Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 204 Bilag 1
Offentligt
2028955_0001.png
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0002.png
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0003.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Frank Søbo
Høringer
Cecilie Sander Bernbom (FT); Karen Havers-Andersen (FT); Jakob Dupont
Re: Høring - Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed
15. januar 2019 12:56:15
Tak for tilsendte, som vi har følgende bemærkninger til:
Varegrupper
I udkastet til lovforslaget nævnes i § 1, stk. 1, nr. 5, at hvidvaskloven også kommer til at omfatte
”Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med
kunstværker,
……”.
Dette giver anledning til følgende bemærkninger:
1.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil svar på, om det alene er handlen med eller
formidling af handel med
kunstværker,
der er omfattet, eller om loven omfatter alle den
omfattede persons/virksomheds aktiviteter. For et auktionshus er sondringen relevant, da
auktionshuse således typisk afholder auktioner over kunstgenstande/-værker i form af f.eks.
malerier, tryk, skulpturer, men også antikviteter, samlerobjekter (f.eks. frimærker og mønter)
m.m.
2.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil definition af ”kunstværker”, dvs. hvilke
varegrupper begrebet dækker over, idet det er relevant, om auktionshuse/gallerier skal forvente
at have konkurrenter, der ikke er omfattet af hvidvasklovgivningen, fordi konkurrenterne alene
handler med eller formidler handel med andre varegrupper end kunstværker, jf. bemærkningerne
ovenfor.
3.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil svar på, om en udskillelse af aktiviteter i form af
handel med eller formidling af handel med kunstværker i et separat selskab vil betyde, at et
auktionshus ikke bliver omfattet af hvidvasklovgivningen, idet den resterende auktions-aktivitet i
auktionshuset ikke indeholder handel med eller formidling af handel med kunstværker.
Sælgere/købere
I udkastet til lovforslaget nævnes i § 1, stk. 1, nr. 5, at hvidvaskloven også kommer til at omfatte
”Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker,
herunder gallerier og auktionshuse, hvor
værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes
forbundne transaktioner
udgør 50.000 kr. eller derover.”.
For auktionshuses vedkommende er der typisk et fælles begreb for sælgere og købere på auktion, og det
er ”hammerslag”. Hammerslaget er som oftest grundlaget for beregning af salær, og med et
hammerslag på 10.000 kr. kan værdien af transaktionen for:
sælger være 10.000 kr. fratrukket 16% salær og kr. 250 i gebyr, dvs. 8.150 kr.
køber være 10.000 kr. tillagt 25% salær, dvs. 12.500 kr.
Dette giver anledning til følgende bemærkninger:
1.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil en definition af ”værdien
af transaktionen eller af
en række indbyrdes transaktioner”,
dvs. er værdien af den samme handlede vare forskellig for
sælger og køber, eller er det samme transaktionsværdi for både sælger og køber på den samme
vare, jf. ovenstående eksempel.
2.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil svar på, om et auktionshus bliver omfattet af
hvidvasklovgivningen (for den pågældende kundes vedkommende), når en
sælger
hos
auktionshuset når en værdi af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner
på 50.000 kr. eller derover.
3.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil svar på, om et auktionshus bliver omfattet af
hvidvasklovgivningen (for den pågældende kundes vedkommende), når en
køber
hos
auktionshuset når en værdi af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner
på 50.000 kr. eller derover.
Finanstilsynet har i anden sammenhæng tidligere modtaget lignende spørgsmål vedrørende kontante
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
betalinger, men det er vores opfattelse, at det er relevant at få præciseret i forbindelse med det videre
arbejde med dette lovforslag.
Beløbsgrænse på 50.000 kr.
I udkastet til lovforslaget nævnes i § 1, stk. 1, nr. 5, at hvidvaskloven også kommer til at omfatte
”Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker,
herunder gallerier og auktionshuse, hvor
værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes
forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover.”.
Dette giver anledning til følgende
bemærkninger:
1.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil en definition af ”indbyrdes
forbundne
transaktioner”.
Kan en kunde hos et auktionshus således have transaktioner på op til 49.999 kr.
adskillige gange dagligt/ugentligt/månedligt/årligt uden at auktionshuset (for den pågældende
kundes vedkommende) bliver omfattet af hvidvasklovgivningen, så længe transaktionerne sker
separat? Det kunne f.eks. være tilfældet ved separat håndtering af alle former for transaktioner i
forbindelse med hvert enkelt auktionsemne.
Finanstilsynet har i anden sammenhæng tidligere modtaget lignende spørgsmål vedrørende kontante
betalinger, men det er vores opfattelse, at det er relevant at få præciseret i forbindelse med det videre
arbejde med dette lovforslag.
Tidspunkt for udførelse af tiltag
Tidspunktet for udførelse af tiltag i henhold til hvidvasklovgivningen er af væsentlig betydning for hvor
mange af auktionshusenes kunder tiltagene skal udføres overfor, og vi har således følgende
bemærkninger:
1.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil en stillingtagen til, om auktionshuse inden handel
med en auktionsvare kan undlade at udføre de nødvendige tiltag i henhold til
hvidvasklovgivningen, dvs. kan kundekendskabsprocedurer m.m. udføres efter en auktions
gennemførsel, således at de ikke skal udføres på unødigt mange kunder. Der er således aldrig
sikkerhed for prisen på en auktionsvare – f.eks. kan en vare vurderet til mindre end 50.000 kr.
blive solgt til mere end 50.000 kr. eller omvendt, dvs. værdien af transaktionen kendes ikke på
forhånd.
2.
Der ønskes i loven eller bemærkningerne hertil en stillingtagen til, hvorledes et auktionshus skal
forholde sig, såfremt auktionshuset kan vente med at udføre kundekendskabsprocedurer m.m. til
efter en auktions gennemførsel og det ikke er muligt at indhente de fornødne informationer fra
sælger eller køber efterfølgende. Er det (i relation til køber) tilstrækkeligt, at køber ikke kan få
udleveret det købte og (i relation til sælger) tilstrækkeligt, at sælger ikke kan få udbetalt sit
provenu?
Det bemærkes, at det vil have en væsentlig negativ påvirkning på tilgængeligheden til handel på
auktion, hvis alle procedurer skal gennemføres, inden en kunde kan indlevere eller byde på en
auktionsvare.
Praktiske forhold
Som auktionshus er vi ikke bekendt med, hvorledes de praktiske forhold i lovgivningen skal håndteres,
herunder f.eks. muligheden for gennemførsel af kundekendskabsprocedurer. Hvorledes opnås der f.eks.
adgang til verificering af kundeinformationer (CPR-nr., ejerforhold m.m.) for danske
og udenlandske
kunder, er der skærpede regler for behandling/håndtering/opbevaring af sådanne kundeinformationer,
og findes der en komplet, opdateret liste over politisk eksponerede personer?
Andre brancher der allerede er omfattet af hvidvasklovgivningen har antagelig en viden herom og særlig
adgang hertil. Det vil være ønskværdigt, at information om og svar på ovenstående tilgår
auktionshusene, så det kan konstateres at lovgivningen er håndterbar, og så auktionshusene kan
vurdere hvilke omkostninger lovgivningen må forventes at medføre internt og eksternt
Spørgsmål eller bemærkninger til det fremsendte kan rettes til undertegnede eller direktør Jakob
Dupont, der er cc på denne mail.
Med venlig hilsen
Frank Søbo
Økonomichef
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0005.png
Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Sundkrogsgade 30 · 2150 Nordhavn
Tel: 8818 1031
bruun-rasmussen.dk
Fra:
Høringer <[email protected]>
Dato:
mandag den 17. december 2018 kl. 14.14
Til:
Høringer <[email protected]>
Cc:
"Cecilie Sander Bernbom (FT)" <[email protected]>, "Jette Signe Kristiansen (FT)"
<[email protected]>, "Karen Havers-Andersen (FT)" <[email protected]>
Emne:
Høring - Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed
Til høringsparterne
Herved sendes udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel
virksomhed i offentlig høring.
Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.
Formålet med forslaget er blandt andet at indføre nye og præciserede lovgivningsmæssige tiltag,
der skal styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og det finansielle
system til hvidvask og finansiering af terrorisme, ligesom ændringerne skal forhindre, at den
finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades.
Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen samtidig udsender udkast til forslag til lov om ændring af
selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og
forskellige andre love (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af 5.. hvidvaskdirektiv) i
høring.
Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger senest
fredag den 18. januar
2019.
Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til
[email protected]
med kopi
til [email protected]
og
[email protected].
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Cecilie Sander Bernbom på telefon
33 55 82 39, specialkonsulent Jette Signe Kristiansen på telefon 33 55 83 05 eller undertegnede
på telefon 33 55 83 30.
Med venlig hilsen
Karen Havers-Andersen
Chefkonsulent, cand. jur.
Juridisk Kontor
______________________________________________­
­
____
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0006.png
Direkte tlf.: +45 33 55 83 30
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0007.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Simon Bay Nielsen
Høringer
[email protected]; Karen Havers-Andersen (FT); Eva Voigt
Vedr. J.nr. 1911-0026 udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed i
offentlig høring - vort j.nr. H.23-18-027
18. januar 2019 14:53:59
image001.png
Til Finanstilsynet.
Dansk Ejendomsmæglerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar i nærværende
høring vedr. ændring af hvidvaskloven m.fl..
Vedr. indberetningskravet:
Det foreslås i ændring af § 1, nr. 20, at de af hvidvaskloven forpligtede skal foretage indberetning
i uoverensstemmelser mellem de i Erhvervsstyrelsens register registrerede reelle ejere af en
kunde, og de faktisk konstaterede forhold. Foreningen skal henstille til, at det overvejes, hvorvidt
denne kontrol skal kræves foretaget af de af hvidvaskloven forpligtede, som det må antages
allerede tager stilling til uoverensstemmelser, hvor sådanne giver anledning til undersøgelse og
evt. underretning iht. allerede gældende forpligtelser. Hvis der indføres en særskilt
bestemmelser, oprettes i realiteten endnu et indberetningskrav, der reelt ikke er affødt af
risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering, men i flere tilfælde vil kunne risikere at blive et
spørgsmål om vedligehold af en offentlig database. Det må overvejes, om der kan præciseres en
væsentlighedsbetragtning, alternativt en afvejning af hvorvidt uoverensstemmelsen er tilsigtet
eller ej jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.
Vedr. formidling af lejemål:
Det foreslås i til ændring af § 1, stk. 1, nr. 16, at der indføres en præcisering af lovens
anvendelsesområde, således man nationalt fastslår, at ejendomsmæglere, når disse formidler
lejemål, er omfattet af hvidvasklovens forpligtelser. Foreningen er bekendt med, at dette ikke
skal ændre på den nuværende nationale tilstand, hvorefter ejendomsmæglere og
ejendomsmæglervirksomheder anses som forpligtet i udlejningsformidlingen iht. nugældende
nationale bestemmelser.
Foreningen må dog selvsagt henlede opmærksomheden på forslagets egne bemærkninger til
den foreslåede bestemmelse og henstille til, at den nationale lovgivnings forpligtelser bringes i
overensstemmelse med tilsvarende forpligtelser for tilsvarende virksomheder og personer, der
løser tilsvarende opgaver i det resterende EU. Alternativet synes ikke argumenteret eller
underbygget i lovforslagets bemærkninger.
Det skal hertil bemærkes, at selvom foreningen anerkender det rent politisk uhensigtsmæssige
udadtil i - tilsyneladende - at ”lempe” en eksisterende forpligtelse, må der stadig må tages
hensyn til, at der helt overvejende er indlejret en risikobaseret tilgang som hvidvasklovens
formål. At ejendomsmæglere er forpligtet til at gennemføre f.eks. kundekendskabsprocedurer
for også mindre lejemål, belaster ejendomsmæglervirksomheder i et omfang, der risikerer at
fjerne opmærksomhed fra mere risikable transaktioner. Dette må oplagt også være en del af
bevæggrunden for, at 5. hvidvaskdirektiv tager eksplicit stilling til en beløbsgrænse.
Foreningen henstiller til, at der ligeledes i forslaget præciseres, at en lejer af et lejeemne udbudt
via en ejendomsmægler ikke anses som ejendomsmæglerens kunde. Ligeledes må det forholde
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
sig, såfremt ejendomsmægler repræsenterer lejer, hvor udlejer tilsvarende i realiteten ikke kan
anses som ejendomsmæglerens kunde.
Foreningen gør i forlængelse af ovenstående opmærksom på den konkurrencemæssige
særstilling, som virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17, har fået iht. bemærkningerne til
nugældende hvidvasklov, L41 2016-2017, hvorefter disse er undtaget hvidvasklovens
forpligtelser i det omfang disse formidler lejemål. Hertil skal henledes opmærksomheden på
forslagets egne bemærkninger om at sikre ensartethed i loven som argument for at fravige
direktivnær implementering.
Vedr. eksisterende krav til identificering og databeskyttelseshensyn:
Endvidere tillader foreningen sig at anbefale, at der i forbindelse med behandling af den
eksisterende nationale lovgivning tages stilling til, at de administrative og økonomiske byrder for
de af hvidvasklovens forpligtede i sagens natur overføres til disses kunder. Herunder også, at de
databeskyttelsesretlige hensyn ift. bl.a. dataminimering tages i betragtning, hvilket bør føre til et
øge fokus på at skærpe hvidvasklovens forpligtelser, hvor risikoen er højest, og omvendt hvor
dette ikke er tilfældet. Et særligt tiltag er definitionen af identitetsoplysninger som navn og cpr-
nr. for kunder, der er fysiske personer, hvilket i praksis er tilsvarende for reelle ejere (om end
dette ikke er direkte defineret i nugældende § 11, stk. 1, nr. 3). Denne definition er alene
national, og giver en negativ særstilling for danske personer, der er reel ejer bag en juridisk
person, overfor internationale kunder, der ikke er i besiddelse af et cpr-nr.
Cpr-nr. har iht. databeskyttelsesloven en særlig status i det danske samfund, og skal som følge
heraf skal nyde en særlig beskyttelse, og skal behandles i overensstemmelse hermed.
Hvidvasklovens forpligtelser medfører, at f.eks. personer der har bestyrelsesposter i private
andelsboligforeninger eller tilsvarende, skal identificeres som reelle ejere, idet reelle ejere i
vanlig forstand typisk ikke eksisterer i disse foreninger. Dette betyder for disse personer, at deres
navn og cpr-nr. vil blive behandlet og herefter opbevaret i 5 år hos en række af de af
hvidvaskloven forpligtede virksomheder, hvor andelsboligforeningen har været kunde, også i
enkelte og begrænsede forretningsforbindelser. Nødvendigheden heraf bør tages op til revision,
således at der f.eks. i lavrisikosituationer, som det ofte vil være tilfældet ved f.eks.
andelsboligforeninger, vil være tilstrækkelig identifikation ved navn og fødselsdato. Således vil
man være i stand til at begrænse behandlingen og dermed beskytte disse personers cpr-nr. fra
eksponering, tilsvarende hvis de blev kunder i en anden virksomhed, der ikke var forpligtet af
den danske hvidvasklov med tilhørende særstilling for cpr-nr. som identifikation.
Vedr. eksisterende bestemmelse om repræsentanter:
Foreningen skal desuden foreslå, at der i forbindelse med behandling af den eksisterende
nationale lovgivning forsøges en omformulering af nugældende § 11, stk. 2, således at det bliver
direkte klarlagt hvorvidt og hvorledes personer, der i kraft af deres ansættelse eller
fuldmagtforhold, handler på vegne af en juridisk person, skal identificeres og kontrolleres.
Vedr. lovens bilag:
Endvidere skal foreningen anmode om, at den direktivnære formulering af bidraget til lovens
bilag 3, som er foreslået under § 1, nr. 86, præciseres i det endelige lovforslags bemærkninger,
således det fremgår klart og gerne eksemplificeret i hvilke situationer, denne risikofaktor vil være
relevant. Såfremt det er muligt, anmodes om tilsvarende præcisering i selve bilag 3 vedr. den
under nr. 1, litra b anførte risikofaktor; ”Juridiske personer eller juridiske arrangementer, som er
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0009.png
personlige formueforvaltningsselskaber.”
Foreningen skal henlede opmærksomheden på, at bilagene og formuleringerne heri i vid
udstrækning anvendes direkte som arbejdsdokumenter, også af virksomheder og medarbejdere,
der ikke nødvendigvis er eller skal være juridisk uddannet.
Undertegnede er til rådighed ved spørgsmål eller kommentarer til ovenstående.
God dag.
Med venlig hilsen
 
 
 
Simon Bay Nielsen
MÆGLERFAGLIG KONSULENT
Ejendomsmægler, MDE
Mæglerfaglig afdeling
Islands Brygge 43
2300 København S
Tel: 32 64 45 31
Mail:
[email protected]
Læs hvordan, hvorfor og hvornår vi behandler dine personoplysninger i vores
Persondata- og cookiepolitik.
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0010.png
Finanstilsynet
Juridisk Kontor
Århusgade 110
2100 København Ø
Alene sendt via e-mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Advokatfirma
| Law Firm
Bredgade 30
DK-1260 København K
T: +45 72 15 72 05
www.camphausen.dk
Kontorfællesskab mellem
selvstændige advokater
CVR 35 34 56 12
Michael Camphausen
Partner, Advokat (L), PhD
M: +45 22 30 60 65
[email protected]
18. januar 2019
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af hvidvasklo-
ven
implementering af AMLD5 i hvidvaskloven
Finanstilsynet har den 17. december 2018 sendt ovennævnte lovudkast i høring.
Nærværende høringssvar er afgivet i fællesskab af en række etablerede og nye
finansielle teknologivirksomheder (fintech virksomheder) med aktuelle og/eller po-
tentielle aktiviteter inden for betalingsområdet i bred forstand:
Clearhaus A/S, Er-
nit ApS, FarPay ApS, Lunar Way A/S, MoneyFlow Group ApS, MyMonii ApS,
Reepay A/S, Spiir A/S, Subaio ApS, Swiipe ApS
under fællesbetegnelsen Dansk
Fintech Alliance (DAFINA), idet visse af virksomhederne i dag er betalingsinstitut-
ter, udbydere af betalingsinitieringstjenester og/eller udbydere af kontooplysnings-
tjenester med tilladelse fra Finanstilsynet under den nye lov om betalinger.
Vi takker for muligheden for at afgive dette fælles, uddybende høringssvar, som
har fokus på det særskilte spørgsmål om, hvorvidt de såkaldte tredjepartsudbydere
efter lov om betalinger, dvs. udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere
af kontooplysningstjenester, bør/skal være omfattet af hvidvasklovens anvendel-
sesområde. Det er på forhånd afstemt med Finanstilsynet, at dette særskilte
spørgsmål kan adresseres af virksomhederne i forbindelse med nærværende hø-
ring, og at Finanstilsynet vil admittere spørgsmålet og forholde sig nærmere hertil
som led i høringsprocessen og lovforslagsprocessen.
Baggrunden herfor er således, at spørgsmålet hverken blev adresseret af lovgiver
i forbindelse med den nylige implementering af PSD2 i den nye betalingslov eller
den nylige implementering AMLD4 i den nye hvidvasklov, som tilsammen indførte
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0011.png
de nye tredjepartsaktører i betalingslovgivningen og automatisk lod disse være om-
fattet af hvidvasklovgivningen herhjemme qua den generelle henvisning i hvidvask-
loven til betalingstjenesterne oplistet i bilag 1 til betalingsloven, herunder altså også
de nye tredjepartstjenester i form af betalingsinitieringstjenester og kontooplys-
ningstjenester.
Ved et efterfølgende samlelovforslag på det finansielle område blev henvisningen
i hvidvaskloven til bilag 1 i betalingsloven dog ændret, således at henvisningen ikke
længere omfatter kontooplysningstjenester. I denne forbindelse blev der imidlertid
ikke samtidig taget stilling til fra lovgivers side, hvorvidt den automatiske henvisning
til betalingsinitieringstjenester på samme måde burde udgå (dvs. oprindeligt ikke
burde have været medtaget), således at begge former for tredjepartsaktører, dvs.
både udbydere af kontooplysningstjenester og udbydere af betalingsinitieringstje-
nester, alligevel
ikke
omfattes af hvidvaskloven.
Med andre ord har lovgiver hidtil ikke i realiteten taget nærmere begrundet stilling
til, hvorvidt udbydere af betalingsinitieringstjenester overhovedet bør være omfattet
af hvidvaskreguleringen; og det er således dette særskilte implementeringsspørgs-
mål, som Finanstilsynet og lovgiver mest nærliggende bør tage reel stilling til i for-
bindelse med netop nærværende lovudkast i høring, dvs. ved nærværende imple-
mentering af AMLD5 i hvidvaskloven, idet AMLD5 i sammenhæng med AMLD4 og
PSD2 samtidig giver Finanstilsynet og lovgiver det afklarende svar på, hvorvidt EU-
reguleringen på området tager stilling til spørgsmålet, jf. nærmere herom straks
nedenfor.
Sammenfattende
er det vores opfattelse
som nærmere begrundet nedenfor
at
udbydere af betalingsinitieringstjenester
ikke
bør være omfattet af hvidvasklovens
anvendelsesområde, og at der er tale om unødvendig, byrdefuld og innovationsbe-
grænsende overimplementering uden betydning for den reelle hvidvaskrisiko, så-
fremt det fastholdes, at udbydere af betalingsinitieringstjenester skal være omfattet
af hvidvaskloven. Dette vil være til væsentlig skade for konkurrencen og den digi-
tale udvikling på betalingsområdet og således til skade for både fintech virksomhe-
der, e-handelsvirksomhederne og forbrugerne.
Det giver alt andet lige kun mening
både i et hvidvaskrisikomæssigt perspektiv
og i et legitimt samfundsmæssigt perspektiv
at underlægge virksomheder, her-
under udbydere af betalingsinitieringstjenester, hvidvaskreguleringen (dvs. AML-
og KYC-procedurer mv.), i det omfang virksomhedernes/udbydernes tjenester selv-
stændigt indebærer en risiko for eller en øget risiko for hvidvask, og i det omfang
der er reelle fordele ved at lade virksomhederne/udbyderne omfatte af hvidvaskre-
guleringen med henblik på at bekæmpe og forebygge hvidvask.
