L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 204 Bilag 1
Offentligt

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Frank Søbo

Høringer

Cecilie Sander Bernbom (FT); Karen Havers-Andersen (FT); Jakob Dupont

Re: Høring - Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

15. januar 2019 12:56:15

Tak for tilsendte, som vi har følgende bemærkninger til:

Varegrupper

I udkastet til lovforslaget nævnes i § 1, stk. 1, nr. 5, at hvidvaskloven også kommer til at omfatte

”Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med

kunstværker,

……”.

Dette giver anledning til følgende bemærkninger:

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil svar på, om det alene er handlen med eller

formidling af handel med

kunstværker,

der er omfattet, eller om loven omfatter alle den

omfattede persons/virksomheds aktiviteter. For et auktionshus er sondringen relevant, da

auktionshuse således typisk afholder auktioner over kunstgenstande/-værker i form af f.eks.

malerier, tryk, skulpturer, men også antikviteter, samlerobjekter (f.eks. frimærker og mønter)

m.m.

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil definition af ”kunstværker”, dvs. hvilke

varegrupper begrebet dækker over, idet det er relevant, om auktionshuse/gallerier skal forvente

at have konkurrenter, der ikke er omfattet af hvidvasklovgivningen, fordi konkurrenterne alene

handler med eller formidler handel med andre varegrupper end kunstværker, jf. bemærkningerne

ovenfor.

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil svar på, om en udskillelse af aktiviteter i form af

handel med eller formidling af handel med kunstværker i et separat selskab vil betyde, at et

auktionshus ikke bliver omfattet af hvidvasklovgivningen, idet den resterende auktions-aktivitet i

auktionshuset ikke indeholder handel med eller formidling af handel med kunstværker.

Sælgere/købere

I udkastet til lovforslaget nævnes i § 1, stk. 1, nr. 5, at hvidvaskloven også kommer til at omfatte

”Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker,

herunder gallerier og auktionshuse, hvor

værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes

forbundne transaktioner

udgør 50.000 kr. eller derover.”.

For auktionshuses vedkommende er der typisk et fælles begreb for sælgere og købere på auktion, og det

er ”hammerslag”. Hammerslaget er som oftest grundlaget for beregning af salær, og med et

hammerslag på 10.000 kr. kan værdien af transaktionen for:

sælger være 10.000 kr. fratrukket 16% salær og kr. 250 i gebyr, dvs. 8.150 kr.

køber være 10.000 kr. tillagt 25% salær, dvs. 12.500 kr.

Dette giver anledning til følgende bemærkninger:

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil en definition af ”værdien

af transaktionen eller af

en række indbyrdes transaktioner”,

dvs. er værdien af den samme handlede vare forskellig for

sælger og køber, eller er det samme transaktionsværdi for både sælger og køber på den samme

vare, jf. ovenstående eksempel.

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil svar på, om et auktionshus bliver omfattet af

hvidvasklovgivningen (for den pågældende kundes vedkommende), når en

sælger

hos

auktionshuset når en værdi af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner

på 50.000 kr. eller derover.

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil svar på, om et auktionshus bliver omfattet af

hvidvasklovgivningen (for den pågældende kundes vedkommende), når en

køber

hos

auktionshuset når en værdi af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner

på 50.000 kr. eller derover.

Finanstilsynet har i anden sammenhæng tidligere modtaget lignende spørgsmål vedrørende kontante

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

betalinger, men det er vores opfattelse, at det er relevant at få præciseret i forbindelse med det videre

arbejde med dette lovforslag.

Beløbsgrænse på 50.000 kr.

I udkastet til lovforslaget nævnes i § 1, stk. 1, nr. 5, at hvidvaskloven også kommer til at omfatte

”Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker,

herunder gallerier og auktionshuse, hvor

værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes

forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover.”.

Dette giver anledning til følgende

bemærkninger:

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil en definition af ”indbyrdes

forbundne

transaktioner”.

Kan en kunde hos et auktionshus således have transaktioner på op til 49.999 kr.

adskillige gange dagligt/ugentligt/månedligt/årligt uden at auktionshuset (for den pågældende

kundes vedkommende) bliver omfattet af hvidvasklovgivningen, så længe transaktionerne sker

separat? Det kunne f.eks. være tilfældet ved separat håndtering af alle former for transaktioner i

forbindelse med hvert enkelt auktionsemne.

Finanstilsynet har i anden sammenhæng tidligere modtaget lignende spørgsmål vedrørende kontante

betalinger, men det er vores opfattelse, at det er relevant at få præciseret i forbindelse med det videre

arbejde med dette lovforslag.

Tidspunkt for udførelse af tiltag

Tidspunktet for udførelse af tiltag i henhold til hvidvasklovgivningen er af væsentlig betydning for hvor

mange af auktionshusenes kunder tiltagene skal udføres overfor, og vi har således følgende

bemærkninger:

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil en stillingtagen til, om auktionshuse inden handel

med en auktionsvare kan undlade at udføre de nødvendige tiltag i henhold til

hvidvasklovgivningen, dvs. kan kundekendskabsprocedurer m.m. udføres efter en auktions

gennemførsel, således at de ikke skal udføres på unødigt mange kunder. Der er således aldrig

sikkerhed for prisen på en auktionsvare – f.eks. kan en vare vurderet til mindre end 50.000 kr.

blive solgt til mere end 50.000 kr. eller omvendt, dvs. værdien af transaktionen kendes ikke på

forhånd.

Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil en stillingtagen til, hvorledes et auktionshus skal

forholde sig, såfremt auktionshuset kan vente med at udføre kundekendskabsprocedurer m.m. til

efter en auktions gennemførsel og det ikke er muligt at indhente de fornødne informationer fra

sælger eller køber efterfølgende. Er det (i relation til køber) tilstrækkeligt, at køber ikke kan få

udleveret det købte og (i relation til sælger) tilstrækkeligt, at sælger ikke kan få udbetalt sit

provenu?

Det bemærkes, at det vil have en væsentlig negativ påvirkning på tilgængeligheden til handel på

auktion, hvis alle procedurer skal gennemføres, inden en kunde kan indlevere eller byde på en

auktionsvare.

Praktiske forhold

Som auktionshus er vi ikke bekendt med, hvorledes de praktiske forhold i lovgivningen skal håndteres,

herunder f.eks. muligheden for gennemførsel af kundekendskabsprocedurer. Hvorledes opnås der f.eks.

adgang til verificering af kundeinformationer (CPR-nr., ejerforhold m.m.) for danske

og udenlandske

kunder, er der skærpede regler for behandling/håndtering/opbevaring af sådanne kundeinformationer,

og findes der en komplet, opdateret liste over politisk eksponerede personer?

Andre brancher der allerede er omfattet af hvidvasklovgivningen har antagelig en viden herom og særlig

adgang hertil. Det vil være ønskværdigt, at information om og svar på ovenstående tilgår

auktionshusene, så det kan konstateres at lovgivningen er håndterbar, og så auktionshusene kan

vurdere hvilke omkostninger lovgivningen må forventes at medføre internt og eksternt

Spørgsmål eller bemærkninger til det fremsendte kan rettes til undertegnede eller direktør Jakob

Dupont, der er cc på denne mail.

Med venlig hilsen

Frank Søbo

Økonomichef

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Sundkrogsgade 30 · 2150 Nordhavn

Tel: 8818 1031

bruun-rasmussen.dk

Fra:

Høringer <[email protected]>

Dato:

mandag den 17. december 2018 kl. 14.14

Til:

Høringer <[email protected]>

Cc:

"Cecilie Sander Bernbom (FT)" <[email protected]>, "Jette Signe Kristiansen (FT)"

<[email protected]>, "Karen Havers-Andersen (FT)" <[email protected]>

Emne:

Høring - Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Til høringsparterne

Herved sendes udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel

virksomhed i offentlig høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Formålet med forslaget er blandt andet at indføre nye og præciserede lovgivningsmæssige tiltag,

der skal styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og det finansielle

system til hvidvask og finansiering af terrorisme, ligesom ændringerne skal forhindre, at den

finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades.

Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen samtidig udsender udkast til forslag til lov om ændring af

selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og

forskellige andre love (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af 5.. hvidvaskdirektiv) i

høring.

Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger senest

fredag den 18. januar

2019.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til

[email protected]

med kopi

til [email protected]

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Cecilie Sander Bernbom på telefon

33 55 82 39, specialkonsulent Jette Signe Kristiansen på telefon 33 55 83 05 eller undertegnede

på telefon 33 55 83 30.

Med venlig hilsen

Karen Havers-Andersen

Chefkonsulent, cand. jur.

Juridisk Kontor

______________________________________________

____

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Direkte tlf.: +45 33 55 83 30

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Simon Bay Nielsen

Høringer

[email protected]; Karen Havers-Andersen (FT); Eva Voigt

Vedr. J.nr. 1911-0026 udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed i

offentlig høring - vort j.nr. H.23-18-027

18. januar 2019 14:53:59

image001.png

Til Finanstilsynet.

Dansk Ejendomsmæglerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar i nærværende

høring vedr. ændring af hvidvaskloven m.fl..

Vedr. indberetningskravet:

Det foreslås i ændring af § 1, nr. 20, at de af hvidvaskloven forpligtede skal foretage indberetning

i uoverensstemmelser mellem de i Erhvervsstyrelsens register registrerede reelle ejere af en

kunde, og de faktisk konstaterede forhold. Foreningen skal henstille til, at det overvejes, hvorvidt

denne kontrol skal kræves foretaget af de af hvidvaskloven forpligtede, som det må antages

allerede tager stilling til uoverensstemmelser, hvor sådanne giver anledning til undersøgelse og

evt. underretning iht. allerede gældende forpligtelser. Hvis der indføres en særskilt

bestemmelser, oprettes i realiteten endnu et indberetningskrav, der reelt ikke er affødt af

risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering, men i flere tilfælde vil kunne risikere at blive et

spørgsmål om vedligehold af en offentlig database. Det må overvejes, om der kan præciseres en

væsentlighedsbetragtning, alternativt en afvejning af hvorvidt uoverensstemmelsen er tilsigtet

eller ej jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.

Vedr. formidling af lejemål:

Det foreslås i til ændring af § 1, stk. 1, nr. 16, at der indføres en præcisering af lovens

anvendelsesområde, således man nationalt fastslår, at ejendomsmæglere, når disse formidler

lejemål, er omfattet af hvidvasklovens forpligtelser. Foreningen er bekendt med, at dette ikke

skal ændre på den nuværende nationale tilstand, hvorefter ejendomsmæglere og

ejendomsmæglervirksomheder anses som forpligtet i udlejningsformidlingen iht. nugældende

nationale bestemmelser.

Foreningen må dog selvsagt henlede opmærksomheden på forslagets egne bemærkninger til

den foreslåede bestemmelse og henstille til, at den nationale lovgivnings forpligtelser bringes i

overensstemmelse med tilsvarende forpligtelser for tilsvarende virksomheder og personer, der

løser tilsvarende opgaver i det resterende EU. Alternativet synes ikke argumenteret eller

underbygget i lovforslagets bemærkninger.

Det skal hertil bemærkes, at selvom foreningen anerkender det rent politisk uhensigtsmæssige

udadtil i - tilsyneladende - at ”lempe” en eksisterende forpligtelse, må der stadig må tages

hensyn til, at der helt overvejende er indlejret en risikobaseret tilgang som hvidvasklovens

formål. At ejendomsmæglere er forpligtet til at gennemføre f.eks. kundekendskabsprocedurer

for også mindre lejemål, belaster ejendomsmæglervirksomheder i et omfang, der risikerer at

fjerne opmærksomhed fra mere risikable transaktioner. Dette må oplagt også være en del af

bevæggrunden for, at 5. hvidvaskdirektiv tager eksplicit stilling til en beløbsgrænse.

Foreningen henstiller til, at der ligeledes i forslaget præciseres, at en lejer af et lejeemne udbudt

via en ejendomsmægler ikke anses som ejendomsmæglerens kunde. Ligeledes må det forholde

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

sig, såfremt ejendomsmægler repræsenterer lejer, hvor udlejer tilsvarende i realiteten ikke kan

anses som ejendomsmæglerens kunde.

Foreningen gør i forlængelse af ovenstående opmærksom på den konkurrencemæssige

særstilling, som virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17, har fået iht. bemærkningerne til

nugældende hvidvasklov, L41 2016-2017, hvorefter disse er undtaget hvidvasklovens

forpligtelser i det omfang disse formidler lejemål. Hertil skal henledes opmærksomheden på

forslagets egne bemærkninger om at sikre ensartethed i loven som argument for at fravige

direktivnær implementering.

Vedr. eksisterende krav til identificering og databeskyttelseshensyn:

Endvidere tillader foreningen sig at anbefale, at der i forbindelse med behandling af den

eksisterende nationale lovgivning tages stilling til, at de administrative og økonomiske byrder for

de af hvidvasklovens forpligtede i sagens natur overføres til disses kunder. Herunder også, at de

databeskyttelsesretlige hensyn ift. bl.a. dataminimering tages i betragtning, hvilket bør føre til et

øge fokus på at skærpe hvidvasklovens forpligtelser, hvor risikoen er højest, og omvendt hvor

dette ikke er tilfældet. Et særligt tiltag er definitionen af identitetsoplysninger som navn og cpr-

nr. for kunder, der er fysiske personer, hvilket i praksis er tilsvarende for reelle ejere (om end

dette ikke er direkte defineret i nugældende § 11, stk. 1, nr. 3). Denne definition er alene

national, og giver en negativ særstilling for danske personer, der er reel ejer bag en juridisk

person, overfor internationale kunder, der ikke er i besiddelse af et cpr-nr.

Cpr-nr. har iht. databeskyttelsesloven en særlig status i det danske samfund, og skal som følge

heraf skal nyde en særlig beskyttelse, og skal behandles i overensstemmelse hermed.

Hvidvasklovens forpligtelser medfører, at f.eks. personer der har bestyrelsesposter i private

andelsboligforeninger eller tilsvarende, skal identificeres som reelle ejere, idet reelle ejere i

vanlig forstand typisk ikke eksisterer i disse foreninger. Dette betyder for disse personer, at deres

navn og cpr-nr. vil blive behandlet og herefter opbevaret i 5 år hos en række af de af

hvidvaskloven forpligtede virksomheder, hvor andelsboligforeningen har været kunde, også i

enkelte og begrænsede forretningsforbindelser. Nødvendigheden heraf bør tages op til revision,

således at der f.eks. i lavrisikosituationer, som det ofte vil være tilfældet ved f.eks.

andelsboligforeninger, vil være tilstrækkelig identifikation ved navn og fødselsdato. Således vil

man være i stand til at begrænse behandlingen og dermed beskytte disse personers cpr-nr. fra

eksponering, tilsvarende hvis de blev kunder i en anden virksomhed, der ikke var forpligtet af

den danske hvidvasklov med tilhørende særstilling for cpr-nr. som identifikation.

Vedr. eksisterende bestemmelse om repræsentanter:

Foreningen skal desuden foreslå, at der i forbindelse med behandling af den eksisterende

nationale lovgivning forsøges en omformulering af nugældende § 11, stk. 2, således at det bliver

direkte klarlagt hvorvidt og hvorledes personer, der i kraft af deres ansættelse eller

fuldmagtforhold, handler på vegne af en juridisk person, skal identificeres og kontrolleres.

Vedr. lovens bilag:

Endvidere skal foreningen anmode om, at den direktivnære formulering af bidraget til lovens

bilag 3, som er foreslået under § 1, nr. 86, præciseres i det endelige lovforslags bemærkninger,

således det fremgår klart og gerne eksemplificeret i hvilke situationer, denne risikofaktor vil være

relevant. Såfremt det er muligt, anmodes om tilsvarende præcisering i selve bilag 3 vedr. den

under nr. 1, litra b anførte risikofaktor; ”Juridiske personer eller juridiske arrangementer, som er

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

personlige formueforvaltningsselskaber.”

Foreningen skal henlede opmærksomheden på, at bilagene og formuleringerne heri i vid

udstrækning anvendes direkte som arbejdsdokumenter, også af virksomheder og medarbejdere,

der ikke nødvendigvis er eller skal være juridisk uddannet.

Undertegnede er til rådighed ved spørgsmål eller kommentarer til ovenstående.

God dag.

Med venlig hilsen

Simon Bay Nielsen

MÆGLERFAGLIG KONSULENT

Ejendomsmægler, MDE

Mæglerfaglig afdeling

Islands Brygge 43

2300 København S

Tel: 32 64 45 31

Mail:

[email protected]

Læs hvordan, hvorfor og hvornår vi behandler dine personoplysninger i vores

Persondata- og cookiepolitik.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Juridisk Kontor

Århusgade 110

2100 København Ø

Alene sendt via e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Advokatfirma

| Law Firm

Bredgade 30

DK-1260 København K

T: +45 72 15 72 05

www.camphausen.dk

Kontorfællesskab mellem

selvstændige advokater

CVR 35 34 56 12

Michael Camphausen

Partner, Advokat (L), PhD

M: +45 22 30 60 65

[email protected]

18. januar 2019

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af hvidvasklo-

ven

–

implementering af AMLD5 i hvidvaskloven

Finanstilsynet har den 17. december 2018 sendt ovennævnte lovudkast i høring.

Nærværende høringssvar er afgivet i fællesskab af en række etablerede og nye

finansielle teknologivirksomheder (fintech virksomheder) med aktuelle og/eller po-

tentielle aktiviteter inden for betalingsområdet i bred forstand:

Clearhaus A/S, Er-

nit ApS, FarPay ApS, Lunar Way A/S, MoneyFlow Group ApS, MyMonii ApS,

Reepay A/S, Spiir A/S, Subaio ApS, Swiipe ApS

under fællesbetegnelsen Dansk

Fintech Alliance (DAFINA), idet visse af virksomhederne i dag er betalingsinstitut-

ter, udbydere af betalingsinitieringstjenester og/eller udbydere af kontooplysnings-

tjenester med tilladelse fra Finanstilsynet under den nye lov om betalinger.

Vi takker for muligheden for at afgive dette fælles, uddybende høringssvar, som

har fokus på det særskilte spørgsmål om, hvorvidt de såkaldte tredjepartsudbydere

efter lov om betalinger, dvs. udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere

af kontooplysningstjenester, bør/skal være omfattet af hvidvasklovens anvendel-

sesområde. Det er på forhånd afstemt med Finanstilsynet, at dette særskilte

spørgsmål kan adresseres af virksomhederne i forbindelse med nærværende hø-

ring, og at Finanstilsynet vil admittere spørgsmålet og forholde sig nærmere hertil

som led i høringsprocessen og lovforslagsprocessen.

Baggrunden herfor er således, at spørgsmålet hverken blev adresseret af lovgiver

i forbindelse med den nylige implementering af PSD2 i den nye betalingslov eller

den nylige implementering AMLD4 i den nye hvidvasklov, som tilsammen indførte

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

de nye tredjepartsaktører i betalingslovgivningen og automatisk lod disse være om-

fattet af hvidvasklovgivningen herhjemme qua den generelle henvisning i hvidvask-

loven til betalingstjenesterne oplistet i bilag 1 til betalingsloven, herunder altså også

de nye tredjepartstjenester i form af betalingsinitieringstjenester og kontooplys-

ningstjenester.

Ved et efterfølgende samlelovforslag på det finansielle område blev henvisningen

i hvidvaskloven til bilag 1 i betalingsloven dog ændret, således at henvisningen ikke

længere omfatter kontooplysningstjenester. I denne forbindelse blev der imidlertid

ikke samtidig taget stilling til fra lovgivers side, hvorvidt den automatiske henvisning

til betalingsinitieringstjenester på samme måde burde udgå (dvs. oprindeligt ikke

burde have været medtaget), således at begge former for tredjepartsaktører, dvs.

både udbydere af kontooplysningstjenester og udbydere af betalingsinitieringstje-

nester, alligevel

ikke

omfattes af hvidvaskloven.

Med andre ord har lovgiver hidtil ikke i realiteten taget nærmere begrundet stilling

til, hvorvidt udbydere af betalingsinitieringstjenester overhovedet bør være omfattet

af hvidvaskreguleringen; og det er således dette særskilte implementeringsspørgs-

mål, som Finanstilsynet og lovgiver mest nærliggende bør tage reel stilling til i for-

bindelse med netop nærværende lovudkast i høring, dvs. ved nærværende imple-

mentering af AMLD5 i hvidvaskloven, idet AMLD5 i sammenhæng med AMLD4 og

PSD2 samtidig giver Finanstilsynet og lovgiver det afklarende svar på, hvorvidt EU-

reguleringen på området tager stilling til spørgsmålet, jf. nærmere herom straks

nedenfor.

Sammenfattende

er det vores opfattelse

–

som nærmere begrundet nedenfor

–

udbydere af betalingsinitieringstjenester

ikke

bør være omfattet af hvidvasklovens

anvendelsesområde, og at der er tale om unødvendig, byrdefuld og innovationsbe-

grænsende overimplementering uden betydning for den reelle hvidvaskrisiko, så-

fremt det fastholdes, at udbydere af betalingsinitieringstjenester skal være omfattet

af hvidvaskloven. Dette vil være til væsentlig skade for konkurrencen og den digi-

tale udvikling på betalingsområdet og således til skade for både fintech virksomhe-

der, e-handelsvirksomhederne og forbrugerne.

Det giver alt andet lige kun mening

–

både i et hvidvaskrisikomæssigt perspektiv

og i et legitimt samfundsmæssigt perspektiv

–

at underlægge virksomheder, her-

under udbydere af betalingsinitieringstjenester, hvidvaskreguleringen (dvs. AML-

og KYC-procedurer mv.), i det omfang virksomhedernes/udbydernes tjenester selv-

stændigt indebærer en risiko for eller en øget risiko for hvidvask, og i det omfang

der er reelle fordele ved at lade virksomhederne/udbyderne omfatte af hvidvaskre-

guleringen med henblik på at bekæmpe og forebygge hvidvask.

