L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 201 Bilag 1
Offentligt

UFM-JIF - høringssvar

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Signeret af:

Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>

17. december 2018 14:02

UFM-JIF - høringssvar

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime

uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

[email protected]

Kære Louise

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring over udkast til forslag til lov om ændring af

universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime

uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med venlig hilsen

Anton Lau Nielsen

Fuldmægtig, Cand.Jur

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 20

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

Fra:

UFM-JIF - høringssvar <[email protected]>

Sendt:

14. december 2018 17:44

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

A-RAADET -

enhedspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

A-AKKR - hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected];

UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

UFM FP SFU-DFF -

Sekretariat <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanstilsynets

officielle postkasse (FT) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; info@gts-

net.dk; [email protected]; [email protected];

Innovationsfonden <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser <[email protected]>; Anna Sofie Vedersø Larsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

UFM-JIF - høringssvar

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser

18. december 2018 13:10

UFM-JIF - høringssvar

SV: Mere fleksible universitetsuddannelser

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag - høringsversion.pdf

Til Jura og Internationale Forhold

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser takker for modtagelsen af

høringsmateriale om ændring af lovbestemmelser som følge af forliget om mere fleksible

universitetsuddannelser mv. På vegne af formanden skal jeg imidlertid meddele, at det falder uden for rådets

faglige ressort, da det omhandler udvikling af universitetsuddannelser. Formanden beder mig dog om at

kvittere positivt for den foreslåede kommende hjemmel for uddannelsessamarbejde mellem institutioner i

Danmark og på Færøerne eller i Grønland.

Venlig hilsen

Carsten Aabo

Sekretariat for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

Chefkonsulent

Kontoret for Professions- og Erhvervsrettede Videregående Uddannelser

Direkte telefon: +45 7231 7865, mobiltelefon: +45 2518 6640

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Bredgade 40, 1260 København K

Læs om styrelsens behandling af personoplysninger

Fra:

UFM-JIF - høringssvar <[email protected]>

Sendt:

14. december 2018 17:44

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; A-RAADET -

enhedspostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; A-AKKR - hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; UFM FP SFU-DFF -

Sekretariat <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Innovationsfonden <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og Professionsbacheloruddannelser <[email protected]>; Anna

Sofie Vedersø Larsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

UFM-JIF - høringssvar

Fra:

Sendt:

Til:

C c :

Emne:

Karen W innie L arsen <kw [email protected]>

28. december 2018 09 :14

UFM-JIF - høringssvar

Morten Holm B undgaard

Mere fleksible universitetsuddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ref. nr. 18/060391

Kære Louise Kornmaaler og Thomas Voigt Lund,

FA har med tak modtaget

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til

universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.).

FA støtter ændringerne mod mere fleksible universitetsuddannelser og har ikke yderligere bemærkninger til

lovforslaget.

Med venlig hilsen

Karen Larsen

Økonomisk konsulent

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1618

Amaliegade 7

1256 København K

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

Fra:

UFM-JIF - høringssvar <[email protected]>

Sendt:

14. december 2018 17:44

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

A-RAADET -

enhedspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

A-AKKR - hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected];

UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

UFM FP SFU-DFF -

Sekretariat <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Innovationsfonden <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser <[email protected]>; Anna Sofie Vedersø Larsen <[email protected]>;

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

UFM-JIF - høringssvar

Fra:

Sendt:

Til:

C c :

Emne:

[email protected]

9 . januar 2019 13 :27

UFM-JIF - høringssvar

Service-13 kt

Mere fleksible universitetsuddannelser - Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

[email protected]

Signeret af:

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ministeriet har den 14. december 2018 sendt udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. i høring.

Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller

regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne forhold.

Vi har derfor ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Ledelsessekretariatet

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

UFM-JIF - høringssvar <[email protected]>

Sendt:

14. december 2018 17:44

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

A-RAADET -

enhedspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

A-AKKR - hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected];

UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

UFM FP SFU-DFF -

Sekretariat <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

Innovationsfonden <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

UFM-JIF - høringssvar

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

C o-Sea <[email protected]>

10. januar 2019 11:49

UFM-JIF - høringssvar

Mere fleksible universitetsuddannelser

H ej Louise

C o-Søfart har ingen bemærkninger til - H øring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med venlig hilsen

Janni W ester-Andersen

Administrativ medarbejder

Metal Maritime/CO-Søfart

Tlf.: 36 36 5 5 85

Dir.: 36 36 5 5 89

[email protected]

Mose Allé 13

26 10 Rødovre

www.co-sea.dk

C O-Søfart er et fagligt kartel bestående af

- Metal Maritime

- FOA Søfart

- Dansk El-Forbund

- Serviceforbundet

- C entralforeningen for Stampersonel

Danmarks største Maritime faglige organisation

Fra:

UFM-JIF - høringssvar <[email protected]>

Sendt:

14. december 2018 17:44

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; A-RAADET -

enhedspostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; A-AKKR - hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <[email protected]>; [email protected]; C o-Sea <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; UFM FP SFU-DFF -

Sekretariat <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Innovationsfonden <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

UFM-JIF - høringssvar

Fra:

Sendt:

Til:

C c :

Emne:

Jørgen W inther ( UFM-A KKR )

16 . januar 2019 14:16

UFM-JIF - høringssvar

L ouise Kornmaaler; Diana Ismail

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime

uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. "Mere fleksible

universitetsuddannelser"

Danmarks Akkrediteringsinstitution har ingen bemærkninger til nedennævnte lovudkast.

Med venlig hilsen

Jørgen W inther

Konsulent

Fra:

Helle Andersen

På vegne af

A-AKKR - hovedpostkasse

Sendt:

17. december 2018 08:58

Til:

Henrik Pedersen; Jørgen Winther (UFM-AKKR)

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Fra:

UFM-JIF - høringssvar <[email protected]>

Sendt:

14. december 2018 17:44

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; A-RAADET -

enhedspostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; A-AKKR - hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; UFM FP SFU-DFF -

Sekretariat <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Innovationsfonden <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og Professionsbacheloruddannelser <[email protected]>; Anna

Sofie Vedersø Larsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; tekniq @tekniq .dk; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Studievalg Danmark

<[email protected]>; Anne Kamper <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Anne Kamper <[email protected]>

Emne:

H øring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Høring: Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade

Postboks 2135

1015 København K

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

Viden der styrker

ida.dk

Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring af uni-

versitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-

sionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk

overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver

til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en

kandidatuddannelse m.v.)

17. januar 2019

Ingeniørforeningen, IDA har modtaget udkast til lov om ændring af universitetslo-

ven mv. til høring.

Ingeniørforeningen, IDA hilser hensigterne i lovforslaget om øget fleksibilitet

velkommen. Ingeniørforeingen, IDA er særligt glade for, at bachelorernes retskrav

nu forlænges uden betingelse. Dette har længe været et ønske for at give bedre

rammer for en større grad af fleksibilitet for den enkelte studerende. For IDA er

det afgørende, at forlængelsen er uden betingelser. Det er derfor bekymrende, at

ministeren med lovforslaget får bemyndigelse til på et senere tidspunkt at knytte

betingelser til det forlængede retskrav. Det vil være dybt problematisk, hvis det

ender med, at der er usikkerhed blandt de studerende om retskravet på en

kandidatuddannelse, og det vil formentlig betyde, at meget få vil benytte sig af det

udvidede retskrav.

IDA ser ikke noget behov for en ny etårig akademisk overbygningsuddannelse.

Den komplicerer uddannelseslandskabet, og IDA er bekymret for, at resultatet

kan blive et lavere uddannelsesniveau i befolkningen, hvilket kan resultere i

lavere produktiivitet, vækst og velstand. IDA mener derfor, den nye uddannelse er

at gamble med den uddannelsesmodel, vi har i Danmark, og som også

Udvalg

om bedre universitetsuddannelser

har vist, er positiv i et samfundsøkonomisk

perspektiv. Samtidig er IDA dybt forundret over, at man har valgt at tilføre den nye

uddannelsestype en varig taxameterforhøjelse på 30 pct., idet det kan ses som

udtryk for et stærkt ønske om at få oprettet uddannelser og få volumen på dem.

IDA finder, at der kan være positive perspektiver i muligheden for at udbyde den

akademiske overbygningsuddannelse i en deltidsvariant for personer med

relevant erhvervserfaring.

Med venlig hilsen

Ingeniørforeningen, IDA

Anne Katrine Bojsen

Chefkonsulent

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

NOTAT

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

Dato: 17. januar 2018

KL's høringssvar vedrørende akademisk

overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af

adgangsprøver til universitetsuddannelser,

bachelorers ret til optagelse på en

kandidatuddannelse m.v.

KL har modtaget fremsendte høring. KL har følgende kommentarer til

lovforslagets indhold.

Akademisk overbygningsuddannelse (1-årig)

KL er enig i intentionen om at etablere et mere fleksibelt

uddannelsessystem, der giver de studerende muligheder for at vælge

mellem flere uddannelsesveje, herunder hurtigere adgang til

arbejdsmarkedet.

KL finder det uhensigtsmæssigt, at adgangen til en akademisk

overbygningsuddannelse ifølge forslaget forudsætter en akademisk

bacheloruddannelse og dermed udelukker f.eks. professionsbachelorer fra

muligheden for at tage en akademisk overbygning.

