L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 204 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

13. marts 2019

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fore-

byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terroris-

me (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at gennemføre nye tiltag på hvid-

vaskområdet, der styrker den eksisterende forebyggende indsats og mere

effektivt bekæmper hvidvask og terrorfinansiering. Ændringerne skal

være med til at sikre, at reguleringen holder trit med nye tendenser og

sikrer øget gennemsigtighed i finansielle transaktioner for at undgå, at

det finansielle system bliver misbrugt via moderne teknologitjenester.

Lovforslaget implementerer blandt andet dele af 5. hvidvaskdirektiv og

dele af den politiske aftale af 19. september 2018 om yderligere initiati-

ver til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Lovforslaget er sendt i høring den 17. december 2018 med frist for hø-

ringssvar den 18. januar 2019 til i alt 109 myndigheder, organisationer

mv.

Der er modtaget høringssvar fra 26 af de 109 hørte myndigheder, orga-

nisationer m.v. Heraf har 22 haft bemærkninger til udkastet til lov-

forslag

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringer

og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke

ved substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere

i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne ge-

nerelt er positive over for lovforslaget.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/42

Dansk Erhverv støtter formålet med lovforslaget, og at reguleringen lø-

bende tilpasses i overensstemmelse med udviklingen inden for hvidvask

og terrorfinansiering.

Digitalt AML hilser forslaget velkomment og finder, at det fokuserer på

en række indsatsområder, som givetvis vil medvirke til at mindske om-

fanget af hvidvask og terrorfinansiering.

Finans Danmark støtter overordnet lovforslaget, der skal styrke den eksi-

sterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmpe hvidvask og

finansiering af terrorisme. Videre anfører Finans Danmark, at det er væ-

sentligt, at der er stor tillid til det finansielle system, hvorfor Finans Dan-

mark også støtter det politiske ønske om at gå videre end det 5. hvidvask-

direktiv.

FSR - Danske Revisorer anfører i deres høringssvar, at de bakker stærkt

op om formålet med ændringen af reglerne på hvidvaskområdet, som er at

styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og

det danske finansielle system til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Samtidig skal reglerne forhindre, at den finansielle stabilitet og tilliden til

det finansielle system skades.

Nationalbanken støtter initiativerne i den politiske aftale, der blev indgået

den 19. september 2018, som styrker indsatsen mod hvidvask og terrorfi-

nansiering. Udviklingen har vist, at der har været

–

og fortsat er

–

et be-

hov for at styrke indsatsen på området, da hvidvask kan udgøre en trussel

mod den finansielle stabilitet.

Nationalbanken opfordrer til, at der indledes en tættere dialog mellem

myndigheder og den finansielle sektor med henblik på dels at afstemme

forventningerne til hinandens respektive roller og dels i fællesskab arbej-

de med at identificere mønstre i mistænkelige transaktioner.

Nationalbanken støtter forslaget om, at der indføres en rapporteringsfor-

pligtelse til bestyrelsen for virksomheder omfattet af hvidvaskloven om

advarsler om hvidvask og terrorfinansiering. Endvidere støtter National-

banken forslaget om, at der indføres krav om dokumentation for, hvordan

der er fulgt op på henvendelser til whistleblowerordningen.

Afslutningsvis opfordrer Nationalbanken til, at arbejde med en fuld gen-

nemførelse af 5. hvidvaskdirektiv i national ret påbegyndes snarest.

Nordic Blockchain Association støtter overordnet reguleringen af udbyde-

re af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer samt udbydere af

virtuelle tegnebøger.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/42

Enkelte høringsparter har desuden foreslået supplerende ændringer. Disse

behandles nedenfor i følgende overordnede opdeling:

2.1 Obligatorisk hvidvask-undersøgelse i større pengeinstitutter

2.2 Undladelse af at gennemføre transaktioner

2.3 Identificering og kontrol af repræsentanter

2.4 Databeskyttelse

2.5 Udbydere af betalingsinitieringstjenester

2.6 Yderligere ændringer

2.1 Obligatorisk hvidvask-undersøgelse i større pengeinstitutter

FSR - Danske Revisorer foreslår, at der indføres krav om en målrettet

hvidvask-undersøgelse efter tysk model som en lovpligtig ydelse med

tilhørende rapportering udført af en uafhængig og kompetent tredjepart.

En hvidvask-undersøgelse kan medvirke til at sikre omverdenens og

myndighedernes tillid til, at pengeinstitutter og virksomheder overholder

reglerne og aktivt bekæmper hvidvask.

Kommentar

Revisorer er omfattet af hvidvaskloven, og er dermed forpligtet til at un-

derrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internationalt Krimina-

litet (SØIK), hvis revisor via sin revisionsvirksomhed bliver vidende om

eller har mistanke om hvidvask eller hvidvaskforsøg.

Ved ekstern revision skal revisor vurdere, hvorvidt virksomhedens forret-

ningsgange og interne kontrolprocedurer er tilrettelagt og fungerer på

betryggende vis, herunder vurderer, hvordan rapporteringen fra compli-

ancefunktionen om bl.a. hvidvask fungerer.

Herudover skal revisor, i de virksomheder, der har intern revision, påse

at revisor er enig i intern revisions protokoltilførsler, herunder om virk-

somhedens politikker, procedurer og kontroller på hvidvaskområdet.

Henset til de allerede eksisterende krav til revisorer vurderes det ikke

hensigtsmæssigt at indføre nye krav om en målrettet hvidvask-

undersøgelse, også henset til den administrative byrde for virksomheder-

ne forbundet med forslaget.

2.2 Undladelse af at gennemføre transaktioner

Digital AML foreslår, at virksomheder og personer omfattet af hvidvask-

loven skal have ret til at undlade at gennemføre transaktioner, hvis de har

viden om, mistanke eller rimelig grund til at formode at transaktionen har

tilknytning til hvidvask, indtil der er sket underretning, og der er indhentet

godkendelse fra SØIK. Der foreslås således samme regelsæt for undladel-

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/42

se af gennemførsel af transaktioner uanset om der er tale om hvidvask

eller finansiering af terrorisme.

Kommentar

Det er hensigten med hvidvaskloven at sikre en passende balance mellem

hensynet til effektivt at styrke indsatsen mod, at virksomheder og det fi-

nansielle system misbruges til hvidvask og finansiering af terrorisme og

hensynet til virksomhedens kunder.

Et af initiativerne i den politiske aftale fra september 2018 er, at der skal

indføres en formaliseret fast track-ordning i Hvidvasksekretariatet, hvor

underretninger om særligt mistænkelige transaktioner kan underkastets

en særlig behandling kombineret med en pligt for den indberetningsplig-

tige virksomhed mv. til at fastfryse transaktionen, indtil der er modtaget

en tilbagemelding fra sekretariatet om, hvorvidt der skal ske beslaglæg-

gelse.

Forpligtelsen til at fastfryse transaktioner i forbindelse med anvendelse af

fast track-ordningen kræver en lovændring. Den nødvendige lovgivning

vil blive fremsat i næste Folketingssamling.

2.3 Identificering og kontrol af repræsentanter

Dansk Ejendomsmæglerforening har foreslået, at den gældende § 11, stk.

2, i hvidvaskloven omformuleres, så det bliver klarlagt, hvorvidt og hvor-

ledes personer, der i kraft af deres ansættelse eller fuldmagtsforhold,

handler på vegne af en juridisk person, skal identificeres og kontrolleres.

Kommentar

Den gældende § 11, stk. 2, i hvidvaskloven indeholder regler om de til-

fælde, hvor en person handler på vegne af en kunde. Bestemmelsen gæl-

der, når den pågældende kunde er en fysisk såvel som en juridisk person.

Der er krav om, at personer, der handler på vegne af en kunde, skal iden-

tificeres, og vedkommendes identitet skal kontrolleres.

Der henvises til Finanstilsynets vejledning om hvidvaskloven (9854 af 11.

oktober 2018), som bl.a. omhandler anvendelsesområdet for den eksiste-

rende § 11, stk. 2, herunder når en person handler på baggrund af en

stillingsfuldmagt. Idet bestemmelsen allerede er uddybet i vejledningen

vurderes der ikke at være grund til at ændre i lovforslaget.

2.4 Databeskyttelse

Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at de databeskyttelsesretlige

hensyn

–

særligt for så vidt angår CPR-numre, bør tages i betragtning,

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/42

således at behandlingen af CPR-numre begrænses i sager med lav risiko,

således at lavrisiko kunder beskyttes fra eksponering af deres CPR-numre.

Kommentar

Virksomhederne omfattet af hvidvaskloven skal allerede i dag tilrettelæg-

ge deres kundekendskabsprocedure m.v. ud fra en risikobaseret tilgang.

Kravet om identifikation af en kunde ved navn og CPR-nummer eller

CVR-nummer eller lignende identitetsoplysning, hvis kunden ikke har et

CPR-nummer eller CVR-nummer, er et minimumskrav og er fastsat for at

sikre, at kunden er den, som kunden udgiver sig for at være. Om virksom-

heden kræver yderligere oplysninger, er op til virksomheden selv at vur-

dere ud fra en risikobaseret tilgang.

I tilknytning hertil skal det bemærkes, at lovforslaget er udarbejdet under

hensyntagen til de eksisterende databehandlingsregler, hvilket er nærme-

re beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3, hvoraf det

fremgår, at personoplysninger skal behandles indenfor databeskyttelses-

loven og databeskyttelsesforordningens rammer. Det betyder blandt an-

det, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-

nemsigtig måde i forhold til den registrerede kunde. Indsamling af per-

sonoplysninger må kun ske til legitime formål, og sådanne oplysninger

må ikke behandles på en måde, der ikke er foreneligt med formålet. Desu-

den skal personoplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænsede

til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, fx

ved gennemførelse af kundekendskabsprocedurer.

2.5 Udbydere af betalingsinitieringstjenester

Dansk Fintech Alliance (DAFINA) bemærker, at udbydere af betalings-

initieringstjenester med tilladelse efter lov nr. 652 af 8. juni 2017 om be-

talinger til at udbyde ydelser i henhold til bilag 1, nr. 7, i lov om betalin-

ger, ikke bør være omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde.

DAFINA bemærker, at der ikke i de relevante direktiver klart er taget

stilling til spørgsmålet, om disse udbydere bør være omfattet, samt at der

er tale om unødvendig, byrdefuld og innovationsbegrænsende overim-

plementering uden betydning for den reelle hvidvaskrisiko.

Forbrugerrådet Tænk påpeger, at der ikke ses at være merværdi i at på-

lægge udbydere af betalingsinitieringstjenester at ”dobbelttjekke” banker-

nes hvidvaskkontrol.

Dansk Erhverv bemærker, at den danske implementering af 4. hvidvask-

direktiv på dette område er udtryk for en overimplementering og at for

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/42

stramme krav til betalingsinitieringstjenester vil være hæmmende for

etableringen af disse nye innovative tjenester.

Kommentar

Betalingsinstitutter er forpligtede enheder i henhold til hvidvaskloven, og

udbydere af betalingsinitieringstjenester er betalingsinstitutter.

Det følger af artikel 2 i 4. hvidvaskdirektiv - som for så vidt angår beta-

lingsinitieringstjenester ikke er ændret med 5. hvidvaskdirektiv - at finan-

sieringsinstitutter er forpligtede enheder i henhold til direktivet. Det føl-

ger af artikel 3, stk. 1, nr. 2, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv, at et finansie-

ringsinstitut er et foretagende, som ikke er et kreditinstitut, og som udøver

en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og 14-15 i bilag I til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (CRD IV). Punkt 4 i bilag I

omfatter udbydere af betalingstjenester/betalingsinstitutter. Derved er

betalingsinstitutter i hvidvaskdirektivets forstand at anse for finansie-

ringsinstitutter og dermed omfattede enheder.

Det følger endvidere af artikel 113 i det reviderede betalingstjenestedi-

rektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366, PSD2),

at punkt 4 i bilag I til CRD IV ændres således:

”4.

Betalingstjenester som

defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/2366 (PSD2)”.

Det følger endelig af

artikel 4, nr. 3, i PSD2,

at en ”betalingstjeneste” er defineret som ”en

eller flere af de forret-

ningsaktiviteter, som er anført i bilag I”. Bilag I inkluderer under punkt 7

betalingsinitieringstjenester.