Side 2

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

opfordrer

derfor til

–

som nærmere begrundet nedenfor

–

at udbydere af beta-

lingsinitieringstjenester udgår af hvidvaskloven (på samme måde som udbydere af

kontooplysningstjenester), alternativt at udbydere af betalingsinitieringstjenester

underlægges hvidvasklovens regler (KYC-procedurer mv.) i et begrænset og hvid-

vaskrisikoberettiget omfang, dvs. at hvidvaskloven helt eller delvist

ikke

finder an-

vendelse på udbydere af betalingsinitieringstjenester afhængig af betalingsinitie-

ringstjenesternes og de initierede betalingers karakter, antal, størrelse, omfang,

hyppighed, kundesegment mv.

Bemærkninger vedrørende EU-reguleringen på betalingsområdet og hvid-

vaskområdet

Det bemærkes, at de omhandlede tredjepartsaktører i form af udbydere af beta-

lingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester blev indført i EU-

reguleringen ved PSD2 fra november 2015 (direktiv 2015/2366). AMLD4 hidrører

allerede fra maj 2015 (direktiv 2015/849). AMLD5 hidrører fra maj 2018 (direktiv

2018/843). PSD2 og dermed den nyindførte EU-regulering af udbydere af beta-

lingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester hidrører således

fra perioden mellem AMLD4 og AMLD5. Derfor kan det ikke udledes af AMLD4 i

sig selv, hvorvidt udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontoop-

lysningstjenester omfattes af den nugældende hvidvaskregulering.

Det bemærkes videre, at AMLD5 ikke ændrer på AMLD4 i netop denne henseende.

AMLD5 udvider alene anvendelsesområdet for hvidvaskreguleringen med nye ak-

tører i form af eksempelvis udbydere af veksling mellem fiat-valutaer og virtuelle

valutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger. Med andre ord udvider AMLD5 ikke

anvendelsesområdet for hvidvaskreguleringen med de nye tredjepartsaktører på

betalingsområdet i form af udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af

kontooplysningstjenester.

Dette kan udledes af, at AMLD5 tilsigtet fastholder den specifikke henvisning i

AMLD4 til PSD1 (via den mellemliggende henvisning til CRD4/CRR) og således til

bilag 1 til PSD1 med oversigt over de betalingstjenester, som er omfattet af PSD1,

hvilke altså ikke omfatter udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af

kontooplysningstjenester (de nye tredjepartsudbydere). AMLD5 ændrer på denne

vis ikke den specifikke henvisning til PSD2 i stedet og dermed ikke til det udvidede

bilag 1 til PSD2 med oversigt over de betalingstjenester, som er omfattet af PSD2,

herunder udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysnings-

tjenester.

Side 3

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Endvidere bemærkes det, at PSD2 ikke i sig selv medtager en konsekvensændring

af AMLD4 i så henseende (PSD2 er ændringsdirektiv til andre direktiver på beta-

lingsområdet, men altså ikke AMLD4). PSD2 overlader således spørgsmålet om

hvidvaskreguleringens eventuelle anvendelse på de nye tredjepartsaktører i form

af udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjene-

ster til AMLD4 og AMLD5, og AMLD4 i sammenhæng med AMLD5 overlader her-

efter det selvsamme spørgsmål til national ret at bestemme.

Med andre ord følger det ikke af EU-reguleringen på området, at udbydere af be-

talingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester skal/bør være

omfattet af hvidvaskreguleringen, hvilket ifølge EU er begrundet i, at udbydere af

betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester ikke på noget

tidspunkt er i besiddelse af midler, og ikke på noget tidspunkt indgår i betalings-

transaktioner som sådan, dvs. der er ikke tale om egentlige betalingstjenester i

gængs forstand, jf. nærmere nedenfor.

Dette er efterfølgende bekræftet af EBA, som i sin endelige rapport om EBA guide-

lines under PSD2 om tilladelsesansøgningsprocessen for betalingsinstitutter, ud-

bydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester ud-

trykkeligt anfører (EBA/GL/2017/09

–

11/07/2017, side 107, punkt 83

–

egen frem-

hævning):

”PSD2 does not provide for any exemption for PISPs in relation

to AML.

It might be the case that they are obliged entities

under national law:

there are other entities that do not enter

into possession of funds and are subject to AML regulation.”

EBA konstaterer således, at PSD2 på den ene side ikke specifikt undtager udby-

dere af betalingsinitieringstjenester (PISP) fra hvidvaskreguleringen, og omvendt

at PSD2 på den anden side heller ikke specifikt lader udbydere af betalingsinitie-

ringstjenester være omfattet af hvidvaskreguleringen, idet spørgsmålet herom er

overladt til national ret, som kan

–

men ikke nødvendigvis skal

–

lade udbydere af

betalingsinitieringstjenester være omfattet af den nationale hvidvaskregulering,

dvs. hvidvaskloven herhjemme.

I øvrigt foreskriver PSD2 (selve direktivet, og ikke blot guidelines hertil) udtrykkeligt

med hensyn til tilladelsesansøgningsprocessen for betalingsinstitutter, udbydere af

betalingsinitieringstjenester mv., at det kun er de institutter/udbydere, der er omfat-

tet af EU-hvidvaskreguleringen, som i forbindelse med ansøgningen om tilladelse

skal beskrive de interne kontrolforanstaltninger, der af det ansøgende institut/ud-

Side 4

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

byder er indført for at opfylde AML-reguleringen, dvs. også i denne specifikke hen-

seende overlader PSD2 spørgsmålet om hvidvaskreguleringens eventuelle anven-

delse på de nye udbydere af betalingsinitieringstjenester til først AMLD4 og siden

AMLD5 og følgelig i sidste ende til den nationale lovgivning på området.

EBA’s klare udmelding

ovenfor må endda forstås således, at den nationale lovgiv-

nings udgangspunkt ligefrem må være

–

ligesom EU-reguleringens, dvs. AMLD4

på det tidspunkt

–

at udbydere af betalingsinitieringstjenester ikke omfattes af hvid-

vaskreguleringen, idet disse udbydere ikke er i besiddelse af midler, men at natio-

nal ret efter omstændighederne kan lade udbyderne være omfattet (helt eller del-

vist). Dette ændrer AMLD5 ikke efterfølgende på.

Allerede af den grund er der derfor tale om unødig overimplementering efter rege-

ringens udtrykkelige principper for implementering af EU-regulering, når/hvis Fi-

nanstilsynet og lovgiver automatisk fraviger EU-reguleringen på området og fravi-

ger det ovennævnte udgangspunkt i AMLD4 og AMLD5 og uden videre lader ud-

bydere af betalingsinitieringstjenester være fuldt ud omfattet af hvidvaskloven her-

hjemme, dvs. uden en nærmere stillingtagen til, hvorvidt og i hvilket omfang udby-

dere af betalingsinitieringstjenester overhovedet bør være omfattet af hvidvasklo-

ven.

Bemærkninger vedrørende hvidvasklovens anvendelse på udbydere af beta-

lingsinitieringstjenester

Det er vores opfattelse, at udbydere af betalingsinitieringstjenester ikke (fortsat) bør

være omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde

–

ikke alene, fordi der vil

være tale om unødig overimplementering som nævnt ovenfor, og fordi denne over-

implementering alt andet lige vil være byrdefuld og fordyrende for disse udbydere

–

men i højere grad, fordi det i grunden ikke giver mening ud fra et hvidvaskrisiko-

mæssigt perspektiv og dermed et legitimt samfundsmæssigt perspektiv at lade

netop disse tredjepartsudbydere være omfattet (fuldt ud) af hvidvaskloven, når ka-

rakteren af disse udbyderes tjenester tages i betragtning.

En udbyder af betalingsinitieringstjenester udbyder således ikke egentlige beta-

lingstjenester eller finansielle tjenester, men formidler alene betalerens betalings-

ordre til banken. Udbyderen indgår på denne vis ikke som selvstændig part eller

selvstændigt led i betalingstransaktionskæden, men optræder alene som formid-

ler/fuldmægtig for betaleren. Det er reelt ikke udbyderen, som iværksætter betalin-

gen, men betaleren som gør dette via udbyderen som sin formidler/fuldmægtig.

Side 5

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det er således en udbredt misforståelse, at udbyderen selvstændigt iværksætter

betalingen, dvs. selvstændigt afgiver betalingsordren til banken. Det følger udtryk-

keligt af PSD2 og af betalingsloven, at betalingsordren er en instruktion fra betale-

ren, ikke udbyderen, til banken om at gennemføre betalingen, og udbyderen trans-

mitterer derfor kun den af betaleren afgivne betalingsordre / instruktion på betale-

rens vegne.

Med andre ord initierer udbyderen ikke selve betalingen, men initierer alene beta-

lerens betalingsordre efter anmodning fra og på vegne af betaleren, jf. de udtryk-

kelige PSD2 definitioner af begreberne betalingsinitieringstjeneste og betalingsor-

dre, dvs. udbyderen iværksætter ikke en betaling, men iværksætter en betalingsor-

dre om betaling.

Udbyderen må således hverken selv afgive en betalingsordre/betalingsinstruks,

selv indgå i en betalingstransaktion, selv eksekvere eller gennemføre en betalings-

transaktion eller selv komme i besiddelse af brugerens betalingsmidler / betalerens

midler. Derfor er der ingen selvstændig hvidvaskrisiko forbundet med udbyderens

rene formidlerrolle.

En udbyder af betalingsinitieringstjenester, som ikke samtidig har tilladelse til at

udbyde andre betalingstjenester end netop betalingsinitieringstjenester, dvs. den

rene tilladelse som udbyder af betalingsinitieringstjenester, må således ikke for-

veksles med almindelige betalingsinstitutter og disses almindelige betalingstjene-

ster i form af gennemførelse af betalingstransaktioner og pengeoverførelser, ud-

stedelse og indløsning af betalingsinstrumenter mv.

Disse betalingsinstitutter udbyder egentlige betalingstjenester / finansielle tjene-

ster, de kommer i besiddelse af brugerens betalingsmidler / betalerens midler, de

holder egne betalingskonti i bankerne, og de optræder som selvstændige led i be-

talingstransaktionskæden

–

alt sammen i modsætning til de rene udbydere af be-

talingsinitieringstjenester. Derfor er der naturligvis en selvstændig hvidvaskrisiko

forbundet med disse betalingsinstitutters rolle.

Dertil kommer, at en udbyder af betalingsinitieringstjenester aldrig kan have et selv-

stændigt kundeforhold til betaleren/brugeren, som rækker videre end betale-

rens/brugerens kundeforhold med banken. Betaleren/brugeren vil altid være kunde

i den pågældende bank, som eksekverer og gennemfører betalingen, og betalings-

modtageren vil tilsvarende altid være bankkunde. Dette understreger også rollen

som blot formidler for udbyderen af betalingsinitieringstjenester.

Side 6

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dette er således også i modsætning til de almindelige betalingsinstitutter, idet et

betalingsinstituts kunder ikke nødvendigvis samtidig vil være kunder i den eller de

underliggende banker, som betalingsinstituttet gør brug af, dvs. hvor betalingsinsti-

tuttet selv er kunde / hvor betalingsinstituttet har sine betalingskonti til brug for sine

selvstændige betalingstjenester. Derfor vil der altid være en selvstændig hvidvask-

risiko forbundet med de almindelige betalingsinstitutters betalingstjenester, hvor-

imod der aldrig kan opstå en lignende yderligere hvidvaskrisiko forbundet med en

ren betalingsinitieringstjeneste, idet denne aldrig kan række videre end bankens

betalingstjeneste initieret af formidleren/tredjeparten.

Der er netop derfor, at udbydere af betalingsinitieringstjenester (ligesom udbydere

af kontooplysningstjenester) betegnes tredjeparter / tredjepartsudbydere / tredje-

partsaktører, dvs. i modsætning til banker og i modsætning til almindelige beta-

lingsinstitutter. Disse tredjepartsudbydere har intet finansielt kundeforhold med bru-

gerne af tjenesterne og tilfører intet selvstændigt eller yderligere til betalingstrans-

aktionskæden og indebærer dermed ikke en yderligere / forøget hvidvaskrisiko.

PSD2 indeholder ligefrem et decideret og udtrykkeligt forbud mod, at udbydere af

betalingsinitieringstjenester kommer i besiddelse af midler. Hvis udbyderne gør det,

udløser det således krav om udvidet tilladelse som et almindeligt betalingsinstitut.

Med andre ord vil banken som førstepart (såfremt betaleren betragtes som anden-

part) altid være omfattet af hvidvaskloven og lovens KYC-procedurer mv. og der-

med altid have afdækket den fulde hvidvaskrisiko forbundet med kunden/betaleren

og dennes betaling (som alene eksekveret og gennemført af banken), uanset hvem

der har initieret betalingsordren. Såfremt udbyderen af betalingsinitieringstjenesten

også underlægges hvidvaskloven og lovens KYC-procedurer, vil der i realiteten

være tale om dobbelt-procedurer

–

såkaldt double checks

–

på den selvsamme

kunde og den selvsamme betaling, som intet yderligere tilfører i afdækningen af

hvidvaskrisikoen.

Idet udbyderen af betalingsinitieringstjenesten aldrig har et kundeforhold med be-

taleren, som rækker videre end bankens kundeforhold med betaleren, idet betale-

ren altid i forvejen (og altså ikke blot efterfølgende i forhold til udbyderen af beta-

lingsinitieringstjenesten) vil have etableret kundeforholdet i banken, og idet udby-

deren af betalingsinitieringstjenesten aldrig vil/kan gennemføre betalingen og aldrig

vil/må komme i besiddelse af midlerne

–

dvs. hverken selv holder eller flytter mid-

lerne, idet kun banken må holde og flytte midlerne

–

må udbyderen af betalingsini-

tieringstjenesten alt andet lige kunne forlade sig på de KYC-procedurer mv., som

banken allerede har gennemført, og som fuldt ud afdækker den relevante hvidvask-

risiko.

Side 7

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

I øvrigt bemærkes, at betalingsudbydere, der alene opererer som betalingsga-

teways og dermed ikke kommer i besiddelse af midler, ikke er omfattet af PSD2

eller af betalingsloven, ikke er underlagt finansiel tilladelsespligt og dermed ikke er

omfattet af hvidvaskreguleringen. Udbydere af betalingsinitieringstjenester og ud-

bydere af kontooplysningstjenester kommer heller ikke i besiddelse af midler og er

derfor kun omfattet af PSD2 og af betalingsloven og er således kun underlagt fi-

nansiel tilladelsespligt som modstykke til den nye adgangsret (tredjepartsadgang)

til bankernes betalingskonti, som PSD2 og betalingslovens indfører; dvs. udbydere,

der alene opererer som udbydere af betalingsinitieringstjenester og/eller kontoop-

lysningstjenester, bør ligesom udbydere, der alene opererer som betalingsga-

teways, ikke omfattes af hvidvaskreguleringen, idet der ingen selvstændig eller for-

øget hvidvaskrisiko er forbundet med disse udbyderes tjenester. Under alle om-

stændigheder er der ikke en større hvidvaskrisiko forbundet med de tjenester, en

ren udbyder af betalingsinitieringstjenester og/eller kontooplysningstjenester udby-

der, sammenholdt med de tjenester, en ren udbyder af betalingsgateways udbyder,

hvorfor det ikke giver mening kun at undtage visse af disse udbydere (altså kun

betalingsgateways), men ikke dem alle, fra hvidvaskloven.

Bemærkninger vedrørende formålet med reguleringen af udbydere af beta-

lingsinitieringstjenester

Det er endvidere vores opfattelse, at det i væsentligt omfang vil begrænse den

konkurrence og innovation på betalingsområdet, som reguleringen i PSD2 og be-

talingsloven med indførelsen af de nye tredjepartsaktører tilsigter at fremme, så-

fremt udbydere af betalingsinitieringstjenester (fortsat) skal være omfattet af hvid-

vaskloven (helt eller delvist).

Der henvises i denne forbindelse til formålet med PSD2 og den nye regulering på

området, som netop med hensyn til betalingsinitieringstjenester er rettet mod fin-

tech virksomheder (startup virksomheder) og e-handelsvirksomheder (detailhand-

len/webshops), dvs. virksomheder som typisk ikke udbyder tjenester, ydelser, varer

eller produkter af finansiel karakter, og virksomheder som i langt højere grad end

egentlige finansielle aktører (banker, almindelige betalingsinstitutter mv.) vil blive

unødigt hårdt ramt omkostningsmæssigt, administrationsmæssigt, forretnings-

mæssigt, kundeoplevelsesmæssigt mv. ved at blive underlagt hvidvaskloven (fuldt

ud)

–

og dette forventeligt i et sådant omfang, at det ligefrem vil være en afgørende

hindring for sådanne virksomheder for at forfølge muligheden for at udbyde disse

betalingsinitieringstjenester til forbrugerne.

Side 8

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Således er formålet med betalingsinitieringstjenester som bekendt at fremme

konto-til-konto-betalinger mellem især e-handelsvirksomhederne og deres kun-

der/forbrugerne, hvormed e-handelsvirksomhederne og forbrugerne kan undgå de

fordyrende betalingsmellemled i form af betalingskortudbyderne og dermed kan

nedsætte transaktionsomkostningerne. Dette kan på denne vis ske ved, at e-han-

delsvirksomhederne / e-handelsplatformene selv bliver udbydere af betalingsinitie-

ringstjenester eller ved, at de integrerer betalingsinitieringsløsninger udbudt af fin-

tech virksomheder (PSD2 understøtter begge varianter).

Men formålet hermed og fordelen herved udvandes selvsagt i det omfang e-han-

delsvirksomhederne og fintech virksomhederne underlægges nye fordyrende og

omkostningstunge AML- og KYC-procedurer mv.

–

især set i lyset af, at der ingen

yderligere hvidvaskrisiko er forbundet med betalingsinitiering / formidlingen af kun-

den betalingsordre til banken som ovenfor nævnt.

Dertil kommer, at kunden/betaleren/forbrugeren alt andet lige vil opleve det som en

mere besværlig og særlig begrænsende foranstaltning, hvis kunden i købs- og be-

talingssituationen på e-handelsvirksomhedens hjemmeside (webshop) underlæg-

ges KYC-procedurer på ny (kunden har jo i forvejen været dette igennem ved den

forudgående kundeoprettelse i kundens bank, hvor kundens konto til brug for

konto-til-konto-betalingen allerede er etableret), og kunden/forbrugeren vil derfor

antageligt fravælge den ellers for alle parter billigere, nye betalingsinitieringsløsning

for i stedet at vælge den eksisterende, bekvemme men for alle parter dyrere beta-

lingskortløsning.

Dermed udvandes ikke blot formålet med PSD2 og den nye betalingslov, men re-

guleringen kan endda komme til at virke stik modsat hensigten, hvormed formålet

med de nye tredjepartsaktører på betalingsområdet til gavn for virksomhederne og

forbrugerne fuldstændig forspildes. Følgelig vil konkurrencen og innovationen på

betalingsområdet blive sat i stå, inden den for alvor er kommet i gang.

Det er således ikke urealistisk, at en lang række e-handelsvirksomheders og fintech

startup virksomheders overvejelser om at udbyde betalingsinitieringstjenester vil

strande alene på det forhold, at virksomhederne som udbydere heraf (fortsat) un-

derlægges hvidvaskloven, herunder de efter omstændighederne tunge AML- og

KYC-procedurer, som på ingen måde har en naturlig relation til disse virksomhe-

ders forretningsmæssige aktiviteter af ikke-finansiel karakter, og som på ingen

måde bidrager til at afdække en (yderligere) hvidvaskrisiko, som ikke i forvejen er

afdækket af virksomhedernes og kundernes/forbrugernes banker.

Side 9

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Hvor betalingsloven har givet en tiltrængt hånd til e-handelsvirksomhederne, fin-

tech virksomhederne og forbrugerne, risikerer hvidvaskloven at trække hele hån-

den tilbage

–

og i så fald er man lige vidt til skade for innovationen, digitaliseringen

og konkurrencen på betalingsområdet.

Et illustrativt eksempel og afsluttende bemærkninger

Som illustration af ovenstående kan følgende eksempel fremdrages: En elektronisk

boghandel ønsker (selv eller via en fintech) at initiere konto-til-konto-betalinger fra

bogkøberen til sig selv ved boghandlerens salg af bøger i webshoppen for at undgå

de fordyrende betalingsmellemled, betalingskortløsninger mv. Bogkøberen er i for-

vejen bankkunde i den bank, som skal overføre købesummen ved bogkøbet, akku-

rat som boghandleren i forvejen er bankkunde i den bank, hvortil købesummen skal

overføres, dvs. bankkundeforholdene er allerede oprettet, ligesom bankkontiene til

brug for konto-til-konto-betalingen allerede er etableret.

I en sådan situation synes det unødigt byrdefuldt, uproportionalt og i grunden uden

mening i et hvidvaskrisikomæssigt perspektiv, at boghandleren (på ny) skal gen-

nemføre og bogkøberen/forbrugeren (på ny) skal underkastes AML- og KYC-pro-

cedurer blot for at boghandleren kan sælge og forbrugeren kan købe den pågæl-

dende bog (af beskeden værdi). Betalingsinitieringsløsningen i denne situation

øger på ingen måde hvidvaskrisikoen forbundet med bogkøbet og betalingen her-

for, og både bogsælger og bogkøber må derfor kunne forlade sig på den hvidvask-

kontrol mv., som allerede er udført af bankerne.

