L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 201 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Ordførerne i aftalekredsen

Udkast til kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring

af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-

bacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendel-

se af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagel-

se på en kandidatuddannelse m.v.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 14. december 2018 udsendt det

ovennævnte udkast til lovforslag blandt relevante institutioner og organisationer.

Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Ved høringsfristens udløb den 21. januar 2019, kl. 12, var der indkommet 26 hø-

ringssvar.

I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger og de ændrin-

ger, der er foretaget i lovforslaget som følge heraf.

1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danske Universiteter, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk

Universitet, Djøf, Lederne, Akademikerne

Ingeniørforeningen, IDA

er positive

eller overvejende positive over for de foreslåede ændringer.

Akademikerne

opfordrer til, at aftalekredsen følger udviklingen tæt på relevante

parametre, ikke kun frem mod 2023 men også i årene efter, bl.a. fordi de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser først for alvor vil vise sig efter en længere årræk-

ke.

Danske Studerendes Fællesråd

ser overordnet meget positivt på ønsket om at

give større fleksibilitet til de studerende på universitetsuddannelserne, men lov-

forslagets øvrige tiltag

–

bortset fra udvidelsen af retskravet til optagelse på en

kandidatuddannelse

–

er dog mindre positive, og lovforslaget ændrer ikke ved de

største hindringer for fleksibilitet i universitetsuddannelserne, bl.a. interne aktivi-

tetskrav og økonomiske fremdriftssanktioner til uddannelsesinstitutionerne.

2.1. Akademisk overbygningsuddannelse

2.1.1. Generelle bemærkninger

Danske Universiteter

bemærker, at den akademiske overbygningsuddannelse

givetvis kan fungere som en god uddannelse især for studerende, som har et par

års erhvervserfaring efter endt bacheloruddannelse, men at den 2-årige kandidat-

uddannelse fortsat skal være hovedvejen og også fremover forventes at være den

mest efterspurgte uddannelse blandt arbejdsgiverne.

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

bemærker, at det ordinære uddan-

nelsesforløb med 3-årig bachelor- og 2-årig kandidatuddannelse fortsat skal være

det bærende element i uddannelseslandskabet. Københavns Universitet anfører,

at forslaget om akademisk overbygningsuddannelse på heltid eller deltid kan blive

25. januar 2019

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr. 19/004477

Side 1/9

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

et centralt instrument til at skabe mere fleksibilitet, men at det samtidigt vurderes,

at der er en række konkrete svagheder ved forslaget, som kan modvirke fleksibili-

teten.

Akademikerne

anfører, at den nye uddannelsestype kan være et supplement for

akademiske bachelorer, som ønsker at videreuddanne sig på et senere tidspunkt i

deres erhvervskarriere og ser gode perspektiver i erhvervsoverbygningsuddannel-

sen, særligt for akademikere ansat i små og mellemstore virksomheder.

Lederne

er meget positive over for forslaget om en 1-årig overbygningsuddannel-

se som en hurtigere vej til arbejdsmarkedet.

Ingeniørforeningen, IDA, Dansk Magisterforening, Djøf, Danmarks Tekniske Uni-

versitet og Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen

ser ikke et behov

for den nye uddannelse. Der henvises især til, at uddannelsen vil komplicere ud-

dannelseslandskabet og medføre en reduktion af faglig dybde og kompetencer,

samt at det findes tvivlsomt, om uddannelsen er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Flere ser dog uddannelsen som en god efteruddannelsesmulighed for personer

med erhvervserfaring.

Danske Studerendes Fællesråd

er imod etableringen af uddannelsen med henvis-

ning til, at den kan blive endnu et fremdriftsværktøj til at presse studerende hurti-

gere igennem deres uddannelse frem for at fokusere på kvalitet og faglig tyngde.

Ministeriet

har noteret sig høringsparternes bemærkninger til forslaget. Det be-

mærkes, at det vil være op til det enkelte universitet, om det ønsker at udbyde den

akademiske overbygningsuddannelse.