KL anbefaler, at professionsbachelorer ligestilles med akademiske

bachelorer i forhold til adgangen til den akademiske overbygning, hvor det er

relevant. Alternativt kan adgang ske gennem betinget optagelse med

supplering.

Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse

KL er enig i forslaget om, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

bachelorer kan bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der

bygger oven på bacheloruddannelsen i en årrække. KL anbefaler, at denne

bestemmelse også bliver gældende for de professionsbacheloruddannelser,

der er adgangsgivende til udvalgte kandidatuddannelser.

KL forbeholder sig ret til at sende supplerende bemærkninger, da det inden

for tidsrammen ikke har været muligt at behandle høringen politisk.

Sags ID: SAG-2018-06562

Dok. ID: 2698454

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3461

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

DK-1015 København K

Århus, den 17.1.2019

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime

uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på

lovforslagene. DVF har følgende spørgsmål og kommentarer til forslagene:

DVFs bemærkninger til den nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, som omtales således

i Bemærkninger til Lovforslaget (1. Indledning):

”Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulighed for at udbyde en ny, videregående

uddannelse som overbygning på en bacheloruddannelse; en 1-årig akademisk

overbygningsuddannelse. Det foreslås således, at universiteterne får mulighed for at udbyde

forskningsbaserede, selvstændigt afsluttede akademiske overbygningsuddannelser på 60 ECTS-

point som ordinær uddannelse”.

Af bemærkninger til lovforslaget, 3.1.2.2, fremgår det, at

”En person, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse tilrettelagt som

heltidsuddannelse, kan som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse, der er

tilrettelagt som heltidsuddannelse, da den pågældende vil være omfattet af reglerne om

begrænsning af dobbeltuddannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.

3.1.1.2.1.”

Hvis man altså har taget den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, kan man ikke tage en

kandidatuddannelse.

Og i 3.1.2.3.:

”Da der er tale om en 1-årig

uddannelse (60 ECTS-point), der tager sigte på at skabe en hurtigere

og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet, vil fastlæggelsen af uddannelsens formål dog blandt

andet også skulle afspejle, at uddannelsen ikke som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-

uddannelse (forskeruddannelse).”

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ligesom med uddannelsesloftet gør dette uddannelsessystemet unødigt ufleksibelt. Man kan frygte,

at studerende, som måtte overveje den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, ikke ville tage

den, fordi de så både ville miste muligheden for at tage en kandidatuddannelse (med mindre de

venter 6 år eller vælger en kandidatuddannelse fra ’Positivlisten’) og en efterfølgende

ph.d.-

uddannelse. De, der så (trods alt) tager den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, ville så

netop ikke

–

før efter 6 år

–

kunne komme videre ad den vej, selvom de selv, og evt. deres

arbejdsgiver, kunne se det formålstjenlige i det.

Man kunne foreslå, at de uddannelsesinstitutioner, der kan/vil tilbyde 1-årige akademiske

overbygningsuddannelser, skulle gøre det muligt at supplere disse til en kandidatuddannelse.

Andre spørgsmål:

Vedr. ansøgere til en kandidatuddannelse: Hvordan vil man prioritere ansøgere med retskrav på en

kandidatuddannelse? Hvis der f.eks. bliver bachelorer fra op mod 3 årgange, der søger, skal der så

være plads til alle? Og kan det ikke give et meget uens optag?

Er den 1-årige kandidatuddannelse at sidestille med en masteruddannelse? Hvis ikke, hvordan

adskiller den sig så fra en ordinær kandidatuddannelse, ud over længden?

Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en

kandidatuddannelse (s. 9):

Vi kan anbefale, at der skrives:

’der svarer til og

sidestilles med en kandidatuddannelse`.

Baggrunden er, at Dansk Magisterforening ikke godkender masteruddannelser på lige fod med en

kandidatuddannelse. DM vil ikke forhandle løn og overenskomster med dem, der kun har en

masteruddannelse. Set fra vores forenings perspektiv er det et problem, også for dem, der har taget

en masteruddannelse i vejledning.

Set i relation til vejledning bliver det ikke let at vejlede efter de nye regler. Det kan anbefales, at det

af loven fremgår, at universiteterne er forpligtede til at synliggøre de muligheder, der er, så det

bliver muligt at gennemskue de forskellige overbygningsmuligheder.

Hvor og hvordan tænkes de unge vejledt bedst mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse?

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Carla Tønder Jessing

Formand

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af uni-

versitetsloven mv. (Akademisk overbygningsuddan-

nelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universi-

tetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en

kandidatuddannelse mv.)

Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget

udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven mv. til høring.

Akademikerne har udsendt lovudkastet til høring i medlemsorganisatio-

nerne og skal på den baggrund fremkomme med bemærkninger.

Universitetsudvalgets arbejde danner grundlag for den politiske aftale om

mere fleksible universitetsuddannelser og som med dette forslag til lov

om ændring af universitetsloven nu udmøntes.

Akademikerne har som medlem af Udvalget om bedre universitetsuddan-

nelser været med til at anbefale en mere fleksibel uddannelsesstruktur,

herunder anbefalingen om at forlænge bachelorers retskrav på at blive

optaget på en kandidatuddannelse uden betingelser.

Akademikerne hilser den politiske hensigt med lovforslaget om at give

mere fleksibilitet og valgmuligheder til de studerende velkommen. Efter

senere års uddannelsespolitiske stramninger med eksempelvis fremdrifts-

reformen og uddannelsesloftet, synes nu en ny politisk dagsorden om

øget fleksibilitet og valgmuligheder til de studerende at manifestere sig.

Med lovforslaget lægges der op til store strukturelle ændringer i universi-

tetsuddannelserne. Ændringer som rækker ud over det rent uddannelses-

mæssige med konsekvens for studerendes adfærd, arbejdsudbud, dimit-

tendernes produktivitet og virksomhedernes konkurrenceevne.

Det er i det hele taget nye stier, der skal betrædes, og de samfundsøko-

nomiske konsekvenser vil først for alvor vise sig efter en længere år-

række. Akademikerne skal derfor opfordre til, at aftalekredsen følger ud-

viklingen tæt på relevante parametre, ikke kun frem mod 2023 men også

årene efter.

Den 18. januar 2019

Sag.nr. S-2018-1005

Dok.nr. D-2019-3141

BBA/yk

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 2 af 4

Akademikerne har følgende bemærkninger til de specifikke forslag til æn-

dring af universitetsloven mv.:

Forlængelse af bachelorers retskrav uden betingelser

Forlængelsen af bachelorers retskrav uden betingelser er en positiv ny-

skabelse i dansk uddannelsespolitik. De studerende får mulighed for at

stå af efter bachelorgraden i en kortere årrække uden at skulle risikere at

blive afskåret fra at kunne færdiggøre kandidatuddannelsen på et senere

tidspunkt. Hermed er der mulighed for en helt anden grad af vekselvirk-

ning mellem studie og arbejdsmarked, end hvad der tidligere har været

muligt på universitetsuddannelserne. En øget vekselvirkning mellem stu-

die og arbejdsmarked er godt for kvaliteten og relevansen af de akade-

miske uddannelser.

Med forlængelse af retskravet uden betingelser elimineres en uhensigts-

mæssig usikkerhed blandt studerende som ellers risikerer at afholde dyg-

tige og ambitiøse bachelorer fra at prøve kræfter med arbejdsmarkedet

inden fortsættelsen på kandidatuddannelsen. At få fjernet denne usikker-

hed, vurderede Universitetsudvalget som helt afgørende for, at der med

tiden kan udvikles et egentlig akademisk bachelorarbejdsmarked.

Desværre skæmmes den politiske aftale af, at uddannelsesministeren til-

deles en kattelem, der muliggør en omgåelse af den politiske intention

om øget fleksibilitet, som det forlængede retskrav er udtryk for. Akade-

mikerne finder det meget kritisabelt, at det med lovudkastet foreslås, at

ministeren får bemyndigelse til på et senere tidspunkt at knytte betingel-

ser til det forlængede retskrav, såsom relevant beskæftigelse og/eller at

den pågældende kun i begrænset omfang må have modtaget dimittend-

dagpenge.

Akademikerne skal advare mod at gøre brug af en sådan ministerbemyn-

digelse. Risikoen er, at der igen opstår usikkerhed blandt de studerende

om retten til at fortsætte på den naturlige kandidatoverbygning. Dermed

risikerer man, at ambitiøse og dygtige bachelorer igen vil vælge at fort-

sætte på den naturlige kandidatuddannelse i direkte i forlængelse af deres

bachelorgrad, præcis om tilfældet er i dag.

Akademikerne skal her minde om de ulemper, som Universitetsudvalget

peger på i sin rapport med hensyn til at stille betingelser om relevant

beskæftigelse ved en forlængelse af retskravet.

I udvalgsrapporten ”Uni-

versitetsuddannelser til fremtiden”, s. 377, fremhæves følgende ulemper:

”Usikkerheden i forhold til, om bacheloren har ret til at starte på en kan-

didatuddannelse, kan begrænse incitamentet til at vælge at prøve kræfter

med arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse. Det kan blandt andet

skyldes, at de studerende ved, at der er en ledighedsrisiko i beskæftigel-

sesperioden, herunder relevansvurderingen ved jobskifte. Det indebærer

en usikkerhed i forhold til, om retskravet ophører. Derudover kan tiltaget

være vanskeligt at administrere og kontrollere.”