Bogsælgeren risikerer ligefrem, at bogkøberen vælger en anden boghandel med

den dyrere betalingskortløsning, men hvor forbrugeren ikke på ny udsættes for

unødige KYC-procedurer mv. blot for at købe en bog (sat på spidsen: forbrugeren

skal ikke udsættes for at skulle indsende/uploade kopi af pas og kørekort til bog-

handleren og for at svare på forventet forretningsomfang med boghandleren blot

for at kunne købe en enkelt bog

–

i så fald mister boghandleren forbrugeren som

kunde).

Dette vil aldrig kunne fungere i praksis

–

hverken for boghandleren eller for andre

e-handelsvirksomheder

–

og dette har som ovenfor nævnt heller aldrig været me-

ningen med PSD2 og de nye tredjeparters mulighed for at kunne udbyde innova-

tive, konkurrencedygtige, nemme og billige betalingsinitieringstjenesteløsninger.

Ovenstående tilsiger alt andet lige

–

i overensstemmelse med formålet med PSD2

og med udgangspunktet i AMLD4 og AMLD5

–

at udbydere af betalingsinitierings-

tjenester

ikke

omfattes af hvidvasklovens anvendelsesområde, eller i det mindste

Side 10

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

–

som et alternativ

–

at disse udbydere

ikke

underlægges lovens AML- og KYC-

procedurer fuldt ud, dvs. at hvidvaskloven (og/eller den tilhørende hvidvaskvejled-

ning) i det mindste anerkender og tager højde for, at særlige forhold gør sig gæl-

dende for de pågældende udbydere, hvormed udbyderne alene omfattes af hvid-

vasklovens regler, krav og procedurer mv. i et begrænset og hvidvaskrisikoberetti-

get omfang, dvs. at hvidvaskloven helt eller delvist

ikke

finder anvendelse på udby-

dere af betalingsinitieringstjenester afhængig af betalingsinitieringstjenesternes og

de initierede betalingers karakter, antal, størrelse, omfang, hyppighed, kundeseg-

ment mv.

I denne forbindelse henvises til visse andre EU-landes regulering på området, som

tilsyneladende har taget højde for ovenstående, eksempelvis ved i den nationale

hvidvaskregulering at foreskrive, at betalingsinitieringstjenester pr. definition udgør

lav-risiko-tjenester, og at udbyderen af betalingsinitieringstjenester derfor kun skal

gennemføre visse KYC-procedurer i tilfælde af mistanke om hvidvask i den kon-

krete situation; eller eksempelvis ved i den nationale hvidvaskregulering at fore-

skrive, at udbyderen af betalingsinitieringstjenester kun skal gennemføre visse

KYC-procedurer i tilfælde af gentagne eller langvarige relationer til betaleren, og

eventuelt kun i erhvervsforhold.

opfordrer

derfor til, at der af tilsynet foretages et regulatorisk EU-nabotjek i så

henseende, således at danske udbydere af betalingsinitieringstjenester i det mind-

ste ikke stilles konkurrencemæssigt ringere end udbydere af betalingsinitieringstje-

nester hidrørende fra de nævnte lande, hvor der i den nationale hvidvaskregulering

er taget højde for netop den særlige karakter af disse udbyderes tjenester.

I øvrigt bemærkes, at de nye tredjepartsaktører i form af udbydere af betalingsini-

tieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester i forvejen er underlagt de

nye regler i betalingsloven og i PSD2 om såkaldt stærk kundeautentifikation, hvor

der i forbindelse med fx betalingsinitieringen sker en sikker identifikation af kunden

over for banken, hvorfor det således vil være oplagt at overveje (eksempelvis i for-

bindelse med den snarlige revidering af hvidvaskvejledningen), at den stærke kun-

deautentifikation og identifikationen forbundet hermed kan indgå i eller udgøre ud-

byderens tilstrækkelige KYC-procedurer efter hvidvaskloven for at undgå unødige

dobbeltidentifikationsprocedurer, dvs. i det omfang udbydere af betalingsinitierings-

tjenester efter implementeringen af AMLD5 fortsat vil være omfattet af hvidvasklo-

vens anvendelsesområde (helt eller delvist).

Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog om ovennævnte forhold, både de

mere generelle bemærkninger vedrørende EU-reguleringen på området og de

Side 11

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

mere specifikke af slagsen vedrørende hvidvasklovens anvendelse helt eller delvist

på udbydere af betalingsinitieringstjenester i lyset af betalingsloven og dens formål.

Afgivet i fællesskab af fintech virksomhederne og DAFINA repræsentanterne:

Side 12

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til Finanstilsynet,

[email protected]@ftnet.dk

cc:

[email protected] [email protected]

København 18 januar 2019.

Høring - Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

Vi tager til efterretning, at vi fremover bliver omfattet af hvidvaskloven og imødeser nærmere orientering

herom fra Erhvervsstyrelsen.

Vi gør opmærksom på, at mange gallerier er små enkeltmandsvirksomheder, for hvem tilsynet næppe

tjener et formål. Vi beder derfor præciseret, at transaktioner til en værdi under kr. 50.000 og gallerier med

en årlig omsætning på under kr. 1.000.000 ikke bliver omfattet af lovændringen.

Med venlig hilsen

Dansk Galleri Sammenslutning

Henrik Kampmann

[email protected]

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til:

Cc:

[email protected]

[email protected] og [email protected]

4. januar 2019

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-11-0173

Dok.nr. 57395

Sagsbehandler

Mikkel Brandenborg

Stenalt

Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af lov om forebyg-

gende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvid-

vaskloven) og lov om finansiel virksomhed

Ved brev af 17. december 2018 har Finanstilsynet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

I afsnit 3 i de almindelige bemærkninger om forholdet til

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bliver det flere steder

beskrevet, at der i medfør af de databeskyttelsesretlige regler skal ske

anmeldelse til Datatilsynet.

Datatilsynet kan hertil oplyse, at den generelle anmeldelsesordning ikke blev

videreført med databeskyttelsesloven. Tilsynet skal derfor henstille, at

udkastet ændres i overensstemmelse hermed.

Under samme afsnit på side 35 henvises til databeskyttelsesdirektivet, hvor

der rettelig skal henvises til databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet har herudover ingen yderligere bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Mikkel B. Stenalt

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Juridisk kontor

Att. Karen Havers-Andersen

København, den 18. januar 2019.

Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod finansiering

af hvidvask og terrorrisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed. (Gennemførelse af 5.

hvidvaskinitiativ)

Digital AML ApS har følgende bemærkninger til ovenstående forslag.

Generelt hilses forslaget velkomment og det fokuserer på en række indsatsområder, som givetvis vil

medvirke til at mindske omfanget af hvidvask og terrorfinansiering.

1. Det foreslås at loven udvides til at omfatte:

(§1 stk. 1 - nyt nr. 22) Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler

handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse......

(§1 stk. 1 - nyt nr. 23) Udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer

(§1 stk. 1 - nyt nr. 24) Udbydere af virtuelle tegnebøger

Det fremgår ikke af forslaget om virksomheder efter punkt 22 skal registreres i Erhvervsstyrelsens

hvidvaskregister, men det fremgår af bemærkningerne at virksomheder efter punkt 23 samt 24 skal

registreres i Finanstilsynets hvidvaskregister. Mht. punkt 22 er der tale om virksomheder som

–

især for

gallerier og auktionshuses vedkommende

–

ikke har et tæt forhold til finansiel lovgivning mv. Det må derfor

forudses, at en lang række af disse virksomheder reelt aldrig vil implementere hvidvaskloven alene på

grund af manglende kendskab til loven. Der kan her drages en parallel til eksempelvis eksterne

bogholderer, som specifikt er omfattet af den nuværende lovgivning (§1 stk.1 nr. 17) men hvor der ikke er

registreringspligt med mindre disse i tillæg udbyder tjenesteydelser i henhold til lovens §2 stk. 12. I tidligere

samråd i Folketingets Erhvervsudvalg har Erhvervsminister Rasmus Jarlov bekræftet, at et stort antal

virksomheder, herunder specifikt eksterne bogholdere, ikke har implementeret hvidvaskloven, formentligt

som følge af manglende kendskab til at virksomheden er omfattet.

Som udbyder af software til imødegåelse af risici for hvidvask og terrorfinansiering er vi dagligt i kontakt

med ikke-registrede virksomheder, som er objektivt er omfattede af loven, men som ikke er klar over det.

Der er dog blandt disse virksomheder en stor interesse i/forståelse for at implementere loven samt lade sig

registrere

–

såfremt der er pligt til dette.

Endelig kan det nævnes, at i England er der registreringspligt for virksomheder svarende til de der er

omfattet af den danske hvidvasklovs §1 stk.1 nr. 17.

https://www.gov.uk/guidance/money-laundering-

regulations-accountancy-service-provider-registration

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det foreslås derfor, at virksomheder omfattet af de nuværende lovs §1 stk. 17 samt de nye virksomheder i

forslaget (det foreslåede §1 stk. 1 nr. 22) pålægges registreringspligt i de relevante eksisterende registre.

2. Kundekendskabsprocedure (nyt nr. 22) Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med

eller formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse......

De ovennævnte virksomheder omfattes efter forslaget af hvidvaskloven, såfremt værdien af

transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover.

I realiteten vil størsteparten af danske gallerier og auktionshuse dermed fremover være omfattet af

hvidvaskloven. Dermed skal kundekendskabsproceduren gennemføres i henhold til den gældende lovs

§10.

Imidlertid kan det formentligt antages at en stor del af transaktionerne opfylder betingelserne for at

være enkeltstående transaktioner jf. Finanstilsynets vejledning afsnit 8.4. I henhold til vejledningen er

grænsen for gennemførsel af kundekendskabsproceduren i disse tilfælde 15.000 euro. I forslaget er

grænsen for enkelttransaktioner imidlertid 50.000kr. Den nuværende lovs §10 bør rettes til i

overensstemmelse hermed.

3. Undladelse af at gennemføre transaktioner

I henhold til den nuværende lovs §26 stk. 3 skal virksomheder undlade at gennemføre transaktioner,

indtil der er sket underretning efter stk. 1, hvis de har viden om, mistanke til eller rimelig grund til at

formode at transaktionen har tilknytning til hvidvask og transaktionen ikke allerede er gennemført.

I henhold til den nuværende lovs §26 stk. 4 skal virksomheder undlade at gennemføre transaktioner,

indtil der er sket underretning efter stk. 1,

og de har indhentet godkendelse fra SØIK

hvis de har viden

om, mistanke til eller rimelig grund til at formode at transaktionen vedrører finansiering af terrorrisme.

Der har fra forskellig side, bla. fra Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, MF Morten Bødskov,

været fremsat forslag om, at der bliver hjemmel til at helt at undlade at gennemføre en transaktion

hvis der er viden om, mistanke til eller rimelig grund til at formode at transaktionen har tilknytning til

hvidvask og transaktionen ikke allerede er gennemført.

Der foreslås således samme regelsæt for undladelse af gennemførsel af transaktioner uanset om der er

tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det anføres i Bemærkninger til lovforslagets punkt 5, at det anslås at erhvervslivets

omstillingsomkostninger anslås til 4,9 mio. kroner samt hertil løbende administrative byrder på 41 mio.

kr. årligt svarende til gennemsnitligt henholdsvis kr. 4.083,- kr. og 34.167,-

Langt hovedparten af de 1200 nye virksomheder som vil blive omfattet af loven er ikke-finansielle

virksomheder, fortrinsvis auktionshuse, gallerier mv. Det er illusorisk at forudsætte at flertallet af disse

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

virksomheder har interne kompetencer/resourcer til at implementere hvidvasklovens krav om

eksempelvis udarbejdelse af politikker og procedurer, udarbejdelse af undervisningsprogram for

medarbejdere, samt etablering af risikoprofil mv. uden at indhente ekstern bistand. Dette kan realistisk

ikke gennemføres med et budget på gennemsnitligt kr. 4.083,- Der er således tale om en væsentlig

undervurdering af erhvervslivets omstillingsomkostninger.

Med venlig hilsen

Digital AML ApS

Søren Stenderup

direktør

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

DANMARKS

NATIONALBANK

Lars Rohde

Nationalbankdirektør

Finanstilsynet

Århusgade

110

2100 København

Havnegade 5

1093 København K

Telefon: 3363 6363

www.nationalbanken.dk

nationalbanken@

nationalbanken.dk

Pr. e-mail: [email protected]

Sagsnr.: 180823

Dokumentnr.: 1850568

18. januar 2019

Høringssvar vedr. udkast til lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finan-

siel virksomhed

Finanstilsynet har 17. december 2018 sendt udkast til forslag til lov om

ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-

nansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed i

høring. Baggrunden for forslaget er bl.a. gennemførelsen af dele af afta-

len mellem regeringen, S, DF, RV og SF, indgået 19. september 2018, den

politiske aftale' samt dele af 5. hvidvaskdirektiv.

Gennemførelse af dele af den politiske aftale af 19. september 2018 om

yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terror-

finansiering

Nationalbanken støtter initiativerne i den politiske aftale, der blev indgå-

et den 19. september 2018, som styrker indsatsen mod hvidvask og ter-

rorfinansiering.

Udviklingen har vist, at der har været - og fortsat er - et behov for at

styrke indsatsen på området, da hvidvask kan udgøre en trussel mod den

finansielle stabilitet. Kunders og investorers tillid er en vigtig forudsæt-

ning for at drive finansiel virksomhed.

De finansielle institutioner har ansvaret for, at de ikke bliver brugt til

hvidvask af kriminelle. Den første forsvarslinje mod kriminelle er banker-

ne, som har et særligt ansvar i forhold til princippet om at skulle kende

deres kunder.

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

mod hvidvask og terrorfinansiering af 19. september 2018.

om yderligere

initiativer til styrkelse af indsatsen

Side 1 af 3

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det er myndighedernes

rolle at efterforske sager om hvidvask, hvis der

men det er i første omgang ban-

hvis der kan være tvivl om

opstår mistanke om ulovlige aktiviteter,

kundens reelle motiver.

Nationalbanken

myndigheder

forventningerne

opfordrer

kernes ansvar ikke at indlede kundeforhold,

til, at der indledes en tættere dialog mellem

og den finansielle sektor med henblik på dels at afstemme

til hinandens respektive roller og dels i fællesskab arbej-

mønstre i mistænkelige transaktioner.

de med at identificere

Indførelse af rapporteringsforpligtelse til bestyrelse

I ændringsforslaget til hvidvaskloven indsættes der en ny§ 36a, som ind-

fører en rapporteringspligt til bestyrelsen for virksomheder omfattet af

hvidvaskloven om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering. Rappor-

teringspligten indtræder, når advarslen bl.a. kommer fra udenlandske

myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt fra whistleblowere.

Rapporteringspligten påhviler virksomhedens daglige ledelse samt nøg-

lepersoner.

Nationalbanken er enig i, at det er nødvendigt for bekæmpelsen af hvid-

vask og terrorfinansiering, at bestyrelsen i virksomheder bliver bekendt

med alle advarsler om hvidvask og terrorfinansiering, og at disse fore-

lægges bestyrelsen i u redigeret form. Det er ligeledes nødvendigt, at be-

styrelsen rent faktisk forholder sig til advarslerne, og at manglende rap-

portering af disse advarsler har konsekvenser for de forpligtede parter.

Det skal bl.a. være med til at sikre, at initiativerne i den politiske aftale er

egnede til at undersøge, forebygge, imødegå eller standse nuværende,

tidligere eller eventuelt kommende overtrædelser af hvidvasklovgivnin-

gen.

Nationalbanken støtter derfor forslaget om, at der indføres en rapporte-

ringsforpligtelse, samt at manglende overholdelse af forpligtelsen straf-

belægges.

Styrkelse af reglerne om beskyttelse af whistleblowere

I ændringsforslaget til hvidvaskloven indføres der bl.a. ændringer til

hvidvasklovens§§ 35 og 36. Ændringerne medfører, at virksomheder og

personer omfattet af loven skal kunne dokumentere, hvordan der er fulgt

op på henvendelser til whistleblowerordningen om mistænkelige forhold

virksomheden. Desuden medfører ændringerne, at det tydeliggøres, at

forbuddet mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger også

skal omfatte tidligere ansatte, der indberetter en virksomheds eller per-

Side 2 af 3

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

sons overtrædelse

gen.

Nationalbanken

sikre tilstrækkelig

eller potentielle

overtrædelse

af hvidvasklovgivnin-

er enig i, at det er nødvendigt

behandling

af indberetninger

og hensigtsmæssigt

fra whistleblowere

beskyttelse af whistleblowere.

Nationalbanken

kumentation

ufordelagtig

indberetninger

blowerordningen,

støtter derfor forslaget om, at der indføres krav om do-

samt en tydeliggørelse

og ufordelagtige

af reglerne om beskyttelse mod

følger af whistleblowerens

eller potentielle

overtræ-

for, hvordan der er fulgt op på henvendelser til whistle-

behandling

af virksomhedens

overtrædelse

delse af hvidvaskloven.

Gennemførelse af dele af S. hvidvaskdirektiv

Det følger af ændringsforslaget til hvidvaskloven, at en række bestem-

melser fra 5. hvidvaskdirektiv nu implementeres i national ret. Dette om-

fatter bl.a. ændringer af reglerne om reelle ejere og udvidelse af hvid-

vasklovens anvendelsesområde.

Øget gennemsigtighed kan være et effektivt afskrækkende middel i kam-

pen mod hvidvask og terrorfinansiering samt medvirke til at mindske

anonymiteten i forbindelse med anvendelsen af virtuelle valutaer.

Nationalbanken støtter en tidlig implementering af reglerne i 5. hvid-

vaskdirektiv i national ret og finder det positivt, at reglerne om reelle eje-

re styrkes i hvidvaskloven samt i en række andre love, og at hvidvask-

loven fremover også vil omfatte udbydere af veksling mellem virtuelle va-

lutaer og fiatvalutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger.

Det bemærkes, at Det Europæiske Råd i sin anbefaling af 4. december

2018

opfordrer alle medlemsstater til at omsætte 5. hvidvaskdirektiv til

national ret inden implementeringsfristen i 2020.

Nationalbanken opfordrer derfor til, at arbejdet med en fuld gennemfø-

relse af 5. hvidvaskdirektiv i national ret påbegyndes snarest.

Med venlig hilsen

Lars Rohde

Council Conclusions on an Anti-Money Laundering Action Plan, vedtaget af Rådet (Ecofin) på møde nr. 3659

afholdt 4. december 2018.

Side 3 af 3

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

?='.øøøø"

a*',.ø@l

Alene fremsendt pr. e-mail: [email protected]

cc: [email protected] og [email protected]

EJENDOM

DANMARK

Mette Haagensen

[email protected]

Juridisk konsulent, advokat

+45 33 12 03 30

Århusgade 110

2100 København Ø

Finanstilsynet

18. januar 2019

Hvidvaskloven

Finanstilsynet har fremsendt udkast til forslag til lov om aendring af hvidvaskloven og

Iov om finansiel virksomhed i offentlig høring. EjendomDanmark (tidl.

Ejendomsforeningen Danmark) finder det positivt at Finanstilsynet ønsker at

præcisere hvidvaskloven, som EjendomDanmark hermed skal fremkomme med sine

bemærkninger til.

Fsva. aendring af @ 1, stk. 1, nr. 16

Det virl<er unødigt restriktivt at udvide bestemmelsen, således at alle arbejdsopgaver

udført af en ejendomsmægler er omfattet af hvidvasklovens krav uden undtagelser og

uden vurdering af om der reelt er en risiko for hvidvask.

Omfanget af bestemmelsen er ikke proportional med risikoen for hvidvask, og rammer

eksempelvis unødigt hårdt i det tilfælde, at en andelsboligforening bestiller en

valuarvurdering af en valuar, der tillige er ejendomsmægler - hvilket de fleste valuarer

er.

Værdien af andelsboligforeninger fastsættes i mange tilfælde på baggrund af en

valuarvurdering, der udarbejdes af en ejendomsmægler, der tillige er valuar. Når en

valuar udarbejder en valuarvurdering sker der ikke nogen transaktion.

Valuarvurderingen udarbejdes udelukkende til brug for værdifastsaettelse af

andelsboligforeningens ejendom i henhold til andelsboligloven 8t 5, stk. 2, litra b.

Valuarvurderingen skal udarbejdes i henhold til de retningslinjer, der fremgår af

bekeridtgørelse om vurdering af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger

ved valuar, der er indført med hjemmel i andelsboligloven @ 5, stk. 15. Der er således

intet af det arbejde en valuar udfører, som indeholder handlinger omfattet af forrnålet

med hvidvaskreguleringen.

Honorar til valuaren for udført arbejde betales via et pengeinstitut, der har indhentet

dokumentation i henhold til hvidvaskreglerne. Der er således tale om en arbejdsydelse,

hvor der er endog meget lav risiko for hvidvask - hvis der overhovedet er en risiko.

Nørre Voldgade 2 o 1358 København K o +4S 33 12 03 30 a www.eid.dk a CVR-nr. 10 39 02 14

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

I sådanne situationer synes det overflødigt, at valuaren skal indhente navn og cpr.nr.

på bestyrelsen i andelsboligforeningen (de reelle e)ere), hvorfor den danske

fortolkning af direktivet ikke er proportional med risikoen.

Fsva. @ 11, stk. 1, nr. 2

Tilføjelsen i @ 11, stk. 1, nr. 2 læqqer op til at der er tale om kilder i elektronisk format,

hvorfor Finanstilsynet venligst bedes præcisere, hvordan oplysninger indhentet fra en

pålidelig og uafhængig kilde skal forstås.

Eksempel:

F2evisorer er fx omfattet af hvidvaskloven, jf. 'å 1, stk. 1, nr. 15. Det frerngår af @ 11, stk. 3,

at der skal indhentes identitetsoplysninger for reelle ejere. Dette gælder uanset om

kunden er registreringspligtig af reelle e)ere eller ej. l det tilfælde, at der ikke kan

identificeres reelle ejere vil ledelsen skulle betragtes som reelle ejere. Af denne årsag

bliver andelsbolig- og ejerforeriiru;3ers bestyrelse bedt om at legitimere sig overfor

revisor.

l de tilfælde hvor en andelsbolig- eller ejerforeriing bliver administreret af en

professionel administrator, vil administrator have legitimeret kunden i henhold til

hvidvaskreglerne.

