i december 2018 en principaftale med et bredt flertal i Folketin-

get om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse pro-

blemer. Som en del af aftalen, skal kommunerne følge de eksisterende krav til de

konkrete indsatser og tilbud på beskæftigelsesområdet. KL’s forslag indebærer –

modstrid med intentionen om forenkling

–

at de lempede krav om jobsamtaler og

indsats inden for de første 6 måneder ophæves for målgruppen for helhedsoriente-

ret indsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

3.1. Formål

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA, Lederne og DS fremhæver, at det er positivt, at lovforslaget har fokus på

matchning.

KL bemærker, at den foreslåede formålsbestemmelse i § 1 er fin. Det anføres dog,

at det i forhold til

stk. 1, nr. 4,

om de unge bør overvejes at skrive mere tydeligt, at

målet er selvforsørgelse, og at vejen til uddannelse kan være via job.

Kommentar:

§ 1 omhandler de helt overordnede formål med loven. Forslaget til § 1, stk. 1. nr.

4, vedrører unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som får uddannel-

sespålæg. Det fremgår, at disse unge skal bistås med en indsats, som hjælper dem

til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Med kontanthjælpsformen fra 2013 blev det entydigt intentionen, at alle unge skal

have de bedste muligheder for at få uddannelse og en stabil og varig tilknytning til

arbejdsmarkedet. Dermed ligger det implicit i reglerne for uddannelsespålægget,

at uddannelse for unge er vejen til en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarke-

det. Det ligger også implicit i reglerne, at for nogle unge vil vejen til at kunne på-

begynde en uddannelse være lang, og nogle af dem skal have en virksomhedsrettet

indsats for på denne måde at bidrage til afklaring af uddannelsesmål. Formulerin-

gen i den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, udtrykker målet med beskæftigelsesindsatsen

for de unge, hvilket altid vil være uddannelse.

Det bemærkes, at regeringen med

ungeudspillet ”veje til uddannelse og job med

mod på livet” har foreslået, at indføre en ny

visitationskategori, så unge også kan

visiteres som jobparate.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DS og FH er overordnet tilfreds med den nye formålsbestemmelse, men foreslår

dog indsat i § 1, stk. 2, at indsatsen gives med henblik på

varig beskæftigelse.

Kommentar:

Lovforslagets § 1, stk. 2, omhandler personer, der har behov for en indsats, dvs.

personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Af disse bestemmelser fremgår det, at

indsatsen skal være rettet mod varig beskæftigelse eller fsva. unge mod gennemfø-

relse af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Beskæftigelsesministeriet er enigt i, at der kan være behov for at tydeliggøre i lov-

forslagets § 1, stk. 2, at det overordnede mål med indsatsen er varig arbejdsmar-

kedstilknytning.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

DH er enig i, at det er en væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen at tilbyde hjælp

til personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Det er dog væsentligt også at have

fokus på personer med handicap eller funktionsnedsættelse, som ikke har en be-

grænsning af arbejdsevnen. En person kan ifølge DH have en varig funktionsned-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sættelse, uden at det leder til en nedsat arbejdsevne, hvor en særlig indsats evt.

kombineret med ordningerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv

m.v., kan være forudsætningen for, at borgeren med nedsat funktionsevne finder

ordinær beskæftigelse.

DH anbefaler derfor, at man uddyber § 1, stk. 1, nr. 3, således:

”bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, her-

under personer med varig funktionsnedsættelse eller begrænsninger i arbejdsevnen,

med en individuel og målrettet indsats med henblik på varig tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse

(..)”

Kommentar:

Personer med varige funktionsnedsættelser, som har behov for en indsats til at

opnå eller fastholde et job, er allerede omfattet af den foreslåede formulering af §

1, stk. 1, nr. 3, hvor fx personer med begrænsninger i arbejdsevnen direkte er

nævnt.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.2. Ansvaret for indsatsen

DA finder det fint, at den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 d om ar-

bejdsløshedskassernes muligheder for at udføre opgaver efter loven, ophæves, og at

der dermed sker en ligestilling af de forskellige ”andre aktører”.

KL finder, at § 2, stk. 2, ikke bør stå i LAB, men i lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Bestemmelsen fastsætter, at begrebet job-

center også dækker en evt. særskilt enhed i kommunen for ungeindsatsen og for

personer, der skal have en helhedsorienteret plan.

Kommentar:

Forslaget til § 2, stk. 2, viderefører den gældende bestemmelse om, at begrebet

jobcenter også dækker over en evt. særskilt enhed i kommunen, der varetager ind-

satsen over for uddannelseshjælpsmodtagere, og en eventuel anden enhed, der

varetager indsatsen over for personer, der skal have en helhedsorienteret plan.

Bestemmelsen retter sig mod indholdet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at den står i denne lov.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH er uenig i forslaget om at flytte bemyndigelsesbestemmelsen om andre aktører

til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. FH me-

ner, at den på grund af paragraffens væsentlighed bør fremgå af i den gældende

lovs § 4, stk. 4, om at ministeren kan fastsætte nærmere regler om andre aktørers

varetagelse af beskæftigelsesindsatsen,

Kommentar:

Overflytningen af andre aktører til lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v. er alene foretaget for at understøtte en mere logisk op-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bygning af loven. Forslaget samler reglerne om andre aktører fra hhv. lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og sygedagpengeloven. For-

slaget understøtter således, at reglerne samles i lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen fremgår.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.3. Målgrupper, visitation og tidsperioder

3.3.1. Målgrupper og visitation

KL, FH og DS foreslår, at de 13 målgrupper, der defineres i lovforslagets § 6, op-

deles i to hovedmålgrupper med borgere

tæt på

og borgere

længere væk

fra ar-

bejdsmarkedet. Langt hovedparten af lovens regler kan ifølge KL udformes som

fælles regler enten for alle målgrupper eller for de to hovedmålgrupper, suppleret

med afsnit med særlige regler for bestemte målgrupper.

KL tilføjer, at de 13 målgrupper i lovforslaget ikke betyder nogen forenkling, men

er relativt dyre at implementere, fordi numrene for målgrupperne er ændret, hvilket

skal implementeres i alle it-systemer, blanketter m.v., og læres forfra af mange

tusinde medarbejdere. Denne investering ville være godt givet ud, hvis opdelingen

i målgrupper havde værdi for indsatsen, hvilket iflg. KL ikke er tilfældet.

Kommentar:

Med lovforslaget sker der

–

i overensstemmelse med aftalen

–

en harmonisering af

mange regler på tværs af målgrupper, fx kan de målgrupper, der er tæt på ar-

bejdsmarkedet få 4 ugers virksomhedspraktik og de målgrupper, der er langt fra

som udgangspunkt få 13 ugers virksomhedspraktik. Der vil dog fortsat være mange

målgruppeafhængige regler. Det hænger sammen med, at aftalen om forenkling af

beskæftigelsesindsatsen ikke indeholder en reduktion i antallet af eksisterende for-

sørgelsesydelser og dermed heller ikke en reduktion i antallet af ordninger, der

knytter sig til de enkelte ydelsestyper.

Forslaget om at strukturere loven ud fra borgere tæt på og borgere længere væk

vurderes ikke at være en fordel, da det ikke ændrer på, at der fortsat vil være sær-

regler for de enkelte målgrupper i loven. Det vil i stedet indebære en overbygning

på de nuværende målgrupper, hvilket ikke i sig selv forenkler reglerne.

Den foreslåede nummerering af målgrupperne i § 6 afspejler en mere logisk og

sammenhængende rækkefølge end den i dag gældende. Den ændrede nummerering

forudsætter

–

ligesom regelforenklingerne i øvrigt

–

en række konsekvensændrin-

ger i kommunernes, a-kassernes og statens it-systemer og i kommunernes og a-

kassernes blanketter og brevskabeloner.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.

KL bemærker, at der ser ud til at være et særligt problem med fastlæggelsen af

målgruppen for fleksjob (§ 6, nr. 9), da borgere med tilskud som selvstændigt er-

hvervsdrivende efter den 1. januar 2013 ikke er fleksjobvisiterede.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det vil blive præciseret i lovforslagets § 6, nr. 9, og i bemærkningerne hertil, at

målgruppen for § 6, nr. 9, også omfatter personer visiteret til tilbud om støtte i

form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt ned-

sat arbejdsevne efter kapitel 20 om fleksjob.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

FH ønsker en mere forståelig referencemåde til målgrupperne end nummereringen i

§ 6. Fx kan dagpengemodtagere ifølge FH beskrives som

”§ 6, nr. 1 (DPM)”

igen-

nem loven. FH tilføjer, at der dog er målgrupper, hvor en tekstmæssig forkortelse

vil være mere vanskelig end for dagpengemodtagere, men opfordrer til, at der gøres

et forsøg for at gøre lovgivningen lettere forståelig og tilgængelig.

Kommentar:

En tilføjelse af bogstavsforkortelse til målgruppenumrene vurderes ikke at gøre

loven lettere at læse, bl.a. fordi det

–

som FH skriver

–

vil være vanskeligt at lave

hensigtsmæssige tekstmæssige forkortelser for alle målgrupperne. Mange steder i

loven nævnes flere målgrupper samtidigt, og en tilføjelse af bogstavsforkortelser

for målgrupperne vil gøre sætningerne længere og tungere at læse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Fredensborg Kommune foreslår, at målgruppen i § 6, nr. 9 (fleksjobvisiterede)

inddeles i to: § 6, nr. 9 a, og § 6, nr. 9 b), så det ikke igennem loven vil være nød-

vendigt at tilføje ”som modtager ledighedsydelse” for de af dem, der er ledige.

Kommentar:

Forslaget vil reelt betyde en ekstra målgruppe i § 6, hvilket ikke vurderes at være

regelforenklende.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DS er usikker på, om den nye formulering af visitationsbestemmelsen i forslagets §

8 betyder en ændring af visitationen i forhold til den i dag gældende bestemmelse i

lovens § 4 a, stk. 1.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget svarer til den gælden-

de bestemmelse, dog med en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om

den lediges potentialer med hensyn til at komme tættere på beskæftigelse.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget påtænkes bemyndigelsesbestemmelsen ud-

møntet svarende til de gældende regler for, hvornår man er henholdsvis jobparat

eller aktivitetsparat og henholdsvis uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat

eller aktivitetsparat.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår videre, at der ikke påtænkes videreført en udmøntning af regler om

match-vurdering af ledige fleksjobvisiterede og revalidender. Og endeligt fremgår

det, at der ligesom efter de gældende regler vil kunne fastsættes regler om et

landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Jammerbugt Kommune anfører til målgrupperne for uddannelseshjælpsmodtagere i

§ 6, nr. 4 og 5, at der med fordel kan kigges på en konkret definition af begrebet

”kompetencegivende uddannelse”, så der ikke

fortsat hersker usikkerhed om, hvor-

når der kan ydes kontanthjælp, og hvornår der alene kan ydes uddannelseshjælp.

Kommentar:

Det er ikke en del af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats at

ændre på definitionen af

uddannelseshjælpsmodtagere, herunder begrebet ”er-

hvervskompetencegivende

uddannelse”.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret, og der henvises til de almindelige

bemærkningers pkt. 2.3.1.1. og 2.3.2.1.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.3.2. Tidsperioder

3.3.2.1. Ny periode ved ydelsesskift

FH skriver, at de foreslåede regler om samtaler ved ydelsesskift er uklare. Det pri-

mære hensyn bør være, at den ledige modtager et individuelt tilrettelagt samtalefor-

løb, der hjælper vedkommende tættere på job eller uddannelse. Det kan være med

til at fremme en mere sammenhængende tankegang af forløbet i jobcenteret på

tværs af ydelser, såfremt der er en klar forståelse hos sagsbehandler og borger ift.

reglerne, der gælder, når borgeren skifter ydelse. Således bør der eksempelvis præ-

ciseres en undtagelsesmulighed for de borgere, der overgår fra sygedagpenge til

ledighedsydelse, men som fortsat er sygemeldte. Det kan virke uhensigtsmæssigt,

at den ledige skal igennem fire samtaler på det første halve år, såfremt de er ramt af

alvorlig sygdom.

KL skriver, at de foreslåede regler om antal samtaler i kontaktforløbet ved ydelses-

skift er meget vanskelige at forstå, og at de foreslåede bestemmelser, hvor der skal

startes forfra med et nyt kontaktforløb ved ydelsesskift, både er uhensigtsmæssige

og unødvendige. De vil ikke blive oplevet som meningsfulde af borgerne, og de vil

være vanskelige at administrere for sagsbehandlerne. Såfremt de fastholdes, bør det

afgrænses mest muligt, hvilke ydelsesskift der giver anledning til et nyt kontaktfor-

løb.

mener ikke, at der er grund til, at der bliver ”nulstillet” ved overgang mellem

ydelser, og at der igen skal afholdes fire samtaler inden for et halvt år. Indsatsen

bør forløbe mere smidigt mellem de forskellige målgrupper, så der kan planlægges

samtaler efter borgerens behov. Derfor bør der ikke være nogen grund til igen at

foretage et intensivt kontaktforløb ved overgang til anden ydelse, med mindre det

vurderes, at der er behov for det.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Jammerbugt Kommune bemærker, at det er positivt, at ministeren i et brev til KL

har anført at et skift i målgruppe uden ydelsesskift ikke medfører opstart af et helt

nyt kontaktforløb, men at det kun er i de tilfælde, at der opstår en ny situation for

borgeren

–

fx fra sygedagpenge til A-dagpenge osv. Kommunen mener, at det ville

have været optimalt at have overført princippet om, at kontaktforløbet videreføres

på tværs af målgrupper yderligere

–

fx i den situation at årsagen til at personen går

fra uddannelseshjælp til kontanthjælp alene skyldes, at vedkommende fylder 30 år.

Aalborg Kommune skriver, at det ikke giver mening, at hvert ydelsesskift vil på-

kræve, at borger påbegynder kontaktforløbet på ny med 4 intensive samtaler de

første 6 måneder. Set fra et borgerperspektiv giver dette ikke mening, hvis borger

oplever, at der allerede er tilrettelagt en god plan for indsatsen. Derimod er der fare

for, at det bliver unødigt bureaukratisk for såvel borger som rådgiver, og der kan

være risiko for at samtaler afholdes udelukkende for samtalernes skyld

–

og ikke

fordi de giver mening. Derfor vil Aalborg Kommune opfordre til, at ministeren

genovervejer kontaktforløbet ved ydelsesskift, således de bliver til gavn for borger

og ikke bliver endnu et unødigt proceskrav.

Aarhus Kommune finder ligeledes, at det ikke bør være obligatorisk, at fire samta-

ler skal gentages ved ydelsesskift. Kommunen skal have mulighed for at vurdere,

hvornår det er meningsfuldt for borgeren i forhold til at komme job eller uddannel-

se. Aarhus Kommune skriver videre, at når en borger overgår til revalideringsydel-

se, har der været afholdt flere samtaler med borgeren, bl.a. i forbindelse med udar-

bejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del. Et skift til revalideringsydelse

bør aldrig

udløse ”en ny begyndelse”. Ved overgang fra sygedagpenge til jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil målet med indsatsen stort set altid være

det samme ved ydelsesskift.

Ældre Sagen gør opmærksom på, at de foreslåede regler forudsætter brug af oplys-

ninger og erfaringer fra tidligere samtaler og kontaktforløb, så borgere ikke starter

helt forfra i det nye kontaktforløb.

Kommentar:

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ens-

rettes på tværs af målgrupper. Der stilles krav om fire samtaler i jobcentret de

første 6 måneder. Det fremgår eksplicit af aftalen, at ved ydelsesskift, fx fra kon-

tanthjælp til ressourceforløb, skal der igen afholdes fire samtaler inden for det

første halve år på den nye ydelse.

Forslagene fra KL, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune om, at der ikke skal

startes forfra ved ydelsesskift, ligger derfor uden for aftalen.

FH har foreslået fx at præcisere en undtagelsesmulighed for at starte forfra i kon-

taktforløbet for borgere, der overgår fra sygedagpenge til ledighedsydelse, men

som fortsat er sygemeldte. Hertil bemærkes, at der i lovforslagets § 33, stk. 5, fin-

des en bestemmelse om, at kontaktforløbet til en sygemeldt kan foregå uden kontakt

til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er hensigtsmæs-

sig eller mulig pga. den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen

indgår navnlig om sygdommen er livstruende. Af lovbemærkningerne fremgår det

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bl.a., at det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hen-

sigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Endvidere

følger det af § 77 i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der udebliver fra en

jobsamtale, og som har en rimelig grund, fx sygdom, ikke skal sanktioneres.

Helt overordnet er det således, at der skal iværksættes et nyt kontaktforløb, når der

er en ny situation for personen. Et ydelsesskift medfører som hovedregel en ny

situation for personen, hvor personen overgår til en hel eller delvist ændret ind-

sats.

Reglerne om, hvornår der ved ydelsesskift starter en ny periode for kontaktforløbet,

står i lovforslagets § 9. Dog står reglerne om sygedagpengemodtagere i sygedag-

pengeloven.

Reglerne gælder for personer, der er omfattet af kontaktforløbet i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, dvs. dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelses-

hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere (som er omfattet af loven), re-

validender, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt ledighedsydel-

sesmodtagere.

Dagpengemodtagere fortsætter deres ledighedsperiode, selvom der har været ydel-

sesskift/afbrud i perioden, fx fordi personen i en sygdomsperiode med sygedagpen-

ge. Grunden er, at perioden tælles som sammenlagt ledighed. Der startes kun for-

fra, når personen opnår en ny dagpengeret, dvs. ved ny indplacering i en dagpen-

geperiode, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, nr. 1.

Der skal iværksættes et nyt kontaktforløb, når der er en ny situation for personen.

Et ydelsesskift medfører som hovedregel en ny situation for personen, hvor perso-

nen overgår til en hel eller delvist ændret indsats.

Udgangspunktet er, at målgruppe/ydelsesskift ændrer fokus i indsatsen, hvorfor der

skal påbegyndes et nyt kontaktforløb (gælder ikke ved skift i visitationskategorier).

Det gælder ved skift til kontanthjælp, uddannelseshjælp, jobafklaringsforløb, res-

sourceforløb, sygedagpenge, ledighedsydelse og revalideringsydelse. Dagpenge-

modtagere starter kun et nyt kontaktforløb ved nyindplacering i dagpengesystemet.

Dette svarer til reglerne i dag.

Ydelsesskift fra integrationsydelse for personer omfattet af lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats til kontant- eller uddannelseshjælp ændrer imidlertid ikke ved, hvil-

ken målgruppe en borger er omfattet af, og dermed er der ikke et skift i fokus for

indsatsen.

Ligeledes medfører et ydelsesskift under et revalideringsforløb, herunder en forre-

validering, fx fra kontanthjælp eller sygedagpenge til revalideringsydelse ikke æn-

dret fokus for indsatsen.

For sygedagpengemodtagere fremgår reglerne om kontaktforløbet i sygedagpenge-

loven. Det skyldes, at sygedagpengereglerne både vedrører beskæftigede og ledige,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

og størstedelen er beskæftigede. Ændringerne i kontaktforløbet i sygedagpengelo-

ven fremgår af § 3, nr. 3-5, i konsekvenslovforslaget. Ifølge loven begyndes der en

ny periode med samtaler, hver gang en borger starter på ny med sygedagpenge.

Det gælder både i dag og fremover. Dvs. når en borger skifter fx fra dagpenge til

sygedagpenge, starter et nyt kontaktforløb.

I forhold til KL’s bemærkninger om, at der er tale om i størrelsesordenen 80.000

ydelsesskift årligt, bemærkes det, at KL tidligere har oplyst, at der i høj grad er

tale om kortvarige ydelsesskift især frem og tilbage mellem dagpenge og sygedag-

penge.

Beskæftigelsesministeriet har ikke verificeret, at der er tale om 80.000 ydelsesskift.

Som beskrevet ovenfor vil en dagpengemodtager, som efter en sygdomsperiode

med sygedagpenge igen overgår til at modtage dagpenge, ikke starte forfra med sit

kontaktforløb, da der tælles sammenlagt ledighed, jf. også beskrivelsen i punktet

nedenfor.

For personer, der overgår til sygedagpenge

–

dvs. også dagpengemodtagere

–

vil der derimod altid starte en ny periode fra overgangen til sygedagpenge, ligesom

i dag.

Det bemærkes, at sygedagpengereglerne om, at skift til sygedagpenge betyder et

nyt forløb, også gælder i dag, hvor der også i dag er regler om mindst det samme

antal samtaler inden for de første 6 måneder, som efter aftalen og lovforslagene.

Det vil i lovforslagets almindelige bemærkninger blive beskrevet, at der ved skift til

sygedagpenge sker et ydelsesskift, og der vil blive henvist til konsekvenslovforsla-

get, hvor ændringerne i sygedagpengeloven er nærmere beskrevet.

Derudover er lovteksten og bemærkningerne søgt præciseret, så det mere klart

fremgår, hvornår kontaktforløbet startes forfra ved ydelsesskift. I lovforslagets

almindelige bemærkninger vil der blive indsat et skema med henblik på at klargø-

re, hvornår skift til en ydelse medfører et nyt kontaktforløb.

Bemærkningerne har givet anledning til præciseringer i lovteksten og uddybning af

lovforslagets bemærkninger.

Nedenstående skema er også indsat i lovforslagets almindelige bemærkninger med

henblik på at klargøre, hvornår skift til en ydelse medfører et nyt kontaktforløb:

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Oversigt over ydelsesskift, og hvornår det udløser nyt kontaktforløb

Skift til en af følgende ydelser

Nyt kontaktforløb/Ikke nyt kontaktforløb

Dagpenge (nyindplacering)

Nyt forløb

Dagpenge (Genoptaget forløb, fx efter

Ikke nyt forløb (da der tælles sammenlagt ledighed.)

periode med sygedagpenge eller periode

med fuldtidsarbejde)

Kontanthjælp

Nyt forløb

Dog ikke nyt forløb, hvis:

Skift fra integrationsydelse alene pga. opfyldt op-

holdskrav

Nyt forløb

Dog ikke nyt forløb, hvis:

Skift fra integrationsydelse alene pga. opfyldt op-

holdskrav

Nyt forløb

Dog ikke nyt forløb, hvis:

Skift fra forrevalidering

Skift af ydelse undervejs i revalideringsforløb

Nyt forløb

Kontanthjælp (fra uddannelseshjælp)

Uddannelseshjælp

Ressourceforløbsydelse under et jobafkla-

ringsforløb

Ressourceforløbsydelse under et ressour-

ceforløb

Revalideringsforløb

Ledighedsydelse

Sygedagpenge*

* Reglerne om kontaktforløbet for sygedagpengemodtagere er fastsat i lov om sygedagpenge, jf.

beskrivelsen ovenfor.

3.3.2.2. Opgørelsen af ydelsesperioder (tælleregler)

KL skriver, at der i lovforslaget fortsat indgår to forskellige måder at opgøre tids-

perioder på, de såkaldte tælleregler, alt efter hvilken forsørgelsesydelse man mod-

tager. For dagpengemodtagere tælles der med sammenlagt ledighed. For øvrige

målgrupper tælles der med sammenhængende periode på samme offentlig forsør-

gelsesydelse. Tællereglerne har bl.a. betydning for ret- og pligttidspunkter vedrø-

rende samtaler og tilbud, og for hvornår man kan deltage i et løntilskudsjob.

KL vurderer, at fastholdelsen af de nuværende forskellige tælleregler i lovforslaget

udgør en hindring for at komme i mål med de aftalte forenklinger. Det gælder sær-

ligt i forhold til kontaktforløbet og muligheden for at afgive tilbud efter den enkelte

borgers behov.

KL foreslår derfor, at der igen ses på tællereglerne med ambition om harmonise-

ring og forenkling.

Aarhus Kommune skriver, at samtalefrekvensen efter 6 måneder og ret og pligt til

tilbud mv. er indirekte reguleret i forslaget til beskæftigelseslovens § 9. Bestem-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

melsen skaber ingen forenkling

–

tværtimod. Et gammelt tællesystem, der opgjorde

tidsperioder for de nuværende regler, videreføres. At reguleringen er indirekte,

betyder, at det ikke står i loven, hvornår en borger skal til samtale efter 6 måneder.

Det er en svækkelse af borgerens retssikkerhed. Hvis det er hensigten, at alle ledige

- uafhængigt af hvor lang vejen er til job, skal have samme muligheder, skal der

gøres op med det gamle tællesystem fra STAR

–

sammenlagt/sammenhængende.

Frederikshavn Kommune skriver, at kommunen har et generelt ønske om, at man i

LAB på alle målgrupper opererer med begrebet sammenlagt ledighed og ikke skel-

ner mellem sammenlagt ledig for dagpengemodtagerne og sammenhængende le-

dighed for de øvrige målgrupper. Baggrunden herfor er, at dette vil stille borgerne

mere ens i forhold til mulighederne i LAB eksempelvis deltagelse i voksenlærlin-

geforløb og jobrotation.

Kommentar:

Der er med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ikke aftalt ændringer i

tællereglerne for henholdsvis dagpengemodtagere (sammenlagt ledighed) og kon-

tanthjælpsmodtagere m.fl. (sammenhængende periode med ydelse).

Forslagene fra KL, Aarhus Kommune og Frederikshavn Kommune ligger derfor

uden for aftalen.

Det bemærkes, at Deloitte har gennemført en kvalitativ analyse af forsørgelsespe-

rioder og tidsperioder, hvor der blev gennemført interview med bl.a. en række

medarbejdere i kommuner. Analysen, der blev offentliggjort i marts 2016, viste, at

det

–

isoleret set

–

ikke udgør et problem i praksis for hverken borgere eller sags-

behandlere, at der anvendes to forskellige metoder til at opgøre forsørgelsesperio-

der på tværs af målgrupper. Årsagen er, at der i meget begrænset omfang optræder

situationer, hvor sagsbehandlere og borgere berøres af, at der anvendes to opgø-

relsesmetoder frem for én. Det blev bl.a. også beskrevet, at kompleksiteten i loven

knytter sig til omfanget af regler, der gælder for målgrupper og delmålgrupper,

mens dét, at der anvendes to opgørelsesmetoder, er en underliggende faktor, som

opleves at være tilstrækkelig it-understøttet.

Det bemærkes, at dagpengemodtageres ledighed i beskæftigelsesindsatsen opgøres

i sammenlagt ledighed, da denne periode i hovedtræk følges med personens dag-

pengeperiode og stopper ved dagpengeperiodens udløb, og det et omvendt for bl.a.

kontanthjælpsmodtagere.

For kontanthjælpsmodtagere m.fl. er der således ikke regelfastsat en tidsbegræns-

ning for ydelsen og dermed af deres ledighedsperiode. Hvis deres periode i beskæf-

tigelsesindsatsen blev opgjort som sammenlagt ledighed, ville de dermed aldrig

starte forfra med indsatsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune skriver, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-

ninger s. 30, at afbrud på en kalendermåned for en kontanthjælpsmodtager medfø-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

rer, at der påbegyndes en ny sammenhængende periode. Der gives et eksempel på,

at hvis der er et afbrud på 1 kalendermåned f.eks. pga., at en kontanthjælpsmodta-

ger har holdt ferie for egen regning, vil kontanthjælpsmodtageren ved fornyet an-

modning om kontanthjælp efter afbruddet påbegynde et nyt kontaktforløb. Men iht.

lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7, nr. 7 er borgere, der holder ferie, fritaget fra

rådighed, de skal altså ikke søge på ny. Dette eksempel bør derfor tages ud af be-

mærkningerne, da det er en fejl.

Kommentar:

Det fremgår af § 13, stk. 7, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at en person ikke har

pligt til at stå til rådighed, når pågældende holder ferie efter stk. 11 og 12. Dvs.

der henvises til reglerne om muligheden for at holde ferie med uddannelses- eller

kontanthjælp. Der er derfor ikke tale om ferie for egen regning. En person, der

vælger at holde ferie for egen regning i en kalendermåned eller mere, vil ikke være

omfattet af rådighedsforpligtelsen efter lov om aktiv socialpolitik, da pågældende

ikke modtager hjælp.

For at undgå misforståelser er lovforslagets bemærkninger dog tilrettet, så der

ikke gives et eksempel med ferie for egen regning.

Bemærkningerne har givet anledning til en justering i lovforslagets bemærkninger.

DAK mener ikke, at beskrivelse af opgørelsen af sammenlagt ledighed for de for-

sikrede ledige i lovforslagets bemærkninger er tilstrækkelig præcis/korrekt. Opgø-

relsen tager i dag afsæt i tilmelde-tidspunktet og herefter i det forbrug, der er ind-

berettet til dagpengetællerne evt. tillagt et forventet forbrug, som efterfølgende

korrigeres på baggrund af det faktiske forbrug. Opgørelsen starter/startet forfra ved

hver indplacering/genindplacering.

Kommentar:

Med lovforslaget ændres der ikke i opgørelsen af sammenlagt ledighed for dag-

pengemodtagere i beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

Efter gældende regler er opgørelsen af sammenlagt ledighed efter loven fastsat i

kapitel 22 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter bekendtgørel-

sen medregnes i opgørelsen de timer, hvor dagpengemodtageren har modtaget

dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapi-

tel 12.

Opgørelsen er ikke fuldt ud den samme, som arbejdsløshedskassens opgørelse af

forbrug af dagpengeperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor der

udover ovennævnte timer fx også medregnes perioder med sygedagpenge (op til 4

uger). Opgørelsen svarer derfor heller ikke fuldt ud til arbejdsløshedskassernes

indberettede dagpengetællere.

I forhold til starttidspunkt for opgørelsen fremgår det i dag af bekendtgørelsen, at

hvis personen erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløsheds-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forsikring m.v., medregnes timer forud herfor ikke i opgørelsen af sammenlagt

ledighed. Dvs. ved genindplacering i en ny dagpengeperiode starter opgørelsen

forfra. I lovforslaget fremgår det af lovteksten, at opgørelsen regnes fra indplace-

ring i en dagpengeperiode.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.4. Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

KL bemærker, at det bør fremgå udtrykkeligt i loven og ikke kun i en bekendtgø-

relse, at kommunen kan henvise ledige til at søge konkrete job, uden at der er en

aftale med arbejdsgiver.

Kommentar:

Det er på baggrund af høringssvaret skrevet direkte ind i lovteksten i lovforslagets

§ 11, i et nyt stk. 3, at jobcenteret kan pålægge dagpengemodtagere, jobparate

kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere, at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at

der sker henvisning af jobsøgende. Jobcenteret kan ligeledes pålægge personer,

der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, at søge relevante

konkrete fleksjob.

De nærmere regler om pålagt jobsøgning forventes fastsat i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

DA bemærker, at når det i lovforslaget slås fast, at der fra jobcentrenes side skal

ydes service til virksomhederne, er det vigtigt samtidigt at få tydeliggjort i lov-

forslagets bemærkninger, hvordan bestemmelsen om, at jobcentrene bistår arbejds-

givere med rekruttering, skal forstås. Det bør være helt tydeligt, at det er virksom-

hederne, som står for rekrutteringen, og at bistand i den forbindelse er at stille kon-

krete redskaber til rådighed for virksomhederne, som kan skabe gennemsigtighed

på arbejdsmarkedet, fx Jobnet for arbejdsgivere og services gennem WorkinDen-

mark. Lederne har lignende bemærkning.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at jobcenteret bl.a. kan bistå arbejds-

givere med rekruttering gennem vejledning, understøttelse af match, henvisning af

ledige til konkrete job efter aftale med arbejdsgiveren eller udsøgning og screening

af ledige til et konkret job.

I forhold til gældende ret er det dermed tydeliggjort, at jobcentrene kan bistå virk-

somhederne med rekruttering ved hjælp af konkrete redskaber, vejledning og un-

derstøttelse af virksomhedernes rekrutteringsbehov.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH bemærker, at i forbindelse med jobcenterets bistand til job- og uddannelsessø-

gende samt arbejdsgivere fremgår det af § 11 samt § 13, at bistanden eksempelvis

kan bestå af vejledning ift. Jobnet, Jobnet for arbejdsgivere og Workindenmark.

Det er FH’s vurdering, at eksemplerne ikke er nødvendige for forståelsen af para-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

graffen, og kan i stedet være med til unødigt at begrænse for bistanden til med-

lemmerne. Samtidigt vil det kræve en lovændring, såfremt de pågældende funktio-

ner nedlægges, navneændres eller på anden vis ændrer funktion. FH foreslår at

formulere de pågældende paragraffer, således at der vejledes ”efter for faget rele-

vante metoder og steder”.