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Akademisk overbygningsuddannelse

Ligeledes får universiteterne mulighed for at udbyde 1årige akademiske

overbygningsuddannelser på kandidatniveau. I første omgang 25 udbud i

aftaleperioden på fem år, dvs. til og med 2023. I Akademikernes optik

kan den nye uddannelsestype være et supplement for akademiske bache-

lorer, der af den ene eller anden grund ikke gjorde brug af deres forlæn-

gede retskrav, og som på et senere tidspunkt i deres erhvervskarriere

ønsker at videreuddanne sig.

Akademikerne finder det dog kritisabelt, at man har fundet det politisk

opportunt at tilføre den nye uddannelsestype en

varig

forhøjelse af taxa-

metersatsen med 30 pct. i forhold til de øvrige ordinære universitetsud-

dannelser. En sådan varig økonomisk forskelsbehandling mellem de

1årige akademiske overbygningsuddannelser og 2årige kandidatuddan-

nelser kan vanskeligt udlægges som andet end et politisk ønske om at

skubbe på en udvikling mod lavere uddannelsesniveau i de akademiske

uddannelser.

Akademikerne finder det vigtigt at understrege, at det ikke er Universi-

tetsudvalgets anbefaling, at en sådan ny uddannelsestype skal have en

højere uddannelsesbevilling end øvrige ordinære universitetsuddannelser.

Efter 2023, når aftalen udløber, vil der være frit spil i forhold til antallet

af udbud

–

og endda med kraftig økonomisk incitament for universiteterne

til at udbyde disse 1årige akademiske overbygningsuddannelser. Akade-

mikerne skal advare mod, at man med en sådan økonomisk forskelsbe-

handling risikerer at skabe niveauglidning fra en 3+2-struktur til en 3+1-

struktur i de danske universitetsuddannelser. Akademikerne skal samtidig

advare mod en uddannelsespolitik, der de facto risikerer at resultere i et

lavere kompetenceniveau i den danske arbejdsstyrke.

Akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse

Akademikerne ser gode perspektiver i deltidsvarianten af den 1årige aka-

demiske overbygningsuddannelse, en såkaldt akademisk erhvervsover-

bygningsuddannelse.

Det er en positiv nyskabelse, at akademikere får mulighed for at studere

på deltid samtidig med, at de er i beskæftigelse. Den akademiske er-

hvervsoverbygningsuddannelse er dermed et væsentligt nybrud for aka-

demikeres adgang til forskningsbaseret efter- og videreuddannelse igen-

nem arbejdslivet.

Det er Akademikernes vurdering, at en akademisk erhvervsoverbygnings-

uddannelse vil være særlig interessant for de akademikere, der ikke har

adgang til arbejdsgiverbetalt efter- og videreuddannelse, som tilfældet er

for mange akademikere beskæftiget i smv’ere. Yderligere er det forvent-

ningen, at flere akademikere fremover

vil finde beskæftigelse i smv’ere.

Side 3 af 4

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Universiteternes mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidat-

uddannelser

Akademikerne er enig i det formålstjenlige i, at ikke-aktive studerende på

kandidatuddannelserne identificeres tidligt med henblik på, at uddannel-

sessøgende på venteliste kan få tilbudt den ledige plads.

Akademikerne er enig i, at det er universitetets beslutning, hvorvidt man

vil gøre brug af muligheden for at anvende studiestarts prøver på kandi-

datuddannelser.

Universiteternes mulighed for særlig anvendelse af adgangsprøver til op-

tag på bacheloruddannelser

Akademikerne er ligeledes enig i, at universiteterne skal gives mulighed

for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse, der

hvor det måtte vurderes fagligt relevant.

Mulighed for at dele af den videregående uddannelse gennemføres i Grøn-

land eller på Færøerne

Akademikerne hilser det velkomment, at der med lovændringerne gives

mulighed for øget og styrket uddannelsessamarbejde mellem Danmark,

Grønland og Færøerne.

Det er positivt og meget relevant, at denne del af lovudkastet omhandler

alle videregående uddannelser fra universiteter til professionshøjskoler til

erhvervsakademier.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Birgit Bangskjær

Chefkonsulent

+45 22495855

[email protected]

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Ref.-nr. 18/060391

9. januar 2019

HØRING OVER MERE FLEKSIBLE UNIVERSITETSUDDANNELSER

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har med interesse læst forslag til lov om ændring af

universitetsloven mv.

DSF ser overordnet meget positivt på ønsket om at give større fleksibilitet til de studerende på

universitetsuddannelserne, og ønsker særligt at rose udvidelsen af retskravet til optagelse på en

kandidatuddannelse.

De øvrige tiltag i lovændringen er dog mindre positive, og samtidig ændres der med lovforslaget ikke

ved de største hindringer for fleksibilitet i universitetsuddannelserne, de interne aktivitetskrav mv.,

samt rammerne for disse i form af de økonomiske fremdriftssanktioner til uddannelsesinstitutionerne.

I det følgende gennemgås DSF’s specifikke kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget.

1-årige forskningsbaserede overbygningsuddannelser

DSF er modstander af etableringen af 1-årige overbygningsuddannelser, som forslaget foreligger. Den

almene 2-årige kandidat bør være den naturlige overbygning på en universitetsbachelor. En 2-årig

kandidat giver mulighed for en større fordybelse og faglig indsigt, end hvad der er muligt på kun et år.

DSF ser ikke behovet for mindre uddannelse i fremtiden, tværtimod.

DSF frygter at den 1-årige overbygning bliver endnu et fremdriftsværktøj til at presse studerende

hurtigere igennem deres uddannelse, fremfor at fokusere på kvalitet og faglig tyngde.

DSF hæfter sig ydereligere ved at den politiske aftale bag lovforslaget beskriver, at

overbygningsuddannelserne skal finansieres ekstra både med et opstartstilskud og et permanent 30 %

forhøjet taxametertilskud. Disse midler kunne være bedre brugt på at forhøje taxametertilskuddene på

de almene bachelor- og kandidatuddannelser.

Forlængelse af retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse

Som nævnt ser DSF meget positivt på udvidelse af det såkaldte retskrav. Det er en ændring, som de

studerende har efterspurgt i årevis, og DSF vil gerne rose ministeren og de politiske partier bag aftalen

for den foreslåede ændring.

DSF mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt ”at

ministeren får bemyndigelse til at indføre regler, der

fastlægger nærmere betingelser”

for udvidelsen af retskravet som bemærkningerne til lovforslaget

lægger op til. Det udvidede retskrav bør være en universel rettighed.

Bemærkningerne foreslår, at retskravet kan gøres betinget af f.eks. beskæftigelse. Studerende kan rent

praktisk først indtræde i beskæftigelse efter de har valgt at holde en pause mellem deres bachelor og

kandidat, og kan dermed ikke på forhånd være sikret et krav på optagelse på deres

kandidatuddannelsen. En betingelse om beskæftigelse vil derfor undergrave hele meningen med

Side

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

udvidelse af retskravet, og for langt de fleste studerende betyde, at de ikke er stillet bedre end i dag,

hvis de vælger ikke at starte direkte på deres kandidatuddannelse.

I bemærkningerne fremgår det at: ”Bemyndigelsen

forventes at blive anvendt, hvis der f.eks. viser sig

væsentlige tegn på uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. i form af et stigende antal bachelorer, der modtager

dimittenddagpenge eller lignende ydelser.”

DSF ønsker at understrege, at såfremt man ønsker, at bachelorstuderende indtræder på

arbejdsmarkedet - vel og mærke et bachelorarbejdsmarked som for nuværende er stort set ikke-

eksisterede - er det naturligt og helt nødvendigt med en vis søgeperiode. Derfor vil en stigning i antallet

af bachelorer, der modtager dimittenddagpenge være helt uundgåeligt og en forudsætning for, at

bachelorer kan indtræde i beskæftigelse. Derfor kan dette i sig selv ikke tages som udtryk for en

”uhensigtsmæssig adfærd”.

Studiestartsprøver på kandidatuddannelser

DSF ser ikke behovet for studiestartsprøver på kandidatuddannelserne og frygter de vil blive anvendt

som et ekstra fremdriftsværktøj. Derfor finder vi ikke denne lovændring hensigtsmæssig.

Særlig anvendelse af adgangsprøver

DSF er modstander af øget mulighed for at anvende adgangsprøver som et supplerende adgangskrav.

Adgangskravet for optagelse på en videregående uddannelse, her under universiteterne, bør alene være

en bestået gymnasialeksamen samt krav til relevante fag på specifikke niveauer. Ydereligere

adgangskrav devaluerer de gymnasiale eksamensbeviser og opstiller unødige barrier for adgangen til

uddannelse.

Derfor skal universiteterne ikke have mulighed for at opstille ydereligere adgangskrav i form af

adgangsprøver.

Udbyd af uddannelse, hvor uddannelsens dele gennemføres både i Danmark og i Grønland eller på

Færøerne.

DSF har ingen kommentarer til denne lovændring.

På vegne af Danske Studerendes Fællesråd

Mads Hareskov Jørgensen

Uddannelsespolitisk Næstformand

Tlf.: +45 28 19 45 01

E-mail: [email protected]

Side

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

[email protected]

Sagsnr. 18-3295

Vores ref. MALI/bho

Deres ref.