Side 2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0012.png
Vi
opfordrer
derfor til
som nærmere begrundet nedenfor
at udbydere af beta-
lingsinitieringstjenester udgår af hvidvaskloven (på samme måde som udbydere af
kontooplysningstjenester), alternativt at udbydere af betalingsinitieringstjenester
underlægges hvidvasklovens regler (KYC-procedurer mv.) i et begrænset og hvid-
vaskrisikoberettiget omfang, dvs. at hvidvaskloven helt eller delvist
ikke
finder an-
vendelse på udbydere af betalingsinitieringstjenester afhængig af betalingsinitie-
ringstjenesternes og de initierede betalingers karakter, antal, størrelse, omfang,
hyppighed, kundesegment mv.
Bemærkninger vedrørende EU-reguleringen på betalingsområdet og hvid-
vaskområdet
Det bemærkes, at de omhandlede tredjepartsaktører i form af udbydere af beta-
lingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester blev indført i EU-
reguleringen ved PSD2 fra november 2015 (direktiv 2015/2366). AMLD4 hidrører
allerede fra maj 2015 (direktiv 2015/849). AMLD5 hidrører fra maj 2018 (direktiv
2018/843). PSD2 og dermed den nyindførte EU-regulering af udbydere af beta-
lingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester hidrører således
fra perioden mellem AMLD4 og AMLD5. Derfor kan det ikke udledes af AMLD4 i
sig selv, hvorvidt udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontoop-
lysningstjenester omfattes af den nugældende hvidvaskregulering.
Det bemærkes videre, at AMLD5 ikke ændrer på AMLD4 i netop denne henseende.
AMLD5 udvider alene anvendelsesområdet for hvidvaskreguleringen med nye ak-
tører i form af eksempelvis udbydere af veksling mellem fiat-valutaer og virtuelle
valutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger. Med andre ord udvider AMLD5 ikke
anvendelsesområdet for hvidvaskreguleringen med de nye tredjepartsaktører på
betalingsområdet i form af udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af
kontooplysningstjenester.
Dette kan udledes af, at AMLD5 tilsigtet fastholder den specifikke henvisning i
AMLD4 til PSD1 (via den mellemliggende henvisning til CRD4/CRR) og således til
bilag 1 til PSD1 med oversigt over de betalingstjenester, som er omfattet af PSD1,
hvilke altså ikke omfatter udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af
kontooplysningstjenester (de nye tredjepartsudbydere). AMLD5 ændrer på denne
vis ikke den specifikke henvisning til PSD2 i stedet og dermed ikke til det udvidede
bilag 1 til PSD2 med oversigt over de betalingstjenester, som er omfattet af PSD2,
herunder udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysnings-
tjenester.
Side 3
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0013.png
Endvidere bemærkes det, at PSD2 ikke i sig selv medtager en konsekvensændring
af AMLD4 i så henseende (PSD2 er ændringsdirektiv til andre direktiver på beta-
lingsområdet, men altså ikke AMLD4). PSD2 overlader således spørgsmålet om
hvidvaskreguleringens eventuelle anvendelse på de nye tredjepartsaktører i form
af udbydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjene-
ster til AMLD4 og AMLD5, og AMLD4 i sammenhæng med AMLD5 overlader her-
efter det selvsamme spørgsmål til national ret at bestemme.
Med andre ord følger det ikke af EU-reguleringen på området, at udbydere af be-
talingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester skal/bør være
omfattet af hvidvaskreguleringen, hvilket ifølge EU er begrundet i, at udbydere af
betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester ikke på noget
tidspunkt er i besiddelse af midler, og ikke på noget tidspunkt indgår i betalings-
transaktioner som sådan, dvs. der er ikke tale om egentlige betalingstjenester i
gængs forstand, jf. nærmere nedenfor.
Dette er efterfølgende bekræftet af EBA, som i sin endelige rapport om EBA guide-
lines under PSD2 om tilladelsesansøgningsprocessen for betalingsinstitutter, ud-
bydere af betalingsinitieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester ud-
trykkeligt anfører (EBA/GL/2017/09
11/07/2017, side 107, punkt 83
egen frem-
hævning):
”PSD2 does not provide for any exemption for PISPs in relation
to AML.
It might be the case that they are obliged entities
under national law:
there are other entities that do not enter
into possession of funds and are subject to AML regulation.”
EBA konstaterer således, at PSD2 på den ene side ikke specifikt undtager udby-
dere af betalingsinitieringstjenester (PISP) fra hvidvaskreguleringen, og omvendt
at PSD2 på den anden side heller ikke specifikt lader udbydere af betalingsinitie-
ringstjenester være omfattet af hvidvaskreguleringen, idet spørgsmålet herom er
overladt til national ret, som kan
men ikke nødvendigvis skal
lade udbydere af
betalingsinitieringstjenester være omfattet af den nationale hvidvaskregulering,
dvs. hvidvaskloven herhjemme.
I øvrigt foreskriver PSD2 (selve direktivet, og ikke blot guidelines hertil) udtrykkeligt
med hensyn til tilladelsesansøgningsprocessen for betalingsinstitutter, udbydere af
betalingsinitieringstjenester mv., at det kun er de institutter/udbydere, der er omfat-
tet af EU-hvidvaskreguleringen, som i forbindelse med ansøgningen om tilladelse
skal beskrive de interne kontrolforanstaltninger, der af det ansøgende institut/ud-
Side 4
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0014.png
byder er indført for at opfylde AML-reguleringen, dvs. også i denne specifikke hen-
seende overlader PSD2 spørgsmålet om hvidvaskreguleringens eventuelle anven-
delse på de nye udbydere af betalingsinitieringstjenester til først AMLD4 og siden
AMLD5 og følgelig i sidste ende til den nationale lovgivning på området.
EBA’s klare udmelding
ovenfor må endda forstås således, at den nationale lovgiv-
nings udgangspunkt ligefrem må være
ligesom EU-reguleringens, dvs. AMLD4
på det tidspunkt
at udbydere af betalingsinitieringstjenester ikke omfattes af hvid-
vaskreguleringen, idet disse udbydere ikke er i besiddelse af midler, men at natio-
nal ret efter omstændighederne kan lade udbyderne være omfattet (helt eller del-
vist). Dette ændrer AMLD5 ikke efterfølgende på.
Allerede af den grund er der derfor tale om unødig overimplementering efter rege-
ringens udtrykkelige principper for implementering af EU-regulering, når/hvis Fi-
nanstilsynet og lovgiver automatisk fraviger EU-reguleringen på området og fravi-
ger det ovennævnte udgangspunkt i AMLD4 og AMLD5 og uden videre lader ud-
bydere af betalingsinitieringstjenester være fuldt ud omfattet af hvidvaskloven her-
hjemme, dvs. uden en nærmere stillingtagen til, hvorvidt og i hvilket omfang udby-
dere af betalingsinitieringstjenester overhovedet bør være omfattet af hvidvasklo-
ven.
Bemærkninger vedrørende hvidvasklovens anvendelse på udbydere af beta-
lingsinitieringstjenester
Det er vores opfattelse, at udbydere af betalingsinitieringstjenester ikke (fortsat) bør
være omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde
ikke alene, fordi der vil
være tale om unødig overimplementering som nævnt ovenfor, og fordi denne over-
implementering alt andet lige vil være byrdefuld og fordyrende for disse udbydere
men i højere grad, fordi det i grunden ikke giver mening ud fra et hvidvaskrisiko-
mæssigt perspektiv og dermed et legitimt samfundsmæssigt perspektiv at lade
netop disse tredjepartsudbydere være omfattet (fuldt ud) af hvidvaskloven, når ka-
rakteren af disse udbyderes tjenester tages i betragtning.
En udbyder af betalingsinitieringstjenester udbyder således ikke egentlige beta-
lingstjenester eller finansielle tjenester, men formidler alene betalerens betalings-
ordre til banken. Udbyderen indgår på denne vis ikke som selvstændig part eller
selvstændigt led i betalingstransaktionskæden, men optræder alene som formid-
ler/fuldmægtig for betaleren. Det er reelt ikke udbyderen, som iværksætter betalin-
gen, men betaleren som gør dette via udbyderen som sin formidler/fuldmægtig.
Side 5
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0015.png
Det er således en udbredt misforståelse, at udbyderen selvstændigt iværksætter
betalingen, dvs. selvstændigt afgiver betalingsordren til banken. Det følger udtryk-
keligt af PSD2 og af betalingsloven, at betalingsordren er en instruktion fra betale-
ren, ikke udbyderen, til banken om at gennemføre betalingen, og udbyderen trans-
mitterer derfor kun den af betaleren afgivne betalingsordre / instruktion på betale-
rens vegne.
Med andre ord initierer udbyderen ikke selve betalingen, men initierer alene beta-
lerens betalingsordre efter anmodning fra og på vegne af betaleren, jf. de udtryk-
kelige PSD2 definitioner af begreberne betalingsinitieringstjeneste og betalingsor-
dre, dvs. udbyderen iværksætter ikke en betaling, men iværksætter en betalingsor-
dre om betaling.
Udbyderen må således hverken selv afgive en betalingsordre/betalingsinstruks,
selv indgå i en betalingstransaktion, selv eksekvere eller gennemføre en betalings-
transaktion eller selv komme i besiddelse af brugerens betalingsmidler / betalerens
midler. Derfor er der ingen selvstændig hvidvaskrisiko forbundet med udbyderens
rene formidlerrolle.
En udbyder af betalingsinitieringstjenester, som ikke samtidig har tilladelse til at
udbyde andre betalingstjenester end netop betalingsinitieringstjenester, dvs. den
rene tilladelse som udbyder af betalingsinitieringstjenester, må således ikke for-
veksles med almindelige betalingsinstitutter og disses almindelige betalingstjene-
ster i form af gennemførelse af betalingstransaktioner og pengeoverførelser, ud-
stedelse og indløsning af betalingsinstrumenter mv.
Disse betalingsinstitutter udbyder egentlige betalingstjenester / finansielle tjene-
ster, de kommer i besiddelse af brugerens betalingsmidler / betalerens midler, de
holder egne betalingskonti i bankerne, og de optræder som selvstændige led i be-
talingstransaktionskæden
alt sammen i modsætning til de rene udbydere af be-
talingsinitieringstjenester. Derfor er der naturligvis en selvstændig hvidvaskrisiko
forbundet med disse betalingsinstitutters rolle.
Dertil kommer, at en udbyder af betalingsinitieringstjenester aldrig kan have et selv-
stændigt kundeforhold til betaleren/brugeren, som rækker videre end betale-
rens/brugerens kundeforhold med banken. Betaleren/brugeren vil altid være kunde
i den pågældende bank, som eksekverer og gennemfører betalingen, og betalings-
modtageren vil tilsvarende altid være bankkunde. Dette understreger også rollen
som blot formidler for udbyderen af betalingsinitieringstjenester.
Side 6
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0016.png
Dette er således også i modsætning til de almindelige betalingsinstitutter, idet et
betalingsinstituts kunder ikke nødvendigvis samtidig vil være kunder i den eller de
underliggende banker, som betalingsinstituttet gør brug af, dvs. hvor betalingsinsti-
tuttet selv er kunde / hvor betalingsinstituttet har sine betalingskonti til brug for sine
selvstændige betalingstjenester. Derfor vil der altid være en selvstændig hvidvask-
risiko forbundet med de almindelige betalingsinstitutters betalingstjenester, hvor-
imod der aldrig kan opstå en lignende yderligere hvidvaskrisiko forbundet med en
ren betalingsinitieringstjeneste, idet denne aldrig kan række videre end bankens
betalingstjeneste initieret af formidleren/tredjeparten.
Der er netop derfor, at udbydere af betalingsinitieringstjenester (ligesom udbydere
af kontooplysningstjenester) betegnes tredjeparter / tredjepartsudbydere / tredje-
partsaktører, dvs. i modsætning til banker og i modsætning til almindelige beta-
lingsinstitutter. Disse tredjepartsudbydere har intet finansielt kundeforhold med bru-
gerne af tjenesterne og tilfører intet selvstændigt eller yderligere til betalingstrans-
aktionskæden og indebærer dermed ikke en yderligere / forøget hvidvaskrisiko.
PSD2 indeholder ligefrem et decideret og udtrykkeligt forbud mod, at udbydere af
betalingsinitieringstjenester kommer i besiddelse af midler. Hvis udbyderne gør det,
udløser det således krav om udvidet tilladelse som et almindeligt betalingsinstitut.
Med andre ord vil banken som førstepart (såfremt betaleren betragtes som anden-
part) altid være omfattet af hvidvaskloven og lovens KYC-procedurer mv. og der-
med altid have afdækket den fulde hvidvaskrisiko forbundet med kunden/betaleren
og dennes betaling (som alene eksekveret og gennemført af banken), uanset hvem
der har initieret betalingsordren. Såfremt udbyderen af betalingsinitieringstjenesten
også underlægges hvidvaskloven og lovens KYC-procedurer, vil der i realiteten
være tale om dobbelt-procedurer
såkaldt double checks
på den selvsamme
kunde og den selvsamme betaling, som intet yderligere tilfører i afdækningen af
hvidvaskrisikoen.
Idet udbyderen af betalingsinitieringstjenesten aldrig har et kundeforhold med be-
taleren, som rækker videre end bankens kundeforhold med betaleren, idet betale-
ren altid i forvejen (og altså ikke blot efterfølgende i forhold til udbyderen af beta-
lingsinitieringstjenesten) vil have etableret kundeforholdet i banken, og idet udby-
deren af betalingsinitieringstjenesten aldrig vil/kan gennemføre betalingen og aldrig
vil/må komme i besiddelse af midlerne
dvs. hverken selv holder eller flytter mid-
lerne, idet kun banken må holde og flytte midlerne
må udbyderen af betalingsini-
tieringstjenesten alt andet lige kunne forlade sig på de KYC-procedurer mv., som
banken allerede har gennemført, og som fuldt ud afdækker den relevante hvidvask-
risiko.
Side 7
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0017.png
I øvrigt bemærkes, at betalingsudbydere, der alene opererer som betalingsga-
teways og dermed ikke kommer i besiddelse af midler, ikke er omfattet af PSD2
eller af betalingsloven, ikke er underlagt finansiel tilladelsespligt og dermed ikke er
omfattet af hvidvaskreguleringen. Udbydere af betalingsinitieringstjenester og ud-
bydere af kontooplysningstjenester kommer heller ikke i besiddelse af midler og er
derfor kun omfattet af PSD2 og af betalingsloven og er således kun underlagt fi-
nansiel tilladelsespligt som modstykke til den nye adgangsret (tredjepartsadgang)
til bankernes betalingskonti, som PSD2 og betalingslovens indfører; dvs. udbydere,
der alene opererer som udbydere af betalingsinitieringstjenester og/eller kontoop-
lysningstjenester, bør ligesom udbydere, der alene opererer som betalingsga-
teways, ikke omfattes af hvidvaskreguleringen, idet der ingen selvstændig eller for-
øget hvidvaskrisiko er forbundet med disse udbyderes tjenester. Under alle om-
stændigheder er der ikke en større hvidvaskrisiko forbundet med de tjenester, en
ren udbyder af betalingsinitieringstjenester og/eller kontooplysningstjenester udby-
der, sammenholdt med de tjenester, en ren udbyder af betalingsgateways udbyder,
hvorfor det ikke giver mening kun at undtage visse af disse udbydere (altså kun
betalingsgateways), men ikke dem alle, fra hvidvaskloven.
Bemærkninger vedrørende formålet med reguleringen af udbydere af beta-
lingsinitieringstjenester
Det er endvidere vores opfattelse, at det i væsentligt omfang vil begrænse den
konkurrence og innovation på betalingsområdet, som reguleringen i PSD2 og be-
talingsloven med indførelsen af de nye tredjepartsaktører tilsigter at fremme, så-
fremt udbydere af betalingsinitieringstjenester (fortsat) skal være omfattet af hvid-
vaskloven (helt eller delvist).
Der henvises i denne forbindelse til formålet med PSD2 og den nye regulering på
området, som netop med hensyn til betalingsinitieringstjenester er rettet mod fin-
tech virksomheder (startup virksomheder) og e-handelsvirksomheder (detailhand-
len/webshops), dvs. virksomheder som typisk ikke udbyder tjenester, ydelser, varer
eller produkter af finansiel karakter, og virksomheder som i langt højere grad end
egentlige finansielle aktører (banker, almindelige betalingsinstitutter mv.) vil blive
unødigt hårdt ramt omkostningsmæssigt, administrationsmæssigt, forretnings-
mæssigt, kundeoplevelsesmæssigt mv. ved at blive underlagt hvidvaskloven (fuldt
ud)
og dette forventeligt i et sådant omfang, at det ligefrem vil være en afgørende
hindring for sådanne virksomheder for at forfølge muligheden for at udbyde disse
betalingsinitieringstjenester til forbrugerne.
Side 8
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0018.png
Således er formålet med betalingsinitieringstjenester som bekendt at fremme
konto-til-konto-betalinger mellem især e-handelsvirksomhederne og deres kun-
der/forbrugerne, hvormed e-handelsvirksomhederne og forbrugerne kan undgå de
fordyrende betalingsmellemled i form af betalingskortudbyderne og dermed kan
nedsætte transaktionsomkostningerne. Dette kan på denne vis ske ved, at e-han-
delsvirksomhederne / e-handelsplatformene selv bliver udbydere af betalingsinitie-
ringstjenester eller ved, at de integrerer betalingsinitieringsløsninger udbudt af fin-
tech virksomheder (PSD2 understøtter begge varianter).
Men formålet hermed og fordelen herved udvandes selvsagt i det omfang e-han-
delsvirksomhederne og fintech virksomhederne underlægges nye fordyrende og
omkostningstunge AML- og KYC-procedurer mv.
især set i lyset af, at der ingen
yderligere hvidvaskrisiko er forbundet med betalingsinitiering / formidlingen af kun-
den betalingsordre til banken som ovenfor nævnt.
Dertil kommer, at kunden/betaleren/forbrugeren alt andet lige vil opleve det som en
mere besværlig og særlig begrænsende foranstaltning, hvis kunden i købs- og be-
talingssituationen på e-handelsvirksomhedens hjemmeside (webshop) underlæg-
ges KYC-procedurer på ny (kunden har jo i forvejen været dette igennem ved den
forudgående kundeoprettelse i kundens bank, hvor kundens konto til brug for
konto-til-konto-betalingen allerede er etableret), og kunden/forbrugeren vil derfor
antageligt fravælge den ellers for alle parter billigere, nye betalingsinitieringsløsning
for i stedet at vælge den eksisterende, bekvemme men for alle parter dyrere beta-
lingskortløsning.
Dermed udvandes ikke blot formålet med PSD2 og den nye betalingslov, men re-
guleringen kan endda komme til at virke stik modsat hensigten, hvormed formålet
med de nye tredjepartsaktører på betalingsområdet til gavn for virksomhederne og
forbrugerne fuldstændig forspildes. Følgelig vil konkurrencen og innovationen på
betalingsområdet blive sat i stå, inden den for alvor er kommet i gang.
Det er således ikke urealistisk, at en lang række e-handelsvirksomheders og fintech
startup virksomheders overvejelser om at udbyde betalingsinitieringstjenester vil
strande alene på det forhold, at virksomhederne som udbydere heraf (fortsat) un-
derlægges hvidvaskloven, herunder de efter omstændighederne tunge AML- og
KYC-procedurer, som på ingen måde har en naturlig relation til disse virksomhe-
ders forretningsmæssige aktiviteter af ikke-finansiel karakter, og som på ingen
måde bidrager til at afdække en (yderligere) hvidvaskrisiko, som ikke i forvejen er
afdækket af virksomhedernes og kundernes/forbrugernes banker.
Side 9
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0019.png
Hvor betalingsloven har givet en tiltrængt hånd til e-handelsvirksomhederne, fin-
tech virksomhederne og forbrugerne, risikerer hvidvaskloven at trække hele hån-
den tilbage
og i så fald er man lige vidt til skade for innovationen, digitaliseringen
og konkurrencen på betalingsområdet.
Et illustrativt eksempel og afsluttende bemærkninger
Som illustration af ovenstående kan følgende eksempel fremdrages: En elektronisk
boghandel ønsker (selv eller via en fintech) at initiere konto-til-konto-betalinger fra
bogkøberen til sig selv ved boghandlerens salg af bøger i webshoppen for at undgå
de fordyrende betalingsmellemled, betalingskortløsninger mv. Bogkøberen er i for-
vejen bankkunde i den bank, som skal overføre købesummen ved bogkøbet, akku-
rat som boghandleren i forvejen er bankkunde i den bank, hvortil købesummen skal
overføres, dvs. bankkundeforholdene er allerede oprettet, ligesom bankkontiene til
brug for konto-til-konto-betalingen allerede er etableret.
I en sådan situation synes det unødigt byrdefuldt, uproportionalt og i grunden uden
mening i et hvidvaskrisikomæssigt perspektiv, at boghandleren (på ny) skal gen-
nemføre og bogkøberen/forbrugeren (på ny) skal underkastes AML- og KYC-pro-
cedurer blot for at boghandleren kan sælge og forbrugeren kan købe den pågæl-
dende bog (af beskeden værdi). Betalingsinitieringsløsningen i denne situation
øger på ingen måde hvidvaskrisikoen forbundet med bogkøbet og betalingen her-
for, og både bogsælger og bogkøber må derfor kunne forlade sig på den hvidvask-
kontrol mv., som allerede er udført af bankerne.
Bogsælgeren risikerer ligefrem, at bogkøberen vælger en anden boghandel med
den dyrere betalingskortløsning, men hvor forbrugeren ikke på ny udsættes for
unødige KYC-procedurer mv. blot for at købe en bog (sat på spidsen: forbrugeren
skal ikke udsættes for at skulle indsende/uploade kopi af pas og kørekort til bog-
handleren og for at svare på forventet forretningsomfang med boghandleren blot
for at kunne købe en enkelt bog
i så fald mister boghandleren forbrugeren som
kunde).