Kommentar:

Eksemplerne er ikke udtømmende, men de er vejledende i forhold til, hvilken form

for vejledning, der kan være tale om. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,

at det øger viden om og fokus på fx WorkinDenmark, at det direkte er nævnt i lov-

teksten.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DA og Lederne finder det positivt, at det fremgår, at jobcentrets bistand til udsøg-

ning, screening og formidling gælder for ledige. Det er vigtigt, at det understreges,

at det ikke er jobcentrets rolle at formidle allerede beskæftigede til job hos andre

virksomheder eller agere vikarbureau.

DA fremhæver, at dette fokus vil kunne understreges, hvis det samtidig i lovforsla-

gets bemærkninger blev gjort tydeligere, hvad der ikke er jobcentrenes rolle, fx. at

formidle allerede beskæftigede til job hos andre virksomheder eller på anden måde

at virke som vikarbureau.

KL bemærker, at da fokus i indsatsen skal være på ledige, bør det fremgå af be-

mærkningerne, at kommunerne skal undgå uhensigtsmæssige konkurrencesituatio-

ner med private jobformidlere og rekrutteringsbureauer. Tilsvarende bør § 14 stk. 2

formuleres, så der ikke hersker tvivl om, hvad jobcentres opgave er.

Kommentar:

I forhold til gældende ret er det tydeliggjort i lovteksten, hvornår jobcenterets bi-

stand vedrører ledige, og hvornår det vedrører jobsøgende. Den sidste gruppe

omfatter også personer, som ikke nødvendigvis er ledige. Det er udfoldet i be-

mærkningerne, at når jobcenteret yder en mere håndholdt bistand i form af fx ud-

søgning, screening og formidling eller henvisninger til et konkret job, er der tale

om ledige. Når jobcenteret yder en mere overordnede bistand til arbejdsgivere til

at etablere kontakt til jobsøgende, kan jobcenteret bl.a. vejlede arbejdsgivere i fx at

anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og WorkinDenmark.

Præciseringen har til formål at understrege, at jobcenteret primært har til opgave

at understøtte ledige, og kun i begrænset omfang yde bistand til ikke-ledige job- og

uddannelsessøgende.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

AC bemærker, at det er positivt, at matchning kommer til at fremgå direkte af lov-

teksten. Dog er der to væsentlige forudsætninger, som skal til for at sikre et bedre

match: For det første skal virksomhedskonsulenterne styrkes i at tale ind i virk-

somheders efterspørgsel, og hvordan denne opsættes til et bredt kompetencefelt, og

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for det andet skal samarbejde hen over kommunegrænsen styrkes for at understøtte

et sammenhængende arbejdsmarked. AC havde gerne set, at der var endnu mere

fokus på, hvad det kræver at lave det rigtige match på tværs af kommuner og fore-

slår, at dette indgår i overvejelserne omkring indrettelsen af benchmarksystemet.

KL bemærker, at der ikke bør fastsættes administrative regler med yderligere krav

fx om forpligtelse til at rekruttere og matche med kort varsel (fx en dags varsel,

som er gældende for henvisning af ledige til konkrete job).

Kommentar:

Det fremgår af initiativbeskrivelsen

”Mere

fokus i jobcentrenes arbejde med at

matche ledige og virksomheder”, at der ikke vil blive indført nye krav til præcist,

hvordan jobcenteret skal arbejde med den enkeltes lediges match med konkrete

jobmuligheder. Dette ville udgøre ny procesregulering, som kunne udgøre en bar-

riere for arbejdet med den enkelte ledige og de konkrete jobmuligheder. De gæl-

dende regler om henvisning af arbejde i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-

indsats forventes fastsat med samme indhold som i dag.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL bemærker, at der er behov for at videreudvikle de eksisterende udsøgningsmu-

ligheder, så indsatsen med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige bliver

mere effektiv.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er enigt i ambitionen om forbedringer af udsøgningsmu-

lighederne på Jobnet og Jobnet for Arbejdsgivere. Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering arbejder løbende på at forbedre de match-understøttende it-

værktøjer.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DV bemærker, at § 12 om at jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende

information og vejledning, bør ændres således at det fremgår, at jobcentret

skal

tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning. Begrundelsen her-

for er, at voksenvejledningen er spredt, uensartet og er vanskeligt tilgængelig for

(også) denne gruppe af voksne. Derfor er det af stor vigtighed, at jobcentrene for-

pligtes til at tilbyde professionel og kvalificeret job- og uddannelsesvejledning også

til denne målgruppe.

DH bemærker, at det er vigtigt at fremhæve, at jobcentret også kan tilbyde vejled-

ning om kompensation til de borgere, der har behov herfor. DH anbefaler derfor, at

det i § 12 nr. 4 tilføjes, at jobcenteret kan vejlede om støttemuligheder efter lov om

kompensation til handicappede i erhverv mv.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om jobcenterets bistand i form af information og vejledningen.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes dog, at det fremgår af forvaltningsloven, at en forvaltningsmyndig-

hed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter hen-

vendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH foreslår, at det for at sikre en gennemgående tilgang med et klarere jobsigte

med virksomhedspraktik

tilføjes i § 15 om partnerskabsaftaler, at ”der skal i aftalen

være klare aftaler om jobsigtet med praktikken, og der skal efterfølgende følges op

på, om sigtet bliver nået.”

Kommentar:

Når der som led i en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb efter lovforslagets

§ 15 bevilges et konkret tilbud om virksomhedspraktik, bevilges tilbuddet efter reg-

lerne om virksomhedspraktik i forslagets kapitel 11. Det vil sige, at den foreslåede

§ 59, stk. 1. om, at personen, virksomheden og jobcenteret skal aftale det præcise

formål med virksomhedspraktikken finder anvendelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.5. Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre, joblog m.v.

DA peger på, at forslaget om at fjerne kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal

tjekke jobopslag vil betyde en tilbagevenden til et afmeldeproblem. Skal det lykkes

at få virksomheder til i højere grad at bruge Jobnet for arbejdsgivere, bør der på

anden vis skabes sikkerhed for, at virksomheder ikke bruger tid på at skabe kontakt

til personer, som står registreret som ledige, men som allerede har fundet sig et nyt

job.

Hillerød Kommune har lignende synspunkter i forhold til, at afskaffelsen af tjek af

jobforslag mindst hver 7. dag ikke må føre til, at der sker en markant stigning i

antallet af ikke relevante cv’er.

AC er positive overfor, at arbejdssøgende hos jobcenteret mindst hver 7. dag skal

tjekke deres jobforslag på Jobnet, afskaffes, og at joblogaktiviteten kan ske online

for forsikrede ledige.

Odsherred Kommune skriver, at afskaffelsen af de lediges tjek af jobforslag opfat-

tes som en mulighed for individuel kontaktforløb for borgerne.

Kommentar:

Ifølge aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats skal der ikke stilles unødvendi-

ge krav til ledige. Derfor afskaffes reglen om, at ledige mindst hver syvende dag

skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag, da lediges jobsøgning i forvejen doku-

menteres gennem Joblog.

Det må forventes, at kommunernes og a-kassernes løbende vurdering af, om ledige

er tilstrækkeligt jobsøgende, og dokumentation af dette i jobloggen medvirker til, at

personer, der er gået i job, ikke forbliver tilmeldte som jobsøgende. Ligeledes vil

dagpengemodtageres pligt til selv at booke samtaler, og den efterfølgende afmel-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ding, hvis de ikke booker en samtale inden for fristen, kunne medvirke til, at perso-

ner, som reelt er gået i job, ikke forbliver tilmeldte som jobsøgende.

Med lovforslaget får flere målgrupper fremover også pligt til at selvbooke samta-

ler, hvilket ligeledes kan medvirke til, at jobcenteret ved manglende selvbooking

bliver opmærksom på, om personen fortsat skal have en indsats eller fx er gået i

job.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Jammerbugt Kommune

bemærker, at er positivt at det ugentlige ”tjek jobforslag”

afskaffes. Kommunen bemærker, at registreringskravene ift. joblog og CV dog

omvendt stiger, så det kan bestemt diskuteres, om der er tale om en reel lempelse,

eller om det i stedet bare er en forskydning til et andet fokus.

Kommentar:

Det indgår ikke i aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal

indføres krav om, at modtagere af hjælp skal registrere et vist antal jobsøgninger

om måneden.

I regeringens sanktionsudspil på kontanthjælpsområdet indgår, at der fremover

skal stilles krav om, at jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af

hjælp indgår aftale med kommunen om jobsøgningsaktiviteter, herunder om antal

jobs, der skal søges, og at kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøg-

ningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Hvis personen uden rimelig grund har

undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller at registrere jobsøg-

ningsaktiviteter inden for den fastsatte frist, sanktioneres personen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Hillerød Kommune

finder det uhensigtsmæssigt, at ”tjek jobforslag” afskaffes den

15. juni 2019.

Kommentar:

Afskaffelse af tjek jobforslag sker af tekniske årsager den 7. december 2019 for at

minimere risici i forbindelse med idriftsættelser omkring den 1. i en måned, hvor

belastningen er størst (eks. i forbindelse tilmelding af ledige og i forbindelse med

a-kassernes store dagpengekørsler omkring månedsskiftet).

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.6. CV-oplysninger

KL bemærker, at alle målgrupper skal have et CV på Jobnet, hvilket i første om-

gang, som KL har forstået det, vil blive udmøntet af STAR ved et såkaldt præsenta-

tions-CV, der ikke er søgbart på Jobnet. Det er vigtigt for KL, at der sikres en or-

dentlig og hensigtsmæssig digital understøttelse af borgernes CV på Jobnet. KL

forholder sig derfor kritisk til de nuværende planer om at indføre et CV for udsatte

borgere, der hverken er søgbart for virksomhederne eller søgbart for kommunernes

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sagsbehandlere. CV'et for de udsatte grupper mister derfor

–

på trods af de gode

hensigter

–

sin funktion, som et værktøj der kan hjælpe udsatte borgere til at opnå

beskæftigelse i småjobs el.lign.

KL foreslår, at CV til alle målgrupper først træder i kraft, når der er en tilfredsstil-

lende digital løsning, som gør det muligt for virksomhederne at udsøge blandt alle

relevante ledige.

Kommentar:

Baggrunden for forslaget om, at alle skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, er,

at personer længere væk fra arbejdsmarkedet også kan have gavn af at registrere

cv-oplysninger på Jobnet. Registrering af cv-oplysninger vurderes således

–

ud-

over evt. at være grundlag for udsøgning

–

også at kunne anvendes som dialogred-

skab til at sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer. Erfaringerne viser, at ar-

bejdet med cv-oplysninger fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den enkeltes for-

løb, og kan bidrage til at fremme kendskabet til egne kompetencer i forhold til mu-

lighederne for at komme i job eller uddannelse. Det vil være muligt for sagsbe-

handleren at se den lediges CV.

Dette gælder særligt for personer længere fra arbejdsmarkedet, som ofte er kende-

tegnet ved ikke at have mange formelle kompetencer og en lang beskæftigelseshi-

storik. For dem vil cv-oplysningerne således også blive et dialogværktøj, der fun-

gerer som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening at cv-

oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere.

Beskæftigelsesministeriet arbejder på at udvikle et nyt cv på Jobnet, der bl.a. kan

understøtte mulighed for søgbarhed for alle målgrupper. Indtil den nye it-løsning

er klar, må jobcenteret bede personer om at registrere i det eksisterende søgbare

cv på Jobnet, når det giver mening for personen at oplysningerne gøres søgbare

for arbejdsgiveren.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL finder, at manglende færdigheder i at anvende digitale værktøjer på dansk ikke

bør ikke forhindre, at en borger kan vurderes til at være jobparat. KL foreslår der-

for, at kommunen kan undtage borgere fra pligten til at anvende digitale værktøjer

på grund af manglende sproglige eller it-mæssige forudsætninger (jf. bestemmelsen

i integrationslovens § 26 a, stk. 6).

Aalborg Kommune anfører, at nogle borgere pga. kognitive vanskeligheder ikke

kan huske deres egen kode og ikke kan få NemId. Kommunen anbefaler, at det

gøres muligt at undtage sådanne borgere for at have et CV på Jobnet.

Frederikshavn Kommune bemærker, at det er en udfordring, at borgere uden Nem-

Id ikke kan oprettes på Jobnet.

DS mener, det er vigtigt, at det fremgår, at der skal tages hensyn til de borgere, der

har dårlige læse- og skrivefærdigheder og/eller er ordblinde.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

SOS Racisme bemærker, at det nu også skal være obligatorisk for modtagere af

integrationsydelse m.v. at indlægge CV og målsætning for job på nettet, uanset om

de er jobparate eller aktivitetsparate. Den sidste gruppe vil dog kunne få hjælp til

det i jobcentret. Foreningen foreslår, at det med mindre en udlænding mestrer

skriftligt dansk perfekt, bør være en del af jobcentrets opgave at hjælpe vedkom-

mende med at skrive et godt og klart CV på et korrekt dansk og lægge det på nettet

inden for 3 uger.

Kommentar:

Manglende færdigheder i at anvende digitale værktøjer på dansk er ikke en gyldig

grund til at visitere en borger aktivitetsparat. Jobcenteret har pligt til at yde bi-

stand til personer, der skal registrere cv-oplysninger, hvis personen anmoder her-

om.

Ifølge integrationsloven skal udlændinge under integrationsprogrammet som ud-

gangspunkt anses som jobparate de første tre måneder. Derfor er der for disse

borgere en særlig regel om, at man kan fritages fra Jobnet på grund af sprogpro-

blemer. Sådanne regler er der ikke i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcentrene har som hidtil mulighed for at danne et Jobnet brugernavn og en Job-

net adgangskode til personer, der fx ikke har NemId. Dermed kan personer uden

NemId også logge på Jobnet.

Det er derfor ikke nødvendigt at indføre en undtagelsesmulighed for registrering af

cv-oplysninger alene relateret til, at en person ikke kan få NemId.

Registrering af cv-oplysninger for de udsatte målgrupper vil være en løbende pro-

ces i forbindelse med kontaktforløbet, som foregår i samarbejde med jobcenteret

under hensyn til den pågældende persons forudsætninger. Jobcentret skal også i

disse tilfælde hjælpe personen med at registrere cv-oplysninger, hvis personen

anmoder om det.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det ikke skal have ydelsesmæssige

konsekvenser, hvis en

person, som er omfattet af de nye målgrupper for cv’et, und-

lader at registrere cv-oplysninger eller at gøre cv-oplysningerne søgbare.

Det er på denne baggrund ikke fundet nødvendigt at fastsætte særlige regler om

mulighed for at blive fritaget fra at registrere cv-oplysninger.

I forhold til SOS Racismes bemærkninger om tidsfristen for at indlægge cv-

oplysninger bemærkes det, at der ikke gælder en tidsfrist for de aktivitetsparate,

men alene for de jobparate. Derudover skal jobcenteret yde bistand til at registrere

cv-oplysninger til personer, der anmoder om det. Bestemmelsen om bistand er

således ikke afgrænset til særlige målgrupper. I forbindelse med jobsamtaler i kon-

taktforløbet er det naturligt at drøfte cv-oplysningerne, ligesom der i lovforslaget

lægges op til, at arbejdet med cv-oplysninger for bl.a. aktivitetsparate begyndes i

forbindelse med kontaktforløbet.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

mener, at det forekommer noget vidtgående at skrive, at ”Staten” har adgang til

CV-oplysninger (§24, stk. 2), da det i princippet betyder, at hvilken som helst stats-

lig myndighed eller institution har adgang. Adgangen bør begrænses til den rele-

vante myndighed fx STAR eller beskæftigelsesministeren.

Kommentar:

Bestemmelsen om, at staten har adgang til cv-oplysninger svarer til gældende reg-

ler.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med persondatareglerne, hvorefter der kun

må behandles nødvendige oplysninger. I praksis vil det med den gældende ressort-

inddeling være Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeri-

et, der har behov for at behandle cv-oplysninger.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL nævner, at rækkevidden af bemyndigelsesbestemmelse i § 26 om, at ministeren

kan fastsætte nærmere regler om cv-samtaler og om indholdet i cv-oplysninger er

uklar. Det er uklart, om det udelukkende gælder cv-samtaler i a-kassen eller evt.

også cv-samtaler i kommunen. KL mener derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen

bør skrives mere præcist.

KL bemærker, at der er brug for at afklare, i hvilket omfang CV'er for alle mål-

grupper bliver "søgbare", Fx ift. småjob/virksomhedspraktik, som det står i de spe-

cielle bemærkninger (s. 37).

Jammerbugt Kommune anfører, at det er en ulempe, at det nye præsentations-CV,

som er udarbejdet til ”særligt udsatte” grupper,

ikke er søgbart for arbejdsgivere,

der fx udbyder småjobs. Kommunen anbefaler, at der videreudvikles på det eksiste-

rende Jobnet-CV

–

fx med nogle tilvalgsknapper i forhold til CV-type

–

frem for at

skulle arbejde med to forskellige typer CV på Jobnet.

DS mener, at det er vigtigt, at der bliver udarbejdet et alternativt CV, som kan imø-

degå, at nogle borgere ikke har tidligere arbejdsmarkedserfaring at fylde i CV’et,

men måske i stedet har praktisk erfaring eller kompetencer, som de kan skrive på.

På den måde kan det også i højere grad fungere som det dialogværktøj, som det i

bemærkningerne anføres, at det skal være.

Kommentar:

Der er kun lovpligtige cv-samtaler for dagpengemodtagere, og det er a-kasserne,

som holder disse samtaler. Det vil sige, at der ikke er bestemmelser om cv-samtaler

for andre målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene fastlæg-

ger selv indholdet i jobsamtalerne, herunder om og hvornår der drøftes cv-

oplysninger.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet arbejder på at udvikle et nyt CV på Jobnet, der bl.a. kan

understøtte mulighed for søgbarhed for alle målgrupper. Indtil den nye it-løsning

er klar, må jobcenteret bede personer om at registrere i det eksisterende søgbare

cv på Jobnet, når det giver mening for personen at oplysningerne gøres søgbare

for arbejdsgiveren.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at personer i revalide-

ring skal indlægge CV på Jobnet. Det er kommunes vurdering, at det ikke vil give

nogen værdi for personer i revalidering at lavet et CV på Jobnet førend i slutningen

af et revalideringsforløb, hvor personen skal begynde at søge arbejde med de nye

kompetencer. Kommunen foreslår, at personer i revalidering undtages for bestem-

melsen, eller at de først har pligt til at lægge CV ind 3 mdr. før afslutningen på

revalideringsforløbet.

Kommentar:

For revalidender er der med pligten til at registrere cv-oplysninger ikke tilsigtet

ændringer i de gældende regler om, at en revalidend som udgangspunkt ikke må

have job, når personen er i gang med en revalidering.

Der henvises endvidere til den første kommentar under punkt 3.6 om cv-

oplysninger.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg kommune og Frederikshavn Kommune mener, at der er behov for præcise-

ring af begrebet ”straks” i forbindelse med kravet om, at cv-oplysninger,

der tidli-

gere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, ved gentilmelding straks på ny

skal gøres søgbare. Kommunen bemærker, at borgerens cv-oplysninger slettes efter

6 måneder, hvis borgeren ikke i den periode har været aktiv på Jobnet. Borgeren

kan således ikke straks gøre dem tilgængelig for søgning.

Kommentar:

Ved gentilmelding skal borgeren hurtigst muligt gøre tidligere søgbare cv-

oplysninger søgbare på ny. Det vurderes ikke praktisk muligt

at præcisere ”straks”

nærmere.

Det er korrekt, at registrerede cv-oplysninger slettes efter 18 måneder uden login

på Jobnet. Herefter må en borger ved gentilmelding registrere cv-oplysninger på

ny efter samme regler, som gælder for nyledige.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Frederikshavn Kommune anfører, at det giver en udfordring i forhold til at udsøge

cv’er,

når der ikke er krav om tilmelding for alle målgrupperne, da Jobcentret ikke

kan søge disse ud på Jobnet, når de ikke er tilmeldt.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Selv om en borger ikke er tilmeldt som ledig hos jobcenteret, kan borgeren godt

have søgbare cv-oplysninger på Jobnet. En person, der ikke er tilmeldt, kan gøre

sine oplysninger søgbare.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Frederikshavn Kommune anfører, at fristen på 2 uger efter tilmelding for godken-

delse af CV for dagpengemodtagerne i praksis næsten er umulig at overholde.

Kommunen foreslår, at denne frist ændres, så den eneste frist er 3 uger efter tilmel-

ding for alle.

Kommentar:

I gældende regler skal dagpengemodtagere have et godkendt og søgbart cv senest

2 uger efter tilmelding. I denne forbindelse skal a-kassen holde en cv-samtale med

dagpengemodtageren senest to uger efter tilmelding, hvor a-kassen i fornødent

omfang kan hjælpe dagpengemodtageren med at oprette og godkende cv’et.

Det har i forbindelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ikke været

forudsat, at der ikke skulle ændres ved denne frist.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH finder, at det bør være muligt at undtage fra tidskravet i § 23 for de borgere, der

overgår fra sygedagpenge til ledighedsydelse pga. ophør af arbejde, men som fort-

sat ikke kan anses for raskmeldte. En borger, der står foran omfattende operationer

og genoptræninger, og som mister sit arbejde forholdsvis tidligt i sygdomsforløbet,

vil på alle måder finde loven og sagsbehandleren i både jobcenter og a-kasse rigide,

hvis der ikke kan afviges fra kravet om, at der skal lægges et CV ind indenfor tre

uger efter overgangen til ledighedsydelse.

Kommentar:

Der findes en undtagelsesmulighed i de gældende regler i sådanne situationer. Det

fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 75, stk. 4, at en person ikke skal registrere

cv-oplysninger på Jobnet senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledigheds-

ydelse, hvis personen ikke står til rådighed for fleksjob i en periode, som jobcente-

ret vurderer, vil vare mere end 1 måned, fordi personen fx ikke kan deltage i ud-

dannelse eller arbejde på grund af sygdom. Når personen igen står til rådighed for

et fleksjob, skal den pågældende senest efter 3 uger registrere sine cv-oplysninger

på Jobnet.

Personer, som overgår fra sygedagpenge eller jobafklaringsforløb til ledigheds-

ydelse, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, kan således

undtages fra kravet om at registrere cv-oplysninger på Jobnet, så længe pågælden-

de fortsat er uarbejdsdygtig.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DS mener, at det skal være op til en individuel og konkret vurdering, hvornår ar-

bejdet med CV skal foregå, og foreslår derfor, at følgende sætning i bemærknin-

gerne bør udgå: ”Det er dog forudsat, at jobcenteret starter processen med arbejdet

med CV-oplysninger

allerede i begyndelsen af kontaktforløbet.”

DS mener endvidere, at det bør fremgå helt tydeligt af loven, at det for de mest

udsatte og syge mennesker ikke har nogen indflydelse på ydelsen, hvornår CV’et er

udfyldt. Ligesom det også fremgår af de almindelige bemærkninger på side 38,

hvor der står, at ”der for de omhandlede målgrupper ikke er ydelsesmæssige kon-

sekvenser forbundet med ikke at registrere CV-oplysninger.”

Kommentar:

Udgangspunktet er, at alle ledige skal registrere cv-oplysninger. For de jobparate,

fordi det øger mulighederne for at komme i job, og for de udsatte grupper, fordi

arbejdet med cv-oplysninger også er med til at sætte fokus på erfaringer og kompe-

tencer i forhold til mulighederne for at komme i job eller uddannelse. Derfor er

udgangspunktet også for de udsatte grupper, at jobcenteret starter processen med

arbejdet med cv-oplysninger allerede i begyndelsen af kontaktforløbet. Der er i

forslaget til § 23 dog ikke fastsat nogen fast frist for registrering af cv-oplysninger

for de udsatte grupper.

Det er i bemærkningerne til lovforslaget anført, at der for de mest udsatte grupper

ikke skal være ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere cv-

oplysninger eller gøre cv-oplysningerne søgbare.

I øvrigt vil eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser skulle fremgå af lov om aktiv

socialpolitik, der regulerer de pågældende ydelser. Der henvises til, at der ikke er

fastsat sådanne regler.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK ser gerne, at det i lovens § 25 præciseres, at a-kassen

påbegynder ”Min Plan”

sammen med den ledige ved cv-samtalen, herunder fastlægger kravene til den ledi-

ges jobsøgning.

Kommentar:

Forslaget til § 25 handler om cv-samtalen hos arbejdsløshedskassen, hvor det skal

sikres, at cv-oplysningerne er korrekte.

Det fremgår dog af forslaget til § 25, stk. 2, at a-kassen ved cv-samtalen sammen

med dagpengemodtageren udarbejder forslag til indholdet i dagpengemodtagerens

”Min Plan”

og aftaler, hvordan jobsøgningen kan understøttes.

Det er i forslaget til § 41, der handler om

”Min Plan”,

fastsat, at

”Min Plan”

skal

indeholde aftaler om og krav til jobsøgning. Det er i bemærkningerne hertil anført,

at for dagpengemodtagere er det arbejdsløshedskassen, der fastsætter krav til job-

søgning.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.7. Fleksibelt og individuelt kontaktforløb

3.7.1. Formål

KL bemærker, at det bør tilføjes i forslagets § 28, nr. 3, at for unge, hvor uddannel-

se pt. ikke er mulig, kan beskæftigelse være vejen til senere uddannelse og varig

tilknytning til arbejdsmarkedet. Ballerup kommune har en lignende kommentar.

DS foreslår i forhold til formålet med kontaktforløbet, at det i lighed med forslaget

til den overordnede formålsparagraf fremgår, at der er fokus på at få borgerne va-

rigt i arbejde.

KL finder, at reglerne om sygedagpengemodtagernes opfølgningsforløb bør over-

føres til LAB, da de jo netop bliver harmoniseret med de øvrige målgrupper.

Kommentar:

Det er ikke en del af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats at

ændre på formålet med kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere, som blev

aftalt ifm. kontanthjælpsreformen. Der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til høringsnotatets kapitel 1 om formål.

Det bemærkes, at reglerne om visitation af sygedagpengemodtagere, afholdelse af

opfølgningssamtaler, herunder første opfølgningssamtale inden for 8 uger, samt

reglerne om standby-ordning mv., som fremgår af sygedagpengeloven, ikke ændres

med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Det vurderes derfor ikke hen-

sigtsmæssigt at tage reglerne om kontaktforløbet ud af sygedagpengeloven.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.7.2. Uddannelsespålæg

Datatilsynet bemærker, at det i de specielle bemærkninger til § 30, stk. 7, i LAB

fremgår, at den foreslåede underretning fra jobcenteret til uddannelsesinstitutionen

som hidtil kan ske uden samtykke fra personen, således at kommunen kan iværk-

sætte mentorstøtte, hvis der er behov for dette. Tilsynet bemærker, at det endvidere

fremgår, at:

”Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 21 b, stk.

7. Det fremgår dog ikke af den foreslåede bestemmelse, at underretningen kan fin-

de sted uden samtykke fra den unge. Dette skyldes, at behandlingen (videregivel-

sen) af oplysninger skal finde sted i overensstemmelse med behandlingsreglerne i

databeskyttelsesforordningen.”

Datatilsynet bemærker, at betydningen af det ovenfor anførte afsnit - på baggrund

af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings gennemgang i øvrigt af den om-

handlede underretnings overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, og at

denne kan ske uden samtykke fra den registrerede - ikke står Datatilsynet klart.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hillerød Kommune bemærker vedrørende bemærkningerne til § 30, stk. 7, at det er

uklart, om personen skal samtykke, når jobcentret tilmelder personen til uddannel-

se.

Kommentar:

Det er på baggrund af høringssvarene præciseret i bemærkningerne til den fore-

slåede § 30, stk. 7, at underretningen kan ske i medfør af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af oplysninger kan ske, hvis

det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt.

Det er hensigten med afsnittet at gøre det tydeligt for jobcentre og de berørte per-

soner, at underretningen ligesom efter de hidtil gældende regler kan ske uden per-

sonens samtykke.

Det er endvidere hensigten at tydeliggøre, at underretningen kan ske i medfør af

den nævnte bestemmelse, og at det derfor ikke er nødvendigt, at det fremgår i LAB,

at underretningen sker uden samtykke.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Danske SOSU-skoler anfører, at idet der henvises til reglerne i § 5 a, stk. 4 i lov om

erhvervsuddannelser, der forhindrer en ansøger i at søge optagelse til grundforlø-

bets 2. del mere end 3 gange, anbefales det, at der i lovforslagets § 30 om udstedel-

se af uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere, indføjes en

passus om, at jobcentret skal tilbyde personer, der omfattet af de nævnte regler i §

5 a, bistand til at opnå en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del - jf.

bestemmelserne herom i § 5 b i lov om erhvervsuddannelser.

Kommentar:

Det fremgår af forslagets § 30, stk. 2, og stk. 4, at det er en betingelse, at personen

under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller

lignende. Det følger tillige, at jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter

kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag

til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Dette er gældende, uanset om uddannelseshjælpsmodtageren som led i sit uddan-

nelsespålæg foreslår en erhvervsuddannelses grundforløb 1. eller 2. del, hvor der

fx er behov for en uddannelsesaftale, eller en studiekompetencegivende uddannelse

mv.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening savner en beskrivelse af, hvornår en

borger under 25 år er under Jobcenterets eller Den Kommunale Ungeindsats an-

svarsområde.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er fastsat i lov om kommunal indsats for unge under 25 år (ungeindsatsloven),

jf. lov nr. 746 af 8. juni 2018, at kommunalbestyrelsen skal etablere en sammen-

hængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre

alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme

i beskæftigelse. Kommunalbestyrelsen skal efter loven sørge for, at der sker en

koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-,

beskæftigelses- og socialindsatsen, jf. lovens § 2 j, stk. 1 og 2, jf. § 1, nr. 16, i lov

nr. 746 af 8. juni 2018, dvs. at de indsatser, som kommunen iværksætter, således

skal koordineres på tværs af kommunale enheder. Det følger endvidere af ungeind-

satsloven, at kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende

den kommunale ungeindsats omfatter bl.a. jobcentrenes opgaver i forhold til unge

under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Efter ungeindsatsloven har kommunalbestyrelsen (dvs. myndigheden) ansvaret for

at organisere en hensigtsmæssig, sammenhængende kommunal ungeindsats, og

beslutningen om organisering skal træffes lokalt ud fra de foreliggende lokale pri-

oriteringer, ønsker og behov. Kommunalbestyrelsen vil således ikke efter ungeind-

satsloven kunne undlade at etablere en kommunal ungeindsats, samtidig med at det

er kommunalbestyrelsens ansvar at organisere denne indsats hensigtsmæssigt.

Selvom der arbejdes på tværs af forvaltningen

–

fx i ungeenheder - vil de enkelte

sektorlovgivninger fortsat gælde og skulle iagttages hver især. Uanset om en ung

under 25 år er omfattet af beskæftigelseslovgivningen og/eller ungeindsatsloven,

vil indsatsen i forhold til den unge være omfattet af kommunens ansvarsområde.

Kommunen vil skulle offentliggøre den besluttede organisering om den kommunale

ungeindsats på sin hjemmeside, jf. ungeindsatslovens § 2 j, stk. 3, 2. pkt., jf. § 1, nr.

16, i lov nr. 746 af 8. juni 2018.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.7.3 Indhold i jobsamtaler

DS finder det positivt, at der ikke længere er særlige regler om indholdet i samta-

len.

DH finder, at det er væsentligt at afklare, om en borger pga. nedsat funktionsevne

har et kompensationsbehov. Dette med henblik på at vejlede borgeren om kompen-

sationsmuligheder samt at sikre, at den rette kompensation bliver stillet til rådig-

hed. DH mener, at man bør indskrive denne pligt i lovgivningen om kontaktforlø-

bet.