Vil revisor i et sådant tilfælde med henvisning til 8r 11, stk. 1, nr. 2, kunne anse

Iegitimationen af kunden for opfyldt ved administrators indeståelse for at have

modtaget I»etiørig legitimation af kunden? Dette selvfølgelig under forudsætning af,

at revisor har tillid til administrator.

Fsva. indførelsen af @ 15 a - Indberetningspligt ved uoverensstemmelser

Såfremt Finanstilsynet anser det for nødvendigt at indføre en indberetningspligt ved

uoverensstemmelser, bør der indføres en mulighed, der sikrer nem indberetning af

uoverensstemmelser, fx på virk.dk, hvor den indberetningspligtige formodentlig bliver

bekendt med uoverensstemmelsen.

, !l » tJn Irtr'i

' Juridisk dire

Mø'Her

ør

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til:

[email protected]

c.c.

[email protected]

Lovforslag om ændring af hvidvaskloven

(gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv)

Resumé

Høringssvar

Finans Danmark støtter overordnet lovforslaget til ændring af hvidvaskloven, der

skal styrke den eksisterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmpe

hvidvask og finansiering af terrorisme. Det er væsentligt for Finans Danmark, at

der er stor tillid til det finansielle system. Vi støtter derfor også det politiske ønske

om at gå videre end det 5. hvidvaskdirektiv og herunder nedlægge et forbud

mod anvendelse af 500-eurosedlen, indføre en rapporteringsforpligtelse til besty-

relserne vedrørende advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering og styrke whist-

leblowerbeskyttelsen.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Kontakt Jens Kasper Rasmussen

I forhold til lovforslagets bestemmelser vedrørende etablering af et bankkontore-

gister er det vigtigt for Finans Danmark, at myndighederne har de nødvendige

ressourcer og værktøjer til på en effektiv måde at kunne imødegå alvorlig krimi-

nalitet. For at sikre en effektiv løsning der heller ikke medfører unødige byrder, vil

vi gerne opfordre til, at myndighederne grundigt overvejer opsætningen og kon-

struktionen af det foreslåede register og i den forbindelse inddrager de relevante

interesserenter. Fra Finans Danmarks side stiller vi os derfor også meget gerne til

rådighed i den nærmere udmøntning af registret. Det er i den forbindelse afgø-

rende for os, at man i en registerløsning benytter sig af oplysninger, som sektoren

allerede indberetter til myndighederne. Derudover finder vi det hensigtsmæssigt,

hvis der i udarbejdelsen af registret indtænkes en mulighed for, at registret under

nærmere fastsatte betingelser kan fungere som et advarselsregister i forhold til

både myndighederne og pengeinstitutterne. En øget adgang til oplysninger vil

således kunne forbedre sektorens muligheder for effektivt at bekæmpe hvidvask

og terrorfinansiering, og generelt medvirke til at løse den samfundsmæssige op-

gave om at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Høringssvar til forslag om ændring af

hvidvaskloven (gennemførelse af 5.

hvidvaskdirektiv)

Finans Danmark har den 18. december 2018 modtaget udkast til forslag til æn-

dring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme (hvidvaskloven

–

HVL) og lov om finansiel virksomhed i høring. Vi takker

for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet.

Lovforslaget gennemfører dele af 5. hvidvaskdirektiv samt den politiske aftale om

yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering fra

september 2018. Fra Finans Danmarks side støtter vi overordnet lovforslaget, der

skal styrke den eksisterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmpe

hvidvask og finansiering af terrorisme. Det er væsentligt for Finans Danmark, at

der er stor tillid til det finansielle system. Vi støtter derfor også det politiske ønske

om at gå videre end direktivet og herunder nedlægge et forbud mod anven-

delse af 500-eurosedlen, indføre en rapporteringsforpligtelse til bestyrelserne ved-

rørende advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering og styrke whistleblowerbe-

skyttelsen.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

I og med at det er et vigtigt og komplekst område, finder vi anledning til at be-

mærke, at det havde været ønskværdigt med en høringsperiode på mere end 4

uger. Dette skal også skal ses i lyset af, at høringsperioden er forløbet henover jul

og nytår. Endvidere er det beklageligt, at Implementeringsrådet ikke i tide har

haft mulighed for at komme med anbefalinger til Erhvervsministeriet vedrørende

en effektiv implementering af det 5. hvidvaskdirektiv. Det er således i alles inte-

resse, at der sikres en grundig behandling af de elementer, der med lovforslaget

skal gennemføres.

I forlængelse heraf skal det også nævnes, at gennemgangen af de økonomiske

og administrative konsekvenser ikke adresserer alle nye forpligtelser, der skal ind-

føres med lovforslaget. Det gælder eksempelvis forpligtelserne i forhold til etable-

ring af et nyt bankkontoregister samt indberetningsforpligtelsen i forhold til uover-

ensstemmelser i oplysninger om reelle ejere. Begge forpligtelser der må formodes

at kunne medføre ikke uvæsentlige byrder for erhvervslivet.

Som en generel bemærkning er lovforslaget endvidere flere steder præget af

uklarhed. Som det følger af de nedenstående bemærkninger til de enkelte be-

stemmelser, forudsætter det foreliggende lovforslag derfor yderligere præciserin-

ger og uddybninger. Dette vil kunne ske i forbindelse med det videre arbejde

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

med lovforslaget. Endvidere bør uklarhederne tages op i forbindelse med en

gennemgang af den vejledning til HVL, som Finanstilsynet offentliggjorde i okto-

ber 2018. Finans Danmark vil i den forbindelse gerne takke for Finanstilsynets lø-

bende inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af vejledningen. For at sikre

det mest effektive værn mod hvidvask og terrorfinansiering er det således vigtigt,

at reguleringen og den dertilhørende vejledning er så operationel som mulig.

Som et særskilt fokusområde for Finans Danmark skal fremhæves lovforslagets

bestemmelser vedrørende etablering af et bankkontoregister. For Finans Dan-

mark er det vigtigt, at myndighederne har de nødvendige ressourcer og værktø-

jer til på en effektiv måde at kunne imødegå alvorlig kriminalitet. For at sikre en

effektiv løsning, der heller ikke medfører unødige byrder, vil vi gerne opfordre til,

at myndighederne grundigt overvejer opsætningen og konstruktionen af det fo-

reslåede register og i den forbindelse inddrager de relevante interesserenter. Fra

Finans Danmarks side stiller vi os derfor også meget gerne til rådighed i den nær-

mere udmøntning af den foreslåede § 30 a. Det er i den forbindelse afgørende

for os, at man i en registerløsning benytter sig af oplysninger, som sektoren alle-

rede indberetter til myndighederne. Derudover finder vi det hensigtsmæssigt, hvis

der i udarbejdelsen af registret indtænkes en mulighed for, at registret under

nærmere fastsatte betingelser kan fungere som et advarselsregister i forhold til

både myndighederne og pengeinstitutterne. En øget adgang til oplysninger vil

således kunne forbedre sektorens muligheder for effektivt at bekæmpe hvidvask

og terrorfinansiering, og generelt medvirke til at løse den samfundsmæssige op-

gave om at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

Endelig støtter vi de foreslåede ændringer til bestemmelsen vedrørende listen

over PEP-personer, hvormed oplysningerne på listen gøres mere ensartede. Efter

vores vurdering sikres det hermed, at listen bliver et endnu mere effektivt redskab

i praksis. Udfordringen i forhold til registreringen af en PEP-persons nærtstående

eller nære samarbejdspartnere udestår dog stadig, da disse personer ikke frem-

går af listen. Finans Danmark vil i den forbindelse gerne indgå i en dialog om en

løsning herpå.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 8

Reelle ejere i fonde ses ikke at være adresseret i den foreslåede definition i § 2,

nr. 9, hvilket ville være hensigtsmæssigt.

Herudover henvises der ikke længere til, at bestyrelsen skal anses som den reelle

ejer i en fond i den nye § 2, nr. 9. Af den gældende bestemmelse følger, at:

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

”Reel ejer: Den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer

kunden, eller den eller de fysiske personer på hvis vegne en transaktion eller akti-

vitet gennemføres, herunder:

[…]

c) Den eller de fysiske personer i et retligt arrangement, herunder i en fond, trust

el.lign., der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer eller på anden måde

har ejerskabslignende beføjelser, herunder:

i) Bestyrelsen

[…]”

I forbindelse med den praktiske gennemførelse af kundekendskabsprocedurer i

henhold til hvidvasklovgivningen har det været yderst gavnligt, at man har haft

mulighed for at kunne henvise direkte til ordlyden af HVL § 2, nr. 9, litra c, hvoref-

ter at bestyrelsen skal anses som værende reel ejer i en fond. Når der med det

stillede lovforslag foreslås en ændring af ordlyden af HVL § 2, nr. 9, litra c (hvoref-

ter ”bestyrelsen” ikke bliver specifikt nævnt som reel ejer i en

fond), er der en po-

tentiel risiko for, at processen med den praktiske gennemførelse af kundekend-

skabsprocedurer besværliggøres i forhold til, hvad der gør sig gældende i dag.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

For så vidt angår definitionen af reelle ejere i den foreslåede § 2, nr. 9, litra b føl-

ger det af bemærkningerne på s. 23 (sidste afsnit), at

”I

henhold til definitionen

på reelle ejere i artikel 3, stk. 6, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, der som udgangspunkt

vedrører truster, skal fysiske personer i form af stiftere også betragtes som reelle

ejere. Det må dog forudsætte, at den enkelte person har en eller anden form for

kontrol, enten via ejerskabs-lignende beføjelser eller på anden måde, hvilket en

dansk fonds stifter som udgangspunkt ikke har. Det gør sig imidlertid ikke gæl-

dende for foreninger omfattet af lov om fonde og foreninger, hvorfor stifter af

disse foreninger skal registreres som reel ejer.”

Den indsatte sætning vedrørende kontrol (markeret med understregning oven-

for) er dog ikke hensigtsmæssig og foreslås slettet. Det følger således ikke af defi-

nitionen af reelle ejere i trusts i den foreslåede § 2, nr. 9, litra b, at stifteren alene

skal betragtes som reel ejer, hvis denne har en eller anden form for kontrol.

Endelig bør det som en generel bemærkning til definitionen af reelle ejere konse-

kvent fremgå af bemærkningerne til loven, at besiddelse af ejerandele eller kon-

trol over mere end 25 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksom-

hed er en indikation og ikke en hovedregel for direkte eller indirekte reelt ejer-

skab.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til nr. 10

Nr. 13-19 er indsat to gange i lovforslaget, hvilket antages ikke har været intentio-

nen. Samlet set er der tale om enslydende indhold, men nummeringen er forskel-

lig. Fx. bliver

”formuegoder” i det første afsnit defineret i nr. 13, men i andet afsnit

bliver ”formuegoder” defineret i nr. 18.

Til nr. 12

Af bemærkningerne s. 61 følger det, at den person, der skal udpeges i medfør af

§ 7, stk. 2, skal være medlem af virksomhedens daglige ledelse. Dette er ikke kor-

rekt, idet det netop fremgår af § 7, stk. 2, at personen

kan

(og ikke skal) være

medlem af den daglige ledelse.

Høringssvar

Til nr. 15

I HVL § 10, nr. 1 tilføjes:

”herunder når virksomheden eller personen i løbet af det

relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontakte kunden med henblik på

at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle ejere”.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Forslaget vil alt andet lige medføre en øget forpligtelse i forhold til at foretage

kundekendskabsprocedurer. Det er i forlængelse heraf vigtigt, at det fremstår

klart af bestemmelsen og bemærkningerne, hvornår man er forpligtet til at kon-

trollere oplysninger om reelle ejere.

Begrebet ”juridisk forpligtet” er meget

bredt

og kan give indtryk af, at hvis instituttet af kreditmæssige eller andre forretnings-

mæssige årsager har forpligtet sig til at opdatere informationer om ejeren, skal

der foretages kundekendekendskabsprocedurer. Det fremgår imidlertid af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen primært retter sig mod de til-

fælde, hvor instituttet

er ”indberetter” til Erhvervsstyrelsen

af ejerinformationen for

virksomheden, f.eks. i sin egenskab af forvalter for en fondskunde. Teksten bør til-

rettes, så dette tydeliggøres i selve bestemmelsen. Endvidere er henvisningen til

”enhver relevant oplysning” også uklar, og generelt bør det

i bemærkningerne

uddybes, hvad der menes med de enkelte termer samt gives flere vejledende

eksempler.

Det eksempel, som gives på s. 63 øverst i lovforslaget, angår lov om erhvervsdri-

vende fonde § 21 a, stk. 3. Der står i bemærkningerne, at fonden ifølge denne

bestemmelse mindst en gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til de

registrerede oplysninger om reelle ejere. Eksemplet angår umiddelbart fondens

forpligtelse og ikke de forpligtede i henhold til HVL. Det bør tydeligt uddybes,

hvad der menes, og der bør gives konkrete og relevante eksempler på, hvornår

pengeinstitutterne ”i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at

kontakte kunden”.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til nr. 16

I HVL § 11, stk. 1,

nr. 2 tilføjes: ”Ved

pålidelig og uafhængig kilde forstås eksempel-

vis elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester, eller enhver anden

sikker form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der

er reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente nationale

myndigheder.”

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget s. 64, at de former for eID, der øn-

skes anerkendt, skal anmeldes til Europa-Kommissionen, hvorefter de vil fremgå

af en liste udstedt af Kommissionen. Betydningen heraf i forhold til, om de god-

kendte former for eID kan stå alene i forbindelse med gennemførelse af kunde-

kendskabsprocedurer, fremgår dog ikke klart af bemærkningerne. Det gælder

også i forhold til, om denne præcisering i lovteksten har betydning for mulighe-

den for at anvende NemID.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

Til nr. 17

§ 11, stk. 1, nr. 3 omhandler i dag kunder, der er juridiske personer og foreslås ud-

videt med trusts, fonde, selskaber eller tilsvarende juridisk arrangement. Trusts,

fonde, selskaber eller tilsvarende juridisk arrangement er imidlertid allerede juridi-

ske personer, så det er ikke klart, hvormed tilføjelsen ændrer i bestemmelsens

retsvirkning. Såfremt der alene er tale om en præcisering (som det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen),

bør forslagets tekst ændres til ”Er kunden en

juridisk person, herunder en trust, fond, et selskab eller tilsvarende juridisk arrange-

ment, skal der herunder gennemføres rimelige foranstaltninger for at klarlægge

kundens ejer-

og kontrolstruktur”.

Af bemærkningerne til bestemmelsen følger endvidere, at

”det skal derudover

bemærkes, at den offentligt tilgængelige del af registeret over reelle ejere ikke

indeholder oplysninger om den reelle ejers cpr-nr.”

For at effektivisere indsatsen

mod hvidvask og terrorfinansiering vil det være hensigtsmæssigt, hvis der for de

forpligtede enheder bliver skabt adgang til de reelle ejeres CPR-numre i registret.

Til nr. 18

I HVL § 11, stk. 1, nr. 3 tilføjes, at er den reelle ejer, en begunstiget af en trusts eller

et tilsvarende juridisk arrangements formue, jf. § 2, litra b, iv, skal foranstaltninger

nævnt i 1. pkt. træffes på det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted eller på

det tidspunkt, hvor modtageren udøver sin ret.

Bestemmelsen er i sin nuværende udformning uklar og vil give problemer i prak-

sis. Det er for det første ikke muligt for personer og virksomheder omfattet af HVL

at vide, hvornår udbetalingen finder sted/modtageren udøver sin ret. Hvis en

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

trust er ejer af en kunde, er det dertil heller ikke sikkert, at kunden ved, hvornår

udbetalingen finder sted/modtageren udøver sin ret. For det andet er det i lov-

forslagets definitionsafsnit direkte anført, at begunstigede i trusts er reelle ejere.

Det følger af loven, at der ved on-boarding skal gennemføres kundekendskabs-

procedurer på reelle ejere. Den nye bestemmelse skaber derfor forvirring, og det

bliver vanskeligere at argumentere for, at kunderne skal forsyne de forpligtede

enheder med oplysninger om de begunstigede, hvis der i loven står, at det ikke

er nødvendigt, før udbetalingen finder sted/modtageren udøver sin ret.

For at skabe større fleksibilitet

foreslås teksten ændret til følgende ordlyd: ”…skal

foranstaltninger nævnt i 1. pkt. træffes

senest

på det tidspunkt…”

Foranstaltnin-

gerne bør således kunne foretages på et tidligere tidspunkt, f.eks. ved etablering

af forretningsforbindelsen.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

Derudover er det uklart, hvorfor bestemmelsen kun finder anvendelse for litra b,

der kun gælder de udenlandske trusts og lignende arrangementer, og ikke litra

c, der omfatter fonde og tilsvarende juridiske arrangementer.

I HVL § 11, stk. 1, nr. 3 tilføjes endvidere, at virksomheden skal opbevare oplysnin-

ger om de iværksatte foranstaltninger og om eventuelle opståede vanskelighe-

der under udførelsen af kontrollen. I lovbemærkningerne s. 67 står der, at be-

stemmelsen indebærer, at virksomheden skal notere og efterfølgende opbevare

oplysninger om de foranstaltninger, den har iværksat for at identificere de reelle

ejere, inden den betragter den daglige ledelse som reel ejer. Der er i forlængelse

heraf behov for at tydeliggøre i lovteksten, at forpligtelsen kun indtræder, hvis

man ender med at betragte den daglige ledelse som reel ejer.

Til nr. 19

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, skal der indhentes registreringsbe-

vis eller et ekstrakt af oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system, når der etableres

en forretningsforbindelse med koncernselskab eller en anden juridisk enhed eller

en trust eller et lignende juridisk arrangement. Der gives i bemærkningerne til be-

stemmelsen ikke meget vejledning på, hvordan dette skal foregå i praksis. Det

angivne eksempel på en overtrædelse af forpligtelsen angår desuden ikke

manglende indhentelse af registreringsbevis, men derimod den generelle forplig-

telse til at indhente og kontrollere en kundes identitetsoplysninger.

Til nr. 20

Den nye indberetningspligt i medfør af den foreslåede § 15 a vil påføre de om-

fattede personer og virksomheder byrder, der må formodes ikke at være uvæ-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

sentlige. I forlængelse heraf er det beklageligt, at lovforslaget ikke nærmere re-

degør for de administrative konsekvenser, der er forbundet med denne indberet-

ningspligt.

Som en overordnet bemærkning er det vigtigt, at der udarbejdes en løsning, der

gør indberetningen så nem og enkel som muligt at anvende i praksis. Der bør

desuden vejledes om, hvordan de omfattede personer og virksomheder skal for-

holde sig i perioden, fra der er konstateret en uoverensstemmelse, og til resort-

myndigheden har truffet en afgørelse i sagen.

Det følger af lovbemærkningerne, at bestemmelsen er udtryk for en implemente-

ring af 5. hvidvaskdirektiv. Lovteksten er dog ikke helt direktivnær i og med, at der

er indsat et yderligere krav om, at den forpligtede enhed ikke kun skal indberette

selve uoverensstemmelsen, men også

”dokumentation herfor”.

Sidstnævnte føl-

ger ikke af direktivet, og § 15 a bør i forlængelse heraf

ikke henvise til ”dokumen-

tation herfor”.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

Det bør endvidere præciseres, at formålet med den forpligtede enheds indhen-

telse af ejerskabsinformation ikke har som primært formål at kontrollere rigtighe-

den af de i registret registrerede oplysninger. Enheden har derfor ikke nødvendig-

vis pligt til at genindhente samtlige de registrerede oplysninger, men alene de in-

formationer, der er relevante for at vurdere de reelle ejeres status og identitet.

Endvidere bør det tydeliggøres, at det alene er materielle fejl, der skal indberet-

tes, således at hvis den forpligtede enhed konstaterer slåfejl og lignende, kan

den forpligtede enhed nøjes med at henlede kundens opmærksomhed herpå

med henblik på, at kunden selv korrigerer informationerne i registret.

I henhold til

lovteksten skal indberetning foretages ”hurtigst muligt”, mens der i

bemærkningerne til bestemmelsen står både ”hurtigst muligt”, men også ”uden

ugrundet ophold”. ”Uden ugrundet ophold” betragtes som ”straks”,

hvorfor det

skaber forvirring, at der ikke konsekvent anvendes samme terminologi. Der skal

endvidere gøres opmærksom på, at den angivne frist i praksis vil være meget

kort.

Endelig fremgår det ikke tydeligt af lovforslaget, hvilken strafsanktionering en

overtrædelse af bestemmelsen er pålagt.

I den nye § 15 a, stk. 2, indføres en indberetningsforpligtelse for myndighederne

også. I modsætning til hvad der gælder for de private aktører, vil der være visse

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

undtagelser for myndighederne. For at sikre at de rigtige oplysninger er til rådig-

hed, bør myndighederne underlægges samme forpligtelse som de private aktø-

rer.

Til nr. 21

Med forslaget til §17, stk. 2, fastsættes skærpede krav til kundekendskabsproce-

durer, når kunden har hjemsted i et land, der er opført på Kommissionens liste

over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering

af terrorisme.

