Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 200 Bilag 3
Offentligt
2031369_0001.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
Høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen,
lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers
trivsel) (Lovforslag nr. L 200)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget er fremsat den 13. marts 2019 som lovforslag nr. L 200.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. februar 2019 til den 11. marts 2019 været i
ekstern høring hos 73 myndigheder og organisationer m.v. Udkastet har også været offentliggjort
på høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra 26 af de hørte myndigheder og organisationer. 18 høringssvar
indeholder bemærkninger til lovforslaget. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og
organisationer der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i nærværende høringsno-
tat.
2. Sammenfatning om ændring af lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer eller i øvrigt i sig selv til at frem-
sætte ændringsforslag. Der er foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
DA, Dansk Erhverv, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Institut
for Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, FOAs Landselevbestyrelse og
Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Landsforeningen af 10. klasseskoler tager forslaget til efterretning.
DI er enig i og støtter fuldt ud regeringens fokus på høj datasikkerhed og dataetik.
Danmarks Lærerforening bakker op om intentionerne bag lovforslaget og trivselsmålingen om at
styrke alle elevers og studerendes trivsel.
Uddannelseslederne bemærker, at det overordnet set er positivt med en fælles FGU-løsning på
dette område.
Dansk Center for Undervisningsmiljø er overordnet tilfreds med ændringerne.
Fagbevægelsens Hovedorganisation ser positivt på, at der
indføres trivselsmålinger på FGU’en,
da arbejdet med trivsel er vigtigt på alle institutioner og særligt i en opstartsfase.
1
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0002.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
Erhvervsskolernes ElevOrganisation er positiv over for indførelsen af obligatorisk national triv-
selsmåling på FGU. Det er vigtigt, at ledelsen på de nye FGU-institutioner
–
i lighed med folke-
skolerne og de andre ungdomsuddannelser
–
får mulighed for at måle trivslen blandt institutio-
nernes elever.
Uddannelsesforbundet bakker op om initiativer og tiltag, der understøtter elevernes trivsel og
anerkender, at der lægges op til indførelse af en obligatorisk national trivselsmåling på FGU i
lighed med trivselsmålingerne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Forbundet finder det
prisværdigt, at lovforslaget af dataetiske grunde lægger op til en ændring af den nuværende ram-
me for de nationale målinger af elevernes trivsel med det formål, at eleverne kan være trygge ved
situationen omkring besvarelse af spørgsmål om deres skoleliv.
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler finder forslagets
ambition om at styrke muligheden for at skærme elevens data for uvedkommende helt utilstræk-
kelig, da der er tale om obligatorisk deltagelse i målingerne.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at børns trivsel i skolen bedst understøttes af, at der på sko-
len er de fornødne ressourcer med hensyn til tid og kompetencer hos de ansatte, til at se det en-
kelte barn, styrke læring og fællesskaber, og at der samtidig er adgang til specialiseret støtte og
kompetenceudvikling i forhold til at håndtere kriser, mobning og forældresamarbejde, samt at
børn og familier, hvis trivsel er på spil, får professionel støtte også i andet regi end skolen. Oven-
stående bør prioriteres, før det bliver relevant med en dataindsamling, idet der ellers er risiko for,
at identificere problemer og udfordringer, der endnu ikke er skabt grundlag for at håndtere.
4. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget
4.1. Adgang til anonymitet ved besvarelsen
Erhvervsskolernes ElevOrganisation bifalder forslaget om brugen af et centralt trivselsværktøj,
først og fremmest for at beskytte elevernes datasikkerhed og dernæst for, at institutionerne ikke
har mulighed for at identificere de enkelte elevers svar.
Dansk Center for Undervisningsmiljø bemærker, at det er vigtigt, at data kan anvendes til statisti-
ske og videnskabelige undersøgelser, da det vil bidrage til kvalificeret viden om elevernes trivsel
samt give mere viden om årsager til mistrivsel.
Uddannelsesforbundet bemærker, at det er gode og betryggende tiltag, men de fjerner ikke mu-
ligheden for uhensigtsmæssig anvendelse af personfølsomme oplysninger ved datalæk og hacking.
DI bemærker, at ingen skal være i tvivl om, at elevernes svar på trivselsmålinger er anonyme, og
at elevernes svar alene indgår som en del af en større analyse af elevers trivsel på uddannelsesin-
stitutionerne.