Kommentar:

Jobcenterets pligt til at vejlede inden for sit myndighedsområde fremgår af forvalt-

ningslovens § 7. Jobcenteret skal, når det i forbindelse med kontaktforløbet drøfter

med en person, hvilken indsats der er den rette, tage højde for eventuelt behov for

en form for kompenserende ordning således, at formålet med kontaktforløbet bedst

muligt opnås.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Jammerbugt kommune bemærker, at ændringerne omkring tjek af, om CV-

oplysningerne ved hver samtale er fyldestgørende, fjernes, og at jobcenteret i stedet

løbende skal påse at oplysningerne i CV´et er fyldestgørende. Det virker ikke

umiddelbart som en egentlig lettelse, da der for en del ledige vil være behov for

vejledning til at kunne registrere cv-oplysninger. Selv om indhold i jobsamtaler

fjernes, vil indholdet fortsat være med afsæt i den enkelte borgers konkrete behov

for at komme i beskæftigelse og med et fokus om at genskabe vejen til job hurtigst

muligt, herunder formidling af jobåbninger og viden om, hvad der rører sig på ar-

bejdsmarkedet.

Kommentar:

Som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afskaffes

minimumskrav til indhold i jobsamtalerne, som i dag er fastsat i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenterets pligt til at sikre, at cv-oplysningerne er

ajourførte for de personer, der har pligt til at have opdaterede cv-oplysninger af-

skaffes

ikke,

men jobcenteret får frihed til at tilrettelægge, hvornår og hvordan

jobcenteret varetager denne opgave.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.7.4. Optælling af samtaler

Aalborg kommune bemærker, at der er behov for beskrivelse af, hvordan optælling

af jobsamtaler skal ske for f.eks. for borgere, der går på barsel inden for de første 6

måneder og som derved er fritaget i en given periode. Skal barselsperioden betrag-

tes som en ”død periode”? –

Hvordan opgøres perioden for de fire lovpligtige job-

samtaler?

Kommentar:

Det vil blive præciseret i bemærkningerne,

at barselsperioden er en ”død perio-

de”.

Det vil sige at, den periode, hvor personen er på barsel, ikke skal indgå i op-

tællingen af, om der er holdt 4 samtaler inden for 6 måneder.

3.7.5. Jobsamtaler ved behov

KL bemærker, at det er positivt, at det i lovforslaget er præciseret, at der holdes

jobsamtaler, når jobcentret vurderer, at der er behov, og at den enkelte person har

ret til at booke samtaler i jobcentret, når det ønskes.

Ældre Sagen finder det positivt, at der med lovforslaget stilles færre krav til kon-

taktforløbet, og at reglerne forenkles og ensrettes på tværs af målgrupperne

–

både i

forhold til antallet af samtaler og samtalernes indhold. Det er yderligere positivt, at

der aftales et individuelt kontaktforløb efter seks måneders ledighed og efter behov,

og når det giver mening. Det er i den forbindelse vigtigt, at kontaktforløbet med

den enkelte borger rent faktisk målrettes og tilpasses den enkeltes behov.

AC så gerne, at det var op til arbejdsløshedskassen at vurdere, hvor mange samtaler

der var behov for og hvornår udover de 2 fællessamtaler. Forslaget lægger op til, at

arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager i 2 fælles jobsamtaler inden for

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

de første 6 måneders ledighed, og at der stadig skal holdes i alt 6 jobsamtaler med

forsikrede ledige i denne periode. Det er positivt, at jobcentrene og arbejdsløsheds-

kassen inden for 3-måneders intervaller får frie rammer til at aftale, hvornår fælles

jobsamtaler skal foregå.

Lederne bemærker, at kontaktforløbet gerne måtte være mere differentieret, fx

således at ledige med kompetencer inden for områder med mangel på arbejdskraft

samt ledige med risiko for langtidsledighed fik et mere intensivt kontaktforløb.

Frederikssund Kommune bemærker, at der bliver mulighed for, at kontaktforløbet i

højere grad kan tilpasses den enkelte borgers behov i forhold til frekvens og ind-

holdet af samtaler samt omfanget af ret og pligttilbud

Kommentar:

Krav til antallet af jobsamtaler i kontaktforløbet er minimumskrav. Jobcentrene

har frihed til at holde flere jobsamtaler med personer, som de finder, har et særligt

behov fx på baggrund af en vurdering af risiko for langtidsledighed.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.7.6. Jobsamtalernes form

KL finder det uhensigtsmæssigt og utidssvarende at regulere kontaktformen. Kon-

taktformen skal være den mest hensigtsmæssige i forhold til den enkelte borger i en

given situation. Det bør ikke reguleres i loven, at det skal være en myndighedsper-

son, der holder samtalen. Ofte vil det være mest meningsfuldt for borgeren, at det

er en virksomhedskonsulent (uden myndighed). Særligt for de borgere der er meget

tæt på en virksomhedsvendt indsats.

AC er positive overfor, at arbejdsløshedskasserne kan deltage digitalt i fælles job-

samtaler. Dette kan navnlig være en fordel i små kommuner, men forslaget savner

dog flere retningslinjer for, hvordan det skal foregå i praksis.

Hillerød Kommune bemærker, at a-kassen må deltage via digital billedforbindel-

se/video ved alle 3 fællessamtaler med jobcenteret, hvilket giver mulighed for en

kærkommen logistisk lettelse. Kommunen efterspørger en fælles IT-funktion, som

STAR stiller til rådighed f.eks. via JOBKON, som alle jobcentre/a-kasser simpelt

kan benytte. Alternativet vil være, at alle jobcentre og a-kasser i hvert tilfælde skal

aftale/installere egen digital løsning, hvilket forudses at kunne tage luften ud af

muligheden.

Aalborg Kommune skriver, at det kunne ønskes, at der i forhold til kontaktforløbet

blev givet endnu flere frihedsgrader, så også form og indhold kunne indtænkes i et

individuelt tilrettelagt kontaktforløb. Det bemærkes eksempelvis i nyt lovforslag, at

fx a-kasser får mulighed for at deltage i fællesmøder via digitalt fremmøde, jf. §

33, stk. 6, hvilket er positivt. De teknologiske muligheder burde dog ligeledes gæl-

de for jobcentrene. Kommunen skriver, at det bør konsekvensrettes i hele paragraf-

fen, at samtale kan afholdes telefonisk, digitalt eller ved brev. Der ses ikke at være

nogen logik i, at det kun er for personer på barsel, der kan følges op via brev.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Begrebet »myndighedsperson« i lovforslagets bemærkninger er anvendt i betyd-

ningen, at det er en ansat i jobcenteret. Kommunen afgør selv, hvem i jobcenteret

de vil give myndighed til at gennemføre samtalerne. Bemærkningerne er tilrettet i

overensstemmelse hermed.

Der er ikke lagt op til, at jobsamtaler generelt kan gennemføres digitalt. Arbejds-

løshedskassen får alene mulighed for at deltage ved digitalt fremmøde ved fælles

jobsamtaler. Her er jobcenteret til stede. Det personlige fremmøde anses generelt

for væsentligt for kontaktforløbet.

Det indgår i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der udarbejdes en

gennemgang af litteratur, som samler viden om effekten af personligt fremmøde

ved samtaler.

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at staten skal

understøtte digital afholdelse af samtaler. Det fremgår af lovforslaget, at jobsam-

taler under tilbud kan holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.7.7. Standby-ordningen

Ældre Sagen bakker op om, at standby-ordningen udvides til flere målgrupper, så

alle kan undtages kontakt med jobcentret ved alvorlig sygdom. Ældre Sagen be-

mærker, at navnlig livstruende sygdomme indgår i vurderingen af, om en sygdom

er alvorlig. Det er for Ældre Sagen vigtigt, at det ikke kun er personer med livstru-

ende sygdomme, der kan undtages kontakt med jobcenteret og komme på standby-

ordningen. Hvis den personlige kontakt går ud over den syges livskvalitet, bør ved-

kommende også undtages, selvom sygdommen ikke er livstruende.

Kommentar:

For at være omfattet af standby-ordningen skal der være tale om alvorlig sygdom,

hvor kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig. Ved vurdering af om en sygdom er

alvorlig indgår navnlig om sygdommen er livstruende. Det er jobcenteret, der vur-

derer, hvornår det er tilfældet således, som jobcenteret gør efter gældende regler

for de målgrupper, der er omfattet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.7.8. Selvbooking

KL foreslår, at alle målgrupper omfattes af selvbooking, dog undtaget personer, der

er fritaget for digital post. KL foreslår desuden, at der fastsættes en dato for udfas-

ning af det nuværende system Jobcenter Planner, der understøtter selvbooking, og

at det kommunikeres hurtigst muligt til kommuner og it-leverandører.

AC mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at forsikrede ledige, der ikke booker en

jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som vedkommende har fået af jobcen-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

teret eller arbejdsløshedskassen, automatisk vil blive afmeldt som arbejdssøgende i

jobcenteret. AC foreslår i stedet, at jobcenteret eller a-kassen skal forpligtes til at

kontakte den ledige for at få en afklaring. Lykkes dette ikke inden for 3 arbejdsda-

ge, kan den ledige blive afmeldt som arbejdssøgende. Samtidig ser AC gerne, at

der laves en dispensationsmulighed for handicappede og grupper med særlige ud-

fordringer.

DS anfører, at i forhold til selvbooking og opfølgning på jobsøgning skal man være

meget opmærksom på, hvem der kan respondere på den øgede digitalisering, og

hvem der ikke kan. DS finder det væsentligt, at der foreligger en individuel vurde-

ring af, om borgeren kan forventes at booke samtaler selv.

DS er betænkelig ved obligatorisk selvbooking efter første samtale for sygedag-

pengemodtagere i kategori 2 og 3. Det er vigtigt, at der foretages en meget grundig

vurdering af, om den enkelte kan honorere dette.

Forsikring og Pension finder, at det for nogle sygemeldte vil være godt, at de selv

kan booke tider i Jobcenteret, så de kan planlægge Jobcentersamtaler i forhold til

hospitalsbesøg, genoptræning eller lignende. Andre sygemeldte er imidlertid så

dårlige, at de ikke vil have overskud til at sætte sig ind i nye ting. Det gælder f.eks.

stressramte, depressionsramte eller borgere i kemoterapi (som efter vores vurdering

ikke er undtaget i lovforslaget). Dét at skulle oprette sig i et bookingsystem, finde

ud af, hvordan systemet virker, kunne håndtere, at det ”går ned”, og derefter finde

ledige tider hos en sagsbehandler i kommunen, er en stor opgave

–

selv for almin-

deligt ledige.

Odsherred og Jammerbugt Kommuner bemærker, at selvbooking bistår til indivi-

duelt kontaktforløb, og at det overordnet er hensigtsmæssigt med de målgrupper,

der er valgt til obligatorisk at skulle selvbooke samtaler.

SOS Racisme er imod selvbooking, og det skyldes, at det for mange, som ikke er

IT-vante– både danske og udlændinge - er uforståeligt og uigennemførligt. Hvis

ens danskkundskaber ikke er i top, eller man ikke er vant til at læse skrifter med

latinske bogstaver, er hjemmesider vanskelige at finde rundt i og forstå. Det kan

derimod bevirke endnu mindre tiltro til egne evner og endnu mere meningsløshed

for personer, der dårligt forstår dansk, har lav selvtillid, eller ikke er i arbejde, men

er gået i stå eller har en depression, og derfor ikke får booket en tid 4 gange på 6

måneder.

Kommentar:

Manglende selvbooking vil ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for sygedag-

pengemodtagere. Hertil kommer, at personer, der er så dårlige eller har alvorlig

sygdom, vil kunne være omfattet af standby ordningen og dermed være fritaget for

kontaktforløb, herunder selvbooking. Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fast-

sat regler om fritagelse for ret til selvbooking.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne har allerede efter gældende regler mulighed for at tilbyde alle mål-

grupper at selvbooke samtaler i jobcentret. Det følger af aftalen om en forenklet

beskæftigelsesindsats, at visse målgrupper får pligt til at selvbooke samtaler.

Foranlediget af KL’s bemærkninger foreslås det, at

der i loven indføres regler om,

at også øvrige grupper (revalidender, aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannel-

seshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere omfattet af LAB, uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere om-

fattet af LAB, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate

samt ressourceforløbsydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere) får pligt til

selv at booke samtaler. Beskæftigelsesministeren får mulighed for at sætte bestem-

melsen herom i kraft løbende for de enkelte målgrupper i bestemmelsen. Det er

skrevet ind i bemærkningerne, at det vil ske i 2021. Udvidelsen af obligatorisk

selvbooking i 2021 vil skulle ske med afsæt i en drøftelse blandt aftalepartierne i

2020 af erfaringerne med selvbooking til de sygemeldte og de jobparate (a-

dagpenge-modtagere og kontanthjælpsmodtagere).

Beskæftigelsesministeriet er enig i ambitionen om at udfase Jobcenter Planner.

Omkring 10 kommuner anvender i dag et andet system til understøttelse af selv-

booking end Jobcenter Planner. Beskæftigelsesministeriet er i dialog med KL om

tidshorisonten for udfasning af Jobcenter Planner således, at kommunerne selv får

ansvaret for at understøtte selvbooking

–

og kan blive orienteret om tidshorisonten

for dette.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med den indgåede aftale om forenk-

ling. Manglende selvbooking har ingen ydelsesmæssige konsekvenser for sygedag-

pengemodtagere. Hertil kommer, at personer, der er så dårlige eller har alvorlig

sygdom (fx personer, der er i kemoterapi), vil kunne være omfattet af standby ord-

ningen og dermed være fritaget for kontaktforløb, herunder selvbooking. Der vil på

bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler om fritagelse for ret til selvbooking sva-

rende til de gældende regler, hvorefter jobcenteret efter anmodning kan fritage en

person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcentret vurderer, at det er

uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler, fordi

personen har meget ringe it-kundskaber, personen har betydelige sproglige barrie-

rer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller personen har betydelig fy-

sisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.

I forhold til SOS Racismes bemærkninger vil der blive fastsat regler på bekendtgø-

relsesniveau svarende til de gældende om, at jobcenteret efter anmodning kan fri-

tage en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcentret vurderer, at

det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler,

fordi personen har meget ringe it-kundskaber, personen har betydelige sproglige

barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller personen har betydelig

fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er jobcenteret, der vurderer

grundlaget for fritagelse i den enkelte situation.

Bemærkningerne har ikke, ud over det ovenfor anførte, givet anledning til ændrin-

ger i lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.7.9. Tidspunkt for første jobsamtale

DS ser meget positivt på, at borgeren har ret til en samtale inden for en uge, hvis

borgeren anmoder om det. Derudover mener DS, at borgeren skal have ret til be-

skæftigelsesfremmende tilbud, hvis borgeren anmoder om det. Hvilket tilbud der

gives, må bero på en individuel konkret vurdering. DS finder det meget vigtigt, at

styringen understøtter, at der ikke i kommunerne fastlægges en meget stiv eller

begrænsende proces for samtaler og tilbud for at kunne leve op til mål fra nationalt

hold.

Ballerup kommune bemærker, at reglen om, at visitationssamtalen skal ligge senest

7 dage fra borgerens ansøgning om kontanthjælp, bør fjernes. I stedet skal træde en

lokal politisk godkendt kvalitetsstandard for en tidlig indsats med henblik på at få

borgeren i job så hurtigt som muligt.

Fredensborg kommune bemærker, at det er et problem, at dagpengemodtagere, som

er syge, ikke har pligt til at deltage i samtaler i de første 2 uger, hvor de modtager

dagpenge, men at der kan være behov for en hurtig indsats, og derfor bør der kunne

indkaldes til en sygeopfølgningssamtale, hvis det skønnes at medvirke til, at den

sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så

hurtigt som muligt.

Kommentar:

Det ligger uden for aftalen at ændre tidspunktet for visitationssamtalen. Betingel-

sen om, at samtalen skal være afholdt senest efter en uge for de omhandlede mål-

grupper, er en videreførelse af gældende regler for kontanthjælps- og uddannel-

seshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere udenfor integrationspro-

grammet.

I forhold til at holde opfølgningssamtale med dagpengemodtagere under sygdom

følger det af § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at fuldt ledige dagpen-

gemodtagere, som sygemelder sig, og som er tilmeldt som arbejdssøgende hos

jobcenteret forud herfor, kan få dagpenge under de første 14 dages sygdom, og at

dagpengemodtageren i perioden med dagpenge under sygdom ikke skal være til-

meldt som arbejdssøgende hos jobcenteret og ikke skal stå til rådighed for arbejde

eller en aktiv indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Adgangen efter § 13 a, stk. 4, i sygedagpengeloven til fortsat aktivering af syge-

meldte, der er visiteret til kategori 1, omfatter kun modtagere af sygedagpenge.

Forslaget vedrører således bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

sygedagpengeloven.

Forslaget ligger derfor uden for aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.7.10. Fleksjobvisiterede og anden aktør

KL anfører, at bestemmelsen om fleksjobvisiteredes ret til henvisning til anden

aktør bør flyttes til fleksjobkapitlet

Ballerup Kommune ønsker, at kravet om, at fleksjobvisiterede skal henvises til

anden aktør og kravet om, at henvisning til tilbud skal ske efter x antal måneder på

ledighedsydelsesområdet, fjernes. Dette med henblik på at kunne vælge den ind-

sats, som skaber mest progression for borgeren på det tidspunkt, hvor det giver

mest mening ud fra den enkelte borgers situation.

Kommentar:

Det foreslås, at loven får ny opbygning, der bl.a. medfører, at de bestemmelser, der

omhandler ledige i fleksjobordningen, flyttes fra fleksjobkapitlet og skrives sammen

med de regler, der gælder for andre ledige. Det indebærer, at bestemmelsen om

anden aktør til ledige fleksjobvisiterede ikke skal være en del af fleksjobkapitlet.

KL’s bemærkning giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om fleksjob, herunder reglerne om henvisning til anden aktør. En eventuel

ændring af reglerne på dette område kan indgå særskilt i forbindelse med drøftel-

serne på baggrund af evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob.

Overskriften til kapitlet justeres med m.v.

Bemærkningerne har ikke, ud over det ovenfor anførte, givet anledning til ændrin-

ger i lovforslaget.

3.7.11. Koordinerende sagsbehandler

DS mener, at der fortsat skal stå, at det er kommunen, som tilbyder den aktivitets-

parate en koordinerende sagsbehandler, da den koordinerende sagsbehandler godt

kan være i en anden enhed end jobcenteret.

KL bemærker, at der ikke er nogen som helst begrundelse for at gå den modsatte

vej og fastsætte, at det er jobcentret, hvor det tidligere var kommunen, der skal

tilbyde en koordinerende sagsbehandler.

KL bemærker, at der ikke bør være nogen særskilt bestemmelse (§ 36 stk. 3) om en

"gennemgående" koordinerende sagsbehandler".

Kommentar:

I forslaget er der skrevet ”Jobcenteret” i de

tilfælde, hvor opgaven ifølge lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (organiseringsloven)

varetages af jobcenteret. Der henvises til punkt 3. 2. om ansvaret for indsatsen. Det

ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordine-

rende sagsbehandler overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret

efter § 6 i organiseringsloven. Den særskilte bestemmelse om gennemgående og

koordinerende sagsbehandler til personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb

i § 36, stk. 3, er en videreførelse af de gældende regler.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

3.7.12. Kontrolaktioner

AC bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt, at jobcenteret straks skal indkalde en

dagpengemodtager til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrol-

aktion er rejst tvivl om den generelle rådighed. AC forslår i stedet, at jobcenteret

skal kontakte den ledige for at sikre sig, at den ledige står til rådighed. Det er vig-

tigt, at systemet giver mening for borgerne, og at systemet hviler på en indbygget

tillid til de jobsøgende personer.

Kommentar:

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler. Det er ikke en del af aftalen

om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på reglerne om indsats ved kon-

trolaktioner.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.7.13. Bemyndigelsesbestemmelser om kontaktforløbet

KL bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen for kontaktforløbet er meget om-

fangsrig og kun i begrænset omfang nærmere beskrevet i lovbemærkningerne.

FH finder, at der er behov for en præcisering i bemærkningerne af, at der er tale om

konkrete forslag til job, der skal søges i forhold til pålæg til dagpengemodtagere

om jobsøgning. FH har konstateret, at der tidligere har været anledning til mange

tvivlsspørgsmål mellem jobcentre og a-kasser. FH foreslår, at paragraffen udfor-

mes: ”§

39 stk. 1. nr. 6. Jobcenterets mulighed for at pålægge søgning til konkrete

job”.

DAK mener, at regler, hvorefter en kommune kan pålægge ledige noget, der kan få

dagpengemæssige konsekvenser, skal fremgå af en lov

–

ikke kun af en bemyndi-

gelse i loven. Det bør præciseres, hvad der ligger indenfor lovens rammer og inten-

tion, og hvad der ligger udenfor. Det ligger efter DAK’s mening fx udenfor at på-

lægge den ledige selv at finde 5 job, som den pågældende kan søge

–

og så betegne

dette som pålagt konkret jobsøgning. Ligesom det ligger udenfor selv at finde 5

jobopslag frem og herefter pålægge alle ledige, der kommer til samtale en given

dag eller uge, at søge de samme 5 konkrete job.

Kommentar:

Det præciseres på baggrund af høringssvarene i lovtekst og bemærkninger, at der

kan fastsættes regler svarende til de gældende om, at jobcenteret følger op på job-

søgning og fastlægger den videre jobsøgning i dialog med den enkelte, og at job-

centeret kan pålægge dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere

at søge relevante, konkrete job.

Som noget nyt vil der ikke være fastlagt et minimumskrav til indhold i alle jobsam-

taler, men det vil fortsat være en opgave for jobcenteret, som kommer til at fremgå

af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det præciseres i bemærknin-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

gerne, at det er a-kassen, der fastlægger krav til jobsøgning for dagpengemodtage-

re og træffer afgørelse om rådighed.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

3.8. Planer m.v.

KL understreger herudover, at implementeringen af Min Plan bør udformes i tæt

dialog med landsforeningen og kommunerne for at sikre en vellykket implemente-

ring.

DS er generelt tilfreds med forenklingen angående tilrettelæggelse af samtaler og

tilbud.

DAK, KL samt Aarhus, Aalborg, Jammerbugt og Hillerød Kommune kritiserer, at

der med bemærkningerne til lovforslaget lægges op til, at egentlige afgørelser, som

kræver specifik vejledning, fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post

til personen, og at sagsbehandleren ikke kan bruge »Min Plan« som en afgørelse.

Der peges bl.a. på, at det ikke er en forenkling, at borgeren både skal orientere sig

flere steder, og at medarbejderne skal skrive det samme to gange, samt at der er

tale om et meget stort antal afgørelser, som kommunerne fremadrettet vil skulle

sende til borgeren i e-boks.

DAK og Jammerbugt Kommune bemærker i den forbindelse, at der i dag er ind-

bygget retssikkerhedsmæssige garantier i Min Plan, som skal sikre, at den forplig-

tende indsats, der iværksættes, lever op til gældende forvaltningsmæssige krav og

standarder, og at Min Plan er et godt redskab til den ledige og den fælles admini-

stration i dag.

KL bemærker, at det set fra et borgerhensyn er centralt, at afgørelsen fortsat frem-

går synligt i Min Plan og at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis borgeren skal

foretage opslag i flere systemer for at få det fulde overblik. Samtidig påpeger KL,

at det vil det få økonomiske konsekvenser for kommunerne i form af udgifter til

breve i e-Boks, hver gang der træffes afgørelser.

DAK og KL påpeger, at en omlægning af denne størrelse vil kræve grundig analyse

og inddragelse af kommuner, a-kasser, KL og DAK, bl.a. fordi det i praksis vil

medføre væsentlige ændringer, herunder krav til indretning af de digitale løsninger.

DAK påpeger også, at lovforslaget til Min Plan ligger ud over aftalen om en for-

enklet beskæftigelsesindsats og har så vidtrækkende ikke analyserede konsekven-

ser, at de ikke kan støtte op om det på det foreliggende grundlag.

Kommentar:

I dag er det kommunerne og a-kasserne, der har kompetencen til og ansvaret for at

vejlede borgerne fx i forbindelse med afgivelse af et tilbud, og dermed også bør

have ansvaret for de it-løsninger, der skal understøtte den konkrete sagsbehand-

ling. Omvendt har staten (STAR) med Jobnet som den centrale platform ansvaret

for en række borger- og virksomhedsvendte beslutningsunderstøttende systemer,

der bl.a. ved intelligent brug af de indberettede data skal understøtte match mellem

ledig og virksomhed og sikre transparens og viden om beskæftigelsesindsatsen.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Den nuværende brug af Min Plan afspejler ikke i tilstrækkeligt omfang denne til-

tænkte arbejdsdeling mellem stat og kommuner og a-kasser i forhold til udvikling

af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen. STAR har igennem årene indar-

bejdet en række standardiserede vejledningstekster i Min Plan, som kan anvendes

til at understøtte, at relevante formkrav er overholdt, når Min Plan bruges til at

træffe afgørelser. Det kan fx være i forbindelse med afgivelse af tilbud over for

dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate integrati-

onsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt åbenlyst uddannel-

sesparate uddannelsesmodtagere

hvor der efter gældende regler ikke er et lovgiv-

ningsmæssigt krav om, at der skal sendes som en særskilt afgørelse ved siden af

Min Plan, fx til borgernes e-Boks eller i almindeligt brev. Udfordringen hermed

har været

–

og er

–

at ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner udviskes, og at

kommunerne i nogle tilfælde undlader at tage konkret stilling til vejledningsbeho-

vet i den enkelte sag, for i stedet at forlade sig på den tilgængelige standardiserede

tekst. Videre har undersøgelser vist, at flere borgere oplever Jobnet-værktøjerne,

herunder Min Plan som et kontrolredskab, der ikke giver klar værdi. Særligt den

”tunge lovtekst” opleves at fylde så meget, at en stor del af borgerne ender med

slet ikke at bruge planerne.

Med forenklingen er der lagt op til at målrette anvendelsen af Min Plan. Hensigten

er således, at Min Plan i en let tilgængelig form skal give et overblik over den en-

keltes forløb og indsats med fokus på den overordnede retning og status for plan-

lagte, igangværende og tidligere gennemførte aktiviteter. Samtidig skal forenklin-

gen tydeliggøre, at det er kommunerne og a-kasserne, der har den fulde vejled-

ningsforpligtigelse. Derfor vil de eksisterende vejledningstekster udgå i forbindelse

med lovens forventede ikrafttræden den 1. januar 2020, hvor den forenklede udga-

ve af Min Plan vil blive tilgængelig.

Forenklingen af Min Plan er endvidere i overensstemmelse med den indgåede poli-

tiske aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og

færre fejludbetalinger, som forventes at træde i kraft 1. januar 2020.

Efter de gældende regler om vejledning skal kommunerne, samtidigt med at de

indkalder en person til en samtale, giver tilbud, henviser til arbejde mv., vejlede

modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp og ressourcefor-

løbsydelse om, hvilke konsekvenser det får for personens ydelse, hvis personen

udebliver fra samtaler eller tilbud eller afslår et henvist arbejde, samt hvilke skridt

personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelse.

Med sanktionsaftalen ændres kommunernes vejledningsforpligtelse i forhold til

modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Sanktionsaf-

talen indebærer således:



At kommunerne ved første henvendelse om hjælp skal drøfte og gennemgå vej-

ledningen med personen i forhold til alle rettigheder og pligter i forhold til rå-

dighed og sanktioner.



At alle sikres generel og fyldestgørende vejledning ved indgangen til forløbet og

minimum hver 6 mdr. både skriftlig og mundligt.



At kommunen derudover ud fra en konkret individuel vurdering skal supplere

med vejledning efter behov.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet tager de modtagne bemærkninger om behovet for en

grundigere analyse og en mere inddragende proces til efterretning og vil som led i

det videre implementeringsarbejde frem imod den udskudte ikrafttrædelsesdato (1.

januar 2020) drøfte det fremtidige samspil mellem Min Plan og de kommunale it-

systemer med KL og DAK med henblik på at sikre en hensigtsmæssig integration

med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne principper og brugeroplevelsen set fra

såvel et borger- som et sagsbehandlerperspektiv.

DA bemærker, at det af lovforslagets § 41 fremgår, at Min Plan beskriver den be-

skæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, eventuelt

med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. DA mener, at dette er

uheldigt formuleret, idet det kan forstås som om, at deltidsbeskæftigelse ikke opfat-

tes som et almindeligt job. DA foreslår, at det ændres til, at Min Plan beskriver den

beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder

med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked.

Kommentar:

Bemærkningerne har givet anledning til præcisering i lovteksten til § 41, således

det nu fremgår, at Min Plan beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med hen-

blik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinæ-

re arbejdsmarked.

KL bemærker, at det foreslås, at det er den gennemgående og koordinerende sags-

behandler, der udarbejder en helhedsorienteret plan. KL mener ikke, at det skal

reguleres i loven, hvem der udarbejder den helhedsorienterede plan. Det bør være

op til den enkelte kommune at beslutte organisering og tilrettelæggelsen af den

helhedsorienterede indsats, jf. også den sammenhængende kommunale ungeind-

sats.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om en helhedsorienteret plan. Det skal bemærkes, at der er tale om en

videreførelse af gældende ret.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL, AC og Aalborg Kommune bemærker med henvisning til bl.a. § 41, stk. 2, nr.

7, i lovforslaget og de dertil hørende bemærkninger om at Min Plan skal indeholde

en status på igangsatte indsatser og en opfølgning på afsluttede indsatser, at det er

problematisk, at de indholdsmæssige krav til Min Plan er fastlagt i loven.

DS bemærker til samme bestemmelse, at sagsbehandleren med udgangspunkt i Min

plan skal kunne følge op på igangsatte indsatser og aftaler og vurdere, om indsats

og aftaler i Min Plan har givet den forventede progression i forhold til at opnå til-

knytning til job- eller uddannelse.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Tidligere var flere af de indholdsmæssige krav til Min Plan fastsat på bekendtgø-

relsesniveau. I forbindelse med gennemskrivningen af loven, er der foretaget en del

justeringer for at nedbringe og indsnære bemyndigelsesbestemmelserne i loven. På

bagrund af dette arbejde, er de indholdsmæssige krav, der skal være med til at

sikre, at borgeren kan få det fulde overblik over egen situation og progression,

blevet indarbejdet i loven.

Det er blandt andet vigtigt, at borgeren kan se status på de aftalte initiativer, og

om borgeren er rykket tættere på målet. Derfor er der i lovforslaget indsat en be-

stemmelse om, at Min Plan tillige skal indeholde en status på igangsatte indsatser

og opfølgning på afsluttede indsatser. Det gælder fx for beskæftigelsesrettede til-

bud og evaluering og opfølgning på mentorforløb, jf. nærmere i forslaget til kapitel

29 om mentorstøtte.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK, AC og FH har gjort parallelle bemærkninger om, at de gerne så, at det tyde-

ligere fremgik af loven, at jobcenteret skal inddrage og tage udgangspunkt i a-

kassens og den lediges input til Min Plan, i deres indsats over for dagpengemodta-

gere, fx ved at præcisere, at Min Plan fastlægges ved den første jobsamtale på bag-

grund af den påbegyndte Min Plan, som er udarbejdet af a-kassen og den ledige i

forbindelse med CV-samtalen eller ved at a-kassen kunne skrive direkte ind i Min

Plan i et endeligt dokument (i dag kun udkast). AC foreslår i sammenhæng hermed,

at Min Plan også skal inkludere den lediges mulighed for opkvalificering, videre-

uddannelse og jobrettet sporskifte, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om a-kassens forslag til Min Plan for forsikrede ledige. Det er jobcente-

ret, der har myndighedsansvaret for Min Plan, herunder også ansvaret for at op-

rette og publicere planen. A-kassen skal sammen med borgeren udarbejde et ud-

kast til Min Plan, hvorefter det er op til jobcenteret at vurdere, i hvilket omfang

forslaget skal videreføres i Min Plan. Det er således fortsat intentionen, at det skal

være jobcenteret, der udarbejder Min Plan og sammen med borger fastsætter job-

mål i Min Plan.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Frederikssund Kommune bemærker, at det bør fremgår af beskæftigelseslovgiv-

ningen, at der for personer med komplekse og sammensatte problemer kan udar-

bejdes en helhedsorienteret plan i stedet for "Min plan".