Den 21. januar 2019

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov

om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov

om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver

til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en

kandidatuddannelse m.v.)

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget Forslag til lov om ændring af

universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov

om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i høring og har følgende

bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet (

3.1.2.2. Adgang til og optagelse på akademisk

overbygningsuddannelse

), at der i medfør af universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat

nærmere regler om adgang til og optagelse på akademiske overbygningsuddannelser.

Det fremgår endvidere, at det ikke er intentionen, at professionsbacheloruddannelser og andre

lignende uddannelser på bachelorniveau skal være adgangsgivende til den nye akademiske

overbygningsuddannelse.

FH finder det meget uhensigtsmæssigt, at professionsbachelorer ikke kan opnå adgang til den

nye akademiske overbygningsuddannelse. Det er hæmmende for deres mulighed for at tilegne

sig kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Derudover virker det paradoksalt, at alle professionsbachelorer altid vil være henvist til en 2-

årig kandidatuddannelse, selv i tilfælde hvor den kortere akademiske overbygningsuddannelse

skulle være en mere attraktiv og passende mulighed for den enkelte. Det bidrager til at skabe

helt unødige barrierer i uddannelsessystemet og tvinger

–

i disse tilfælde

–

den studerende til

at bruge mere tid i uddannelsessystemet, end vedkommende selv ønsker.

Kombinationen af en professionsbachelor og kandidatuddannelse er en relevant

uddannelsesvej, der er værdiskabende for den enkelte og for samfundet, og som benyttes af

et betydeligt antal studerende. Omkring hver 10. kandidatstuderende optages med en

professionsbachelor. At en del af disse ikke skal kunne vælge en kortere vej til kompetence på

masterniveau bidrager ikke til et mere fleksibelt uddannelsessystem, men opsætter

unødvendige barrierer.

FH foreslår derfor, at professionsbachelorer skal kunne optages på den akademiske

overbygningsuddannelse efter samme principper, som de kan optages på den 2-årige

kandidatuddannelse.

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovudkastet (3.1.2.3. Tilrettelæggelse af

akademisk overbygningsuddannelse), at den akademiske overbygningsuddannelse ikke som

udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-uddannelse.

FH finder, at den akademiske overbygningsuddannelse kommer til at udgøre en blind vej i

uddannelsessystemet, hvis den ikke er adgangsgivende til næste uddannelsesniveau.

FH foreslår derfor, at den akademiske overbygningsuddannelse evt. med relevant supplering

gøres adgangsgivende til ph.d.-uddannelser.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Side 2 af 2

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendt til

[email protected]

21. januar 2019

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF

UNIVERSITETSLOVEN MV. (AKADEMISK OVERBYGNINGSUDDANNELSE, SÆRLIG

ANVENDELSE AF ADGANGSPRØVER TIL UNIVERSITETSUDDANNELSER,

BACHELORERS RET TIL OPTAGELSE PÅ EN KANDIDATUDDANNELSE MV.)

Dansk Magisterforening har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven mv. til

høring og har følgende generelle kommentarer og bemærkninger til de enkelte elementer i lovforslaget:

Forud for lovforslaget ligger det grundige udrednings- og analysearbejde, som Udvalget om bedre

universitetsuddannelser fik foretaget forud for dets katalog af anbefalinger. Dansk Magisterforening fulgte

udvalgets arbejde tæt gennem følgegruppen, og dets arbejde danner grundlag for den politiske aftale om

mere fleksible universitetsuddannelser, som alle partier i Folketinget indgik 6. december 2018, som med

forslaget til lov om ændring af universitetsloven nu skal udmøntes.

Akademisk overbygningsuddannelse

Dansk Magisterforening finder det afgørende at fastholde, at kandidatuddannelsen som overbygning

er hovedvejen for akademiske bachelorer, og det er med stor tilfredshed, at Dansk Magisterforening

konstaterer, at dette synspunkt deles af alle folketingets partier jf. den politiske aftale af 6. december 2018.

Det er vanskeligt at se behovet for en 1-årig akademisk overbygning (60 ETCT-point), som lovforslaget nu

åbner mulighed for at universiteterne kan udbyde op til 25 af, da en reduktion på 60 ECTS-point i forhold til

kandidatuddannelserne uvægerligt betyder en reduktion af faglig dybde og kompetencer. Det er især

vanskeligt at forstå, da der mangler dokumentation for behovet for disse uddannelser, herunder en

eksplicit dokumentation for efterspørgsel af en kortere akademisk uddannelse på arbejdsmarkedet.

Derfor finder Dansk Magisterforening det helt afgørende, at der i ministeriets godkendelse af eventuelle 1-

årige overbygningsuddannelser lægges afgørende vægt på, at ansøgningen om prækvalifikation af

uddannelserne ”indeholde en positiv tilkendegivelse fra relevante aftagere, herunder at de er interesseret i

at ansætte dimittender fra den pågældende akademiske overbygningsuddannelse”. Det er afgørende, at

man i prækvalifikationen kan dokumentere, at der er et behov på arbejdsmarkedet efter den pågældende

uddannelse.

Ellers er der en stor risiko for, at studerende kan komme til at vælge en 1-årig overbygningsuddannelse,

hvor der ikke er et arbejdsmarked. Denne risiko forstærkes af reglerne om begrænsning af

dobbeltuddannelse, som i 6 år hindrer et skift til en kandidatuddannelse efter bestået 1-årig

overbygningsuddannelse.

Selv om det ikke er en del af selve lovforslaget men af den politiske aftale, som lovforslaget hviler på, skal

de nye 1-årige overbygningsuddannelser ”varigt med en 30 pct. højere bevilling pr. studenterårsværk end

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

de nuværende kandidatuddannelser”. Det finder Dansk Magisterforening som en helt urimelig favorisering

af en ny kortere overbygning uden saglig begrundelse.

Det er, som det også fremgår i den politiske aftale af 6. december 2018, fortsat kandidatuddannelserne, der

skal være hovedvejen til overbygningsuddannelsen på bacheloruddannelserne. Det er en hovedvej, der får

væsentlig lavere bevilling pr. studerende end den bivej, som ikke efterspørges. Det er ikke alene urimeligt,

det er også et politisk signal og økonomisk incitament mod en kortere universitetsuddannelse trods

hensigtserklæring om noget andet.

Dansk Magisterforening finder, at i en tid med større efterspørgsel på viden til at adressere de store globale

udfordringer, er det uhensigtsmæssigt, at den forhøjede bevilling til overbygningsuddannelse på den måde

tilskynder til kortere uddannelse

Akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse

Dansk Magisterforening støtter ordningen med erhvervskandidater, og dermed også forslaget om at udvide

ordningen.

Tilsvarende kan en erhvervsoverbygningsuddannelse på sigt blive en mulighed for akademikere, der ikke

har adgang til arbejdsgiverbetalt efter- og videreuddannelse.

For begge ordninger gælder dog, at universiteterne skal have mulighed for at tilrettelægge udbuddene af

fag i erhvervsordningerne, så de er økonomisk rentable for uddannelsesstederne.

Bachelors ret til optagelse på kandidatuddannelser

Dansk Magisterforening tilslutter sig lovforslagets del om at forlænge det såkaldte retskrav, som

studerende med en relevant akademisk bacheloruddannelse har til at blive optaget på faglige relevante

kandidatuddannelser, så det ikke længere kun gælder i umiddelbar forlængelse af en bestået

bacheloruddannelse, men forlænges til at gælde tre år efter afsluttet bacheloruddannelse.

Det giver de studerende en tiltrængt fleksibilitet til trygt at kunne afbryde studiet mellem bachelor- og

kandidatuddannelsen for at vælge at prøve kræfter på arbejdsmarkedet med den tilegnede faglige viden.

En pause til at afprøve kræfter på arbejdsmarkedet kan også give den studerende mere praktisk

orienterede erfaringer, som kan inddrages i den efterfølgende kandidatuddannelse. Dermed gives en god

mulighed for at afprøve uddannelsernes relevans, og det er et godt supplement til de eksisterende

muligheder for et praktik- eller udlandsophold under uddannelsen.

Det forudsætter dog, at der er jobåbninger for et akademisk bachelorarbejdsmarked både på det private og

offentlige arbejdsmarked, og da det endnu ikke klart har manifesteret sig i stort omfang, er det vigtigt, at

der politisk er en forståelse for, at det vil tage tid for en akademisk bachelor at finde et job.

Det betingelsesløse retskrav til at komme tilbage til kandidatuddannelsen inden for 3 år er dog en

afgørende forudsætning for, at studerende tør binde an med at søge mod arbejdsmarkedet efter endt

akademisk bacheloruddannelse, fordi det erfaringsmæssigt vil tage en tid at finde et job, ikke mindst fordi

det er et nyt jobmarked, som man ikke har erfaring med i Danmark.

Dansk Magisterforening er derfor meget betænkelig ved det forbehold, der er i lovforslagets

bemærkninger, som giver ministeren en bemyndigelse til at indføre regler, der fastlægger nærmere

betingelser for, at akademiske bachelorer bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse. Ikke

mindst når denne bemyndigelse bliver knyttet til krav om beskæftigelse, da det erfaringsmæssigt tager

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

længere tid for akademiske dimittender at finde et job fremfor dimittender med en klar professionsrettet

uddannelse.