Dette vil aldrig kunne fungere i praksis
hverken for boghandleren eller for andre
e-handelsvirksomheder
og dette har som ovenfor nævnt heller aldrig været me-
ningen med PSD2 og de nye tredjeparters mulighed for at kunne udbyde innova-
tive, konkurrencedygtige, nemme og billige betalingsinitieringstjenesteløsninger.
Ovenstående tilsiger alt andet lige
i overensstemmelse med formålet med PSD2
og med udgangspunktet i AMLD4 og AMLD5
at udbydere af betalingsinitierings-
tjenester
ikke
omfattes af hvidvasklovens anvendelsesområde, eller i det mindste
Side 10
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0020.png
som et alternativ
at disse udbydere
ikke
underlægges lovens AML- og KYC-
procedurer fuldt ud, dvs. at hvidvaskloven (og/eller den tilhørende hvidvaskvejled-
ning) i det mindste anerkender og tager højde for, at særlige forhold gør sig gæl-
dende for de pågældende udbydere, hvormed udbyderne alene omfattes af hvid-
vasklovens regler, krav og procedurer mv. i et begrænset og hvidvaskrisikoberetti-
get omfang, dvs. at hvidvaskloven helt eller delvist
ikke
finder anvendelse på udby-
dere af betalingsinitieringstjenester afhængig af betalingsinitieringstjenesternes og
de initierede betalingers karakter, antal, størrelse, omfang, hyppighed, kundeseg-
ment mv.
I denne forbindelse henvises til visse andre EU-landes regulering på området, som
tilsyneladende har taget højde for ovenstående, eksempelvis ved i den nationale
hvidvaskregulering at foreskrive, at betalingsinitieringstjenester pr. definition udgør
lav-risiko-tjenester, og at udbyderen af betalingsinitieringstjenester derfor kun skal
gennemføre visse KYC-procedurer i tilfælde af mistanke om hvidvask i den kon-
krete situation; eller eksempelvis ved i den nationale hvidvaskregulering at fore-
skrive, at udbyderen af betalingsinitieringstjenester kun skal gennemføre visse
KYC-procedurer i tilfælde af gentagne eller langvarige relationer til betaleren, og
eventuelt kun i erhvervsforhold.
Vi
opfordrer
derfor til, at der af tilsynet foretages et regulatorisk EU-nabotjek i så
henseende, således at danske udbydere af betalingsinitieringstjenester i det mind-
ste ikke stilles konkurrencemæssigt ringere end udbydere af betalingsinitieringstje-
nester hidrørende fra de nævnte lande, hvor der i den nationale hvidvaskregulering
er taget højde for netop den særlige karakter af disse udbyderes tjenester.
I øvrigt bemærkes, at de nye tredjepartsaktører i form af udbydere af betalingsini-
tieringstjenester og udbydere af kontooplysningstjenester i forvejen er underlagt de
nye regler i betalingsloven og i PSD2 om såkaldt stærk kundeautentifikation, hvor
der i forbindelse med fx betalingsinitieringen sker en sikker identifikation af kunden
over for banken, hvorfor det således vil være oplagt at overveje (eksempelvis i for-
bindelse med den snarlige revidering af hvidvaskvejledningen), at den stærke kun-
deautentifikation og identifikationen forbundet hermed kan indgå i eller udgøre ud-
byderens tilstrækkelige KYC-procedurer efter hvidvaskloven for at undgå unødige
dobbeltidentifikationsprocedurer, dvs. i det omfang udbydere af betalingsinitierings-
tjenester efter implementeringen af AMLD5 fortsat vil være omfattet af hvidvasklo-
vens anvendelsesområde (helt eller delvist).
Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog om ovennævnte forhold, både de
mere generelle bemærkninger vedrørende EU-reguleringen på området og de
Side 11
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0021.png
mere specifikke af slagsen vedrørende hvidvasklovens anvendelse helt eller delvist
på udbydere af betalingsinitieringstjenester i lyset af betalingsloven og dens formål.
Afgivet i fællesskab af fintech virksomhederne og DAFINA repræsentanterne:
Side 12
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0022.png
Til Finanstilsynet,
[email protected]@ftnet.dk
cc:
[email protected] [email protected]
København 18 januar 2019.
Høring - Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed
Vi tager til efterretning, at vi fremover bliver omfattet af hvidvaskloven og imødeser nærmere orientering
herom fra Erhvervsstyrelsen.
Vi gør opmærksom på, at mange gallerier er små enkeltmandsvirksomheder, for hvem tilsynet næppe
tjener et formål. Vi beder derfor præciseret, at transaktioner til en værdi under kr. 50.000 og gallerier med
en årlig omsætning på under kr. 1.000.000 ikke bliver omfattet af lovændringen.
Med venlig hilsen
Dansk Galleri Sammenslutning
Henrik Kampmann
[email protected]
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0023.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt til:
Cc:
[email protected]
[email protected] og [email protected]
4. januar 2019
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail [email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-11-0173
Dok.nr. 57395
Sagsbehandler
Mikkel Brandenborg
Stenalt
Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af lov om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvid-
vaskloven) og lov om finansiel virksomhed
Ved brev af 17. december 2018 har Finanstilsynet anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
I afsnit 3 i de almindelige bemærkninger om forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bliver det flere steder
beskrevet, at der i medfør af de databeskyttelsesretlige regler skal ske
anmeldelse til Datatilsynet.
Datatilsynet kan hertil oplyse, at den generelle anmeldelsesordning ikke blev
videreført med databeskyttelsesloven. Tilsynet skal derfor henstille, at
udkastet ændres i overensstemmelse hermed.
Under samme afsnit på side 35 henvises til databeskyttelsesdirektivet, hvor
der rettelig skal henvises til databeskyttelsesforordningen.
Datatilsynet har herudover ingen yderligere bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Mikkel B. Stenalt
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0024.png
Finanstilsynet
Juridisk kontor
Att. Karen Havers-Andersen
København, den 18. januar 2019.
Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod finansiering
af hvidvask og terrorrisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed. (Gennemførelse af 5.
hvidvaskinitiativ)
Digital AML ApS har følgende bemærkninger til ovenstående forslag.
Generelt hilses forslaget velkomment og det fokuserer på en række indsatsområder, som givetvis vil
medvirke til at mindske omfanget af hvidvask og terrorfinansiering.
1. Det foreslås at loven udvides til at omfatte:
-
(§1 stk. 1 - nyt nr. 22) Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med eller formidler
handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse......
-
(§1 stk. 1 - nyt nr. 23) Udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer
-
(§1 stk. 1 - nyt nr. 24) Udbydere af virtuelle tegnebøger
Det fremgår ikke af forslaget om virksomheder efter punkt 22 skal registreres i Erhvervsstyrelsens
hvidvaskregister, men det fremgår af bemærkningerne at virksomheder efter punkt 23 samt 24 skal
registreres i Finanstilsynets hvidvaskregister. Mht. punkt 22 er der tale om virksomheder som
især for
gallerier og auktionshuses vedkommende
ikke har et tæt forhold til finansiel lovgivning mv. Det må derfor
forudses, at en lang række af disse virksomheder reelt aldrig vil implementere hvidvaskloven alene på
grund af manglende kendskab til loven. Der kan her drages en parallel til eksempelvis eksterne
bogholderer, som specifikt er omfattet af den nuværende lovgivning (§1 stk.1 nr. 17) men hvor der ikke er
registreringspligt med mindre disse i tillæg udbyder tjenesteydelser i henhold til lovens §2 stk. 12. I tidligere
samråd i Folketingets Erhvervsudvalg har Erhvervsminister Rasmus Jarlov bekræftet, at et stort antal
virksomheder, herunder specifikt eksterne bogholdere, ikke har implementeret hvidvaskloven, formentligt
som følge af manglende kendskab til at virksomheden er omfattet.
Som udbyder af software til imødegåelse af risici for hvidvask og terrorfinansiering er vi dagligt i kontakt
med ikke-registrede virksomheder, som er objektivt er omfattede af loven, men som ikke er klar over det.
Der er dog blandt disse virksomheder en stor interesse i/forståelse for at implementere loven samt lade sig
registrere
såfremt der er pligt til dette.
Endelig kan det nævnes, at i England er der registreringspligt for virksomheder svarende til de der er
omfattet af den danske hvidvasklovs §1 stk.1 nr. 17.
https://www.gov.uk/guidance/money-laundering-
regulations-accountancy-service-provider-registration
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Det foreslås derfor, at virksomheder omfattet af de nuværende lovs §1 stk. 17 samt de nye virksomheder i
forslaget (det foreslåede §1 stk. 1 nr. 22) pålægges registreringspligt i de relevante eksisterende registre.
2. Kundekendskabsprocedure (nyt nr. 22) Virksomheder og personer, som opbevarer, handler med
eller formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse......
De ovennævnte virksomheder omfattes efter forslaget af hvidvaskloven, såfremt værdien af
transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover.
I realiteten vil størsteparten af danske gallerier og auktionshuse dermed fremover være omfattet af
hvidvaskloven. Dermed skal kundekendskabsproceduren gennemføres i henhold til den gældende lovs
§10.
Imidlertid kan det formentligt antages at en stor del af transaktionerne opfylder betingelserne for at
være enkeltstående transaktioner jf. Finanstilsynets vejledning afsnit 8.4. I henhold til vejledningen er
grænsen for gennemførsel af kundekendskabsproceduren i disse tilfælde 15.000 euro. I forslaget er
grænsen for enkelttransaktioner imidlertid 50.000kr. Den nuværende lovs §10 bør rettes til i
overensstemmelse hermed.
3. Undladelse af at gennemføre transaktioner
I henhold til den nuværende lovs §26 stk. 3 skal virksomheder undlade at gennemføre transaktioner,
indtil der er sket underretning efter stk. 1, hvis de har viden om, mistanke til eller rimelig grund til at
formode at transaktionen har tilknytning til hvidvask og transaktionen ikke allerede er gennemført.
I henhold til den nuværende lovs §26 stk. 4 skal virksomheder undlade at gennemføre transaktioner,
indtil der er sket underretning efter stk. 1,
og de har indhentet godkendelse fra SØIK
hvis de har viden
om, mistanke til eller rimelig grund til at formode at transaktionen vedrører finansiering af terrorrisme.
Der har fra forskellig side, bla. fra Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, MF Morten Bødskov,
været fremsat forslag om, at der bliver hjemmel til at helt at undlade at gennemføre en transaktion
hvis der er viden om, mistanke til eller rimelig grund til at formode at transaktionen har tilknytning til
hvidvask og transaktionen ikke allerede er gennemført.
Der foreslås således samme regelsæt for undladelse af gennemførsel af transaktioner uanset om der er
tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme.
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Det anføres i Bemærkninger til lovforslagets punkt 5, at det anslås at erhvervslivets
omstillingsomkostninger anslås til 4,9 mio. kroner samt hertil løbende administrative byrder på 41 mio.
kr. årligt svarende til gennemsnitligt henholdsvis kr. 4.083,- kr. og 34.167,-
Langt hovedparten af de 1200 nye virksomheder som vil blive omfattet af loven er ikke-finansielle
virksomheder, fortrinsvis auktionshuse, gallerier mv. Det er illusorisk at forudsætte at flertallet af disse
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
virksomheder har interne kompetencer/resourcer til at implementere hvidvasklovens krav om
eksempelvis udarbejdelse af politikker og procedurer, udarbejdelse af undervisningsprogram for
medarbejdere, samt etablering af risikoprofil mv. uden at indhente ekstern bistand. Dette kan realistisk
ikke gennemføres med et budget på gennemsnitligt kr. 4.083,- Der er således tale om en væsentlig
undervurdering af erhvervslivets omstillingsomkostninger.
Med venlig hilsen
Digital AML ApS
Søren Stenderup
direktør
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0027.png
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0028.png
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0029.png
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0030.png
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0031.png
DANMARKS
NATIONALBANK
Lars Rohde
Nationalbankdirektør
Finanstilsynet
Århusgade
110
2100 København
Ø
Havnegade 5
1093 København K
Telefon: 3363 6363
www.nationalbanken.dk
nationalbanken@
nationalbanken.dk
Pr. e-mail: [email protected]
Sagsnr.: 180823
Dokumentnr.: 1850568
18. januar 2019
Høringssvar vedr. udkast til lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finan-
siel virksomhed
Finanstilsynet har 17. december 2018 sendt udkast til forslag til lov om
ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed i
høring. Baggrunden for forslaget er bl.a. gennemførelsen af dele af afta-
len mellem regeringen, S, DF, RV og SF, indgået 19. september 2018, den
politiske aftale' samt dele af 5. hvidvaskdirektiv.
Gennemførelse af dele af den politiske aftale af 19. september 2018 om
yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terror-
finansiering
Nationalbanken støtter initiativerne i den politiske aftale, der blev indgå-
et den 19. september 2018, som styrker indsatsen mod hvidvask og ter-
rorfinansiering.
Udviklingen har vist, at der har været - og fortsat er - et behov for at
styrke indsatsen på området, da hvidvask kan udgøre en trussel mod den
finansielle stabilitet. Kunders og investorers tillid er en vigtig forudsæt-
ning for at drive finansiel virksomhed.
De finansielle institutioner har ansvaret for, at de ikke bliver brugt til
hvidvask af kriminelle. Den første forsvarslinje mod kriminelle er banker-
ne, som har et særligt ansvar i forhold til princippet om at skulle kende
deres kunder.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
mod hvidvask og terrorfinansiering af 19. september 2018.
om yderligere
initiativer til styrkelse af indsatsen
Side 1 af 3
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0032.png
Det er myndighedernes
rolle at efterforske sager om hvidvask, hvis der
men det er i første omgang ban-
hvis der kan være tvivl om
opstår mistanke om ulovlige aktiviteter,
kundens reelle motiver.
Nationalbanken
myndigheder
forventningerne
opfordrer
kernes ansvar ikke at indlede kundeforhold,
til, at der indledes en tættere dialog mellem
og den finansielle sektor med henblik på dels at afstemme
til hinandens respektive roller og dels i fællesskab arbej-
mønstre i mistænkelige transaktioner.
de med at identificere
Indførelse af rapporteringsforpligtelse til bestyrelse
I ændringsforslaget til hvidvaskloven indsættes der en ny§ 36a, som ind-
fører en rapporteringspligt til bestyrelsen for virksomheder omfattet af
hvidvaskloven om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering. Rappor-
teringspligten indtræder, når advarslen bl.a. kommer fra udenlandske
myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt fra whistleblowere.
Rapporteringspligten påhviler virksomhedens daglige ledelse samt nøg-
lepersoner.
Nationalbanken er enig i, at det er nødvendigt for bekæmpelsen af hvid-
vask og terrorfinansiering, at bestyrelsen i virksomheder bliver bekendt
med alle advarsler om hvidvask og terrorfinansiering, og at disse fore-
lægges bestyrelsen i u redigeret form. Det er ligeledes nødvendigt, at be-
styrelsen rent faktisk forholder sig til advarslerne, og at manglende rap-
portering af disse advarsler har konsekvenser for de forpligtede parter.
Det skal bl.a. være med til at sikre, at initiativerne i den politiske aftale er
egnede til at undersøge, forebygge, imødegå eller standse nuværende,
tidligere eller eventuelt kommende overtrædelser af hvidvasklovgivnin-
gen.
Nationalbanken støtter derfor forslaget om, at der indføres en rapporte-
ringsforpligtelse, samt at manglende overholdelse af forpligtelsen straf-
belægges.
Styrkelse af reglerne om beskyttelse af whistleblowere
I ændringsforslaget til hvidvaskloven indføres der bl.a. ændringer til
hvidvasklovens§§ 35 og 36. Ændringerne medfører, at virksomheder og
personer omfattet af loven skal kunne dokumentere, hvordan der er fulgt
op på henvendelser til whistleblowerordningen om mistænkelige forhold
i
virksomheden. Desuden medfører ændringerne, at det tydeliggøres, at
forbuddet mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger også
skal omfatte tidligere ansatte, der indberetter en virksomheds eller per-
Side 2 af 3
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0033.png
sons overtrædelse
gen.
Nationalbanken
sikre tilstrækkelig
eller potentielle
overtrædelse
af hvidvasklovgivnin-
er enig i, at det er nødvendigt
behandling
af indberetninger
og hensigtsmæssigt
fra whistleblowere
at
og
beskyttelse af whistleblowere.
Nationalbanken
kumentation
ufordelagtig
indberetninger
blowerordningen,
støtter derfor forslaget om, at der indføres krav om do-
samt en tydeliggørelse
og ufordelagtige
af reglerne om beskyttelse mod
følger af whistleblowerens
eller potentielle
overtræ-
for, hvordan der er fulgt op på henvendelser til whistle-
behandling
af virksomhedens
overtrædelse
delse af hvidvaskloven.
Gennemførelse af dele af S. hvidvaskdirektiv
Det følger af ændringsforslaget til hvidvaskloven, at en række bestem-
melser fra 5. hvidvaskdirektiv nu implementeres i national ret. Dette om-
fatter bl.a. ændringer af reglerne om reelle ejere og udvidelse af hvid-
vasklovens anvendelsesområde.
Øget gennemsigtighed kan være et effektivt afskrækkende middel i kam-
pen mod hvidvask og terrorfinansiering samt medvirke til at mindske
anonymiteten i forbindelse med anvendelsen af virtuelle valutaer.
Nationalbanken støtter en tidlig implementering af reglerne i 5. hvid-
vaskdirektiv i national ret og finder det positivt, at reglerne om reelle eje-
re styrkes i hvidvaskloven samt i en række andre love, og at hvidvask-
loven fremover også vil omfatte udbydere af veksling mellem virtuelle va-
lutaer og fiatvalutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger.
Det bemærkes, at Det Europæiske Råd i sin anbefaling af 4. december
2018
2
opfordrer alle medlemsstater til at omsætte 5. hvidvaskdirektiv til
national ret inden implementeringsfristen i 2020.
Nationalbanken opfordrer derfor til, at arbejdet med en fuld gennemfø-
relse af 5. hvidvaskdirektiv i national ret påbegyndes snarest.
Med venlig hilsen
Lars Rohde
2
Council Conclusions on an Anti-Money Laundering Action Plan, vedtaget af Rådet (Ecofin) på møde nr. 3659
afholdt 4. december 2018.
Side 3 af 3
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0034.png
u
?='.øøøø"
a*',.ø@l
Alene fremsendt pr. e-mail: [email protected]
cc: [email protected] og [email protected]
EJENDOM
DANMARK
Mette Haagensen
[email protected]
Juridisk konsulent, advokat
+45 33 12 03 30
Århusgade 110
2100 København Ø
Finanstilsynet
18. januar 2019
Hvidvaskloven
Finanstilsynet har fremsendt udkast til forslag til lov om aendring af hvidvaskloven og
Iov om finansiel virksomhed i offentlig høring. EjendomDanmark (tidl.
Ejendomsforeningen Danmark) finder det positivt at Finanstilsynet ønsker at
præcisere hvidvaskloven, som EjendomDanmark hermed skal fremkomme med sine
bemærkninger til.
Fsva. aendring af @ 1, stk. 1, nr. 16
Det virl<er unødigt restriktivt at udvide bestemmelsen, således at alle arbejdsopgaver
udført af en ejendomsmægler er omfattet af hvidvasklovens krav uden undtagelser og
uden vurdering af om der reelt er en risiko for hvidvask.
Omfanget af bestemmelsen er ikke proportional med risikoen for hvidvask, og rammer
eksempelvis unødigt hårdt i det tilfælde, at en andelsboligforening bestiller en
valuarvurdering af en valuar, der tillige er ejendomsmægler - hvilket de fleste valuarer
er.
Værdien af andelsboligforeninger fastsættes i mange tilfælde på baggrund af en
valuarvurdering, der udarbejdes af en ejendomsmægler, der tillige er valuar. Når en
valuar udarbejder en valuarvurdering sker der ikke nogen transaktion.
Valuarvurderingen udarbejdes udelukkende til brug for værdifastsaettelse af
andelsboligforeningens ejendom i henhold til andelsboligloven 8t 5, stk. 2, litra b.
Valuarvurderingen skal udarbejdes i henhold til de retningslinjer, der fremgår af
bekeridtgørelse om vurdering af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger
ved valuar, der er indført med hjemmel i andelsboligloven @ 5, stk. 15. Der er således
intet af det arbejde en valuar udfører, som indeholder handlinger omfattet af forrnålet
med hvidvaskreguleringen.
Honorar til valuaren for udført arbejde betales via et pengeinstitut, der har indhentet
dokumentation i henhold til hvidvaskreglerne. Der er således tale om en arbejdsydelse,
hvor der er endog meget lav risiko for hvidvask - hvis der overhovedet er en risiko.
Nørre Voldgade 2 o 1358 København K o +4S 33 12 03 30 a www.eid.dk a CVR-nr. 10 39 02 14
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0035.png
I sådanne situationer synes det overflødigt, at valuaren skal indhente navn og cpr.nr.
på bestyrelsen i andelsboligforeningen (de reelle e)ere), hvorfor den danske
fortolkning af direktivet ikke er proportional med risikoen.
Fsva. @ 11, stk. 1, nr. 2
Tilføjelsen i @ 11, stk. 1, nr. 2 læqqer op til at der er tale om kilder i elektronisk format,
hvorfor Finanstilsynet venligst bedes præcisere, hvordan oplysninger indhentet fra en
pålidelig og uafhængig kilde skal forstås.
Eksempel:
F2evisorer er fx omfattet af hvidvaskloven, jf. 'å 1, stk. 1, nr. 15. Det frerngår af @ 11, stk. 3,
at der skal indhentes identitetsoplysninger for reelle ejere. Dette gælder uanset om
kunden er registreringspligtig af reelle e)ere eller ej. l det tilfælde, at der ikke kan
identificeres reelle ejere vil ledelsen skulle betragtes som reelle ejere. Af denne årsag
bliver andelsbolig- og ejerforeriiru;3ers bestyrelse bedt om at legitimere sig overfor
revisor.
l de tilfælde hvor en andelsbolig- eller ejerforeriing bliver administreret af en
professionel administrator, vil administrator have legitimeret kunden i henhold til
hvidvaskreglerne.