Kommentar:

Der er tale om en videreførelse af gældende ret. Det fremgår af den foreslåede §

40, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer omfattet af § 6,

som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes

flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet her-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

med, kan der med personens samtykke i stedet for Min Plan, herunder Min Plan

med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel, udarbejdes en hel-

hedsorienteret plan. Der er ikke i de gældende regler eller i de foreslåede regler

noget, der hindrer, at kommunen kan anvende Min Plan som udgangspunkt for

arbejdet med en helhedsorienteret plan.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Aalborg og Aarhus Kommune bemærker, at det bør overvejes, om Min Plan kan

erstatte rehabiliteringsplanens indsats-del

–

det ville være en forenkling.

Kommentar:

Af den foreslåede § 45 fremgår, at rehabiliteringsplanen skal indgå i Min Plan.

Rehabiliteringsplanens indsatsdel bliver således en del af Min Plan, og derfor skal

sagsbehandleren registrere alle indsatser, der indgår i ressourceforløbet, og ikke

kun de beskæftigelsesrettede.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Allerød Kommune bemærker, at kommunen i forbindelse med igangværende Fri-

kommuneforsøg II anvender ”Min Plan” til at synliggøre en samlet og helhedsori-

enteret plan for borgeren. Kommunen finder det bekymrende, at det af lovforslaget

fremgår, at der foreslås endnu en plantype

–

den helhedsorienterede plan for borge-

re med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes

flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet her-

med. Kommunen anbefaler derfor, at Min Plan i stedet gøres mere fleksibel, såle-

des at den også kan håndtere indholdet i en helhedsorienteret plan.

Kommentar:

Der er ikke i de gældende regler eller i de foreslåede regler noget, der hindrer, at

kommunen kan anvende Min Plan til at synliggøre en samlet og helhedsorienteret

plan for borgeren. Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesind-

sats at ændre på reglerne om en helhedsorienteret plan. Det bemærkes, at der er

tale om en videreførelse af gældende ret. Regler om muligheden for at udarbejde

helhedsorienterede planer til borgere med komplekse og sammensatte problemer,

blev indført pr. 1. juli 2018 med lov nr. 707 af 8. juni 2018 om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlæn-

dinge i Danmark og forskellige andre love. STAR arbejder på at forenkle Min Plan

således, at kommunerne kan anvende Min Plan mere fleksibelt.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Jammerbugt Kommune bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at anvende den digi-

tale udgave af Min Plan på Jobnet til alle målgrupper, men at det ville have været

ønskeligt, om man havde samlet alle øvrige planer - rehabiliteringsplan, helheds-

orienteret plan, uddannelsesplan osv. i én samlet Min Plan-skabelon.

Kommentar:

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Rehabiliteringsplaner, uddannelsespålæg, aftale om opfølgning m.v. kan i forhold

til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) indberettes som elementer i Min

Plan. Der er ikke i de gældende regler eller i de foreslåede regler noget, der hin-

drer, at kommunen kan anvende Min Plan som udgangspunkt for arbejdet med en

helhedsorienteret plan.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Jammerbugt og Aalborg Kommune bemærker, at det forhold at en helhedsoriente-

ret plan ikke er it-understøttet, gør det vanskeligt i praksis at implementere den

helhedsorienterede plan, og at hver enkelt kommune har været nødsaget til at ud-

vikle deres helhedsorienterede plan, hvilket Jammerbugt vurderer uheldigt ud fra et

retssikkerhedssynspunkt. Det bemærkes videre, at planen bør digitaliseres i en fast

form, som kan hentes digitalt fx også ved flytning mellem kommuner.

Ballerup og Frederikssund Kommune bemærker, at der bør være opmærksomhed

på, at udviklingen af bedre digitale løsninger koordineres med udviklingen af digi-

tale løsninger i de sammenhængende forløb for borgere med mange kontaktpunkter

i kommunen jf. arbejdet med implementering af Ny Hovedlov på baggrund af afta-

len ’Sammen med

Borgeren

– en helhedsorienteret indsats’.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om en helhedsorienteret plan, herunder udvikle it-understøttelse af en

helhedsorienteret plan. Der pågår pt. et arbejde i Digitaliseringsstyrelsen i samar-

bejde med KL, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Udlændinge-

og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, der undersøger mulighe-

derne for at it-understøtte den helhedsorienterede indsats på tværs af kommunale

forvaltninger. Der er ikke i de gældende regler eller i de foreslåede regler noget,

der hindrer, at kommunen kan anvende Min Plan som udgangspunkt for arbejdet

med en helhedsorienteret plan.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Allerød Kommune anbefaler, at det af lovgivningen fremgår meget klart, hvad it-

systemerne skal kunne håndtere og levere af oplysninger i forhold til ”Min Plan”

eller en helhedsorienteret plan, da det vil lette kommunikationen med it-udbyderne

væsentligt.

Hillerød Kommune er kommunen bekymret for, at Min Plan-dokumentets længde

gradvist øges jo flere oplysninger/temaer, der skal fremgå af planen. Bekymringen

er, at overskueligheden for borger kan forsvinde.

Kommentar:

Det fremgår af gældende regler, at beskæftigelsesindsats og tilbud, der gives som

led i en helhedsorienteret plan, skal indberettes til det fælles it-baserede data-

grundlag (DFDG). Disse regler forventes videreført. Når aktiviteter og tilbud ind-

berettes til DFDG, vil de fortsat automatisk indgå i Min Plan.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

STAR har igangsat et arbejde med at udvikle en ny version af Min Plan, hvor per-

sonen

i oversigtsform kan danne sig et overblik over egen situation. Dette opnås

blandt andet ved at indsætte alle de beskæftigelsesrettede aktiviteter i en interaktiv

tidslinje. Den nye version af Min Plan lanceres 1. januar 2020 i forbindelse med

lovens i ikrafttræden.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune bemærker, at kommunen er forpligtiget til at indberette hjæl-

pemidler. Systemteknisk skal det imidlertid bemærkes, at DFDG kræver Min plan

for, at der kan indberettes hjælpemidler efter LAB § 178 til DFDG. Kun borgere

omfattet af § 6 skal have Min Plan. Således er der ikke krav om Min Plan til borge-

re, der bevilges hjælpemidler efter LAB § 178 med henblik på. at opnå eller fast-

holde ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller selvstændige

Kommentar:

I dag kan kommunen vælge ”plan uden plantype” til at indberette hjælpemidler.

Fra 18. marts 2019 kan kommunen også indberette aktiviteter inkl. hjælpemidler

uden kobling til Min Plan.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Forsikring og Pension bemærker, at for at hjælpe sygemeldte borgere bedst muligt,

er det afgørende, at forsikringsselskabet inddrages hurtigst muligt i sygeforløbet.

Forsikring og Pension foreslår, at kommunerne forpligtes til at skrive i Min Plan, at

borgeren bør kontakte sit forsikrings- og pensionsselskab for at høre om de kan

hjælpe.

Kommentar:

Min Plan skal understøtte den beskæftigelsesrettede indsats, og forslaget ligger

uden for aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune foreslår, at det skal fremgå af lovteksten, at jobcentret efter en

konkret vurdering kan undtage personer fra krav om at modtage Min Plan digitalt

på Jobnet. Kommunen peger videre på, at det fremgår af bemærkningerne, at Min

Plan med integrationskontrakt skal fremsendes digitalt, men at det ikke er muligt

for en del borgere, da de ikke har NemId. Det er svært for borgere, der ikke forstår

dansk at få nem-id og dermed adgang til at modtage den i deres e-boks.

DH anbefaler, at man i forbindelse med udviklingen af vejledninger til lovgivnin-

gen, bør være opmærksom på tilgængelighed i mødet med borgeren, fx skal en

borger, der ikke kan booke egen samtale i jobcenteret eller oprette og opdatere Min

Plan pga. tilgængelighedsudfordringer, ikke sanktioneres på den baggrund.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital selvbetjening, vil fortsat

have mulighed for at få Min Plan og tilbud mv. i et fysisk brev, og jobcentret kan

efter konkret individuel vurdering også undtage personer, som ikke kan mestre

brugen af den digitale Min Plan på Jobnet.

Med hjemmel i § 184, stk. 1, vil der på bekendtgørelsesniveau, blive fastsat nærme-

re regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger og om fritagelse for obliga-

torisk anvendelse for visse persongrupper.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Datatilsynet bemærker, at der i afsnit 2.8.2.4. i de almindelige bemærkninger og de

specielle bemærkninger til LAB § 46 henvises til definitionen på et samtykke i

persondataloven. Datatilsynet bemærker hertil, at persondataloven pr. 25. maj 2018

er blevet ophævet og erstattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven. Definitionen på et databeskyttelsesretligt samtykke findes herefter i databe-

skyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11.

Kommentar:

Det er præciseret i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2.4 og bemærknin-

gerne til den foreslåede LAB § 40, stk. 3, at personens samtykke til udarbejdelse af

en helhedsorienteret plan skal ske i overensstemmelse med definitionen af samtykke

i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, betingelserne for samtykke i for-

ordningens artikel 7.

Jammerbugt Kommune bemærker, at særskilt mentorkontrakt afskaffes, og at afta-

lerne fremadrettet overføres i Min Plan. Kommunen mener, at det er hensigtsmæs-

sigt, at det fremadrettet samles et sted, og det understreger generelt behovet for at

samle alle afgørelser i Min Plan.

Kommentar:

Det fremgår aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at den særskilte men-

torkontrakt afskaffes. De oplysninger, der fremgår af mentorkontrakten fremgår

også af personens Min Plan. Forslaget indebærer en administrativ lettelse, da der

ikke længere vil være krav om, at de samme oplysninger registreres i både en sær-

skilt mentorkontrakt og personens Min Plan.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.9. Jobrettet uddannelse

KL skriver, at der er behov for en særskilt forenkling af de jobrettede uddannelses-

ordninger på beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre målrettet kompetence-

udvikling af de ledige med størst behov. KL ser frem til en dialog med beskæftigel-

sesministeren om dette.

AC finder det uhensigtsmæssigt, at 6 ugers jobrettet uddannelse ikke kan omfatte

mellem- og højtuddannede, da jobrettet uddannelse kan anvendes til at imøde-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

komme en stigende mangel på højt specialiseret arbejdskraft. Det vil yderligere

medføre både en forenkling for sagsbehandlerne at kunne bruge hele viften til alle

forsikrede ledige med behov samt øge antallet af gennemførte kurser.

Jammerbugt Kommune anfører, at da man kan bevilge ordinær uddannelse til både

dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede efter reglerne om vejledning og opkvali-

ficering, så kunne det være samskrevet med afsnittet om uddannelse efter reglerne

om vejledning og opkvalificering i kapitel 14. Da efterfølgende afsnit

–

kapitel 10

og frem

–

omhandler konkrete tilbudsmuligheder, er det dermed tiltænkt, at tilbud

om 6 ugers jobrettet uddannelse ikke skal fremgå af en ”Min

Plan”?

Kommentar:

Det har ikke været en del af forenklingen, at ordningen grundlæggende skulle æn-

dres. Der er alene fortaget en mindre justering i forhold til, at krav til rådighed

under deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse er lempet. 6 ugers jobrettet uddan-

nelse er en ret for personer i målgruppen og er derfor ikke et tilbud, som jobcente-

ret kan give. Kapitel 14 handler om tilbud om vejledning og opkvalificering.

Hillerød Kommune skriver, at dagpengemodtagere ikke længere skal stå til rådig-

hed for henvist arbejde under 6 ugers jobrettet uddannelse, når der er tale om fuld-

tidsuddannelse, men det er uklart, hvorvidt borgere under deltidsuddannelse, som

bliver omfattet af kontaktforløbet, skal stå fuldt til rådighed også for henvist arbej-

de.

Kommentar:

I den tid en person deltager i jobrettet uddannelse, er vedkommende fritaget fra

rådighed, herunder fra henvist arbejde. En fuldtidsforsikret, der deltager i deltids-

uddannelse, står til rådighed i den periode, som vedkommende modtager dagpenge

for og ikke deltager i uddannelse. Det vil fremgå af lovbemærkningerne til § 41,

stk. 2, der vedrører indholdet af Min Plan, at aftalte indsatser i stk. 2, nr. 6, fx kan

være jobrettet uddannelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.10. Tilbudsmuligheder

KL skriver, at de foreslåede regler om tilbud, herunder om ret og pligt til tilbud, er

udtryk for en markant forenkling.

KL henviser til lovforslagets § 54 om rådighedsafprøvende tilbud til dagpengemod-

tagere og anfører, at det også bør være muligt at give rådighedsafprøvende tilbud til

kontanthjælpsmodtagere. Aalborg Kommune har en lignende bemærkning for så

vidt angår personer, der er aktivitetsparate, jobparate, åbenlyst uddannelsesparate

og uddannelsesparate.

Kommentar:

Med den foreslåede § 54 vil dagpengemodtagere på samme måde som i dag kunne

få tilbud med henblik på rådighedsafprøvning, uden at formålsbestemmelserne for

tilbuddene er opfyldte.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hverken de gældende regler eller de foreslåede nye regler hindrer, at der kan gives

rådighedsafprøvende tilbud til kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælps-

modtagere. Forskellen i forhold til reglen for dagpengemodtagere er, at for kon-

tanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere skal tilbuddet også opfylde

lovens overordnede formål med tilbuddet. Der kan i øvrigt henvises til reglerne om

rådighedsafprøvning i rådighedsbekendtgørelsen (bek. nr. 988 af 29. juni 2018) og

i vejledningen om rådighed og sanktioner (vej. nr. 10013 af 13. oktober 2016).

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Fredensborg Kommune finder, at det ville understøtte en ensartet anvendelse af

rådighedsafprøvende tilbud i jobcentrene og tilsvarende ensartede reaktioner fra

arbejdsløshedskasserne, hvis lovforslagets bemærkninger blev udbygget med be-

skrivelse af de erfaringer, der er gjort med ordningen.

Kommentar:

Der er begrænset praksis på området, men det vil blive overvejet, om der er behov

for mere vejledning, når loven er trådt i kraft.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DS så gerne, at der indføres ret til en aktiv indsats (tilbud), hvis borgeren selv be-

der om det.

Kommentar:

Det indgår ikke i aftalen, at der skal fastsættes en sådan ret til et tilbud. Som følge

af aftalen foreslås det i lovforslagets § 101, at jobcenteret løbende skal vurdere og

give tilbud til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere samt til personer,

der modtager integrationsydelse uden for integrationsprogrammet.

Jobcenteret vil dermed løbende gennem hele ledighedsperioden skulle vurdere,

hvilke tilbud, der vil kunne hjælpe personen ud af ledigheden, og løbende skulle

give de tilbud, der skal til, for at personen hurtigst muligt opnår arbejdsmarkeds-

tilknytning.

Jobcenterets forpligtelse til løbende at vurdere og give tilbud, hvis personen har

behov for det, vil gælde både før og efter ret- og pligttidspunktet. Reglen giver ikke

den enkelte person en ret til en vurdering og tilbud på bestemte tidspunkter, men

den enkelte vil altid have mulighed for at henvende sig til jobcenteret om mulighe-

den for tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.

For dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere vil der i øvrigt som hidtil

være regler om ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob,

hvis tilbuddene i øvrigt opfylder betingelserne, jf. lovforslagets §§ 57, stk. 3, og 66,

stk. 2. Det gælder dermed for målgrupper, som har ret og pligt til tilbud, og som

har en umiddelbar beskæftigelsesrettet indsats.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DS henviser til rækkefølgen af tilbud i § 52 og finder ikke, at det bør indgå i lov-

forslagets bemærkninger, at jobcenteret skal have fokus på virksomhedsrettede

tilbud. Højskolerne finder det uhensigtsmæssigt og modstridende, når det fremgår

af bemærkningerne til lovens indledende formålsparagraf, at rækkefølgen ikke skal

læses som en prioritering af de fire omtalte grupper, når der samtidig i de alminde-

lige bemærkninger fremgår, at der skal være et fokus på virksomhedsrettede tilbud

over vejledning og opkvalificering.

Uddannelseslederne finder det positivt, at virksomhedsrettede tilbud har høj priori-

tet, men det er lige så vigtigt, at disse tilbud gives til de rette personer på det rette

tidspunkt,

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at jobcentrene og a-

kasserne skal have fokus på at sikre et rigtig match mellem de ledige og virksom-

hederne. Det skyldes, at der er evidens for, at de i gennemsnit virker bedst.

Det fremgår også af bemærkningerne, at jobcenteret løbende gennem hele ledig-

hedsperioden skal vurdere, hvilke tilbud der vil kunne hjælpe den enkelte person ud

af ledigheden og give de tilbud, der skal til, for at personen hurtigst muligt opnår

arbejdsmarkedstilknytning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.10.1. Mulighed for at fortsætte i tilbud ved ydelsesskift

KL skriver, at det har været en væsentlig pointe i forenklingsbestræbelserne at gøre

det muligt for en borger at fortsætte i et aktivt tilbud, selv om borgeren skifter ydel-

se, men at den konkrete bestemmelse (§ 55, stk. 3) er udformet, så det i mange

tilfælde heller ikke fremover vil være muligt at fortsætte i tilbud, idet man skal

opfylde alle betingelser, der gælder for den nye målgruppe, som borgeren bliver

omfattet af. Fx vil borgeren ikke kunne fortsætte i et løntilskudsjob, hvis pågæl-

dende ikke opfylder kravet til forudgående ledighed.

DS mener, at det er en rigtig god ændring, at tilbud kan fortsætte ud over ydelses-

skift.

Ældre Sagen skriver, at det er positivt, at borgere kan fortsætte i deres eksisterende

løntilskudsjob, uden at der skal foretages ny vurdering, hvis der sker skift i ydelse

undervejs, da i hvert fald private løntilskudsjob ser ud til at være et af de tiltag, der

virker til at få ledige tilbage i job.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at borgere får

mulighed for at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter

ydelse undervejs. Det sker uden, at jobcentret skal lave en ny vurdering af rimelig-

hedskrav og merbeskæftigelse.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

En fortsættelse af tilbuddet om løntilskudsjob vil dog forudsætte, at reglerne for

den nye målgruppe, som personen er omfattet af, er overholdt. Dvs., at bl.a. krav

om formål, maksimal varighed, lønnen under tilbuddet (løn og timetal i et offentligt

løntilskudsjob skal genberegnes) og forudgående ledighed skal opfyldes. Jobcen-

tret skal derfor fortsat vurdere, om tilbuddet er den rette indsats for borgeren, og

om reglerne for den nye målgruppe, som personen er omfattet af, er overholdt. Den

samlede varighed af ansættelsen må ikke overstige den maksimale varighed, som

gælder for den nye målgruppe.

KL har bemærket, at det i mange tilfælde heller ikke fremover vil være muligt at

fortsætte i tilbud, idet man skal opfylde alle betingelser, der gælder for den nye

målgruppe, som borgeren bliver omfattet af. Fx vil borgeren ikke kunne fortsætte i

et løntilskudsjob, hvis pågældende ikke opfylder kravet til forudgående ledighed.

Hertil bemærkes, at bestemmelsen omhandler personer, der skifter målgruppe og

som dermed typisk skal have en anden/delvis ændret indsats. Derfor er det vigtigt,

at tilbuddet også er relevant og i overensstemmelse med betingelserne for den nye

målgruppe. Problemstillingen om, at en person ikke kan fortsætte i et løntilskuds-

job, fordi kravet til forudgående ledighed ikke er opfyldt, vurderes primært at om-

handle dagpengemodtagere, som i en periode har været sygemeldte med sygedag-

penge, og som i perioden med sygedagpenge er påbegyndt et løntilskudsjob. Her er

der tilfælde, hvor personen ved raskmeldingen og overgang til dagpenge ikke op-

fylder de krav til forudgående ledighed, som gælder for dagpengemodtagere. Her

må jobcenteret vente med at give personen tilbud om et løntilskudsjob, indtil per-

sonen opfylder de krav, der gælder for dagpengemodtagere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Forhandlingsfællesskabet har noteret sig, at der ikke i forbindelse med en fortsæt-

telse af et løntilskud ved ydelsesskift skal foretages en ny beregning af arbejdsti-

den. Det betyder fx, at overgår en løntilskudsansat fx fra dagpenge til en lavere

ydelse på kontanthjælp, så vil personen fortsat skulle arbejde samme timetal, med

den konsekvens, at pågældendes timeløn kommer til at ligge noget under timeløns-

loftet. Forhandlingsfællesskabet finder derfor, at der bør foretages en fornyet be-

regning af arbejdstiden i forbindelse med ændring af ydelsesniveau.

Jammerbugt Kommune skriver, at den foreslåede ændring skønnes at være særde-

les hensigtsmæssig, men bemærker, at der ved offentlige løntilskud skal en omlæg-

ning i forhold til økonomien fx ved stop af dagpenge og overgang til kontant-

hjælpsniveau under en løntilskudsperiode, som er nødvendigt at gøre borgeren

opmærksom på i Min plan. Kommunen skriver, at det kan overvejes at indskrive

denne opmærksomhed i bestemmelsen.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 55, stk. 3, om fortsættelse af

tilbud ved ydelsesskift, og til lovforslagets § 81, at der fremover bl.a. vil skulle

fastsættes bekendtgørelsesregler om, at lønnen og timetal ved et offentligt løntil-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

skudsjob skal genberegnes, da der kan være tale om, at niveauet for personens

forsørgelsesydelse kan have ændret sig.

Det fremgår ligeledes af bemærkninger, at jobcenteret i tilknytning til ydelsesskiftet

skal give og vurdere tilbuddet

–

ligesom hvis der havde været tale om et nyt tilbud

–

efter reglerne i den målgruppe, personen fremover omfattes af. Jobcenterets be-

slutning om, at et tilbud skal fortsætte, vil således være en afgørelse, hvorved per-

sonen bliver gjort bekendt med betingelserne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Frederikshavn Kommune skriver, at det fremgår af lovforslaget, at for personer, der

ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcentret beslutte at

et tilbud kan fortsætte. Borgere i målgruppe 6.8 kan være i ressourceforløb uden

ydelse ligesom borgere omfattet af målgruppe 6.11 ikke modtager forsørgelses-

ydelse. Det bør præciseres om tilbud kan videreføres til målgrupper uden forsørgel-

sesydelse.

Kommentar:

Med lovforslaget ændres der i reglerne om ressourceforløb, såt ressourceforløb

med tilhørende ressourceforløbsydelse fremover anses for én samlet ordning.

Dermed vil personer omfattet af § 6, nr. 8, fremover modtage ressourceforløbs-

ydelse. Dette gælder også, når man deltager i ressourceforløb, selvom man ikke får

udbetalt ressourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne i lov om aktiv soci-

alpolitik. Der er indsat en bestemmelse i §§ 68 a i lov om aktiv socialpolitik om

dette i det samtidigt fremsatte lovforslag med konsekvensændringer i forhold til

nærværende lovforslag, som svarer til de gældende regler i § 2, nr. 11, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Personer omfattet af § 6, nr. 11, modtager førtidspension.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Hillerød Kommune skriver, at den foreslåede ordning er en fin administrativ lettel-

se, som dog er betinget af dels, at den understøttes af en tilpasset VITAS-

funktionalitet, så ændring af målgruppe og timetal af en igangværende bevilling

kan justeres i VITAS, uden at en ny ansøgningsproces skal gennemløbes i VITAS,

som det er tilfældet i dag, og dels at ny understøtning i VITAS udvikles til lovens

ikrafttrædelse og således, at udbyderne af sagsbehandlingssystemerne kan nå af få

implementeret synkronisering til disse fra VITAS.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at der i forbindelse med den forenklede beskæftigelsesindsats it-

understøttende indsats ved lovens ikrafttrædelse vil være en administrativ lettelse

for virksomhedernes ansøgningsproces for fortsættelse af løntilskudsjob ved mål-

gruppeskift, idet der kan laves et målgruppeskift og en justering af timetal uden, at

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

virksomhedens medarbejderrepræsentation skal ”genunderskrive”. Jobcentret

skal, som følge af ny målgruppe og justeret timetal, lave en forlængelsesblanket.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.11. Virksomhedspraktik

3.11.1. Formålet og indholdet med virksomhedspraktik

KL bemærker til forslagets § 57, stk. 2, at det er en skærpelse af gældende regler, at

uddannelsesparate unge

alene

kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en

uddannelsesrettet indsats. Skærpelsen understøtter ikke den nye uddannelsespoliti-

ske målsætning om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i

uddannelse eller være i beskæftigelse, jf. ”Aftale

om bedre veje til uddannelse og

job”. Der vil være unge, som ikke har forudsætninger for at tage en uddannelse,

hvor en beskæftigelsesrettet indsats er den bedste vej for at sikre fodfæste på ar-

bejdsmarkedet.

Kommentar:

Det fremgår af den gældende § 42, stk. 3, at uddannelsesparate og aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en

uddannelsesrettet indsats. Lovforslaget bliver justeret i overensstemmelse med den

gældende formulering, så der ikke sker en skærpelse af formålet med virksomheds-

praktik for uddannelseshjælpsmodtagere.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

HK-Handel ser generelt positivt på, at der med lovforslaget søges stillet mere di-

rekte krav til formålet med praktik, men anser ikke skærpelsen som tilstrækkelig til

at modvirke misbrug og fortrængning. HK-Handel foreslår indført en kompetence-

plan, som skal indeholde en nøje beskrivelse af, hvilke kompetencer, der skal op-

nås og et kompetencebevis efter endt praktik. Desuden bør der aftales løbende op-

følgningsmøder mellem jobcenter, virksomhed og praktikant.

HK-Handel finder tillige, at dagpengemodtagere, som er omfattet af § 61, stk. 1, nr.

1, ikke bør kunne komme i betragtning til virksomhedspraktik.

FH foreslår at der tilføjes

til lovforslagets § 59 eller til bemærkninger: ”Er der ikke

sket målopfyldelse med virksomhedspraktikken, indgår den lediges vurdering af

praktikkens kvalitet ligeledes i dialogen mellem ledige og jobcenteret, og efterføl-

gende i en dialog med virksomheden

om det fortsatte samarbejde med jobcenteret”.

FH finder, at tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, en repræsentant

valgt af medarbejderne, bør indgå i dialogen om oprettelse og kvalitet af virksom-

hedspraktikken.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at ved indgåelse af aftale om praktikforløb skal det

præcise formål aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret, og praktik-

forløbet skal så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af ordinære løntimer.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der skal være et klart fokus på, hvad

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

der ønskes opnået med forløbet for den enkelte, og at dette skal skrives ind i afta-

len. Det fremgår videre af bemærkningerne, at jobcenteret ved afslutningen af

praktikforløbet sammen med borgeren og virksomheden skal gøre status over for-

løbet i forhold til målopfyldelsen, og resultatet skal skrives ind i personens Min

Plan.

I lovforslagets § 41, stk. 2, nr. 7, foreslås det i øvrigt, at der i kapitlet om Min Plan

indsættes, at der i Min Plan skal indskrives status på igangsatte indsatser og op-

følgning på afsluttede indsatser. Med denne ændring vil det blive tydeliggjort, at

planen skal indeholde løbende evaluering i form af status på igangsatte indsatser

og opfølgning på afsluttede indsatser.

Det indgår ikke aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemod-

tagere ikke skal kunne få virksomhedspraktik.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Århus Kommune bemærker, at det bør være muligt at give virksomhedspraktik til

unge som en jobrettet indsats, i tilfælde, hvor de unge ikke er motiverede for ud-

dannelsesindsats.

Kommentar:

Hverken de gældende eller de foreslåede regler hindrer, at unge, som har behov

for det, vil kunne få virksomhedsrettede tilbud som led i deres uddannelsespålæg,

når det vurderes, at dette vil kunne bidrage til afklaring af deres uddannelsesmål.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Jammerbugt Kommune bemærker for så vidt angår ordet

”afklare” i formålsbe-

stemmelsen, at det ville være ønskeligt, hvis ordet blev sat i direkte sammenhæng

med borgerne, da det primært må være med afsæt i borgerens ønske om at afklare

fx evner og forudsætninger for at kunne bestride et nyt arbejdsområde e.l. Kommu-

nen spørger, om ordet helt kan undværes.

Kommentar:

Det fremgår af lovforlagets § 58, stk. 1, at virksomhedspraktik gives med henblik

på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer

samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i kon-

krete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Det forudsættes, at der tages udgangspunkt i borgeren, når der skal ske afklaring

og udvikling af kompetencer og jobmål, jf. også forslaget til § 53, stk. 1, ifølge

hvilken der ved afgivelse af tilbud tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og

forudsætninger.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Jammerbugt Kommune bemærker til forslaget om, at udsatte skal have mulighed

for virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted, at der er behov for en nærmere

afgrænsning af persongruppen herfor.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der vil blive ud-

møntet i bekendtgørelsen, at udsatte borgere efter en konkret vurdering skal have

mulighed for praktik på deres seneste ansættelsessted, forudsat at praktikken ligger

inden for en ny arbejdsfunktion. Det fremgår af aftalen, at det drejer sig om borge-

re, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, dvs. at målgruppen svarer til de bor-

gere, der vil være omfattet af 13-ugers varighedsbegrænsningen for virksomheds-

praktik.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

bemærker, at de tre ”versioner” af virksomhedspraktikker,

der gennemgås i

bemærkningerne, indskrives i lovteksten, således at det fremgår klart for sagsbe-

handlere og borgere, at dette er grundlaget for virksomhedspraktik. Det drejer sig

om følgende:

Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afklarer eller udvikler kompe-

tencer, som direkte kan føre til ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen an-

sættes ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sideløbende med prak-

tikken inden for et andet arbejdsområde, eller i forlængelse af praktikforløbet.



Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et og den videre jobsøg-

ning. Dvs. personen udvikler kompetencer, som generelt forbedrer personens

muligheder på arbejdsmarkedet.



Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken afklarer, hvilke områder

det vil være relevant for borgeren at arbejde inden for. Det kan fx ske i form af

kortere ophold på virksomheder (snusepraktik).



Kommentar:

Den formulering af formålet med virksomhedspraktik, som fremgår af lovforslagets

§§ 58 og 59 tager direkte udgangspunkt i aftalen om forenkling af beskæftigelses-

indsatsen.

De tre ovennævnte punkter er en uddybende beskrivelse af lovforslagets intention

med formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik. Punkterne omtales desuden i

vejledningsmateriale, fx i Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekrutterings Guide til

JobFirst-metoden.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslagets § 59, at det er hensigten,

at der skal være et klart fokus på, hvad der ønskes opnået med forløbet for den

enkelte person, og at det skrives ind i aftalen, hvilke af de nævnte tre elementer, der

ønskes opnået. Bemærkningerne udtrykker således hensigten.

Jf. nedenfor skriver DA og Lederne i deres bemærkninger til § 59, at det ikke frem-

går af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at det så vidt muligt skal

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

aftales,

at praktikken skal kombineres med eller efterfølges af ordinære løntimer.

DA’s bemærkning har medført en justering af § 59, så det ikke længere fremgår af

lovteksten, at dette skal aftales på forhånd.

Det vurderes derfor heller ikke hensigtsmæssigt at skrive i selve lovteksten, at der

skal være et klart fokus på samt skrives ind i aftalen, hvilke af de nævnte tre ele-

menter, der ønskes opnået.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DA finder, at formuleringen i § 59 går langt ud over det, som er forudsat i den poli-

tiske aftale. I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fremgår det, at ”En

virksomhedspraktik skal desuden tilrettelægges, så den har en retning og et ind-

hold, der hjælper borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt giver

mulighed for opnåelse af ordinære løntimer.”

finder derfor, at lovforslagets § 59 om, ”...at det så vidt muligt aftales, at prak-

tikken kombineres med eller efterfølges af timer, hvor, personen ansættes ordinært

som lønmodtager”

skal ændres til, at ”virksomhedspraktikken bliver tilrettelagt, så

det så vidt muligt giver mulighed for, at praktikken kombineres med eller efterføl-

ges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.”

Lederne har tilsvarende bemærkninger til § 59.

Kommentar:

Det er hensigten med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at det præcise

formål med virksomhedspraktikken skal aftales mellem personen, virksomheden og

jobcenteret, når aftale om virksomhedspraktik indgås. Det er korrekt, at det ikke

fremgår direkte af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at det så vidt

muligt skal aftales på forhånd, at praktikken skal kombineres med eller efterfølges

af ordinære løntimer.

Lovforslagets § 59, stk. 1, vil derfor blive justeret således:

”§ 59.

Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med

praktikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret. Virksomheds-

praktikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterføl-

ges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Ordinære lønti-

mer skal finde sted indenfor en anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende

med praktikken.”