2.1.2. Titel

Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aalborg Universitet

Danmarks

Tekniske Universitet

finder det problematisk, hvis den akademiske overbygnings-

uddannelse får betegnelsen »master« på engelsk, da den kan forveksles med den

eksisterende masteruddannelse inden for videreuddannelsessystemet.

Ministeriet

bemærker, at uddannelsens danske titel er valgt ud fra et hensyn til, at

titlen skal afspejle uddannelsens niveau som en forskningsbaseret overbygnings-

uddannelse på en bacheloruddannelse, og at uddannelsen netop ikke skal kunne

forveksles med masteruddannelsen inden for videreuddannelsessystemet for

voksne, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse. Uddannelsens engel-

ske titel er valgt ud fra et hensyn til, at titlen skal være internationalt genkendelig,

da 1- eller 2-årige kandidatuddannelser i udlandet normalt betegnes som en »ma-

ster«.

2.1.3. Adgangskrav

Danske Professionshøjskoler, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Køben-

havns Universitet

Lederne

finder, at professionsbachelorer skal have adgang til

den akademiske overbygningsuddannelse på lige fod med akademiske bachelo-

rer, ligesom professionsbachelorer i dag har adgang til flere kandidatuddannelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/9

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeriet

bemærker, at det følger af den politiske aftale om mere fleksible uni-

versitetsuddannelser, at den akademiske overbygningsuddannelse er målrettet

akademiske bachelorer. Dette er i tråd med anbefaling 11 i rapporten »Universi-

tetsuddannelser til fremtiden« fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser, hvor

det anbefales, at målgruppen for den foreslåede 1-årige overbygningsuddannelse

alene skal være akademiske bachelorer, da formålet er at etablere et alternativ til

kandidatuddannelsen for bacheloruddannede på relevante områder, hvor der ikke

allerede i dag er hurtigere veje til arbejdsmarkedet, f.eks. på ingeniørområdet.

2.1.4. Indhold og tilrettelæggelse

Københavns Universitet

vurderer, at lovforslagets bemærkninger om, at den aka-

demiske overbygningsuddannelse skal udbygge faglig viden og øge de teoretiske

og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt øge selvstændigheden i forhold

til bachelorniveauet, i realiteten begrænser studerendes muligheder for at kombi-

nere på tværs af fagområder.

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

bemærker, at det kan overvejes

at justere beskrivelsen af mål og kompetencer, der ønskes opnået med den nye

uddannelse, da det kan være vanskeligt at nå inden for rammen på 60 ECTS-

point.

Ministeriet

bemærker, at der er tale om en forskningsbaseret heltidsuddannelse,

der ligesom en kandidatuddannelse bygger oven på en bacheloruddannelse. Der

vil derfor også for den 1-årige overbygningsuddannelse være et krav om, at der

skal være faglig sammenhæng og progression i forhold til bachelorniveauet. Hvis

der ud fra universitetets faglige vurdering er den fornødne sammenhæng og pro-

gression i forhold til bachelorniveauet, er der ikke noget til hinder for, at der udvik-

les akademiske overbygningsuddannelser, der går på tværs af fagområder, lige-

som det i dag gør sig gældende for visse kandidatuddannelser. Det bemærkes

desuden, at det fremgår af den politiske aftale, at universiteterne skal tilrettelægge

de akademiske overbygningsuddannelser, så de udbygger de studerendes faglig-

hed i forhold til bachelorniveauet, herunder også inden for andre fagområder.

De krav, der stilles til uddannelsens niveau og indhold, vil ligeledes afspejle, at der

er tale om en overbygning til en bacheloruddannelse, men disse krav skal natur-

ligvis tilpasses uddannelsens halve tidsramme i forhold til en kandidatuddannelse.

Da uddannelsen ikke i sig selv kvalificerer til ph.d.-uddannelse indgår der

–

i mod-

sætning til en kandidatuddannelse

–

ikke krav om deltagelse i videnskabeligt ud-

viklingsarbejde i uddannelsen. Der lægges endvidere op til, at den afsluttende

opgave som udgangspunkt skal have et omfang på 15 ECTS-point, hvor et kandi-

datspeciale som udgangspunkt har et omfang på 30 ECTS-point.