Vil revisor i et sådant tilfælde med henvisning til 8r 11, stk. 1, nr. 2, kunne anse
Iegitimationen af kunden for opfyldt ved administrators indeståelse for at have
modtaget I»etiørig legitimation af kunden? Dette selvfølgelig under forudsætning af,
at revisor har tillid til administrator.
Fsva. indførelsen af @ 15 a - Indberetningspligt ved uoverensstemmelser
Såfremt Finanstilsynet anser det for nødvendigt at indføre en indberetningspligt ved
uoverensstemmelser, bør der indføres en mulighed, der sikrer nem indberetning af
uoverensstemmelser, fx på virk.dk, hvor den indberetningspligtige formodentlig bliver
bekendt med uoverensstemmelsen.
il
, !l » tJn Irtr'i
' Juridisk dire
Mø'Her
ør
2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0036.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt til:
[email protected]
c.c.
[email protected]
og
[email protected]
Lovforslag om ændring af hvidvaskloven
(gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv)
Resumé
Høringssvar
Finans Danmark støtter overordnet lovforslaget til ændring af hvidvaskloven, der
skal styrke den eksisterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmpe
hvidvask og finansiering af terrorisme. Det er væsentligt for Finans Danmark, at
der er stor tillid til det finansielle system. Vi støtter derfor også det politiske ønske
om at gå videre end det 5. hvidvaskdirektiv og herunder nedlægge et forbud
mod anvendelse af 500-eurosedlen, indføre en rapporteringsforpligtelse til besty-
relserne vedrørende advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering og styrke whist-
leblowerbeskyttelsen.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Kontakt Jens Kasper Rasmussen
I forhold til lovforslagets bestemmelser vedrørende etablering af et bankkontore-
gister er det vigtigt for Finans Danmark, at myndighederne har de nødvendige
ressourcer og værktøjer til på en effektiv måde at kunne imødegå alvorlig krimi-
nalitet. For at sikre en effektiv løsning der heller ikke medfører unødige byrder, vil
vi gerne opfordre til, at myndighederne grundigt overvejer opsætningen og kon-
struktionen af det foreslåede register og i den forbindelse inddrager de relevante
interesserenter. Fra Finans Danmarks side stiller vi os derfor også meget gerne til
rådighed i den nærmere udmøntning af registret. Det er i den forbindelse afgø-
rende for os, at man i en registerløsning benytter sig af oplysninger, som sektoren
allerede indberetter til myndighederne. Derudover finder vi det hensigtsmæssigt,
hvis der i udarbejdelsen af registret indtænkes en mulighed for, at registret under
nærmere fastsatte betingelser kan fungere som et advarselsregister i forhold til
både myndighederne og pengeinstitutterne. En øget adgang til oplysninger vil
således kunne forbedre sektorens muligheder for effektivt at bekæmpe hvidvask
og terrorfinansiering, og generelt medvirke til at løse den samfundsmæssige op-
gave om at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0037.png
Høringssvar til forslag om ændring af
hvidvaskloven (gennemførelse af 5.
hvidvaskdirektiv)
Finans Danmark har den 18. december 2018 modtaget udkast til forslag til æn-
dring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven
HVL) og lov om finansiel virksomhed i høring. Vi takker
for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet.
Lovforslaget gennemfører dele af 5. hvidvaskdirektiv samt den politiske aftale om
yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering fra
september 2018. Fra Finans Danmarks side støtter vi overordnet lovforslaget, der
skal styrke den eksisterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmpe
hvidvask og finansiering af terrorisme. Det er væsentligt for Finans Danmark, at
der er stor tillid til det finansielle system. Vi støtter derfor også det politiske ønske
om at gå videre end direktivet og herunder nedlægge et forbud mod anven-
delse af 500-eurosedlen, indføre en rapporteringsforpligtelse til bestyrelserne ved-
rørende advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering og styrke whistleblowerbe-
skyttelsen.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
I og med at det er et vigtigt og komplekst område, finder vi anledning til at be-
mærke, at det havde været ønskværdigt med en høringsperiode på mere end 4
uger. Dette skal også skal ses i lyset af, at høringsperioden er forløbet henover jul
og nytår. Endvidere er det beklageligt, at Implementeringsrådet ikke i tide har
haft mulighed for at komme med anbefalinger til Erhvervsministeriet vedrørende
en effektiv implementering af det 5. hvidvaskdirektiv. Det er således i alles inte-
resse, at der sikres en grundig behandling af de elementer, der med lovforslaget
skal gennemføres.
I forlængelse heraf skal det også nævnes, at gennemgangen af de økonomiske
og administrative konsekvenser ikke adresserer alle nye forpligtelser, der skal ind-
føres med lovforslaget. Det gælder eksempelvis forpligtelserne i forhold til etable-
ring af et nyt bankkontoregister samt indberetningsforpligtelsen i forhold til uover-
ensstemmelser i oplysninger om reelle ejere. Begge forpligtelser der må formodes
at kunne medføre ikke uvæsentlige byrder for erhvervslivet.
Som en generel bemærkning er lovforslaget endvidere flere steder præget af
uklarhed. Som det følger af de nedenstående bemærkninger til de enkelte be-
stemmelser, forudsætter det foreliggende lovforslag derfor yderligere præciserin-
ger og uddybninger. Dette vil kunne ske i forbindelse med det videre arbejde
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0038.png
med lovforslaget. Endvidere bør uklarhederne tages op i forbindelse med en
gennemgang af den vejledning til HVL, som Finanstilsynet offentliggjorde i okto-
ber 2018. Finans Danmark vil i den forbindelse gerne takke for Finanstilsynets lø-
bende inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af vejledningen. For at sikre
det mest effektive værn mod hvidvask og terrorfinansiering er det således vigtigt,
at reguleringen og den dertilhørende vejledning er så operationel som mulig.
Som et særskilt fokusområde for Finans Danmark skal fremhæves lovforslagets
bestemmelser vedrørende etablering af et bankkontoregister. For Finans Dan-
mark er det vigtigt, at myndighederne har de nødvendige ressourcer og værktø-
jer til på en effektiv måde at kunne imødegå alvorlig kriminalitet. For at sikre en
effektiv løsning, der heller ikke medfører unødige byrder, vil vi gerne opfordre til,
at myndighederne grundigt overvejer opsætningen og konstruktionen af det fo-
reslåede register og i den forbindelse inddrager de relevante interesserenter. Fra
Finans Danmarks side stiller vi os derfor også meget gerne til rådighed i den nær-
mere udmøntning af den foreslåede § 30 a. Det er i den forbindelse afgørende
for os, at man i en registerløsning benytter sig af oplysninger, som sektoren alle-
rede indberetter til myndighederne. Derudover finder vi det hensigtsmæssigt, hvis
der i udarbejdelsen af registret indtænkes en mulighed for, at registret under
nærmere fastsatte betingelser kan fungere som et advarselsregister i forhold til
både myndighederne og pengeinstitutterne. En øget adgang til oplysninger vil
således kunne forbedre sektorens muligheder for effektivt at bekæmpe hvidvask
og terrorfinansiering, og generelt medvirke til at løse den samfundsmæssige op-
gave om at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
Endelig støtter vi de foreslåede ændringer til bestemmelsen vedrørende listen
over PEP-personer, hvormed oplysningerne på listen gøres mere ensartede. Efter
vores vurdering sikres det hermed, at listen bliver et endnu mere effektivt redskab
i praksis. Udfordringen i forhold til registreringen af en PEP-persons nærtstående
eller nære samarbejdspartnere udestår dog stadig, da disse personer ikke frem-
går af listen. Finans Danmark vil i den forbindelse gerne indgå i en dialog om en
løsning herpå.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Til nr. 8
Reelle ejere i fonde ses ikke at være adresseret i den foreslåede definition i § 2,
nr. 9, hvilket ville være hensigtsmæssigt.
Herudover henvises der ikke længere til, at bestyrelsen skal anses som den reelle
ejer i en fond i den nye § 2, nr. 9. Af den gældende bestemmelse følger, at:
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0039.png
”Reel ejer: Den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer
kunden, eller den eller de fysiske personer på hvis vegne en transaktion eller akti-
vitet gennemføres, herunder:
[…]
c) Den eller de fysiske personer i et retligt arrangement, herunder i en fond, trust
el.lign., der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer eller på anden måde
har ejerskabslignende beføjelser, herunder:
i) Bestyrelsen
[…]”
I forbindelse med den praktiske gennemførelse af kundekendskabsprocedurer i
henhold til hvidvasklovgivningen har det været yderst gavnligt, at man har haft
mulighed for at kunne henvise direkte til ordlyden af HVL § 2, nr. 9, litra c, hvoref-
ter at bestyrelsen skal anses som værende reel ejer i en fond. Når der med det
stillede lovforslag foreslås en ændring af ordlyden af HVL § 2, nr. 9, litra c (hvoref-
ter ”bestyrelsen” ikke bliver specifikt nævnt som reel ejer i en
fond), er der en po-
tentiel risiko for, at processen med den praktiske gennemførelse af kundekend-
skabsprocedurer besværliggøres i forhold til, hvad der gør sig gældende i dag.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
For så vidt angår definitionen af reelle ejere i den foreslåede § 2, nr. 9, litra b føl-
ger det af bemærkningerne på s. 23 (sidste afsnit), at
”I
henhold til definitionen
på reelle ejere i artikel 3, stk. 6, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, der som udgangspunkt
vedrører truster, skal fysiske personer i form af stiftere også betragtes som reelle
ejere. Det må dog forudsætte, at den enkelte person har en eller anden form for
kontrol, enten via ejerskabs-lignende beføjelser eller på anden måde, hvilket en
dansk fonds stifter som udgangspunkt ikke har. Det gør sig imidlertid ikke gæl-
dende for foreninger omfattet af lov om fonde og foreninger, hvorfor stifter af
disse foreninger skal registreres som reel ejer.”
Den indsatte sætning vedrørende kontrol (markeret med understregning oven-
for) er dog ikke hensigtsmæssig og foreslås slettet. Det følger således ikke af defi-
nitionen af reelle ejere i trusts i den foreslåede § 2, nr. 9, litra b, at stifteren alene
skal betragtes som reel ejer, hvis denne har en eller anden form for kontrol.
Endelig bør det som en generel bemærkning til definitionen af reelle ejere konse-
kvent fremgå af bemærkningerne til loven, at besiddelse af ejerandele eller kon-
trol over mere end 25 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksom-
hed er en indikation og ikke en hovedregel for direkte eller indirekte reelt ejer-
skab.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0040.png
Til nr. 10
Nr. 13-19 er indsat to gange i lovforslaget, hvilket antages ikke har været intentio-
nen. Samlet set er der tale om enslydende indhold, men nummeringen er forskel-
lig. Fx. bliver
”formuegoder” i det første afsnit defineret i nr. 13, men i andet afsnit
bliver ”formuegoder” defineret i nr. 18.
Til nr. 12
Af bemærkningerne s. 61 følger det, at den person, der skal udpeges i medfør af
§ 7, stk. 2, skal være medlem af virksomhedens daglige ledelse. Dette er ikke kor-
rekt, idet det netop fremgår af § 7, stk. 2, at personen
kan
(og ikke skal) være
medlem af den daglige ledelse.
Høringssvar
Til nr. 15
I HVL § 10, nr. 1 tilføjes:
”herunder når virksomheden eller personen i løbet af det
relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontakte kunden med henblik på
at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle ejere”.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Forslaget vil alt andet lige medføre en øget forpligtelse i forhold til at foretage
kundekendskabsprocedurer. Det er i forlængelse heraf vigtigt, at det fremstår
klart af bestemmelsen og bemærkningerne, hvornår man er forpligtet til at kon-
trollere oplysninger om reelle ejere.
Begrebet ”juridisk forpligtet” er meget
bredt
og kan give indtryk af, at hvis instituttet af kreditmæssige eller andre forretnings-
mæssige årsager har forpligtet sig til at opdatere informationer om ejeren, skal
der foretages kundekendekendskabsprocedurer. Det fremgår imidlertid af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen primært retter sig mod de til-
fælde, hvor instituttet
er ”indberetter” til Erhvervsstyrelsen
af ejerinformationen for
virksomheden, f.eks. i sin egenskab af forvalter for en fondskunde. Teksten bør til-
rettes, så dette tydeliggøres i selve bestemmelsen. Endvidere er henvisningen til
”enhver relevant oplysning” også uklar, og generelt bør det
i bemærkningerne
uddybes, hvad der menes med de enkelte termer samt gives flere vejledende
eksempler.
Det eksempel, som gives på s. 63 øverst i lovforslaget, angår lov om erhvervsdri-
vende fonde § 21 a, stk. 3. Der står i bemærkningerne, at fonden ifølge denne
bestemmelse mindst en gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til de
registrerede oplysninger om reelle ejere. Eksemplet angår umiddelbart fondens
forpligtelse og ikke de forpligtede i henhold til HVL. Det bør tydeligt uddybes,
hvad der menes, og der bør gives konkrete og relevante eksempler på, hvornår
pengeinstitutterne ”i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at
kontakte kunden”.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0041.png
Til nr. 16
I HVL § 11, stk. 1,
nr. 2 tilføjes: ”Ved
pålidelig og uafhængig kilde forstås eksempel-
vis elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester, eller enhver anden
sikker form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der
er reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente nationale
myndigheder.”
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget s. 64, at de former for eID, der øn-
skes anerkendt, skal anmeldes til Europa-Kommissionen, hvorefter de vil fremgå
af en liste udstedt af Kommissionen. Betydningen heraf i forhold til, om de god-
kendte former for eID kan stå alene i forbindelse med gennemførelse af kunde-
kendskabsprocedurer, fremgår dog ikke klart af bemærkningerne. Det gælder
også i forhold til, om denne præcisering i lovteksten har betydning for mulighe-
den for at anvende NemID.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
Høringssvar
Til nr. 17
§ 11, stk. 1, nr. 3 omhandler i dag kunder, der er juridiske personer og foreslås ud-
videt med trusts, fonde, selskaber eller tilsvarende juridisk arrangement. Trusts,
fonde, selskaber eller tilsvarende juridisk arrangement er imidlertid allerede juridi-
ske personer, så det er ikke klart, hvormed tilføjelsen ændrer i bestemmelsens
retsvirkning. Såfremt der alene er tale om en præcisering (som det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen),
bør forslagets tekst ændres til ”Er kunden en
juridisk person, herunder en trust, fond, et selskab eller tilsvarende juridisk arrange-
ment, skal der herunder gennemføres rimelige foranstaltninger for at klarlægge
kundens ejer-
og kontrolstruktur”.
Af bemærkningerne til bestemmelsen følger endvidere, at
”det skal derudover
bemærkes, at den offentligt tilgængelige del af registeret over reelle ejere ikke
indeholder oplysninger om den reelle ejers cpr-nr.”
For at effektivisere indsatsen
mod hvidvask og terrorfinansiering vil det være hensigtsmæssigt, hvis der for de
forpligtede enheder bliver skabt adgang til de reelle ejeres CPR-numre i registret.
v1
Til nr. 18
I HVL § 11, stk. 1, nr. 3 tilføjes, at er den reelle ejer, en begunstiget af en trusts eller
et tilsvarende juridisk arrangements formue, jf. § 2, litra b, iv, skal foranstaltninger
nævnt i 1. pkt. træffes på det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted eller på
det tidspunkt, hvor modtageren udøver sin ret.
Bestemmelsen er i sin nuværende udformning uklar og vil give problemer i prak-
sis. Det er for det første ikke muligt for personer og virksomheder omfattet af HVL
at vide, hvornår udbetalingen finder sted/modtageren udøver sin ret. Hvis en
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0042.png
trust er ejer af en kunde, er det dertil heller ikke sikkert, at kunden ved, hvornår
udbetalingen finder sted/modtageren udøver sin ret. For det andet er det i lov-
forslagets definitionsafsnit direkte anført, at begunstigede i trusts er reelle ejere.
Det følger af loven, at der ved on-boarding skal gennemføres kundekendskabs-
procedurer på reelle ejere. Den nye bestemmelse skaber derfor forvirring, og det
bliver vanskeligere at argumentere for, at kunderne skal forsyne de forpligtede
enheder med oplysninger om de begunstigede, hvis der i loven står, at det ikke
er nødvendigt, før udbetalingen finder sted/modtageren udøver sin ret.
For at skabe større fleksibilitet
foreslås teksten ændret til følgende ordlyd: ”…skal
foranstaltninger nævnt i 1. pkt. træffes
senest
på det tidspunkt…”
Foranstaltnin-
gerne bør således kunne foretages på et tidligere tidspunkt, f.eks. ved etablering
af forretningsforbindelsen.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
Derudover er det uklart, hvorfor bestemmelsen kun finder anvendelse for litra b,
der kun gælder de udenlandske trusts og lignende arrangementer, og ikke litra
c, der omfatter fonde og tilsvarende juridiske arrangementer.
I HVL § 11, stk. 1, nr. 3 tilføjes endvidere, at virksomheden skal opbevare oplysnin-
ger om de iværksatte foranstaltninger og om eventuelle opståede vanskelighe-
der under udførelsen af kontrollen. I lovbemærkningerne s. 67 står der, at be-
stemmelsen indebærer, at virksomheden skal notere og efterfølgende opbevare
oplysninger om de foranstaltninger, den har iværksat for at identificere de reelle
ejere, inden den betragter den daglige ledelse som reel ejer. Der er i forlængelse
heraf behov for at tydeliggøre i lovteksten, at forpligtelsen kun indtræder, hvis
man ender med at betragte den daglige ledelse som reel ejer.
Til nr. 19
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, skal der indhentes registreringsbe-
vis eller et ekstrakt af oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system, når der etableres
en forretningsforbindelse med koncernselskab eller en anden juridisk enhed eller
en trust eller et lignende juridisk arrangement. Der gives i bemærkningerne til be-
stemmelsen ikke meget vejledning på, hvordan dette skal foregå i praksis. Det
angivne eksempel på en overtrædelse af forpligtelsen angår desuden ikke
manglende indhentelse af registreringsbevis, men derimod den generelle forplig-
telse til at indhente og kontrollere en kundes identitetsoplysninger.
Til nr. 20
Den nye indberetningspligt i medfør af den foreslåede § 15 a vil påføre de om-
fattede personer og virksomheder byrder, der må formodes ikke at være uvæ-
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
7
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0043.png
sentlige. I forlængelse heraf er det beklageligt, at lovforslaget ikke nærmere re-
degør for de administrative konsekvenser, der er forbundet med denne indberet-
ningspligt.
Som en overordnet bemærkning er det vigtigt, at der udarbejdes en løsning, der
gør indberetningen så nem og enkel som muligt at anvende i praksis. Der bør
desuden vejledes om, hvordan de omfattede personer og virksomheder skal for-
holde sig i perioden, fra der er konstateret en uoverensstemmelse, og til resort-
myndigheden har truffet en afgørelse i sagen.
Det følger af lovbemærkningerne, at bestemmelsen er udtryk for en implemente-
ring af 5. hvidvaskdirektiv. Lovteksten er dog ikke helt direktivnær i og med, at der
er indsat et yderligere krav om, at den forpligtede enhed ikke kun skal indberette
selve uoverensstemmelsen, men også
”dokumentation herfor”.
Sidstnævnte føl-
ger ikke af direktivet, og § 15 a bør i forlængelse heraf
ikke henvise til ”dokumen-
tation herfor”.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
Det bør endvidere præciseres, at formålet med den forpligtede enheds indhen-
telse af ejerskabsinformation ikke har som primært formål at kontrollere rigtighe-
den af de i registret registrerede oplysninger. Enheden har derfor ikke nødvendig-
vis pligt til at genindhente samtlige de registrerede oplysninger, men alene de in-
formationer, der er relevante for at vurdere de reelle ejeres status og identitet.
Endvidere bør det tydeliggøres, at det alene er materielle fejl, der skal indberet-
tes, således at hvis den forpligtede enhed konstaterer slåfejl og lignende, kan
den forpligtede enhed nøjes med at henlede kundens opmærksomhed herpå
med henblik på, at kunden selv korrigerer informationerne i registret.
I henhold til
lovteksten skal indberetning foretages ”hurtigst muligt”, mens der i
bemærkningerne til bestemmelsen står både ”hurtigst muligt”, men også ”uden
ugrundet ophold”. ”Uden ugrundet ophold” betragtes som ”straks”,
hvorfor det
skaber forvirring, at der ikke konsekvent anvendes samme terminologi. Der skal
endvidere gøres opmærksom på, at den angivne frist i praksis vil være meget
kort.
Endelig fremgår det ikke tydeligt af lovforslaget, hvilken strafsanktionering en
overtrædelse af bestemmelsen er pålagt.
I den nye § 15 a, stk. 2, indføres en indberetningsforpligtelse for myndighederne
også. I modsætning til hvad der gælder for de private aktører, vil der være visse
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
8
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0044.png
undtagelser for myndighederne. For at sikre at de rigtige oplysninger er til rådig-
hed, bør myndighederne underlægges samme forpligtelse som de private aktø-
rer.
Til nr. 21
Med forslaget til §17, stk. 2, fastsættes skærpede krav til kundekendskabsproce-
durer, når kunden har hjemsted i et land, der er opført på Kommissionens liste
over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering
af terrorisme.