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

DAK bemærker, at formålet med virksomhedspraktik skærpes med lovforslaget, så

praktikken skal have en retning og et indhold, der hjælper den ledige tættere på sit

beskæftigelsesmål og så vidt muligt giver mulighed for opnåelse af ordinære løn-

timer. DAK ser i dag eksempler på, at kommuner giver virksomhedspraktik til

forsikrede ledige, som ligger langt fra beskæftigelsesmålet, alene for at sikre, at de

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kontinuerligt er i gang med en virksomhedsrettet indsats. Ligeledes ser DAK ek-

sempler på, at kommunerne stiller krav om, at de ledige selv finder en virksom-

hedspraktik, hvilket ofte er ganske svært.

DAK mener derfor, der er behov for i loven eller dens bemærkninger at præcisere,

hvad der falder indenfor og udenfor formålet, herunder formålet med retten til selv-

funden virksomhedspraktik.

Kommentar:

Det indgår i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en

skærpelse af formålsbestemmelsen med virksomhedspraktik. De foreslåede regler

om virksomhedspraktik er udformet med henblik på at leve op til aftalen herom.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med reglerne, at en kommune tilbyder konti-

nuerlig aktivering til bl.a. dagpengemodtagere, forudsat at reglerne i øvrigt er

opfyldte, herunder formålsbestemmelsen for tilbuddet. Med den skærpede formåls-

bestemmelse bliver der stillet større krav end i dag til, hvad praktikforløb skal in-

deholde, herunder selvfunden virksomhedspraktik, og til at de så vidt muligt skal

munde ud i ordinært job. Det kan hertil tilføjes, at en kommune hverken med de

gældende eller de foreslåede regler kan tvinge en person til selv at gå ud og finde

en virksomhedspraktik.

KL bemærker til lovforslagets § 52, stk. 2, at det kan forstås således, at en borger

ikke må få timer med ordinært arbejde i samme funktion, som pågældende er i

virksomhedspraktik eller i løntilskud. Det må iflg. KL præciseres, at en borger ikke

kan få et tilbud, hvor borgeren skal varetage samme funktion, som vedkommende

allerede varetager i et ordinært job.

Hillerød Kommune bemærker til § 59, at det er uhensigtsmæssigt, at ordinære løn-

timer, som foregår sideløbende med praktikken, skal finde sted inden for en anden

arbejdsfunktion, da det vil forstyrre en positiv progression.

Kommentar:

Af forslaget til § 52, stk. 2, fremgår det, at en person ikke kan varetage samme

arbejdsfunktioner i tilbud og som ordinært ansat. På samme måde fremgår det af

forslaget til § 59, stk. 2, at ordinære løntimer sideløbende med praktikken skal

finde sted indenfor en anden arbejdsfunktion.

Der menes hermed, at en person ikke på samme tid kan være i et tilbud på en virk-

somhed og ordinært ansat i samme arbejdsfunktion. Dette er af hensyn til risikoen

for fortrængning og konkurrenceforvridning og svarer til gældende regler.

Det er ikke til hinder for, at et tilbud kan munde ud i, at personen efterfølgende

ansættes ordinært i samme arbejdsfunktion, når tilbuddet slutter. Det fremgår i

øvrigt af lovforslagets § 59, stk. 2, at for sygedagpengemodtagere og personer i

jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, kan kombinationen af virksom-

hedspraktik og gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen godt ske inden for den

arbejdsfunktion, som personen er ansat til at varetage, hvis dette bedst fremmer

personens tilbagevenden til arbejdspladsen.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH og Forhandlingsselskabet bemærker, at det bør præciseres, at fleksjobansatte på

samme måde som sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som

er i et ansættelsesforhold under en virksomhedspraktik, er omfattet af de for løn-

modtagere gældende regler.

Kommentar:

Af forslaget til § 60 fremgår det, at reglen om, at man under virksomhedspraktik

ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, ikke gælder for sygedag-

pengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i ansættelse. Det skyldes,

at disse personer kan få virksomhedspraktik som led i at kunne vende tilbage til

arbejdspladsen, hvor praktikken kan finde sted i den jobfunktion, de i forvejen har.

De vil derfor i den situation være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler

under praktikken. Fleksjobansatte har derimod mulighed for at få virksomheds-

praktik med henblik på at vurdere, om personens arbejdsevne kan udvikles, og om

personens arbejdsevne bedre kan udnyttes i en anden jobfunktion. Der er derfor

ikke de samme hensyn, der gør sig gældende for personer i fleksjob.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

AC anbefaler, at for borgere, hvor ledighed ikke er eneste udfordring, skal fag-

kundskaben i større omfang end i dag tages med i vurderingen af virksomhedsprak-

tik. Fx støtter en sammenhængende funktionsevnevurdering på tværs af bolig og

mulig arbejdsplads både borger og virksomhed i overgang fra ledig til ansat.

Også Ergoterapeuterne anbefaler funktionsevnevurdering som redskab i forbindel-

se med at matche borger og virksomhed.

Kommentar:

Det vil være op til kommunerne at vurdere konkret, om der er brug for funktions-

evnevurdering eller andet i forhold til vurderingen af borgerens evt. behov for

særlige hensyn, når der skal etableres en virksomhedspraktik.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.11.2 Varighedsgrænserne for virksomhedspraktik

KL bemærker, at forslaget om kun to varighedsbegrænsninger for virksomheds-

praktik er en klar forenkling. KL er enig i, at varigheden for virksomhedspraktik

ikke må være længere, end der er behov for, men for nogle målgrupper vil 4-ugers

grænsen være en barriere for at kunne tilrettelægge den rette individuelle indsats:

For det første nævner KL unge, der visiteres uddannelsesparate. For at blive vurde-

ret uddannelsesparat skal man inden for et år kunne påbegynde en ordinær uddan-

nelse. Det er en bredere definition end at være jobparat, hvor man skal kunne tage

imod job indenfor tre måneder. Det betyder, at nogle unge i målgruppen har behov

for længere praktik for at blive klar til uddannelse inden for et år.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

For det andet nævner KL integrationsydelsesmodtagere uden for integrationspro-

grammet, som har sproglige barrierer og behov for en større forståelse for dansk

arbejdspladskultur, der har brug for længere praktik, før de kan komme i løntilskud

eller i ordinært job.

KL foreslår, at varigheden i virksomhedspraktik efter en konkret individuel vurde-

ring skal kunne forlænges i op til 13 uger.

Aarhus, Aalborg, Odense, Ballerup og Hillerød kommuner har lignende betragt-

ninger om, at 4 ugers varighedsgrænsen er for kort for især unge uddannelsespara-

te. Ifølge Ballerup Kommune kan 4-ugers grænsen også være et problem for perso-

ner, der visiteres jobparate og vil kunne modvirke muligheden for at oprette prak-

tikker, der kombineres med eller efterfølges af timer, hvor målgruppen ansættes

ordinært som lønmodtager.

Odense Kommune anbefaler, at det skal være muligt at etablere 13 ugers virksom-

hedspraktik for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere svarende

til mulighederne i kommunens frikommuneforsøg.

Jammerbugt Kommune bemærker om varighedsbegrænsningerne, at den foreslåede

opdeling virker hensigtsmæssig i forhold til det i udkastet beskrevne.

Kommentar:

For at skabe den mest enkle lov med færrest mulige særregler indgår det i aftalen

om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at definitionen på, hvornår man er tæt på

arbejdsmarkedet, som udgangspunkt bør være ens for så vidt angår varigheds-

grænserne for både virksomhedspraktik og løntilskud. Derfor er det foreslået i

lovudkastet, at varigheden af virksomhedspraktik for både uddannelsesparate og

jobparate skal kunne være op til 4 uger.

Det vil være i modstrid med intentionen i forenklingen, hvis definitionen af tæt på

arbejdsmarkedet er forskellig alt efter om det er virksomhedspraktik og løntilskud

der er tale om.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

HK-Handel finder det problematisk, at mange praktikforløb forlænges. Hvis en

virksomhed ikke kan udvikle de søgte kompetencer, skal virksomheden redegøre

for, hvad der vil blive gjort anderledes under forlængelsen, og der bør stilles krav

til virksomheden om redegørelsen for udsigten til varig beskæftigelse på ordinære

vilkår.

Kommentar:

Forslaget ændrer ikke på, at forlængelser skal ske efter en konkret og individuel

vurdering af behovet herfor.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.11.3. Høring af de ansatte.

FH finder, at tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, en repræsentant

valgt af medarbejderne, bør indgå i dialogen om oprettelse og kvalitet af virksom-

hedspraktikken.

Forhandlingsselskabet finder, at i forbindelse med medinddragelse af de ansatte bør

”repræsentanter for de ansatte” forstås som tillidsrepræsentanter, svarende til det

der i øvrig gælder for nytteindsats.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der nedsættes

en arbejdsgruppe bestående af DA, LO (nu FH) og KL, der bl.a. skal drøfte, hvor-

vidt det skal være en tillidsrepræsentant, der skal høres, hvis en sådan findes på

virksomheden, eller om kommunerne selv kan vælge, om de vil bruge en medarbej-

derrepræsentant eller tillidsrepræsentant i deres kommune.

Arbejdsgruppen har pt. ikke færdiggjort sit arbejde, og det fremgår derfor af lov-

forslagets bemærkninger, at der forventes fastsat regler som følge af en aftale, som

aftalepartierne forventes at indgå efter modtagelsen af arbejdsgruppens forslag.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH finder, at forslaget til § 63, stk. 2, bør formuleres således, at forud for etablering

af virksomhedspraktik skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem

virksomheden og tillidsrepræsentanten / medarbejderrepræsentanten. Som forslaget

er formuleret, er det ved etablering af virksomhedspraktik af mere end 13 uger.

Kommentar:

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om, at det er ved etablering

af forlængelse af virksomhedspraktikker ud over 13 uger, at der skal ske en drøftel-

se. Det vurderes hensigtsmæssigt at fastholde dette.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Forhandlingsfællesskabet forudsætter, at der i forbindelse med opfyldelsen af mer-

beskæftigelseskravet og rimelighedskravet fortsat forudsættes enighed herom mel-

lem arbejdsgiver og tillids- eller medarbejderrepræsentanten, og at dette, samt

uenighed herom, klart fremgår af de oplysninger, som indberettes via VITAS-

systemet.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren nedenfor, pkt. 3.12.4, om høring af de ansatte i for-

bindelse med løntilskudsjob.

3.11.4. Rimelighedskravet

DA skriver, at når der fremover skal ske en automatisering af opgørelsen af ordi-

nært ansatte på baggrund af data fra indkomstregisteret, finder DA, at grundlaget

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for denne opgørelse af ordinært ansatte fra den politiske aftale bør stå mere tydeligt

i lovforslagets bemærkninger. Af den politiske aftale fremgår det bl.a., at der skal

trækkes data over alle ordinært ansatte og

”Når data trækkes fra eIndkomst betyder

det, at personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbe-

skrivelser, som i dag

ikke tæller med, vil indgå i opgørelsen af ordinært ansatte.”

Kommentar:

Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at baggrunden for, at der fremover

vil skulle trækkes data over alle ordinært ansatte, er den automatisering af opgø-

relsen af ordinært ansatte, som har baggrund i, at data skal trækkes fra eIndkomst.

Det mere præcise grundlag for denne opgørelse vil på baggrund af aftalekredsens

beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger blive skrevet ind i reg-

lerne på bekendtgørelsesniveau.

Forhandlingsfælleskabet finder det problematisk, at personer i tidsbegrænsede an-

sættelser som noget nyt kommer til at tælle med som ordinært ansatte i forbindelse

med digitalisering af opgørelsen af ansatte til brug for en vurdering af rimeligheds-

kravet (og for løntilskud også merbeskæftigelseskravet). Forhandlingsfællesskabet

finder det problematisk af hensyn til sikre en fortsat rimelig balance mellem eks-

traordinært og varigt ordinært ansatte.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren herom i afsnittet nedenfor om løntilskud i pkt. 3.12.1.

om høring af de ansatte hos arbejdsgiven.

3.11.5. Selvfunden virksomhedspraktik

Fredensborg Kommune bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

at retten til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud er knyttet til, at betingel-

serne for tilbuddene i øvrigt er opfyldt. Kommunen går ud fra, at det medfører, at

bestemmelserne om formål fortsat skal være opfyldt for, at retten indtræder.

Kommentar:

Dette kan bekræftes.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.11.6. KLV-listerne.

HK-Handel finder det problematisk, at KLV-listerne, der indberettes til de regiona-

le arbejdsmarkedsråd, forholdes fortroligt. Listerne bør offentliggøres, så der er

fuld gennemsigtighed i forhold til, hvilke virksomheder der anvender praktikanter

systematisk som en del af virksomhedens medarbejdersammensætning og ikke som

merbeskæftigelse.

Kommentar:

Det kvartalsvise oversigtssystem (KLV) giver de regionale arbejdsmarkedsråd

mulighed for at følge med i, hvordan jobcentrene i praksis anvender virksomheds-

praktik og løntilskud. Flere af oplysningerne er fortrolige, hvorfor disse ikke kan

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

offentliggøres. Fx er det via KLV-listerne muligt at identificere enkeltpersoner, som

er i tilbud i enkeltmandsvirksomheder.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.12. Ansættelse med løntilskud

DS er generelt tilfreds med forenklingen angående varigheden løntilskud.

3.12.1. Varighed af ansættelse med løntilskud

KL skriver, at der bør være ens regler om varigheden for løntilskud, således at det

for alle også på offentlige arbejdspladser kan være maksimalt 6 mdr. Det gælder

under alle omstændigheder, at et tilbud om løntilskud kun må have den varighed,

der er nødvendig for at opfylde formålet med løntilskuddet.

Jammerbugt Kommune har lignende synspunkt.

KL skriver videre, at svarende til gældende regler skal revalidender også være om-

fattet af bestemmelsen, der gælder for førtidspensionister om, at en ansættelse med

løntilskud kan have en varighed på mere end et år.

KL bemærker tekstnært, at der i lovforslagets § 69, stk. 3, som omhandler de 3

undtagelser

fra varighedskravet, skal også skal stå ”eller” i nr. 1.

Kommentar:

KL’s

og Jammerbugt Kommunes forslag om varighed af løntilskudsjob hos offent-

lige arbejdsgivere og

KL’s forslag om varighed af løntilskudsjob for revalidender

ligger uden for aftalen.

Som KL anfører, skal et tilbud om ansættelse med løntilskud kun have den varig-

hed, der er nødvendig for at opfylde formålet med ansættelsen med løntilskud. Det-

te fremgår af lovforslaget ved, at reglen om varigheden angiver, at ansættelsen

med løntilskuddet kan vare op til den angivne varighed, dvs. lovens regel angiver

de højst mulige varigheder. Det fremgår også af bemærkningerne til bestemmelsen,

at der skal ske en konkret vurdering af, hvor lang tid den enkelte har behov for

tilbuddet, og at perioden ikke skal være længere end, at formålet med ansættelsen

kan opnås.

I forhold

KL’s tekstnære bemærkninger til

lovforslagets § 69, stk. 3, kan det oply-

ses, at der alene skal

stå ”eller” i det andensidste nummer, når der sker en

opreg-

ning i flere numre, hvor borgeren alene skal opfylde en af betingelserne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.12.2. Krav til forudgående ledighed/ydelsesperiode m.v.

Ballerup Kommune skriver, at for at fastholde borgernes arbejdsidentitet og bevare

borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet foreslås det at fjerne kravet om 6 måne-

ders ledighed i forhold til bevilling af løntilskud, og indføre, at løntilskud kan be-

vilges med det samme, en borger får bevilget kontanthjælp.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Der indgår ikke i aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal

ske en ændring af kravene om, at en person skal have haft en forudgående ledig-

hed/ydelsesperiode m.v. for at kunne blive ansat med løntilskud.

Det bemærkes i øvrigt, at kravene om forudgående ledighed/ydelsesperiode for så

vidt angår ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere har baggrund i EU-

regler: Forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108

(EU´s gruppefritagelsesforordning).

Forslaget fra Ballerup Kommune om at fjerne kravet ligger dermed udenfor afta-

len, og for så vidt ansættelse med privat løntilskud vil det være i strid med EU-

reglerne.

Bemærkningerne har ikke givet anledningen til ændringer i lovforslaget.

3.12.3. Løn- og ansættelsesforhold

Danske Regioner savner en forenkling i forhold til ansættelsesproceduren ved an-

sættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, jf. LAB § 72.

Et forslag til en revideret ansættelsesprocedure kunne være:

1) Virksomheden ansøger kommunen om at ansætte en specifik borger i løntil-

skud.

2) Når virksomheden har angivet, at der er tale om en offentlig virksomhed (eller

selvejende institution med minimum 50 % i offentligt tilskud) og har indtastet

borgens cpr. i VITAS, beregnes timetallet automatisk på baggrund af de oplys-

ninger om borgerens ydelse, der allerede er kendt af systemet.

3) Virksomheden kan således umiddelbart se det timetal, der kan bevilliges, hvor-

efter jobcentret kan fremsende en bevilling med det endelige timetal til virk-

somheden, der udfærdiger et ansættelsesbrev til borgeren.

Den foreslåede procedure er i overensstemmelse med regeringens sammenhængs-

reform, hvor der tilsigtes en reduktion af bureaukrati på tværs af den offentlige

sektor, da den foreslåede procedure vil spare offentlige arbejdstimer.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om, at det er de offentlige arbejdsgivere, som beregner løn- og arbejdstid

for personer, der skal ansættes med løntilskud hos dem.

I forbindelse med den forenklede beskæftigelsesindsats vil der ske en videreudvik-

ling af VITAS i forhold til de virksomhedsrettede tilbud: Løntilskud, virksomheds-

praktik og voksenlærling. I den forbindelse vil STAR gennemgå høringssvar, som

vedrører it-forbedringer af VITAS med henblik på at vurdere muligheden for at

inkludere forslagene i det videre udviklingsarbejde.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL skriver, at beregningerne i lovforslagets § 73 og § 76, stk. 5, er komplicerede,

og der er behov for at forenkle dem.

Kommentar:

Bestemmelserne, som KL henviser til, omhandler de særlige regler for revaliden-

der, som er i et elev- eller lærlingeforløb, hvor der under visse betingelser kan ydes

løntilskud.

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

disse regler.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.12.4. Høring af de ansatte hos arbejdsgiveren

FH finder det væsentligt, at reglerne ift. brugen af støttet beskæftigelse for virk-

somhederne sikres et værn mod, at virksomhederne drager fordel af reglerne på en

måde, som udnytter den ledige og skaber konkurrenceforvridning.

FH finder det helt afgørende, at lovforslagene gennemgående skal være med til at

sikre dette. I den nuværende lovgivnings § 61 stk. 2, beskrives det principielle i, at

der er en model for arbejdsgivere og ansatte, der i fællesskab sikres en dialog og

fører kontrol med reglerne for merbeskæftigelse. Samt at evt. uenighed løses gen-

nem det fagretslige system. Dette fremgår ikke i den nye lovgivning.

FH mener, at det principielt skal fastholdes og udvides og bør anføres

–

som ved

nytteindsats

–

at det skal være således, at en tillidsrepræsentant eller hvis en sådan

ikke findes, en medarbejdervalgt repræsentant, bliver inddraget i processen ift.

at få støttet beskæftigelse som eksempelvis løntilskud eller virksomhedspraktik på

virksomheden.

Forhandlingsfællesskabet finder i forhold til forslagene om medinddragelse af de

ansatte forud for ansættelse af personer i løntilskudsjob og virksomhedspraktikfor-

løb på mere end 13 uger, samt i forhold til opfyldelse af merbeskæftigelseskravet

og rimelighedskravet, at der er behov for præcisering af, at der ved ”repræsentanter

for de ansatte” forstås tillidsrepræsentanter. Dette svarer til den præcisering, som i

øvrigt anvendes i lovforslaget i forbindelse med nyttejob.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at virksomhedernes tid på

indtastninger af oplysninger i det digitale ansøgningssystem, VITAS, skal minime-

res, og at det skal ske ved, at opgørelsen af merbeskæftigelseskravet skal automati-

seres. Forhandlingsfællesskabet forudsætter, at der i forbindelse med opfyldelsen af

merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet fortsat forudsættes enighed herom

mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant, og at dette

samt evt. uenighed herom, klart fremgår af de oplysninger, som indberettes via

VITAS-systemet. Desuden forudsættes det, at det også i ansøgningssystemet VI-

TAS indberettes, at der forud for oprettelse af et løntilskudsjob og virksomheds-

praktikforløb har været afholdt en drøftelse med tillidsrepræsentanter/medarbejder-

repræsentanter.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af lovforslaget, at personer i tidsbegrænsede ansættelser som noget

nyt, i forbindelse med en digitalisering af opgørelsen af ansatte til brug for en vur-

dering af rimelighedskravet/merbeskæftigelseskravet, kommer til at tælle med som

ordinært ansatte. Det finder Forhandlingsfællesskabet problematisk af hensyn til at

sikre en fortsat rimelig balance mellem ekstraordinært og varigt ordinært. Sikring

af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet er afgørende for en positiv og

balanceret indsats

–

både i forhold til sikring af kvalitet i de konkrete praktikforløb

og løntilskudsjob og i forhold til modtagelsen af de ekstraordinært ansatte på de

kommunale og regionale arbejdspladser. Forhandlingsfællesskabet finder det derfor

afgørende vigtigt, at der i lovgivning fortsat er tydelige og fastsatte regler for,

hvordan betingelsen om merbeskæftigelse påses/godtgøres, og at dette ikke sker i

form af en generel bemyndigelsesbestemmelse til ministeren til på et senere tids-

punkt at fastlægge bestemmelser herom.

Kommentar:

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske en for-

enkling og automatisering af opgørelsen af ordinært ansatte, og at forenklingen

indebærer, at det digitale ansøgningssystem, VITAS, automatisk trækker data fra e-

Indkomst over alle ordinært ansatte i virksomheden. Når data trækkes fra eInd-

komst betyder det, at personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkre-

te arbejdsbeskrivelser, som i dag ikke tæller med, vil indgå i opgørelsen af ordi-

nært ansatte.

Det fremgår videre af aftalen, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af DA,

LO (nu FH) og KL, der skal bidrage med at finde en løsning, så rimelighedskravet

fortsat afspejler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i støttet

beskæftigelse.

Arbejdsgruppen skal også drøfte, hvorvidt det skal være en tillidsrepræsentant, der

skal høres, hvis en sådan findes på virksomheden, eller om kommunerne selv kan

vælge, om de vil bruge en medarbejderrepræsentant eller tillidsrepræsentant i

deres kommune. Aftalepartierne mødes efterfølgende for at godkende den endelige

udmøntning.

Arbejdsgruppen har pt. ikke færdiggjort sit arbejde, og det fremgår derfor af lov-

forslagets bemærkninger, at der forventes fastsat regler som følge af en aftale, som

aftalepartierne forventes at indgå efter modtagelsen af arbejdsgruppens forslag.

En automatisering forventes mulig fra 1. januar 2020.

I forhold til FH og Forhandlingsfællesskabets bemærkninger om, at reglerne om,

at merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab, og om pro-

cessen i forbindelse med uenighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte (nuværen-

de lovs § 61 stk. 2) fortsat bør stå i loven, bemærkes det, at de fleste regler om

medarbejderinddragelse, merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet allerede i

dag er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder såle-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

des også de materielle regler for, hvordan merbeskæftigelseskravet og rimelig-

hedskravet opgøres.

Det vurderes uhensigtsmæssigt, at alene betingelsen om, hvordan merbeskæftigel-

seskravet påses, står i loven, mens alle opgørelsesreglerne står i bekendtgørelsen.

I overensstemmelse hermed er der i lovforslaget foreslået, at også bestemmelserne

om, hvordan merbeskæftigelseskravet påses af de ansatte og arbejdsgiveren i fæl-

lesskab, herunder processen i forbindelse med uenighed mellem disse, flyttes til

bekendtgørelsen.

Dermed samles de materielle regler om opgørelse af og procedurer for merbeskæf-

tigelseskravet ét sted, hvilket også gør loven mere overskuelig at læse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.12.5. Merbeskæftigelseskravet

FH skriver, at lovudkastet som noget nyt indeholder muligheden for, at ministeren

kan undtage visse grupper fra kravet om nettoudvidelse, hvilket hverken virker til

at fremgå af den politiske aftale eller som en del af forliget.

FH foreslår, at den nuværende praksis fastholdes, hvor dispensationer kan søges

gennem det Regionale RAR.

Kommentar:

Det bemærkes, at hjemlen til at fravige kravet om nettoudvidelse ved merbeskæfti-

gelseskravet alene tænkes anvendt til at fravige kravet for de personer, hvor der

også i dag er en fravigelse, således de enten kan opfylde kravet om nettoudvidelse

eller et krav om, at stillingen skal være blevet ledig som følge af 1) frivillig afgang,

2) afgang på grund af alder, 3) frivillig reduktion af arbejdstiden, eller 4) afskedi-

gelse på grund af forseelse.

Disse regler gælder alene for revalidender, førtidspensionister og nyuddannede

personer med handicap. Reglerne fremgår i dag af bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes videre, at kravene om merbeskæftigelse for så vidt angår ansættelse

med løntilskud hos private arbejdsgivere

–

herunder reglerne om at opfylde kravet

på anden måde end ved en nettoudvidelse

–

har baggrund i EU-regler: Forordning

nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det

indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EU´s gruppefritagelses-

forordning).

Der er derfor i reglerne ikke mulighed for at søge om dispensationer for merbe-

skæftigelseskravet gennem det Regionale RAR. Derimod er der mulighed for at

søge om dispensationer for rimelighedskravet ved ansættelse af førtidspensionister.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.12.6. Rimelighedskravet

DA skriver, at når der fremover skal ske en automatisering af opgørelsen af ordi-

nært ansatte på baggrund af data fra indkomstregisteret, finder DA, at grundlaget

for denne opgørelse af ordinært ansatte fra den politiske aftale bør stå mere tydeligt

i lovforslagets bemærkninger. Af den politiske aftale fremgår det bl.a., at der skal

trækkes data over alle ordinært ansatte og

”Når data trækkes fra eIndkomst betyder

det, at personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbe-

skrivelser, som i dag ikke tæller med, vil indgå i opgørelsen

af ordinært ansatte.”

Kommentar:

Det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at baggrunden for, at der fremover

vil skulle trækkes data over alle ordinært ansatte, er den automatisering af opgø-

relsen af ordinært ansatte, som har baggrund i, at data skal trækkes fra eIndkomst.

Det mere præcise grundlag for denne opgørelse vil på baggrund af aftalekredsens

beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive skrevet ind i reg-

lerne på bekendtgørelsesniveau.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

KL foreslår, at lovforslagets § 79 står før § 77. Rækkefølgen i paragrafferne virker

ikke helt logisk. I § 79 bør det præciseres, at personer i løntilskud efter lov om

handicappede i erhverv kap. 5 ikke tæller med.

Kommentar:

I overensstemmelse med KL’s bemærkninger

flyttes lovforslagets § 79, så bestem-

melsen står før § 77. Der ændres ikke materielt på bestemmelserne.

Med flytningen af løntilskudsordningen for nyuddannede personer med handicap

til kapitel 5 i lov om handicappede i erhverv har der ikke været tiltænkt ændring i,

at disse personer

–

ligesom i dag

–

fortsat skulle indgå i beregningen ved vurde-

ringen af rimelighedskravet. Det er derfor i lovforslaget præciseret, at disse perso-

ner skal tælle med i opgørelsen af rimelighedskravet. Det gælder både i forhold til

virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

3.13. Nytteindsats

KL finder, at kravet i lovforslagets § 87 om, at etableringen af nytteindsats skal

drøftes med en tillidsrepræsentant, er en skærpelse i forhold til de nuværende reg-

ler. KL foreslår, at det bør være ligesom ved virksomhedspraktik.

Kommentar:

Det fremgår af de gældende regler i § 74, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, at ved etablering af virksomhedspraktik i form af nytteindsats

skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og

tillidsrepræsentanten, og hvis der ikke er en sådan, skal det have været drøftet med

en medarbejderrepræsentant. Der er således tale om en videreførelse af de gæl-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dende regler, dog således at det med lovforslaget fremgår af selve lovteksten og

ikke af bekendtgørelsen.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH bemærker, formålet med nytteindsats er udvidet i lovforslaget i forhold til nu-

værende lovgivning, idet det fremgår, at nytteindsats skal have et indhold, der sik-

rer

”arbejdsfællesskab”. FH foreslår, at

det præciseres, hvorvidt nytteindsats ikke

kan indebære arbejdsfunktioner, som i det store og hele foretages alene.

Kommentar:

Af bemærkningerne til lovforslaget, som indførte nytteindsats (L 223 af 28. maj

2013), fremgår det, at arbejdet i nytteindsats skal have et indhold, som giver den

enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab

og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Dette foreslås med lovforslaget tydelig-

gjort i en selvstændig formålsbestemmelse for nytteindsats i lovforslaget. Denne

ændring er indført forud for den eksterne høring.

Discus har udarbejdet

guiden ”En nyttig indsats” fra juni 2017, som kan findes på

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside. I denne kan man finde

inspiration og forslag til, hvordan hensigtsmæssige nytteindsats kan etableres.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH finder, at rækkevidden af nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud (§ 82,

stk. 3) forekommer uklar og desuden sjældent bruges. I forlængelse af logikken i

aftalen i forhold til at skabe en enklere og mere overskuelig lovgivning bør para-

graffen fjernes, så der skabes klarhed omkring reglerne ang. brugen af nytteindsats

over for dagpengemodtagere.

DAK bemærker, at der ikke er brug for et særligt rådighedsafprøvende tilbud i

form af nytteindsats, da der allerede er de muligheder, der er behov for i forhold til

ledige, der skal rådighedsafprøves. Hertil kommer, at nogle kommuner har svært

ved at administrere efter lovens rammer og intentioner. DAK ser derfor gerne, at de

rådighedsafprøvende som særlige tilbud i form af nytteindsats afskaffes.

Kommentar:

Efter de gældende regler kan nytteindsats til dagpengemodtagere alene gives som

rådighedsafprøvende tilbud. Lovforslaget er en videreførelse af denne regel, som

stammer fra Beskæftigelsesreformen. Det er ikke en del af aftalen om en forenklet

beskæftigelsesindsats at ændre på reglerne for nytteindsats som rådighedsafprø-

vende tilbud.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.14. Vejledning og opkvalificering

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

AC bemærker, at der for de forsikrede ledige ikke er sket de helt store ændringer i

retning af forenkling i forhold til tilbud og indsats og foreslår, at man gav alle for-

sikrede ledige samme mulighed for uddannelsestilbud både formelt og i praksis.

AC foreslår, at udvide målgruppen for den regionale uddannelsespulje ved, at det

præciseres, at den er tiltænkt alle uddannelsesgrupper, samtidig med at det tydelig-

gøres, at det er muligt at lave tværregionale tiltag, hvor arbejdsmarkederne tilsiger

det. Desuden foreslår AC, at jobcenteret har pligt til at rådgive om kursustilbudde-

ne for alle målgrupper.

AC forholder sig kritisk i forhold til fjernelsen af refusionen på forløb i forbindelse

med vejledning og opkvalificering, da det, ifølge organisationen, vil give kommu-

nerne ”væsentligt mindre økonomisk incitament til at gøre brug af fx ’anden vej-

ledning og opkvalificering’, end da der var 50

pct.

refusion på disse aktiviteter.”

AC påpeger, at det er ærgerligt, da den ordinære jobeffekt er på over 50 pct., når

der tilrettelægges virksomhedsrettede, konkrete IT-opkvalificeringskurser.

Kommentar:

Det indgår ikke i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at uddannelses-

indsatsen skal ændres og herunder uddannelsespuljerne, som omfatter dagpenge-

modtagerne. Den regionale uddannelsespulje omfatter alle dagpengemodtagere.

Jobcenteret har pligt til at vejlede indenfor sit myndighedsområde. Der er ikke

fastsat detaljerede regler i loven om indholdet i den, vejledning jobcentrene skal

yde.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Daghøjskoleforeningen stiller spørgsmål ved, hvorfor fx personer i fleksjob og

førtidspensionister ikke kan få tilbud om vejledning og opkvalificering.