Det er generelt uklart i den foreslåede bestemmelse, hvilke oplysninger der skal

indhentes. Det bør endvidere præciseres, hvorvidt bestemmelsen alene gælder i

de tilfælde, hvor kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommis-

sionens liste over højrisikolande, eller om kravene udvides til at gælde alle højrisi-

kokunder.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

I forhold til § 17, stk. 2, nr. 1 bør det være tydeligere, hvilke yderligere oplysninger

der skal indhentes særligt i forhold til reelle ejere. Der er tale om direktivtekst, men

i og med at det drejer sig om personoplysninger, bør der sammenholdt med per-

sondatareglerne være en klar lovhjemmel til indsamling af de pågældende op-

lysninger. Bemærkningerne giver dertil ikke megen vejledning i forhold til, hvilke

yderligere oplysninger der sigtes til. I forlængelse heraf er det uklart, hvornår det

vurderes, at man har indhentet tilstrækkelige oplysninger. Dertil er formålet med

bestemmelsen ligeledes uklar, hvilket skal ses i lyset af, at man som forpligtet en-

hed efter HVL allerede i henhold til § 11, stk. 1, er forpligtet til at være betrygget i

de reelle ejeres identitet. Hvis teksten reelt skal styrke den forpligtede enheds

”betryggelse” af kundens

identitet, foreslås teksten ændret således:

”1)

Yderli-

gere kontrol og dokumentation af de indhentede oplysninger om kunden og re-

elle ejere”.

I § 17, stk. 2, nr. 3 bør det være tydeligere, hvilke oplysninger der skal indhentes i

forhold til midlernes oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue.

Det er eksempelvis uklart, om der her henvises til oplysninger vedrørende kapital-

tilførsel til kunden, eller om det skal forstås i en mere bred forstand.

I § 17, stk. 2, nr. 5 henvises der i forhold til godkendelse

”ved etablering eller

fort-

sættelse

af forretningsforbindelser”.

Bemærkningerne til bestemmelsen uddyber

ikke, hvad der menes med fortsættelse. Uklarheden heri skal endvidere ses i lyset

af, at man i § 18 vedrørende PEP-kunder

taler om ”videreførelse

af forretningsfor-

bindelser”. Der er derfor behov for øget vejledning

i bemærkningerne hertil, og

herunder om den forskellige sprogbrug i § 17 og 18 er intenderet.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til nr. 22

I HVL § 17 indsættes et nyt stk. 3, som angiver mitigerende foranstaltninger ved

transaktioner, der involverer højrisikolande ifølge Kommissionens liste.

I lovbemærkningerne s. 73 til stk. 3, nr. 1 står der, at ”disse foranstaltninger blandt

andet kan bestå i….”,

og det fremstilles derved, som om de listede foranstaltnin-

ger i bestemmelsen blot er forslag. Det er ikke i overensstemmelse med formule-

ringen i lovteksten,

jf. anvendelsen af ordet ”skal” (og ikke ”kan”). I og med

der i bestemmelsen er anvendt ordet ”eller” (i slutningen af nr. 2) i oplistningen, er

bestemmelsen formuleret således, at pengeinstitutterne kan nøjes med én af de

tre nævnte foranstaltninger, men der skal være tale om en eller flere af netop

disse tre. Der er behov for klarhed over lovteksten i forhold til lovbemærknin-

gerne.

Det bør endvidere uddybes, hvad der sigtes til med

”supplerende elementer af

skærpede kundekendskabsprocedurer” i stk. 3, nr. 1, herunder hvordan det ad-

skiller sig fra de skærpede kundekendskabsprocedurer, som er oplistet i § 17, stk.

2. Dertil er det uklart, hvad der menes med

”indberetningsmekanismer” og ”sy-

stematisk indberetning af finansielle

transaktioner”

i stk. 3, nr. 2. Af lovbemærknin-

gerne s. 73 følger, at man eksempelvis kan opsætte flere parametre, som der-

med kan skærpe overvågningen. Det er uklart, om dette betyder, at stk. 3, nr. 2

alene omhandler de forpligtede enheders overvågningsforpligtelse. Dertil er det

uklart, om indførelsen af de nævnte mekanismer og den systematiske indberet-

ning skal ske internt i den forpligtede enhed, eller om det er rettet eksternt i for-

hold til indberetning til myndighederne. Hvis det er førstnævnte,

vil ”rapportering”

være en mere velvalgt term end ”indberetning”.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

Endelig kan det overvejes at anvende en anden og mere almindelig term end

”mitigerende”

(selvom det følger af direktivteksten), som fx risikobegrænsende.

Til nr. 23

Fra Finans Danmarks side støtter vi den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 7,

hvorefter det præciseres, at de oplysninger, der skal fremgå af listen over PEP-

personer, også skal omfatte fødselsdato og stillingsbetegnelse. Listens entydig-

hed sikres hermed, og listen bliver dermed også et endnu mere effektivt redskab i

praksis. Udfordringen i forhold til registreringen af en PEP-persons nærtstående el-

ler nære samarbejdspartnere udestår dog stadig, da disse personer ikke fremgår

af listen. Finans Danmark vil i den forbindelse gerne indgå i en dialog om en løs-

ning herpå.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til nr. 24

I HVL § 18 indsættes et nyt stk. 8, hvorved en international organisation, som er

akkrediteret af Danmark, skal udarbejde en liste over hverv med PEP-status inden

for organisationen. Denne liste skal sendes til Kommissionen. Det fremgår ikke ty-

deligt, om der vil blive taget højde for PEP-personer i disse internationale organi-

sationer på den liste, som Finanstilsynet i dag udsteder, eller om de forpligtede

enheder både skal konsultere Finanstilsynets liste samt den liste, der sendes til

Kommissionen. Det foreslås, at Finanstilsynet integrerer listen i henhold til det fore-

slåede stk. 8 i deres liste over PEP-personer.

Til nr. 25

I HVL § 19, stk. 1, præciseres det, at det kun er

”korrespondentforbindelse,

der in-

volverer gennemførelse af betalinger med et respondentinstitut” (uden for EU),

som er omfattet af bestemmelsen, se også lovbemærkningerne s. 76. Det bør ty-

deliggøres, om denne ændring reelt er udtryk for en væsentlig indsnævring af

definitionen af korrespondentforbindelser og hermed anvendelsesområdet for

bestemmelsen. Det er uklart, om der med betalinger kun menes reelle kommerci-

elle betalinger, eller om værdipapirhandel også er omfattet. Efter vores forståelse

bør værdipapirhandel, som foregår mellem parter på organiserede markeds-

pladser

og som ”delivery versus payment”,

være undtaget anvendelsesområdet

for korrespondenter.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

Til nr. 27

Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, vil virksomheder og personer om-

fattet af loven kunne overlade det til tredjemand at indhente og

kontrollere

op-

lysninger efter lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4. Finans Danmark støtter en sådan mulig-

hed for at overlade kontrolprocessen til tredjemand.

Til nr. 29

Teksten foreslås præciseret som følger: ”Virksomheder og personer omfattet af

denne lov skal undersøge baggrunden for og formålet med alle transaktioner,

der

i forhold til den konkrete kunde

1) er komplekse,

….”

Til nr. 30

Det foreslås i § 25, stk. 2, at virksomheder og personer, hvor det er relevant, skal

udvide overvågningen af kunden med det formål at afgøre, om transaktionerne

eller aktiviteterne forekommer mistænkelige.

Af bemærkningerne til forslaget (s. 81) følger, at

”kravet

skal ses i sammenhæng

med hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5 om overvågning og § 11, stk. 3, om, at over-

vågningen skal gennemføres på baggrund af en risikovurdering. I tilfælde, hvor

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

en kundes transaktion eller aktivitet er fundet mistænkelig, men hvor den ikke har

medført en underretning til SØIK, jf. hvidvasklovens § 26, skal virksomheden eller

personen på baggrund af risikoen vurdere, om der er behov for at gennemføre

skærpet overvågning af kunden. Dette gælder tillige, hvor der er givet underret-

ning til SØIK, jf. hvidvasklovens § 26, og hvor det på denne baggrund vurderes re-

levant at skærpe overvågningen af kunden”.

Ovenstående bemærkninger giver anledning til uklarhed i forhold til, hvornår der

skal foretages underretning. Hvis der er tale om en mistænkelig transaktion, må

udgangspunktet være, at der altid skal foretages en underretning, og det ville i

forlængelse heraf have været mere klart, hvis bemærkningerne henviste til de til-

fælde, ”hvor

en kundes transaktion eller aktivitet er fundet

usædvanlig”.

Samme uklarhed går igen i bemærkningerne s. 79, hvorefter

”Der skal derfor

alene foretages en undersøgelse i de tilfælde, hvor der er

egentlig mistanke”.

Formålet må være

–

som det også fremgår af bemærkningerne først i samme af-

snit på s. 79

–

at undersøge det usædvanlige for at afklare, om det er mistænke-

ligt og derfor skal underrettes.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Høringssvar

Forslaget og de beskrevne uklarheder i bemærkningerne er en udfordring, idet

det i forvejen i praksis kan være svært at afgøre, hvornår der er mistanke eller

blot er tale om noget atypisk. Det skal sammenholdes med kravet om, at der skal

underrettes

omgående,

hvis der er en mistanke.

Til nr. 33

Efter den foreslåede § 30, stk. 3, skal de opbevarede oplysninger kunne videregi-

ves, når SØIK eller andre kompetente myndigheder henvender sig. Det adresse-

res ikke i bemærkningerne, men det må være formodningen, at bestemmelsen

ikke tilsidesætter kravet om editionskendelser ved udlevering af oplysninger.

Til nr. 34

Med den foreslåede § 30 a, får erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte nær-

mere regler om førelse af et centralt bankkontoregister. Bestemmelsen er en im-

plementering af 5. hvidvaskdirektiv, hvorefter medlemslandene skal indføre cen-

trale automatiske mekanismer, fx centrale registre eller centrale elektroniske sy-

stemer for dataudtræk, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske eller juri-

diske personer.

Lovforslaget redegør ikke nærmere for, hvorfor man har valgt at indføre et cen-

tralt bankkontoregister fremfor et centralt elektronisk system for dataudtræk, der

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ligeledes er en valgmulighed efter direktivet. Endvidere redegøres der ikke sær-

skilt for de administrative byrder for erhvervslivet, der vil være forbundet med ind-

rapportering til et sådant register.

For Finans Danmark er det vigtigt, at myndighederne har de nødvendige ressour-

cer og værktøjer til på en effektiv måde at kunne imødegå alvorlig kriminalitet.

For at sikre en effektiv løsning der heller ikke medfører unødige byrder, vil vi gerne

opfordre til, at myndighederne grundigt overvejer opsætningen og konstruktio-

nen af det foreslåede register og i den forbindelse inddrager de relevante inte-

resserenter. Fra Finans Danmarks side stiller vi os derfor også meget gerne til rå-

dighed i den nærmere udmøntning af den foreslåede § 30 a.

Høringssvar

Det er afgørende for os, at man i en registerløsning benytter sig af oplysninger,

som sektoren allerede indberetter til myndighederne. Registret må ikke indebære

en stor unødig ressourcemæssig merbelastning, herunder til indretning af nye it-

systemer og indberetningsløsninger. Sektoren foretager allerede i dag en omfat-

tende indberetning af kontooplysninger mv. til skattemyndighederne. Registerløs-

ningen skal derfor indrettes således, at det sikres, at myndighederne kan genan-

vende oplysningerne, og at sektoren ikke skal indberette samme informationer til

flere forskellige myndigheder. Derudover finder vi det hensigtsmæssigt, hvis der i

udarbejdelsen af registret indtænkes en mulighed for, at registret under nær-

mere fastsatte betingelser kan fungere som et advarselsregister i forhold til både

myndighederne og pengeinstitutterne. En øget adgang til oplysninger vil således

kunne forbedre sektorens muligheder for effektivt at bekæmpe hvidvask og ter-

rorfinansiering, og generelt medvirke til at løse den samfundsmæssige opgave

om at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Til nr. 36-43

Finans Danmark støtter overordnet en styrkelse af whistleblowerbeskyttelsen. I og

med at ændringerne i HVL på dette område ikke er rettet mod vores medlem-

mer, tillader vi os at henvise til det høringssvar, som vi vil afgive til de ændringer til

whistleblowerbeskyttelsen, som følger af udkast til lov om ændring af lov om fi-

nansiel virksomhed, der også er i høring.

Som en specifik bemærkning bør det dog præciseres, om § 36, stk. 2 og 3, alene

finder anvendelse for de anførte personer og virksomheder i stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.

5, 8 og eller 11, og hermed har samme systematik som § 35, og virksomheder der

er underlagt lov om finansiel virksomhed fortsat er reguleret efter denne og § 36 i

HVL.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til nr. 44

Det bør præciseres i forslaget til en ny § 36 a, at stk. 2, lig stk.1, også kun gælder

for virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1. Det bør desuden vurderes, hvorle-

des forslaget forholder sig til udenlandske filialer.

Til nr. 47

Udkastet til både § 46 a og 46 b synes alene at rette sig mod trusts. På baggrund

af bemærkningerne til de to bestemmelser vil bestemmelserne dog også om-

fatte ”lignende juridiske arrangementer”. Dette bør skrives eksplicit overalt i lov-

teksten, så der ikke er tvivl om, hvilke juridiske personer der er dækket af bestem-

melsen.

Høringssvar

I bemærkningerne til den foreslåede § 46 a anføres det, at:

”Forvalteren

skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de reelle ejere,

og forvalteren skal til enhver tid kunne dokumentere over for blandt andet SØIK

og Erhvervsstyrelsen, hvad de har foretaget sig, samt hvilken identifikation de har

foretaget af den reelle ejer, jf. det foreslåede § 46 b, stk. 8. At udføre alle »rime-

lige forsøg« betyder, at forvalteren skal gøre alt, hvad der kan gøres for at identi-

ficere de reelle ejere, medmindre det vurderes urimeligt og uhensigtsmæssigt, at

foretage sig yderligere. Det er således ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give

sig til kende over for forvalteren, da forvalteren i det tilfælde skal forsøge at ind-

hente oplysningerne på anden vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at ind-

hente oplysninger, skal det noteres hvad forvalteren har foretaget sig og hvorfor

det ikke er muligt at foretage sig yderligere”.

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Der gælder hermed en mindre vidtgående forpligtelse for forvalteren sammen-

lignet med de forpligtelser, der påhviler personer og virksomheder omfattet af

HVL. Personer og virksomheder omfattet af HVL skal i medfør af loven altid identi-

ficere reelle ejere, og der er ingen undtagelse hertil. Det medfører i sidste ende,

at personer og virksomheder omfattet af loven skal nægte at etablere eller af-

vikle et kundeforhold, hvis en kundes reelle ejere ikke kan identificeres. Forvalte-

ren af en trust må være nærmere end personer og virksomheder omfattet af HVL

i forhold til at kunne identificere alle trustens reelle ejere. Denne uoverensstem-

melse i forpligtelserne i forhold til at identificere reelle ejere er uhensigtsmæssig.

Endvidere følger det af bemærkningerne til § 46 a, at EU-medlemslandene i hen-

hold til 5. hvidvaskdirektiv kan undtage alle eller dele af oplysningerne om en reel

ejers ejerskab i ekstraordinære situationer, som ville udsætte den reelle ejer for

uforholdsmæssig stor risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre for-

mer for afpresning, chikane, vold eller intimidering, eller hvis den reelle ejer er

mindreårig eller på anden måde juridisk umyndig.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det følger af lovforslaget, at: ”som led i gennemførelsen heraf foreslås det endvi-

dere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at konkrete oplysninger kan

undtages fra offentliggørelse.”

Adgangen til at undtage oplysninger om reelle ejere kan selvfølgelig være fuldt

berettiget af hensyn til den reelle ejers sikkerhed. Der skal dog blot gøres op-

mærksom på, at de personer og virksomheder, der efter HVL er forpligtet til at

identificere reelle ejere, i høj grad er afhængig af muligheden for at søge oplys-

ninger i registret over reelle ejere. Muligheden for at undtage oplysninger bør

derfor reserveres til helt særlige tilfælde.

For så vidt angår den foreslåede § 46 d, fremstår særligt stk. 1, uklar. Det er ikke

tydeligt, i hvilke specifikke tilfælde der ikke må foretages registrering. Der gives

ikke vejledning i bemærkningerne til, hvad der skal forstås ved

”det forhold, der

ønskes registreret,

ikke opfylder bestemmelserne i denne lov”.

Høringssvar

18. januar 2019

Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-

Endelig skal det som en generel bemærkning til hele § 1 nævnes, at lovforslaget

flere steder anvender juridisk enhed som betegnelse. Det bør overvejes, om man

ikke i stedet bør anvende ”juridisk person”, der i modsætning til ”juridisk enhed”

er den almindelige term i dansk ret.

§3

Finans Danmark støtter, at ikrafttrædelsestidspunkterne for lovforslagets dele, der

vedrører gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv, følger implementeringsfristerne i di-

rektivet.

Det fremgår ikke klart af bestemmelsen, hvornår bestemmelserne vedrørende

styrkelsen af whistleblowerbeskyttelsen træder i kraft.

Med venlig hilsen

Jens Kasper Rasmussen

Direkte: 30161070

Mail:

[email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Torveporten 2, 4. sal

DK-2500 Valby

Telefon: +45 27 36 90 19

E-mail: [email protected]

www.finansogleasing.dk

CVR nr. 75 36 12 11

Til Finanstilsynet

Århusgade 110,

2100 København

Sendes til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

18.januar 2019

Vedr. Finans og Leasings høringssvar til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov

om finansiel virksomhed i offentlig høring - jeres jr. 1911-0026

Tak for det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel

virksomhed.

Finans og Leasing har følgende bemærkninger:

Nr 8.

§ 2, nr. 9, affattes således: »9) Reel ejer:

…”

Den daglige ledelse, hvis der efter alle muligheder er udtømt, ikke er identificeret en person under nr. i),

eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere.”

Kommentar:

Det bør uddybes hvad der menes med ”alle muligheder udtømt”.

Begrebet ”reelle ejere”/”daglige ledelse” i praksis:

Finans og Leasings medlemmer er flere gange oplevet problemer ift. den praktiske håndtering

ift. KYC-krav

til ”Reelle ejere”/”daglig ledelse”, f.eks. i følgende tilfælde, der alle bør

afklares:

Reelle ejere/daglige ledelse ift.

offentlige myndigheder

Det bør afklares hvem

der betegnes som ”daglig ledelse” i

alle typer

offentlige myndigheder,

herunder Ministerier, Departementer, styrelser, kommuner, daginstitutioner, mv. Dette har

givet anledning til spørgsmål i praksis og i flere tilfælde er de stadig uafklaret.

Reelle ejere/daglige ledelse ift.

foreninger:

Spørgsmål 1) Hvis der i en forening, (herunder også frivillige foreninger og

andelsboligforeninger) forefindes både en bestyrelse og en direktion, hvem af disse skal så

betragtes som reelle ejere?

Spørgsmål 2) særligt Ift. frivillige foreninger og andelsboligforeninger; Hvad har forrang hvis

der uoverensstemmelse mellem oplysninger registeret i CVR-registeret ift. oplysninger i

dokumenter/stiftelsesdokumenter udleveret af virksomheden/personerne.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Spørgsmål 3) I tilfælde hvor den daglige ledelse vurderes at være en bestyrelse, er det så altid

hele bestyrelsen, der skal betragtes som reelle ejere?

Reelle ejere ift.

kendte personer.

I forbindelse med indgåelse af finansielle aftaler med selskaber der er forbundet med store

koncerner, hvor den ultimative reelle ejer er kendt i offentligheden (f.eks. ultimative ejere af

meget store danske koncernvirksomheder) har vores medlemmer ofte stødt på det problem, at

sådanne personer ikke er villige til at afgive CPR-numre til brug for KYC/AML til

eksempelvis en leasingvirksomhed blot fordi et mindre selskab i deres koncern skal lease en

kopimaskine til 10.000 kr. [Vi er opmærksomme på at det nye lovforslag om ændring af

selskabsloven ift reelle ejere, der er sendt i høring samtidig, - hvor der pålægges en

forpligtelse på virksomheder til at afgive oplysninger til brug for KYC

–

måske kan afhjælpe

dette problem]

Reelle ejere når der er

usædvanligt mange personer registeret i ejerregister.

Vores medlemmer har nogle gange stødt på kunder der har usædvanligt mange ”daglige

ledere”.

F.eks. kan nævnes, at der er 29 (!) medlemmer af bestyrelsen i Socialpædagogernes

Landsforbund, som vel i princippet alle er den ”daglige ledelse” og som alle skal igennem en

KYC procedure (inkl. indhentning af navn + CPR-nr), hvis f.eks. forbundets sekretariatet skal

leasing en kopimaskine til 10.000 kr. Det kunne f.eks. tænkes at det kunne være den daglige

leder af sekretariatet,

der skulle betragtes som ”daglig leder” i stedet.

Se socialpædagogernes landsforbund:

https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=63140228&soeg=6314022

Reelle ejere i

store koncerner

(hvor en underafdeling indgår aftale med finansielt institut

I mange private virksomhed er der ikke reelle ejere (pga. en meget bred kreds af ejere hvoraf

ingen af dem kan udpeges som er reelle ejere) og man skal således i stedet have navn og cpr-

nr. fra den ”daglig ledelse”. Et eksempel herpå er f.eks. Deloitte

https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=38673769&soeg=deloitte+

denmark&type=Alle

(se ”ejerforhold”). I sådan et tilfælde er

det uhensigtsmæssigt at det er

den øverste topchef dvs. den administrerende direktør i en stor international koncern, der skal

oplyse sit navn + cpr.nr., når der skal leases en lille kopimaskine i en lokal afdeling

/datterselskab af koncernen. Her ville det

være mere pragmatisk at man kunne ”nøjes” med at

få navn+ cpr-nr fra den lokale daglige leder i den lokale afdeling (afdelingschef), der skal

lease kopimaskinen.

På samme måde bør det afklares om det er samtlige personer i f.eks. Falck A/S

https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=16271241&soeg=1627124

selvom en underafdeling i Falck skal indgås en leasingaftale om en kaffemaskine på 10.000

kr.?