Datatilsynet forudsætter, at Styrelsen for It og Læring har vurderet, at det er nødvendigt at be-
handle personnumre i forbindelse med trivselsmålingerne, og at formålet ikke med rimelighed
kan opfyldes på anden måde.
2
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0003.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
Fagbevægelsens Hovedorganisation finder det positivt, at man sikrer, at børn og unges personda-
ta med trivselsmålinger forbliver anonyme.
Danmarks Lærerforening lægger særlig vægt på, at lovforslaget vil være med til at sikre anonymi-
tet i forbindelse med deltagelse i de fremtidige trivselsmålinger. Det vil have stor betydning for
den enkelte og for validiteten af svarene.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at data om et barns trivsel alene bør kunne indsamles og
gemmes med et reelt samtykke for forældremyndighedsindehaveren, og der skal være mulighed
for at få data slettet, og at data ikke kobles med andre registre uden samtykke.
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier bemærker, at det bør være en ufravigelig forudsætning for
trivselsmålingerne, at elevernes anonymitet garanteres både i forbindelse med indberetningen og
opbevaring af data. Dette skal lovfæstes med den nødvendige økonomi hertil. En sikring af ano-
nymitet vil udvide mulighederne for at kombinere trivselsmålingerne med supplerende spørgsmål,
der kan tilpasses lokale forhold. Data vil også i højere grad kunne anvendes til statistiske og vi-
denskabelige formål
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler bemærker, at det
bør være en ufravigelig forudsætning for trivselsmålingerne, at den enkelte elevs anonymitet ga-
ranteres ved både indberetning og opbevaring af data, og at en sådan garanti bør være lovfæstet.
Der findes tekniske løsninger, der sikrer en randomiseret tildeling af unikke adgangskoder, der
kan sløre den enkelte elevs identitet. Det bør prioriteres højt at sikre den nødvendige økonomi til
dette formål. Selv en minimal og teoretisk risiko for misbrug af data er uacceptabel. Garanti for
anonymitet vil kunne bidrage til, at eleverne besvarer spørgsmålene åbent og ærligt, hvilket vil øge
validiteten af målingerne. Det vil også udvide mulighederne for at kombinere trivselsmålingerne
med supplerende spørgsmål tilpasset målgruppen og uddannelsesområdet, og data vil i højere
grad kunne anvendes og deles til statistiske og videnskabelige formål.
KL bemærker, at der på FGU-området er behov for at følge elevernes trivsel tæt, og at det vil
være hensigtsmæssigt, at FGU-institutionerne kan træffe beslutning om at anvende et it-system,
som giver adgang til elevernes besvarelser og mulighed for at stille andre spørgsmål. Data fra
trivselsmålingen og ekstraspørgsmål vil kunne understøtte arbejdet med den enkelte elevs trivsel
på skolen og sikre, at elever ikke føler, at de ikke bliver hørt, hvis de i den nationale trivselsmåling
tilkendegiver, at de ikke trives. Generelt bør samarbejdet mellem FGU og den kommunale unge-
indsats bestyrkes med data. Det vil styrke samarbejdet, hvis der er mulighed for at bruge eget
system og dermed at tilgå svar på individniveau. Det vil give værdifuld viden og underbygge sam-
arbejde og videndeling mellem skole og den kommunale ungeindsats samt sikre, at en ung i mis-
trivsel opdages og får en rettidig indsats. Lovforslaget betyder, trivselsmålingerne primært bliver
et nationalt redskab. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ca. en halv million elever bruger en lektion
en gang årligt gennem hele deres skoleliv på at udfylde denne måling. Kommunerne bør være
dataejere af de data, der indsamles i kommunerne.
Undervisningsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at de nationale trivselsmålinger fremadret-
tet gennemføres ved brug af et centralt trivselsværktøj, hvor kommuner, skoler og institutioner ikke har kontakt
med eller adgang til elevernes svar på trivselsmålingen, idet svarene overføres direkte fra eleverne til et af Styrelsen
3
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0004.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
for It og Læring kontrolleret it-miljø. De enkelte elevers svar må alene bruges til at udføre statistiske og videnska-
belige undersøgelser af elevers trivsel. Det er alene selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bearbejdning,
der vil kunne anvendes som grundlag for opfølgning over for enkeltelever. Der må ikke ske offentliggørelse af resul-
tater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget eller i øvrigt i sig selv til at fremsætte
ændringsforslag.