Kommentar:

Personer i fleksjob kan ikke få tilbud om vejledning og opkvalificering. Det skyldes,

at de ikke er ledige. Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at

ledige fleksjobvisiterede som noget nyt vil kunne få tilbud om vejledning og opkva-

lificering i form af ordinær uddannelse. Denne mulighed omfatter ikke førtidspen-

sionister. Førtidspensionister kan som hidtil få tilbud om øvrig vejledning og op-

kvalificering.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Daghøjskoleforeningen og Højskolerne påpeger, at fokus på den virksomhedsrette-

de indsats ikke må komme til at udelukke muligheden for vejlednings- og opkvali-

ficeringstilbud, som kan være den mest effektive indsats for visse ledige. Daghøj-

skoleforeningen finder, at loven afspejler dette forhold, men er bekymret for, at

jobcentrene vil nedprioritere vejledning og opkvalificering, og at det særligt vil gå

udover udsatte målgrupper. Højskolerne påpeger, at særligt for visse unge personer

kan et højskoleophold være vejen mod en kompetencegivende uddannelse, og fore-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

slår på den baggrund, at et højskoleophold nævnes i forbindelse med § 90 i den nye

LAB angående tilbud vedrørende vejledning og opkvalificering.

Kommentar:

Det bemærkes, at lov om forberedende grunduddannelse (FGU) er nævnt i lov-

forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.14.1.1. om ordinære uddannelser, som

ét tilfælde, hvor det fraviges, at uddannelse umiddelbart skal være rettet mod be-

skæftigelse på arbejdsmarkedet, men hvor det alligevel anses som ordinær uddan-

nelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.14.2. Læse-, skrive-, og regnekursus og realkompetencevurdering

Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune finder behov for yderligere forenk-

ling af læse-, skrive og regneområdet. Jammerbugt Kommune og Aalborg Kom-

mune foreslår, at alle skal have ret til en test, og at alle har ret til et kursus, hvis

testen viser, at de har behov. Der bør ikke skelnes mellem målgrupper heller ikke i

forhold til, hvornår de skal have tilbudt testen. Jammerbugt Kommune bemærker

angående harmoniseringen af reglerne for læse-, skrive- og regnekursus, at testen

bør baseres på et konkret ønske fra borgeren frem for at være en obligatorisk test.

Aalborg Kommune bemærker, at det fremgår af forslagets § 30, stk. 6, at test- og

prøveresultater vedrørende forberedende voksenundervisning skal fremgå af ud-

dannelsespålægget. Det fremgår tillige af forslaget, at hvis en test har vist, at en

person har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen

ret til tilbud om et sådant kursus senest efter 1 måned. De to bestemmelser forud-

sætter, at det er gennemført, men kravet findes ikke i LAB.

Frederikshavn Kommune bemærker, at det vil have stor værdi for målgruppen af

borgere mellem 25 og 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis

de også får ret til en realkompetencevurdering. Tilsvarende har Aalborg Kommune

bemærket, at alle bør have ret til realkompetencevurdering

Hillerød Kommune bemærker, at jobcenterets mulighed for at afvise en test ikke

fremgår af § 93. Hillerød Kommune foreslår, at muligheden herfor bliver indskre-

vet i den kommende bekendtgørelse.

Kommentar:

I forslaget lægges op til, at der fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau om, at

alle får ret til en test, medmindre det er åbenlyst, at de ikke har behov herfor. Dog

videreføres reglerne for de unge, herunder for de unge, som skal have en test og de

særlige regler om tidspunktet for testen, som gælder for de unge. Der er ikke lagt

op til i aftalen at ændre reglerne for denne målgruppe. Det afhænger af reglerne

på ydelsesområdet for de enkelte målgrupper, om det får konsekvenser for en per-

son, der ikke møder op til en test. Jobcenteret vurderer, hvilken indsats den enkelte

skal have og kan give tilbud om realkompetencevurdering, hvis jobcenteret vurde-

rer, at det er den rette indsats for personen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.14.3. Varighedsbegrænsning fjernes

Odense Kommune, Jammerbugt Kommune, Daghøjskolerne, Uddannelseslederne

og Ældre Sagen anser det alle for positivt, at varighedsbegrænsningen på 6 ugers

vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende

fjernes.

3.14.4. Studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse

Jammerbugt Kommune bemærker, at muligheden for kompetencegivende uddan-

nelse forenkles for unge under 30 år. Rammen udvides for de unge, som har for-

sørgerpligt overfor hjemmeboende børn, eller opbrugt deres ret til SU til videregå-

ende uddannelse. Så længe muligheden for det individuelle skøn sammenholdt med

det konkrete behov fortsat bevares, ser vi ikke umiddelbart problemer forbundet

med denne ændring.

Kommentar:

For den gruppe unge under 30 år, som har mulighed for at få et tilbud om en stu-

die- og erhvervskompetencegivende uddannelse, er det jobcenteret, der vurderer,

om et sådant tilbud er den rette indsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.15. Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontant-

hjælp eller integrationsydelse

Ældre Sagen bemærker sig, at reglerne om ret- og pligttilbud for dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere forenkles og harmoniseres, således at alle dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere senest skal have et ret- og pligttilbud efter seks måneders

ledighed, hvorefter tilbud gives efter konkret behov. Det indebærer blandt andet, at

den fremrykkede aktivering for dagpengemodtagere over 50 år afskaffes. Ældre

Sagen gør i den forbindelse opmærksom på, at seniorer stadig har sværere ved at få

arbejde igen end yngre lønmodtagere, hvis de først er blevet arbejdsløse, og de er

dermed i større risiko for at blive langtidsledige.

Kommentar:

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at reglerne om ret og

pligttilbud for dagpenge og kontanthjælpsmodtagere skal harmonises, så de frem-

over skal have et ret- og pligttilbud efter senest 6 måneder.

Det forhold, at tidspunkt for ret og pligttilbuddet flyttes til 6 måneder, betyder ikke,

at jobcenteret først skal give tilbud på dette tidspunkt. Ret- og pligttidspunktet er

det seneste tidspunkt, hvor jobcenteret skal give personen et tilbud.

Det bemærkes videre, at der i lovforslaget er foreslået indsat en ny bestemmelse i §

101 om, at jobcenteret løbende skal vurdere og give tilbud til dagpenge- og kon-

tanthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere (som er omfattet af lo-

ven). Jobcenteret vil dermed fremover få en lovbestemt og løbende pligt til at vur-

dere, om den enkelte person har behov for tilbud, og give tilbud, hvis personen har

behov for det.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL skriver, at bestemmelsen om, at læse- skrive- regne- og ordblindekurser ikke

kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1, for nogle borgere kan betyde, at de må

afbryde et forløb for at kunne deltage i et ret- og pligttilbud. Det bør tilføjes, at

deltagelse i læse- skrive- regne- og ordblindekurser kan udskyde tidspunktet for

tilbud efter stk. 1.

Frederikshavn Kommune har tilsvarende bemærkninger.

Kommentar:

Efter de gældende regler kan tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus

alene udskyde tidspunktet for ret og pligt til tilbud for unge dagpengemodtagere

under 30 år og for dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år. Begrundelsen er, at

disse personer har ret og pligt til tilbud senest efter 3 måneder.

For dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år kan disse tilbud derimod ikke udskyde

tidspunktet for ret og pligt til tilbud. Begrundelsen er, at deres ret- og pligttids-

punkt er 6 måneder.

For kontanthjælpsmodtagere og integrationsmodtagere (som er omfattet af loven)

kan tilbuddene ikke udskyde tidspunktet for ret og pligt til tilbud.

Med lovforslaget vil alle dagpenge-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodta-

gere (som er omfattet af loven) fremover have ret og pligt til tilbud senest efter 6

måneder. Dermed vil der ikke være behov for en mulighed for at udskyde ret- og

pligttidspunktet som følge af disse tilbud. Jobcenteret må således tilrettelægge

indsatsen således, at personens deltagelse i kurset kan kombineres med eller afslut-

tes inden ret- og pligttilbuddet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DS skriver, at de er optaget af, hvordan den løbende vurdering af samtaler og tilbud

kommer til at foregå. Det fremgår ikke, hvad den løbende vurdering består i og

f.eks., hvordan den skal dokumenteres. Herunder, hvad lægges der vægt på, når det

skal afgøres om kommunen har opfyldt denne forpligtelse.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne, at jobcenteret løbende skal vurde-

re og give tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt integrationsydel-

sesmodtagere (som er omfattet af loven).

Jobcenteret vil dermed fremover få en lovbestemt og løbende pligt til at vurdere,

om den enkelte person har behov for tilbud, og give tilbud, hvis personen har be-

hov for det.

Aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen har bl.a. til formål at afskaffe

unødvendige proceskrav overfor jobcentrene og deres tilrettelæggelse af indsatsen

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mv. Der er derfor hverken i loven eller bemærkningerne lagt op til at fastsætte

processuelle krav til, hvordan jobcentrene skal tilrettelægge den løbende vurde-

ring, herunder om at de skal fastlægge en praksis for, hvordan den løbende vurde-

ring skal foretages.

Jobcentrene vil dermed selv skulle tilrettelægge, hvordan de dokumentere den lø-

bende vurdering og indsats. I de tilfælde, hvor jobcenteret giver en person et til-

bud, vil tilbuddet skulle fremgå af »Min Plan«.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK skriver, at kommunerne fremover giver alle forsikrede ledige et ret og pligt-

tilbud efter senest 6 måneders ledighed, medmindre den ledige har været fritaget

for pligten til at stå til rådighed i en periode. I så fald skal kommunen fremover

givet et ret- og pligttilbud senest 1 måned efter, at fritagelsen er ophørt. Det vil ved

en tidlig kortvarig fritagelse fremrykke tidspunktet for ret- og pligtaktivering.

Kommentar:

Reglen om, at jobcenteret

–

for personer, der er fritaget for pligten til at deltage i

tilbud

–

skal give ret- og pligttilbuddet seneste 1 måned efter at fritagelsen ophø-

rer, er en undtagelse til kravet om, at de ledige skal være påbegyndt et ret- og

pligttilbud efter seneste 6 måneder.

Formålet med bestemmelsen er, at hvis en person hen over ret- og pligttidspunktet

(6 måneder) er fritaget for pligten til tilbud, så kan jobcenteret udskyde at give

tilbud, indtil til fritagelsen er ophørt, og herefter skal jobcenteret så give et tilbud

senest 1 måned efter fritagelsens ophør.

For at dette fremstår klart, præciseres lovforslagets bestemmelse og de tilhørende

bemærkninger. Der vil ligeledes ske en præcisering heraf i reglerne om ret og pligt

til tilbud for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Aalborg Kommune skriver ift. bemyndigelsesbestemmelsen for ret og pligt (§ 103),

at det i stedet bør fremgå direkte af loven, hvilke regler der er om timetal for tilbud,

om fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til tilbud.

Kommentar:

Med bemyndigelsesbestemmelsen videreføres det, at der kan fastsættes nærmere

regler om ret og pligt på bekendtgørelsesniveau. Der er også i dag en bemyndigel-

se til at fastsætte bekendtgørelsesregler om sådanne forhold.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at rykke alle bekendtgørelsesreglerne op i lo-

ven, da loven dermed både vil blive længere og samtidig vil indeholde meget for-

skelligartede regler, hvor visse regler mere har karakter af undtagelser, som ikke

forekommer ofte. Det gælder fx reglen om bortfald af pligten til tilbud som følge af

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ordinær beskæftigelse, der fast/gennemsnitligt udgør 20 timer ugentligt eller mere,

som alene gælder for dagpengemodtagere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.16. Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp eller

integrationsydelse

Aalborg Kommune bemærker, at det fremgår af forslagets § 105, stk. 1, at der se-

nest efter 1 måned er ret og pligt til at påbegynde tilbud. Der er behov for at præci-

sering af, om det er 1 måned efter første henvendelse i lighed med § 9, stk. 2, nr. 2.

Kommentar:

Det er hensigten, at den gældende regel om, at ret og pligt til tilbud for uddannel-

seshjælpsmodtagere indtræder 1 måned fra første henvendelse til kommunen, vide-

reføres.

Det præciseres i § 9, stk. 1, at reglerne om opgørelse af tidsperioder tillige gælder

for opgørelse af perioderne i forbindelse med ret og pligt til tilbud, jf. lovforslagets

§ 102, stk. 1, og § 105, stk. 1.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

3.17. Mindre intensiv indsats

DAK er generelt positive over for ændringerne i reglerne for en mindre intensiv

indsats. DAK ser gerne, at a-kasserne kan (med)registrere medlemmer omfattet af

mindre intensiv indsats, da kommunerne altid vil kunne annullere en sådan regi-

strering, hvis kommunen undtagelsesvist ikke mener, at de ledige skal være omfat-

tet af ordningen. A-kasserne vil kunne informere den ledige om dette i forbindelse

med a-kassens registrering.

Alternativt ser DAK gerne, at a-kasserne i a-kasseforsøget får mulighed for at regi-

strere mindre intensiv indsats for alle deres ledige.

AC er positive over for forslaget om fritagelse fra jobsøgning ved fremtidig ordi-

nær beskæftigelse, men ser tilsvarende gerne, at a-kasserne kan (med)registrere

medlemmer omfattet af mindre intensiv indsats.

FH bemærker, at det er oplagt at give de pågældende a-kasser, der deltager i a-

kasseforsøget, bemyndigelse til at registrere en mindre intensiv indsats.

Kommentar:

Bemærkningerne har givet anledning til, at de udvalgte a-kasser, som deltager i a-

kasse forsøget, vil få bemyndigelse til at registrere en mindre intensiv indsats. Er

kommunen ikke enig i a-kassens vurdering, vil kommunen dog fortsat have mulig-

hed for at annullere registeringen, når de efter forsøgsperiodens udløb overtager

ansvaret for indsatsen. A-kassens registrering af en mindre intensiv indsats, vil

indgå som en del af effektevalueringen af a-kasseforsøget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det indgår ikke i aftalen, at a-kasserne generelt skal have adgang til at registrere

mindre intensiv indsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL bemærker, at det bør overvejes, i hvilket omfang der er behov for regler om en

mindre intensiv indsats, når reglerne for kontaktforløbet ikke længere stiller

krav om faste kadencer med samtaler, på bestemte tidspunkter. I det omfang regler

om en mindre intensiv indsats fastholdes, mener KL, at de også skal omfatte ud-

dannelseshjælpsmodtagere, der påbegynder uddannelse.

Kommentar:

Som en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, er reglerne om en

mindre intensiv indsats udvidet til at omfatte alle relevante målgrupper. Mindre

intensiv indsats omfatter ud over kontaktforløbet også fritagelse for pligten til at

deltage i tilbud og være aktivt jobsøgende. Intentionen er, at uddannelseshjælps-

modtagere skal have en uddannelsesrettet indsats helt frem til, at de påbegynder en

uddannelse på ordinære vilkår, jf. aftale om kontanthjælpsreformen. Den kontinu-

erlige indsats frem til uddannelsens start skal sikre, at de ikke tabes i overgangen

til uddannelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH er positive i forhold til de ændringer af reglerne om en mindre intensiv indsats

for personer på vej i ordinær fuldtidsbeskæftigelse. FH finder dog, at der er en

uklarhed ift. personer, der har underskrevet en elev- eller lærlingekontrakt på fuld

tid, der påbegyndes inden for den nærmeste fremtid. FH mener, at det er væsentligt

at få præciseret, at uddannelser med lærlinge- eller elevkontrakter er omfattet af

den mindre intensive indsats, da gruppen snarest påbegynder et forløb på fuld tid.

Kommentar:

Det indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at udvide reglerne,

så personer, der starter uddannelse, kan omfattes af en mindre intensiv indsats.

Det præciseres, så det nu tydeligt fremgår, at lærlinge- eller elevkontrakter ikke er

ordinær beskæftigelse, og derfor heller ikke omfattet af reglerne om en mindre

intensiv indsats.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Jammerbugt Kommune bemærker, at der i takt med, at persongruppen for en min-

dre intensiv indsats udvides, vil være et faldende antal personer, som skal have

kontakt med jobcenteret. Imidlertid er der fortsat en del krav forbundet med at være

omfattet af det mindre intensive kontaktforløb, fx CV, og kommunen skal fortsat

vurdere aktivt i sagerne og vejlede om reglerne, hvorfor der også fortsat består en

del administrativt arbejde og kontrol forbundet med opgaven, som i hvert fald kan

medføre, at lempelsen som sådan ikke vil føles så stor pga. disse opgaver, som

træder i stedet for.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Som en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsat, har personer der er

omfattet af en mindre intensiv indsats, ikke pligt til at være aktivt jobsøgende, del-

tage i tilbud eller deltage i samtaler ved personligt fremmøde eller på anden vis, fx

via telefon. Når en person er fritaget fra at være aktiv jobsøgende, indebærer dette

også, at personen ikke skal dokumentere jobsøgningsaktiviteter i sin joblog, og at

jobcentre og arbejdsløshedskasser ikke længere skal tjekke joblog og vurdere ar-

bejdssøgning for personer, der er omfattet af en mindre intensiv indsats. Forenk-

lingerne vil derfor også medføre administrative lettelser i forhold til disse sags-

skridt.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Ældre Sagen finder det positivt, at målgruppen for mindre intensiv indsats foreslås

udvidet. Det vurderes særdeles positivt for den enkelte og ressourcebesparende for

de involverede jobcentre og a-kasser, når flere mennesker fritages fra pligten til at

være aktivt jobsøgende, møde til samtaler eller deltage i aktive tilbud, hvis perso-

ner inden for de næste seks uger eksempelvis overgår til efterløn, folkepension

eller arbejde, eller de er midlertidigt hjemsendt eller omfattet af en arbejdsforde-

lingsordning.

Frederikshavn Kommune bemærker, at for personer omfattet af en arbejdsforde-

lingsordning gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende i de første 6 uger

af arbejdsfordelingen. Her ønskes en præcisering af, om der er de første 6 uger fra

arbejdsfordelingens start eller de første 6 uger, hvor borger modtager dagpenge.

Frederikshavn Kommune ønsker en præcisering af, hvordan man håndterer en ar-

bejdsfordeling som er tilrettelagt således, at en borger er ledig hver anden uge og

arbejder hver anden uge.

Kommentar

Det fremgår af § 106, stk. 2 og i de specielle bemærkninger, at 6 uger regnes fra

det tidspunkt, hvor personen omfattes af arbejdsfordelingsordningen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.18. Jobafklaringsforløb

AC og KL er positive overfor forslaget om, at hhv. jobafklaringsforløb og ressour-

ceforløb er et samlet forløb bestående af et forløb med en tilhørende ydelse.

FH, DH og DS bemærker, at det i konsekvenslovforslaget foreslås, at jobafkla-

ringsforløb og ressourceforløb fremover hænger sammen med ressourceforløbs-

ydelsen, således at en borger ikke kan modtage en indsats uden også at få den tilhø-

rende ydelse.

FH anfører at forslaget ikke giver mulighed for at borgeren kan få og deltage i res-

sourceforløb uden samtidig at skulle modtage ressourceforløbsydelse. Det samme

gør sig gældende for jobafklaringsforløb. FH finder, at det er i strid med Østre

Landsrets dom i sag om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, offentlig-

gjort ved Ankestyrelsens principafgørelse 45-17.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DH har svært ved at gennemskue bevæggrunden for ændringen og er bekymrede

for konsekvenserne af lovforslaget, da DH frygter, det kan få betydning for borge-

re, der har behov for en udredning i fx et jobafklaringsforløb, men som ikke har ret

til ydelsen. DH mener ikke, at lovforslaget bør vedtages som foreslået. Det bør

være muligt for en borger at modtage indsats uden også at modtage ydelse.

DS påpeger, at det er meget overraskende, at denne ændring indgår i dette lov-

forslag, da det ikke er en ændring, som indgår i aftalen. Herudover mener DS, at

det er en dårlig idé, da det skal være muligt at deltage i et jobafklarings- eller res-

sourceforløb uden at modtage en ydelse fra kommunen. Såfremt der er problemer

med, at borgere ikke deltager, og kommunen ikke kan afslutte forløbet, må det

kunne løses på en anden måde.

Kommentar:

Reglerne om sammenhængen mellem indsats og ydelse under jobafklarings- og

ressourceforløb har vist sig at være uklare, og der har været modstridende praksis

på området gennem årene. Østre Landsret har i 2017 afsagt en dom om, at indsats

og ydelse under jobafklaringsforløb ikke hænger sammen, og at personer derfor

godt kan fravælge ydelsen, men fortsat få en indsats.

Det er imidlertid ikke intentionen i loven. Intentionen med den foreslåede bestem-

melse er således at bringe retstilstanden i overensstemmelse med intentionerne i de

politiske forlig, hvor jobafklarings- og ressourceforløb indgår, og hvor udgangs-

punktet har været, at indsats og ydelse var én samlet ordning.

Forslaget ændrer ikke på, at man kan deltage i jobafklarings- og ressourceforløb,

selvom man ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne

i lov om aktiv socialpolitik. Der er indsat en bestemmelse i §§ 68 a og 69 j i lov om

aktiv socialpolitik om dette i det samtidigt fremsatte lovforslag med konsekvensæn-

dringer i forhold til nærværende lovforslag, som svarer til de gældende regler i §

2, nr. 11 og 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder bl.a., at man ikke kan modtage en indsats, hvis man frasiger sig

retten til ydelse.

Bemærkningerne har givet anledning til en tilføjelse i bemærkningerne til hhv.

jobafklaringsforløb og ressourceforløb om, at en person vil kunne deltage i hhv.

jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, selvom personen ikke får udbetalt res-

sourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

KL anfører, at henvisningen til sygedagpengeloven i § 107, nr. 1 er upræcis. KL

skriver, at der efter § 27, stk. 1, nr. 1-7 gælder syv forlængelsesbetingelser, som

både kan bruges, når sygedagpengene endnu ikke har været forlænget, og når der

har været en eller flere forlængelser, hvor § 27, stk. 3, alene vedrører den situation,

hvor der allerede har været en forlængelse i gang.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Der er tale om videreførelse af gældende regler, hvilket betyder i foreslåede § 107,

nr. 1, at hvis der ved revurderingstidspunktet træffes afgørelse om, at ingen af for-

længelsesreglerne i § 27, stk. 1, er opfyldt, så er der efter § 24, stk. 2, ret til et job-

afklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Hvis der ved revurderingstidspunktet sker forlængelse af sygedagpengeperioden,

og der senere i sagen ikke kan ske yderligere forlængelse, så er der efter § 27, stk.

3, ret til et jobafklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL foreslår, at der bør ændres i reglerne for krav om forelæggelse for rehabilite-

ringsteamet. Kommunerne bør have større grad af frihed til at afgøre, hvilke sager

der skal behandles i rehabiliteringsteamet, og hvilke personer, der skal deltage i

vurderingen af bestemte sager. Mange sygedagpengesager er godt oplyste, da der

er tale om borgere, som har været i sygedagpengeforløb, hvor der har været en tæt

opfølgning.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om rehabiliteringsteamet, herunder hvilke sager der skal behandles i tea-

met. En eventuel ændring af reglerne på dette område vil kunne indgå særskilt i

forbindelse med de igangværende drøftelser på baggrund af evalueringen af re-

formen af førtidspension og fleksjob og evalueringen af sygedagpengereformen.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Aalborg Kommune anfører, at man ikke kan fraskrive sig en ydelse. Mange får

reelt ikke udbetalt ydelse, fordi de har en anden ydelse, der skal trækkes fra. Disse

borgere kan heller ikke sanktioneres økonomisk, hvis de ikke deltager i indsats,

fordi der ikke er en økonomisk ydelse af sanktionere i. Aalborg Kommune mener,

at der er behov for at det gøres klart, hvordan de kan sanktioneres.

Kommentar:

Kommunerne kan træffe afgørelse om sanktion efter de gældende regler, også til

personer, der aktuelt ikke modtager ressourceforløbsydelse som følge af fradrags-

reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der vil efter de gældende regler kunne ske

fradrag i og nedsættelse af ydelsen inden for 3 hele kalendermåneder efter hændel-

sestidspunktet. Kommunen vil således kunne foretage fradrag i ydelsen, hvis perso-

nen inden for 3 hele kalendermåneder igen får udbetalt hjælp som følge af fx æn-

dringer i den pågældendes indtægter.

Hvis en person uden rimelig grund gentagne gange udebliver fra eller afviser til-

bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på an-

den vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen

eller en helhedsorienteret plan, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressource-

forløbsydelsen ophører. Med ændringen om, at indsats og ydelse er et samlet til-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bud, vil retten til ressource- eller jobafklaringsforløb samtidigt ophøre, idet man

ikke længere vil kunne være i forløbet, når man ikke har ret til ydelsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.19. Ressourceforløb

AC, KL, FH, DH og DS har bemærkninger til forslaget om at jobafklaringsforløb

og ressourceforløb fremover hænger sammen med ressourceforløbsydelsen.

Kommentar:

Der henvises til høringsnotatets pkt. 3.18.

KL har påpeget, at det bør være muligt at bevilge mere end to mentorforløb til per-

soner i ressourceforløb, da ressourceforløb kan være op til fem år.

Kommentar:

Det er præciseret i bemærkningerne til forslaget om mentor, at det er muligt at

bevilge mere end to mentorforløb.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

KL har endvidere bemærket, at det er unødvendigt at nævne personer over 40 år i

et særskilt stykke i reglerne om målgruppen for ressourceforløb.

Kommentar:

Da det ikke har indholdsmæssige betydning for tilkendelse af ressourceforløb for

personer over 40 år, slettes det særskilte stykke i reglerne om målgruppen for res-

sourceforløb.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Ældre Sagen har bemærkninger til indholdet af reglerne om ressourceforløb, her-

under varigheden af ressourceforløb og mulighed for at kunne søge om ressource-

forløb.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

indholdet i reglerne om ressourceforløb. En eventuel ændring af reglerne på dette

område vil kunne indgå særskilt i forbindelse med drøftelserne på baggrund af

evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune anfører, at personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb

ikke får udbetalt ydelser på grund af fradragsreglerne. Kommunen mener, at der er

behov for at det gøres klart, hvordan disse personer kan sanktioneres ved manglen-

de deltagelse i forløb.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Der henvises til høringsnotatets pkt. 3.18.

3.20. Fleksjob

Ballerup Kommune, Ældre Sagen, KL og Danske Regioner har en række forslag til

indholdsmæssige ændringer i reglerne om fleksjob, herunder i forhold til reglerne

om opfølgning i fleksjobbet og om fastholdelsesfleksjob.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om fleksjob. En eventuel ændring af reglerne på dette område kan indgå

særskilt i forbindelse med drøftelserne på baggrund af evalueringen af reformen af

førtidspension og fleksjob.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL har bemærket, at formuleringen i § 123, stk. 3, bør præciseres, således at det

fremgår, at fleksløntilskud og løn højst kan udgøre et beløb, der svarer til den løn,

der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling

(normalløn). Baggrunden er, at det med den nuværende formulering ser ud til, at

det er borgerens konkrete løn, der skal omregnes til en fuldtidsstilling. Det vil i

givet fald betyde, at en borger med nedsat arbejdsintensitet, som derfor får en ned-

sat timeløn, vil få et lavere fleksløntilskud end den borger, som kun har nedsat tid,

men fuld timeløn (100 pct. intensitet).

Kommentar:

§ 123, stk. 3, i lovforslaget er på baggrund af bemærkningen justeret. Det fremgår

nu af bestemmelsen, at fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver

efter § 122 tilsammen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbeta-

les for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Databeskyttelsesforordningen § 131 (nu § 130).

Datatilsynet bemærker, at det i de specielle bemærkninger til § 131 ikke fremgår

tydeligt, hvorvidt der i bestemmelsen og bemærkningerne henvises til et databe-

skyttelsesretligt samtykke. Derudover finder Datatilsynet det uklart, med hvilken

hjemmel i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven opholdskom-

munens indsamling af oplysninger, uden samtykker, kan finde sted. Datatilsynet

bemærker yderligere, at såfremt der er tale om en henvisning til et databeskyttel-

sesretligt samtykke, finder Datatilsynet det uhensigtsmæssigt, at der først forsøges

at indsamle personoplysninger på baggrund af den registreredes samtykke i tilfælde

af, at en anden behandlingshjemmel er mere passende.

Kommentar:

Bestemmelsen henviser til forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, c og e samt artikel

9, stk. 2, litra a, f og g.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, må behandling af personop-

lysninger finde sted, hvis mindst en af betingelserne i forordningens artikel 6, stk.

1, litra a-f, er opfyldt. En behandling vil eksempelvis være lovlig efter forordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra a, hvis den registrerede har givet samtykke til behand-

ling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål. En behandling vil

endvidere eksempelvis være lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, eller behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige kan forfølge en

legitim interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Dette forslag svarer til den gældende bestemmelse i § 11 c, stk. 4, i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område, hvorefter myndigheden uanset

adgang til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. § 11 c, stk. 1-3, skal forsøge

at få samtykke til at indhente oplysningerne samt til de hidtidige bestemmelser i §

70 k i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er således alene tale om, at den

gældende bestemmelse flyttes til § 131(nu § 130).

Bemærkningerne har medført justering i lovforslagets specielle bemærkninger.

3.21. Revalidering

3.21.1. Generelle bemærkninger til kapitel 21(revalideringsordningen)

KL, DS og Jammerbugt Kommune tilkendegiver, at det er positivt, at revalide-

ringsbestemmelserne nu er flyttet over i et selvstændigt kapitel i loven.

KL bemærker, at det er en god ide at skille reglerne vedrørende indsats og ydelse

ad, således at selve revalideringsindsatsen flyttes til LAB. KL vurderer dog, at

revalideringsregler stadig er unødigt komplicerede både at forstå og ikke mindst at

administrere for kommunerne. Derfor foreslår KL, at der nedsættes en arbejds-

gruppe med kommunal deltagelse, som skal komme med forslag til en forenkling

af reglerne. Det var fx en mulighed, at man lod sig inspirere af reglerne for fleksjob

og ledighedsydelse, som er lettere at forstå og administrere.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om revalidering.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.21.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i kapitlet

KL påpeger, at det fremgår af den forslåede § 142 stk. 2, at personer, der modtager

ledighedsydelse,

”har ret” til

revalidering. KL bemærker, at det kan tolkes som om,

at denne gruppe får et nyt retskrav, som ikke har været hensigten, hvorfor KL fore-

slår, at det omformuleres så det ikke kan misforstås.

Kommentar:

Det er præciseret i lovteksten, at personer, der er berettiget til ledighedsydelse, jf.

kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan, når de i øvrigt opfylder betingelserne,

være omfattet ordningen jf. i stk. 1.(revalideringsordningen).

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

KL bemærker videre, at mange borgere, som er i målgruppen for revalidering, ikke

tidligere har været omfattet af rehabiliteringsplanens forberedende del, KL betrag-

ter det derfor som et unødigt proceskrav at stille dette som et lovkrav. KL forslår

derfor, at bestemmelsen

ændres fra ”skal” til ”kan”. Således vil kommunen stadig

kunne benytte planen, når det er meningsfuldt. Det ændrer ikke på, at betingelser

skal være opfyldt og dokumenteret fx i ”Min Plan” eller i en helhedsorienteret plan.

Kommentar:

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 46, stk. 2, 2. pkt.,

hvor det fremgår, at rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons

arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslut-

ningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

Det er i den foreslåede § 142, stk. 3, dog præciseret, at kommunen skal anvende

rehabiliteringsplanens forberedende del ved vurderingen af, om en person skal

tilbydes revalidering, men at kommunen kan, i det omfang det vurderes relevant,

anvende rehabiliteringsplanens forberedende del ved justering, forlængelse eller

ophør af revalideringsforløbet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Ankestyrelsen mener, det bør præciseres, at revalidering skal tilrettelægges, således

at beskæftigelsesmålet så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller

rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ankestyrelsen foreslår, at ordlyden fra den

gældende § 47, stk. 1 og 2, indsættes, eller at det præciseres, hvorfor den udelades.

Kommentar:

Det er præciseret i bemærkningerne, at revalidering skal tilrettelægges således at

beskæftigelsesmålet så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rig-

tig gode beskæftigelsesmuligheder.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Ankestyrelsen anfører, at det ikke fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 147

og 148, at kommunen kan give tilskud til forsørgelse i en kortere periode. Det

fremgår dog af både de almindelige og specielle bemærkninger, at der er tale om en

videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til § 147, at støtteværdien af ren-

tefrit lån samt eventuelt tilskud til forsørgelse skal opgøres efter retningslinjerne

for beregning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-regel. Dette

fremgår ikke af selve lovteksten. Ankestyrelsen anbefaler, at der skabes overens-

stemmelse mellem lovtekst og lovbemærkninger.