Det følger således af de relevante direktiver, at udbydere af betalingsini-

tieringstjenester også er forpligtede enheder i henhold til 5. hvidvaskdi-

rektiv. Det er derfor vurderingen, at der ikke er tale om overimplemente-

ring.

Udbydere af betalingsinitieringstjenester indgår typisk aftaler med beta-

lingsmodtagere og vil således have en forholdsvis stor viden om de trans-

aktioner, som betalingsmodtageren modtager via betalingsinitieringstje-

nestens ydelser. I overensstemmelse med den risikobaserede tilgang kan

udbyderen af betalingsinitieringstjenesten vurdere, om hvidvaskrisikoen

er så begrænset, at der alene skal gennemføres begrænsede kundekend-

skabsprocedurer.

Det bemærkes, at den Europæiske Banktilsynsmyndighed har igangsat en

vurdering af hvidvaskrisikoen ved betalingsinitieringstjenester. Resultatet

forventes offentliggjort i løbet af 2019.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/42

Det bemærkes i øvrigt, at hvis der ikke er tale om en forretningsforbindel-

se eller en enkeltstående større transaktion, jf. hvidvasklovens § 10, skal

der som udgangspunkt ikke foretages kundekendskabsprocedurer ved en

handel.

2.6 Ydereligere ændringer

Finansforbundet bemærker, at de savner den politiske aftales initiativ i

forhold til beskyttelse mod kunderepressalier i lovforslaget.

Videre bemærker Finansforbundet, at der bør indarbejdes en regel om

omvendt bevisbyrde, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at afkræfte det,

hvis en person angiver at være udsat for ufordelagtig behandling eller

ufordelagtige følger, når den pågældende har indberettet en overtrædelse

eller potentiel overtrædelse. Endvidere anfører Finansforbundet, at det vil

styrke effektiviteten og trygheden, hvis der blev indarbejdet en regel om

mindstegodtgørelse.

Kommentar

Arbejdet med at udbore, hvordan det bedst muligt sikres, at medarbejdere

i banker og andre virksomheder, der indberetter oplysninger til Hvidvask-

sekretariatet, ikke mødes med efterfølgende repressalier fra kunder mv. er

igangsat, og de evt. nødvendige lovændringer forventes at kunne blive

fremsat i næste folketingssamling.

Det er vigtigt, at det sikres, at der er effektiv beskyttelse af whistleblowere

på det finansielle område. Det følger allerede af lovgivningen i dag, at en

ansat, som udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige føl-

ger, kan tilkendes godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til

den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Med den allerede eksisterende lovgivning synes der derfor ikke at være

behov for et minimumskrav til godtgørelsens størrelse. Hvis en medarbej-

der udsættes for ufordelagtige følger som følge af indberetning til en

whistleblowerordning vil godtgørelsen fastsættes ud fra samme princip-

per, som for medarbejdere der er blevet udsat for ufordelagtig behandling

i anden sammenhæng. Såfremt der fastsættes en mindstegodtgørelse for

ufordelagtige følger som følge af indberetninger til en whistleblowerord-

ning, vil det skabe en skævvridning i forhold til ansættelsesretten, som

ikke er hensigtsmæssig.

Derudover bør det ikke være et økonomisk incitament, der skal afgøre om

man tør stå frem. Derimod er det afgørende, at en whistleblower bevarer

sin anonymitet og trygt kan indberette de oplysninger, som vedkommende

måtte ligge inde med.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/42

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarerne vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

3.11

3.12

3.13

3.14

3.15

3.16

3.17

3.18

3.19

3.20

3.21

3.22

3.23

3.24

Ejendomsmæglers formidling af lejemål

Kunsthandlerbranchen

Definition af reelle ejere

Definition af virtuelle tegnebøger og kryptografiske nøgler

Intern revision og intern audit

Juridisk forpligtelse til at kontakte kunden med henblik på kunde-

kendskab til kundens reelle ejere

Elektroniske identifikationsdokumenter

Begunstiget af truster

Registreringsbevis

Indberetningspligt vedrørende oplysninger om reelle ejere

Skærpede krav til kundekendskabsprocedurer og risikobegrænsende

foranstaltninger

PEP-liste

Korrespondentforbindelser

Mistænkelige transaktioner

Udvidet overvågning

Videregivelse af oplysninger til SØIK og øvrige myndigheder

Bankkontoregister

Whistleblowerbestemmelser

Dokumentation for opfyldelse af indberetning

Rapporteringsforpligtelse vedrørende advarsler om hvidvask eller

finansiering af terrorisme til virksomhedens bestyrelse

Truster og lignende juridiske arrangementer

Forbud mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark

Udveksling af fortrolige oplysninger

Bilag til loven

3.1. Ejendomsmæglers formidling af lejemål

Dansk Ejendomsmæglerforening og Dansk Erhverv bemærker, at 5. hvid-

vaskdirektiv alene stiller krav om, at ejendomsmægleres formidling af

udlejning skal være omfattet af hvidvaskloven, når den månedlige leje er

10.000 euro eller derover.

Begge anfører, at det - som lovforslaget lægger op til

–

er for vidtgående

at lade al ejendomsmæglers formidling af udlejning være omfattet af

hvidvaskloven.

Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker ligeledes, at det bør præcise-

res, at en lejer ikke skal anses som værende ejendomsmæglers kunde,

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/42

hvor ejendomsmægler udbyder lejeemnet. Det samme bør gælde, såfremt

ejendomsmægler formidler lejemål til lejer, hvor udlejer ikke vil være at

anse som ejendomsmæglers kunde.

Ejendom Danmark bemærker, at det virker unødigt restriktivt at udvide

bestemmelsen, således at alle arbejdsopgaver udført af en ejendomsmæg-

ler er omfattet af hvidvasklovens krav. Omfanget af bestemmelsen er ikke

proportionelt med risikoen for hvidvask, og rammer eksempelvis unødigt

hårdt i det tilfælde, at en andelsboligforening bestiller en valuarvurdering

af en valuar, der tillige er ejendomsmægler.

Kommentar

Efter den gældende hvidvasklov er ejendomsmæglere og ejendomsmæg-

lervirksomhed omfattet af hvidvasklovens regler, hvilket også omfatter

formidling af lejemål. Det blev indført i forbindelse med implementerin-

gen af 4. hvidvaskdirektiv.

Ejendomsmarkedet er kendetegnet ved store enkeltstående transaktioner,

der gør det muligt at placere meget store beløb i ét aktiv. Der er flere

eksempler på, at kriminelle aktører har hvidvasket udbytte ved at investe-

re i fast ejendom.

I den seneste Nationale Risikovurdering fra 2015 er fast ejendom således

også beskrevet som et fremtrædende risikoområde. Køb af fast ejendom i

Danmark eller i udlandet ses som en attraktiv investering af kriminelt

udbytte. Ejerskab af udlejningsejendomme er i nogen grad udbredt bl.a.

fordi investeringen kan indbringe et løbende legalt afkast. I tilknytning

hertil kan det være vanskeligt at fastslå, om provenu fra ejendomssalg

eller udlejning er et resultat af prisudvikling på ejendomsmarkedet eller

ejendomsforbedringer foretaget for kriminelle midler.

Europa-Kommissionens Supranationale Risikovurdering vurderer også

investering i fast ejendom som et højrisikoområde.

Lovforslaget medfører ingen ændring i den gældende retstilstand, hvorfor

både lejer og udlejer ved formidling af udlejning af fast ejendom, hvor

ejendomsmægler fungerer som mellemmand, vil anses som værende ejen-

domsmæglers kunde, hvorfor ejendomsmægler skal gennemføre kunde-

kendskabsprocedurer på begge kundeforhold.

Ved værdiansættelse af en andelsboligforenings ejendom er det et krav i

andelsboligloven, såfremt ejendommen værdiansættes til den kontante

handelsværdi som udlejningsejendom, at vurderingen foretages af en

ejendomsmægler, der er valuar.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/42

Alle typer opgaver, som en ejendomsmægler udfører for sine kunder i

forbindelse med hvervet som ejendomsmægler, er omfattet af hvidvasklo-

ven. En ejendomsmægler, der foretager en værdiansættelse mod vederlag,

og som ikke har forbindelse med formidling af køb eller salg af fast ejen-

dom, vil være omfattet af hvidvaskloven, da ejendomsmæglere er omfattet

af hvidvaskloven med hele deres virksomhed.

På baggrund af ovenstående vurderes det mest hensigtsmæssigt at opret-

holde den allerede eksisterende retstilstand, som lovforslaget alene præ-

ciserer.

3.2. Kunsthandlerbranchen

Bruun Rasmussen Kunstaktioner bemærker, at et auktionshus afholder

auktioner over mange genstande, hvorfor det ønskes tydeliggjort om det

alene er de genstande, der er omfattet af opbevaring, handel med eller

formidling af handel med kunstværker, der er underlagt hvidvasklovens

bestemmelser eller om loven tillige finder anvendelse på den resterende

del af en persons eller virksomheds aktiviteter. I tilknytning hertil ønsker

de oplyst, om en udskillelse af aktiviteter i form af handel med eller for-

midling af handel med kunstværker i et separat selskab vil betyde, at et

auktionshus ikke bliver omfattet af hvidvaskloven, idet den resterende

auktions-aktivitet i auktionshuset ikke indeholder handel med eller for-

midling af handel med kunstværker.

Endvidere bemærker Bruun Rasmussen Kunstaktioner, at definitionen af

”kunstværker” ikke er beskrevet tilstrækkeligt og ønsker tydeliggjort

hvilke varegrupper, der er omfattet.

Derudover anfører de, at der i forhold til § 1, stk. 1, nr. 5, ønskes en defi-

nition af indbyrdes forbundne transaktioner.

I forhold til tidspunktet for udførelsen af kundekendskabsproceduren be-

mærker Bruun Rasmussen Kunstaktioner, at der i lovforslaget bør fremgå

en stillingtagen til, om auktionshuse inden handel med en auktionsvare

kan undlade at udføre de nødvendige tiltag i henhold til hvidvasklovgiv-

ningen, dvs. kundekendskabsprocedurer m.m. samt en stillingtagen til,

hvorvidt auktionshuse kan indhente de fornødne oplysninger fra sælger og

køber efter en auktions gennemførelse.

Dansk Galleri Sammenslutning bemærker, at mange gallerier er små en-

keltmandsvirksomheder, hvorfor det ønskes præciseret, at transaktioner

på under 50.000 kr. ikke er omfattet samt at gallerier med en årsomsæt-

ning på under 1.000.000 kr. ikke er omfattet.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/42

Dansk Erhverv bemærker, at ved at lade hvidvaskloven gælde for opbeva-

ring og salg af kunstværker, når transaktionen udgør 50.000 kr. eller der-

over overimplementeres 5. hvidvaskdirektiv. Dansk Erhverv anfører, at

begrundelsen for fastsættelsen af beløbsgrænsen på 50.000 kr., i overens-

stemmelse med hvidvasklovens kontantforbud er utilstrækkeligt, og fin-

der ikke, at de to bestemmelser har noget med hinanden at gøre, og ind-

stiller til at beløbsgrænsen følger direktivets angivne beløbsgrænse på

10.000 euro.

Digital AML bemærker, at det må antages, at en stor del af kunsthandle-

res transaktioner vil være omfattet af reglerne for enkeltstående transakti-

oner i hvidvasklovens § 10, der har en beløbsgrænse for udførelse af kun-

dekendskabsprocedurer på 15.000 euro. De mener derfor, at beløbsgræn-

sen hvidvasklovens § 10, nr. 2, skal nedsættes til 50.000 kr.

Kommentar

Lovforslaget indebærer, at virksomheder og personer, der erhvervsmæs-

sigt opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker,

herunder gallerier og auktionshuse, alene er omfattet af hvidvasklovens

regler i forbindelse med erhvervsmæssig opbevaring, handel med eller

formidling af handel med kunstværker, hvor værdien af transaktionen

eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr.

eller derover, og hvor den pågældende løsøregenstand hører under de

KN-koder

, der omfattes af hvidvasklovens bestemmelser. Den øvrige del

af en person eller virksomheds aktivitet vil således ikke være omfattet.

En virksomheds årsomsætning er i den sammenhæng uden betydning for,

om man omfattes af hvidvasklovens bestemmelser.