I ovennævnte par tilfælde (meget kendte personer, usædvanligt mange personer eller store

koncerner mv.) kunne der overvejes en mere pragmatisk tilgang (herunder særligt i

lavrisikotilfælde jf. den risikobaserede tilgang i loven) så man ikke behøvede at indhente

CPR-nr på den meget kendte person (men kunne identificere dem på anden vis uden CPR-nr)

eller at man ikke skulle foretage KYC på samtlige 29 medlemmer af socialpædagogerne

landsforbunds ledelse, (her kunne det tænkes man kunne nøjes med en eller flere personer i

bestyrelsen med særligt ledende ansvar eller blot de(n) tegningsberettigede (sidstnævnte kan

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

jo ses i cvr-registeret), og i en stor international koncern ville en pragmatisk tilgang føre til at

man kunne nøjes den daglige ledelse i en lokal afdeling ( i hvert fald i lav risikotilfælde). Vi

kan kun opfordre til at der gives reelle lettelser ift. håndtering af lav risikoprodukter og

lavrisikokunder, således at der kan anvendes flere ressourcer på høj risikoprodukter og

højrisiko kunder.

Såfremt der ikke kan anlægges en pragmatisk tilgang i sådanne særlige tilfælde bør det i stedet

anføres at det

altid

i alle tilfælde skal indhentes både navn og CPR-nr på samtlige de reelle

ejere/daglige ledelse (herunder allerøverste koncernchefer)– således at KYC(AML

compliance ikke bliver en konkurrenceparameter blandt finansielle institutter.

Under alle omstændigheder bør Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen koordinere bedre hvordan

de fortolker reglerne om ”reelle ejere”/”daglig ledelse” i hvidvaskloven,

da disse fortolkninger

ikke altid er helt ens.

Nr. 15.

I § 10, nr. 1, indsættes efter », og i øvrigt på passende tidspunkter,«: »herunder når virksomheden

eller personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontakte kunden med henblik på

at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle ejere.«

Kommentar:

Der ønskes en oversigt over hvor i lovgivningen, der fremgår sådanne juridiske

pligter. Derudover bør der indtænkes om det er proportionalt, at der altid skal foretages en helt

ny KYC-proces, hvis ikke der er grund til at tro at kundeoplysningerne har ændret sig (f.eks.

hvis kundeforholdet er indgået kort forinden eller der i øvrigt er tale om en lav risikokunde).

Det bør også overvejes om det er proportionalt ift. små virksomheder, små kunder og små

transaktioner, herunder om det altid skal gælde for både privat (forbrugere) og

erhvervskunder? Er det tanken at hvis en virksomhed har lavet et forbrugslån på en cykel der

løber i tre år, og der i lovgivningen er en pligt (et eller andet sted) til at kontakte denne

forbruger (årligt), at så skal man foretage en ny KYC hver gang? Det kunne overvejes tilpasse

pligten til den risikovurdering, der skal foretages efter hvidvaskloven, således at kravet kun

gælder højrisikokunder (eller ikke gælder lav risikokunder).

Det bemærkes, derudover, at det eksempel der anvendes side 63 (”Et

eksempel på

overtrædelse af bestemmelsen kan være, hvor et pengeinstitut, udfører en enkeltstående

transaktion for en kunde på 5.000 kr., og som i forbindelse med udførelse af transaktionen får

mistanke om, at pengene er udbytte fra en kriminel handling, men som herefter ikke

gennemfører kundekendskabsprocedurer.

”) ikke er retvisende, da det omhandler en situation

hvor der er mistanke om ændrede forhold og ikke hvor der er en juridisk forpligtelse til at

kontakte kunden.

Nr. 16.

I § 11, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:»Ved pålidelig og uafhængig kilde forstås eksempelvis

elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester, eller enhver anden sikker form for

fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller

accepteret af de kompetente nationale myndigheder.«

Kommentar:

NemID omtales slet ikke i bemærkningerne til denne bestemmelse. Det ønskes

bekræftet,

at NemID naturligvis må anses som værende omfattet af ”

elektroniske

identifikationsmidler, relevante tillidstjenester, eller enhver anden sikker form for

fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, reguleret, anerkendt,

godkendt eller accepteret af de kompetente myndigheder.

” NemID ankendes

og accepteres

bredt i det danske samfund hos både private virksomheder og offentlige myndigheder,

herunder SKAT, Kommuner, Domstole, sundhedsmyndigheder mv.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Vi er bekendt med at NemID ikke pt. er indmeldt til Kommissionen (iht. eIDAS-

forordningen), men direktivteksten kan kun læses således, at dette ikke er et krav og at der er

et alternativ hertil

jf. ordet ”eller” jf. ”…

eller enhver anden sikker form for

fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt,

godkendt eller accepteret af de kompetente myndigheder.”

Kompetente myndigheder må være

Digitaliseringsstyrelsen der har udstedt NemID.

Det bemærkes også at direktivet i præambel 22 nævner, at der bør tages hensyn til princippet

om teknologineutralitet ved anvendelsen af direktivet.

Der ønskes også en stillingtagen til om MitID (den næste generation NemID) vil være

omfattet af bestemmelsen, herunder om MitID bliver indmeldt til godkendelse af

Kommissionen via eIDAsforordningen.

Nr. 20

Efter § 15 indsættes: »§ 15 a. Bliver en virksomhed eller en person bekendt med, at de oplysninger

om deres kundes reelle ejere, som er indhentet i medfør af dette kapitel, ikke stemmer overens med de

oplysninger om kundens reelle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, skal

uoverensstemmelsen samt dokumentation herfor indberettes til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt.

Kommentar:

Det bør overvejes hvordan den konkrete indberetning kan ske. Skal det være

skriftligt (jf. krav om dokumentation) eller kan man ringe til styrelsen? Må det være pr. email?

Og skal denne være krypteret af hensyn til GDPR? Er der en særlig kanal/kontor/tlf/email

man kan henvende sig til for at indberette? Derudover bør det overvejes om det er

proportionalt for små virksomheder, at de skal bruge tid på dette. Endelig bør det præciseres,

hvad der præcis menes med ”uoverensstemmelser”, kan f.eks. forskellige stavemåde af

kundens navn (f.eks. Thomas med/uden h) være tilstrækkelig til at pligten udløses? Hvad hvis

kunden udelader et mellemnavn? Er der i det hele taget en bagatelgrænse? Skal kunden have

en vis frist (f.eks. en uge) til selv at berigtige oplysningerne, inden de bliver anmeldt til

myndighederne?(dette vil også spare myndighederne for tid, hvis berettigelsen foretages af

selskabet selv)

Til nr. 21

•

Spørgsmål: Er der overensstemmelse mellem Kommissions (nye) liste over højrisikolande og FATFs

tilsvarende liste eller supplerer de hinanden, således at begge skal tjekkes? Vil Finanstilsynet sørge

for at der oprettes et link til listerne på deres hjemmeside samt vedligeholde/opdatere disse links, så

virksomheder, der skal anvende listerne kan være sikre på de er aktuelle.

”Det

betyder, at de virksomheder og personer, der er forpligtet til at udpege en person efter § 7, stk.

2, skal indhente godkendelse fra denne person inden enhver etablering eller fortsættelse af en

forretningsforbindelse, hvis forretningsforbindelsen har hjemsted i et land, der er opført på Europa-

Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller

finansiering af terrorisme.”

Spørgsmål: Er det samme godkendelsesprocedure som gælder for godkendelse af PEP?

Nr. 29.

§ 25, stk. 1, affattes således: »Virksomheder

og personer omfattet af denne lov skal undersøge baggrunden

for og formålet med alle transaktioner, der 1) er komplekse, 2) er usædvanligt store, 3) foretages i et

usædvanligt mønster eller 4) ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.«

•

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Kommentar:

Det er vores formodning, at en finansiel virksomhed allerede på nuværende

tidspunkt ville undersøge mistænkelige forhold, hvis blot et (eller flere) af de nævnte forhold

var opfyldt.

Nr. 33

I § 30 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Oplysninger, dokumenter og registreringer som nævnt i

stk. 1 skal kunne videregives, når Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og International

Kriminalitet eller andre kompetente nationale myndigheder henvender sig til virksomheder og personer

omfattet af loven for at få oplyst, om de har eller i de sidste fem år forud for forespørgslen har haft

forretningsforbindelser med nærmere angivne personer, og hvori disse forbindelser består. Videregivelsen

skal ske gennem sikre kanaler og på en måde, der sikrer fuld fortrolighed i forbindelse med

undersøgelserne.«

Kommentar:

Det er vores formodning, at oplysninger allerede nu bliver behandlet fortroligt

og ikke udleveres til uvedkommende.

Nr. 34

”Det foreslås,

at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af et centralt

bankkontoregister, herunder hvilke oplysninger registeret skal indeholde, og hvilke myndigheder der skal

have adgang til at hente oplysninger i registeret.”

Kommentar?

Det

fremgår blandt andet at følgende oplysninger vil være tilgængelige ”

vedrørende kundekontohaveren og enhver person, der foregiver at handle på kundens vegne:

navn, suppleret med øvrige oplysninger om enten identitet”

samt ”

vedrørende den reelle ejer

bag kundekontohaveren: navn, suppleret med øvrige oplysninger om enten identitet”.

Hvad

kommer dette til at betyde for KYC-processen fremover?

Det er tilsyneladende desværre kun offentlige myndigheder, der får adgang til oplysningerne.

Hvorfor kan private virksomheder ikke også få adgang til oplysningerne? Dette vil kunne

styrke og lette KYC-processerne.

Nr. 44

” Efter § 36 indsættes i Kapitel 6: »§ 36 a. Den daglige ledelse i virksomheder

omfattet af lovens § 1, stk. 1,

skal til bestyrelsen uden unødigt ophold rapportere om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering

modtaget fra andre, herunder fra udenlandske myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt

whistleblowere. Har virksomheden ikke en bestyrelse, skal rapportering af advarsler ske til virksomhedens

øverste ledelsesorgan.

Stk. 2. Tilsvarende skal nøglepersoner uden unødigt ophold rapportere til den daglige ledelse eller

bestyrelsen om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering modtaget fra andre, herunder fra udenlandske

myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt whistleblowere. Modtager den daglige ledelse en

rapportering om en modtaget advarsel fra medarbejdere, skal den daglige ledelse vidererapportere

advarslen til bestyrelsen.«”

Følgende fremgår om ”nøglepersoner”:

”

’Nøglepersoner’ skal forstås i overensstemmelse med begrebet i lov om finansiel virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017. Det følger blandt andet af bemærkningerne til lov nr.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finans og Leasing

Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

1549 af 13. december 2016, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, s. 26-27, at nøglepersoner dels er

ansatte, der er en del af den faktiske ledelse af selskabet, dels ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion

i selskabet. En ansat vil være en del af den faktiske ledelse, hvis den ansatte indgår i instituttets øverste

ledelse. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau medvirker til at træffe beslutninger om instituttets

daglige ledelse på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen

vedtagne politikker og retningslinjer implementeres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som en

nøgleperson. Nøglefunktioner vil være funktioner, som er vigtige og afgørende for instituttets drift.

Kreditområdet, risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen og den interne revision vil til enhver tid

blive anset for nøglefunktioner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed altid skulle

identificeres som nøgleperson.”

Kommentar:

Det bør overvejes om dette er proportionalt i små virksomheder, herunder små

banker, men også særligt i relation til virksomheder som ikke omfattet af FIL, men dog

omfattet af hvidvaskloven, såsom f.eks. bilfinansieringsselskaber. Er der en bagatelgrænse for

virksomheder med få ansatte?

Til s. 34 :

Følgende fremgår side 34: ”

Oplysninger om reelle ejere og forsøg på identifikation af reelle ejere må som

udgangspunkt anses for almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesloven § 6, jf. artikel 6, stk. 1, i

Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016…”

Spørgsmål: Anses CPR-nr

som ”almindelige personoplysninger”?

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jesper Bo Nielsen

Høringer

[email protected]; Karen Havers-Andersen (FT)

Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven

18. januar 2019 13:23:57

image001.png

201901181031.pdf

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Via e-mail:

[email protected]

Cc:

[email protected]; [email protected]

Finanstilsynet har udsendt ovennævnte udkast til lovforslag med anmodning om bemærkninger.

Positive ændringer

Finansforbundet finder, at lovudkastet indeholder flere positive forslag til ændring af loven.

Således er det tilfredsstillende, at udkastet indeholder krav om dokumentation for, hvorledes der

er fulgt op på henvendelser til virksomhedens whistleblowerordning. Tilsvarende er vi tilfredse

med, at den eksisterende whistleblower-beskyttelse udstrækkes til også at finde anvendelse på

tidligere ansatte.

Behov for yderligere ændringer

Repressalier fra kunder

Selvom der er flere forbedringer, savner vi dog blandt andet en implementering af den politiske

aftales initiativ i forhold til beskyttelse mod kunderepressalier, jf. bilaget, National

hvidvaskstrategi 2018-22, side 21:

"Det sikres, at medarbejdere i banker og andre virksomheder, der indberetter

oplysninger til Hvidvasksekretariatet, ikke mødes med efterfølgende repressalier

fra kunder mv. Dette kan f.eks. ske ved en ændring af tavshedspligtsreglerne i

hvidvaskloven."

Risikoen for repressalier fra kunder må således ikke negligeres. Herunder har der tidligere været

eksempler på alvorlige trusler fra kriminelle, der har mistet væsentlige beløb på at få stoppet

transaktioner på baggrund af hvidvaskunderretninger. Endvidere bør cirkulæret fra

Politimesterforeningen ”Behandlingen af hvidvaskunderretninger” (vedhæftet) inddrages i

implementeringen af initiativet, således at det sikres, at der tages særligt hensyn til

pengeinstitutterne og disses medarbejdere. Herunder bør det være en ledelsesrepræsentant,

der i det omfang, det overhovedet vurderes nødvendigt, indkaldes som vidne i sager mod

hvidvasktiltalte. Uagtet at dette primært reguleres af retsplejelovgivningen, finder vi anledning til

også at nævne det aht. sammenhængen i det nævnte initiativ.

Tilsvarende bør også finde anvendelse i forbindelse med whistleblowing, både vedr.

hvidvasksager og andre sager, hvilket vi også vil påpege i forbindelse med den igangværende

høring over lov om finansiel virksomhed mv.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bevisbyrde

Ligeledes bemærkes det, at uanset de foreslåede ændringer til §§ 35-36, vil det uændret være

meget vanskeligt for medarbejdere at påvise, at ufordelagtig behandling eller ufordelagtige

følger skyldes en whistleblowing til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden.

Dette gælder i visse tilfælde måske i endnu højere grad for tidligere ansatte.

Det er vigtigt at sikre, at systemet fungerer bedst muligt, og de omfattede personer får størst

mulig tryghed. Derfor bør der indarbejdes en regel om omvendt bevisbyrde, hvorefter det

påhviler arbejdsgiveren at afkræfte det, hvis en person angiver at være blevet udsat for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, når den pågældende har indberettet en

overtrædelse eller potentiel overtrædelse.

Mindstegodtgørelse

Det vil også styrke effektiviteten og trygheden, hvis der bliver indarbejdet en regel om

mindstegodtgørelse. Der kan potentielt være tale om store beløb, hvorfor incitamentet til at

udsætte en whistleblower for ufordelagtig behandling og/eller ufordelagtige følger kan være

stort. Derfor bør en erstatning efter vor opfattelse mindst svare til 24 måneders løn.

Venlig hilsen

Jesper Bo Nielsen

________________________________________________________________

JESPER BO NIELSEN

/ CAND. JUR. /

LL.M.

CRO /

CHIEF REGULATORY OFFICER

DIREKTE /

DIRECT LINE

+45 32 66 14 74

[email protected]

FINANSFORBUNDET /

FINANCIAL SERVICES UNION

/ FINANSFORBUNDET.DK

APPLEBYS PLADS 5 / 1411 KØBENHAVN K /

COPENHAGEN K

TELEFON /

PHONE

+45 32 96 46 00

_________________________________________________________________

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Sendt på mail til [email protected]

Den 21. januar 2019

DOK. NR.:

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af selskabslo-

ven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervs-

drivende fonde og forskellige andre love (Ændring af reglerne om re-

elle ejere som følge af 5. hvidvaskdirektiv)

FA takker for høring af den 18. december 2018.

FA har bemærkninger til ændringsforslagets pkt. 5.2. om whistleblowere.

FA anerkender behovet for yderligere regulering af området. FA har dog en

række betænkeligheder vedrørende de ansættelsesretlige aspekter af og om

håndteringen af whistleblowerordningen i praksis.

FA har tilladt sig at samle bemærkningerne til den foreslåede ændring af

whistleblowerordningen og disse afgives i

FA’s

høringssvar om ændringerne i

lov om finansiel virksomhed m.v. udsendt af Finanstilsynet, som har hørings-

frist den 30. januar 2019.

FA har dog her og nu to konkrete bemærkninger til ændringsforslaget af hvid-

vaskloven:

FA finder, at det er uklart i ikrafttrædelsesbestemmelsen, hvornår ændrin-

gerne i whistleblowerordningen træder i kraft.

FA bemærker også, at det er uklart, hvad den tidsmæssige begrænsning på

hvad

’tidligere ansatte’

er, herunder hvordan bestemmelsen fx relaterer sig til

forældelsesreglerne og om der lovgives med tilbagevirkende kraft.

FA henviser i øvrigt til Finans Danmark og Forsikring & Pensions eventuelle

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Holm Bundgaard

FAID-

873754581-

63798

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Finanstilsynet

18-01-2019

Dok. 183550/thh

Høringssvar til udkast til ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel

virksomhed

Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring. Udkastet giver anledning

til følgende overordnede bemærkninger, som uddybes efterfølgende:



Betalingsinitieringstjenester bør ikke omfattes af hvidvasklovens regler. Det vil

skade innovation og konkurrence på betalingsmarkedet og vil ikke bidrage til at

begrænse hvidvask og terrorfinansiering.

Forslaget om etablering af et centralt bankkontoregister kan ikke alene begrænse

hvidvask og terrorfinansiering, men også understøtte innovation og konkurrence på

betalingsmarkedet. Det centrale bankkontoregister bør etableres med begge formål

for øje.



Betalingsinitieringstjenester

Som noget nyt er der med lov om betalinger indført en ret til at udbyde såkaldte betalings-

initieringstjenester. En betalingsinitieringstjeneste er en slags ”betalingsknap”, der hjælper forbrugerne

med at lave bankkontooverførsler uden at skulle logge ind i netbanken. Der er således indført en ret til

at ikke-banker hjælper forbrugerne med at benytte bankernes kontooverførselssystem til at lave

betalinger. Årsagen til indførelsen af denne ret er, at betalingsmarkedet historisk har været domineret

af store bankejede mastodonter til skade for innovation og konkurrence. I Danmark kan betalings-

initieringstjenester være med til at presse de høje priser for betalinger via Betalingsservice og inter-

nationale betalingskort.

Da betalingsinitieringstjenester

alene fungerer som en ”betalingsknap”, der hjælper forbrugerne med at

lave bankkontooverførsler, kommer udbyderne af betalingsinitieringstjenesterne aldrig selv i

besiddelse af de midler der overføres. Forbrugerens overførsel af midler sker altså fra én hvidvask-

kontrolleret bankkonto til en anden hvidvaskkontrolleret bankkonto via bankernes

hvidvaskkontrollerede infrastruktur. Forbrugerrådet Tænk kan derfor ikke se, hvilken merværdi det

skulle have at pålægge udbyderne af betalingsinitieringstjenester

at ”dobbelttjekke” bankernes

hvidvaskkontrol. Derimod må det forventes at betyde, at der ikke vil blive udbudt enkeltstående

betalingsinitieringstjenester, da hvidvaskkontrol i betalingssituationen vil betyde, at forbrugerne vil

vælge andre betalingsløsninger.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at der foretages en grundig analyse af fordele og ulemper ved

at lade betalingsinitieringstjenester omfatte af hvidvasklovens generelle regler. Forbrugerrådet Tænk

henviser i øvrigt til høringssvaret fra Dansk Fintech Alliance (DAFINA), som vi grundlæggende er enige

Bankkontoregister

MobilePay var først på det danske marked med en tjeneste, hvor forbrugere nemt kunne lave

mobilbetalinger til hinanden, og det udkonkurrerede senere det lignende produkt Swipp. Også i Sverige

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

og Norge er der sket det, at den første på markedet har vundet hele markedet. Når konkurrerende

mobilbetalingsløsninger ikke kan fungere sammen (manglende interoperabilitet), så får vi et

winner-

takes-all

marked. Det samme ville ske på markedet for mobiltelefoni, hvis kunder i forskellige selskaber

var afskåret fra at ringe til kunder i andre selskaber. Så ville selskabet med den største kundebase, være

det mest attraktive (flest folk man kan ringe til) og ville hurtigt tiltrække kunderne fra mindre

selskaber.

Såfremt MobilePay, og eventuelle fremtidige konkurrenter, kunne benytte det bankkontoregister, der

nu skal etableres i medfør af hvidvaskdirektivet, ville det være muligt at åbne op for interoperabilitet og

konkurrence på mobilbetalingsmarkedet. Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at der foretages en

grundig analyse af fordele og ulemper ved at opbygge det nye bankkontosystem, så det også kan tjene

andre formål end at forebygge finansiering og hvidvask af terrorisme.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Troels Hauer Holmberg

Seniorøkonom

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Kim Stormly Hansen

Høringer

Cecilie Sander Bernbom (FT); Karen Havers-Andersen (FT); Dorthe Tolborg; Anita; Birgitte; Jesper

Siddeque; Johan; Michael; Morten; Pia; Poul Erik

Høringssvar vedrørende Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed.

16. januar 2019 16:03:52

Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven

og lov om finansiel virksomhed.

”Side 62:

‘Til nr. 14

(hvidvasklovens § 8, stk. 4)

…..