De universiteter, der vælger at udbyde uddannelsen, vil inden for de centralt fast-

satte rammer have frihed til at tilrettelægge uddannelsesforløbet, som det ud fra

en faglig vurdering vurderes hensigtsmæssigt. Universitetet kan f.eks. beslutte,

om det på en konkret uddannelse giver mening, at der indgår et projektorienteret

forløb.

2.1.5. Adgang til videreuddannelse m.v.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/9

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danmarks Vejlederforening, Danske Universiteter, Københavns Universitet

Syddansk Universitet

finder det uhensigtsmæssigt, at reglerne om begrænsning af

dobbeltuddannelse som udgangspunkt vil forhindre, at personer, der har gennem-

ført en akademisk overbygningsuddannelse, også kan gennemføre en kandidat-

uddannelse.

Danmarks Vejlederforening, Danske Universiteter, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Københavns Universitet

Syddansk Universitet

bemærker, at den aka-

demiske overbygningsuddannelse kan blive en uddannelsesmæssig blindgyde,

hvis der ikke er mulighed for at videreuddanne sig til ph.d.-niveau.

Danmarks Vejlederforening

bemærker, at det bør fremgå af loven, at universite-

terne er forpligtede til at synliggøre de eksisterende muligheder, så det bliver mu-

ligt at gennemskue de forskellige overbygningsmuligheder.

Ministeriet

bemærker, at formålet med lovforslaget er at etablere et alternativ til

kandidatuddannelsen som en hurtigere vej til arbejdsmarkedet. Den akademiske

overbygningsuddannelse vil som overbygning på en bacheloruddannelse være

indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen

for videregående uddannelse. Det er således ikke som udgangspunkt hensigten,

at personer skal have mulighed for at gennemføre både en 1-årig akademisk

overbygningsuddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Lovforslaget lægger

derfor ikke op til at ændre reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse.

Det er imidlertid ikke hensigten, at den akademiske overbygningsuddannelse skal

udgøre en blindgyde i forhold til muligheden for at uddanne sig opad til ph.d.-

niveau, selv om uddannelsen ikke i sig selv vil kvalificere til optagelse på ph.d.-

uddannelse.

Det er på den baggrund hensigten, at ministeren inden for sin bemyndigelse i lov

om adgangsregulering ved videregående uddannelser vil fastsætte en undtagelse

til reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse, hvorefter et universitet konkret

kan beslutte at indskrive en dimittend fra en akademisk overbygningsuddannelse

på den såkaldte 4+4-ordning, dvs. sideløbende indskrivning på en kandidat- og en

ph.d.-uddannelse. Denne mulighed vil desuden blive skrevet ind i bemærkninger-

ne til nærværende lovforslag.

I forhold til spørgsmålet om at synliggøre de eksisterende overbygningsmulighe-

der bemærkes, at universiteterne i henhold til universitetsloven er forpligtede til at

tilbyde studerende vejledning under deres uddannelsesforløb. Derudover bemær-

kes, at regeringen vil give universiteterne mulighed for at søge om et opstartstil-

skud til at afsøge relevante fagområder og udvikle de nye akademiske overbyg-

ningsuddannelser. Det fremgår af den politiske aftale, der ligger til grund for lov-

forslaget, at universiteterne skal anvende en del af opstartstilskuddet til at yde en

særlig vejledningsindsats for potentielle ansøgere. Universiteterne skal i forbindel-

se med ansøgningen om opstartstilskud redegøre for, hvordan de vil gennemføre

vejledningsindsatsen.

2.2. Særlig anvendelse af adgangsprøver for universitetsuddannelser

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/9

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet, Akademikerne, Dansk Magisterforening

Lederne

er posi-

tive eller overvejende positive over for denne del af lovforslaget.

Danske Professionshøjskoler

bemærker, at brug af adgangsprøver bør være ens

for alle typer videregående uddannelsestyper, herunder også på erhvervsakade-

mi- og professionsbacheloruddannelser.

Aarhus Universitetet

Djøf

bemærker, at det nuværende optagelsessystem er

transparent og gennemskueligt, og at den enkelte ansøger bør kunne vurdere

mulighederne for optagelse på den ønskede uddannelse.