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at kunstbegrebet fortolkes i

overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (moms-

loven) § 69, stk. 4, der bl.a. henviser til KN-koder, der findes i EU for-

ordningen (EØS) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den

Fælles Toldtarif, kapitel 97 om kunstværker, samlerobjekter og antikvite-

ter.

Med indbyrdes forbundne transaktioner menes flere transaktioner, der er

eller ser ud til at være indbyrdes forbundne. Hvis det samlede beløb af

transaktionerne udgør 50.000 kr., vil det betyde, at opbevaringen, hand-

len med eller formidlingen af handel med kunstværker omfattes af hvid-

vaskloven. Hvis der er tale om ratevis betaling, i forbindelse med køb af

en løsøregenstand, som f.eks. et kunstværk, vil de enkelte rater være ind-

byrdes forbundne, og kontantforbuddet vil dermed ramme tilfælde, hvor

”KN” står for den ”kombinerede varenomenklatur”. Der er tale om EU’s varenomenklatur, som

er et klassificeringssystem til varer ved samhandel inden for EU og når varer importeres til EU.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/42

den samlede betaling udgør 50.000 kr. eller derover. Det samme gør sig

gældende, såfremt der sælges eller købes flere forskellige kunstværker

under hvidvasklovens definition, der er eller ser ud til at være indbyrdes

forbundne, og som samlet beløber sig til 50.000 kr. eller derover.

I forhold til tidpunktet for udførelse af kundekendskabsproceduren følger

det af hvidvaskloven, at den skal udføres, når kundeforholdet opstår. I

forhold til auktionshuse er både sælger og køber kunde i hvidvasklovens

forstand. Når sælger ønsker at sælge en genstand på auktion, skal aukti-

onshuset gennemføre kundekendskabsprocedurer på sælger. Når der i

auktionen sker et reelt salg, dvs. når højeste bud er endeligt afgivet, skal

auktionshuset gennemføre kundekendskabsprocedurer på køberen inden

salget endeligt fuldbyrdes, herunder inden betaling og overdragelse fin-

der sted.

Beløbsgrænsen på 50.000 kr., for hvornår personer og virksomheder, der

opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, er om-

fattet af hvidvaskloven, er fastsat under hensyntagen til det allerede eksi-

sterende kontantforbud i hvidvasklovens § 5. Grænsen på de 50.000 kr. er

fastsat baggrund af en række sager, hvor der var usædvanlige kontantud-

betalinger, og hvor der var mistanke om hvidvask. I forbindelse med disse

sager blev det vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at lade alle er-

hvervsdrivende være omfattet for derigennem at sikre, at hvidvaskaktivite-

ter ikke flyttes over i virksomhedstyper, der ikke er omfattet af reglerne.

Det følger af hvidvasklovens § 10, nr. 2, at virksomheder omfattet af hvid-

vaskloven ved enkeltstående transaktioner skal gennemføre kundekend-

skabsprocedurer uden hensyntagen til transaktionens størrelse. Beløbene

for, hvornår der skal foretages kundekendskabsprocedurer er fastsat un-

der hensyntagen til risiciene forbundet med de forskellige typer af trans-

aktioner. Det vurderes således ikke at være relevant at ændre beløbs-

grænsen for § 10, nr. 2, litra a, da kunsthandleres transaktioner, herun-

der også de enkeltstående, vil være omfattet af den foreslåede bestemmel-

se.

På baggrund af ovenstående findes det hensigtsmæssigt at præcisere i

bemærkningerne, at bestemmelsen alene vedrører erhvervsmæssig opbe-

varing, handel med og formidling af handel med kunstværker, hvor vær-

dien af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner

udgør 50.000 kr. eller derover, når dette foretages erhvervsmæssigt, og at

en person eller virksomheds øvrige aktivitet ikke er omfattet af hvidvask-

lovens bestemmelser. Derudover præciseres det, hvad der menes med

indbyrdes forbundne transaktioner.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/42

3.3. Definition af reelle ejere

Advokatsamfundet bemærker, at det bør præciseres, at advokatens klien-

ter med midler på klientkontoen er de reelle ejere af midlerne på klient-

kontoen, mens advokaten fortsat er den reelle ejer af klientkontoen.

Finans Danmark bemærker, at det konsekvent bør fremgå af bemærknin-

gerne til bestemmelsen, at grænsen på 25 pct. af kapitalen eller stemme-

rettighederne i en virksomhed er en indikation og ikke en hovedregel for

direkte eller indirekte reelt ejerskab.

Finans Danmark og FSR

–

Danske Revisorer bemærker, at bestyrelsen

som reelle ejere af fonde ikke er adresseret i lovforslagets definition i § 1,

nr. 8.

FSR

–

Danske Revisorer bemærker, at det med fordel kan beskrives,

hvordan reglerne om reelle ejere gælder for datterselskaber af selskaber,

der er optaget til handel på et reguleret marked.

Finans og Leasing bemærker, at der i praksis er udfordringer med at iden-

tificere reelle ejere/daglig ledelse i forhold til bl.a. foreninger, offentlige

myndigheder, store koncerner, og når den reelle ejer er en kendt person.

Kommentar

Af bemærkninger til hvidvasklovens § 2, nr. 9, fremgår det, at ved særlige

konstruktioner, som f.eks. en advokats klientkonto, vil klienten blive be-

tragtet som den reelle ejer af klientkontoen, da klienten er den person, på

hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 nr. 8, fremgår det både i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1. og de specielle bemærknin-

ger til bestemmelsen, at direkte eller indirekte besiddelse af ejerandele

eller kontrol over mere end 25 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne

i en virksomhed alene anses som en indikation på direkte eller indirekte

reelt ejerskab.

Ordlyden af lovforslagets § 1, nr. 8, samt bemærkningerne hertil, bør

præciseres så det fremgår, at bestyrelsen samt den eller de personer, der

bestrider tilsvarende eller lignende stillinger, som nævnt i hvidvasklovens

§ 2, nr. 9, litra b, skal anses som reelle ejere af fonde.

Endvidere bør det i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, beskrives,

hvordan reglerne om reelle ejere gælder for datterselskaber af selskaber,

der er optaget til handel på et reguleret marked. Det præciseres, at så-

fremt datterselskabet ikke handles på et reguleret marked eller et tilsva-

rende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/42

EU-retten eller tilsvarende internationale standarder, og datterselskabet

er helt eller delvist ejet af selskaber, der handles på et reguleret marked

eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overens-

stemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder, er

datterselskabet omfattet af reel ejer-definitionen. Dette indebærer at, dat-

terselskabet indgår i klarlægningen af virksomhedens ejer- og kontrol-

struktur som led i udførelsen af kundekendskabsproceduren.

Vejledningen til hvidvaskloven (9854 af 11. oktober 2018) uddyber defini-

tion af reelle ejere i hvidvasklovens § 2, nr. 9, og den praktiske identifika-

tion af reelle ejere. Af vejledningens afsnit 9.6.4. fremgår bl.a. hvem der

skal betragtes, som den eller de reelle ejere i en offentlig/kommunalt ejet

daginstitution, et departement og en styrelse. Endvidere er der eksempler

på reelle ejere af frivillige foreninger og andelsboligforeninger. Ved en

kommende revision af vejledningen vil der blive taget højde for den nye

definition og de ændringer, der følger heraf.

Med ændringen af § 2 nr. 9, gennemføres artikel 1, stk. 1, nr. 2, litra, b i

5. hvidvaskdirektiv om reelle ejere af truster. I de specielle bemærkninger

til lovforslaget fremgår det, at truster ikke anerkendes selskabsretligt i

Danmark. Selvom konstruktionen trust ikke eksisterer i henhold til dansk

ret, foreslås definitionen indsat direkte i bestemmelsen om reelle ejere, da

hvidvaskdirektiv stiller krav om kendskab til reelle ejere i udenlandske

juridiske personer, herunder trusts.

Som det i øvrigt fremgår af de almindelige bemærkninger i lovforslagets

pkt. 2.8.3., foreslås det, at der i hvidvaskloven indføres en pligt til regi-

strering af reelle ejere for udenlandske truster og lignende juridiske ar-

rangementer. Trusters og lignende juridiske arrangementers reelle ejere

skal registreres, når forvalteren har bopæl eller er etableret i Danmark.

Har forvalteren bopæl eller er etableret uden for EU, skal der desuden

ske registrering af trustens eller det lignende juridiske arrangements reel-

le ejere, når forvalteren indgår en forretningsforbindelse eller køber fast

ejendom i Danmark.

Det er et vigtigt led i den konkrete risikovurdering og i kundekendskabs-

proceduren, at de virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvask-

loven, har kendskab til de personer, der kontrollerer kunden også i de

tilfælde, hvor den reelle ejer er en offentlig kendt person.

3.4. Definition af virtuelle tegnebøger og kryptografiske nøgler

Dansk Erhverv bemærker, at hvidvaskloven fremover skal gælde for ud-

bydere af virtuelle tegnebøger. De anfører, at det umiddelbart vil inklude-

re Googlepay, Applepay, Mobilpay, Dankortappen mv. De mener dog

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/42

ikke dette vil være hensigtsmæssigt og opfordrer til, at forholdet præcise-

res i lovbemærkningerne.

Nets foreslår,

at betegnelsen ”Udbydere af virtuelle tegnebøger” ændres

til ”Udbydere af virtuelle tegnebøger til brug for opbevaring, lagring og

overførsel af virtuelle valutaer” for at tydeliggøre, at der skal være tale

om virtuelle tegnebøger, der benyttes til virtuelle valutaer, og ikke virtuel-

le tegnebøger generelt.

Nordic Blockchain Association bemærker, at det vil være hensigtsmæs-

sigt at inkludere en definition af kryptografiske nøgler i lovforslagets § 2.

Kommentar

Udbydere af virtuelle tegnebøger er defineret i lovforslagets § 1, nr. 10,

som en enhed, der leverer tjenester til at beskytte private kryptografiske

nøgler på vegne af deres kunder med henblik på at opbevare, lagre og

overføre virtuelle valutaer. Det er derfor vurderingen, at der allerede med

denne definition er taget højde for bemærkningerne fra Dansk Erhverv og

Nets.

Lovforslagets bemærkninger om private kryptografiske nøgler bør præci-

seres således, at der indsættes en definition af private kryptografiske nøg-

ler i afsnit 2.2.2. i lovforslaget.

Definitionen lyder ”En

privat kryptogra-

fisk nøgle skal i denne sammenhæng forstås som en adgang til at dispone-

re over en virtuel valuta på en given placering. Hvis en privat kryptogra-

fisk nøgle mistes, mistes adgangen dermed til at disponere over den virtu-

elle valuta.”

3.5 Intern revision og intern audit

Forsikring & Pension bemærker, at der med lovforslagets § 1, nr. 14, er

uoverensstemmelser mellem lovbestemmelsen og bemærkningerne. For-

slaget til bestemmelsen er formuleret således, at det enten er intern revisi-

on eller intern audit, der skal vurdere, om virksomhedens politiker, forret-

ningsgange og kontroller er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

Bemærkningerne hertil er formuleret som et både og. Forsikring og Pen-

sion anfører, at bemærkningerne bør bringes i overensstemmelse med

lovteksten.

Kommentar:

Med den foreslåede § 1, nr. 14, omfattes intern audit af forpligtelsen til at

vurdere, hvorvidt virksomhedens politikker, forretningsgange og kontrol-

ler, jf. kravene i hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf, er tilret-

telagt og fungerer på betryggende vis.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/42

Bemærkningerne til de foreslåede ændringer bør præciseres, således at

det fremgår, at virksomheder, der både har en intern revision og intern

audit-funktion, skal fastlægge, hvilken funktion der skal opfylde forplig-

telsen i § 8, stk. 4, således at det kun er én af de to funktioner, der bliver

forpligtet.

3.6 Juridisk forpligtelse til at kontakte kunden med henblik på kun-

dekendskab til kundens reelle ejere

Finans Danmark bemærker, at lovforslagets § 1, nr. 15, vil medføre en

øget forpligtelse i forhold til at foretage kundekendskabsprocedurer, hvor-

for det er vigtigt, at det fremstår klart af bestemmelsen og bemærkninger-

ne, hvornår man er forpligtet til at kontrollere oplysninger om reelle ejere.