Kommentar:

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Gældende regler om, at kommunen kan give tilskud til forsørgelse i en kortere pe-

rioder, vedrører ydelser og fremgår derfor af den foreslåede § 73 j i lov om aktiv

socialpolitik.

Ift. statsstøttereglen, gælder de minimis-reglen altid parallelt med de øvrige regler,

som den offentlige forvaltning er underlagt. Reglerne om opgørelse af de minimis

støtten, fremgår derfor ikke direkte af loveteksten, men er alene nævnt i bemærk-

ningerne til § 147.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune bemærker, at den foreslåede § 68 stk. 1, nr. 2, hvormed der kan

gives løntilskud i op til 1 år, indebærer, at det for personer i revalidering, der bevil-

ges elev- eller lærlingeuddannelse, som varer 2 år, vil betyde, at arbejdsgiver kun

kan få tilskud et år. Aalborg Kommune vurderer, at regelforenklingen vil modar-

bejde formålet med revalideringsplanen, og foreslår derfor, at personer i revaliden-

der bør derfor undtages i § 68, stk. 2.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen og bilaget om varighed for løntilskudsansættelse - at revali-

dender også er omfattet af de nye varigheder for personer længere fra arbejdsmar-

kedet.

Det er vurderingen, at ændringen vil kunne berøre ganske få personer. Beskæfti-

gelsesministeriet vil følge ændringen i forbindelse med en kommende evaluering.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune fremhæver derudover, at det fremgår af § 147,

stk. 3, at ”Lånet

efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Aalborg Kommune foreslår,

at ”muligt” udskiftes med ”hensigtsmæssigt”, da udgiften tinglysningen kan være

uforholdsvis stor, hvis der er tale om et lille lån.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om revalideringsordningen. Det er vurderingen, at den foreslåede æn-

dring vil være af materiel karakter, da den vil medføre en ændring af, hvordan

lånet i forbindelse med etablering af selvstændighed skal tinglyses.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune mener, at der i praksis hersker stor usikkerhed, om personer i

revalidering, både kan være omfattet af revalideringsbestemmelserne og bestem-

melserne om voksenlærlingeordningen.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriets voksenlærlingeordning er ikke et aktiveringstilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Voksenlærlingeordning indebærer, at job-

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

centrene efter nærmere bestemmelser kan give et tilskud til arbejdsgivere, der ind-

går uddannelsesaftale med voksne, der er fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyn-

delse i forbindelse med en euv.

Det fremgår i de alm. bemærkning, at arbejdsgiveren skal erklære, at den ikke til

samme praktikpladsophold modtager eller vil modtage offentlig støtte efter andre

regler. Der kan fx ikke ydes støtte, hvis der samtidig modtages støtte efter revalide-

ringsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik, til samme person.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.22. Jobrotation

KL skriver, at det er positiv, at ordningen udvides, så flere borgere får mulighed for

at komme i jobrotation. Ordningen er fortsat administrativ tung. KL foreslår en

revision af processuelle og administrative krav. Det vil både lette sagsbehandlingen

og gøre det lettere at etablere jobrotationsprojekter på private virksomheder. Som

det er nu, fravælger mange virksomhederne ordningen.

Med henblik på afhjælpning af kommende og nuværende flaskehalse bør:



§ 150, 1: Beskæftigede med erhvervsuddannelse kunne indgå i jobrotationsord-

ningen



§ 150, 2: Beskæftigede i visse tilfælde kunne deltage i en erhvervsuddannelse

–

fx på flaskehalsområder. Det bør desuden præciseres, at den beskæftigede kan

deltage i uddannelse under AMU systemet.



§ 151 Det er uhensigtsmæssigt, at der er forskel mellem jobrotationsordning og

de øvrige støttede beskæftigelser. Jobrotation kunne med fordel følge samme

retningslinjer som løntilskud med hensyn til ledighedskrav og ansættelse.



§ 151, stk. 2: Det bør præciseres, om vikaren kan vikariere for flere personer

med forskellige arbejdsfunktioner, så længe det er muligt for vikaren at varetage

de forskellige arbejdsopgaver.



§ 151, 4: Det er uklart, hvorfor der ikke er pligt til at deltage i jobrotation, og

hvorfor man ikke kan sanktionere for at opsige et vikariat. Svarende til hvad der

gælder vedr. henvisning til ordinært arbejde.



Alm. bem. 2.22.2.1: Offentlig udbudt efteruddannelse, der foregår på virksom-

heden, bør indgå i ordningen. Det ville åbne for private virksomheders brug af

ordningen.

Bemyndigelsesbestemmelsen på jobrotation er blevet udvidet, med mulighed for at

fremsætte yderligere regler omkring efteruddannelsen, som den beskæftigede del-

tager i. Der er ikke brug for yderligere regulering af ordningen, men derimod en

revision og lempelse af krav med henblik på, at kommunerne får frihed til at under-

støtte, at flere borgere kommer i jobrotation, og flere beskæftigede bliver efterud-

dannet.

For at forenkle yderligere foreslår KL, at:



der gives mulighed for stikprøvekontrol af de ansattes gennemførelse af uddan-

nelse fremfor skriftlig bekræftelse fra uddannelsesstedet på al gennemført ud-

dannelse,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



der bør være lempeligere krav for at kunne pulje jobrotation på tværs af p-

numre, så fx små butikker/kæder kan samle deres uddannelsestimer. De fleste

har for få ansatte med samme arbejdsfunktion på p-nummeret, til at det bliver

meningsfuldt at oprette jobrotationsprojekter.

Jammerbugt Kommune har samme ønsker om genindførsel af muligheden for at

tage en erhvervsuddannelse på jobrotationsordningen.

Kommentar:

Der er med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ikke aftalt ændringer i

jobrotationsordningen

–

bortset fra en udvidelse af ordningen til flere målgrupper.

Der er dermed heller ikke aftalt en udvidelse af fx de uddannelser, de beskæftigede

kan deltage i under ordningen, ændringer af kravene til ledighed og ansættelse for

vikarerne eller aftalt lempeligere krav til dokumentation og mulighed for at pulje

jobrotationstimer på tværs af virksomheder.

Særligt bemærkes det, at muligheden for at kombinere elev- og lærlingeforløb (er-

hvervsuddannelser) med jobrotationsforløb blev afskaffet permanent som led i

beskæftigelsesreformen. Begrundelsen var at målrette ordningen og samtidig

dæmme op for, at virksomheder dels kan modtage jobrotationsydelse for elever,

når de er i praktik i virksomheden, og dels at virksomheden får udbetalt både løn-

refusion via AUB og jobrotationsydelse i elevens skoleperioder.

KL’s forslag om udvidelser af jobrotationsordningen ligger uden for aftalen.

På baggrund af bemærkningerne vil det blive præciseret i lovforslagets bemærk-

ninger, at en vikar kan vikariere for flere personer med forskellige arbejdsfunktio-

ner, så længe det er muligt for vikaren at varetage de forskellige arbejdsopgaver.

Det vil ligeledes blive beskrevet i lovforslagets bemærkninger, at ligesom med de

eksisterende regler, at en offentlig udbudt efteruddannelse godt efterfølgende kan

foregå på virksomheden, fx når virksomheden har købt samtlige udbudte pladser

på uddannelsen, og det aftales mellem uddannelsesstedet og virksomheden, at un-

dervisningen kan foregå på virksomheden.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

AC er positive overfor forslaget om en udvidet jobrotationsordning. Dog skal ord-

ningen opleves som meningsfuld for den ledige og må derfor ikke virke som tvang.

Kommentar:

Jobrotationsordningen er frivillig for den ledige. Det fremgår direkte af lovforsla-

gets bestemmelse om vikaren, at en person ikke har pligt til at indgå som vikar i en

jobrotationsordning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.23. Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA er positiv over for de forenklingsinitiativer, der er foretaget i voksenlærlinge-

ordningen.

Efter DA’s vurdering bør

der tages yderligere skridt til at mindske ord-

ningens kompleksitet, så det bliver nemmere for virksomhederne at medvirke i

beskæftigelsesindsatsen. DA anbefaler, at antallet af målgrupper i ordningen som

minimum nedbringes, og at der kun er en tilskudssats.

Kommentar:

De tilskudssatser på henholdsvis 45 kr. i timen for ledige og 30 kr. i timen for be-

skæftigede, som fremgår af lovforslaget, er eksplicit drøftet og aftalt mellem parti-

erne i forbindelse med aftalen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH bemærker, at det klart fremgår af både aftale og lovforslag, at personer omfattet

af lovens målgrupper, som er ufaglærte eller som har en forældet uddannelse, ikke

kan indgå i en uddannelsesaftale med tilskud, hvis den pågældende har været ordi-

nært ansat på virksomheden inden for de seneste 6 måneder.

FH foreslår, at der laves en præcisering af, hvorvidt der er tale om p-nummer ni-

veau. Alternativt begrænses muligheden for at lave uddannelsesaftaler væsentligt

for større virksomheder og/eller kommuner.

Kommentar:

På baggrund af høringssvarene er det blevet indarbejdet i bemærkningerne, at der

vil være tale om p-nummerniveau. Endvidere vil præciseringen også indgå i den

nye vejledning til voksenlærlingeordningen.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

KL er helt generelt positive overfor, at voksenlærlingeordningen forenkles, herun-

der at målgruppebestemmelsen samt ledigheds- og uddannelseskrav bliver forenk-

let, ligesom godkendelse af virksomheden bliver enklere at administrere i praksis.

KL påpeger, at karensperioden på 6 mdr. kan lægge op til en uhensigtsmæssig brug

af støttede funktioner på virksomhederne, så den potentielle lærling får lov at gå

ledig med henblik på, at jobcenteret finansierer grundforløbet.

Kommentar:

Reglerne om karensperiode (værnsreglen) skal ses i sammenhæng med, at der ikke

længere stilles krav om forudgående ledighed for ufaglærte og personer med en

forældet uddannelse. Uden et krav om forudgående ledighed kan en arbejdsgiver

afskedige en person og herefter genansætte vedkommende, for at opnå et højere

tilskud. Forslaget skal imødegå dette. For ikke at udelukke personer med deltids-

job, som får supplerende forsørgelsesydelser ved siden af deres ansættelse, og

personer, som har været i løntilskudsjob hos arbejdsgiveren, omfatter værnsreglen

kun personer, der ikke samtidig med ansættelsen har modtaget offentlig hjælp til

forsørgelse eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL bemærker, at der bør indtænkes en digital forenkling

–

fx så virksomhederne

har mulighed for at indhente AUB-bidrag og voksenlærlingestøtte på én gang. Det

vil lette administration af ordningen og gøre det lettere for jobcentrene at få etable-

ret aftaler om voksenlærlingeforløb.

Kommentar:

KL ejer selv (via KOMBIT) den digitale løsning Nemrefusion, som virksomhederne

anvender, når de beder om udbetaling af løntilskud til voksenlærlingeforløb. Det

står derfor KL frit for at etablere et samarbejde med AUB, så arbejdsgiverne via

Nemrefusion både kan anmode om jobcentrets udbetaling af tilskud og om AUB’s

udbetaling af AUB-bidrag.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL anbefaler, at ordningen evt. bør sammentænkes med andre muligheder for er-

hvervsuddannelse fx i kombination med Ny Mesterlære, der for en del bogligt sva-

ge elever, er vejen til at komme i uddannelse.

Kommentar:

Forslaget ligger uden for aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

AUB gør opmærksom på, at forslaget om at fremrykke kravet for opfyldelse af

alderskriteriet til uddannelsesaftalens indgåelse medfører en uhensigtsmæssig for-

skel på, hvornår arbejdsgiver vil være berettiget til tilskud efter voksenlærlingeord-

ningen henholdsvis til voksenelevrefusion fra AUB. Forslaget vil konkret medføre,

at der vil være situationer, hvor arbejdsgiver ikke vil være berettiget til tilskud efter

voksenlærlingeordningen, men for samme person vil være berettiget til voksenelev-

refusion fra AUB. Dette vil være tilfældet for de personer, der fylder 25 år i perio-

den mellem uddannelsesaftalens indgåelse og uddannelsens påbegyndelse.

Ud fra et teknisk-administrativt hensyn anbefales det derfor, at berettigelsen til

tilskud efter voksenlærlingeordningen følger af elevens alder på tidspunktet for

uddannelsesaftalens påbegyndelse. Det er AUB’s erfaring, at det vil være en mar-

kant lettelse for virksomhederne, at opfyldelsen af alderskravet foretages ved start-

tidspunktet for elevens praktik (uddannelsens påbegyndelse). Tidspunktet for afta-

lens indgåelse registres kun sjældent, hvilket besværliggør en systemunderstøttet

sagsbehandling. Endvidere vil der kunne være tvivl om, hvilken dato der betragtes

som indgåelsesdatoen, f.eks. ved mundtlige aftaler.

Aalborg Kommune bemærker, at det er positivt, at der anvendes færre begreber for

opfyldelse af de forskellige kriterier i voksenlærlingeordningen. Aalborg Kommu-

ne anbefaler, at man forenkler ordningen yderligere, ved kun at bruge to begreber:

det aktuelle uddannelsesforløb påbegyndes og uddannelsesaftalens indgås (under-

skrift).

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

UV bakker op om, at der skal anvendes færre begreber for opfyldelse af de forskel-

lige kriterier i voksenlærlingeordningen.

Kommentar:

På baggrund af de indkomne høringssvar er det præciseret i lovteksten, at beretti-

gelsen til tilskud efter voksenlærlingeordningen afgøres på baggrund af elevens

alder på tidspunktet for uddannelsesaftalens påbegyndelse. I bemærkningerne er

det præciseret, at uddannelsesaftalens påbegyndelse refererer til det tidspunkt,

hvor eleven starter i elevforholdet hos arbejdsgiveren, og dermed også det tids-

punkt, hvor arbejdsgiveren begynder at udbetale løn til eleven. Med ændringerne

vil reglerne i voksenlærlingeordningen flugte med reglerne i AUB lovgivningen.

I lovforslaget blev tidspunktet for opfyldelse af alderskravet flyttet frem til uddan-

nelsesaftalens indgåelse, fordi det er voksenelevens alder ved indgåelsen af uddan-

nelsesaftalen, der er styrende for, hvorvidt virksomheden skal betale voksenelevløn

til eleven. Ved at flytte alderskravet til uddannelsesaftalens påbegyndelse vil eleven

fortsat være berettiget til voksenelevløn, når eleven starter hos arbejdsgiveren.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det ingen eller minimale aktivitets- og øko-

nomimæssige konsekvenser vil have.

Med henblik på at ensrette begreberne i voksenlærlingeordningen er der som kon-

sekvens af ovenstående ændring også foretaget præciseringer i lovteksten i forhold

til ansøgningstidspunktet og tilskudsperioden.

Det er præciseret i lovteksten, at ansøgning af tilskud skal indgives senest 1 måned

efter uddannelsens påbegyndelse i stedet for uddannelsesaftalens indgåelse. Videre

er det præciseret i lovteksten, at for ledige løber tilskudsperioden fra uddannelses-

aftalens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddan-

nelsesaftale om. For beskæftigede løber tilskudsperioden fra uddannelsesaftalens

påbegyndelse og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås

aftale om. Med lovpræciseringerne anvendes der kun to begreber i voksenlærlin-

geordningen; 1) uddannelsesaftalens indgåelse og 2) påbegyndelsen af det aktuelle

uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om.

Elevens højst fuldførte uddannelse samt ledighedshistorik skal vurderes fra påbe-

gyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Kri-

teriet kan ikke flyttes til uddannelsesaftalens påbegyndelse, fordi det vil udelukke

de ledige, som påbegynder uddannelsen, inden de har indgået en uddannelsesaftale

med en arbejdsgiver.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Ballerup Kommune tilslutter sig generelt de forslag til forenkling

der er lagt op til

på voksenlærlingeområdet. Ballerup Kommune påpeger dog, at der er fremsat et

lovforslag, som medfører, at ufaglærte kan få betalt grundforløbet under uddannel-

se til en erhvervsuddannelse. Dette med henblik på at starte i voksenlærlingeforløb,

såfremt de har været ledige i mere end 6 måneder. Vedtages lovforslaget, ønsker

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ballerup at få belyst, hvilke konsekvenser det har for dagpengemodtagere herunder

om den ledige er fritaget for jobsøgning under grundforløbet.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med det omtalte lovforslag. Ministeriet

har derfor været i dialog med Undervisningsministeriet, som har udtalt, at de ikke

har fremsat et lovforslag, som indebærer betaling af grundforløbet og videre, at

der ikke indgår et forslag herom i deres lovprogram.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

UV bemærker, at arbejdsgivere kan få tilskud til elever, der kommer fra ledighed,

hvis eleven har modtaget eller modtager visse offentlige forsørgelsesydelser. UV er

interesseret i at vide, hvilke offentlige forsørgelsesydelser der er omfattet og her-

under, om SU medregnes i ledighedsperioden.

KL bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at de yderligere regler omkring fast-

sættelse af ledighedslængde for de forskellige målgrupper påtænkes udmøntet via

bemyndigelsesbestemmelsen i § 10. Som det er nu, kan det være uklart for kom-

munerne, hvordan man opgør referenceperioden for kontanthjælpsmodtagere. KL

bemærker, at man med fordel kunne have opgjort krav om forudgående ledighed

ens for alle målgrupper, så det er den sammenlagte ledighed, der udgør kravet om

forudgående ledighed.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at personer, som har en erhvervsuddannelse eller

anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan side-

stilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, som ikke er forældet, har ad-

gang til ordningen efter en forudgående periode på mindst 6 måneder, hvor perso-

nen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

Der vil med hjemmel i lovens § 10, blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af

den forudgående periode på 6 måneder, hvor personen har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser m.v. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 10 og

bemærkningerne hertil, hvoraf det bl.a. fremgår, at det foreslås, at bekendtgørel-

sesreglerne fastsættes i overensstemmelse med de gældende regler i loven med

visse præciseringer og tilretninger. Det betyder bl.a., at perioder med SU eller

skolepraktikydelse, ligesom i dag, ikke medregnes til ledighedsperioden.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Danske SOSU-skoler mener, at der bør være undtagelsesbestemmelse for uddan-

nelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelserne og den pæda-

gogiske assistent uddannelse. I den sammenhæng påpeger Danske SOSU-skoler, at

en undtagelsesbestemmelse særligt vil gavne personer, der er omfattet af integrati-

onsprogrammet, som modtager integrationsydelse, fordi de vil få en lettere adgang

til selvforsørgelse.

Kommentar:

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Der kan efter gældende regler ikke ydes tilskud til elever inden for social- og sund-

hedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse, hvis de har ret til

voksenelevløn efter overenskomsten. Baggrunden herfor er, at kommunerne og

regionerne er blevet kompenseret for merudgiften herved i forbindelse med tre-

partsaftalen af 17. juni 2007. Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæf-

tigelsesindsats, at ændre disse på regler.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

SMVdanmark bemærker, at voksenlærlingeordningen er populær blandt de små og

mellemstore virksomheder, og SMVdanmark bifalder lovændringer, der sigter mod

forenkling af ordningen, som kan gøre den lettere at bruge i praksis. SMVdanmark

håber, at lovændringen får den ønskede effekt, men kan på det foreliggende grund-

lag imidlertid ikke afgøre, om det bliver mindre kompliceret i praksis for virksom-

heder at uddanne lærlinge efter voksenlærlingeordningen, eller om dialogen med

jobcentret forenkles.

Kommentar:

Med aftalen sker der en betydelig forenkling af voksenlærlingeordningen ved at

fjerne brug af positivlister og ved at ensrette tilskudssatser og tilskudsperioder for

personer, der kommer fra ledighed som enten er ufaglærte eller har en forældet

uddannelse. Derudover vil voksenlærlingeordningen fremover kun bestå af tre

målgrupper, hvilket vil gøre ordningen lettere at administrere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune mener, at der er brug for uddybende bemærkninger om, hvad

der ligger i det aktuelle uddannelsesforløb, der er indgås uddannelsesaftale om,

herunder en præcisering af tidsfrister for, hvornår uddannelsen tæller med, og

hvornår den ikke gør. Dette kan præciseres/fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

Kommentar:

Der vil på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i lovens § 160, blive fastsat nær-

mere regler om, hvad der forstås ved det aktuelle uddannelsesforløb. Der henvises

til de almindelige bemærkninger pkt. 2.23.2.1. Endvidere vil definitionen af det

aktuelle uddannelsesforløb også indgå i den nye vejledning til voksenlærlingeord-

ningen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

UV spørger til, om voksne der har gennemført et grundforløb på EUD med SU som

forsørgelsesgrundlag og som derefter indgår en EUV-aftale, er udelukket fra til-

skudsordningen. Hvis de er omfattet af ordningen, ønskes svar på, om de er omfat-

tet af den høje eller lave sats.

Kommentar:

På baggrund af de indkomne høringssvar er det præciseret i lovteksten, at arbejds-

givere kan få tilskud til ledige ufaglærte personer og personer med en forældet

uddannelse, hvis personen er omfattet af en af lovens målgrupper jf. lovens § 6, nr.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nr. 1-8, nr. 9 som modtager ledighedsydelse, nr. 10-11, eller er omfattet af integra-

tionsprogrammet efter integrationsloven og modtager integrationsydelse, eller er

ledig selvforsørgende. I bemærkningerne er det præciseret, at ledige selvforsør-

gende i denne henseende også dækker over ledige selvforsørgende personer, som

selv har valgt at være selvforsørgende.

Ændringerne betyder, at en arbejdsgiver også kan få tilskud til en ledig selvforsør-

gende person, der tidligere har været på fx SU, og som endnu ikke har tilmeldt sig

som ledig på jobcenteret efter endt uddannelse. Tilskuddet udgør 45 kr. og kan

gives fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesfor-

løb.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Ældre Sagen og Jammerbugt Kommune er positive overfor forenklingen af voksen-

lærlingeordningen og den højere tilskudssats i forbindelse med voksenlærlinge, der

kommer fra ledighed.

Aalborg Kommune bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærkninger

afsnit 2.23 og 2.23.1, at der kan indgives ansøgning om tilskud til voksenlærlinge

fx via en ansøgningsblanket, hvis en arbejdsgiver ikke kan få et CVR-nummer.

Kommunen finder det mærkeligt, hvis en arbejdsgiver skulle have den mulighed,

når der i loven er der lagt op til digitalisering.

Kommentar:

Der er tale om en beskrivelse af gældende regler, der fremgår af bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er med forslaget ikke lagt op til en generel

mulighed for, at arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at søge

på andre måder end via VITAS, men om en undtagelse i de få situationer, hvor en

arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få NemId.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.24. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

KL bemærker, at reglerne bør forenkles yderligere. KL foreslår, at der gælder ens

regler for alle målgrupper om 6 måneders forudgående ledighed.

Ballerup Kommune undres over, at man med en forenklingsreform fortsat ønsker at

detailstyre jobcentrene i en sådan grad, at der er fastsat krav til forudgående ledig-

hed forud for opkvalificering i forbindelse med ansættelse. Kommunen bemærker,

at der ikke længere gives statsrefusion på aktivitetsmidler for hovedparten af mål-

grupperne, og forstår derfor ikke, hvorfor der ikke gives kommunerne frihed til at

tage en vurdering af, om en bestemt opkvalificeringsindsats kan føre til ansættelse

og dermed sikre selvforsørgelse og besparelse på løbende ydelser. Ballerup Kom-

mune ønsker, at bestemmelsen formuleres mere ligesom § 162, om opkvalificering

ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob.

Kommentar:

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

Det bemærkes, at hvis der på tværs af målgrupper indføres ens regler om 6 måne-

ders forudgående ledighed, vil det medføre, at reglerne ville blive strammet for

sygedagpengemodtagere, revalidender og fleksjobvisiterede.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.25. Pulje til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser

Jammerbugt Kommune bemærker, at forenklingen er særdeles positiv.

3.26. Mentorstøtte

KL bemærker, at mentorstøtte er ændret fra at indgå som tilbud til at være en un-

derstøttende indsats. Idet mentorstøtte fortsat vil være et centralt redskab med hen-

blik på at bistå udsatte borgere med en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel

eller delvis selvforsørgelse, mener KL, at den fortsat bør indgå i monitorering af

(omfanget af) den aktive beskæftigelsesindsats.

Ergoterapeutforeningen finder det positivt, at mentorstøtten går fra at være en

ret-

tighed

til en

mulighed.

Foreningen skriver, at kommunerne skal have muligheden

for at placere opgaven der, hvor det giver mest mening i forhold til den konkrete

borger. Med den øgede grad af frihed for kommunerne på dette og andre områder,

er det imidlertid også vigtigt, at man fra centralt hold følger udviklingen i kommu-

nerne.

Jammerbugt Kommune anfører, at afskaffelse af mentor som tilbud ikke i sig selv

opleves som værende den skelsættende forenkling, som måske var afsættet oprin-

deligt.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at mentorstøtte bort-

falder både som ret og pligttilbud og som tilbud. Mentorstøtte kan i stedet gives

som en understøttende indsats eller som en selvstændig indsats til, at borgeren

bliver klar til en anden type indsats. Det betyder, at jobcentrene fremover kan give

mentorstøtte som understøttende indsats til personer, der har brug for en personlig

støtte for at kunne opnå eller fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en

uddannelse. Mentorstøtten vil kunne anvendes alene eller sammen med andre red-

skaber og understøttende indsatser. Jobcenteret vil også have mulighed for at give

mentorstøtte til personer, der er eller skal i ordinær beskæftigelse eller uddannelse

på ordinære vilkår.

Det vil fortsat være muligt at monitorere anvendelsen af mentorstøtte på samme

måde som i dag. Anvendelsen af mentorstøtte vil fortsat kunne følges på jobind-

sats.dk. Mentorstøtten vil dermed fortsat indgå i monitorering af den aktive beskæf-

tigelsesindsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mener, at mentor fortsat skal være et ”ret og pligt-tilbud” på lige fod med andre

tilbud.

Kommentar:

Forslaget falder udenfor aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvor det

fremgår at mentorstøtte bortfalder både som ret- og pligt-tilbud og som tilbud.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune foreslår, at der i lovforslaget præciseres, hvem der er part i

sagen, og hvem bevillingen skal gå til, når der bevilges mentor på virksomheder og

på uddannelsesinstitutioner. Kommunen påpeger, at det skal sikres, at borgeren

kender den indsats, som borgeren får, nu hvor vedkommende ikke længere får en

bevillingsskrivelse. Indsatsen bør fremgår af borgerens Min Plan som en del af den

beskæftigelsesrettede indsats.

Kommentar:

Det fremgår af forslagets § 41, at øvrige aftalte indsatser, som bl.a. mentorstøtte,

skal indgå i »Min Plan«. Det gælder, uanset om mentor er en ansat på en virksom-

hed, uddannelsesinstitution, er ansat i kommunen eller en 2. aktør.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at kravet om en udskrivningsmen-

tor gælder alle, der udskrives af psykiatrisk indlæggelse, uanset om der er et be-

skæftigelsesrettet mål, der nødvendigvis ikke har et arbejdsmarkedsperspektiv.

Kommentar:

Forslaget ligger uden for aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Der er

alene tale om videreførelse af gældende ret.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.27. Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud

3.27.1. Hjælpemidler under tilbud

DA mener, at det er arbejdstageren, der skal søge om en handicapkompenserende

ordning i form af hjælpemidler, herunder mindre arbejdspladsindretninger og per-

sonlig assistance.

Kommentar:

De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges

til borgeren. Beskæftigelsesministeriet antager, at mindre arbejdspladsindretnin-

ger oftest installeres på virksomheden, og det kræver derfor, at virksomheden er

indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er behov for at tydeliggøre dette

i loven. Dette er derfor tydeliggjort i lovforslaget forud for, at forslaget blev sendt i

ekstern høring.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DA bemærker, at det bør sikres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger ikke

bliver at betragte som statsstøtte, herunder at det undgås, at tilskud til virksomheder

af den foreslåede karakter ydes inden for rammerne af de minimis-bestemmelserne.

Kommentar:

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at tilskuddet ikke falder ind under

ulovligt statsstøtte eller de minimis bestemmelserne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL bemærker, at der generelt vil være afgrænsningsproblemer, og at der mangler

præcisering omkring, hvornår en borger med nedsat arbejdsevne vurderes som

handicappet.

Aalborg Kommune bemærker om målgruppen i loven, at der ikke er en nærmere

definition af målgruppen. Med overflyttelsen af nyuddannede med handicaps (nu-

værende § 2.8 i LAB) og personer ansat i fleksjob, er det blevet vanskeligt at skel-

ne, hvornår bestemmelserne i lov om kompensation til handicappede i erhverv skal

bruges frem for bestemmelserne i LAB. Dette også, selvom det fremgår, at kom-

pensationsloven går forud. Aalborg Kommune påpeger, at der er behov for en be-

skrivelse af målgruppen for denne lov.

KL bemærker, at der fremadrettet vil være regler for hjælpemidler i begge lovgiv-

ninger, hvilket kan give udfordringer, hvis det ikke fremgår klart af loven, hvilken

lov der har forrang.

Kommentar:

Der findes ikke nogle nærmere definition af handicap, men det er afgørende, om

den pågældende har en funktionsnedsættelse af fysisk, mental eller psykisk karak-

ter, som i samspil med forskellige barrierer, kan hindre medarbejderen i at deltage

i arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere, og funktionsnedsættelsen er af

lang varighed.

Det fremgår fx af lovforslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 174 stk. 1,

at for, at der kan gives hjælpemidler efter denne lov, så må hjælp efter anden lov-

givning ikke være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i

arbejdsevnen. Dermed vil lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for målgruppen

være subsidiær i forhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL og DA bemærker, at det bør afklares, hvem der har ansvar for vedligeholdelse

m.v. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til en virksomhed i form af mindre

arbejdspladsindretninger.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er fastsat nærmere regler om ved-

ligeholdelse af hjælpemidler. Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at borge-

ren almindeligvist i fornødent omfang bør vedligeholde bevilgede uddannelsesma-

terialer og arbejdsredskaber. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurde-

ring, at virksomheden almindeligvis bør vedligeholde mindre arbejdspladsindret-

ninger som led i den generelle drift af virksomheden.

Hvis der er tale om, at hjælpemidlet ikke er funktionsdygtigt og dermed ikke opfyl-

der formålet med hjælpemidlet, kan borgeren hhv. virksomheden tage kontakt til

jobcenteret.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL bemærker, at det bør præciseres, hvem et hjælpemiddel udlånes til, herunder

om det udlånes til borgeren, virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Kommentar:

Et hjælpemiddel kan udlånes til den person, som tilskuddet til hjælpemidlet kan

bevilges til. Det vil sige, at uddannelsesmaterialer og arbejdsredskaber udlånes til

borgeren, og hjælpemidler i form af mindre arbejdspladsindretninger udlånes til

virksomheden, i det omfang det er muligt, at udlåne en arbejdspladsindretning.

3.27.2. Digitalisering af hjælpemidler

Ergoterapeutforeningen bemærker vedrørende VITAS, at det er positivt, at man

forsøger at gøre det mere gennemskueligt for virksomhederne, hvordan ansatte kan

få støtte til hjælpemidler. Det er imidlertid vigtigt, at der i den digitale understøttel-

se tages højde for, at der skal laves en faglig vurdering af behovet for hjælpemidlet,

og at der skal være en faglig vejledning i, hvordan hjælpemidlet bedst anvendes.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er enigt i, at der altid bør foretages en faglig vurdering

af behovet for hjælpemidler uanset om der ansøges om hjælpemidlet digitalt via

VITAS eller via en papirbaseret blanket.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.27.3. Befordring

KL bemærker, at det fremgår, at selvforsørgende og unge under 18 år kan få befor-

dring til nytteindsats, selvom de slet ikke kan få nytteindsats.

Kommentar:

Det er korrekt, at ledige selvforsørgende og unge under 18 år omfattet af lov-

forslaget ikke kan få tilbud om nytteindsats, og de kan derfor heller ikke få befor-

dringsgodtgørelse til tilbud om nytteindsats.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget i overensstemmelse hermed.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ballerup Kommune bemærker, at det undrer kommunen, at førtidspensionister ikke

kan få godtgørelse efter en konkret vurdering på lige fod med de selvforsørgende.