Det er generelt uklart i den foreslåede bestemmelse, hvilke oplysninger der skal
indhentes. Det bør endvidere præciseres, hvorvidt bestemmelsen alene gælder i
de tilfælde, hvor kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommis-
sionens liste over højrisikolande, eller om kravene udvides til at gælde alle højrisi-
kokunder.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
I forhold til § 17, stk. 2, nr. 1 bør det være tydeligere, hvilke yderligere oplysninger
der skal indhentes særligt i forhold til reelle ejere. Der er tale om direktivtekst, men
i og med at det drejer sig om personoplysninger, bør der sammenholdt med per-
sondatareglerne være en klar lovhjemmel til indsamling af de pågældende op-
lysninger. Bemærkningerne giver dertil ikke megen vejledning i forhold til, hvilke
yderligere oplysninger der sigtes til. I forlængelse heraf er det uklart, hvornår det
vurderes, at man har indhentet tilstrækkelige oplysninger. Dertil er formålet med
bestemmelsen ligeledes uklar, hvilket skal ses i lyset af, at man som forpligtet en-
hed efter HVL allerede i henhold til § 11, stk. 1, er forpligtet til at være betrygget i
de reelle ejeres identitet. Hvis teksten reelt skal styrke den forpligtede enheds
”betryggelse” af kundens
identitet, foreslås teksten ændret således:
”1)
Yderli-
gere kontrol og dokumentation af de indhentede oplysninger om kunden og re-
elle ejere”.
I § 17, stk. 2, nr. 3 bør det være tydeligere, hvilke oplysninger der skal indhentes i
forhold til midlernes oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue.
Det er eksempelvis uklart, om der her henvises til oplysninger vedrørende kapital-
tilførsel til kunden, eller om det skal forstås i en mere bred forstand.
I § 17, stk. 2, nr. 5 henvises der i forhold til godkendelse
”ved etablering eller
fort-
sættelse
af forretningsforbindelser”.
Bemærkningerne til bestemmelsen uddyber
ikke, hvad der menes med fortsættelse. Uklarheden heri skal endvidere ses i lyset
af, at man i § 18 vedrørende PEP-kunder
taler om ”videreførelse
af forretningsfor-
bindelser”. Der er derfor behov for øget vejledning
i bemærkningerne hertil, og
herunder om den forskellige sprogbrug i § 17 og 18 er intenderet.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
9
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0045.png
Til nr. 22
I HVL § 17 indsættes et nyt stk. 3, som angiver mitigerende foranstaltninger ved
transaktioner, der involverer højrisikolande ifølge Kommissionens liste.
I lovbemærkningerne s. 73 til stk. 3, nr. 1 står der, at ”disse foranstaltninger blandt
andet kan bestå i….”,
og det fremstilles derved, som om de listede foranstaltnin-
ger i bestemmelsen blot er forslag. Det er ikke i overensstemmelse med formule-
ringen i lovteksten,
jf. anvendelsen af ordet ”skal” (og ikke ”kan”). I og med
at
der i bestemmelsen er anvendt ordet ”eller” (i slutningen af nr. 2) i oplistningen, er
bestemmelsen formuleret således, at pengeinstitutterne kan nøjes med én af de
tre nævnte foranstaltninger, men der skal være tale om en eller flere af netop
disse tre. Der er behov for klarhed over lovteksten i forhold til lovbemærknin-
gerne.
Det bør endvidere uddybes, hvad der sigtes til med
”supplerende elementer af
skærpede kundekendskabsprocedurer” i stk. 3, nr. 1, herunder hvordan det ad-
skiller sig fra de skærpede kundekendskabsprocedurer, som er oplistet i § 17, stk.
2. Dertil er det uklart, hvad der menes med
”indberetningsmekanismer” og ”sy-
stematisk indberetning af finansielle
transaktioner”
i stk. 3, nr. 2. Af lovbemærknin-
gerne s. 73 følger, at man eksempelvis kan opsætte flere parametre, som der-
med kan skærpe overvågningen. Det er uklart, om dette betyder, at stk. 3, nr. 2
alene omhandler de forpligtede enheders overvågningsforpligtelse. Dertil er det
uklart, om indførelsen af de nævnte mekanismer og den systematiske indberet-
ning skal ske internt i den forpligtede enhed, eller om det er rettet eksternt i for-
hold til indberetning til myndighederne. Hvis det er førstnævnte,
vil ”rapportering”
være en mere velvalgt term end ”indberetning”.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
Endelig kan det overvejes at anvende en anden og mere almindelig term end
”mitigerende”
(selvom det følger af direktivteksten), som fx risikobegrænsende.
Til nr. 23
Fra Finans Danmarks side støtter vi den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 7,
hvorefter det præciseres, at de oplysninger, der skal fremgå af listen over PEP-
personer, også skal omfatte fødselsdato og stillingsbetegnelse. Listens entydig-
hed sikres hermed, og listen bliver dermed også et endnu mere effektivt redskab i
praksis. Udfordringen i forhold til registreringen af en PEP-persons nærtstående el-
ler nære samarbejdspartnere udestår dog stadig, da disse personer ikke fremgår
af listen. Finans Danmark vil i den forbindelse gerne indgå i en dialog om en løs-
ning herpå.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
10
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0046.png
Til nr. 24
I HVL § 18 indsættes et nyt stk. 8, hvorved en international organisation, som er
akkrediteret af Danmark, skal udarbejde en liste over hverv med PEP-status inden
for organisationen. Denne liste skal sendes til Kommissionen. Det fremgår ikke ty-
deligt, om der vil blive taget højde for PEP-personer i disse internationale organi-
sationer på den liste, som Finanstilsynet i dag udsteder, eller om de forpligtede
enheder både skal konsultere Finanstilsynets liste samt den liste, der sendes til
Kommissionen. Det foreslås, at Finanstilsynet integrerer listen i henhold til det fore-
slåede stk. 8 i deres liste over PEP-personer.
Til nr. 25
I HVL § 19, stk. 1, præciseres det, at det kun er
”korrespondentforbindelse,
der in-
volverer gennemførelse af betalinger med et respondentinstitut” (uden for EU),
som er omfattet af bestemmelsen, se også lovbemærkningerne s. 76. Det bør ty-
deliggøres, om denne ændring reelt er udtryk for en væsentlig indsnævring af
definitionen af korrespondentforbindelser og hermed anvendelsesområdet for
bestemmelsen. Det er uklart, om der med betalinger kun menes reelle kommerci-
elle betalinger, eller om værdipapirhandel også er omfattet. Efter vores forståelse
bør værdipapirhandel, som foregår mellem parter på organiserede markeds-
pladser
og som ”delivery versus payment”,
være undtaget anvendelsesområdet
for korrespondenter.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
Til nr. 27
Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, vil virksomheder og personer om-
fattet af loven kunne overlade det til tredjemand at indhente og
kontrollere
op-
lysninger efter lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4. Finans Danmark støtter en sådan mulig-
hed for at overlade kontrolprocessen til tredjemand.
Til nr. 29
Teksten foreslås præciseret som følger: ”Virksomheder og personer omfattet af
denne lov skal undersøge baggrunden for og formålet med alle transaktioner,
der
i forhold til den konkrete kunde
1) er komplekse,
….”
Til nr. 30
Det foreslås i § 25, stk. 2, at virksomheder og personer, hvor det er relevant, skal
udvide overvågningen af kunden med det formål at afgøre, om transaktionerne
eller aktiviteterne forekommer mistænkelige.
Af bemærkningerne til forslaget (s. 81) følger, at
”kravet
skal ses i sammenhæng
med hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5 om overvågning og § 11, stk. 3, om, at over-
vågningen skal gennemføres på baggrund af en risikovurdering. I tilfælde, hvor
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
11
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0047.png
en kundes transaktion eller aktivitet er fundet mistænkelig, men hvor den ikke har
medført en underretning til SØIK, jf. hvidvasklovens § 26, skal virksomheden eller
personen på baggrund af risikoen vurdere, om der er behov for at gennemføre
skærpet overvågning af kunden. Dette gælder tillige, hvor der er givet underret-
ning til SØIK, jf. hvidvasklovens § 26, og hvor det på denne baggrund vurderes re-
levant at skærpe overvågningen af kunden”.
Ovenstående bemærkninger giver anledning til uklarhed i forhold til, hvornår der
skal foretages underretning. Hvis der er tale om en mistænkelig transaktion, må
udgangspunktet være, at der altid skal foretages en underretning, og det ville i
forlængelse heraf have været mere klart, hvis bemærkningerne henviste til de til-
fælde, ”hvor
en kundes transaktion eller aktivitet er fundet
usædvanlig”.
Samme uklarhed går igen i bemærkningerne s. 79, hvorefter
”Der skal derfor
alene foretages en undersøgelse i de tilfælde, hvor der er
egentlig mistanke”.
Formålet må være
som det også fremgår af bemærkningerne først i samme af-
snit på s. 79
at undersøge det usædvanlige for at afklare, om det er mistænke-
ligt og derfor skal underrettes.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Høringssvar
Forslaget og de beskrevne uklarheder i bemærkningerne er en udfordring, idet
det i forvejen i praksis kan være svært at afgøre, hvornår der er mistanke eller
blot er tale om noget atypisk. Det skal sammenholdes med kravet om, at der skal
underrettes
omgående,
hvis der er en mistanke.
Til nr. 33
Efter den foreslåede § 30, stk. 3, skal de opbevarede oplysninger kunne videregi-
ves, når SØIK eller andre kompetente myndigheder henvender sig. Det adresse-
res ikke i bemærkningerne, men det må være formodningen, at bestemmelsen
ikke tilsidesætter kravet om editionskendelser ved udlevering af oplysninger.
Til nr. 34
Med den foreslåede § 30 a, får erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte nær-
mere regler om førelse af et centralt bankkontoregister. Bestemmelsen er en im-
plementering af 5. hvidvaskdirektiv, hvorefter medlemslandene skal indføre cen-
trale automatiske mekanismer, fx centrale registre eller centrale elektroniske sy-
stemer for dataudtræk, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske eller juri-
diske personer.
Lovforslaget redegør ikke nærmere for, hvorfor man har valgt at indføre et cen-
tralt bankkontoregister fremfor et centralt elektronisk system for dataudtræk, der
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
12
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0048.png
ligeledes er en valgmulighed efter direktivet. Endvidere redegøres der ikke sær-
skilt for de administrative byrder for erhvervslivet, der vil være forbundet med ind-
rapportering til et sådant register.
For Finans Danmark er det vigtigt, at myndighederne har de nødvendige ressour-
cer og værktøjer til på en effektiv måde at kunne imødegå alvorlig kriminalitet.
For at sikre en effektiv løsning der heller ikke medfører unødige byrder, vil vi gerne
opfordre til, at myndighederne grundigt overvejer opsætningen og konstruktio-
nen af det foreslåede register og i den forbindelse inddrager de relevante inte-
resserenter. Fra Finans Danmarks side stiller vi os derfor også meget gerne til rå-
dighed i den nærmere udmøntning af den foreslåede § 30 a.
Høringssvar
Det er afgørende for os, at man i en registerløsning benytter sig af oplysninger,
som sektoren allerede indberetter til myndighederne. Registret må ikke indebære
en stor unødig ressourcemæssig merbelastning, herunder til indretning af nye it-
systemer og indberetningsløsninger. Sektoren foretager allerede i dag en omfat-
tende indberetning af kontooplysninger mv. til skattemyndighederne. Registerløs-
ningen skal derfor indrettes således, at det sikres, at myndighederne kan genan-
vende oplysningerne, og at sektoren ikke skal indberette samme informationer til
flere forskellige myndigheder. Derudover finder vi det hensigtsmæssigt, hvis der i
udarbejdelsen af registret indtænkes en mulighed for, at registret under nær-
mere fastsatte betingelser kan fungere som et advarselsregister i forhold til både
myndighederne og pengeinstitutterne. En øget adgang til oplysninger vil således
kunne forbedre sektorens muligheder for effektivt at bekæmpe hvidvask og ter-
rorfinansiering, og generelt medvirke til at løse den samfundsmæssige opgave
om at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Til nr. 36-43
Finans Danmark støtter overordnet en styrkelse af whistleblowerbeskyttelsen. I og
med at ændringerne i HVL på dette område ikke er rettet mod vores medlem-
mer, tillader vi os at henvise til det høringssvar, som vi vil afgive til de ændringer til
whistleblowerbeskyttelsen, som følger af udkast til lov om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, der også er i høring.
Som en specifik bemærkning bør det dog præciseres, om § 36, stk. 2 og 3, alene
finder anvendelse for de anførte personer og virksomheder i stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.
5, 8 og eller 11, og hermed har samme systematik som § 35, og virksomheder der
er underlagt lov om finansiel virksomhed fortsat er reguleret efter denne og § 36 i
HVL.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
13
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0049.png
Til nr. 44
Det bør præciseres i forslaget til en ny § 36 a, at stk. 2, lig stk.1, også kun gælder
for virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1. Det bør desuden vurderes, hvorle-
des forslaget forholder sig til udenlandske filialer.
Til nr. 47
Udkastet til både § 46 a og 46 b synes alene at rette sig mod trusts. På baggrund
af bemærkningerne til de to bestemmelser vil bestemmelserne dog også om-
fatte ”lignende juridiske arrangementer”. Dette bør skrives eksplicit overalt i lov-
teksten, så der ikke er tvivl om, hvilke juridiske personer der er dækket af bestem-
melsen.
Høringssvar
I bemærkningerne til den foreslåede § 46 a anføres det, at:
”Forvalteren
skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de reelle ejere,
og forvalteren skal til enhver tid kunne dokumentere over for blandt andet SØIK
og Erhvervsstyrelsen, hvad de har foretaget sig, samt hvilken identifikation de har
foretaget af den reelle ejer, jf. det foreslåede § 46 b, stk. 8. At udføre alle »rime-
lige forsøg« betyder, at forvalteren skal gøre alt, hvad der kan gøres for at identi-
ficere de reelle ejere, medmindre det vurderes urimeligt og uhensigtsmæssigt, at
foretage sig yderligere. Det er således ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give
sig til kende over for forvalteren, da forvalteren i det tilfælde skal forsøge at ind-
hente oplysningerne på anden vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at ind-
hente oplysninger, skal det noteres hvad forvalteren har foretaget sig og hvorfor
det ikke er muligt at foretage sig yderligere”.
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Der gælder hermed en mindre vidtgående forpligtelse for forvalteren sammen-
lignet med de forpligtelser, der påhviler personer og virksomheder omfattet af
HVL. Personer og virksomheder omfattet af HVL skal i medfør af loven altid identi-
ficere reelle ejere, og der er ingen undtagelse hertil. Det medfører i sidste ende,
at personer og virksomheder omfattet af loven skal nægte at etablere eller af-
vikle et kundeforhold, hvis en kundes reelle ejere ikke kan identificeres. Forvalte-
ren af en trust må være nærmere end personer og virksomheder omfattet af HVL
i forhold til at kunne identificere alle trustens reelle ejere. Denne uoverensstem-
melse i forpligtelserne i forhold til at identificere reelle ejere er uhensigtsmæssig.
Endvidere følger det af bemærkningerne til § 46 a, at EU-medlemslandene i hen-
hold til 5. hvidvaskdirektiv kan undtage alle eller dele af oplysningerne om en reel
ejers ejerskab i ekstraordinære situationer, som ville udsætte den reelle ejer for
uforholdsmæssig stor risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre for-
mer for afpresning, chikane, vold eller intimidering, eller hvis den reelle ejer er
mindreårig eller på anden måde juridisk umyndig.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
14
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0050.png
Det følger af lovforslaget, at: ”som led i gennemførelsen heraf foreslås det endvi-
dere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at konkrete oplysninger kan
undtages fra offentliggørelse.”
Adgangen til at undtage oplysninger om reelle ejere kan selvfølgelig være fuldt
berettiget af hensyn til den reelle ejers sikkerhed. Der skal dog blot gøres op-
mærksom på, at de personer og virksomheder, der efter HVL er forpligtet til at
identificere reelle ejere, i høj grad er afhængig af muligheden for at søge oplys-
ninger i registret over reelle ejere. Muligheden for at undtage oplysninger bør
derfor reserveres til helt særlige tilfælde.
For så vidt angår den foreslåede § 46 d, fremstår særligt stk. 1, uklar. Det er ikke
tydeligt, i hvilke specifikke tilfælde der ikke må foretages registrering. Der gives
ikke vejledning i bemærkningerne til, hvad der skal forstås ved
”det forhold, der
ønskes registreret,
ikke opfylder bestemmelserne i denne lov”.
Høringssvar
18. januar 2019
Dok. nr. FIDA-1826564804-685287-
v1
Endelig skal det som en generel bemærkning til hele § 1 nævnes, at lovforslaget
flere steder anvender juridisk enhed som betegnelse. Det bør overvejes, om man
ikke i stedet bør anvende ”juridisk person”, der i modsætning til ”juridisk enhed”
er den almindelige term i dansk ret.
§3
Finans Danmark støtter, at ikrafttrædelsestidspunkterne for lovforslagets dele, der
vedrører gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv, følger implementeringsfristerne i di-
rektivet.
Det fremgår ikke klart af bestemmelsen, hvornår bestemmelserne vedrørende
styrkelsen af whistleblowerbeskyttelsen træder i kraft.
Med venlig hilsen
Jens Kasper Rasmussen
Direkte: 30161070
Mail:
[email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
15
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0051.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Torveporten 2, 4. sal
DK-2500 Valby
Telefon: +45 27 36 90 19
E-mail: [email protected]
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
Til Finanstilsynet
Århusgade 110,
2100 København
Sendes til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
.
18.januar 2019
Vedr. Finans og Leasings høringssvar til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov
om finansiel virksomhed i offentlig høring - jeres jr. 1911-0026
Tak for det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel
virksomhed.
Finans og Leasing har følgende bemærkninger:
Nr 8.
§ 2, nr. 9, affattes således: »9) Reel ejer:
…”
Den daglige ledelse, hvis der efter alle muligheder er udtømt, ikke er identificeret en person under nr. i),
eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere.”
Kommentar:
Det bør uddybes hvad der menes med ”alle muligheder udtømt”.
Begrebet ”reelle ejere”/”daglige ledelse” i praksis:
Finans og Leasings medlemmer er flere gange oplevet problemer ift. den praktiske håndtering
ift. KYC-krav
til ”Reelle ejere”/”daglig ledelse”, f.eks. i følgende tilfælde, der alle bør
afklares:
Reelle ejere/daglige ledelse ift.
offentlige myndigheder
Det bør afklares hvem
der betegnes som ”daglig ledelse” i
alle typer
offentlige myndigheder,
herunder Ministerier, Departementer, styrelser, kommuner, daginstitutioner, mv. Dette har
givet anledning til spørgsmål i praksis og i flere tilfælde er de stadig uafklaret.
Reelle ejere/daglige ledelse ift.
foreninger:
Spørgsmål 1) Hvis der i en forening, (herunder også frivillige foreninger og
andelsboligforeninger) forefindes både en bestyrelse og en direktion, hvem af disse skal så
betragtes som reelle ejere?
Spørgsmål 2) særligt Ift. frivillige foreninger og andelsboligforeninger; Hvad har forrang hvis
der uoverensstemmelse mellem oplysninger registeret i CVR-registeret ift. oplysninger i
dokumenter/stiftelsesdokumenter udleveret af virksomheden/personerne.
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0052.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Spørgsmål 3) I tilfælde hvor den daglige ledelse vurderes at være en bestyrelse, er det så altid
hele bestyrelsen, der skal betragtes som reelle ejere?
Reelle ejere ift.
kendte personer.
I forbindelse med indgåelse af finansielle aftaler med selskaber der er forbundet med store
koncerner, hvor den ultimative reelle ejer er kendt i offentligheden (f.eks. ultimative ejere af
meget store danske koncernvirksomheder) har vores medlemmer ofte stødt på det problem, at
sådanne personer ikke er villige til at afgive CPR-numre til brug for KYC/AML til
eksempelvis en leasingvirksomhed blot fordi et mindre selskab i deres koncern skal lease en
kopimaskine til 10.000 kr. [Vi er opmærksomme på at det nye lovforslag om ændring af
selskabsloven ift reelle ejere, der er sendt i høring samtidig, - hvor der pålægges en
forpligtelse på virksomheder til at afgive oplysninger til brug for KYC
måske kan afhjælpe
dette problem]
Reelle ejere når der er
usædvanligt mange personer registeret i ejerregister.
Vores medlemmer har nogle gange stødt på kunder der har usædvanligt mange ”daglige
ledere”.
F.eks. kan nævnes, at der er 29 (!) medlemmer af bestyrelsen i Socialpædagogernes
Landsforbund, som vel i princippet alle er den ”daglige ledelse” og som alle skal igennem en
KYC procedure (inkl. indhentning af navn + CPR-nr), hvis f.eks. forbundets sekretariatet skal
leasing en kopimaskine til 10.000 kr. Det kunne f.eks. tænkes at det kunne være den daglige
leder af sekretariatet,
der skulle betragtes som ”daglig leder” i stedet.
Se socialpædagogernes landsforbund:
https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=63140228&soeg=6314022
8
Reelle ejere i
store koncerner
(hvor en underafdeling indgår aftale med finansielt institut
I mange private virksomhed er der ikke reelle ejere (pga. en meget bred kreds af ejere hvoraf
ingen af dem kan udpeges som er reelle ejere) og man skal således i stedet have navn og cpr-
nr. fra den ”daglig ledelse”. Et eksempel herpå er f.eks. Deloitte
https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=38673769&soeg=deloitte+
denmark&type=Alle
(se ”ejerforhold”). I sådan et tilfælde er
det uhensigtsmæssigt at det er
den øverste topchef dvs. den administrerende direktør i en stor international koncern, der skal
oplyse sit navn + cpr.nr., når der skal leases en lille kopimaskine i en lokal afdeling
/datterselskab af koncernen. Her ville det
være mere pragmatisk at man kunne ”nøjes” med at
få navn+ cpr-nr fra den lokale daglige leder i den lokale afdeling (afdelingschef), der skal
lease kopimaskinen.
På samme måde bør det afklares om det er samtlige personer i f.eks. Falck A/S
https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=16271241&soeg=1627124
1
selvom en underafdeling i Falck skal indgås en leasingaftale om en kaffemaskine på 10.000
kr.?