Videre bemærker Finans Danmark, at det bør uddybes, hvad der menes

med ”juridiske forpligtelse”,

og der bør gives konkrete og relevante ek-

sempler på, hvornår pengeinstitutter ”i løbet af det relevante kalenderår er

juridisk forpligtet til at kontakte kunden”.

Finans og Leasing bemærker i lighed med Finans Danmark, at der bør

være retvisende eksempler på, hvornår der er en juridisk forpligtigelse til

at kontakte kunden.

De bemærker desuden, at det bør overvejes, om det er proportionalt, at

der altid skal foretages en ny kundekendskabsprocedure, hvis ikke der er

grund til at tro, at kundeoplysningerne har ændret sig. I den forbindelse

anfører Finans og Leasing, at det kan overvejes at tilpasse reglerne til den

risikovurdering, der skal foretages efter hvidvaskloven, således at kravet

kun gælder højrisikokunder.

Forsikring & Pension bemærker, at det bør tydeliggøres yderligere i be-

mærkningerne, hvilke selskaber og hvilken regulering, der indebærer en

juridisk forpligtelse til årligt at tage kontakt til kunden.

FSR

–

Danske Revisorer anfører, at revisorer ikke er juridisk forpligtet til

at kontakte kunder på bestemte tidspunkter. Uagtet, at visse fonde årligt

skal undersøge om der er sket ændringer i de registrerede oplysninger ses

der ikke at være en pligt for eksempelvis revisorer til at undersøge, om

der er ændringer bortset fra som led i den sædvanlige periodiske gengod-

kendelse.

Nets bemærker, at ændringen ikke umiddelbart lader sig forstå, hvorfor en

præcisering af forslaget imødeses. De anfører endvidere, at en specifik

frekvens for opdatering af kundeoplysninger findes at være i modstrid

med den risikobaserede tilgang, der ellers er udgangspunktet for opdate-

ring af disse oplysninger.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/42

Kommentar

Den foreslåede § 1, nr. 15, medfører, at en virksomhed eller en person

omfattet af hvidvaskloven fremadrettet også skal gennemføre kundekend-

skabsprocedurer, når virksomheden eller personen er juridisk forpligtet

til at kontakte kunden.

Den foreslåede ændring er en tekstnær implementering af 5. hvidvaskdi-

rektiv hvor

den danske udgave af direktivet benytter begrebet ”juridisk

forpligtelse” og den engelske udgave af direktivet benytter begrebet ”le-

gal duty”. Det er

vurderingen,

at ”juridisk forpligtelse” skal forstås som

en forpligtelse i henhold til lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Forpligtelsen indebærer, at virksomheden eller personen fremadrettet

også skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når virksomheden eller

personen i løbet af det relevante kalenderår er juridisk forpligtet til at

kontakte kunden f.eks. med henblik på at undersøge enhver relevant op-

lysning om den eller de reelle ejere. Dette følger allerede til bemærknin-

gerne af bestemmelsen

Finanstilsynet vil endvidere overveje ved en kommende revision af Fi-

nanstilsynets vejledning om hvidvaskloven (9854 af 11. oktober 2018)

nærmere uddybe, hvad der forstås ved en juridisk forpligtelse.

Det foreslås på den baggrund, at lovforslaget opretholdes i sin nuværen-

de form, dog fjernes det foreslåede eksempel vedrørende tidspunktet for,

hvornår en juridisk forpligtelse til at kontakte kunden, fra lovforslagets

bemærkninger, for at undgå uklarhed.

3.7 Elektroniske identifikationsdokumenter

Finans Danmark bemærker, at de former for eID, der ønskes anerkendt

skal anmeldes til Europa-Kommissionen, hvorefter de vil fremgå af en

liste udstedet af Kommissionen. Det fremstår dog ikke klart, om de god-

kendte former for eID kan stå alene i forbindelse med gennemførelse af

kundekendskabsprocedurer.

Endvidere bemærker Finans Danmark, at det ikke fremgår, hvorvidt præ-

ciseringen i lovteksten har betydning for muligheden for at anvende Ne-

mID.

Finans og Leasing bemærker tilsvarende, at der ønskes en bekræftelse på,

at NemID er omfattet af bestemmelsen, og anfører, at der ønskes en stil-

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/42

lingtagen til, hvorvidt MitID (den næste generation af NemID) vil være

omfattet af bestemmelsen.

FSR

–

danske revisorer foreslår, at eventuelle allerede godkendte ordnin-

ger nævnes i bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 16.

Nets anmoder om, at det præciseres, hvad der forstås ved forslaget, her-

under ved angivelse af eksempler på, hvilke elektroniske tjenester

–

både

offentlige og private

–

der falder ind under de forskellige kategorier.

Kommentar

Den foreslåede ændring til hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 2, er en im-

plementering af 5. hvidvaskdirektiv, der medfører, at virksomheder og

personer, der er omfattet af loven, kan anvende oplysninger, der er ind-

hentet gennem elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester

i henhold til eIDAS-forordningen, eller enhver anden sikker form for

fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er

reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente myndig-

heder.

Virksomheder og personer skal i forhold til valg af pålidelige og uaf-

hængige kilder, herunder om flere kilder er nødvendige for at gennemføre

kundekendskabsprocedurer på en kunde, sikre sig, at de lever op til hvid-

vasklovens § 11, stk. 4, hvorefter virksomheder og personer skal kunne

godtgøre, at kendskabet til kunden er tilstrækkeligt i forhold til risikoen

for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Som det fremgår af bemærkningerne til den nuværende § 11, stk. 1, nr. 2,

har kontrolkilder forskellige egenskaber i forskellige situationer. Der er

blandt andet i de pågældende bemærkninger henvist til, at ved kunder,

der ikke møder fysisk frem, er der ikke den tilstrækkelige sikkerhed, som

der som udgangspunkt vil være ved fremvisning af billedlegitimation ved

fysisk fremmøde.

Det vil derfor være en konkret vurdering af det enkelte kundeforhold og

forholdene omkring indgåelse af kundeforholdet, der har betydning for,

hvilke kilder, herunder flere kilder, til kontrol der vil være fyldestgørende

til at sikre et tilstrækkeligt kendskab til kunden.

NemID er et eksempel på en anerkendt pålidelig og uafhængig kilde til

kontrol. NemID kan i dag anvendes i visse tilfælde. NemID kan fx anven-

des som den eneste kontrolkilde i de tilfælde, hvor virksomheden har fore-

taget en risikovurdering af det konkrete kundeforhold og vurderet, at der

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/42

kan gennemføres lempede kundekendskabsprocedurer, og at virksomhe-

den kan opnå tilstrækkelig kendskab til kunden ved brug af NemID.

Ændringen af § 11, stk. 1, nr. 2, og udviklingen på området for elektroni-

ske identifikationsmidler, herunder de tilgængelige tjenester til identifika-

tion, vil blive vurderet i forbindelse med Finanstilsynets kommende revi-

sion af Finanstilsynets vejledning om hvidvaskloven (9854 af 11. oktober

2018).

3.8 Begunstiget af truster

Finans Danmark bemærker, at det ikke er klart, hvormed tilføjelsen i § 1,

nr. 18, ændrer i bestemmelsens retsvirkninger. Såfremt der alene er tale

om en præcisering, foreslår de teksten ændret til

”Er kunden en juridisk

person, herunder en trust, fond, et selskab eller tilsvarende juridisk ar-

rangement, skal der herunder gennemføres rimelige foranstaltninger for

at klarlægge kundens ejer-

og kontrolstruktur.”

I forhold til tilføjelsen til § 11, stk., 1, nr. 3, 3., 4. og 5. pkt., bemærker

Finans Danmark, at formuleringen skaber forvirring, da det følger af lo-

ven, at der ved on-boarding skal gennemføres kundekendskabsprocedurer

på reelle ejere, og med den foreslåede formulering står der, at det skal

gennemføres på tidspunktet, hvor udbetalingen finder sted eller på det

tidspunkt, hvor modtageren udøver sin ret.

Finans Danmark bemærker desuden, at ændringen i § 11, stk. 1, nr. 3, 3.

pkt., kun finder anvendelse på den foreslåede § 2, nr. 9, litra b, og ikke på

litra c.

Endvidere bemærker Finans Danmark, at der er behov for at tydeliggøre i

lovteksten, at forpligtelsen til at opbevare oplysninger om de iværksatte

foranstaltninger og eventuelle opståede vanskeligheder under udførelsen

af kontrollen, kun indtræder, hvis man ender med at betragte den daglige

ledelse som reel ejer.

FSR

–

Danske Revisorer bemærker, at det ikke synes at være overens-

stemmelse mellem hvad der fremgår af vejledning og bemærkninger til

bestemmelsen i forhold til anvendelsen af Erhvervsstyrelsens register

over reelle ejere.

Kommentar

For at præcisere, at der med den foreslåede § 1, nr. 18, alene er tilsigtet

en præcisering ændres teksten til »Er kunden en juridisk person, herunder

en trust, fond, et selskab eller tilsvarende juridisk arrangement, skal der

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20/42

gennemføres rimelige foranstaltninger for at klarlægge kundens ejer- og

kontrolstruktur.«

For at præcisere forpligtelsen til at gennemføre kundekendskabsprocedu-

rer på reelle ejere, herunder på begunstigede i en trust, og samtidig sikre

en vis fleksibilitet i forhold til tidspunktet for identifikation og kontrol,

foreslås det at foretage enkelte præciseringer i bestemmelsen, således at

det tydeligere fremgår, hvornår identifikation og kontrol af en begunstiget

i en trust skal ske, hvilket vil sige seneste på det tidspunkt, hvor udbeta-

lingen til den begunstigede finder sted eller hvor modtageren udøver sin

ret.

Bestemmelsen er udvidet til også at omfatte kundekendskabsprocedurer i

tilfælde, hvor den reelle ejer er begunstiget af en fonds eller lignende ju-

ridisk arrangements formue jf. § 2 nr. 9, litra c.

Kontrollen af de indhentede identitetsoplysninger skal foretages ud fra en

risikovurdering. Hvis en virksomhed vurderer, at et kundeforhold udgør

en begrænset risiko, kan virksomheden f.eks. benytte Erhvervsstyrelsens

ejere er og som kilde til kontrol. Der vil som udgangspunkt være tale om

tilfælde, hvor både kunden og produktet udgør en begrænset risiko.

Om Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere kan lægges til grund vil

derfor bero på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde.

3.9 Registreringsbevis

Finans Danmark bemærker, at der ikke er tilstrækkelig vejledning til,

hvordan kravet til indhentelse af et registreringsbevis eller et ekstrakt i

Erhvervsstyrelsens it-system kan opfyldes i praksis.

Tilsvarende anfører Forsikring og Pension, at det bør overvejes, om kra-

vet kan ændres til, at det vil være tilstrækkeligt løbende at foretage en

”samkøring” af kunden med CVR registret.

Kommentar

I lovforslagets bemærkninger til ændringen af hvidvasklovens § 14, stk. 1,

henvises til, at bestemmelsen kan opfyldes ved, at virksomheder og perso-

ner har mulighed for at downloade et registreringsudskrift fra Erhvervs-

styrelsens it-system i registeret over reelle ejere i CVR.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at implementere artikel 1,

nr. 9, litra a, (art. 14, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv) i 5. hvidvaskdirektiv.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

21/42

Efter denne bestemmelse skal virksomhed i forbindelse med kundekend-

skabsprocedurer indhente et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplys-

ningerne i registret over reelle ejere, når der etableres en ny forretnings-

forbindelse med virksomheder m.fl., der er forpligtet til at registrere op-

lysninger om deres reelle ejere. Dette skal være med til at sikre, at virk-

somhederne har dokumentation for ejerskabet.

Den nye bestemmelse i § 14, stk. 1, vil blive yderligere behandlet i forbin-

delse med Finanstilsynets kommende revision af Finanstilsynets vejled-

ning om hvidvaskloven (9854 af 11. oktober 2018).

3.10 Indberetningspligt om oplysninger om reelle ejere

3.10.1 Indtrædelse af indberetningspligt

Finans Danmark, Forsikring & Pension og FSR

–

danske revisorer har i

deres høringssvar givet udtryk for, at pligten til indberetning af uoverens-

stemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om reelle ejere, som

personer og virksomheder bliver bekendte med som led i udførelsen af

kundekendskabsprocedurer vil være byrdefuld.