Der skabes med denne bemyndigelse før indførelsen af en forlængelse af retskravet en usikkerhed, om

hvorvidt der er et reelt politisk ønske om at give studerende større fleksibilitet. En usikkerhed som også er

klart beskrevet i rapporten ”Universitetsuddannelser til fremtiden” side 377.

Universiteternes mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelserne

Dansk Magisterforening støtter den del af lovforslaget, da ikke-aktive studerende naturligvis ikke skal

optage en studieplads. Derfor er det godt, at lovforslaget giver universiteterne et redskab til at sikre sig

mod dette.

Tilsvarende støtter Dansk Magisterforening lovforslagets del om

mulighed for særlig anvendelse af

adgangsprøver på optag på Bacheloruddannelser

mulighed for at del af den videregående uddannelse

gennemføres i Grønland og/eller på Færøerne.

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kontorchef Ulf Melgaard

Ref: 18/060391

[email protected]

København

den 21. januar 2019

Ledernes høringssvar til høring over udkast til forslag til lov

om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademi-

uddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om ma-

ritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

(Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af

adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til

optagelse på en kandidatuddannelse m.v.)

Lederne har den 14. december 2018 modtaget høring over udkast til lov

om universitetsloven m.v. som opfølgning på aftale af 6. december 2018

om mere fleksible universitetsuddannelser, samt mulighed for at uddan-

nelser kan gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Lederne har følgende

generelle

bemærkninger til udkastet:

Lederne er generelt meget tilfredse med den aftale, som folketingets

partier har indgået den 6. december 2018 om fleksible universitetsud-

dannelser. Det er en vigtig brik til at fremme livslang læring, styrke prak-

sisrelationen til universitetsuddannelser samt muligheden for at udvikle

et bachelorarbejdsmarked til gavn for den enkelte studerende og virk-

somhederne.

Med aftalen etableres et mere fleksibelt uddannelsessystem, der giver

de unge flere valgmuligheder på studiet, så det er muligt at kombinere

elementer på tværs af fagområder, og at veksle mellem uddannelse og

arbejdsmarked

–

gode elementer, der understøtter livslang læring, hvor

også universitetsuddannede senere i livet har mulighed for at videreud-

danne sig.

Aftalen giver studerende mulighed for at vælge veje, der passer til dem,

og til de skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Samtidig skal

de studerende rustes til at forme det arbejdsmarked, de skal være en del

af, ligesom de skal klædes på til at kunne skabe deres egne jobs.

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

Mail [email protected]

www.lederne.dk

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lovforslaget omfatter følgende initiativer fra aftalen:

Mulighed for at udbyde 1-årige forskningsbaserede overbygningsuddan-

nelser.

Fremtidens uddannelsessystem skal sikre, at langt flere får mulighed for

fleksibel og målrettet opkvalificering hele livet. Et relevant og bredt ud-

bud af videreuddannelse er derfor en vigtig forudsætning for at skabe et

bachelorarbejdsmarked. Lederne ser universiteternes mulighed for at

udvikle nye 1-årige kandidatuddannelser inden for en række fagområder

som meget positivt, og Lederne indgår gerne i en dialog med universite-

terne om, hvor der er behov for at supplere det nuværende udbud af

akademiske bacheloruddannelser med en 1-årig overbygningsuddan-

nelse. Lederne havde dog gerne set en endnu mere fleksibel model,

hvor det i visse tilfælde også var en mulig overbygningsuddannelse for

professionsbacheloruddannelser.

Lederne hæfter sig ved, at uddannelsen er en mulighed for både nyud-

dannede bachelorer og for bachelorer, der har været i beskæftigelse i

nogle år, og at uddannelsen kan udbydes på deltid på samme vilkår som

under erhvervskandidatordningen, samt at hele eller dele af uddannel-

sen kan udbydes i udlandet. Det er alt sammen med til at øge fleksibilite-

ten i universitetsuddannelserne

–

og det er positivt.

Bachelorer får en tidsmæssig forlængelse af deres krav på optagelse på

en kandidatuddannelse

I dag har universitetsstuderende krav på en plads på den kandidatud-

dannelse, der er den naturlige overbygning på bacheloruddannelsen,

men kun såfremt de starter ved førstkommende studiestart efter endt ba-

cheloruddannelse. Hvis de derimod ikke søger direkte videre, er de ikke

sikret en plads, men søger på samme vilkår som andre ansøgere uden

et retskrav.

Det udgør et problem for mange studerende. På flere kandidatuddannel-

ser er mængden af ansøgere nemlig så stor, at bachelorstuderende på

studieretningen risikerer ikke at kunne tage deres ”egen” kandidatover-

bygning, medmindre de starter direkte.

En udvidelse af retskravet til tre år vil fremme muligheden for, at bache-

lorer kan søge beskæftigelse i virksomheder umiddelbart efter

Bacheloruddannelsen. Dermed medvirker ordningen til at forbedre virk-

somhedernes muligheder for at tiltrække og ansætte bachelorer med

relevante kompetencer, ligesom det for den studerende giver bedre

muligheder for at søge relevant beskæftigelse og få arbejdsmarkedsrele-

vant praksiserfaring inden fortsættelse på en kandidatuddannelse

–

hvad enten denne følges på fuldtid med SU eller på deltid på erhvervs-

kandidatordningen.

Lederne havde gerne set, at retskravet blev udvidet med op til fem år for

at styrke den arbejdsmarkedsrelevante praksiserfaring og sikre yderli-

gere fleksibilitet som styrkelse af de strukturelle rammer for livslang

læring.

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lederne havde også gerne set, at det udvidede retskrav ikke kun var

gældende for optag på den naturlige overbygning ved samme universi-

tet, men også gav retskrav på optagelse på samme uddannelse ved

andre universiteter. Det vil være med til at styrke mobiliteten på arbejds-

markedet og give bachelorer mulighed for at søge beskæftigelse over

hele landet.

Universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandi-

datuddannelser

Lederne synes, det er en god mulighed for universiteterne, at de kan

anvende studiestartsprøver for at forhindre inaktive studerende. Lederne

lægger vægt på, at det er frivilligt for det enkelte universitet at beslutte,

om de vil anvende prøverne og i givet fald på hvilke kandidatuddannel-

ser.

Universiteterne får mulighed for særlig anvendelse af adgangsprøver

Lederne mener, at adgangsprøver kan være et godt redskab til i nogle

tilfælde at supplere optag på henholdsvis kvote 1- eller kvote 2-ansø-

gere. Adgangsprøver kan bidrage til at kvalificere optaget og nedbringe

frafaldet på de enkelte uddannelser.

Grønland og Færøerne

Lovforslaget omfatter endvidere bestemmelser, der gør det muligt, at et

universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller en maritim

uddannelsesinstitution kan udbyde en uddannelse, hvor uddannelsens

dele gennemføres både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne.

Lederne har ingen bemærkninger til dette forslag.

Lederne har i øvrigt følgende bemærkninger:

Universitetslovens §8, stk. 1 og §4, stk. 1, nr. 1: Vedrørende adgang

til og tilrettelæggelse af 1-årige forskningsbaserede overbygnings-

uddannelser

I de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.2.

fremføres, at

adgang til overbygningsuddannelser forudsætter en akademisk

bacheloruddannelse, og at en professionsbacheloruddannelse

således ikke giver adgang.

Lederne mener, at der i loven skal indbygges, at relevante pro-

fessionsbacheloruddannelser kan give direkte adgang til den

1-årige forskningsbaserede overbygningsuddannelse.

Argumentet for, at professionsbacheloruddannelser ikke skal

have adgang til overbygningsuddannelser, er dels, at professi-

onsbacheloruddannelser er tilrettelagt med henblik på umiddel-

bar erhvervsrelevans, og dels at der allerede på relevante områ-

der er mulighed for, at professionsbachelorer kan blive optaget

på en kandidatuddannelse.

Disse to argumenter giver ikke mening, idet:

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

1) De akademiske bacheloruddannelser i princippet også er til-

rettelagt med henblik på umiddelbar erhvervsrelevans. En til-

rettelæggelse der

–

med andre forslag i aftalen om mere flek-

sible universitetsuddannelser

–

vil blive styrket. Det gælder i

forhold til erhvervskandidatordningen og et udvidet retskrav

på op til tre år, der netop styrker den direkte erhvervsrelevans

i de akademiske bacheloruddannelser.

2) Det er allerede praksis på en række professionsbachelor-

uddannelser, at der er direkte adgang til relevante kandidat-

uddannelser. At en professionsbacheloruddannelse giver

umiddelbar erhvervsrelevans, udelukker således ikke, at

uddannelsen også giver de fornødne akademiske kompeten-

cer til at kunne studere på en kandidatuddannelse.

I de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.3.

om tilrettelæggelse

af den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, finder Le-

derne det fornuftigt og støtter, at uddannelserne opbygges af et

antal moduler, som understøtter, at den studerende kan vælge

mellem forskellige kompetenceprofiler, der retter sig mod forskel-

lige erhvervsfunktioner. Det er spændende tanker, der skal arbej-

des videre med i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter

og universiteterne. Lederne bidrager gerne til dette arbejde.

Med venlig hilsen

Thomas Christensen

Uddannelseschef

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Modtager(e)

[email protected]

Mere fleksible universitetsuddannelser

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds høringsvar

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for muligheden

for at blive hørt over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov

om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om

maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

DFiR har med interesse læst udkastet til lovforslaget. Rådet finder imidlertid, at det

indholdsmæssige i forslaget har et så klart uddannelsessigte, at lovforslaget er

uden for DFIR’s mandat.