I ovennævnte par tilfælde (meget kendte personer, usædvanligt mange personer eller store
koncerner mv.) kunne der overvejes en mere pragmatisk tilgang (herunder særligt i
lavrisikotilfælde jf. den risikobaserede tilgang i loven) så man ikke behøvede at indhente
CPR-nr på den meget kendte person (men kunne identificere dem på anden vis uden CPR-nr)
eller at man ikke skulle foretage KYC på samtlige 29 medlemmer af socialpædagogerne
landsforbunds ledelse, (her kunne det tænkes man kunne nøjes med en eller flere personer i
bestyrelsen med særligt ledende ansvar eller blot de(n) tegningsberettigede (sidstnævnte kan
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0053.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
jo ses i cvr-registeret), og i en stor international koncern ville en pragmatisk tilgang føre til at
man kunne nøjes den daglige ledelse i en lokal afdeling ( i hvert fald i lav risikotilfælde). Vi
kan kun opfordre til at der gives reelle lettelser ift. håndtering af lav risikoprodukter og
lavrisikokunder, således at der kan anvendes flere ressourcer på høj risikoprodukter og
højrisiko kunder.
Såfremt der ikke kan anlægges en pragmatisk tilgang i sådanne særlige tilfælde bør det i stedet
anføres at det
altid
i alle tilfælde skal indhentes både navn og CPR-nr på samtlige de reelle
ejere/daglige ledelse (herunder allerøverste koncernchefer)– således at KYC(AML
compliance ikke bliver en konkurrenceparameter blandt finansielle institutter.
Under alle omstændigheder bør Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen koordinere bedre hvordan
de fortolker reglerne om ”reelle ejere”/”daglig ledelse” i hvidvaskloven,
da disse fortolkninger
ikke altid er helt ens.
Nr. 15.
I § 10, nr. 1, indsættes efter », og i øvrigt på passende tidspunkter,«: »herunder når virksomheden
eller personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontakte kunden med henblik på
at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle ejere.«
Kommentar:
Der ønskes en oversigt over hvor i lovgivningen, der fremgår sådanne juridiske
pligter. Derudover bør der indtænkes om det er proportionalt, at der altid skal foretages en helt
ny KYC-proces, hvis ikke der er grund til at tro at kundeoplysningerne har ændret sig (f.eks.
hvis kundeforholdet er indgået kort forinden eller der i øvrigt er tale om en lav risikokunde).
Det bør også overvejes om det er proportionalt ift. små virksomheder, små kunder og små
transaktioner, herunder om det altid skal gælde for både privat (forbrugere) og
erhvervskunder? Er det tanken at hvis en virksomhed har lavet et forbrugslån på en cykel der
løber i tre år, og der i lovgivningen er en pligt (et eller andet sted) til at kontakte denne
forbruger (årligt), at så skal man foretage en ny KYC hver gang? Det kunne overvejes tilpasse
pligten til den risikovurdering, der skal foretages efter hvidvaskloven, således at kravet kun
gælder højrisikokunder (eller ikke gælder lav risikokunder).
Det bemærkes, derudover, at det eksempel der anvendes side 63 (”Et
eksempel på
overtrædelse af bestemmelsen kan være, hvor et pengeinstitut, udfører en enkeltstående
transaktion for en kunde på 5.000 kr., og som i forbindelse med udførelse af transaktionen får
mistanke om, at pengene er udbytte fra en kriminel handling, men som herefter ikke
gennemfører kundekendskabsprocedurer.
”) ikke er retvisende, da det omhandler en situation
hvor der er mistanke om ændrede forhold og ikke hvor der er en juridisk forpligtelse til at
kontakte kunden.
Nr. 16.
I § 11, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:»Ved pålidelig og uafhængig kilde forstås eksempelvis
elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester, eller enhver anden sikker form for
fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller
accepteret af de kompetente nationale myndigheder.«
Kommentar:
NemID omtales slet ikke i bemærkningerne til denne bestemmelse. Det ønskes
bekræftet,
at NemID naturligvis må anses som værende omfattet af ”
elektroniske
identifikationsmidler, relevante tillidstjenester, eller enhver anden sikker form for
fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, reguleret, anerkendt,
godkendt eller accepteret af de kompetente myndigheder.
” NemID ankendes
og accepteres
bredt i det danske samfund hos både private virksomheder og offentlige myndigheder,
herunder SKAT, Kommuner, Domstole, sundhedsmyndigheder mv.
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0054.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Vi er bekendt med at NemID ikke pt. er indmeldt til Kommissionen (iht. eIDAS-
forordningen), men direktivteksten kan kun læses således, at dette ikke er et krav og at der er
et alternativ hertil
jf. ordet ”eller” jf. ”…
eller enhver anden sikker form for
fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt,
godkendt eller accepteret af de kompetente myndigheder.”
Kompetente myndigheder må være
Digitaliseringsstyrelsen der har udstedt NemID.
Det bemærkes også at direktivet i præambel 22 nævner, at der bør tages hensyn til princippet
om teknologineutralitet ved anvendelsen af direktivet.
Der ønskes også en stillingtagen til om MitID (den næste generation NemID) vil være
omfattet af bestemmelsen, herunder om MitID bliver indmeldt til godkendelse af
Kommissionen via eIDAsforordningen.
Nr. 20
Efter § 15 indsættes: »§ 15 a. Bliver en virksomhed eller en person bekendt med, at de oplysninger
om deres kundes reelle ejere, som er indhentet i medfør af dette kapitel, ikke stemmer overens med de
oplysninger om kundens reelle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, skal
uoverensstemmelsen samt dokumentation herfor indberettes til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt.
Kommentar:
Det bør overvejes hvordan den konkrete indberetning kan ske. Skal det være
skriftligt (jf. krav om dokumentation) eller kan man ringe til styrelsen? Må det være pr. email?
Og skal denne være krypteret af hensyn til GDPR? Er der en særlig kanal/kontor/tlf/email
man kan henvende sig til for at indberette? Derudover bør det overvejes om det er
proportionalt for små virksomheder, at de skal bruge tid på dette. Endelig bør det præciseres,
hvad der præcis menes med ”uoverensstemmelser”, kan f.eks. forskellige stavemåde af
kundens navn (f.eks. Thomas med/uden h) være tilstrækkelig til at pligten udløses? Hvad hvis
kunden udelader et mellemnavn? Er der i det hele taget en bagatelgrænse? Skal kunden have
en vis frist (f.eks. en uge) til selv at berigtige oplysningerne, inden de bliver anmeldt til
myndighederne?(dette vil også spare myndighederne for tid, hvis berettigelsen foretages af
selskabet selv)
Til nr. 21
Spørgsmål: Er der overensstemmelse mellem Kommissions (nye) liste over højrisikolande og FATFs
tilsvarende liste eller supplerer de hinanden, således at begge skal tjekkes? Vil Finanstilsynet sørge
for at der oprettes et link til listerne på deres hjemmeside samt vedligeholde/opdatere disse links, så
virksomheder, der skal anvende listerne kan være sikre på de er aktuelle.
”Det
betyder, at de virksomheder og personer, der er forpligtet til at udpege en person efter § 7, stk.
2, skal indhente godkendelse fra denne person inden enhver etablering eller fortsættelse af en
forretningsforbindelse, hvis forretningsforbindelsen har hjemsted i et land, der er opført på Europa-
Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller
finansiering af terrorisme.”
Spørgsmål: Er det samme godkendelsesprocedure som gælder for godkendelse af PEP?
Nr. 29.
§ 25, stk. 1, affattes således: »Virksomheder
og personer omfattet af denne lov skal undersøge baggrunden
for og formålet med alle transaktioner, der 1) er komplekse, 2) er usædvanligt store, 3) foretages i et
usædvanligt mønster eller 4) ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.«
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0055.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Kommentar:
Det er vores formodning, at en finansiel virksomhed allerede på nuværende
tidspunkt ville undersøge mistænkelige forhold, hvis blot et (eller flere) af de nævnte forhold
var opfyldt.
Nr. 33
I § 30 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Oplysninger, dokumenter og registreringer som nævnt i
stk. 1 skal kunne videregives, når Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og International
Kriminalitet eller andre kompetente nationale myndigheder henvender sig til virksomheder og personer
omfattet af loven for at få oplyst, om de har eller i de sidste fem år forud for forespørgslen har haft
forretningsforbindelser med nærmere angivne personer, og hvori disse forbindelser består. Videregivelsen
skal ske gennem sikre kanaler og på en måde, der sikrer fuld fortrolighed i forbindelse med
undersøgelserne.«
Kommentar:
Det er vores formodning, at oplysninger allerede nu bliver behandlet fortroligt
og ikke udleveres til uvedkommende.
Nr. 34
”Det foreslås,
at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om førelse af et centralt
bankkontoregister, herunder hvilke oplysninger registeret skal indeholde, og hvilke myndigheder der skal
have adgang til at hente oplysninger i registeret.”
Kommentar?
Det
fremgår blandt andet at følgende oplysninger vil være tilgængelige ”
vedrørende kundekontohaveren og enhver person, der foregiver at handle på kundens vegne:
navn, suppleret med øvrige oplysninger om enten identitet”
samt ”
vedrørende den reelle ejer
bag kundekontohaveren: navn, suppleret med øvrige oplysninger om enten identitet”.
Hvad
kommer dette til at betyde for KYC-processen fremover?
Det er tilsyneladende desværre kun offentlige myndigheder, der får adgang til oplysningerne.
Hvorfor kan private virksomheder ikke også få adgang til oplysningerne? Dette vil kunne
styrke og lette KYC-processerne.
Nr. 44
” Efter § 36 indsættes i Kapitel 6: »§ 36 a. Den daglige ledelse i virksomheder
omfattet af lovens § 1, stk. 1,
skal til bestyrelsen uden unødigt ophold rapportere om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering
modtaget fra andre, herunder fra udenlandske myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt
whistleblowere. Har virksomheden ikke en bestyrelse, skal rapportering af advarsler ske til virksomhedens
øverste ledelsesorgan.
Stk. 2. Tilsvarende skal nøglepersoner uden unødigt ophold rapportere til den daglige ledelse eller
bestyrelsen om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering modtaget fra andre, herunder fra udenlandske
myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt whistleblowere. Modtager den daglige ledelse en
rapportering om en modtaget advarsel fra medarbejdere, skal den daglige ledelse vidererapportere
advarslen til bestyrelsen.«”
Følgende fremgår om ”nøglepersoner”:
’Nøglepersoner’ skal forstås i overensstemmelse med begrebet i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017. Det følger blandt andet af bemærkningerne til lov nr.
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0056.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
1549 af 13. december 2016, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, s. 26-27, at nøglepersoner dels er
ansatte, der er en del af den faktiske ledelse af selskabet, dels ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion
i selskabet. En ansat vil være en del af den faktiske ledelse, hvis den ansatte indgår i instituttets øverste
ledelse. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau medvirker til at træffe beslutninger om instituttets
daglige ledelse på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen
vedtagne politikker og retningslinjer implementeres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som en
nøgleperson. Nøglefunktioner vil være funktioner, som er vigtige og afgørende for instituttets drift.
Kreditområdet, risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen og den interne revision vil til enhver tid
blive anset for nøglefunktioner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed altid skulle
identificeres som nøgleperson.”
Kommentar:
Det bør overvejes om dette er proportionalt i små virksomheder, herunder små
banker, men også særligt i relation til virksomheder som ikke omfattet af FIL, men dog
omfattet af hvidvaskloven, såsom f.eks. bilfinansieringsselskaber. Er der en bagatelgrænse for
virksomheder med få ansatte?
Til s. 34 :
Følgende fremgår side 34: ”
Oplysninger om reelle ejere og forsøg på identifikation af reelle ejere må som
udgangspunkt anses for almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesloven § 6, jf. artikel 6, stk. 1, i
Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016…”
.
Spørgsmål: Anses CPR-nr
som ”almindelige personoplysninger”?
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0057.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jesper Bo Nielsen
Høringer
[email protected]; Karen Havers-Andersen (FT)
Udkast til lovforslag om ændring af hvidvaskloven
18. januar 2019 13:23:57
image001.png
201901181031.pdf
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Via e-mail:
[email protected]
Cc:
[email protected]; [email protected]
Finanstilsynet har udsendt ovennævnte udkast til lovforslag med anmodning om bemærkninger.
Positive ændringer
Finansforbundet finder, at lovudkastet indeholder flere positive forslag til ændring af loven.
Således er det tilfredsstillende, at udkastet indeholder krav om dokumentation for, hvorledes der
er fulgt op på henvendelser til virksomhedens whistleblowerordning. Tilsvarende er vi tilfredse
med, at den eksisterende whistleblower-beskyttelse udstrækkes til også at finde anvendelse på
tidligere ansatte.
Behov for yderligere ændringer
Repressalier fra kunder
Selvom der er flere forbedringer, savner vi dog blandt andet en implementering af den politiske
aftales initiativ i forhold til beskyttelse mod kunderepressalier, jf. bilaget, National
hvidvaskstrategi 2018-22, side 21:
"Det sikres, at medarbejdere i banker og andre virksomheder, der indberetter
oplysninger til Hvidvasksekretariatet, ikke mødes med efterfølgende repressalier
fra kunder mv. Dette kan f.eks. ske ved en ændring af tavshedspligtsreglerne i
hvidvaskloven."
Risikoen for repressalier fra kunder må således ikke negligeres. Herunder har der tidligere været
eksempler på alvorlige trusler fra kriminelle, der har mistet væsentlige beløb på at få stoppet
transaktioner på baggrund af hvidvaskunderretninger. Endvidere bør cirkulæret fra
Politimesterforeningen ”Behandlingen af hvidvaskunderretninger” (vedhæftet) inddrages i
implementeringen af initiativet, således at det sikres, at der tages særligt hensyn til
pengeinstitutterne og disses medarbejdere. Herunder bør det være en ledelsesrepræsentant,
der i det omfang, det overhovedet vurderes nødvendigt, indkaldes som vidne i sager mod
hvidvasktiltalte. Uagtet at dette primært reguleres af retsplejelovgivningen, finder vi anledning til
også at nævne det aht. sammenhængen i det nævnte initiativ.
Tilsvarende bør også finde anvendelse i forbindelse med whistleblowing, både vedr.
hvidvasksager og andre sager, hvilket vi også vil påpege i forbindelse med den igangværende
høring over lov om finansiel virksomhed mv.
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0058.png
Bevisbyrde
Ligeledes bemærkes det, at uanset de foreslåede ændringer til §§ 35-36, vil det uændret være
meget vanskeligt for medarbejdere at påvise, at ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger skyldes en whistleblowing til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden.
Dette gælder i visse tilfælde måske i endnu højere grad for tidligere ansatte.
Det er vigtigt at sikre, at systemet fungerer bedst muligt, og de omfattede personer får størst
mulig tryghed. Derfor bør der indarbejdes en regel om omvendt bevisbyrde, hvorefter det
påhviler arbejdsgiveren at afkræfte det, hvis en person angiver at være blevet udsat for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, når den pågældende har indberettet en
overtrædelse eller potentiel overtrædelse.
Mindstegodtgørelse
Det vil også styrke effektiviteten og trygheden, hvis der bliver indarbejdet en regel om
mindstegodtgørelse. Der kan potentielt være tale om store beløb, hvorfor incitamentet til at
udsætte en whistleblower for ufordelagtig behandling og/eller ufordelagtige følger kan være
stort. Derfor bør en erstatning efter vor opfattelse mindst svare til 24 måneders løn.
Venlig hilsen
Jesper Bo Nielsen
________________________________________________________________
JESPER BO NIELSEN
/ CAND. JUR. /
LL.M.
CRO /
CHIEF REGULATORY OFFICER
DIREKTE /
DIRECT LINE
+45 32 66 14 74
[email protected]
FINANSFORBUNDET /
FINANCIAL SERVICES UNION
/ FINANSFORBUNDET.DK
APPLEBYS PLADS 5 / 1411 KØBENHAVN K /
COPENHAGEN K
TELEFON /
PHONE
+45 32 96 46 00
_________________________________________________________________
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0059.png
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0060.png
Finanstilsynet
Sendt på mail til [email protected]
Den 21. januar 2019
DOK. NR.:
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af selskabslo-
ven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervs-
drivende fonde og forskellige andre love (Ændring af reglerne om re-
elle ejere som følge af 5. hvidvaskdirektiv)
FA takker for høring af den 18. december 2018.
FA har bemærkninger til ændringsforslagets pkt. 5.2. om whistleblowere.
FA anerkender behovet for yderligere regulering af området. FA har dog en
række betænkeligheder vedrørende de ansættelsesretlige aspekter af og om
håndteringen af whistleblowerordningen i praksis.
FA har tilladt sig at samle bemærkningerne til den foreslåede ændring af
whistleblowerordningen og disse afgives i
FA’s
høringssvar om ændringerne i
lov om finansiel virksomhed m.v. udsendt af Finanstilsynet, som har hørings-
frist den 30. januar 2019.
FA har dog her og nu to konkrete bemærkninger til ændringsforslaget af hvid-
vaskloven:
FA finder, at det er uklart i ikrafttrædelsesbestemmelsen, hvornår ændrin-
gerne i whistleblowerordningen træder i kraft.
FA bemærker også, at det er uklart, hvad den tidsmæssige begrænsning på
hvad
’tidligere ansatte’
er, herunder hvordan bestemmelsen fx relaterer sig til
forældelsesreglerne og om der lovgives med tilbagevirkende kraft.
FA henviser i øvrigt til Finans Danmark og Forsikring & Pensions eventuelle
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
FAID-
873754581-
63798
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0061.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Finanstilsynet
18-01-2019
Dok. 183550/thh
Høringssvar til udkast til ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel
virksomhed
Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring. Udkastet giver anledning
til følgende overordnede bemærkninger, som uddybes efterfølgende:
Betalingsinitieringstjenester bør ikke omfattes af hvidvasklovens regler. Det vil
skade innovation og konkurrence på betalingsmarkedet og vil ikke bidrage til at
begrænse hvidvask og terrorfinansiering.
Forslaget om etablering af et centralt bankkontoregister kan ikke alene begrænse
hvidvask og terrorfinansiering, men også understøtte innovation og konkurrence på
betalingsmarkedet. Det centrale bankkontoregister bør etableres med begge formål
for øje.
Betalingsinitieringstjenester
Som noget nyt er der med lov om betalinger indført en ret til at udbyde såkaldte betalings-
initieringstjenester. En betalingsinitieringstjeneste er en slags ”betalingsknap”, der hjælper forbrugerne
med at lave bankkontooverførsler uden at skulle logge ind i netbanken. Der er således indført en ret til
at ikke-banker hjælper forbrugerne med at benytte bankernes kontooverførselssystem til at lave
betalinger. Årsagen til indførelsen af denne ret er, at betalingsmarkedet historisk har været domineret
af store bankejede mastodonter til skade for innovation og konkurrence. I Danmark kan betalings-
initieringstjenester være med til at presse de høje priser for betalinger via Betalingsservice og inter-
nationale betalingskort.
Da betalingsinitieringstjenester
alene fungerer som en ”betalingsknap”, der hjælper forbrugerne med at
lave bankkontooverførsler, kommer udbyderne af betalingsinitieringstjenesterne aldrig selv i
besiddelse af de midler der overføres. Forbrugerens overførsel af midler sker altså fra én hvidvask-
kontrolleret bankkonto til en anden hvidvaskkontrolleret bankkonto via bankernes
hvidvaskkontrollerede infrastruktur. Forbrugerrådet Tænk kan derfor ikke se, hvilken merværdi det
skulle have at pålægge udbyderne af betalingsinitieringstjenester
at ”dobbelttjekke” bankernes
hvidvaskkontrol. Derimod må det forventes at betyde, at der ikke vil blive udbudt enkeltstående
betalingsinitieringstjenester, da hvidvaskkontrol i betalingssituationen vil betyde, at forbrugerne vil
vælge andre betalingsløsninger.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at der foretages en grundig analyse af fordele og ulemper ved
at lade betalingsinitieringstjenester omfatte af hvidvasklovens generelle regler. Forbrugerrådet Tænk
henviser i øvrigt til høringssvaret fra Dansk Fintech Alliance (DAFINA), som vi grundlæggende er enige
i.
Bankkontoregister
MobilePay var først på det danske marked med en tjeneste, hvor forbrugere nemt kunne lave
mobilbetalinger til hinanden, og det udkonkurrerede senere det lignende produkt Swipp. Også i Sverige
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
og Norge er der sket det, at den første på markedet har vundet hele markedet. Når konkurrerende
mobilbetalingsløsninger ikke kan fungere sammen (manglende interoperabilitet), så får vi et
winner-
takes-all
marked. Det samme ville ske på markedet for mobiltelefoni, hvis kunder i forskellige selskaber
var afskåret fra at ringe til kunder i andre selskaber. Så ville selskabet med den største kundebase, være
det mest attraktive (flest folk man kan ringe til) og ville hurtigt tiltrække kunderne fra mindre
selskaber.
Såfremt MobilePay, og eventuelle fremtidige konkurrenter, kunne benytte det bankkontoregister, der
nu skal etableres i medfør af hvidvaskdirektivet, ville det være muligt at åbne op for interoperabilitet og
konkurrence på mobilbetalingsmarkedet. Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at der foretages en
grundig analyse af fordele og ulemper ved at opbygge det nye bankkontosystem, så det også kan tjene
andre formål end at forebygge finansiering og hvidvask af terrorisme.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Troels Hauer Holmberg
Seniorøkonom
2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0063.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Kim Stormly Hansen
Høringer
Cecilie Sander Bernbom (FT); Karen Havers-Andersen (FT); Dorthe Tolborg; Anita; Birgitte; Jesper
Siddeque; Johan; Michael; Morten; Pia; Poul Erik
Høringssvar vedrørende Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed.
16. januar 2019 16:03:52
Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven
og lov om finansiel virksomhed.
”Side 62:
‘Til nr. 14
(hvidvasklovens § 8, stk. 4)
…..
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for
overtrædelse af § 8, stk. 4, er virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, og den strafbare
handling består i, at virksomheden ikke har sikret, at en etableret uafhængig revisions- eller
auditfunktion undersøger virksomhedens overholdelse af skriftlige politikker, forretningsgange
og kontroller. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen kan være, hvor bestyrelsen i et
pengeinstitut ikke har sikret, at funktionsbeskrivelsen for den interne revision indeholder
bestemmelser om, at den interne revision
skal sikre
virksomhedens overholdelse af skriftlige
politikker, forretningsgange og kontroller.’