Finans og Leasing anfører, at det bør overvejes, om det er proportionalt

for små virksomheder, at de skal bruge tid på at indberette uoverens-

stemmelser, som de bliver bekendte med.

Forsikring & Pension anfører herudover, at ansvaret for at sikre et retvi-

sende register først og fremmest er placeret hos den ansvarlige myndig-

hed, samt de registrerede virksomheder, og at det ikke med rimelighed

kan forventes, at andre virksomheder står for opdatering af et offentligt

– herunder underretter ’straks’ (inden for ganske få dage).

Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker desuden, at der ved indførel-

sen af en særskilt bestemmelse i realiteten er indført endnu et indberet-

ningskrav, der reelt ikke er affødt af risikoen for hvidvask eller terrorfi-

nansiering, men i flere tilfælde vil kunne risikere at blive et spørgsmål om

vedligehold af en offentlig database.

Finans Danmark finder, at det bør præciseres, at formålet med indhentel-

sen af ejerskabsinformation for personer og virksomheder, der skal udføre

kundekendskabsprocedurer, ikke er at kontrollere rigtigheden af de i regi-

streret registrerede oplysninger.

Danske Advokater, Dansk Ejendomsmæglerforening og Finans Danmark

angiver i deres bemærkninger behovet for en væsentlighedsbetragtning i

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

22/42

forhold til, hvornår en indberetning af uoverensstemmelser skal finde

sted.

FSR

–

danske revisorer antager, at det må være i alvorlige tilfælde, der

skal ske indberetning, og anfører desuden, at bestemmelsen ikke bør gen-

nemføres i denne udformning, og at det bør konkretiseres, hvornår indbe-

retningspligten gælder.

3.10.2 Indberetningspligt for kompetente myndigheder

Finans Danmark bemærker, at indberetningspligten for kompetente myn-

digheder ikke gælder, hvis det griber unødigt ind i myndighedens funkti-

on, i modsætning til hvad der gælder for de private aktører. giver udtryk

for, at kompetente myndighederne bør underlægges samme forpligtelse

som de private aktører for at sikre, at de rigtige oplysninger er til rådig-

hed.

3.10.3 Krav om vedlæggelse af dokumentation

Finans Danmark finder, at lovteksten ikke er helt direktivnær som følge af

kravet om, at den forpligtede enhed, dvs. den person eller virksomhed, der

skal udføre kundekendskabsprocedurer, ikke kun skal indberette selve

uoverensstemmelsen, men også vedlægge dokumentation herfor, hvilket

ikke følger af direktivet.

3.10.4 Indberetningsløsning

Finans og Leasing og FSR

–

danske revisorer bemærker, at det ikke frem-

går, hvordan indberetningen skal foretages.

Finans Danmark finder det vigtigt, at der udarbejdes en løsning, der gør

indberetningen så nem og enkel som muligt at anvende i praksis.

FSR

–

danske revisorer anfører endvidere, at det ikke fremgår, om der er

pligt til at hemmeligholde, at der er givet indberetning.

3.10.5 Sanktionering

Finans Danmark bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget,

hvilken strafsanktionering en overtrædelse af bestemmelsen er pålagt.

Kommentar til afsnit 3.10.1.-3.10.5.

Ad 3.10.1 Indtrædelse af indberetningspligt

5. hvidvaskdirektiv fastsætter, at det skal sikres, at oplysningerne om reel-

le ejere er passende, nøjagtige og aktuelle, og at der indføres mekanismer

med henblik herpå, herunder at sådanne mekanismer skal omfatte krav

om, at de forpligtede enheder skal indberette uoverensstemmelser, som de

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

23/42

finder mellem oplysningerne om reelt ejerskab i det centrale register og

de oplysninger om reelt ejerskab, som er tilgængelige for dem.

De forpligtede enheder vil sige de enheder, der efter direktivet er forplig-

tet til at udføre kundekendskabsprocedurer. Direktivet sondrer ikke mel-

lem typen eller størrelsen af de forpligtede enheder i forhold til indberet-

ningspligten, og bestemmelsen giver ikke adgang til en risikobaseret til-

gang, som udførelsen af kundekendskabsprocedurer giver mulighed for.

Der er med 5. hvidvaskdirektiv indført flere bestemmelser, der skal sikre

gennemsigtighed i ejerforhold. Ud over pligten for virksomheder, fonde

og foreninger til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reel-

le ejere fastsætter 5. hvidvaskdirektiv krav om, at der i forbindelse med

iværksættelsen af kundekendskabsprocedurer indhentes et registrerings-

bevis eller et ekstrakt af oplysningerne om en kundes reelle ejere. Samti-

dig er der krav om, at de forpligtede enheder ikke udelukkende henholder

sig til oplysningerne om reelle ejere registreret i det centrale register.

Endelig fastsætter direktivet krav om, at der indføres mekanismer, der

skal sikre registrets aktualitet, herunder krav om, at de forpligtigede en-

heder omfattet af kundekendskabskravene foretager indberetning af op-

lysninger om reelle ejere, som de bliver bekendt med.

I forslaget til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre

love (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af 5. hvidvaskdirek-

tiv) indføres der ligeledes mekanismer, der skal sikre registrets aktualitet.

De omfattede virksomheder, fonde og foreninger forpligtes til at foretage

en årlig undersøgelse af oplysningerne om deres reelle ejere og Er-

hvervsstyrelsens kontrolindsats over for kapitalselskaber, virksomheder

registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder målrettes.

Det er således ikke de forpligtigede enheder omfattet af kundekendskabs-

kravene, der er ansvarlige for registreret eller for kontrol af oplysninger-

ne, men de udgør en væsentlig rolle i forhold til at sikre gennemsigtighed

i ejerforhold, idet de kan blive bekendt med uoverensstemmelser i forhold

til en kundes oplysninger om reelle ejere. Indberetningspligten omfatter

uoverensstemmelser i forhold til de oplysninger, som fremgår af registre-

ret over reelle ejere, dvs. oplysninger om den reelle ejer og den reelle

ejers rettigheder, og de oplysninger, som er tilgængelige for personer og

virksomheder omfattet af hvidvasklovens kundekendskabskrav.

Indberetningspligten omfatter også uoverensstemmelser i forhold til,

hvem der er registreret som reel ejer, herunder kendskab til, om der er

personer, der mangler at blive registreret som reelle ejere. Eventuelle

slåfejl i registeret medfører ikke en indberetningspligt, men er der eksem-

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

24/42

pelvis sket ændring af adressen eller af den reelle ejers ejerandele, der

ikke er blevet opdateret i forhold til de registrerede oplysninger, vil der

være tale om en indberetningspligtig uoverensstemmelse.

Det vurderes, at dette kan tydeliggøres i bemærkningerne til bestemmel-

sen. Direktivets bestemmelse forholder sig ikke til den forudgående dia-

log, som der måtte være med en kunde forud for etableringen eller opret-

holdelsen af et kundeforhold, og der er intet til hinder for, at en potentiel

eller eksisterende kunde anmodes om at sikre sig, at kundens oplysninger

om reelle ejere er opdaterede, idet en eventuel uoverensstemmelse vil føre

til en indberetning.

De virksomheder, fonde og foreninger, der er forpligtet til at indhente og

registrere oplysninger om deres reelle ejere er efter den i dag gældende

bestemmelse forpligtet til at registrere oplysninger om deres reelle ejere

hurtigst muligt. Registreringen skal således foretages uden ugrundet op-

hold for at sikre registrets aktualitet. For at sikre registrets aktualitet vil

det tilsvarende være nødvendigt, at indberetninger om uoverensstemmel-

ser sker efter samme tidsbetingelse.

Ad 3.10.2. Indberetningspligt for kompetente myndigheder

For kompetente myndigheder følger det af 5. hvidvaskdirektiv, at bestem-

melsen finder anvendelse ”hvor

det er relevant og ikke griber unødigt ind

i deres funktioner”. Kompetente myndigheder er forpligtet på samme må-

de som personer og virksomheder, der udfører kundekendskabsprocedu-

rer, til at foretage indberetning om uoverensstemmelser i forhold til de

registrerede oplysninger om reelle ejere, som den kompetente myndighed

bliver bekendt med. Det vil være relevant, når kendskab til en virksom-

heds, fonds eller forenings reelle ejere indgår som led i den pågældende

myndigheds opgavevaretagelse. Vurderingen af, om det vil gribe unødigt

ind i myndighedens funktion, vil bero på en konkret vurdering.

Ad 3.10.3. Krav om vedlæggelse af dokumentation

Der er med den foreslåede bestemmelse lagt op til en direktivnær imple-

mentering, idet bestemmelsen om indberetning alene angår uoverens-

stemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om reelle ejere, dvs.

alene i forhold til de virksomheder, fonde og foreninger, der er omfattet

af pligten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om egne

reelle ejere (kend dig selv). Hvidvaskdirektivet har til formål at forebygge

hvidvask, terrorfinansiering og skatteunddragelse. Oplysninger om reelle

ejere har både i forhold til kundekendskabsprocedurer (kend din kunde)

og i forhold til virksomheders, fondes og foreningers pligt til at indhente,

opbevare og registrere oplysninger om egne reelle ejere (kend dig selv) til

formål at sikre transparens, så kriminelle ikke kan gemme sig bag sel-

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

25/42

skabskonstruktioner af forskellig art. En indberetning om uoverensstem-

melser i oplysninger om reelle ejere sker således i regi heraf.

Direktivet stiller ydermere krav om, at der træffes de nødvendige foran-

staltninger til at løse uoverensstemmelserne i tide. Formålet er at sikre

registrets aktualitet. Det er på baggrund heraf vurderingen, at indberetter

skal vedlægge dokumentation for den konstaterede uoverensstemmelse.

Den vedlagte dokumentation skal først og fremmest tjene det formål, at

uoverensstemmelsen kan afklares, og at afklaringen sker hurtigst muligt,

så det sikres, at det er de rigtige oplysninger om reelle ejere, der fremgår

af registreret.

Kravet om dokumentation for indberetning skal desuden medvirke til, at

det alene er seriøse indberetninger, der foretages, og forebygge, at indbe-

retninger ikke anvendes til chikane af de virksomheder, fonde eller for-

eninger, som en indberetning måtte vedrøre. Det er ikke indberetterens

pligt at vurdere, hvorvidt indberetningen vedrører kategorien utilsigtede

manglende registrering, utilsigtet fejlregistrering eller om der er tale om

en tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering. Det er

alene indberetterens pligt at foretage indberetning, hvis de bliver bekendt

med en uoverensstemmelse i de registrerede oplysninger i forhold til de

oplysninger, som er tilgængelig for indberetter.

Ad 3.10.4. Indberetningsløsning

En indberetning om uoverensstemmelser i forhold til de registrerede op-

lysninger om en virksomheds, fonds eller forenings reelle ejere skal ske til

Erhvervsstyrelsen. Der vil blive udviklet en elektronisk indberetningsløs-

ning, der placeres hos Erhvervsstyrelsen, som fører registreret over reelle

ejere. Erhvervsstyrelsen sørger for, at eventuelle indberetninger fordeles

til den rette ressortmyndighed for den virksomhed, fond eller forening,

som indberetningen vedrører, til videre foranstaltning.

Det er vurderingen, at de nærmere krav til indberetningsløsningen bør

fastsættes i en bekendtgørelse i forbindelse med at løsningen udvikles.

Bekendtgørelsen vil som minimum indeholde krav om oplysning om navn

og CVR-nummer for den virksomhed, fond eller forening, som indberet-

ningen vedrører, oplysning om navn og CPR-nummer eller CVR-nummer

for indberetter og mulighed for at vedhæfte en fil (dokumentation) for

indberetning. Indberetningsløsningen vil blive udformet i overensstem-

melse med de fællesoffentlige krav til brugervenlighed.

Indberetningsløsningen vil endvidere blive indrettet i overensstemmelse

med artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, der fastsætter krav til de me-

kanismer, der skal fremme indberetningen af uoverensstemmelser. Det

omfatter bl.a. passende beskyttelse af indberetter og af den virksomhed,

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

26/42

fond eller forening, som indberetningen vedrører. Den virksomhed, fond

eller forening, som indberetningen vedrører, vil derfor ikke få oplyst,

hvem der har foretaget indberetningen.