DFiR har derfor ikke kommentarer til udkast til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

21. januar 2019

Jens Oddershede

Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Karin Kjær Madsen

Tel. 72 31 82 37

[email protected]

Ref.-nr.

18/003577-50

Side 1/1

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar fra Djøf til høring over udkast til forslag om lov om ændring af

universitetsloven mv. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig

anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelornes ret til

optagelse på en kandidatuddannelse mv.)

Ref. WMQ/-

[email protected]

Djøf takker for henvendelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet af 14.

december 2018 om mulighed for at afgive høringssvar til ovenstående lovforslag.

Djøf ønsker indledningsvist at anføre, at Djøfs høringssvar lægger sig i forlængelse

af det af Akademikerne fremsendte høringssvar, idet Djøf til fulde støtter

Akademikernes bemærkninger til lovforslaget. Djøf vurderer dog samtidigt, at

lovforslaget implicerer så afgørende ændringer og nyskabelser af

universitetsuddannelsernes strukturer og betingelser, at Djøf finder anledning til

også at fremsætte selvstændige bemærkninger til de centrale dele af lovforslaget.

Disse bemærkninger følger nedenfor.

Overordnet bifalder Djøf lovforslagets hensigt om at øge fleksibiliteten i

universitetsuddannelsernes struktur og vurderer, at netop øget fleksibilitet kan

bidrage til bedre læring og trivsel hos universitetsstuderende. Djøf ser derfor de

dele af forslaget, der øger de studerendes muligheder for selv at tilrettelægge

strukturen og valg af uddannelsesformer, som udtryk for et meget kærkomment og

klogt opgør med en tankegang, der kendetegnes ved, at hurtig studiegennemførsel

har haft forrang over uddannelseskvalitet, studerendes egne muligheder for at

foretage studiemæssige valg og deres trivsel på uddannelserne.

21.01.2019

Djøf

Gothersgade 133

1123 København K

Telefon 33 95 97 00

Telefax 33 95 99 99

[email protected]

www.djoef.dk

Bemærkninger til muligheden for at udbyde 1-årlige forskningsbaserede

overbygningsuddannelser

Djøf finder det ikke overbevisende, at en et-årlig akademisk

overbygningsuddannelse er en arbejdsmarkedsefterspurgt uddannelsesmulighed

for studerende på universitetsbacheloruddannelse. Djøf ser derfor primært

forslaget som velegnet til en efteruddannelsesmulighed for bachelorer, der efter en

årrække på arbejdsmarkedet ikke ønsker videreuddanne sig med en

kandidatuddannelse. Djøf vurderer således, at en et-årlig videreuddannelse taget

på deltid over to år (akademisk erhvervsoverbygningsudddannelse) kan matche de

uddannelsesbehov, universitetsbachelorer med arbejdsmarkedserfaring kan

oplever, at deres nuværende eller fremtidige jobposition stiller, og med fokus på

netop dette behov, kan Djøf se gode takter i forslaget.

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er i Djøfs optik afgørende, at et universiteternes udbud af denne nye

uddannelsesform er forankret i universiteternes egne vurderinger af match mellem

kandidaternes uddannelsesniveau og faglighed og arbejdsmarkedets behov. Djøf

finder det derfor betænkeligt, at netop denne nye uddannelsestype tænkes at få 30

procents højere bevilling end de ordinære universitetsuddannelser. Det er evident,

at de ordinære uddannelser i stigende grad er underfinansierede, og en øget

bevillingsmulighed på grundlag af etablering af nyt uddannelsesudbud er derfor et

malplaceret og potentielt skævvridende tiltag. Dette vidner for Djøf at se om en

manglende politisk vilje til at adressere den stærkt problematiske underfinansiering,

som de ordinære universitetsuddannelser generelt, og de samfundsvidenskabelige

og humanistiske uddannelser i særdeleshed, lider under, og Djøf kan derfor ikke

støtte et tiltag med ekstrafinansiering af denne nye uddannelsestype.

Bemærkninger til tidsmæssig forlængelse af bachelornes krav på optagelse på en

kandidatuddannelse

Djøf byder i særlig høj grad denne del af lovforslaget velkommen. Det er i Djøfs

optik afgørende, at studerende dermed får øgede muligheder til at sammensætte

deres uddannelsesforløb uden at måtte give køb på uddannelsesmuligheder. Djøf

bemærker også, at retskravet også fremover er til den kandidatuddannelse, der

ligger i

naturlig forlængelse

af bacheloruddannelsen. Denne fastholdelse er i Djøfs

optik helt afgørende, idet studerende ved valg af bacheloruddannelse dermed også

fremover har sikkerhed for, hvilken kandidatuddannelse, de har retskrav på.

Det skal dog også bemærkes, at Djøf finde det overraskende og ubegrundet, at der

i lovforslaget er indskrevet en ministerbemyndigelse til at omgøre eller omforme

retskravet., såfremt ”der viser sig væsentlige tegn på uhensigtsmæssig

adfærd,

f.eks. i form af et stigende antal bachelorer, der modtager dimittenddagpenge eller

lignende ydelser”. Djøf finder ikke, at det er hensigtsfuldt at indskrive en sådan

ministeriel mulighed, idet den kan skabe en ubegrundet usikkerhed for retskravet,

og Djøf finder i det i særlig grad ikke velbegrundet, at bemyndigelsen alene

placeres hos ministeren, eftersom netop udvidelse af retskravet og

konsekvenserne heraf absolut må antages at være genstand for stor politisk

bevågenhed hos hele forligskredsen. Djøf må derfor klart anbefale, at hele

forligskredsen inddrages i beslutninger om, den mulige ’uhensigtsmæssige adfærd’

bedst afhjælpes, såfremt denne måtte opstår.

Dette forbehold må dog ikke ses som udtryk for, at Djøf ikke deler hensigten om at

følge udviklingen af en evt. bachelorarbejdsmarked tæt. Dette er derfor også en

hensigt, Djøf deler, idet det er afgørende, at det danske arbejdsmarkedsudbud

fastholdes på et højt fagligt niveau og matcher den efterspørgsel, som

arbejdsmarked har og

–

ikke mindst

–

fremover formodes at have.

Det er derfor også centralt for Djøf, at hensigten med forslaget ikke er, at

universitetsuddannedes uddannelsesniveau samlet set falder, men at give

mulighed for at opnå fortrolighed med arbejdsmarked efter bachelorgraden for

dermed efter en årrække op på til tre år at vende tilbage til universitetet for at

kunne tage kandidatuddannelsen med den øgede indsigt og afklaring om

fremtidige karriereønsker, som en arbejdsmarkedserfaring giver. Endelig finder

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Djøf, at de 3 år (og ikke mindre), som angives som en mulig tidsramme for

forlængelse af retskravets gyldighed vil være en hensigtsmæssig tidsramme, idet

en evt. kortere tidsramme ikke vil kunne indfri de anførte ønsker om øget

fleksibilitet og vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Bemærkninger til muligheden for at anvende studiestartsprøver på

kandidatuddannelserne

Djøf kan følge det politiske ønske om at sikre, at studerende, der indskrives på

kandidatuddannelserne, er aktive studerende. Djøf kan derfor samtykke med

forslaget om at give mulighed for at anvende studiestartsprøver tidligt på første

semester. Det er dog en afgørende forudsætning for Djøf, at studiestartsprøve

alene har til formål at identificere inaktive studerende, og derfor ikke er at betragte

som en ekstra adgangsprøve, der på nogen måde skal efterprøve de studerendes

faglige niveau. Det faglige niveau er netop stadfæstet gennem optaget på

baggrund af en bestået bacheloruddannelse (inkl. evt. supplerende

uddannelsesaktiviteter), og det er i Djøfs optik helt afgørende netop at anerkende,

at en bestået relevant bachelorgrad (inkl. evt. supplering) er den eneste legitime og

relevante garant for, at de studerende besidder et tilstrækkeligt fagligt niveau til en

kandidatuddannelse.

Bemærkninger til muligheden for særlig anvendelse af adgangsprøver

Det er afgørende for Djøf, at optaget på universitetsuddannelserne sker på basis af

en gennemskuelig ansøgningsproces, hvor den enkelte ansøger har en rimelig

mulighed for at vurdere om dennes faglige niveau fra den adgangsgivne

gymnasiale uddannelse må formodes at kunne føre til optag på en ønsket

uddannelse. Djøf samtykker dog også med

Udvalget for bedre

Universitetsuddannelser,

når dette påpeger, at optag, der alene beror på

karaktergennemsnit også har nogle iboende ulemper i sig. Djøf kan derfor følge

lovforslagets hensigt om at give mulighed for at benytte andre optagelseskrav i

form af adgangsprøver. Det er dog afgørende for Djøf, at dette ikke i væsentlig

grad ændrer ved, at ansøgere også fremover har rimelige muligheder for at

vurdere deres optagelsesmuligheder, idet manglende gennemskuelighed og

forudsigelighed i optagekrav ellers vil være i høj risiko for at afstedkomme stor

usikkerhed hos de unge, der skal vælge uddannelse. En konsekvens heraf vil bl.a.

kunne være en uhensigtsmæssig ansøgningsadfærd i form en øget brug af

muligheden for at søge flere uddannelse på en gang, der mere beror på

usikkerhed beroende på brug af adgangsprøve end på reel prioritering af flere

uddannelser.