Ovennævnte formulering er problematik, idet der står, at intern revision ’skal sikre’ overholdelse.
Det kan aldrig være intern revisions opgave ’at sikre’, idet dette er ledelsens ansvar. Intern
revisions opgave er i stedet at efterprøve, hvorvidt ledelsen har levet op til denne forpligtelse.”
Venlig hilsen
Kim Stormly Hansen
Formand for Foreningen af interne revisorer
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0064.png
Finanstilsynet
Att: Cecilie Sander Bernbom
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail den 18. januar 2019 til
[email protected]
Høringssvar på forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og
lov om finansiel virksomhed
Forsikring & Pension takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag
til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af ud-
bytte og finansiering af terrorisme (herefter hvidvaskloven) og lov om finansiel
virksomhed.
Generelle bemærkninger
Forsikring og Pension vil generelt bemærke, at de omfattede selskabers forplig-
telser i medfør af 5. hvidvaskdirektiv er risikobaserede. Det betyder, at hvidvask
ikke skal administreres ens i alle typer af finansielle virksomheder. Der skal derfor
tages højde for, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser tilhører
et lavrisikoområde i forhold til hvidvask.
Konkrete bemærkninger
Forsikring og Pension har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:
I lovforslagets § 1, nr. 14 er der en uoverensstemmelse mellem lovbestemmelse
og bemærkninger. Lovbestemmelsen er formuleret således, at det
enten
er intern
revision
eller
intern audit, der skal vurdere om, virksomhedens politiker, forret-
ningsgange og kontroller er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I bemærk-
ningerne på side 62 er det formuleret som et
både og.
Bemærkningerne bør brin-
ges i overensstemmelse med lovteksten.
I lovforslagets § 1, nr. 15 lægger bestemmelsen op til, at virksomheden kan være
juridisk forpligtet til at kontakte kunden. Det bør tydeliggøres yderligere i be-
mærkningerne, hvilke selskaber og hvilken regulering, der indebærer en juridisk
forpligtelse til årligt at tage kontakt til kunden.
I lovforslagets § 1, nr. 19 lægger bestemmelsen op til, at der skal indhentes re-
gistreringsbevis eller ekstrakt af oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system for
de af bestemmelsen omfattede juridiske enheder. Det bør overvejes, at kravet
ændres til, at det vil være tilstrækkeligt løbende at foretage en ’samkøring’ af
kunden (de registrerede reelle ejere) med CVR-registeret.
18.01.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
Fax:
41 91 91 91
41 91 91 92
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Marie Riber Granborg
Konsulent, cand.jur
Dir.
41 91 90 96
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
MRG
GES-2018-00493
375435
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Af bemærkningerne på side 68, fremgår det, at det betragtes som en strafbar
handling, hvis ikke identifikationen gennemføres, inden der etableres en forret-
ningsforbindelse. Det bør i relation til pensionsselskaber præciseres, at identifika-
tionen sker i nær forbindelse med etableringen af kundeforholdet, – og i alle til-
fælde inden der sker en evt. udbetaling (genkøb) fra pensionsordningen.
Kravet i lovforslagets § 1 nr. 20 om, at virksomheder skal underrette Erhvervs-
styrelsen ved konstaterede uoverensstemmelser mellem de i Erhvervsstyrelsens
it-systemer registrerede oplysninger om reelle ejere og de oplysninger, som virk-
somhederne har indhentet i forhold til kontrol af reelle ejere forekommer byrde-
fuldt. Det bør fremgå eksplicit af bemærkningerne til loven, at ansvaret for at
sikre et retvisende register først og fremmest er placeret hos den ansvarlige myn-
dighed, samt de registrerede virksomheder. Det kan ikke med rimelighed forven-
tes, at andre virksomheder står for opdatering af et offentligt register – herunder
underretter ’straks’ (inden for ganske få dage).
Det følger af lovforslagets § 1 nr. 37, at virksomheder efter anmodning fra en
tilsynsmyndighed skal kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op
på tidligere indberetninger til whistleblower-ordninger. Det bør klart fremgå, hvor
længe tilsynet forventer, at dokumentationen opbevares til fremvisning for tilsy-
net, og hvordan denne dokumentationsforpligtelse stemmer overens med data-
beskyttelsesforordningens artikel 5 litra e om opbevaringsbegrænsning.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
MRG
GES-2018-00493
375435
Med venlig hilsen
Marie Riber Granborg
Side 2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0066.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Chefkonsulent Karen Havers-Andersen
Pr. e-mail:
[email protected];
cc
[email protected]; [email protected]
18. januar 2019
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov
om finansiel virksomhed
Tak for muligheden for at kommentere udkastet. Vi har noteret os, at formålet
med ændring af reglerne på hvidvaskområdet er at styrke indsatsen mod, at
kriminelle misbruger danske virksomheder og det danske finansielle system til
hvidvask og finansiering af terrorisme. Samtidig skal reglerne forhindre, at den
finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades. Det bakker vi
stærkt op om i revisorbranchen.
Vi har dels bemærkninger til de foreslåede ændringer af hvidvaskloven (dvs. § 1
i udkastet til ændringer) og dels et forslag om at indføre obligatorisk hvidvask-
undersøgelse for pengeinstitutter.
Ad § 1, nr. 8
Selskaber ejet af børsnoterede selskaber
Lovforslaget, herunder kommentarerne til lovforslaget, behandler ikke direkte,
hvem der skal anses som reelle ejere i selskaber ejet af børsnoterede selskaber,
men alene selve det børsnoterede selskab. Vi vil foreslå, at der i kommentarerne
anføres, at den nuværende fortolkning af, hvem der anses som reelle ejere i dat-
terselskaber til børsnoterede selskaber, fortsat er gældende, dvs. følgende (fra
ERST’s vejledning om reelle ejere):
”Er en virksomhed, der skal registrere reelle ejere, helt eller delvist ejet af en
børsnoteret virksomhed, skal virksomheden undersøge, om den har reelle ejere.
Nedenstående eksempler illustrerer, hvad danske virksomheder skal gøre, når
der indgår børsnoterede virksomheder i dens ejerkæde.
Er virksomhed A 100 pct.
direkte
ejet af den børsnoterede virksomhed B, har
virksomhed A ingen reelle ejere og skal i stedet registrere denne oplysning og
indsætte virksomhed A’s
egen ledelse som reelle ejere, og ikke den børsnoterede
virksomheds ledelse.
Hvis virksomhed A er ejet 100 pct. af virksomhed C, der er 100 pct. ejet af den
børsnoterede virksomhed B, så er virksomhed A
indirekte
ejet af den børsnotere-
de virksomhed B og virksomhed C er
direkte
ejet af den børsnoterede virksom-
FSR
danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 4183
Konto nr. 2500102295
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0067.png
hed B. Resultatet er det samme for både virksomhed A og C, dvs. virksomheder-
ne har ikke reelle ejere, da begge virksomheder i sidste ende er 100 pct. ejet af
den børsnoterede virksomhed B. Virksomhed A og virksomhed C skal derfor regi-
strere sin egen ledelse som reelle ejere.”
Fonde
I kommentarerne til § 2, nr. 9, litra c, fremgår, at
”Ved udførelsen af kundekend-
skabsprocedurer, når kunden er omfattet af reel ejer-bestemmelserne i lov om
erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, foretages definiti-
onen af kundens reelle ejere i overensstemmelse med definitionen for truster, jf.
den foreslåede § 2, nr. 9, litra b).”
Længere nede i
samme afsnit fremgår ”Bestyrelsen
i en fond skal altid anses som
reel ejer. Hele bestyrelsen vil være at betragte som reel ejer uanset beslutnings-
kompetence.”.
Dette er i overensstemmelse med den nuværende praksis og den
gældende lov, § 2, stk. 1, litra 9c. Der synes at være modstrid med ovennævnte
kommentar.
Endvidere virker det forvirrende, at der i det nye nr. 9, litra a,
nævnes ”For sel-
skaber og
andre juridiske personer” og
i litra
c ”Den eller de fysiske personer i
juridiske enheder herunder fonde og lignende
juridiske arrangementer”. Vi fore-
slår, at litra
c ændres til ”Den eller de fysiske personer i
andre
juridiske enheder
bortset enheder omfattet af litra a,
herunder fonde og lignende juridiske arran-
gementer…” (det med kursiv
anførte er den foreslåede ændring).
Ad § 1, nr. 10
Her er der umiddelbart sket en fejl, da der i den foreslåede lovtekst er medtaget
2 forskellige oplysninger til nye underpunkter. Der skal i den endelige lov alene
medtages én.
Ad § 1, nr. 15
hvidvasklovens § 10, nr. 1
Følgende tilføjes i § 10, nr. 1, ifølge
forslaget: ”..herunder når virksomheden el-
ler personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kontak-
te kunden med henblik på at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende
den eller de reelle ejere.”
Af lovkommentarerne fremgår: ”Ændringen medfører, at virksomheden eller per-
sonen fremadrettet også skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når virk-
somheden eller personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet
til at kontakte kunden med henblik på at undersøge enhver relevant oplysning
vedrørende den eller de reelle ejere, eller hvis virksomheden eller personen har
Side 2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0068.png
haft en sådan forpligtelse i henhold til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar
2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF. En sådan forpligtelse fremgår blandt andet af § 21 a, stk.
3, i lov om erhvervsdrivende fonde, hvor det fremgår, at fonden mindst en gang
årligt skal undersøge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om de
reelle ejere. En tilsvarende forpligtelse fremgår endvidere af lov om visse er-
hvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven), lov om finan-
siel virksomhed og lov om alternative investeringsfonde.”
Som revisorer er vi ikke juridisk forpligtet til at kontakte kunderne på bestemte
tidspunkter. Uagtet at fonde årligt skal undersøge, om der er ændringer til regi-
strerede oplysninger om reelle ejere, kan vi ikke se, at dette medfører en pligt
for eksempelvis revisorer til at undersøge, om der er ændringer bortset fra som
led i den sædvanlige periodiske gengodkendelse.
Ad § 1, nr. 16
hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.
Vi vil foreslå, at der af kommentarerne fremgår eventuelle allerede godkendte
ordninger
– ”elektroniske identifikationsmidler”.
Ad § 1, nr. 18
hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3, 3., 4. og 5. pkt.
Af lovkommentarerne fremgår følgende:
”Med nødvendige rimelige foranstaltninger forstås
eksempelvis, at personer og
virksomheder, der er forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, ved
identifikation og kontrol af reelle ejere ikke udelukkende må henholde sig til Er-
hvervsstyrelsens register over reelle ejere, jf. § 11, stk. 3, i hvidvaskloven, der
gennemfører art. 30, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, medmindre kundeforholdet
udgør en begrænset risiko.”
Af den gældende vejledning fra Finanstilsynet, afsnit 9.6.3, fremgår følgende:
”Hvis virksomheden vurderer, at et kundeforhold udgør en begrænset
risiko, kan
virksomheden f.eks. benytte Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere som
kilde til at identificere, hvem kundens reelle ejere er og som kilde til kontrol. Det
skal dog bemærkes, at den offentligt tilgængelige del af registeret over reelle
ejere ikke indeholder oplysninger om den reelle ejers cpr-nr. Brug af registeret
som kilde til kontrol er derfor kun muligt i tilfælde med begrænset risiko, hvor
det er vurderet, at dette er tilstrækkeligt som rimelig foranstaltning for at kon-
trollere den reelle ejer. Det vil som udgangspunkt være i tilfælde, hvor både
kunden og produktet udgør en begrænset risiko.”
Side 3
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0069.png
Vi synes ikke, at det fremgår tydeligt, om lovforslaget medfører en ændring i
praksis. Det synes ikke rimeligt, såfremt der ikke kan fæstes lid til et offentligt
register, som virksomhedernes ledelse er forpligtet til at vedligeholde.
Af den gældende vejledning fremgår følgende:
”Hvis
virksomheden vurderer, at et kundeforhold udgør en begrænset risiko, kan
virksomheden f.eks. benytte Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere som
kilde til at identificere, hvem kundens reelle ejere er og som kilde til kontrol. Det
skal dog bemærkes, at den offentligt tilgængelige del af registeret over reelle
ejere ikke indeholder oplysninger om den reelle ejers cpr-nr. Brug af registeret
som kilde til kontrol er derfor kun muligt i tilfælde med begrænset risiko, hvor
det er vurderet, at dette er tilstrækkeligt som rimelig foranstaltning for at kon-
trollere den reelle ejer. Det vil som udgangspunkt være i tilfælde, hvor både
kunden og produktet udgør en begrænset risiko.”
Heraf fremgår, at man kan bruge registret som kilde til, hvem der er reelle ejere
mv, dvs. hvem det er. Det er naturligvis nødvendigt at indhente identitetsoplys-
ninger for disse, dvs. fulde navn og cpr-nr.
De anførte citater fra lovkommentarerne kan læses som, at vi ikke længere kan
fæste lid til registret, dvs. at vi selv skal undersøge, hvem der er de reelle ejere.
”Virksomheder
og personer omfattet af kundekendskabsprocedurerne skal un-
dersøge, hvem deres kundes reelle ejere er, og oplysningerne i Erhvervsstyrel-
sens register over reelle ejere kan som udgangspunkt ikke alene lægges til grund
herfor. Der henvises til 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 8.”
Det fremgår af dette citat, at registeret som udgangspunkt ikke alene kan læg-
ges til grund. Vi er i tvivl om, hvad der menes med dette.
Ad § 1, nr. 20
hvidvasklovens § 15 a
krav til dokumentation
Af lovkommentarerne fremgår følgende:
”Virksomheder og personer omfattet af
lovens kundekendskabsprocedurer bliver
fremover i medfør af § 14, stk. 1, 2. pkt., forpligtet til at indhente oplysninger
om deres kundes reelle ejere i form af et registreringsbevis eller et ekstrakt af
oplysningerne i registeret over reelle ejere.”
Formuleringen ”i
form af et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i
registret over reelle ejere” indikerer,
at det alene er for danske virksomheder, at
Side 4
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0070.png
dette er et krav. Bemærk, at denne formulering svarer til den ændrede formule-
ring af § 14, stk. 1. Det bør tydeliggøres, hvad der kræves.
Ad § 1, nr. 20
hvidvasklovens § 15a
krav om indberetning
Med lovforslagets punkt 20, den nye § 15 a, lægges der op til, at der skal foreta-
ges indberetning til Erhvervsstyrelsen, såfremt virksomheder, der er omfattet af
hvidvaskloven (herunder revisorer) i forbindelse med deres kundekendskabspro-
cedurer konstaterer, at der er uoverensstemmelse mellem de indhentede oplys-
ninger og det i Erhvervsstyrelsen registrerede. Dette vil være uhensigtsmæssigt
og kan være uforholdsmæssigt byrdefuldt, og det bør derfor ikke gennemføres i
denne udformning.
Der kan være forskellige kategorier af uoverensstemmelser:
1. Utilsigtet manglende registrering
2. Utilsigtet fejlregistrering
3. Tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering.
Såfremt revisor konstaterer uoverensstemmelser i kategori 1 og 2, og der fore-
tages de nødvendige korrektioner af det registrerede inden for en kort frist, vil
det være unødvendigt byrdefuldt for såvel revisor, og dermed for kundevirksom-
heden, som for Erhvervsstyrelsen at kræve en indberetning. Formålet med be-
stemmelsen, herunder ændringerne i hvidvaskdirektivet, er at understøtte, at re-
gistret indeholder de korrekte oplysninger. Dette er sikret ved, at ledelsen korri-
gerer registreringen, hvorved der jo ikke foreligger en
”uoverensstemmelse”,
som kræver indberetning fra revisor.
Lovudkastets § 1, nr. 20, bør derfor omskrives, og det bør konkretiseres, hvornår
dette krav gælder, idet vi antager, at det må være i alvorlige tilfælde, der skal
indberettes, jf. ovenfor.
Der fremgår ikke, hvorledes denne indberetning skal foretages, ligesom der ikke
fremgår, om der er pligt til at hemmeligholde, at der er givet indberetning.
Ad § 1, nr. 21
hvidvasklovens § 17, stk. 2
Det fremgår af den nye § 17, stk. 2, at der for kunder, der har hjemsted i lande
omfattet af Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være
øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal foretages specifikke
procedurer.
Side 5
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0071.png
Af den nye litra 3 fremgår: ”Oplysningerne om
midlernes oprindelse og kilden til
kundens og den reelle ejers formue”.
Af lovkommentarerne fremgår følgende:
”Yderligere oplysninger om midlernes
oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue er oplysninger om,
hvorfra kundens formue oprinder, hvorfra de midler, der indgår i transaktionen,
oprinder, eller hvor midlerne, der indgår i forretningsforbindelsen, kommer fra.
Relevante oplysninger kan for eksempel være oplysninger om, hvorledes kunden
opnår sin indtjening.”
Umiddelbart synes der ikke at være helt overensstemmelse. Derfor foreslår vi, at
følgende udelades fra nr. 3:
”og den reelle ejers”, således at det alene er kun-
dens formue, der er afgørende.
Ad § 1, nr. 44
Der står "Efter § 36 indsættes i kapitel 6: ...", men kapitel 6 slutter med § 34?
Side 6
Forslag om at indføre en obligatorisk hvidvask-undersøgelse i større
pengeinstitutter
Den finansielle sektor i Danmark har i de seneste par år været ramt af flere al-
vorlige sager om hvidvask af kriminelle penge for milliarder af kroner i danske
banker. Sagerne har afsløret alvorlige fejl og mangler i banksektorens håndtering
af hvidvaskreglerne, herunder kendskabet til deres kunder. Regeringen og et
bredt flertal i Folketinget har blandt andet reageret ved at kræve strammere reg-
ler, der blandt andet giver bedre adgang til at uddele bøder og straffe de ansvar-
lige.
Større bøder vil kunne have en disciplinerende og præventiv effekt, men bidrager
omvendt ikke til at identificere og løse problemerne, inden de opstår. Her er der
behov for nye løsninger, fx i form af en professionel indsats fra fx en myndighed
eller en uvildig tredjepart, der kan kontrollere, om regler og procedurer bliver
overholdt.
Hvidvask-undersøgelse efter tysk model
Bekæmpelse af hvidvask er en vigtig samfundsmæssig opgave, som revisorbran-
chen gerne tager et større ansvar for at løfte. I praksis kan det ske ved, at der
indføres krav om en målrettet hvidvask-undersøgelse efter tysk model som en
lovpligtig ydelse med tilhørende rapportering udført af en uafhængig og kompe-
tent tredjepart. En hvidvask-undersøgelse kan medvirke til at sikre omverdenens
og myndighedernes tillid til, at pengeinstitutter og virksomheder overholder reg-
lerne og aktivt bekæmper hvidvask.
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0072.png
Side 7
Kravet om en hvidvask-undersøgelse bør som udgangspunkt kun gælde for store
pengeinstitutter med systemisk betydning eller på områder, hvor Finanstilsynet
vurderer, at der er særlig risiko for, at der kan ske hvidvask.
Erklæring giver tillid
De konkrete handlinger i hvidvask-undersøgelsen skal være et supplement til le-
delsens og den interne revisions handlinger, men med mere fokus på kendskabet
til kunder og pengetransaktioner og en sikring af, at bankerne her gør det, der
kræves i henhold til lovgivningen. Undersøgelsen skal blandt andet gå i dybden
med, om virksomhedernes overvågning af mulig hvidvask er tilstrækkelig, og om
personalet er klædt ordentligt på til at håndtere de opgaver, som loven kræver.
Undersøgelsen afsluttes med en særskilt rapport eller erklæring fra en ekstern
revisor, der giver tryghed for, at pengeinstitutterne har styr på deres kunder og
forretningsgange i relation til at bekæmpe hvidvask, og at ledelsen følger op på
eventuelle identificerede risici. Rapporten skal være værdiskabende for både
pengeinstituttet og Finanstilsynet. De konkrete krav skal derfor fokusere på,
hvordan brugen af sofistikeret dataanalyse og teknologier kan identificere særlige
risici, som der herefter kan følges op på.
Revisorbranchen har kompetencerne og teknologien hertil og ønsker at bidrage.
Med venlig hilsen
Brian Adrian Wessel
direktør
Fagligt Center
Ole Steen Jørgensen
chefkonsulent
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0073.png
Til Finanstilsynet
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
c.c.
[email protected]
og
[email protected]
Nets Denmark A/S
Lautrupbjerg 10
DK-2750 Ballerup
CVR nr. 20 01 61 75
T: +45 44 68 44 68
F: +45 44 86 09 30
www.nets.eu
TKNIG
18. januar 2019
Høring til udkast til forslag til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed
høringsfrist 18. januar 2019
Hermed fremsendes Nets’ bemærkninger til ovennævnte forslag om ændring af
henholdsvis Hvid-
vaskloven og Lov om Finansiel Virksomhed.
Ad forslagets nr. 2.2. - virtuelle tegnebøger:
Nets foreslår, at denne bestemmelse ændres fra ”Udbydere af virtuelle tegnebøger” til ”Udbydere af
virtuelle tegnebøger til brug for opbevaring, lagring
og overførsel af virtuelle valutaer”. Ændringen fore-
slås for at tydeliggøre, at der skal være tale om virtuelle tegnebøger, der benyttes til virtuelle valutaer,
og ikke virtuelle tegnebøger generelt.
Ad forslagets ændring til § 10, 1
opdatering af KYC oplysninger
Af forslaget fremgår det, at forpligtelsen til at opdatere KYC oplysninger udvides med et krav om at op-
datering skal ske
”når virksomheden i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at kon-
takte kunden med henblik på at undersøge enhver relevant oplysning vedrørende den eller de reelle
ejere”.