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for

overtrædelse af § 8, stk. 4, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og den strafbare

handling består i, at virksomheden ikke har sikret, at en etableret uafhængig revisions- eller

auditfunktion undersøger virksomhedens overholdelse af skriftlige politikker, forretningsgange

og kontroller. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen kan være, hvor bestyrelsen i et

pengeinstitut ikke har sikret, at funktionsbeskrivelsen for den interne revision indeholder

bestemmelser om, at den interne revision

skal sikre

virksomhedens overholdelse af skriftlige

politikker, forretningsgange og kontroller.’

Ovennævnte formulering er problematik, idet der står, at intern revision ’skal sikre’ overholdelse.

Det kan aldrig være intern revisions opgave ’at sikre’, idet dette er ledelsens ansvar. Intern

revisions opgave er i stedet at efterprøve, hvorvidt ledelsen har levet op til denne forpligtelse.”

Venlig hilsen

Kim Stormly Hansen

Formand for Foreningen af interne revisorer

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att: Cecilie Sander Bernbom

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt pr. mail den 18. januar 2019 til

[email protected]

Høringssvar på forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og

lov om finansiel virksomhed

Forsikring & Pension takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag

til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af ud-

bytte og finansiering af terrorisme (herefter hvidvaskloven) og lov om finansiel

virksomhed.

Generelle bemærkninger

Forsikring og Pension vil generelt bemærke, at de omfattede selskabers forplig-

telser i medfør af 5. hvidvaskdirektiv er risikobaserede. Det betyder, at hvidvask

ikke skal administreres ens i alle typer af finansielle virksomheder. Der skal derfor

tages højde for, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser tilhører

et lavrisikoområde i forhold til hvidvask.

Konkrete bemærkninger

Forsikring og Pension har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:

I lovforslagets § 1, nr. 14 er der en uoverensstemmelse mellem lovbestemmelse

og bemærkninger. Lovbestemmelsen er formuleret således, at det

enten

er intern

revision

eller

intern audit, der skal vurdere om, virksomhedens politiker, forret-

ningsgange og kontroller er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I bemærk-

ningerne på side 62 er det formuleret som et

både og.

Bemærkningerne bør brin-

ges i overensstemmelse med lovteksten.

I lovforslagets § 1, nr. 15 lægger bestemmelsen op til, at virksomheden kan være

juridisk forpligtet til at kontakte kunden. Det bør tydeliggøres yderligere i be-

mærkningerne, hvilke selskaber og hvilken regulering, der indebærer en juridisk

forpligtelse til årligt at tage kontakt til kunden.

I lovforslagets § 1, nr. 19 lægger bestemmelsen op til, at der skal indhentes re-

gistreringsbevis eller ekstrakt af oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system for

de af bestemmelsen omfattede juridiske enheder. Det bør overvejes, at kravet

ændres til, at det vil være tilstrækkeligt løbende at foretage en ’samkøring’ af

kunden (de registrerede reelle ejere) med CVR-registeret.

18.01.2019

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

Fax:

41 91 91 91

41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Marie Riber Granborg

Konsulent, cand.jur

Dir.

41 91 90 96

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

MRG

GES-2018-00493

375435

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Af bemærkningerne på side 68, fremgår det, at det betragtes som en strafbar

handling, hvis ikke identifikationen gennemføres, inden der etableres en forret-

ningsforbindelse. Det bør i relation til pensionsselskaber præciseres, at identifika-

tionen sker i nær forbindelse med etableringen af kundeforholdet, – og i alle til-

fælde inden der sker en evt. udbetaling (genkøb) fra pensionsordningen.

Kravet i lovforslagets § 1 nr. 20 om, at virksomheder skal underrette Erhvervs-

styrelsen ved konstaterede uoverensstemmelser mellem de i Erhvervsstyrelsens

it-systemer registrerede oplysninger om reelle ejere og de oplysninger, som virk-

somhederne har indhentet i forhold til kontrol af reelle ejere forekommer byrde-

fuldt. Det bør fremgå eksplicit af bemærkningerne til loven, at ansvaret for at

sikre et retvisende register først og fremmest er placeret hos den ansvarlige myn-

dighed, samt de registrerede virksomheder. Det kan ikke med rimelighed forven-

tes, at andre virksomheder står for opdatering af et offentligt register – herunder

underretter ’straks’ (inden for ganske få dage).

Det følger af lovforslagets § 1 nr. 37, at virksomheder efter anmodning fra en

tilsynsmyndighed skal kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op

på tidligere indberetninger til whistleblower-ordninger. Det bør klart fremgå, hvor

længe tilsynet forventer, at dokumentationen opbevares til fremvisning for tilsy-

net, og hvordan denne dokumentationsforpligtelse stemmer overens med data-

beskyttelsesforordningens artikel 5 litra e om opbevaringsbegrænsning.

Forsikring & Pension

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

MRG

GES-2018-00493

375435

Med venlig hilsen

Marie Riber Granborg

Side 2

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Chefkonsulent Karen Havers-Andersen

Pr. e-mail:

[email protected];

[email protected]; [email protected]

18. januar 2019

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov

om finansiel virksomhed

Tak for muligheden for at kommentere udkastet. Vi har noteret os, at formålet

med ændring af reglerne på hvidvaskområdet er at styrke indsatsen mod, at

kriminelle misbruger danske virksomheder og det danske finansielle system til

hvidvask og finansiering af terrorisme. Samtidig skal reglerne forhindre, at den

finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades. Det bakker vi

stærkt op om i revisorbranchen.

Vi har dels bemærkninger til de foreslåede ændringer af hvidvaskloven (dvs. § 1

i udkastet til ændringer) og dels et forslag om at indføre obligatorisk hvidvask-

undersøgelse for pengeinstitutter.

Ad § 1, nr. 8

Selskaber ejet af børsnoterede selskaber

Lovforslaget, herunder kommentarerne til lovforslaget, behandler ikke direkte,

hvem der skal anses som reelle ejere i selskaber ejet af børsnoterede selskaber,

men alene selve det børsnoterede selskab. Vi vil foreslå, at der i kommentarerne

anføres, at den nuværende fortolkning af, hvem der anses som reelle ejere i dat-

terselskaber til børsnoterede selskaber, fortsat er gældende, dvs. følgende (fra

ERST’s vejledning om reelle ejere):

”Er en virksomhed, der skal registrere reelle ejere, helt eller delvist ejet af en

børsnoteret virksomhed, skal virksomheden undersøge, om den har reelle ejere.

Nedenstående eksempler illustrerer, hvad danske virksomheder skal gøre, når

der indgår børsnoterede virksomheder i dens ejerkæde.

Er virksomhed A 100 pct.

direkte

ejet af den børsnoterede virksomhed B, har

virksomhed A ingen reelle ejere og skal i stedet registrere denne oplysning og

indsætte virksomhed A’s

egen ledelse som reelle ejere, og ikke den børsnoterede

virksomheds ledelse.

Hvis virksomhed A er ejet 100 pct. af virksomhed C, der er 100 pct. ejet af den

børsnoterede virksomhed B, så er virksomhed A

indirekte

ejet af den børsnotere-

de virksomhed B og virksomhed C er

direkte

ejet af den børsnoterede virksom-

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 4183

Konto nr. 2500102295

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

hed B. Resultatet er det samme for både virksomhed A og C, dvs. virksomheder-

ne har ikke reelle ejere, da begge virksomheder i sidste ende er 100 pct. ejet af

den børsnoterede virksomhed B. Virksomhed A og virksomhed C skal derfor regi-

strere sin egen ledelse som reelle ejere.”

Fonde

I kommentarerne til § 2, nr. 9, litra c, fremgår, at

”Ved udførelsen af kundekend-

skabsprocedurer, når kunden er omfattet af reel ejer-bestemmelserne i lov om

erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, foretages definiti-

onen af kundens reelle ejere i overensstemmelse med definitionen for truster, jf.

den foreslåede § 2, nr. 9, litra b).”

Længere nede i

samme afsnit fremgår ”Bestyrelsen

i en fond skal altid anses som

reel ejer. Hele bestyrelsen vil være at betragte som reel ejer uanset beslutnings-

kompetence.”.

Dette er i overensstemmelse med den nuværende praksis og den

gældende lov, § 2, stk. 1, litra 9c. Der synes at være modstrid med ovennævnte

kommentar.

Endvidere virker det forvirrende, at der i det nye nr. 9, litra a,

nævnes ”For sel-

skaber og

andre juridiske personer” og

i litra

c ”Den eller de fysiske personer i

juridiske enheder herunder fonde og lignende

juridiske arrangementer”. Vi fore-

slår, at litra

c ændres til ”Den eller de fysiske personer i

andre

juridiske enheder

bortset enheder omfattet af litra a,

herunder fonde og lignende juridiske arran-

gementer…” (det med kursiv

anførte er den foreslåede ændring).

Ad § 1, nr. 10

Her er der umiddelbart sket en fejl, da der i den foreslåede lovtekst er medtaget

2 forskellige oplysninger til nye underpunkter. Der skal i den endelige lov alene

medtages én.

Ad § 1, nr. 15

–

hvidvasklovens § 10, nr. 1

Følgende tilføjes i § 10, nr. 1, ifølge

forslaget: ”..herunder når virksomheden el-

ler personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontak-

te kunden med henblik på at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende

den eller de reelle ejere.”

Af lovkommentarerne fremgår: ”Ændringen medfører, at virksomheden eller per-

sonen fremadrettet også skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når virk-

somheden eller personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet

til at kontakte kunden med henblik på at undersøge enhver relevant oplysning

vedrørende den eller de reelle ejere, eller hvis virksomheden eller personen har

Side 2

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

haft en sådan forpligtelse i henhold til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar

2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af

direktiv 77/799/EØF. En sådan forpligtelse fremgår blandt andet af § 21 a, stk.

3, i lov om erhvervsdrivende fonde, hvor det fremgår, at fonden mindst en gang

årligt skal undersøge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om de

reelle ejere. En tilsvarende forpligtelse fremgår endvidere af lov om visse er-

hvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven), lov om finan-

siel virksomhed og lov om alternative investeringsfonde.”

Som revisorer er vi ikke juridisk forpligtet til at kontakte kunderne på bestemte

tidspunkter. Uagtet at fonde årligt skal undersøge, om der er ændringer til regi-

strerede oplysninger om reelle ejere, kan vi ikke se, at dette medfører en pligt

for eksempelvis revisorer til at undersøge, om der er ændringer bortset fra som

led i den sædvanlige periodiske gengodkendelse.

Ad § 1, nr. 16

–

hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.

Vi vil foreslå, at der af kommentarerne fremgår eventuelle allerede godkendte

ordninger

– ”elektroniske identifikationsmidler”.

Ad § 1, nr. 18

–

hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3, 3., 4. og 5. pkt.

Af lovkommentarerne fremgår følgende:

”Med nødvendige rimelige foranstaltninger forstås

eksempelvis, at personer og

virksomheder, der er forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, ved

identifikation og kontrol af reelle ejere ikke udelukkende må henholde sig til Er-

hvervsstyrelsens register over reelle ejere, jf. § 11, stk. 3, i hvidvaskloven, der

gennemfører art. 30, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, medmindre kundeforholdet

udgør en begrænset risiko.”

Af den gældende vejledning fra Finanstilsynet, afsnit 9.6.3, fremgår følgende:

”Hvis virksomheden vurderer, at et kundeforhold udgør en begrænset

risiko, kan

virksomheden f.eks. benytte Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere som

kilde til at identificere, hvem kundens reelle ejere er og som kilde til kontrol. Det

skal dog bemærkes, at den offentligt tilgængelige del af registeret over reelle

ejere ikke indeholder oplysninger om den reelle ejers cpr-nr. Brug af registeret

som kilde til kontrol er derfor kun muligt i tilfælde med begrænset risiko, hvor

det er vurderet, at dette er tilstrækkeligt som rimelig foranstaltning for at kon-

trollere den reelle ejer. Det vil som udgangspunkt være i tilfælde, hvor både

kunden og produktet udgør en begrænset risiko.”

Side 3

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Vi synes ikke, at det fremgår tydeligt, om lovforslaget medfører en ændring i

praksis. Det synes ikke rimeligt, såfremt der ikke kan fæstes lid til et offentligt

Af den gældende vejledning fremgår følgende:

”Hvis

virksomheden vurderer, at et kundeforhold udgør en begrænset risiko, kan

virksomheden f.eks. benytte Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere som

kilde til at identificere, hvem kundens reelle ejere er og som kilde til kontrol. Det

skal dog bemærkes, at den offentligt tilgængelige del af registeret over reelle

ejere ikke indeholder oplysninger om den reelle ejers cpr-nr. Brug af registeret

som kilde til kontrol er derfor kun muligt i tilfælde med begrænset risiko, hvor

det er vurderet, at dette er tilstrækkeligt som rimelig foranstaltning for at kon-

trollere den reelle ejer. Det vil som udgangspunkt være i tilfælde, hvor både

kunden og produktet udgør en begrænset risiko.”

Heraf fremgår, at man kan bruge registret som kilde til, hvem der er reelle ejere

mv, dvs. hvem det er. Det er naturligvis nødvendigt at indhente identitetsoplys-

ninger for disse, dvs. fulde navn og cpr-nr.

De anførte citater fra lovkommentarerne kan læses som, at vi ikke længere kan

fæste lid til registret, dvs. at vi selv skal undersøge, hvem der er de reelle ejere.

”Virksomheder

og personer omfattet af kundekendskabsprocedurerne skal un-

dersøge, hvem deres kundes reelle ejere er, og oplysningerne i Erhvervsstyrel-

sens register over reelle ejere kan som udgangspunkt ikke alene lægges til grund

herfor. Der henvises til 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 8.”

Det fremgår af dette citat, at registeret som udgangspunkt ikke alene kan læg-

ges til grund. Vi er i tvivl om, hvad der menes med dette.

Ad § 1, nr. 20

–

hvidvasklovens § 15 a

–

krav til dokumentation

Af lovkommentarerne fremgår følgende:

”Virksomheder og personer omfattet af

lovens kundekendskabsprocedurer bliver

fremover i medfør af § 14, stk. 1, 2. pkt., forpligtet til at indhente oplysninger

om deres kundes reelle ejere i form af et registreringsbevis eller et ekstrakt af

oplysningerne i registeret over reelle ejere.”

Formuleringen ”i

form af et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i

registret over reelle ejere” indikerer,

at det alene er for danske virksomheder, at

Side 4

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

dette er et krav. Bemærk, at denne formulering svarer til den ændrede formule-

ring af § 14, stk. 1. Det bør tydeliggøres, hvad der kræves.

Ad § 1, nr. 20

–

hvidvasklovens § 15a

–

krav om indberetning

Med lovforslagets punkt 20, den nye § 15 a, lægges der op til, at der skal foreta-

ges indberetning til Erhvervsstyrelsen, såfremt virksomheder, der er omfattet af

hvidvaskloven (herunder revisorer) i forbindelse med deres kundekendskabspro-

cedurer konstaterer, at der er uoverensstemmelse mellem de indhentede oplys-

ninger og det i Erhvervsstyrelsen registrerede. Dette vil være uhensigtsmæssigt

og kan være uforholdsmæssigt byrdefuldt, og det bør derfor ikke gennemføres i

denne udformning.

Der kan være forskellige kategorier af uoverensstemmelser:

1. Utilsigtet manglende registrering

2. Utilsigtet fejlregistrering

3. Tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering.

Såfremt revisor konstaterer uoverensstemmelser i kategori 1 og 2, og der fore-

tages de nødvendige korrektioner af det registrerede inden for en kort frist, vil

det være unødvendigt byrdefuldt for såvel revisor, og dermed for kundevirksom-

heden, som for Erhvervsstyrelsen at kræve en indberetning. Formålet med be-

stemmelsen, herunder ændringerne i hvidvaskdirektivet, er at understøtte, at re-

gistret indeholder de korrekte oplysninger. Dette er sikret ved, at ledelsen korri-

gerer registreringen, hvorved der jo ikke foreligger en

”uoverensstemmelse”,

som kræver indberetning fra revisor.

Lovudkastets § 1, nr. 20, bør derfor omskrives, og det bør konkretiseres, hvornår

dette krav gælder, idet vi antager, at det må være i alvorlige tilfælde, der skal

indberettes, jf. ovenfor.

Der fremgår ikke, hvorledes denne indberetning skal foretages, ligesom der ikke

fremgår, om der er pligt til at hemmeligholde, at der er givet indberetning.

Ad § 1, nr. 21

–

hvidvasklovens § 17, stk. 2

Det fremgår af den nye § 17, stk. 2, at der for kunder, der har hjemsted i lande

omfattet af Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være

øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal foretages specifikke

procedurer.

Side 5

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Af den nye litra 3 fremgår: ”Oplysningerne om

midlernes oprindelse og kilden til

kundens og den reelle ejers formue”.

Af lovkommentarerne fremgår følgende:

”Yderligere oplysninger om midlernes

oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue er oplysninger om,

hvorfra kundens formue oprinder, hvorfra de midler, der indgår i transaktionen,

oprinder, eller hvor midlerne, der indgår i forretningsforbindelsen, kommer fra.

Relevante oplysninger kan for eksempel være oplysninger om, hvorledes kunden

opnår sin indtjening.”

Umiddelbart synes der ikke at være helt overensstemmelse. Derfor foreslår vi, at

følgende udelades fra nr. 3:

”og den reelle ejers”, således at det alene er kun-

dens formue, der er afgørende.

Ad § 1, nr. 44

Der står "Efter § 36 indsættes i kapitel 6: ...", men kapitel 6 slutter med § 34?

Side 6

Forslag om at indføre en obligatorisk hvidvask-undersøgelse i større

pengeinstitutter

Den finansielle sektor i Danmark har i de seneste par år været ramt af flere al-

vorlige sager om hvidvask af kriminelle penge for milliarder af kroner i danske

banker. Sagerne har afsløret alvorlige fejl og mangler i banksektorens håndtering

af hvidvaskreglerne, herunder kendskabet til deres kunder. Regeringen og et

bredt flertal i Folketinget har blandt andet reageret ved at kræve strammere reg-

ler, der blandt andet giver bedre adgang til at uddele bøder og straffe de ansvar-

lige.

Større bøder vil kunne have en disciplinerende og præventiv effekt, men bidrager

omvendt ikke til at identificere og løse problemerne, inden de opstår. Her er der

behov for nye løsninger, fx i form af en professionel indsats fra fx en myndighed

eller en uvildig tredjepart, der kan kontrollere, om regler og procedurer bliver

overholdt.

Hvidvask-undersøgelse efter tysk model

Bekæmpelse af hvidvask er en vigtig samfundsmæssig opgave, som revisorbran-

chen gerne tager et større ansvar for at løfte. I praksis kan det ske ved, at der

indføres krav om en målrettet hvidvask-undersøgelse efter tysk model som en

lovpligtig ydelse med tilhørende rapportering udført af en uafhængig og kompe-

tent tredjepart. En hvidvask-undersøgelse kan medvirke til at sikre omverdenens

og myndighedernes tillid til, at pengeinstitutter og virksomheder overholder reg-

lerne og aktivt bekæmper hvidvask.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side 7

Kravet om en hvidvask-undersøgelse bør som udgangspunkt kun gælde for store

pengeinstitutter med systemisk betydning eller på områder, hvor Finanstilsynet

vurderer, at der er særlig risiko for, at der kan ske hvidvask.

Erklæring giver tillid

De konkrete handlinger i hvidvask-undersøgelsen skal være et supplement til le-

delsens og den interne revisions handlinger, men med mere fokus på kendskabet

til kunder og pengetransaktioner og en sikring af, at bankerne her gør det, der

kræves i henhold til lovgivningen. Undersøgelsen skal blandt andet gå i dybden

med, om virksomhedernes overvågning af mulig hvidvask er tilstrækkelig, og om

personalet er klædt ordentligt på til at håndtere de opgaver, som loven kræver.

Undersøgelsen afsluttes med en særskilt rapport eller erklæring fra en ekstern

revisor, der giver tryghed for, at pengeinstitutterne har styr på deres kunder og

forretningsgange i relation til at bekæmpe hvidvask, og at ledelsen følger op på

eventuelle identificerede risici. Rapporten skal være værdiskabende for både

pengeinstituttet og Finanstilsynet. De konkrete krav skal derfor fokusere på,

hvordan brugen af sofistikeret dataanalyse og teknologier kan identificere særlige

risici, som der herefter kan følges op på.

Revisorbranchen har kompetencerne og teknologien hertil og ønsker at bidrage.

Med venlig hilsen

Brian Adrian Wessel

direktør

–

Fagligt Center

Ole Steen Jørgensen

chefkonsulent

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til Finanstilsynet

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

c.c.

[email protected]

Nets Denmark A/S

Lautrupbjerg 10

DK-2750 Ballerup

CVR nr. 20 01 61 75

T: +45 44 68 44 68

F: +45 44 86 09 30

www.nets.eu

TKNIG

18. januar 2019

Høring til udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed

–

høringsfrist 18. januar 2019

Hermed fremsendes Nets’ bemærkninger til ovennævnte forslag om ændring af

henholdsvis Hvid-

vaskloven og Lov om Finansiel Virksomhed.

Ad forslagets nr. 2.2. - virtuelle tegnebøger:

Nets foreslår, at denne bestemmelse ændres fra ”Udbydere af virtuelle tegnebøger” til ”Udbydere af

virtuelle tegnebøger til brug for opbevaring, lagring

og overførsel af virtuelle valutaer”. Ændringen fore-

slås for at tydeliggøre, at der skal være tale om virtuelle tegnebøger, der benyttes til virtuelle valutaer,

og ikke virtuelle tegnebøger generelt.