Ad 3.10.5. Sanktionering

Pligten til at foretage indberetning om uoverensstemmelser i forhold til

de registrerede oplysninger om reelle ejere er i lovforslaget ikke særskilt

strafbelagt.

Bekæmpelse af hvidvask er en samfundsmæssig opgave. Det indebærer

også, at de personer og virksomheder, der skal udføre kundekendskabs-

procedurer, skal være med til at sikre, at registreret over reelle ejere er

aktuelt. Modtages en indberetning vil det forhold, som indberetningen

vedrører, blive undersøgt. Det kan både føre til, at det konstateres, at de

registrerede oplysninger anses for rigtige eller at de registrerede oplys-

ninger er mangelfulde

Det er ikke indberetterens pligt at vurdere, hvorvidt indberetningen ved-

rører kategorien utilsigtet manglende registrering, utilsigtet fejlregistre-

ring eller om der er tale om en tilsigtet manglende registrering eller til-

sigtet fejlregistrering. Det er alene indberetterens pligt at foretage indbe-

retningen, hvis de bliver bekendt med en uoverensstemmelse i de registre-

rede oplysninger i forhold til de oplysninger, som er tilgængelige for ind-

beretter.

Konstateres det som led i tilsynsmyndighedens tilsyn, at en person eller

virksomhed ikke har foretaget den lovpligtige indberetning, finder hvid-

vaskloven anvendelse på Finanstilsynets område ved § 51, på Erhvervs-

styrelsens område ved § 60, på Advokatrådets område ved § 64 og på

Spillemyndighedens område ved § 66. Efter bestemmelserne kan tilsyns-

myndighederne give påbud for manglende indberetning. Erhvervsstyrel-

sen har indhentet tilsynsmyndighedernes bemærkninger hertil, og da dette

forhold ikke fremgår tilstrækkeligt klart af bemærkningerne bør mulighe-

den for at give påbud præciseres.

Eftersom en indberetning om uoverensstemmelser i forhold de registrere-

de oplysninger om reelle ejere ikke indebærer en mistanke om forhold,

der indebærer en pligt til underretning i medfør af hvidvasklovens kapitel

5, finder Erhvervsstyrelsen, at der bør indhentes erfaringer med indberet-

ningerne inden, at pligten eventuelt strafsanktioneres.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

27/42

3.11 Skærpede kundekendskabsprocedurer og risikobegrænsende

foranstaltninger

Danske Advokater bemærker, at lovforslaget bør indeholde en definition

af ”mittigerende”.

Finans Danmark bemærker, at det med bestemmelsen i § 17, stk. 2, nr. 1,

bør være tydeligere, hvilke yderligere oplysninger, der skal indhentes. Det

bør endvidere præciseres, hvorvidt bestemmelsen alene gælder i de tilfæl-

de, hvor kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-

Kommissionens liste over højrisikolande eller om kravene udvides til at

gælde alle højrisikokunder.

Finans Danmark bemærker særligt, at det i 17, stk. 2, nr. 3, bør være tyde-

ligere, hvilke oplysninger der skal indhentes i forhold til midlernes oprin-

delse og kilden til kundens og den reelle ejers formue, samt at det i be-

mærkningerne til § 17, stk. 2, nr. 5, bør uddybes, hvad der menes med

fortsættelse af et kundeforhold.

Finans Danmark bemærker til § 17, stk. 3, 1. pkt., at lovteksten anvender

ordet ”skal”, mens bemærkningerne anvender ordet ”kan”, hvorfor der er

behov for klarhed over lovteksten i forhold til lovbemærkningerne.

Finans Danmark bemærker endeligt, at det bør uddybes, hvad der sigtes

til med ”supplerende elementer af skærpede kundekendskabsprocedurer” i

stk. 3, nr. 1, herunder hvordan det adskiller sig fra de skærpede kunde-

kendskabsprocedurer, som er oplistet i § 17, stk. 2. Dertil er det uklart,

hvad der menes med ”indberetningsmekanismer” og ”systematisk

indbe-

retning af finansielle transaktioner” i stk. 3, nr. 2.

Finans og Leasing spørger til, om der er overensstemmelse mellem

Kommissions liste over højrisikolande og FATF’s tilsvarende liste, eller

om de supplerer hinanden. Endvidere spørger de til om det er samme

godkendelsesprocedurer, som gælder for godkendelse af PEP (politisk

eksponerede personer).

FSR

–

Danske Revisorer bemærker, at bestemmelsen i § 17, stk. 2, nr. 3,

nævner både oplysninger om kunden og de reelle ejere, men at bemærk-

ningerne hertil kun giver et eksempel på, hvordan oplysninger om kun-

dens midler kan opnås, men ikke nævner de reelle ejere, hvorfor de fore-

slår, at oplysninger om den reelle ejers formue udgår, således at det alene

er kundes formue, der skal være oplysninger om.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

28/42

Kommentar

Bestemmelsen i § 17, stk. 2, stiller krav til, hvilke skærpede foranstaltnin-

ger, virksomheder og personer skal iværksætte, når kunden har hjemsted i

et land, der er opført på Europa-Kommissions liste over lande, hvor der

vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terro-

risme.

Bemærkningerne til ændringen af § 17, stk. 2, nr. 1, uddyber, at yderlige-

re oplysninger eksempelvis kan være oplysninger om adresse og fødested.

Som det fremgår af Finanstilsynets vejledning om hvidvaskloven (9854 af

11. oktober 2018), kan et eksempel på skærpede kundekendskabsprocedu-

rer være, at virksomheden eller personen skal undersøge kundens nuvæ-

rende eller tidligere forretningsaktivitet. Endvidere vil Finanstilsynet tage

højde for ændringen af § 17og uddybe nærmere hvad der skal forstås ved

”skærpede kundekendskabsprocedurer”

ved den kommende revision af

Finanstilsynets vejledning om hvidvaskloven (9854 af 11. oktober 2018).

Det bemærkes, at Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at

være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, ikke er

identisk med den liste over lande med høj risiko, som den internationale

anti-hvidvask og terrorfinansiering organisation Financial Action Task

Force udgiver, men at der er et stort sammenfald. Kommissionens liste

kan dog indeholde yderligere lande, hvor der er øget risiko for hvidvask

eller finansiering af terrorisme.

Lovens § 17 henviser til Kommissionens liste. Det er dog vigtigt at være

opmærksom på, at hvidvasklovens bilag 3, omhandler faktorer og typer

dokumentation, der kendetegner situationer, der potentielt indebærer en

øget risiko. Som en geografisk risikofaktor henviser bilaget til lande, som

troværdige kilder, f.eks. gensidige evalueringer, rapporter om detaljeret

vurdering eller offentliggjorte opfølgningsrapporter, har identificeret som

lande, der ikke har effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af pen-

ge og finansiering af terrorisme, jf. dog § 17, stk. 2.

Det bemærkes, at der med § 17, stk. 2, nr. 3, er lagt op til en direktivnær

implementering. Bemærkningerne til lovforslagets § 1 nr. 22, vedrørende

kilden til en kundes formue tilpasses, således at disse også udtrykkeligt

nævner den reelle ejers formue.

Finanstilsynet vil i øvrigt behandle forholdet om reelle ejere i forbindelse

med den kommende revision af Finanstilsynets vejledning om hvidvasklo-

ven (9854 af 11. oktober 2018).

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

29/42

For at sikre en ensartethed med ordlyden af hvidvasklovens § 18 ændres

ordlyden af bestemmelsen i § 17, stk. 2, nr. 5, og bemærkninger hertil,

således at det tydeligt fremgår, at der skal ske indhentelse af godkendelse

ved etablering og videreførelse af forretningsforbindelser.

Med den foreslåede § 17, stk. 2, nr. 5, skal den omfattede virksomhed

eller person indhente godkendelse fra den hvidvaskansvarlige ved indgå-

else eller videreførelse af forretningsforbindelser, der er omfattet af be-

stemmelsen. Det er op til den omfattede virksomhed eller person at tilret-

telægge godkendelsesprocedurerne i relation hertil. Denne procedure er i

overensstemmelse med, hvad der gælder for oprettelse eller videreførelse

af forretningsforbindelser med politisk eksponerede personer.

§ 17, stk. 3, oplister eksempler på, hvilke risikobegrænsende foranstalt-

ninger virksomheder og personer kan iværksætte. Bestemmelsen forplig-

ter virksomheder og personer til at gennemføre risikobegrænsende foran-

staltninger, men det er op til virksomheden eller personen at vurdere,

hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Derfor anvendes i bemærk-

ningerne ordet ”kan”,

idet bemærkningerne beskriver mulige foranstalt-

ninger.

Ved

”mitigerende” forstås ”risikobegrænsende”. Da ”risikobegrænsen-

de” er et mere anvendt udtryk end ”mitigerende”, ændres ”mitigerende”

til

”risikobegrænsende” i lovforslaget.

Finanstilsynet vil uddybe den nye bestemmelse i § 17, stk. 3, om risikobe-

grænsende foranstaltninger i forbindelse med revisionen af Finanstilsy-

nets vejledning om hvidvaskloven (9854 af 11. oktober 2018).

3.12 PEP-liste

Finans Danmark støtter præciseringen af § 18, stk. 7, men bemærker, at

der er en udfordring i forhold til registrering af politisk eksponerede per-

soners (PEP) nærtstående og nære samarbejdspartnere.

I forhold til ændringen af § 18, stk. 8, bemærker Finans Danmark, at det

ikke fremgår tydeligt, om der

vil blive taget højde for PEP’er

i internatio-

nale organisationer på den liste, som Finanstilsynet i dag udsteder, eller

om de forpligtede enheder både skal konsultere Finanstilsynets liste samt

den liste, der sendes til Kommissionen. Det foreslås, at Finanstilsynet

integrerer listen i henhold til det foreslåede stk. 8, i Finanstilsynets liste

over PEP’er.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

30/42

Kommentar:

Hvidvasklovens § 18, stk. 7, giver alene hjemmel til, at Finanstilsynet

fører en liste

over indenlandske PEP’er og ikke disses nærtstående

nære samarbejdspartnere. I forbindelse med behandlingen af hvidvasklo-

ven og dens bestemmelser om udarbejdelse af PEP-listen blev det disku-

teret om listen også skulle indeholde oplysninger om nærtstående og nære

samarbejdspartnere. Hensynet til den enkelte nærtstående eller nære

samarbejdspartners beskyttelse af personoplysninger blev og er imidlertid

vurderet at vægte højere end førelsen af en offentlig liste omfattende disse

personer.

Finanstilsynet vil vurdere muligheden for, at oplysningerne på de to lister

nævnt i det nye § 18, stk. 8, bliver samstemt, således at virksomhederne

fremadrettet fortsat kun skal konsultere én liste.

3.13 Korrespondentforbindelser

Finans Danmark bemærker, at det med ændringen af § 19, stk. 1, bør ty-

deliggøres, om ændringen reelt er udtryk for en væsentlig indsnævring af

definitionen af korrespondentforbindelser og hermed anvendelsesområdet

for bestemmelsen.

Finans Danmark anfører endvidere, at det uklart om der med betalinger

kun menes reelle kommercielle betalinger eller om værdipapirhandel også

er omfattet.

Kommentar:

Ændringen af § 19, stk. 1, følger af 5. hvidvaskdirektiv artikel 19. Med

ændringen tilføjes det, at det vil være de grænseoverskridende korrespon-

dentforbindelser, der involverer gennemførelse af betalinger med et re-

spondentinstitut fra lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen

ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er omfattet af

bestemmelsen. Betalinger skal i denne sammenhæng forstås som kommer-

cielle betalinger, og værdipapirhandel vil således ikke være omfattet af

anvendelsesområdet.

3.14 Mistænkelige transaktioner

Danske Advokater bemærker, at det bør præciseres, hvilken betydning

nyaffattelsen af § 25, stk. 1, som ændrer ordlyden fra ”klart økonomisk og

påviseligt lovligt formål” til ”åbenbart økonomisk eller lovligt formål”,

får.

Kommentar:

4. hvidvaskdirektiv anvender udtrykket ”der ikke har noget klart økono-

misk eller påviseligt lovligt formål”. I 5. hvidvaskdirektiv anvendes ”de

har intet åbenbart økonomisk eller lovligt formål”.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

31/42

Med ændringen af ordlyden i § 25, stk. 1, foretages en direktivnær imple-

mentering af 5. hvidvaskdirektivs artikel 1, stk. 1, nr. 10, litra b, nr. iv.