Med venlig hilsen

Wenche Marit Quist

Forsknings- og uddannelsespolitisk chef

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

21. januar 2019

RADA

DI-2018-17772

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendt på mail til:

[email protected]

Høringssvar over høring om universitetsloven mv.

Dansk Industri takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til for-

slag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-

fessionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v.

Ændringerne implementerer de elementer, som indgik i aftalen om bedre universitetsud-

dannelser fra december 2018. DI støtter denne aftale.

DI noterer sig, at det foreslås at tilføje til § 8 stk. 1. 1. pkt., at uddannelses- og forsknings-

ministeren fastsætter regler om ret til optag på kandidatuddannelse og betingelser herfor.

Af bemærkningerne fremgår det, at denne ændring indføjes for at give hjemmel til, at mi-

nisteren kan udvide retskravet for optag på kandidatuddannelserne til tre år. DI støtter

ændringen, men ændringen skaber dog lidt forvirring om den samlede paragraf, fordi den

nuværende formulering allerede giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler for ad-

gang til og optag på uddannelse. DI foreslår derfor, at § 8 stk. 1. 1. pkt. formuleres:

Mini-

steren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer og cen-

sur, jf. §§ 4, 4 b og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og

optagelse på uddannelse, herunder om overgang fra bachelor til kandidatuddannelse og

om supplerende uddannelsesaktivitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 3.

Med aftalen om bedre universitetsuddannelser blev det aftalt at indføre en 1-årig akade-

misk overbygning. I aftaleteksten er uddannelsen alle steder beskrevet som den 1-årige

akademiske overbygning. I forslaget til lovændring kaldes uddannelsen blot den akade-

miske overbygning. DI mener, at da der er tale om en ny uddannelsestype, er der behov

for at være meget eksplicit omkring uddannelsens form, så ansøgere, studerende og afta-

gere tydeligt kan forstå, hvad det er for en uddannelse. DI foreslår derfor, at uddannelsen

benævnes den 1-årige akademiske overbygning i lovteksten. DI forslår endvidere, at ud-

dannelsen, der i forslaget benævnes akademisk erhvervsoverbygning, får en anden titel.

DI har ikke yderligere kommentarer til de foreslåede ændringer.

*SAG*

*SAGDI-2018-17772*

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med venlig hilsen

Mette Fjord Sørensen

Chef for forskning, videregående

uddannelse og mangfoldighed

Rasmus Dahl

Chefkonsulent

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

20. januar 2019

Ref.: SOSE

J.NR.: 2015-0073/168018

Danske Professionshøjskoler

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

Tel. 3338 2200

[email protected]

danskeprofessionshøjskoler.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att. Thomas Voight Lund

Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

universitetsloven m.fl.

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til forslag til lov

om ændring af universitetsloven m.fl.. Vi har følgende bemærkninger:

S. 12-13: 3.1.2.2. Adgang til og optagelse på akademisk overbygningsuddannelse

Danske Professionshøjskoler mener, at også professionsbachelorer bør have adgang til

den nye akademiske overbygningsuddannelse, hvis professionsbachelorer har adgang til

den tilsvarende 2-årige kandidatuddannelse.

S. 32:

Bemærkninger t til ’Universitetsloven’, §16

Danske Professionshøjskoler forventer, at når uddannelses- og forskningsministeren

fastsætter de nærmere betingelser for at bevare retten til senere optagelse på

kandidatuddannelsen, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne også

medtænkes. F.eks. studerende fra socialrådgiveruddannelsen, som kunne være

interesseret i at tage den juridiske overbygning, cand.jur.soc, hvor bl.a. en

professionsbachelor som socialrådgiver er adgangsgivende.

S. 32: Bemærkninger t til ’Universitetsloven’, §17

Danske Professionshøjskoler mener, at brug af adgangsprøver bør være ens for alle typer

videregående uddannelsestyper, herunder også på erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser. Vi ser derfor frem til at deltage i referencegruppen for et

bedre optagelsessystem, hvor adgang og optagelse på tværs af de videregående

uddannelsestyper vil blive undersøgt og drøftet nærmere.

S. 38: Bemærkninger til ’Lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser’, §2, nr. 1

Danske Professionshøjskoler foreslår, at følgende sætning præciseres:

’det vil desuden

være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele

af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne’.

Det vil være en fordel med

eksempler på, hvad der menes hermed.

side 1/2

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Direktør

Danske Professionshøjskoler

side 2/2

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter

forslag til lov om

15. JA N UA R 2019

UDDANNELSESSERVICE

Uddannelses- og Forskningsministeriet har sendt udkast til forslag til lov om

STRATEGI & POLITIK

FRUE PLA DS 4

MOB

29356 940

den politiske aftale, der har til

arbejde,

, jf. de indledende

[email protected]

skiftende kompetencebehov.

rbejdsmarked i hastig forandring og med

tilfredshed, at retskravet udvides, hvilket vil give bachelorer bedre mulighed

forskellige relevante kompetencer.

KU vurderer

, at forslaget om udbud af nye 1-

overbygningsuddannelser (60 ECTS-point)

et centralt

id kan blive

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

fleksibilitet.

fleksibiliteten.

SIDE 2 A F 5

, at man justerer de elementer i lovforslaget, der modvirker

hovedvejen for universitetsstuderende, hvis Danmark skal kunne opretholde

et videns-

KU er

derfor meget enig i, at de 2-

hovedvejen for akademiske bachelorer, og at de 1-

overbygningsuddannelser kun

hurtigere og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet, jf. de almindelige

til lovforslaget 3.1.2.1.

KU er enig i, at de 1-

til dels er

fleksibelt tilrettelagt

eller som en erhvervsoverbygningsuddannelse. Dog

at der er flere elementer i lovforslaget

fleksibilitet, hvor arbejdsmarkedets skiftende

kompetencebehov tilgodeses.

Adgang til akademiske overbygningsuddannelser

dgang til akademiske overbygningsuddannelser er

forbeholdt akademiske bachelorer. Professionsbachelorer er

fra at videreuddanne sig med en 1-

Dette begrundes med, at professionsbacheloruddannelser er tilrettelagt med

henblik

de almindelige

til

lovforslaget 3.1.2.2. KU undrer sig over, at professionsbachelorer ikke skal

have samme mulighed som akademiske bachelorer for at videreuddanne sig

med en akademisk overbygningsuddannelse, der kvalificerer dem til

arbejdsmark

professionsbachelorer i dag har adgang til 2-

V idereuddannelsesmuligheder for akademiske overbygningsdimittender

ngerne giver en 1-

overbygningsuddannelser i udgangspunktet hverken adgang til en

kandidatuddannelse, jf. 3.1.2.2, eller en ph.d.-uddannelse, jf. 3.1.2.3. KU

hertil, at akademiske overbygningsuddannelser dermed bliver en

sig akademisk

blindgyde, idet 1-

og dermed

jdsmarkedets

kompetencebehov. KU anser det

reglerne om dobbeltuddannelse, at en 1-

akademisk

overbygningsuddannelse ikke giver adgang til en 2-

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

kandidatuddannelse. KU anbefaler, at reglerne om dobbeltuddannelse

lempes for 1-

akademiske overbygningsuddannelser

dimittender fra en 1-

overbygningsuddannelse

tartmerit

for den overvejende del af den 1-

akademiske overbygningsuddannelse.

akademisk

overbygningsuddannelse. Ellers vurderer KU, at blindgyden i sig selv kan

akademisk overbygningsuddannelse.

af akademiske overbygningsuddannelser

kademiske overbygningsuddannelser skal udbygge faglig viden og

forhold til bachelorniveauet

de almindelige

KU vurderer, at dette i realiteten

fagligt sporskifte,

den studerende normalt kan

lovforslaget 3.1.2.3. Desuden forventes det, at den 1-

projek

Overordnet finder

inden for rammen af 60 ECTS-

akademisk overbygningsuddannelse

SIDE 3 A F 5

akademiske

-point.

kunne

B etegnelse for akademisk overbygningsgrad

KU finder det uheldigt, at

akademiske

overbygningsgrad, da dette vil skabe uklarhed i forhold til de almindelige

masteruddannelser, der er reguleret i m

KU savner

endvidere

dansk og engelsk betegnelse dimittenderne

kademisk

overbygningsuddannelse.

af nye 1-

engelsk

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

af uddannelser og uddannelsestyper i Danmark

bidrage til

usikkerhed om det faglige niveau og kompetencer ved sammenligning af

dimittender fra 1-

akademiske overbygningsuddannelser og fra 2-

kandidatuddannelser

den forkerte retning i forhold til

uddannelseslandskab.

SIDE 4 A F 5

kandidatuddannelse foresl

bemyndi

t til

, jf. de almindelige

. Etablering af et bachelorarbejdsmarked

Det vil

erhvervsarbejde eller udlandsophold, hvor de indhentede erfaringer bidrager

har retskrav til, fx

Dette

taget

efter

den adgangsgivende bacheloruddannelse.

U frygter, at den

retsstillingen for de studerende, der afslutter deres bachelorgrad efter den 1.

dringen er implementeret i de relevante

deres retskrav. KU

efter

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 5 A F 5

KU finder det positivt, at kandidatuddannelser og akademiske

til lovforslaget 3.1.2.3.

lovforslaget 3.2.2.