Danske Studerendes Fællesråd

er modstander af øget mulighed for at anvende

adgangsprøver som et supplerende adgangskrav. Adgangskravet for optagelse på

en videregående uddannelse bør alene være en bestået gymnasialeksamen samt

krav til relevante fag på specifikke niveauer. Ydereligere adgangskrav devaluerer

de gymnasiale eksamensbeviser og opstiller unødige barrier for adgangen til ud-

dannelse.

Ministeriet

bemærker, at særlig anvendelse af adgangsprøver er en valgfri mulig-

hed for den enkelte institution, der har til formål at give universiteterne mere flek-

sible muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddan-

nelse, og herunder at understøtte dokumentation af, at alle optagne studerende

har de nødvendige faglige kvalifikationer.

Et universitets beslutning om at anvende adgangsprøver

–

enten for alle ansøgere

til en uddannelse eller for en afgrænset del af ansøgerne

–

ændrer ikke på de

øvrige adgangskrav, herunder kravet om en adgangsgivende gymnasial eksamen

og opfyldelse af specifikke adgangskrav.

Særlig anvendelse af adgangsprøver vil

–

sammen med de gældende muligheder

for anvendelse af karakterkrav

–

give universiteterne mere fleksible muligheder for

at tilpasse adgangskravene til hver enkelt uddannelse. Ministeriet vil følge udvik-

lingen i brugen af adgangsprøver og optaget på universiteterne på tværs af for-

skellige optagelsesformer. Ministeriet har noteret sig Danske Professionshøjsko-

lers ønske.

2.3. Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse (forlængelse af

retskrav)

KL, Dansk Industri

Lederne

er positive eller overvejende positive over for den-

ne del af lovforslaget.

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

er positive eller overvejende positive

over for muligheden for forlængelse af retskravet, men finder at forlængelsen kan

medføre faglige problemer, herunder ved en risiko for underminering af den fagli-

ge progression mellem bachelor- og kandidatuddannelse og risiko for øget frafald

på kandidatuddannelser.

Ministeriet

bemærker indledningsvist , at den maksimale tidsmæssige udstræk-

ning af forlængelsen af retskravet vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/9

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Som anført i lovforslagets bemærkninger er formålet med forslaget blandt andet at

skabe fleksibilitet for akademiske bachelorer. Som også anført er det ikke hensig-

ten, at forslaget medfører, at flere bachelorer afbryder deres uddannelsesforløb

alene med det formål at holde pause fra studierne uden at komme i beskæftigelse.

Ministeriet forventer derfor, at en del af de bachelorer, der vælger at udnytte mu-

ligheden for forlængelse af retskravet, vil komme i relevant beskæftigelse i perio-

den mellem bachelor- og kandidatuddannelse og derigennem bevare tilknytningen

til uddannelsens fagområde(-r). Herudover forventer ministeret, at en del bachelo-

rer

–

uanset den foreslåede tidsmæssige forlængelse af retskravet

–

vil fortsætte

på en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelsen.

Ministeriet vil følge udviklingen tæt.

Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet

Danske Universiteter

er positive eller overvejende positive over for muligheden

for forlængelse af retskravet, men finder at forlængelsen kan medføre praktiske

problemer, herunder i forhold til at kunne estimere kandidatoptaget eller i forbin-

delse med et universitets ønske om at lukke en uddannelse.

Ministeriet

er opmærksom på, at denne del af forslaget

–

i hvert fald i en over-

gangsperiode

–

kan medføre lidt større udsving i antallet af optagne på kandidat-

uddannelser. Ministeret forventer dog, at sådanne udsving på lidt længere sigt vil

udlignes, og at en eventuel påvirkning af institutionernes administrative praksis

derfor ligeledes vil aftage.

Ministeriet

er opmærksom på, at et universitet kan have ønske om at lukke en

uddannelse, og at der i den forbindelse kan være flere forskellige, relevante hen-

syn, herunder også hensyn til optagne studerende. Afvikling af uddannelser vil

som hidtil blive håndteret konkret i forlængelse af universitetets orientering til Sty-

relsen for Forskning og Uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af vide-

regående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser.

Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Akademikerne, Dansk Magisterfor-

ening, Ingeniørforeningen, IDA

Djøf

er positive eller overvejende positive over

for muligheden for forlængelse af retskravet, men finder at forslaget om, at mini-

steren kan indføre betingelser for forlængelsen af retskravet, kan medføre usik-

kerhed for de studerende eller andre negative effekter.

Danske Studerendes Fællesråd

ser meget positivt på udvidelse af retskravet, men

mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at ministeren får bemyndigelse til at indfø-

re regler, der fastlægger nærmere betingelser for udvidelsen af retskravet.

Ministeriet

bemærker, at ordningen iværksættes uden fastsættelse af betingelser

for forlængelse af retskravet.

Som anført i lovforslagets bemærkninger, er det ikke hensigten, at det foreslåede

skal medføre, at flere bachelorer afbryder uddannelsesforløb alene med det formål

at holde pause fra studierne uden at komme i beskæftigelse. Bemyndigelsen til at

indføre betingelser for forlængelse af retskravet

–

f.eks. i form af krav om beskæf-

tigelse el.lign.

–

forventes alene at blive anvendt, hvis der f.eks. viser sig væsentli-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/9

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ge tegn på uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. i form af et stigende antal eller stigen-

de andel af bachelorer, der modtager dimittenddagpenge eller lignende ydelser.

Eventuelle betingelser for at kunne forlænge retskravet vil først blive indført efter

et passende varsel. Det indebærer, at bachelorer, der har afbrudt deres uddannel-

sesforløb, inden betingelserne var gældende, ikke bliver berørt, hvis der efter af-

brydelsen bliver fastsat regler om betingelser for at kunne bevare retten til opta-

gelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen.

Syddansk Universitet, Roskilde Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

positive eller overvejende positive over for muligheden for forlængelse af retskra-

vet, men finder at forslaget om, at ministeren kan indføre betingelser for forlæn-

gelsen af retskravet, kan medføre øget administration for universiteterne.

Ministeriet

bemærker, at indførelse af eventuelle betingelser vil ske i form af en

bekendtgørelsesændring, og at udkast til denne bekendtgørelsesændring vil blive

udsendt i ekstern høring, hvor der vil være mulighed for at afgive høringssvar.

Eventuelle betingelser for at kunne forlænge retskravet vil

–

som anført ovenfor

–

først blive indført efter et passende varsel.

Københavns Universitet

frygter, at den foreslåede ikrafttræden med tilbagevirken-

de kraft vil skabe usikkerhed om retsstillingen for de studerende, der afslutter de-

res bachelorgrad efter den 1. januar 2019, men inden lovændringen er implemen-

teret i de relevante bekendtgørelser. KU vil være nødsaget til at vejlede disse stu-

derende til at søge om optagelse inden 1. marts 2019, hvis de vil være sikre på at

bevare deres retskrav.

Ministeriet

bemærker, at universiteternes vejledning til studerende m.fl. alt andet

lige må tage udgangspunkt i gældende ret. Hertil kommer, at forslaget om tids-

mæssig forlængelse af retskravet på kandidatoptagelse er et begunstigende tiltag,

som bachelorer kan vælge at udnytte eller ikke at udnytte.

Det foreslås, at den tidsmæssige forlængelse af retskravet på kandidatoptagelse

har virkning fra den 1. januar 2019. Dette tidspunkt at foreslået for i relevant om-

fang at give flest mulige bachelorer denne mulighed og samtidigt så vidt muligt

undgå afgrænsningsproblemer i forhold til andre bachelorer.

2.4. Studiestartsprøve på kandidatuddannelse

Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet, Akademikerne, Dansk Magisterforening

Lederne

er posi-

tive eller overvejende positive over for denne del af lovforslaget.

Djøf

bemærker, at det er en afgørende forudsætning, at studiestartsprøve alene

har til formål at identificere inaktive studerende, og at prøven derfor ikke er at be-

tragte som en ekstra adgangsprøve, der på nogen måde skal efterprøve de stude-

rendes faglige niveau, idet det faglige niveau er stadfæstet gennem optaget på

baggrund af en bestået bacheloruddannelse (inkl. evt. supplerende uddannelses-

aktiviteter).