Der henvises til telefonsamtale med tilsynet, idet det bemærkes at ændringen ikke umiddelbart
lader sig forstå, ej heller ved læsning af bemærkningerne til forslaget. En præcisering af forslaget imø-
deses derfor. Generelt skal Nets dog bemærke, at forslaget umiddelbart ser ud til
for visse typer af
kunder
at indføre en specifik frekvens for opdatering af KYC oplysninger. Dette findes at være i
modstrid med den risikobaseret tilgang, der ellers er udgangspunktet for opdatering af disse oplysnin-
ger.
1-2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0074.png
Ad forslagets ændring af § 11, stk.1, nr. 2
kontrol af oplysninger
Af bemærkningerne fremgår, at
”Den foreslåede ændring vil betyde, at virksomheder og personer, der
er omfattet af loven, kan anvende oplysninger, der indhentes gennem elektroniske identifikationsmid-
ler, relevante tillidstjenester i henhold til eIDAS-forordningen, eller enhver anden sikker form for fjern-
identifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller
accepteret af de kompetente myndigheder”.
Nets anvender p.t. forskellige anerkendte udbydere af værktøjer, der gør det muligt at kontrollere di-
verse KYC oplysninger. Disse værktøjer findes at være både sikre og pålidelige, hvorfor det for Nets
er vigtigt, at anvendelsen af disse værktøjer ikke begrænses unødigt. Nets skal venligst anmode om
en præcisering af hvad der forstås ved forslaget, herunder ved angivelse af eksempler på hvilke elek-
troniske tjenester
både offentlige og private
der falder ind under de forskellige kategorier.
Venlig hilsen
Thomas Knights
Advokat, Compliance Officer
Regulatory & Compliance
Legal & Compliance
2-2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0075.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
København Ø
Høringssvar vedrørende “Udkast til lov om ændring af hvidvaskloven og lov om
finansiel virksomhed”
Finanstilsynet har i e-mail af 17. december 2018 sendt udkast til lov om ændring af
hvidvaskloven og finansiel virksomhed og i denne forbindelse anmodet Nordic Blockchain
Association om at give eventuelle bemærkninger herom.
Nærværende bemærkninger er et udtryk for Nordic Blockchain Association's egne meninger,
samt en repræsentation af et udpluk af danske blockchain virksomheders meninger.
De foreslåede bestemmelser, jf. §§ 1, stk. 1, nr. 23 og 24, vil medføre, at virksomheder, der
udbyder veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer, samt udbydere af virtuelle
tegnebøger vil blive omfattet af hvidvaskloven og dermed være omfattet af samme
forpligtelser som øvrige virksomheder, der ligeledes er omfattet af hvidvaskloven. Det vil
medføre, at disse virksomheder vil være forpligtet til at gennemføre
kundekendskabsprocedurer på deres kunder, udarbejde hvidvaskpolitikker og
forretningsgange på linje med øvrige virksomheder i den finansielle sektor.
Dette står i kontrast til tilstanden i dag, hvor disse virksomheder ikke er omfattet af
hvidvaskloven, hvorfor det bemærkes, at vedtagelse af loven vil indebære en øget
omkostning for danske disse virksomheder. På trods heraf er dette et tiltag, vi er
imødekommende over for. Flere virksomheder, der beskæftiger sig med kryptovaluta, men
som hidtil er faldet uden for hvidvaskloven, har af egen drift forsøgt at indføre en
selvregulering ved at implementere hvidvasklovens krav i større eller mindre grad.
Blockchain er stadig en relativ ny teknologi. Heraf følger helt naturligt, at flere af de
virksomheder, som nu vil blive omfattet af hvidvaskloven, jf. ovenfor, er startups. Vi har en
grundlæggende bekymring for, om en vedtagelse af loven vil betyde, at eksisterende
virksomheder, der vil blive omfattet af den, ikke kan håndtere den regulering, loven vil
medføre, eller at loven vil medføre, at færre virksomheder vil blive startet. Omvendt vurderer
vi, at fordelene ved reguleringen er større end disse - potentielle - ulemper.
1
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
I lovforslagets § 2, nr. 15, gives en definition af virtuelle tegnebøger, der i ordlyden også
nævner kryptografiske nøgler. Det bemærkes, at det vil være hensigtsmæssigt at inkludere
en definition af dette begreb i forslagets § 2. Begrebet kryptografisk nøgle kan i sig selv
referere til utallige ting, der formentlig falder uden for lovens hensigt.
Som det fremgår af afsnit 4 i Erhvervsministeriets overvejelser i lovforslaget, er det
ministeriets opfattelse, at “Transaktioner med visse typer af virtuelle valutaer er forbundet
med en høj grad af anonymitet…” og at en stor del af det virtuelle valutamiljø vil forblive
anonymt på trods af udvidelsen af anvendelsesområdet.
Det bemærkes, at der allerede findes sporingsværktøjer til de største og mest udbredte
virtuelle valutaer, og eftersom virksomheder, der udbyder veksling eller tegnebøger, nu vil
være forpligtet til at bruge disse, vil det kommende forslag sikre, at en meget lille del af
virtuelle valuta vil forblive anonymt.
Venlig hilsen
Nordic Blockchain Association
2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0077.png
DA
ECB-PUBLIC
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 12. februar 2019
om et forbud mod anvendelse af 500-eurosedler og visse ændringer af lovgivning om
bekæmpelse af hvidvask af penge
(CON/2019/5)
Indledning og retsgrundlag
Den 18. december 2018 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra Finanstilsynet
om en udtalelse om et forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme og lov om finansiel virksomhed (herefter "lovforslaget").
ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 2, stk. 1, andet led, i Rådets beslutning
98/415/EF , da lovforslaget vedrører betalingsmidler. I overensstemmelse med artikel 17.5, første
punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's
styrelsesråd.
1
1.
1.1
Formålet med lovforslaget
De tre vigtigste formål med lovforslaget er at: i) gennemføre visse bestemmelser i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 , som ændrede Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/849 , i dansk ret, ii) gennemføre visse dele af en politisk aftale,
der blev indgået den 19. september 2018 mellem hovedparten af de danske politiske partier,
herunder partierne i den danske regering, om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen
mod hvidvask og terrorfinansiering (herefter "den politiske aftale") i dansk ret og iii) sikre en
yderligere tilpasning af den danske lovgivning til direktiv (EU) 2015/849.
4
3
2
1.2
Som en del af gennemførelsen af den politiske aftale foreslås der i lovforslaget et forbud
mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark . I henhold til den foreslåede bestemmelse
kan 500-eurosedler ikke "anvendes". En liste over de forskellige former for anvendelse
5
1
2
Rådets beslutning 98/415/EF af 29.6.1998 om de nationale myndigheders høring af Den Europæiske Centralbank
om udkast til retsforskrifter (EFT L 189 af 3.7.1998, s. 42).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30.5.2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20.5.2015 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod
hvidvask og terrorfinansiering, af 19.9.2018.
Jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
3
4
5
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0078.png
ECB-PUBLIC
omfatter, men
er
ikke begrænset til,
udlevering,
indlevering,
veksling,
brug som
betalingsmiddel eller overdragelse i Danmark. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er den
blotte besiddelse af 500-eurosedler tilladt, hvilket omfatter at indføre 500-eurosedler til eller
at udføre disse sedler fra Danmark. Desuden gør forbuddet sig kun gældende i Danmark og
begrænser ikke anvendelsen af 500-eurosedler uden for Danmark. Ifølge bemærkningerne
formuleres forbuddet så bredt som muligt for at sikre, at det ikke kan omgås, f.eks. ved
overdragelse af 500-eurosedler i form af en gave. En forsætlig eller grov uagtsom
overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens regler . Forbuddet foreslås på baggrund af den politiske aftale og indgår
ligeledes i den danske strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021 .
1.3
Det nævnes desuden i bemærkningerne, at rapporter
8
7
6
viser, at 500-eurosedlerne
hovedsageligt anvendes af kriminelle, og at en række konkrete sager i Danmark såvel som i
udlandet de senere år har vist, at 500-eurosedler i stort omfang har været anvendt til
kriminelle aktiviteter. Det anføres ligeledes i bemærkningerne, at ECB's styrelsesråd den 4.
maj 2016 meddelte, at ECB ophører med produktion af 500-eurosedlen , samt at Financial
Action Task Force har anbefalet, at produktionen af 500-eurosedler standses.
1.4
I bemærkningerne afvejes det foreslåede forbud desuden i forhold til EU-retten . Heri
bemærkes det, at forbuddet udgør en restriktion for kapitalbevægelser og for betalinger
mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande, hvilket som
hovedregel er forbudt i henhold til artikel 63, stk. 1, TEUF. Det anføres desuden i
bemærkningerne, at forbuddet er begrundet, navnlig idet det indføres af tvingende almene
hensyn til den offentlige orden og sikkerhed for at forhindre, at 500-eurosedler anvendes til
kriminelle aktiviteter . Forbuddet vurderes endvidere at være et proportionalt middel til at
forfølge de nævnte hensyn .
1.5
1.6
I lovforslaget foreslås det ikke at forbyde større pengesedler i andre valutaer end euroen.
Som en del af gennemførelsen af direktiv (EU) 2015/849, med senere ændringer, foreslås
det i lovforslaget at indføre en undtagelse til den forpligtelse til fortrolighed, som påhviler
Finanstilsynet, hvorefter udveksling af oplysninger mellem Finanstilsynet og ECB ikke udgør
en tilsidesættelse af denne forpligtelse . Denne bestemmelse gennemfører artikel 57a, stk.
2, i direktiv (EU) 2015/849, hvorefter tavshedspligten ikke er til hinder for udveksling af
oplysninger mellem kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kredit- og finansinstitutter
i forskellige medlemsstater i overensstemmelse med dette direktiv eller andre retsakter
vedrørende tilsyn med kredit- og finansinstitutter, herunder ECB, der handler i medfør af
6
7
8
9
10
11
12
13
13
12
11
10
9
Jf. lovforslagets § 1, nr. 75, om ændring af § 78, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme.
Jf. den politiske aftale, s. 2. Jf. desuden bilag 1 til den politiske aftale, s. 20.
Jf. Anklagemyndigheden, Statsadvokaten, Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen, Årsberetning 2010. Jf. også
Europol, "Why is cash still king?", Europol, 2015.
Jf. ECB's pressemeddelelse af 4.5.2016, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.
Jf. bemærkningerne til lovforslaget, s. 39-40.
Jf. bemærkningerne til lovforslaget, s. 40, andet afsnit.
Jf. bemærkningerne til lovforslaget, s. 40, andet afsnit.
Jf. lovforslagets § 1, nr. 59, om ændring af § 56, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme.
2
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0079.png
ECB-PUBLIC
Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 .
14
2.
Udtalelsens sigte
Denne udtalelse har fokus på de bestemmelser i lovforslaget, der vedrører: a) det foreslåede
forbud mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark og b) Finanstilsynets udveksling af
fortrolige oplysninger med ECB. ECB understreger, at ECB ikke udtaler sig om, hvorvidt
lovforslaget reelt gennemfører direktiv (EU) 2015/849 eller de ændringer, der blev indført ved
direktiv (EU) 2018/843, i dansk ret.
3.
3.1
Foreslået forbud mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark
I maj 2016 foretog ECB's styrelsesråd en gennemgang af strukturen for værdierne af
eurosedlerne i Europa-serien. Styrelsesrådet har besluttet permanent at ophøre med
produktionen af 500-eurosedlen og udelukke den fra Europa-serien, som er den anden serie
af eurosedler, af hensyn til bekymringer om, at denne seddel kan fremme ulovlige aktiviteter.
I betragtning af, at der er et stort antal af sedler med denne værdi i omløb, også
internationalt, og med henblik på at bevare tilliden til eurosedlerne vil 500-eurosedlen fortsat
have status af lovligt betalingsmiddel og kan anvendes i forbindelse med betalinger og som
et værdiopbevaringsmiddel. Ligesom de andre eurosedler vil 500-eurosedlen altid bevare sin
værdi, og der er ikke sat nogen tidsbegrænsning for, hvor længe den kan omveksles i de
nationale centralbanker i Eurosystemet. Kreditinstitutter, vekselkontorer og andre, der
håndterer kontanter som led i deres virksomhed, kan recirkulere 500-eurosedler.
3.2
Artikel 3, stk. 4, i traktaten om den Europæiske Union bestemmer, at "Unionen opretter en
økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta". Danmark er undtaget fra at
deltage i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase i henhold til protokol (nr. 16) til
TEUF om visse bestemmelser vedrørende Danmark. Virkningen af denne undtagelse er, at
alle artikler og bestemmelser i traktaterne og statutten for ESCB og ECB, hvori der henvises
til en dispensation, vil gælde for Danmark . Derfor finder artikel 128 TEUF, hvorefter de
pengesedler, der udstedes af ECB og de nationale centralbanker, er de eneste, der har
status som lovlige betalingsmidler i Unionen, ikke anvendelse i Danmark, jf. protokol (nr. 16)
og artikel 139, stk. 2, litra d), TEUF.
15
3.3
I medfør af princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske
Union bistår medlemsstaterne Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra
at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.
Anerkendelse af en stats monetære lovgivning (lex
monetae)
er et universelt accepteret
princip i international sædvaneret . Lovgivningen i det land, der udsteder en valuta, afgør
16
14
15
16
Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske
Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
Jf. stk. 1 i protokol (nr. 16) til TEUF om visse bestemmelser vedrørende Danmark.
Jf. f.eks. ottende betragtning til Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17.6.1997 om visse bestemmelser vedrørende
indførelsen af euroen (EFT L 162 af 19.6.1997, s. 1). Jf. desuden meddelelse fra Kommissionen om "Konsekvenser
for kapitalmarkederne af euroens indførelse" KOM(97) 337 endelig udg. (Euro Papers 3. Juli 1997. Bruxelles. Tab.
Ann. Free.), s. 63.
3
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0080.png
ECB-PUBLIC
bl.a. spørgsmål om valutaens identitet og dens status af lovligt betalingsmiddel, herunder
spørgsmålet om, hvilke sedler og mønter der udgør lovlige betalingsmidler. Princippet om
lex
monetae
finder generelt anvendelse uanset stedet for betalingen eller den lovgivning, der
gælder for en kontrakt, der fastsætter en betalingsforpligtelse.
3.4
På denne baggrund opfordres de danske myndigheder til at undlade at indføre et forbud mod
anvendelse af 500-eurosedlen i Danmark. Et sådan forbud er ikke blevet indført på EU-plan.
Selv om ECB har besluttet permanent at ophøre med produktionen af 500-eurosedlen, vil
500-eurosedlen ikke desto mindre, som nævnt ovenfor, fortsat have status af lovligt
betalingsmiddel og kan således anvendes i forbindelse med betalinger og som et
værdiopbevaringsmiddel. For så vidt som danske partier har indgået i handelstransaktioner i
euro, ofte med deres modparter i euroområdet, opfordrer ECB de danske myndigheder til – i
overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde og EU's monetære lovgivning – at
anerkende, at 500-eurosedlen fortsat er et lovligt betalingsmiddel til indfrielse af gæld i euro
og fortsat kan anvendes som betalings- og vekslingsmiddel, uanset det forhold, at
produktionen af 500-eurosedlen ophører.
3.5
Data vedrørende 500-eurosedlernes bevægelser mellem banksektoren og ikke-banksektoren
inden for og uden for euroområdet viser, at der er legitime grunde til at anvende 500-
eurosedlerne, herunder bl.a. til øjeblikkelig afvikling af almindelige betalinger af høj værdi
eller midlertidig besiddelse af aktiver i centralbankpenge. Den legitime anvendelse af 500-
eurosedler understøttes af resultaterne af en undersøgelse fra ECB om anvendelsen af
kontanter i euroområdet, som antyder, at en væsentlig større end forventet andel af
befolkningen var i besiddelse af større pengesedler og modtog og/eller brugte dem til
legitime formål . 500-eurosedler kan anvendes til hvidvask af penge, men dette gør sig også
gældende for alle andre seddelværdier samt kontantløse betalinger. Derfor er antagelsen
om, at 500-eurosedler
hovedsagelig
anvendes af kriminelle, uunderbygget. Myndighederne
har ikke fremlagt bevis for, at 500-eurosedler anvendes til ulovlige aktiviteter i Danmark i et
større
3.6
omfang
end
den
nationale
møntfod,
andre
eurosedler
eller
elektroniske
betalingsmidler.
Desuden er ECB af den opfattelse, at lovforslaget medfører en ulige behandling af større
pengesedler, eftersom den foreslåede foranstaltning ikke omfatter andre større pengesedler,
såsom 1000-schweizerfranc-sedlen, som har en større købekraft.
17
4.
4.1
Finanstilsynets udveksling af fortrolige oplysninger
ECB ser positivt på lovforslagets § 1, nr. 59, som, i overensstemmelse med artikel 57a i direktiv
(EU) 2015/849, med senere ændringer, indeholder en udtrykkelig tilladelse til, at Finanstilsynet kan
udveksle fortrolige oplysninger, der er indhentet i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsopgaver i
henhold til den nuværende lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, med ECB. Opgaven med at føre tilsyn med kreditinstitutter i forbindelse med
17
Jf. H. Esselink, L. Hernández, "The use of cash by households in the euro area", ECB Occasional Paper Series nr.
201,
november
2017,
Den
Europæiske
Centralbank,
2017.
Findes
adressen:
https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpops/ecb.op201.en.pdf.
4
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0081.png
ECB-PUBLIC
forebyggelsen af anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme er ikke blevet overdraget til ECB. Resultaterne af tilsynet med bekæmpelsen af hvidvask
af penge og terrorfinansiering er imidlertid vigtige at tage i betragtning med henblik på udøvelsen af
de specifikke opgaver, som er blevet overdraget til ECB vedrørende tilsyn med kreditinstitutter i
henhold til artikel 127, stk. 6, TEUF og forordning (EU) nr. 1024/2013. Det er derfor yderst vigtigt,
at ECB, såvel som andre tilsynsmyndigheder, modtager rettidige og pålidelige informationer om
risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt enheder under tilsyns tilsidesættelse
af kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme fra de
tilsynsmyndigheder, der beskæftiger sig med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme . Med henblik på at lette udvekslingen af oplysninger mellem ECB og de
tilsynsmyndigheder, der beskæftiger sig med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, herunder Finanstilsynet,
blev der med støtte fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed
og
Den
Europæiske
Tilsynsmyndighed
for
Forsikrings-
og
Arbejdsmarkedspensionsordninger udformet en aftale om de praktiske regler for udveksling af
oplysninger i overensstemmelse med artikel 57a, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849, med senere
ændringer, som blev undertegnet af ECB den 10. januar 2019 .
4.2
Med hensyn til gennemførelsen af artikel 57a, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849, med senere
ændringer, står det ikke helt klart, hvordan de øvrige bestemmelser i nævnte artikel skal
gennemføres i dansk ret. Det er navnlig uklart, om Finanstilsynet kun har tilladelse til at videregive
fortrolige oplysninger, som er blevet modtaget i forbindelse med dets tilsyn med bekæmpelsen af
hvidvask af penge og terrorfinansiering, til ECB, eller om Finanstilsynet også kan videregive
sådanne oplysninger til andre kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kredit- og
finansinstitutter i forskellige medlemsstater i overensstemmelse med andre retsakter end direktiv
(EU) 2015/849. Dette ville omfatte videregivelse til kompetente myndigheder i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU . Den nuværende danske lovgivning om
videregivelse af fortrolige oplysninger til myndigheder i EU og i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde forekommer at være begrænset til myndigheder, der er ansvarlige for at sikre
overholdelse af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering, og
omfatter ikke videregivelse til myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med overholdelsen af
andre retsakter vedrørende tilsyn med kredit- og finansinstitutter . Eftersom Den Fælles
Tilsynsmekanisme består af ECB og de kompetente nationale myndigheder, er det vigtigt at sikre,
at de kompetente nationale myndigheder kan modtage fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet
har indhentet i forbindelse med dets tilsyn med bekæmpelsen af hvidvask af penge og
terrorfinansiering, jf. artikel 57a i direktiv (EU) 2015/849. Derfor anbefaler ECB, at lovforslaget
21
20
19
18
18
19
Jf. afsnit 1.2 i udtalelse CON/2018/55. Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu.
Jf. Multilateral agreement on the practical modalities for exchange of information pursuant to Article 57a(2) of
Directive (EU) 2015/849, der blev indgået mellem Den Europæiske Centralbank og de undertegnede kompetente
myndigheder.
Jf. artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og
om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
Jf. § 56, stk. 3, nr. 18, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.
20
21
5
L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2028955_0082.png
ECB-PUBLIC
ændres for at sikre, at Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger til myndigheder, der er
ansvarlige for at føre tilsyn med kredit- og finansinstitutter, er tilladt, når disse myndigheder ikke er
ansvarlige for at føre tilsyn med bekæmpelsen af hvidvask af penge og terrorfinansiering.
4.3
På nuværende tidspunkt er EU's lovgivningsramme om udveksling af oplysninger om
bekæmpelsen af hvidvask af penge og terrorfinansiering ved at blive revideret af lovgiverne for at
lette informationsstrømmen mellem de relevante myndigheder. De danske lovgivere kan derfor
overveje at give Danmarks finansielle efterretningsenhed, Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet, tilladelse til at udveksle fortrolige oplysninger med de kompetente myndigheder, der
fører tilsyn med kredit- og finansinstitutter i henhold til andre retsakter i andre medlemsstater,
herunder ECB, når disse oplysninger er nødvendige for at udføre deres opgaver. Europa-
Kommissionen har bemærket, at divergerende nationale regler for gennemførelse af direktiv (EU)
2015/849 medfører betydelige forskelle med hensyn til adgangen til oplysninger om bekæmpelsen
af hvidvask af penge og terrorfinansiering .
22
Denne udtalelse vil blive offentliggjort på ECB's websted.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. februar 2019.
Formand for ECB
Mario DRAGHI
22
Jf. punkt 2, litra b), i meddelelse fra Kommissionen: "Stærkere EU-rammer for tilsyn og for tilsyn med bekæmpelse af
hvidvask af penge i forbindelse med finansielle institutioner" (COM(2018) 645 final) (12.9.2018, Bruxelles), s. 4.
6