Ad forslagets ændring til § 10, 1

–

opdatering af KYC oplysninger

Af forslaget fremgår det, at forpligtelsen til at opdatere KYC oplysninger udvides med et krav om at op-

datering skal ske

”når virksomheden i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kon-

takte kunden med henblik på at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle

ejere”.

Der henvises til telefonsamtale med tilsynet, idet det bemærkes at ændringen ikke umiddelbart

lader sig forstå, ej heller ved læsning af bemærkningerne til forslaget. En præcisering af forslaget imø-

deses derfor. Generelt skal Nets dog bemærke, at forslaget umiddelbart ser ud til

–

for visse typer af

kunder

–

at indføre en specifik frekvens for opdatering af KYC oplysninger. Dette findes at være i

modstrid med den risikobaseret tilgang, der ellers er udgangspunktet for opdatering af disse oplysnin-

ger.

1-2

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Ad forslagets ændring af § 11, stk.1, nr. 2

–

kontrol af oplysninger

Af bemærkningerne fremgår, at

”Den foreslåede ændring vil betyde, at virksomheder og personer, der

er omfattet af loven, kan anvende oplysninger, der indhentes gennem elektroniske identifikationsmid-

ler, relevante tillidstjenester i henhold til eIDAS-forordningen, eller enhver anden sikker form for fjern-

identifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller

accepteret af de kompetente myndigheder”.

Nets anvender p.t. forskellige anerkendte udbydere af værktøjer, der gør det muligt at kontrollere di-

verse KYC oplysninger. Disse værktøjer findes at være både sikre og pålidelige, hvorfor det for Nets

er vigtigt, at anvendelsen af disse værktøjer ikke begrænses unødigt. Nets skal venligst anmode om

en præcisering af hvad der forstås ved forslaget, herunder ved angivelse af eksempler på hvilke elek-

troniske tjenester

–

både offentlige og private

–

der falder ind under de forskellige kategorier.

Venlig hilsen

Thomas Knights

Advokat, Compliance Officer

Regulatory & Compliance

Legal & Compliance

2-2

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

København Ø

Høringssvar vedrørende “Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om

finansiel virksomhed”

Finanstilsynet har i e-mail af 17. december 2018 sendt udkast til lov om ændring af

hvidvaskloven og finansiel virksomhed og i denne forbindelse anmodet Nordic Blockchain

Association om at give eventuelle bemærkninger herom.

Nærværende bemærkninger er et udtryk for Nordic Blockchain Association's egne meninger,

samt en repræsentation af et udpluk af danske blockchain virksomheders meninger.

De foreslåede bestemmelser, jf. §§ 1, stk. 1, nr. 23 og 24, vil medføre, at virksomheder, der

udbyder veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer, samt udbydere af virtuelle

tegnebøger vil blive omfattet af hvidvaskloven og dermed være omfattet af samme

forpligtelser som øvrige virksomheder, der ligeledes er omfattet af hvidvaskloven. Det vil

medføre, at disse virksomheder vil være forpligtet til at gennemføre

kundekendskabsprocedurer på deres kunder, udarbejde hvidvaskpolitikker og

forretningsgange på linje med øvrige virksomheder i den finansielle sektor.

Dette står i kontrast til tilstanden i dag, hvor disse virksomheder ikke er omfattet af

hvidvaskloven, hvorfor det bemærkes, at vedtagelse af loven vil indebære en øget

omkostning for danske disse virksomheder. På trods heraf er dette et tiltag, vi er

imødekommende over for. Flere virksomheder, der beskæftiger sig med kryptovaluta, men

som hidtil er faldet uden for hvidvaskloven, har af egen drift forsøgt at indføre en

selvregulering ved at implementere hvidvasklovens krav i større eller mindre grad.

Blockchain er stadig en relativ ny teknologi. Heraf følger helt naturligt, at flere af de

virksomheder, som nu vil blive omfattet af hvidvaskloven, jf. ovenfor, er startups. Vi har en

grundlæggende bekymring for, om en vedtagelse af loven vil betyde, at eksisterende

virksomheder, der vil blive omfattet af den, ikke kan håndtere den regulering, loven vil

medføre, eller at loven vil medføre, at færre virksomheder vil blive startet. Omvendt vurderer

vi, at fordelene ved reguleringen er større end disse - potentielle - ulemper.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

I lovforslagets § 2, nr. 15, gives en definition af virtuelle tegnebøger, der i ordlyden også

nævner kryptografiske nøgler. Det bemærkes, at det vil være hensigtsmæssigt at inkludere

en definition af dette begreb i forslagets § 2. Begrebet kryptografisk nøgle kan i sig selv

referere til utallige ting, der formentlig falder uden for lovens hensigt.

Som det fremgår af afsnit 4 i Erhvervsministeriets overvejelser i lovforslaget, er det

ministeriets opfattelse, at “Transaktioner med visse typer af virtuelle valutaer er forbundet

med en høj grad af anonymitet…” og at en stor del af det virtuelle valutamiljø vil forblive

anonymt på trods af udvidelsen af anvendelsesområdet.

Det bemærkes, at der allerede findes sporingsværktøjer til de største og mest udbredte

virtuelle valutaer, og eftersom virksomheder, der udbyder veksling eller tegnebøger, nu vil

være forpligtet til at bruge disse, vil det kommende forslag sikre, at en meget lille del af

virtuelle valuta vil forblive anonymt.

Venlig hilsen

Nordic Blockchain Association

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 12. februar 2019

om et forbud mod anvendelse af 500-eurosedler og visse ændringer af lovgivning om

bekæmpelse af hvidvask af penge

(CON/2019/5)

Indledning og retsgrundlag

Den 18. december 2018 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra Finanstilsynet

om en udtalelse om et forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

og finansiering af terrorisme og lov om finansiel virksomhed (herefter "lovforslaget").

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 2, stk. 1, andet led, i Rådets beslutning

98/415/EF , da lovforslaget vedrører betalingsmidler. I overensstemmelse med artikel 17.5, første

punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's

styrelsesråd.

1.1

Formålet med lovforslaget

De tre vigtigste formål med lovforslaget er at: i) gennemføre visse bestemmelser i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 , som ændrede Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/849 , i dansk ret, ii) gennemføre visse dele af en politisk aftale,

der blev indgået den 19. september 2018 mellem hovedparten af de danske politiske partier,

herunder partierne i den danske regering, om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen

mod hvidvask og terrorfinansiering (herefter "den politiske aftale") i dansk ret og iii) sikre en

yderligere tilpasning af den danske lovgivning til direktiv (EU) 2015/849.

1.2

Som en del af gennemførelsen af den politiske aftale foreslås der i lovforslaget et forbud

mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark . I henhold til den foreslåede bestemmelse

kan 500-eurosedler ikke "anvendes". En liste over de forskellige former for anvendelse

Rådets beslutning 98/415/EF af 29.6.1998 om de nationale myndigheders høring af Den Europæiske Centralbank

om udkast til retsforskrifter (EFT L 189 af 3.7.1998, s. 42).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30.5.2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20.5.2015 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering, af 19.9.2018.

Jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

omfatter, men

ikke begrænset til,

udlevering,

indlevering,

veksling,

brug som

betalingsmiddel eller overdragelse i Danmark. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er den

blotte besiddelse af 500-eurosedler tilladt, hvilket omfatter at indføre 500-eurosedler til eller

at udføre disse sedler fra Danmark. Desuden gør forbuddet sig kun gældende i Danmark og

begrænser ikke anvendelsen af 500-eurosedler uden for Danmark. Ifølge bemærkningerne

formuleres forbuddet så bredt som muligt for at sikre, at det ikke kan omgås, f.eks. ved

overdragelse af 500-eurosedler i form af en gave. En forsætlig eller grov uagtsom

overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens regler . Forbuddet foreslås på baggrund af den politiske aftale og indgår

ligeledes i den danske strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021 .

1.3

Det nævnes desuden i bemærkningerne, at rapporter

viser, at 500-eurosedlerne

hovedsageligt anvendes af kriminelle, og at en række konkrete sager i Danmark såvel som i

udlandet de senere år har vist, at 500-eurosedler i stort omfang har været anvendt til

kriminelle aktiviteter. Det anføres ligeledes i bemærkningerne, at ECB's styrelsesråd den 4.

maj 2016 meddelte, at ECB ophører med produktion af 500-eurosedlen , samt at Financial

Action Task Force har anbefalet, at produktionen af 500-eurosedler standses.

1.4

I bemærkningerne afvejes det foreslåede forbud desuden i forhold til EU-retten . Heri

bemærkes det, at forbuddet udgør en restriktion for kapitalbevægelser og for betalinger

mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande, hvilket som

hovedregel er forbudt i henhold til artikel 63, stk. 1, TEUF. Det anføres desuden i

bemærkningerne, at forbuddet er begrundet, navnlig idet det indføres af tvingende almene

hensyn til den offentlige orden og sikkerhed for at forhindre, at 500-eurosedler anvendes til

kriminelle aktiviteter . Forbuddet vurderes endvidere at være et proportionalt middel til at

forfølge de nævnte hensyn .

1.5

1.6

I lovforslaget foreslås det ikke at forbyde større pengesedler i andre valutaer end euroen.

Som en del af gennemførelsen af direktiv (EU) 2015/849, med senere ændringer, foreslås

det i lovforslaget at indføre en undtagelse til den forpligtelse til fortrolighed, som påhviler

Finanstilsynet, hvorefter udveksling af oplysninger mellem Finanstilsynet og ECB ikke udgør

en tilsidesættelse af denne forpligtelse . Denne bestemmelse gennemfører artikel 57a, stk.

2, i direktiv (EU) 2015/849, hvorefter tavshedspligten ikke er til hinder for udveksling af

oplysninger mellem kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kredit- og finansinstitutter

i forskellige medlemsstater i overensstemmelse med dette direktiv eller andre retsakter

vedrørende tilsyn med kredit- og finansinstitutter, herunder ECB, der handler i medfør af

Jf. lovforslagets § 1, nr. 75, om ændring af § 78, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme.

Jf. den politiske aftale, s. 2. Jf. desuden bilag 1 til den politiske aftale, s. 20.

Jf. Anklagemyndigheden, Statsadvokaten, Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen, Årsberetning 2010. Jf. også

Europol, "Why is cash still king?", Europol, 2015.

Jf. ECB's pressemeddelelse af 4.5.2016, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.

Jf. bemærkningerne til lovforslaget, s. 39-40.

Jf. bemærkningerne til lovforslaget, s. 40, andet afsnit.

Jf. lovforslagets § 1, nr. 59, om ændring af § 56, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 .

Udtalelsens sigte

Denne udtalelse har fokus på de bestemmelser i lovforslaget, der vedrører: a) det foreslåede

forbud mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark og b) Finanstilsynets udveksling af

fortrolige oplysninger med ECB. ECB understreger, at ECB ikke udtaler sig om, hvorvidt

lovforslaget reelt gennemfører direktiv (EU) 2015/849 eller de ændringer, der blev indført ved

direktiv (EU) 2018/843, i dansk ret.

3.1

Foreslået forbud mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark

I maj 2016 foretog ECB's styrelsesråd en gennemgang af strukturen for værdierne af

eurosedlerne i Europa-serien. Styrelsesrådet har besluttet permanent at ophøre med

produktionen af 500-eurosedlen og udelukke den fra Europa-serien, som er den anden serie

af eurosedler, af hensyn til bekymringer om, at denne seddel kan fremme ulovlige aktiviteter.

I betragtning af, at der er et stort antal af sedler med denne værdi i omløb, også

internationalt, og med henblik på at bevare tilliden til eurosedlerne vil 500-eurosedlen fortsat

have status af lovligt betalingsmiddel og kan anvendes i forbindelse med betalinger og som

et værdiopbevaringsmiddel. Ligesom de andre eurosedler vil 500-eurosedlen altid bevare sin

værdi, og der er ikke sat nogen tidsbegrænsning for, hvor længe den kan omveksles i de

nationale centralbanker i Eurosystemet. Kreditinstitutter, vekselkontorer og andre, der

håndterer kontanter som led i deres virksomhed, kan recirkulere 500-eurosedler.

3.2

Artikel 3, stk. 4, i traktaten om den Europæiske Union bestemmer, at "Unionen opretter en

økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta". Danmark er undtaget fra at

deltage i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase i henhold til protokol (nr. 16) til

TEUF om visse bestemmelser vedrørende Danmark. Virkningen af denne undtagelse er, at

alle artikler og bestemmelser i traktaterne og statutten for ESCB og ECB, hvori der henvises

til en dispensation, vil gælde for Danmark . Derfor finder artikel 128 TEUF, hvorefter de

pengesedler, der udstedes af ECB og de nationale centralbanker, er de eneste, der har

status som lovlige betalingsmidler i Unionen, ikke anvendelse i Danmark, jf. protokol (nr. 16)

og artikel 139, stk. 2, litra d), TEUF.

3.3

I medfør af princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske

Union bistår medlemsstaterne Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra

at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.

Anerkendelse af en stats monetære lovgivning (lex

monetae)

er et universelt accepteret

princip i international sædvaneret . Lovgivningen i det land, der udsteder en valuta, afgør

Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske

Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

Jf. stk. 1 i protokol (nr. 16) til TEUF om visse bestemmelser vedrørende Danmark.

Jf. f.eks. ottende betragtning til Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17.6.1997 om visse bestemmelser vedrørende

indførelsen af euroen (EFT L 162 af 19.6.1997, s. 1). Jf. desuden meddelelse fra Kommissionen om "Konsekvenser

for kapitalmarkederne af euroens indførelse" KOM(97) 337 endelig udg. (Euro Papers 3. Juli 1997. Bruxelles. Tab.

Ann. Free.), s. 63.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

bl.a. spørgsmål om valutaens identitet og dens status af lovligt betalingsmiddel, herunder

spørgsmålet om, hvilke sedler og mønter der udgør lovlige betalingsmidler. Princippet om

lex

monetae

finder generelt anvendelse uanset stedet for betalingen eller den lovgivning, der

gælder for en kontrakt, der fastsætter en betalingsforpligtelse.

3.4

På denne baggrund opfordres de danske myndigheder til at undlade at indføre et forbud mod

anvendelse af 500-eurosedlen i Danmark. Et sådan forbud er ikke blevet indført på EU-plan.

Selv om ECB har besluttet permanent at ophøre med produktionen af 500-eurosedlen, vil

500-eurosedlen ikke desto mindre, som nævnt ovenfor, fortsat have status af lovligt

betalingsmiddel og kan således anvendes i forbindelse med betalinger og som et

værdiopbevaringsmiddel. For så vidt som danske partier har indgået i handelstransaktioner i

euro, ofte med deres modparter i euroområdet, opfordrer ECB de danske myndigheder til – i

overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde og EU's monetære lovgivning – at

anerkende, at 500-eurosedlen fortsat er et lovligt betalingsmiddel til indfrielse af gæld i euro

og fortsat kan anvendes som betalings- og vekslingsmiddel, uanset det forhold, at

produktionen af 500-eurosedlen ophører.

3.5

Data vedrørende 500-eurosedlernes bevægelser mellem banksektoren og ikke-banksektoren

inden for og uden for euroområdet viser, at der er legitime grunde til at anvende 500-

eurosedlerne, herunder bl.a. til øjeblikkelig afvikling af almindelige betalinger af høj værdi

eller midlertidig besiddelse af aktiver i centralbankpenge. Den legitime anvendelse af 500-

eurosedler understøttes af resultaterne af en undersøgelse fra ECB om anvendelsen af

kontanter i euroområdet, som antyder, at en væsentlig større end forventet andel af

befolkningen var i besiddelse af større pengesedler og modtog og/eller brugte dem til

legitime formål . 500-eurosedler kan anvendes til hvidvask af penge, men dette gør sig også

gældende for alle andre seddelværdier samt kontantløse betalinger. Derfor er antagelsen

om, at 500-eurosedler

hovedsagelig

anvendes af kriminelle, uunderbygget. Myndighederne

har ikke fremlagt bevis for, at 500-eurosedler anvendes til ulovlige aktiviteter i Danmark i et

større

3.6

omfang

end

den

nationale

møntfod,

andre

eurosedler

eller

elektroniske

betalingsmidler.

Desuden er ECB af den opfattelse, at lovforslaget medfører en ulige behandling af større

pengesedler, eftersom den foreslåede foranstaltning ikke omfatter andre større pengesedler,

såsom 1000-schweizerfranc-sedlen, som har en større købekraft.

4.1

Finanstilsynets udveksling af fortrolige oplysninger

ECB ser positivt på lovforslagets § 1, nr. 59, som, i overensstemmelse med artikel 57a i direktiv

(EU) 2015/849, med senere ændringer, indeholder en udtrykkelig tilladelse til, at Finanstilsynet kan

udveksle fortrolige oplysninger, der er indhentet i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsopgaver i

henhold til den nuværende lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme, med ECB. Opgaven med at føre tilsyn med kreditinstitutter i forbindelse med

Jf. H. Esselink, L. Hernández, "The use of cash by households in the euro area", ECB Occasional Paper Series nr.

201,

november

2017,

Den

Europæiske

Centralbank,

2017.

Findes

på

adressen:

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpops/ecb.op201.en.pdf.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

forebyggelsen af anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme er ikke blevet overdraget til ECB. Resultaterne af tilsynet med bekæmpelsen af hvidvask

af penge og terrorfinansiering er imidlertid vigtige at tage i betragtning med henblik på udøvelsen af

de specifikke opgaver, som er blevet overdraget til ECB vedrørende tilsyn med kreditinstitutter i

henhold til artikel 127, stk. 6, TEUF og forordning (EU) nr. 1024/2013. Det er derfor yderst vigtigt,

at ECB, såvel som andre tilsynsmyndigheder, modtager rettidige og pålidelige informationer om

risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt enheder under tilsyns tilsidesættelse

af kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme fra de

tilsynsmyndigheder, der beskæftiger sig med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af

terrorisme . Med henblik på at lette udvekslingen af oplysninger mellem ECB og de

tilsynsmyndigheder, der beskæftiger sig med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af

terrorisme inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, herunder Finanstilsynet,

blev der med støtte fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed

Den

Europæiske

Tilsynsmyndighed

for

Forsikrings-

Arbejdsmarkedspensionsordninger udformet en aftale om de praktiske regler for udveksling af

oplysninger i overensstemmelse med artikel 57a, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849, med senere

ændringer, som blev undertegnet af ECB den 10. januar 2019 .

4.2

Med hensyn til gennemførelsen af artikel 57a, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849, med senere

ændringer, står det ikke helt klart, hvordan de øvrige bestemmelser i nævnte artikel skal

gennemføres i dansk ret. Det er navnlig uklart, om Finanstilsynet kun har tilladelse til at videregive

fortrolige oplysninger, som er blevet modtaget i forbindelse med dets tilsyn med bekæmpelsen af

hvidvask af penge og terrorfinansiering, til ECB, eller om Finanstilsynet også kan videregive

sådanne oplysninger til andre kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kredit- og

finansinstitutter i forskellige medlemsstater i overensstemmelse med andre retsakter end direktiv

(EU) 2015/849. Dette ville omfatte videregivelse til kompetente myndigheder i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU . Den nuværende danske lovgivning om

videregivelse af fortrolige oplysninger til myndigheder i EU og i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde forekommer at være begrænset til myndigheder, der er ansvarlige for at sikre

overholdelse af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering, og

omfatter ikke videregivelse til myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med overholdelsen af

andre retsakter vedrørende tilsyn med kredit- og finansinstitutter . Eftersom Den Fælles

Tilsynsmekanisme består af ECB og de kompetente nationale myndigheder, er det vigtigt at sikre,

at de kompetente nationale myndigheder kan modtage fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet

har indhentet i forbindelse med dets tilsyn med bekæmpelsen af hvidvask af penge og

terrorfinansiering, jf. artikel 57a i direktiv (EU) 2015/849. Derfor anbefaler ECB, at lovforslaget

Jf. afsnit 1.2 i udtalelse CON/2018/55. Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.

Jf. Multilateral agreement on the practical modalities for exchange of information pursuant to Article 57a(2) of

Directive (EU) 2015/849, der blev indgået mellem Den Europæiske Centralbank og de undertegnede kompetente

myndigheder.

Jf. artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og

om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

Jf. § 56, stk. 3, nr. 18, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

ændres for at sikre, at Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger til myndigheder, der er

ansvarlige for at føre tilsyn med kredit- og finansinstitutter, er tilladt, når disse myndigheder ikke er

ansvarlige for at føre tilsyn med bekæmpelsen af hvidvask af penge og terrorfinansiering.

4.3

På nuværende tidspunkt er EU's lovgivningsramme om udveksling af oplysninger om

bekæmpelsen af hvidvask af penge og terrorfinansiering ved at blive revideret af lovgiverne for at

lette informationsstrømmen mellem de relevante myndigheder. De danske lovgivere kan derfor

overveje at give Danmarks finansielle efterretningsenhed, Statsadvokaten for særlig økonomisk

kriminalitet, tilladelse til at udveksle fortrolige oplysninger med de kompetente myndigheder, der

fører tilsyn med kredit- og finansinstitutter i henhold til andre retsakter i andre medlemsstater,

herunder ECB, når disse oplysninger er nødvendige for at udføre deres opgaver. Europa-

Kommissionen har bemærket, at divergerende nationale regler for gennemførelse af direktiv (EU)

2015/849 medfører betydelige forskelle med hensyn til adgangen til oplysninger om bekæmpelsen

af hvidvask af penge og terrorfinansiering .

Denne udtalelse vil blive offentliggjort på ECB's websted.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. februar 2019.

Formand for ECB

Mario DRAGHI

Jf. punkt 2, litra b), i meddelelse fra Kommissionen: "Stærkere EU-rammer for tilsyn og for tilsyn med bekæmpelse af

hvidvask af penge i forbindelse med finansielle institutioner" (COM(2018) 645 final) (12.9.2018, Bruxelles), s. 4.