Det vurderes, at bestemmelsen i 5. hvidvaskdirektiv skal forstås således at

der med ordlyden ikke er tilsigtet en materiel ændring i forhold til 4.

hvidvaskdirektiv.

3.15 Udvidet overvågning

Finans Danmark bemærker, at formuleringen af tilføjelsen af § 25, stk. 2,

og bemærkningerne hertil, giver anledning til uklarheder i forhold til,

hvornår der skal foretages underretning. Uklarhederne er en udfordring,

idet det i forvejen i praksis kan være svært at afgøre, hvornår der er mis-

tanke eller blot tale om noget atypisk.

Kommentar:

Bemærkningerne til bestemmelsen præciseres, således at det kommer til

at fremgå, at virksomheder og personer, der på baggrund af en risikovur-

dering har fundet, at en kundes transaktion eller aktivitet er mistænkelig,

skal vurdere, om der er behov for at gennemføre skærpet overvågning af

kunden, også hvor der er givet underretning til SØIK.

3.16 Videregivelse af oplysninger til SØIK og øvrige myndigheder

Finans Danmark bemærker, at lovforslagets bemærkninger til § 30, stk. 3,

ikke adresserer, om bestemmelsen tilsidesætter kravet om editionskendel-

se.

Kommentar:

Med ændringen i lovforslaget er der ikke tilsigtet en ændring i gældende

krav om editionskendelse.

3.17 Centralt bankkontorregister

Finans Danmark bemærker, at det ikke af lovforslaget fremgår, hvorfor

man har valgt at indføre et centralt bankkontoregister frem for et centralt

elektronisk system for dataudtræk, hvilket ligeledes er en valgmulighed

efter direktivet.

Finans og Leasing bemærker, at det vil styrke og lette kundekendskabs-

processer, hvis private virksomheder også kan få adgang til oplysninger i

bankkontoregisteret, og spørger til om registeret vil have indflydelse på

kundekendskabsproceduren fremadrettet.

Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at forslaget til etablering af et bank-

kontorregister ikke alene skal etableres for at begrænse hvidvask og fi-

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

32/42

nansiering af terrorisme, men også for at understøtte innovation og kon-

kurrence på betalingsmarkedet.

Kommentar:

Der er med bestemmelsen tilstræbt en tekstnær implementering af 5. hvid-

vaskdirektiv.

Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse til er-

hvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. de tekniske spe-

cifikationer til systemet for registeret.

Bemyndigelsen bør formuleres på en måde, der giver mulighed for at ud-

arbejde et register eller et centralt elektronisk system for dataudtræk.

I samarbejde med andre relevante myndigheder og den finansielle sektor

arbejdes der på at klarlægge en model for centrale automatiske mekanis-

mer, der muliggør rettidig identifikation af betalingskonti og bankkonti.

Som en del af arbejdet ses der på, hvordan en sådan løsning mest hen-

sigtsmæssigt kan udvikles og drives samt hvilke krav, der bør være til en

sådan løsning, og om løsningen på sigt vil kunne benyttes til at understøt-

te andet end det i direktivet specificerede formål.

Indførelsen af centrale automatiske mekanismer vil ikke få indflydelse på

eller ændre på den måde de omfattede virksomheder udfører deres kun-

dekendskabsprocedurer på.

3.18 Whistleblowerbestemmelser

Danmarks Nationalbank, Finans Danmark og Finansforbundet støtter

overordnet styrkelsen af whistleblowerreglerne i hvidvaskloven.

Finans Danmark bemærker, at det bør præciseres, at bestemmelsen alene

finder anvendelse for de anførte personer i stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og

eller 11. Endvidere bemærkes det, at det ikke er klart, hvornår bestem-

melserne træder i kraft.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at det er uklart, hvornår

ændringerne i whistleblowerordningen træder i kraft, og bemærker endvi-

dere, at det er uklart, hvad den tidsmæssige begrænsning på ”tidligere

ansatte” er.

Kommentar:

Lovforslagets bestemmelser om whistleblowerordning medfører bl.a., at

tidligere ansatte omfattes. Beskyttelsen vil gælde alle tidligere ansatte,

hvis den ufordelagtige behandling eller de ufordelagtige følger sker efter

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

33/42

lovens ikrafttræden. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærknin-

ger. Der er dermed ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Ved tidligere ansatte kan f.eks. forstås personer, som har foretaget en

indberetning til virksomhedens whistleblowerordning, mens de var ansat,

eller som har foretaget en indberetning til en myndigheds whistleblower-

ordning efter ansættelsesforholdets ophør.

I relation til forældelse er det ikke hensigten med lovforslaget at ændre

retsstillingen i forhold til forældelseslovens regler. Det er derfor ikke

nødvendigt at behandle dette forhold i lovforslagets bemærkninger, da det

følger af de almindelige regler herom.

Endvidere bemærkes, at den gældende § 36, stk. 2 og 3, som med lov-

forslaget ændres til også at gælde for tidligere ansatte, omfatter samtlige

virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvasklovens anvendel-

sesområde.

Ikrafttrædelsestidspunktet for whistleblowerbestemmelserne vil blive

fremrykket til den 1. juli 2019, da disse bestemmelser ikke følger af 5.

hvidvaskdirektiv og derfor ikke skal følge direktivets implementeringsfrist.

3.19 Dokumentation for opfyldelse af indberetning

Danske Advokater bemærker, at det med lovforslaget er uklart, hvorvidt

forpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse alene omfatter den situati-

on, hvor virksomheden bliver anmodet om dokumentation, eller om der

også består en mere generel forpligtelse til løbende at sørge for, at op-

følgning på indberetninger dokumenteres. Det bemærkes endvidere, at det

bør overvejes, hvorvidt der i de specielle bemærkninger til den foreslåede

bestemmelse kan gives eksempler på de forventninger, der er til den efter-

spurgte dokumentation, ud over at den skal være skriftlig.

Forsikring & Pension bemærker, at det bør fremgå klart, hvor længe det

forventes, at dokumentationen opbevares til fremvisning for tilsynsmyn-

dighederne, og hvordan denne dokumentationsforpligtelse stemmer

overens med databeskyttelsesforordningens artikel 5, litra e, om opbeva-

ringsbegrænsning.

Kommentar:

Det foreslåede stk. 3 til hvidvasklovens § 35 indebærer en generel forplig-

telse for virksomheder omfattet af hvidvaskloven til løbende at sørge for,

at opfølgning på indberetninger kan dokumenteres. Dette er en forudsæt-

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

34/42

ning for, at virksomheden på anmodning fra en tilsynsmyndighed kan

dokumentere, hvordan virksomheden eller personen har fulgt op på ind-

beretninger til ordningen.

Virksomhederne skal som dataansvarlig til enhver tid efterleve princip-

perne i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen. Formålet med den om-

handlede behandling er at kunne dokumentere, at virksomheden har fulgt

op på indberetningerne på behørig vis. Personoplysninger vil skulle be-

grænses til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålene med virksom-

hedens behandling. Det kan i den forbindelse bemærkes, at whistleblo-

werindberetninger kan foretages anonymt, jf. hvidvasklovens § 35, hvilket

kan reducere de personoplysninger, der skal behandles af virksomheder-

ne.

Selve behandlingen af de personoplysninger, som virksomhederne modta-

ger gennem whistleblowerordningen, vil være lovlig og rimelig, da formå-

let er at undersøge

overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den

finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller

medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Når disse undersøgelser er

foretaget, vil den enkelte virksomhed som følge af artikel 5, stk.

1, litra c,

i databeskyttelsesforordningen være forpligtet til at dataminimere. Dette

kan f.eks. ske ved at foretage anonymisering, så materialet ikke indehol-

der personoplysninger. Det er dog den dataansvarlige selv, der

–

på bag-

grund af formålene med de behandlinger af personoplysninger der fore-

tages

–

skal vurdere, hvornår personoplysningerne vil skulle anonymise-

res eller sågar slettes, hvilket vil blive fremhævet i lovforslagets bemærk-

ninger.

Hvilke oplysninger, virksomheden skal opbevare for at opfylde dokumen-

tationskravet, vil være op til den enkelte virksomhed at vurdere. Det er

dog vurderingen, at der med fordel kan tilføjes en række

eksempler herpå

i lovforslagets bemærkninger.

3.20 Rapporteringsforpligtelse vedrørende advarsler om hvidvask

eller finansiering af terrorisme til virksomhedens bestyrelse

Danske Advokater bemærker, at det definerede anvendelsesområde for

rapporteringsforpligtelsen, som fremgår af de specielle bemærkninger,

kan give anledning til tvivl, idet det ikke er klart, hvor stor en grad af til-

knytning forholdet skal have til virksomheden for at være omfattet af rap-

porteringsforpligtelsen, og hvor grænsen går i forhold til virksomhedens

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

35/42

almindelige forpligtelse til at foretage undersøgelser af og underretninger

om kunders mistænkelige transaktioner.

Danske Advokater bemærker, med henvisning til den nedre grænse for

forhold omfattet af rapporteringsforpligtelsen, at Finanstilsynet bør søge

at afgrænse anvendelsesområdet klarere, således at unødig rapportering i

videst mulig omfang undgås.

Danske Advokater bemærker endvidere, at det bør fastlægges, hvorvidt

advarsler om hvidvask og finansiering af terror modtaget fra advokater,

som (endnu) ikke har udført eller påtaget sig at udføre tjenesteydelser for

en virksomhed, eller som allerede er udtrådt af opdraget, også bør være

omfattet af rapporteringsforpligtelsen.

Finans Danmark bemærker, at det bør præciseres i den foreslåede be-

stemmelses stk. 2, at denne i lighed med bestemmelsens stk. 1, kun finder

anvendelse for virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1, og at det bør

vurderes, hvorledes den foreslåede bestemmelse forholder sig til filialer af

udenlandske virksomheder.

Finans og Leasing bemærker, at det bør overvejes, hvorvidt den foreslåe-

de bestemmelse er proportional i forhold til små virksomheder, og om den

foreslåede bestemmelse indeholder en bagatelgrænse for virksomheder

med få ansatte.

Kommentar:

Det er hensigten, at de virksomheder, som er omfattet af rapporterings-

forpligtelsen, skal vurdere, om en given advarsel om hvidvask eller finan-

siering af terrorisme har en sådan forbindelse og relevans for virksomhe-

den, dennes kunder, ansatte, koncernforbundne selskaber m.v., at det

medfører, at der skal ske rapportering til virksomhedens bestyrelse om

advarsler om hvidvask eller finansiering af terrorisme i overensstemmelse

med den foreslåede bestemmelse.

Virksomhederne bør i den forbindelse ikke stille for høje krav til graden

af tilknytning til virksomheden m.fl., førend forpligtelsen finder anvendel-

se, idet selv en advarsel om hvidvask eller finansiering af terrorisme med

mindre tilknytning til virksomheden kan have relevans og betydning for

virksomheden.

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at også meddelelser fra

advokater eller andre, som leverer ydelser for virksomheden, herunder

konsulenter, som (endnu) ikke har udført eller påtaget sig at udføre tjene-

steydelser for en virksomhed, eller som er udtrådt af opdraget, også bør

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

36/42

være omfattet af rapporteringsforpligtelsen, hvorfor lovforslaget vil blive

præciseret, så dette fremgår.

Lovforslaget præciseres, så det tydeligere fremgår, at de rapporterings-

forpligtelser, som følger af lovens § 36 a, stk. 1 og 2, kun finder anvendel-

se for virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1.

Bestemmelsen sondrer ikke mellem indenlandske og udenlandske filialer.

Danske virksomheders filialer i udlandet er dermed omfattet af bestem-

melsen og skal rapportere det til bestyrelsen eller øverste ledelsesorgan i

Danmark. For så vidt angår udenlandske virksomheders danske filialer

skal bestemmelsen forstås således, at rapportering skal ske til bestyrelsen

i virksomhedens hovedkontor i filialens hjemland eller hvis virksomheden

ikke har en bestyrelse til virksomhedens øverste ledelsesorgan.