Med venlig hilsen

Sektionschef

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Postboks 2135

Vedr. sagsnr. 18/060391

Fremsendt via Danske Universiteter, deres journalnr. 18/15743

m.fl.

dring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-

loruddannelser,

1- rige forskningsbaserede overbygningsuddannelser

Efter universitetets opfattelse er plads til faglig fordybelse

derende

, at vi fortsat kan uddanne

stude-

rende med kompetencer til fremtiden. Universitetet finder derfor anledning til at un-

bachelor- og

kandidatuddannelse som

Universitetet noterer

overbygningsuddannelse og

idere har vi be-

Universitetet finder, at en

ittender, der

behov for at kvalificere sig yderligere. Disse

af dobbeltuddannelse. Ved ikke at give retskrav til 1

og kandidatuddan-

yderli-

gere kvalificering, der

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

tuderende med udvidelsen af retskra-

. Krav til dokumenta-

tion

der skal tages konkret, individuel

retskrav.

for, at de bachelor

mulighed for at vende tilbage til studierne.

Der kan imidlertid

de foretrukket en udvidelse af

hold mellem bachelor- og kandidatuddannelsen.

ke udfor-

baggrund a

kandidatuddannelser afskaffes

melding til kandidatuddannelserne.

studerende

med kort varsel f.eks. at tilpasse lokale-

tivt, hvorfor

Efter universit

belastning

gelse hos.

transparent og effek-

risikerer at skulle deltage i forskellige ad-

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Sekretariatet

Danske Universiteter

E-mail:

[email protected]

Rektorsekretariatet

Danske Universiteters j.nr. 18/15743

fra SDU vedr.

universitetsloven m.v. (fleksible uddan-

nelser)

SDU hilser store dele af forslaget velkommen og ser frem til at implementere de fore-

16. januar 2019

Sagsnr. 18/72235

NIHA/kfm

[email protected]

T 65502954

M 24666915

gelse heraf, at man

grundig vurdering af, hvad fo

delbart er vurderingen dog, at det bliver vanskeligere at estimere kandidatoptaget og

overgangsfrekvensen mellem BA og KA, og at det kan betyde,

ger en kandidatuddannelse. Endvid

forhold skyldtes, at det teoretiske grundlag fra

I udkastet til lovforslaget er angivet, at den 1-

nelse ikke som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-uddannelse. SDU er enig i, at

ph.d.-uddannelse, jf.

en afklari

Syddansk Universitet

Rektorsekretariatet

Campusvej 55

5230 Odense M

T +45 6550 1000

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

sning af dobbeltuddannelse. Der henvises til de almin-

didatuddannelse

(60 ECTS-

tilsvarende en kan-

faglige viden og

l vej til

skulle afspejle, at uddannelsen ikke som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-ud-

dannelse

uddannelser

kandidatuddannelserne. SDU hilser muligheden velkommen, da universiteterne dermed

kandidatuddannelse.

stider.

sikring og forbedringer af de generelle studiegennem-

s erfarin

som den studerende har udvist under sin uddannelse.

Set i lyset af

mulighed for at videreuddanne sig

jobmarked, hvor

om det er

tere sine kompetencer via f.eks. en ekstra kandidatuddannelse.

tid med et mere omskifteligt

Med venlig hilsen

Nisrin Adel Hamad

Stabschef

Side 2

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

1015

Via e-mail: [email protected]

21. januar 2019

J.nr. 19/00229

MEL

hedsforsikring mv.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 17. december 2018 via Danske Universiteter modtaget

Uddannelses- og Forskningsministeriets

af 14. december 2018 over udkast til forslag til lov om

DTU har

A kademisk overby gningsuddannelse

bygningsuddannelse p

or at udbyde en 1-

over-

som en overbygning til bacheloruddannelsen, og at

akademiske overbygningsuddannelser for

professionsbachelorer.

ikke

dannelser.

holdning, at udbuddet af

uddannel

forslaget om 1-

ningsud-

veau

vej (kandidatud-

. Herudover er der

dannelsen) og en hurtigere vej til arbejdsmarkedet

mulighed for via efteruddannelsessystemet at tage en (deltids)masteruddannelse. En 1-

misk overbygningsu

for den akademiske overbygningsuddannelse kun forvirrer billedet yderligere.

Endvidere mener DTU, at der er risiko for en generel udvanding

-model

fag-

med 3+2 samt en underminering af de eksisterende kandidatuddannelser. DTU er garant for

kan risikere at under-

minere

sikkerheden i samfundet, hvor

ved, om fagligheden er i top hos vores dimittender.

Danmarks Tekniske Universitet

Ledelse og Administration

Anker Engelunds Vej 1

Bygning 101

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.

Dir.

45 25 25 25

45 25 71 06

[email protected]

www.dtu.dk

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

akademiske overbygningsuddannelser kan udbydes som erhvervskan-

didatuddannelser uden godkendelse

om ikke universiteterne

kandidatuddannelser som erhvervskandi-

datuddannels

, at det er hensigten, at ministeren med hjemmel i

e stu-

den enkelte bacheloruddannelse og

universite-

terne.

DTU hilser dette forslag velkomment.

forslaget, at

bacheloruddannelsen.

Da det ikke er hensigten med forslaget, at flere bachelorer skal holde pause fra studierne uden at

ser for, at retskravet kan bibeholdes, f.eks. ved krav om,

gelse.

dagpenge

eller lignende.

Dette forslag bifalder DTU

sen forventes at agere

efter endt bacheloruddannelse.

des med hen-

Forslaget retter sig mod danske vide-

DTU hilser forslaget velkomment og anerkender vigtigheden af, at der skabes en hjemmel

i ministeriet

eknologi. Universitetet er endvidere meget enig i ministeriets

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

vurdering af

eksper-

heder.

DTU noterer sig, at

dannelsens obligatoriske fag-

pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

omhandlende obligatoriske fag- eller uddannelseselementer, som kun udbydes

get/uddannelseselementet i Danmark.

og der tillige menes obligatoriske fag/uddannelseselementer, som

inder DTU denne ramme

problematisk.

vores

tage deres

vil for DTU konkret betyde, at de af universitetets studerende

rktisk teknologi (240 ECTS-point, heraf udbydes de

-point, udelukkende i

), og som f.eks. v

kan lave deres afgangsprojekt

te er ikke hen-

, da de studerendes afgangsprojekter ofte

ndsk virksomhed, netop for at

. Ligele-

deres faglige profil og kvaliteten af deres uddannelse. Det skal be-

des

tisk lokalitet

afgangsprojekt i Danmark.

alene obligatoriske fag og uddannelseselementer, som

studieordningen

skal

obliga-

toriske fag/uddannelseselementer, hvor de studerende selv har mulighed for at beslutte placeringen

(Danmark elle

ikke

de 50 pct.

Da DTU allerede har erfaring med uddannelses

uddannelse i Arktisk

et problem, da den ende-

lige

som en del af finans

atch 22 -situation, hvor de to godkendelser (finansiering og god-

-trins-

kendelse af uddannelsen) b

model:

1) Rammeaftale mellem uddannelsesinstitution og selvstyre

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2) Endelig finansiering (finanslov

tion/godkendelse kan eventuelt

Der henvises til Danske Universiteters j.nr. 18/15743.

Med venlig hilsen

Philip Binning

Dekan

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til Danske Universiteter

21. januar 2019

Copenhagen Business School

Dekansekretariatet for

Uddannelse

Kilevej 14A

2000 Frederiksberg

Denmark

Vedr. h

m.v. (fleksible uddannelser)

udkast til forslag til lov om

Malene de Thurah Toft

Specialkonsulent

Tlf.: +45 3815 2773

[email protected]

www.cbs.dk

1.Muligheden for at udbyde 1-

ske

overbygningsuddannelser. Retskrav er fortsat til en almindelig kandidat, men

betegnelsen akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

CBS finder ikke behovet for denne nye uddannelsestype indlysende, og vi kan

Side 1 / 2

en ny kategori og nye titler, uden at der tilsyneladende er et presserende behov.

CBS beder om at man er omhyggelig med at denne uddannelse ikke kan

elser under deltidsordningen. Dette

forveksles med den et-

- og videreuddannelse.

umiddelbart kan forveksles med en master uddannelse.

Efter vores opfattelse er den uddannelsesintensitet der forventes af voksne

Man kan lave gode uddannelser for unge i det taxameterfinansierede system,

men hvis deltagerne er erfarne voksne

om en der er behov for at en akademisk overbygningsuddannelse,

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

det sig ikke som efter og videreuddannelse.

retskrav skal vare.

CBS hilser en udvidelse af retskravet velkommen. Vi har haft mulighed for en

21 .januar2019

Copenhagen Business School

Dekansekretariatet for

Uddannelse

Kilevej 14A

2000 Frederiksberg

Denmark

Malene de Thurah Toft

Specialkonsulent

Tlf.: +45 3815 2773

[email protected]

www.cbs.dk

ig i erhvervslivet efter bacheloruddannelsen.

bliver det formodentlig bare brugt som sab

kandidatuddannelser

ning til alle kandidatuddannelser, har vi ikke

at benytte muligheden.

Side 2 / 2

studieegneth

, og derfor vi hilser muligheden for at anvende

Med venlig hilsen

Malene de Thurah Toft