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/9

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Studerendes Fællesråd

ser ikke behovet for studiestartsprøver på kandi-

datuddannelserne og frygter, at prøverne vil blive anvendt som et ekstra frem-

driftsværktøj.

Ministeriet

bemærker, at formålet med denne del af forslaget er at give universite-

terne relevante og ensartede muligheder for at afklare, om indskrevne studerende

reelt har påbegyndt deres uddannelse. Universiteterne får dermed ensartede mu-

ligheder for at anvende studiestartsprøver på bacheloruddannelser og kandidat-

uddannelser (og

–

som foreslået

–

på akademiske overbygningsuddannelser).

Anvendelse af studiestartsprøver på kandidatuddannelse erstatter eller ændrer

ikke de gældende adgangskrav for uddannelserne.

2.5. Gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på Færøerne

Danske Professionshøjskoler

Aarhus Universitet

bemærker, at det med fordel

kan præciseres i bemærkningerne, hvad der nærmere menes med, at studerende

ikke må pålægges unødvendige merudgifter i forbindelse med uddannelsesdele,

der skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Danmarks Tekniske Universitet

bemærker, at universitetet forstår lovforslagets

bemærkninger sådan, at alene obligatoriske fag og uddannelseselementer, der

ifølge studieordningen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, tæller

med i rammen, hvorefter højst 50 pct. af en uddannelses samlede ECTS-omfang

må henlægges til Grønland eller Færøerne.

Danmarks Tekniske Universitet

bemærker desuden, at det kan være et problem,

hvis der stilles krav om, at endeligt tilsagn om medfinansiering til ekstraudgifter fra

det grønlandske eller færøske selvstyre allerede skal foreligge på det tidspunkt,

hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den

nye uddannelse. Dette skyldes, at et endeligt tilsagn typisk vil forudsætte, at ud-

dannelsen er godkendt. Det foreslås, at endeligt tilsagn om medfinansiering i ste-

det skal være givet inden uddannelsen udbydes, og at godkendelsen af uddannel-

sen kan gøres betinget heraf.

Ministeriet

kan bekræfte Danmarks Tekniske Universitets forståelse af, hvilke

obligatoriske dele der indgår i rammen for, hvor stor en del af en uddannelse, der

må henlægges til Grønland eller Færøerne. Dette vil blive præciseret i bemærk-

ningerne. Det vil ligeledes blive præciseret, hvad der ligger i, at studerende ikke

må pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen

gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Bemærkningerne vil desuden blive justeret, således at det fremgår, at der skal

være indgået en rammeaftale med det grønlandske eller færøske selvstyre på det

tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og god-

kendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om

medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse

af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et

endeligt tilsagn om medfinansiering.

2.6. Andet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/9

L 201 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ingeniørforeningen, IDA, Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk

Magisterforening

Djøf

forholder sig kritiske over for, at der ydes et uddannel-

sestilskud pr. studerende på akademiske overbygningsuddannelser, der er 30 pct.

højere end tilskuddet på kandidatuddannelser.

Ministeriet

har noteret sig høringsparternes bemærkninger, men skal bemærke,

at spørgsmålet om finansiering af den akademiske overbygningsuddannelse ikke

er en del af lovforslaget. Det bemærkes dog, at universiteterne frit vil kunne dispo-

nere over merbevillingen til akademiske overbygningsuddannelser, herunder til

bachelor- og kandidatuddannelser.

3. Oversigt over indholdsmæssige ændringer af lovudkastet på grundlag på

høringen



Det indføjes i bemærkningerne, at det er hensigten, at ministeren inden for

sin bemyndigelse i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

vil fastsætte en undtagelse til reglerne om begrænsning af dobbeltuddannel-

se, hvorefter et universitetet konkret kan beslutte at indskrive en dimittend fra

en akademisk overbygningsuddannelse på den såkaldte 4+4-ordning, dvs.

med sideløbende indskrivning på en kandidat- og en ph.d.-uddannelse.

Bemærkningerne præciseres og justeres på enkelte punkter vedrørende

gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på Færøerne.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet



Side 9/9