Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 206 Bilag 7
Offentligt
2054279_0001.png
Til lovforslag nr.
L 206
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 30. april 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og
beredskabssituationer m.v.)
[af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1. Sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med det af ministeren stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af EL stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) vil ved 3. behandling
stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
i udvalget
(ALT, SF og RV):
Til § 1
1)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 20, stk. 2,
indsættes efter
»§§ 85-85 b«: », medmindre der i det konkrete tilfælde er
særlige forhold, der begrunder en fravigelse af sundhedslo-
vens §§ 85-85 b«.
[Dispensationsmulighed]
Af
sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 3
2)
I
stk. 1
ændres »1. maj« til: »15. maj«.
[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Bestemmelsen indeholder en dispensationsmulighed, så-
ledes at regionerne i særlige tilfælde kan undgå et erstat-
ningsansvar trods manglende overholdelse af sundhedslo-
vens §§ 85-85 b.
Bestemmelsen indeholder ikke en fastholdelse af ressour-
cereglen. Derimod forudsætter dispensationen, at der er tale
om særlige forhold, der i praksis umuliggør efterlevelse af
screeningsfristerne, eller forhold, der betyder, at en efterle-
velse af sundhedslovens §§ 85-85 b i det konkrete tilfælde
vurderes at ske på bekostning af mere akutte og behand-
lingskrævende patienter.
Med forslaget anerkendes det, at der er tilfælde i vores
sundhedsvæsen, hvor forholdene kræver en prioritering af
de fornødne lægelige specialister, således at disse speciali-
ster bliver anvendt de steder, hvor der er mest behov for
dem, med det sigte, at syge patienter ikke risikerer en senere
behandling, som kan forværre deres sygdom og prognose.
Der lægges således med forslaget op til, at en nødvendig og
fagligt begrundet prioritering af mere behandlingskrævende
patienter (syge patienter) kan begrunde, at regionerne ikke
AX023640
L 206 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 30. april 2019
2054279_0002.png
2
kan gøres erstatningsansvarlige for manglende overholdelse
af sundhedslovens §§ 85-85 b. En ikke rettidig eller en udsat
indkaldelse til screening kan således legitimeres, hvis det i
det konkrete tilfælde begrundes med hensynet til mere aku-
tte og behandlingskrævende patienter. Desuden vil en senere
indkaldelse eller udskydelse kunne legitimeres, hvis forsin-
kelsen ingen betydning har for patientens prognose. Det er
dog regionen, der i så fald skal løfte bevisbyrden for, at den
senere screening ingen betydning havde for prognosen.
Med forslaget anerkendes det endvidere, at der i sund-
hedsvæsenet ikke er overensstemmelse mellem ressourcer
og de opgaver, som Folketinget pålægger sundhedsvæsenet
at udføre. Derfor åbnes der med forslaget for, at der i kon-
krete tilfælde kan gives dispensation. Det forudsættes dog,
at der skal være tale om særlige forhold, som ikke kunne
forudses eller kunne være undgået ved den rette planlægning
og tilrettelæggelse af arbejdet, og derfor kan ressourcemæs-
sige hensyn i generel forstand ikke begrunde en dispensa-
tion. Forslaget ændrer ikke på, at forhold, som kan karakte-
riseres som ekstraordinære forhold, såsom krig, strejke og
naturkatastrofer, fortsat vil udelukke et erstatningsansvar.
Regionen skal på forhånd søge om dispensation fra at
overholde sundhedslovens §§ 85-85 b, hvis regionen kan
forudse, at der f.eks. vil mangle de fornødne lægelige spe-
cialister eller ressourcer til at iagttage de angivne screenin-
gsfrister. Det vil således give mulighed for, at patienten kan
få foretages screening i en anden region, hvor der måtte væ-
re ledig kapacitet. Bopælsregionen vil i givet fald skulle af-
holde udgiften hertil. Det er sundhedsministeren, der skal
behandle ansøgninger om dispensation. Der kan dog undta-
gelsesvis forekomme konkrete tilfælde, hvor det ikke vil
være muligt for regionen på forhånd at søge om dispensa-
tion.
Sundhedsministeren skal efter forhandling med Folketin-
gets partier fastsætte de nærmere regler for ansøgning om
dispensation.
Folketinget skal hvert kvartal orienteres om status i for-
hold til anvendelse af dispensationsmuligheden, og ministe-
ren skal foranledige, at reglen evalueres efter 2 år med hen-
blik på eventuel tilpasning.
Til nr. 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. maj 2019 i
stedet for den 1. maj 2019, som oprindelig foreslået.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2019 og var til 1.
behandling den 29. marts 2019. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreud-
valget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 13. de-
cember 2018 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bi-
lag 140. Den 14. marts 2019 sendte sundhedsministeren hø-
ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Liselott Blixt (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V)
Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF)
Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Malte Larsen (S) Julie Skovsby (S)
nfmd.
Karin Gaardsted (S)
Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Peder Hvelplund (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT)
Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
46
37
34
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
7
6
1
L 206 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 30. april 2019
2054279_0003.png
3
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
14
13
10
8
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
1
1
1