Finanstilsynet vil som led i arbejdet med revision af Finanstilsynets vej-

ledning om hvidvaskloven (9854 af 11. oktober 2018) uddybe, hvorledes

den foreslåede bestemmelse forholder sig til filialer af udenlandske virk-

somheder.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er proportional også i for-

hold til mindre virksomheder. Vurderingen skyldes flere forhold, herun-

der at de funktioner, som er nævnt som eksempler på funktioner, som til

hver en tid vil anses som nøglefunktioner, kun er omfattet af rapporte-

ringsforpligtelsen, hvis virksomheden faktisk har den pågældende funkti-

on. Eksempelvis vil mindre pengeinstitutter ikke nødvendigvis have en

intern revision, hvorfor en sådan funktion ikke vil være omfattet af rap-

porteringsforpligtelsen for så vidt angår det pågældende pengeinstitut.

Rapporteringsforpligtelsen vurderes ikke at ville medføre så store admi-

nistrative byrder, at det kan retfærdiggøre, at der indføres en bagatel-

grænse, idet misbrug til hvidvask eller finansiering af terrorisme i lige så

høj grad kan forekomme i en lille virksomhed som i en større virksomhed.

Hertil skal det nævnes, at eksempelvis en compliancefunktion uanset en

virksomheds størrelse altid vil være en funktion, som er vigtig og afgø-

rende for instituttets drift.

3.21 Truster og lignende juridiske arrangementer

Finans Danmark anfører, at det bør fremgå eksplicit af lovteksten, at plig-

ten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere ikke

alene omfatter truster, men også lignende juridiske arrangementer, så der

ikke er tvivl om, hvem der er omfattet af denne pligt.

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

37/42

Finans Danmark anfører endvidere, at der gælder en mindre vidtgående

forpligtelser for forvalteren til at identificere de reelle ejere i medfør af

lovforslagets kapitel 10, hvorefter

forvalter skal foretage ”alle rimelige

forsøg” på at identificere de reelle ejere,

sammenlignet med kravene til

personer og virksomheder, der skal udføre kundekendskabsprocedurer,

hvorefter de reelle ejere altid skal identificeres. Finans Danmark finder

det uhensigtsmæssigt, at der er uoverensstemmelse i forpligtelserne til at

identificere reelle ejere.

Finans Danmark anfører herudover, at adgangen til at undtage oplysnin-

ger om reelle ejere kan være fuldt berettiget af hensyn til den reelle ejers

sikkerhed, men henleder samtidig opmærksomheden på, at de personer og

virksomheder, der skal udføre kundekendskabsprocedurer, i høj grad er

afhængige af muligheden for at søge oplysninger i registret over reelle

ejere. Muligheder for at undtage oplysninger bør derfor reserveres til helt

særlige tilfælde.

Kommentar

I forhold til anvendelse af ”trust” som betegnelse for truster og lignende

juridiske arrangementer bemærkes det, at efter 5. hvidvaskdirektiv finder

artikel 31 anvendelse på truster og andre typer juridiske arrangementer,

når sådanne arrangementer har en struktur og funktion, der svarer til

truster. Pligten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om

trustens eller det lignende juridiske arrangement påhviler efter direktivets

ordlyd forvaltere af truster eller personer, der varetager tilsvarende stil-

linger i lignende juridiske arrangementer. Det har ved udformningen af

bestemmelserne om truster og lignende juridiske arrangementer været

hensigten, at bestemmelserne blev overskuelige og forståelige. Der er

derfor valgt en løsning, hvor der indføres en definition af truster, herun-

der lignende juridiske arrangementer, og en definition af forvalter, her-

under personer, der varetager en tilsvarende stilling.

I forhold til krav til identificering af reelle ejere bemærkes det, at definiti-

onen af reelle ejere følger af 5. hvidvaskdirektiv. Det er samme definition,

der lægges til grund for udførelsen af kundekendskabsprocedurer (kend

din kunde) og for forvalterens pligt til at indhente oplysninger om trustens

egne reelle ejere (kend dig selv).

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

38/42

Udgangspunktet er, at alle har reelle ejere. Derfor er det også nødven-

digt, at alle muligheder for at identificere den eller de reelle ejere er ud-

tømte, samt at dokumentation for, hvad forvalteren har foretaget sig, op-

bevares, så det til enhver tid kan dokumenteres over for Erhvervsstyrelsen

og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

For personer og virksomheder, der ikke kan identificere deres kundes

reelle ejere, skal etableringen eller opretholdelsen af kundeforholdet

nægtes. Tilsvarende mulighed gør sig ikke gældende for forvalteren af en

trust, idet forvalteren indgår i trustens personkreds. En forvalter er på

samme måde som en stifter, protektor og begunstigede personer defineret

som reel ejer af trusten.

I forhold til begrænsning i adgangen til oplysninger om reelle ejere be-

mærkes det, at 5. hvidvaskdirektiv giver mulighed for, at adgangen til alle

eller dele af oplysningerne om en reel ejer kan undtages i ekstraordinære

situationer, som ville udsætte den reelle ejer for en uforholdsmæssig stor

risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for af-

presning, chikane, vold eller intimidering, eller hvis den reelle ejer er

mindreårig eller på anden måde juridisk umyndig.

Som udgangspunkt vil der i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv

være adgang til oplysninger om en reel ejers navn, bopælsland, fødsels-

måned- og år, statsborgerskab og arten og omfanget af den reelle ejers

rettigheder. Det vil således kun være i særlige tilfælde, på baggrund af en

konkret vurdering, at adgangen til oplysninger om en reel ejer kan be-

grænses.

3.22 Forbud mod anvendelse af 500-eurosedler i Danmark

Den Europæiske Centralbank (ECB) opfordrer de danske myndigheder til

at undlade at indføre et forbud mod anvendelsen af 500-eurosedler i

Danmark. ECB henviser i den forbindelse bl.a. til princippet om loyalt

samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, som

medfører, at medlemsstaterne bistår Den Europæiske Union i gennemfø-

relsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der

kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.

Endvidere opfordrer ECB de danske myndigheder til at anerkende, at

500-eurosedlen fortsat har status af et lovligt betalingsmiddel uanset det

forhold, at produktionen af 500-eurosedlen ophører, at der er legitime

grunde til at anvende 500-eurosedler. ECB anfører, at antagelsen om, at

500-eurosedler hovedsageligt benyttes til ulovlige aktiviteter er uunder-

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

39/42

bygget, og at myndighederne ikke har fremlagt bevis for, at 500-

eurosedler anvendes til ulovlige aktiviteter i Danmark i et større omfang

end den nationale møntfod, andre eurosedler eller elektroniske betalings-

midler.

ECB er af den opfattelse, at lovforslaget medfører en ulige behandling af

større pengesedler, eftersom den foreslåede foranstaltning ikke omfatter

andre større pengesedler, såsom 1000-schweizerfranc-sedlen, som har en

større købekraft.

Kommentar

Det foreslåede forbud mod anvendelse af 500-eurosedler udgør en re-

striktion i forhold til kapitalens fri bevægelighed i Unionen. Det er vurde-

ringen, at det forslåede forbud forfølger tvingende almene hensyn til den

offentlige orden og sikkerhed, som kan begrunde den foreslåede restrikti-

on af kapitalens frie bevægelighed. Det vurderes endvidere at forbuddet

er et proportionalt middel til at forfølge de nævnte hensyn

Det er vurderingen, at lovforslaget ikke kan bringe virkeliggørelsen af

Unionens mål i fare, og at forslaget ikke i øvrigt har betydning for, hvor-

vidt Danmark bistår Unionen i gennemførelsen af dens opgaver.

Det bemærkes i øvrigt, at Den Europæiske Centralbank i sin pressemed-

delelse af 4. maj 2016 anfører, at beslutningen om at ophøre med produk-

tionen af 500-eurosedler tager højde for bekymringer, der er fremført, om

at denne pengeseddel kan fremme ulovlige aktiviteter.

3.23. Udveksling af fortrolige oplysninger

Den Europæiske Centralbank (ECB) bemærker, at det er uklart, om Fi-

nanstilsynet kun har tilladelse til at videregive fortrolige oplysninger, som

er modtaget i forbindelse med dets tilsyn med bekæmpelsen af hvidvask

af penge og terrorfinansiering til ECB eller om Finanstilsynet også kan

videregive sådanne oplysninger til andre kompetente myndigheder, der

fører tilsyn med kredit- og finansinstitutter i forskellige medlemsstater i

overensstemmelse med andre retsakter end direktiv (EU) 2015/849.

ECB anbefaler, at lovforslaget ændres for at sikre, at Finanstilsynets vide-

regivelse af fortrolige oplysninger til myndigheder, der er ansvarlige for

at føre tilsyn med kredit- og finansinstitutter er tilladt, når disse myndig-

heder ikke er ansvarlige for at føre tilsyn med bekæmpelsen af hvidvask

af penge og terrorfinansiering.

ECB anfører endvidere, at de danske lovgivere kan overveje at give

Danmarks finansielle efterretningsenhed, Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet, tilladelse til at udveksle fortrolige

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

40/42

oplysninger med de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kredit-

og finansinstitutter i henhold til andre retsakter i andre medlemsstater,

herunder ECB, når disse oplysninger er nødvendige for at udføre deres

opgaver.

Kommentar

Udveksling af fortrolige oplysninger mellem danske og udenlandske myn-

digheder, herunder oplysninger, som vedrører hvidvask og finansiering af

terrorisme, kan allerede i dag ske med hjemmel i den finansielle lovgiv-

ning, herunder i lov om finansiel virksomhed. Det er således allerede i

dag hjemmel til at udveksle oplysninger med udenlandske myndigheder,

der er ansvarlige for at føre tilsyn med kredit- og finansinstitutter.

3.24 Bilag til loven

Dansk Ejendomsmæglerforening forslår, at den direktivnære formulering

af bidraget til lovens bilag 3, som er foreslået ændret under § 1, nr. 86,

præciseres, således at det fremgår klart og gerne eksemplificeret, i hvilke

situationer risikofaktoren vil være relevant. Det samme gør sig gældende

for så vidt angår den i bilag 3, nr. 1, litra b, anførte risikofaktor.

Kommentar

For så vidt angår de angivne bilag er der tale om en tekstnær implemen-

tering af 5. hvidvaskdirektiv.

Eventuelle eksemplificeringer vurderes mere hensigtsmæssigt eventuelt at

kunne behandles i en kommende revision af Finanstilsynets vejledning om

hvidvaskloven (9854 af 11. oktober 2018).

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Auktionshus, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, An-

delskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

Arbejdsskadestyrelsen, Auktion Antik, Auktionshuset DAB, Bruun Ras-

mussen Kunstauktioner, Campen Auktioner, DAM online Auktioner, Da-

nish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks National-

bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Akti-

onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk

Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal,

Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunkti-

onærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, DGS Dansk

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

41/42

Galleri Sammenslutning, Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum,

FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgen-

turer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDan-

mark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg

A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbru-

gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af

Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, For-

sikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, Frede-

riksberg auktionshus, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer, Funktionæ-

rernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-

Intercapital Scandinavia, Haderslev auktion, Holstebro auktioner, Horesta

Arbejdsgiverorganisation, Hørsholm Auktioner (Auktionshuset), Hånd-

værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOB-

RO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen,

KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, Kø-

benhavns auktioner, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug &

Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvoka-

ter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i

Danmark (LO), Lauritz.com, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD), Moltke-Leths auktioner, Mybanker, NASDAQ Co-

penhagen A/S, Nets, Nordic Blockchain Association, Parcelhusejernes

Landsforening, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisio-

nen, Scandic Art-auktion, Sjællands auktionshus, Skibs- og Bådebyggeri-

ets Arbejdsgiverforening, Svendborgauktionerne, Telekommunikations-

industrien i Danmark, Thomson Reuters Nordic, Transparency Internatio-

nal Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union,

Ørsted, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland og Den Europæ-

iske Centralbank.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Advokatsamfundet

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

DAFINA

Danmarks Nationalbank

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Erhverv

Dansk Gallerisammenslutning

Danske Advokater

Danske Revisorer

–

FSR

Datatilsynet

Den Europæiske Centralbank

L 204 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

42/42

Digital AML

Ejendom Danmark

Finans Danmark

Finansforbundet

Finans og Leasing

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af Interne Revisorer

Forsikring og Pension

Nets

Nordic Blockchain Association