Der er ind imellem sager, hvor førtidspensionister gerne vil prøve sig selv af fx i en

praktik. Eller hvor kommunen prøver dem af under mistanke om, at de har arbejds-

evne.

Aalborg Kommune foreslår, at merudgiftsgodtgørelsen på op til 1.000 kr. gøres

skattefri ligesom befordringsgodtgørelse. Aalborg Kommune bemærker i den for-

bindelse, at ens regler vil medvirke til forenkling og en bedre forståelse for medud-

giftsgodtgørelsen

–

både for kommune og for borgerne i målgruppen.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om befordringsgodtgørelse. Der er derfor med de foreslåede regler tale

om en videreførelse af gældende ret med sproglige justeringer.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

3.28. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.

For bemærkninger vedrørende hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og be-

skæftigelse m.v. henvises til bemærkningerne til hjælpemidler til tilbud jf. punkt

3.27.

3.29. Underretninger

Ingen bemærkninger.

3.30. Digital kommunikation

Datatilsynet bemærker, at det i afsnit 4.3. i de almindelige bemærkninger til LAB

redegøres for dataansvaret for behandling af personoplysninger på Jobnet og det

fælles it-baserede datagrundlag. Datatilsynet bemærker, at det ikke ud fra de anfør-

te står klart, hvordan fordelingen af dataansvaret er imellem Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering og de enkelte offentlige myndigheder. Datatilsynet

anbefaler derfor, at fordelingen af dataansvaret imellem Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering og de enkelte offentlige myndigheder præciseres yderligere.

Kommentar:

Dataansvaret mellem STAR, de enkelte offentlige myndigheder og arbejdsløsheds-

kasserne er fastlagt i gældende regler i § 40 i lov om organisering og understøttel-

se af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Datatilsynet bemærker, at det i afsnit 4.4 i de almindelige bemærkninger til LAB

henvises (på s. 284) til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningen, og at der i

den forbindelse flere steder henvises til forordningens artikel 9. Datatilsynet gør

opmærksom på, at den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling af oplys-

ninger fra andre end den registrerede er reguleret i forordningens artikel 14

–

ikke artikel 9.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Der er tale om en skrivefejl. Det præciseret i lovforslaget, at der er tale om artikel

14.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Datatilsynet bemærker, at det (i afsnit 4.4 i de almindelige bemærkninger) desuden

redegøres for, hvorfor der ikke skal ske underretning af de registrerede i forbindel-

se med arbejdsgiveres eller selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om udbeta-

ling af løntilskud til fleksjob via Nemrefusion. Datatilsynet henstiller til, at det

uddybes yderligere, på hvilket grundlag vurderingen om, at der ikke behøver at ske

underretning af den registrerede, er foretaget.

Kommentar:

Det er indarbejdet i bemærkningerne, at det vurderes, at der ikke er pligt til under-

retning, jf. undtagelsesbestemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 5, litra c.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

DAK bemærker, at der lægges op til, at Jobnet ikke længere kan angives som af-

sender på afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der alene sendes eller ud-

stedes på grundlag af elektronisk databehandling som led i beskæftigelsesindsatsen,

men at a-kasserne som noget nyt kan angives som afsendere. DAK finder dette

yderst problematisk, da der i dag sendes en række meddelelser fra Jobnet, som

alene er bestemt af STAR, og som jobcentre og a-kasser ikke kender til eller reelt

er afsendere af.

Kommentar:

Den foreslåede bestemmelse er gjort teknologineutral således, at Jobnet ikke er

nævnt specifikt. I stedet fremgår mere generelt, at ”en selvbetjeningsløsning” kan

fremgå som afsender. Dette giver fortsat mulighed for, at Jobnet, men ikke udeluk-

kende Jobnet, kan fremgå som afsender. Dette giver bedre mulighed for, at fx også

kommunernes eller a-kassernes selvbetjeningsløsninger kan fremgå som afsendere.

Det er ikke hensigten, at der ved STAR’s afsendelse af meddelelser m.v. skal frem-

gå andre afsendere end Jobnet, hvis det er Jobnet, der er afsender.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

AC er positive overfor intentionerne i forslaget, men bemærker dog, at en øget

brug af digitale værktøjer kan opleves som meget besværlige særligt for udsatte

grupper. Derfor opfordrer AC til, at det tages hensyn til handicappede, personer

med begrænset teknisk viden, udlændinge m.m.

DH anbefaler, at man i forbindelse med udviklingen af vejledninger til lovgivnin-

gen er opmærksom på spørgsmål angående tilgængelighed i mødet med borgeren.

Dette bør blandt andet synliggøre, at en borger, der ikke kan booke egen samtale i

jobcenteret, ikke modtager sanktioner på den baggrund. Ligeledes opfordrer DH til,

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at jobcenteret tilbyder konkret hjælp til borgere, der skulle have problemer med at

tilgå eksempelvis ”Min Plan”, således at også borgere med handicap får gavn af

værktøjet.

RfSU bemærker, at den del af forslaget, som lægger op til en øget digitalisering af

kontakten med borgeren, skal forsynes med tilstrækkelig sikkerhedsgarantier for at

holde socialt udsatte skadesfri af digitaliseringen. Dette kan være til stor hinder for

mange socialt udsatte borgere, og det er uacceptabelt, hvis disse oplever deres

ydelse sanktioneret pga. manglende evne eller mulighed for at leve op til kravene

om digital kommunikation.

Ældre Sagen bakker op om, at lovgivningen skal følge med tiden, så den understøt-

ter det digitale samarbejde med og omkring borgeren. Ældre Sagen bemærker, at

det dog er vigtigt at have for øje, at ikke alle borgere er i stand til at begå sig digi-

talt, og at det derfor skal sikres, at der skabes brugervenlige løsninger, som tager

udgangspunkt i de forskellige behov, som borgerne har, herunder at der tages de

nødvendige hensyn til den gruppe af borgere, som ikke er i stand til at anvende

digitale løsninger overhovedet.

Ældre Sagen bemærker, at det i forbindelse med fx jobsøgningsaktiviteter i en

joblog på Jobnet, selvbooking af jobsamtaler og cv-oplysninger er vigtigt, at borge-

re med for eksempel læse- og stavevanskeligheder får den nødvendige hjælp og

støtte til at kunne opfylde lovgivningens krav om indberetning af oplysninger m.v.

Det er Ældre Sagens helt klare holdning, at den enkelte borgers retssikkerhed al-

drig må afhænge af, hvorvidt vedkommende kan gøre brug af digitale løsninger.

Kommentar:

Det er præciseret i bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelse i § 184, at der

kan fastsættes regler om, at hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at perso-

nen ikke forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrel-

sen tilbyde, at kommunikationen sker på anden måde end ved digital selvbetjening.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, skal de digitale løsninger indret-

tes således, at de også er tilgængelige for personer med handicap. De digitale løs-

ninger fra offentlige og offentligretlige organer, vil derfor skulle opfylde kravene i

lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, jf.

lov nr. 692 af 8. juni 2018, og de regler, der udstedes i medfør heraf.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Ergoterapeutforeningen bemærker vedrørende VITAS, at det er positivt, at man

forsøger at gøre det mere gennemskueligt for virksomhederne, hvordan ansatte hos

dem kan få støtte til hjælpemidler. Det er imidlertid vigtigt, at der i den digitale

understøttelse tages højde for, at der skal laves en faglig vurdering af behovet for

hjælpemidlet, og at der skal være en faglig vejledning i, hvordan hjælpemidlet

bedst anvendes.

Kommentar:

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet er enigt i behovet for, at der foretages en faglig vurde-

ring af behovet for hjælpemidler uanset om der ansøges om hjælpemidlet digitalt

via VITAS eller via en papirbaseret blanket.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Jammerbrugt Kommune finder det positivt, at der sker en yderligere automatisering

i VITAS i forhold til arbejdsgivernes anvendelse, en harmonisering af merbeskæf-

tigelseskravet og at VITAS udvides med flere ordninger.

Kommentar:

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FA bemærker, at der ikke er taget endeligt stilling til de administrative og økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet.

Kommentar:

Vurderingen af de administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil

blive klarlagt i forbindelse med de AMVAB-målinger, som igangsættes i samarbej-

de mellem STAR og Erhvervsstyrelsen, som det fremgår af de almindelige bemærk-

ninger.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.31. Regulering, udbetaling af ydelser, erstatning, tilsyn, regnskab m.v.

KL skriver, at det i § 191 fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om erstat-

ning ved tilskadekomst under tilbud. Der er ingen god grund til, at regler ikke skal

fremgå direkte af loven, så derfor foreslår KL, at bemyndigelsen fjernes, og at de

allerede eksisterende regler skrives direkte i loven.

Kommentar:

Reglerne om erstatning i forbindelse med tilbud står i dag i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at reglerne også

fremover fastholdes på bekendtgørelsesniveau.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.32. Forsøg m.v.

3.32.1. Indførelse af forsøg

FH, AC, DAK og DS er positive over for forslaget om, at der skal gennemføres

forsøg med, at udvalgte arbejdsløshedskasser kan varetage kontaktforløbet den

første tid i ledighedsperioden. DAK understreger særligt deres høje forventninger

til forsøget og ønsker med forsøget at vise, at a-kasserne kan få de ledige hurtigt i

job.

DA finder, at det er en hensigtsmæssig udmøntning af den politiske aftale, at for-

søgsperioden for tilladelsen til, at udvalgte a-kasser for egne medlemmer kan få

overladt ansvaret for kontaktforløbet de første 3 måneders ledighed, er fastsat i

loven og ikke iværksættes via en bemyndigelse til ministeren.

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH anerkender, at en grundig udmøntning i forsøgsbekendtgørelsen er nødvendig

grundet forsøgets omfang og kompleksitet. FH er interesserede i at komme med

input ifm. udarbejdelsen, således der er klarhed over, hvordan forsøget kommer til

at spille sammen med de pågældende lovforslag.

KL har et ønske om, at arbejdsløshedskasseforsøget ikke medfører tab af arbejds-

udbud. KL afventer forsøgsbekendtgørelsen og vil gå konstruktivt ind i dialogen

om udmøntning af forsøget, hvor KL's fokus vil være på, at der etableres et hen-

sigtsmæssigt samarbejde mellem kommuner og arbejdsløshedskasser.

AC understreger vigtigheden af, at detaljerne omkring forsøget er på plads så tid-

ligt som muligt, så resultatet af forsøget ikke hæmmes af bureaukratiske eller tek-

niske udfordringer. AC anbefaler, at forsøget først igangsættes, når krav mv. til

håndtering er på plads.

KL er skeptisk i forhold til datoen for igangsættelsen af arbejdsløshedskasseforsø-

get, da der er brug for tid til at forberede samarbejdet mellem arbejdsløshedskasser

og kommuner, herunder mhp. IT-understøttelsen. KL foreslår derfor, at starttids-

punktet for forsøget rykkes til den 1. januar 2020.

FH foreslår, at de udvalgte arbejdsløshedskasser i forsøget får bemyndigelse til at

registrere en mindre intensiv indsats, og at dette som minimum tydeliggøres i for-

bindelse med forsøgsbekendtgørelsen.

DAK ønsker, at man i lovforslagets bemærkninger ikke lægger sig alt for fast på,

hvilke regler der fraviges som led i forsøget, og hvilke krav der stilles til a-kasserne

uden at vide, om disse krav giver mening ind i en kontekst af forsøget.

Kommentar:

De præcise rammer for forsøget, herunder dets udstrækning på udvalgte arbejds-

løshedskasser og kommuner, vil blive fastlagt i en forsøgsbekendtgørelse, som vil

blive sendt i ekstern høring i Beskæftigelsesrådet forud for udstedelsen. Beskæfti-

gelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering drøfter udmønt-

ningen af forsøget med KL og DAK som forudsat i aftalen. I bemærkningerne til

lovforslaget vil det blive beskrevet, hvordan forsøget overordnet forventes at blive

udmøntet.

Ikrafttrædelsen udskydes til 1. januar 2020, så kommuner og a-kasser har tilstræk-

kelig tid til implementering, herunder it-understøttelse af forsøget.

DAK efterspørger, at det fastsættes i loven, at der fra den 1. juli 2019 gennemføres

forsøg i udvalgte arbejdsløshedskasser i en 4-årig periode, fremfor at det i loven

fastsættes, at der gennemføres forsøg i perioden 1. juli 2019 til 1. juli 2023. DAK

ønsker, at der er hjemmel i loven til at placere forsøgsperioden fra forsøgets start

og 4 år frem

–

og ikke kun frem til 1. juli 2023, såfremt forsøget ikke igangsættes

den 1. juli 2019.

DAK understreger, at der er kort tid til at implementere den nye lov, særligt med

henblik på it-implementering. DAK understreger samtidig, at det er vigtigt, at ar-

100

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bejdsløshedskasseforsøget sættes i gang hurtigst muligt. DAK er villige til at se

nærmere på, at den fulde it-mæssige implementering omkring forsøget evt. kan ske

i faser efter 1. juli.

Kommentar:

Ikrafttrædelse udskydes i lyset af høringssvarene til 1. januar 2020, så kommuner

og a-kasser har tid til implementering af forenklingen, herunder it-understøttelse af

forsøget.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

3.32.2. IT understøttelse

AC ønsker, at det tydeliggøres, hvordan IT-understøttelsen af reglerne og den digi-

tale kommunikation med reglerne skal foregå. AC er bekymret for, at det fremover

skulle blive vanskeligt for medlemmerne i a-kasserne at se, hvornår informatio-

nen/kontakten kommer fra a-kasserne, kommunerne og STAR.

DAK er også interesseret i at se nærmere på, hvordan det eksisterende IT-mæssige

set up omkring fællessamtalerne optimeres for at styrke samarbejdet herom. DAK

finder, at der er eksempler på, at tilrettelæggelsen af de fælles samtaler flere steder

tilrettelægges uden for IT-systemerne, hvilket de finder ineffektivt. DAK ønsker, at

STAR bidrager til at ændre og udvikle ny funktionalitet i IT-systemerne, der sikrer,

at det reelt bliver muligt for kommuner og a-kasser at holde samtalerne mere flek-

sibelt.

FH ønsker ifm. arbejdsløshedskasseforsøget, at arbejdsløshedskassernes input til

Min Plan leveres i forbindelse med 1. fællessamtale for de medlemmer, som indgår

i forsøget. FH mener, at det bør fremgå af forsøgsbekendtgørelsen og bemærknin-

gerne til lovforslaget. Af Min Plan-reglerne fremgår det i stedet, at arbejdsløsheds-

kasserne skal udarbejde input til ”min plan” senest 2 uger efter cv-samtalen.

Kommentar:

DAK og KL indgår i arbejdet med at beskrive it-understøttelsen og den digitale

kommunikation. Der udstedes en bekendtgørelse om forsøget med en tilhørende

vejledning, hvori de nærmere krav til arbejdsløshedskasserne i forsøget beskrives.

DAK og KL inddrages i arbejdet med udarbejdelse af bekendtgørelse og vejled-

ning. Derudover vil registreringskravene særskilt blive beskrevet.

AC efterspørger snarlig udmelding om hvilke profilafklaringsværktøj arbejdsløs-

hedskassen kan anvende. AC finder, at det vil være i strid med aftalen, hvis alene

vil være STAR’s profilafklaringsværktøj –

eller et med fuldstændig tilsvarende

funktioner

–

der kan bruges.

Kommentar:

Arbejdsløshedskasserne forpligter sig til i forsøget at anvende et profilafklarings-

værktøj. Det vil ikke være et krav, at det skal være det profilafklaringsværktøj, som

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed.

101

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.32.3. Målgruppe for forsøget

FH bemærker, at beskrivelsen af målgruppen, der ikke skal deltage i forsøget, men

have en indsats i jobcenteret i lovforslagets § 193, ikke stemmer overens med den

politiske aftale. Det fremgår således, at: ”…personer, der vurderes i risiko for lang-

tidsledighed

… skal have et kontaktforløb i jobcenteret”. Af aftalen om en forenk-

let beskæftigelsesindsats fremgår det: ”…at ledige med komplekse udfordringer,

som derfor er i risiko for langtidsledighed… får ligeledes et kontaktforløb i jobcen-

teret”. FH finder det

afgørende, at der er klarhed for målgruppen og lovforslag,

samt bemærkninger tilrettes til den politiske aftale.

Kommentar:

Bemærkningerne har medført præcisering af lovforslaget.

FH foreslår at præcisere afsnit 2.32.2, 3. afsnit nederst i de almindelige bemærk-

ninger. Her fremgår det: ”Derudover skal arbejdsløshedskasserne holde kontaktfor-

løbssamtaler med de ledige efter behov, og disse samtalers form og indhold skal

tilpasses den enkelte lediges situation og behov”. For at

forebygge misforståelser

ift. kravene til kontaktforløbssamtaler, foreslås disse defineret i det efterfølgende

afsnit således: ”Med »Kontaktforløbssamtaler« forstås, at der kan være tale om alle

samtaler med ledige medlemmer fx i form af jobsamtaler defineret som i LAB-

lovens § 16, workshops, temadage, jobopfølgningssamtaler mv. Disse samtaler kan

afholdes telefonisk, ved video, eller ved personligt fremmøde. De kan afholdes i

grupper og individuelt”.

Kommentar:

De konkrete rammer for kontaktforløbet herunder evt. krav til samtalernes form og

indhold vil under hensyntagen til forudsætningen om, at forsøget skal kunne evalu-

eres, blive fastsat i forsøgsbekendtgørelsen.

3.33. Statens refusion til kommunerne og kommunernes medfinansiering

KL skriver, at finansiering af driftsudgifter

vedr. de ”almindelige” målgrupper ikke

længere fremgår af loven. Det finder de ulogisk, når det i § 194 fastsættes, at kom-

munen afholder endeligt udgifterne til vejledning osv. Enten skal denne paragraf

udgå, eller også skal der være en tilsvarende vedr. driftsudgifter.

Kommentar:

Refusionsbestemmelser forudsætter, at der skal fastsættes regler for fx en refusi-

onsprocent eller hvilke målgrupper der er omfattet. En refusionsbestemmelse om,

at der ikke er refusion, kan bero på, at det skal være en undtagelse fra en anden

refusionsregel. Der henvises til lov nr. 1527 af 18. december 2018, om forenkling

af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen m.v.

§ 194 omhandler administrative udgifter, som kommunerne endeligt afholder, her-

under vejledning. Der ses således ikke en sammenhæng til driftsudgifter ved akti-

vering, som ikke er administrative udgifter, og som er omfattet af budgetgaranti.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

102

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.34. Klageadgang

FH finder, at der mangler en klageadgang for faglige organisationer ved virksom-

hedsrettede tilbud, hvor tilbuddet ikke er aftalt med lønmodtagerrepræsentanterne

på virksomheden. Af forslaget fremgår det, at det kun er den berørte ledige, der kan

klage, eller en virksomhed, der føler sig udsat for konkurrenceforvridning. FH fo-

reslår, at det føjes at den for virksomheden relevante faglige organisation også kan

klage.

FH bemærker endvidere, at klagefrist på 4 uger for klage over arbejdsgiverens

beregninger af arbejdstiden ved ansættelse med løntilskud er en alt for kort klage-

frist. FH fremhæver, at bestemmelsen omhandler fastsættelse af løn- og arbejdsfor-

hold, og at der derfor bør være en klagefrist, der svarer til regler og aftaler på det

offentlige arbejdsmarked.

FH foreslår derfor, at sætningen ”senest 4 uger efter

ansættelsesforholdets påbegyndelse” slettes.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at klageadgan-

gen skal udvides.

Lovforslaget viderefører gældende ret. Med forslaget tydeliggøres det, at fristen

regnes fra ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det fremgår i øvrigt af lovforsla-

gets § 72, at den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden for hele perioden

ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.35. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Der henvises til de generelle bemærkninger vedrørende ikrafttrædelsestidspunkt.

3.36. Forholdet til frikommuneforsøgene

KL er tilfredse med, at frikommunerne kan fortsætte med at udføre de igangværen-

de frikommuneforsøg indtil den 31. december 2021. KL foreslår ud fra erfaringer-

ne i frikommuneforsøg I at give mulighed for at videreføre frikommuneforsøget

om løbende revurderinger af berettigelsen til fleksjob, da KL finder, at en løbende

revurdering i forbindelse med kontakt med de ledige er administrativt enklere og

ressourcebesparende, eftersom det understøtter fokus på progression og udnyttelse

af arbejdsevnen hos borger.

Odense, Hillerød, Allerød og Frederikssund Kommuner finder, at der er flere ele-

menter fra frikommuneforsøgene, som er indarbejdet i den nye lov, og at dele af

loven dermed er i tråd med deres erfaringer som frikommuner.

Allerød Kommune og Frederikssund Kommune finder, at det er i tråd med erfarin-

ger som frikommuner, at det i højere grad bliver op til jobcentrene at fastlægge

frekvens og indholdet af samtaler.

Jammerbugt Kommune undrer sig over, at deres foreløbige erfaringer fra frikom-

muneforsøget ikke er inddraget i forarbejdet til forenklingsforslaget og stiller sig til

rådighed fremadrettet

103

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ballerup Kommune finder, at fokus på ensretning på tværs af målgrupper, herunder

fokus på smidige og logiske overgange fra en målgruppe til en anden målgruppe,

harmonerer med deres fritagelser i forsøgsrammen som frikommune.

Odense Kommune finder det positivt, at varighedsbegrænsningen på 6 ugers vej-

ledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende fjer-

nes og dermed permanentgør det eksisterende frikommuneforsøg.

Hillerød Kommune finder ud fra erfaringerne som frikommune det positivt med

flere og bedre digitale løsninger til borgere og medarbejdere. Hillerød Kommune

understreger dog, at der bør være fokus på, at udviklingen af digitale løsninger

koordineres med udviklingen af digitale muligheder i de sammenhængende borger-

forløb for borgere med mange kontaktpunkter i kommunen.

Ballerup og Frederikssund Kommuner finder, at det harmonerer med deres fritagel-

ser som frikommune, at der er taget højde for, at beskæftigelsesindsatsen kan dri-

ves fra andre steder i kommunen for unge omfattet af den sammenhængende unge-

indsats og borgere omfattet af Lov om Én Plan.

Kommentar:

Afsnittet i lovforslaget om forholdet til frikommuneforsøgene udestod, da lov-

forslaget blev sendt i ekstern høring.

Der henvises til det nu udfyldte afsnit 3 i lovforslaget om forholdet til frikommune-

forsøgene.

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at forsøg under

Frikommuneforsøg I skal forlænges yderligere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.37. Generelt om økonomiske konsekvenser

KL skriver, at formålet med forenkling af beskæftigelsesindsatsen blandt andet er

at frigøre ressourcer til effektivt at hjælpe ledige i job. Regeringen har i økonomiaf-

talen forpligtet sig til at realisere dette formål. KL vurderer imidlertid, at kontakt-

forløbet i sin nuværende udformning ikke bidrager i det forventede omfang til en

reduktion af de administrative ressourcer. Krav til fire samtaler ved ydelsesskift,

som det er formuleret i lovudkastet, må forventes at begrænse det samlede økono-

miske potentiale af regelforenklingen betydeligt.

Kommentar:

Lovforslaget medfører ikke ændringer i, at ydelsesskift medfører et nyt kontaktfor-

løb. Realiseringen af den forventede reduktion i administrative ressourcer må der-

for umiddelbart vurderes at være uændret i forhold til økonomiaftalen. Der er fort-

sat tale om en reduktion af proceskrav med mere ens regler på tværs af målgrupper

og et simpelt krav til fire samtaler i løbet af det første halve år, hvormed kommu-

nernes administration af samtalerne lettes.

104

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL skriver, at den i afsnit 6.9 forudsatte besparelse på 4,4 mio. kr. i 2019 stigende

til 35,4 mio. kr. i 2020 og frem vedrørende flere digitale løsninger efter KL’s vur-

dering indgår i regelforenklinger, som allerede er forhandlet (MEP), og således

ikke bør indgå i de senere forhandlinger af forslagets økonomiske konsekvenser.

Kommentar:

De administrative konsekvenser skal forhandles med kommunerne. Bemærkningen

har ikke givet anledning til ændringer, bortset fra at de administrative konsekven-

ser for 2019 er bortfaldet som følge af ændret ikrafttrædelsestidspunkt.

KL mener, at det er vigtigt at forenklingen af beskæftigelsesindsatsen sætter borge-

ren først. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at en forenklet beskæftigelseslov for-

ventes at medføre effektiviseringer i kommunerne i forbindelse med sagsbehand-

lingen, men merudgifter i staten i forbindelse med administration og IT.

Kommentar:

Det indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der generelt skal

anvendes mere sagsbehandlingstid i kommunerne. Derimod er det forudsat, at

færre proceskrav til samtaler osv. frigiver tid til en bedre og mere effektiv indsats

over for borgerne. De forventede effektiviseringer er forbundet med konkrete tiltag

i form af udvidelse af VITAS til flere ordninger, som reducerer kommunernes sags-

behandling i forbindelse med arbejdsgivernes ansøgninger, og med selvbooking for

flere målgrupper, som reducerer kommunernes sagsbehandling i forbindelse med

indkaldelser.

AC noterer sig, at i praksis styres kommunerne også af refusionsreglerne, ligesom

besparelserne på beskæftigelsesområdet reelt har givet kommunerne væsentligt

mindre økonomisk incitament til at gøre brug af fx ”anden vejledning og opkvalifi-

cering” i dag,

end da der var 50 pct. refusion på disse aktiviteter. AC er dermed

fortsat bekymrede for, at det i praksis ikke bliver nemmere for sagsbehandlere at

bevilge fx korte it-kompetencekurser til relevante ledige, da der gælder meget for-

skellige regler for de forskellige forsikrede grupper. En forenklet tilgang til tilbud

for alle forsikrede ledige ville også given en mere agil tilrettelæggelse af kursusfor-

løb og dermed øge antallet af faktisk afholdte kurser.

Kommentar:

De forventede besparelser på beskæftigelsesområdet som følge af afskaffelse af

refusion af driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering m.v. er en

del af Erhvervs- og Iværksætterinitiativerne fra november 2017 og indgår ikke i

aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Det

formodes, at de omtalte ”meget

forskellige regler for de forskellige forsikrede grupper” skal forstås som forskelli-

ge regler om refusion, hvor der fra 1. juli 2019 ikke er refusion af driftsudgifter ved

aktivering af dagpengemodtagere i vejledning og opkvalificering, men fortsat er

puljer med 80 pct. refusion og øvrige puljer med 100 pct. refusion. Det er ikke en

105

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på reglerne om bl.a.

den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Ankestyrelsen vurderer umiddelbart, at lovforslaget ikke har økonomiske konse-

kvenser for Ankestyrelsen, da der i vidt omfang er tale om en gennemskrivning og

forenklingen primært vedrører kommunernes administration.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er enigt i, at der ikke er økonomiske konsekvenser for

Ankestyrelsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

3.38. Persondatabeskyttelse

Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslo-

vens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personop-

lysninger, der sker som følge af LAB og konsekvenslovforslaget.

Kommentar:

Det er, som det fremgår af lovforslaget, vurderingen, at den behandling af person-

oplysninger, der sker som følge af LAB og konsekvenslovforslaget, kan ske i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL bemærker, at det indgår som et centralt element i den politiske aftale, at en

effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger

for borgere, jobcentre og virksomheder

–

og at KL er helt enig i dette. KL bemær-

ker, at det er vigtigt, at realiseringen af de digitale løsninger tager udgangspunkt i

en forståelse for, at der skal ses på det samlede flow ud fra hhv. en borger- og en

virksomhedsvinkel, og ud fra den samlede sagsbehandling i kommunerne. KL be-

mærker, at det fremgår forskellige steder i bemærkningerne til lovforslaget, at

STAR er relativt langt i udvikling af it-løsningerne. KL opfordrer til, at der er op-

mærksomhed på, at it-løsningerne udmønter aftalens ambition om forenkling og en

individuel behovsorienteret indsats.

Kommentar:

STAR er enig i KLs betragtninger og har også løbende dialog med KL, kommuner

og de kommunale it-leverandører om it-understøttelsen således, at it-

understøttelsen kan blive bedst mulig inden for de lovgivningsmæssige, tidsmæssi-

ge og økonomiske rammer.

KL vurderer, at lovforslaget ikke lever op til Digitaliseringsstyrelsens vejledning

om digitaliseringsklar lovgivning, bl.a. fordi lovforslaget



fortsat indeholder en betydelig kompleksitet, som ikke lever op til kravet om

enkle og klare regler,

106

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



mangler gennemsigtighed i forhold til it-konsekvenser i kommunerne, og

indebærer stor risiko for knopskydning.

KL begrunder dette med, at der fortsat er tale om et meget komplekst regelsæt, at

det primært er de statslige it-konsekvenser, der er beskrevet i lovbemærkningerne i

tabel 6.10 og 6.11, og at der pga. af bemyndigelsesbestemmelser fortsat kan ske

fastsættelse af regler i bekendtgørelsesform om bl.a. registreringer.

KL bemærker, at det er vigtigt, at der parallelt med forenklingen af LAB foretages

en tilsvarende forenkling af it-understøttelsen og de tilknyttede registrerings- og

indberetningskrav, der fastsættes i databekendtgørelsen, jf. Økonomiaftalen for

2019.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

og er i videst muligt omfang affattet således, at reglerne kan digitalt understøttes.

Der er ikke tradition for i lovforslag at beskrive eller estimere størrelsen på afledte

it-ændringer i kommunernes og a-kassernes it-systemer og i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger er det derfor også ændringerne i den statslige it-understøttelse,

der er fokus på, herunder i de nævnte tabeller.

Det fremgår dog under afsnittet "Offentlige implementeringskonsekvenser", at der

også er it-ændringer i kommunernes og a-kassernes it-systemer.

Med hensyn til løbende fastsættelse af registreringskrav skal det bemærkes, at så-

danne fastsættes som afledte konsekvenser af, at der sker ændringer i indsats- og

ydelseslovgivningen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er aftalt med KL, at databekendtgørel-

sen gennemgås sammen med KL med henblik på vurdering af, om der er bestem-

melser, der kan udgå, eller om der er behov for nye registreringer.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Odsherred Kommune håber, at der tages højde for, at it-understøttelsen vil være

klar, når de enkelte regler/krav i forhold til borgere, virksomheder og jobcentre vil

blive gennemført.

Kommentar:

STAR arbejder på, at de statslige dele af it-understøttelsen vil være klar, når de

ændrede regler træder i kraft. Tilsvarende vil kommunernes og a-kassernes egne it-

leverandører skulle arbejde for at være klar med den kommunale it-understøttelse

og a-kassernes it-understøttelse, når de ændrede regler træder i kraft. STAR har i

den forbindelse tæt dialog med kommunernes og a-kassernes it-leverandører om de

ændringer i de statslige it-systemer, der påvirker kommunernes og a-kassernes it-

systemer.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

107

L 209 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotater, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.39. Øvrige

Den obligatoriske pensionsordning

Ældre Sagen anfører generelt om regulering af tilskud mv., at det ikke fremgår

”klart af høringsmaterialet, hvordan lovforslaget om obligatorisk pensionsordning

og nærværende lovforslag spiller sammen. Ældre Sagen mener, at der for tilskud til

personer, der skal satsreguleres, tillige bør indbetales 0,3 pct. til den obligatoriske

pensionsordning”.

Kommentar:

I lovforslag L 143 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og flere

andre love er der fremsat forslag om stop for tilførslen af midler til satspuljen fra

2020, indførelse af en obligatorisk pensionsordning af overførselsindkomster, der

har bidraget til satspuljen, samt om ændring af satsreguleringen af en række over-

førselsindkomster. Det forventes umiddelbart, at lovforslaget 3. behandles den 28.

marts 2019. Efter lovforslaget skal ændringerne træde i kraft den 1. januar 2020.

Forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventes at blive fremsat den

27. marts, dvs. inden 3. behandlingen af L 143, hvorfor det ikke er muligt at indar-

bejde bestemmelser i dette lovforslag om indbetaling af bidrag til obligatorisk pen-

sionsordning af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter

samt om satsregulering af tilskuddene.

Der vil blive fremsat forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

under udvalgsbehandlingen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

108