4.2. En central it-løsning for indsamling af elevers svar
Skolelederforeningen bemærker, at det er uheldigt, at de kommuner, der hidtil har haft deres egne
målinger, nu bliver tvunget til at bruge det værktøj, som stilles til rådighed fra centralt hold gen-
nem Styrelsen for It og Læring. Folkeskolen har ikke brug for mere styring og centralisering.
Kommuner bør stadig kunne bruge det materiale, som de finder bedst for børnene.
KL er stærkt kritisk over for kravet om, at trivselsmålingerne i folkeskolen fremover kun må gen-
nemføres via Undervisningsministeriets Trivselsværktøj. Forslaget fratager kommunerne mulig-
heden for at handle rettidigt på elevernes mistrivsel. Hvis en måling for en klasse viser, at en klas-
se er præget af mistrivsel, så skal der handles med det samme og ikke efter flere måneder. Det
begrænser muligheden for at se hele vejen rundt om barnet, hvis der ikke kan tilføjes spørgsmål
om fx elevernes sundhed.
Datatilsynet forudsætter, at Styrelsen for It og Læring i forbindelse med behandlingen af person-
oplysninger, herunder ved brug af trivselsværktøjet, foretager en risikovurdering og i den forbin-
delse imødekommer de eventuelle risici, der følger af behandlingen.
DI bemærker, at kravet til dataetik og datasikkerhed og ønsket om et centralt trivselsværktøj, der
stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring, kan indfries i samarbejde med private virksomhe-
der, der har specialisereret sig i trivselsmålinger og leveret en sådan ydelse til en lang række skoler.
Private virksomheder har lang erfaring i Danmark og i udlandet med både dataindsamling og
databehandling og kan overholde og dokumentere alle regler om datafortrolighed mindst lige
som godt som offentlige institutioner. Et samarbejde med sådanne virksomheder vil sikre løben-
de udvikling og forbedring af værktøjet. DI har forstået, at insourcing af opgaven med opbyg-
ning, vedligeholdelse og databehandling er en mulighed og minder i den sammenhæng om, at et
bredt flertal i Folketinget den 5. april 2018 har indgået en aftale om fair og lige konkurrence, som
skal sikre virksomhederne mod ulige konkurrence fra det offentlige. Den offentlige sektor skal
bruge kræfterne på sine kerneopgaver fremfor at konkurrere med private virksomheder på ulige
vilkår. DI fraråder, at argumenter som dataetik og datasikkerhed bruges som begrundelse for at
insource opgaver, der hidtil har været løst af private leverandører eller til at udvide den offentlige
sektors muligheder for at drive erhvervsvirksomhed på velfungerende private markeder i konkur-
rence med og på bekostning af private virksomheder. DI mener, at Styrelsen for It og Læring kun
bør insource opgaven, hvis styrelsens bud på baggrund af samme krav og en fair og lige bedøm-
melse vurderes at være den bedste løsning. Anbefalingen er, at opgaven udbydes, så private virk-
somheder har mulighed for at byde ind. DI indgår gerne i drøftelser om, hvordan det private
marked på bedst mulig vis kan inddrages i løsningen af opgaven.
4
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0005.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
Dansk Center for Undervisningsmiljø anbefaler, at it-systemet på alle områder indrettes, så det
kan håndtere et undervisningsmiljømodel, som skolerne frivilligt kan vælge, så de på samme tid
kan gennemføre trivselsmålingen og den lovpligtige kortlægning af uddannelsesstedernes fysiske,
psykiske og æstetiske undervisningsmiljø til brug for en undervisningsmiljøvurdering. Der er
mange overlap mellem undervisningsmiljøvurderingen og trivselsmålingen, og det vil lette skoler-
nes administrative opgaver. Man kan lade sig inspirere af it-systemet for trivselsmåling i grund-
skolen, der kan suppleres med et undervisningsmiljømodul. Spørgerammen bør indeholde dele,
som omhandler det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø, og det vil også have stor værdi at
indføre dele i trivselsmålingerne, som kan sammenlignes på tværs af uddannelserne for bedre at
kunne følge elevernes trivsel og bidrage til bedre overgange.
Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved formålet med de nationale trivselsmålinger.
Formålet er således fortsat ikke at kunne følge den enkelte elevs trivsel med henblik på at iværksætte individuelle
opfølgningstiltag, men at opnå en overordnet pejling på mønstre og sammenhænge, som kan give grundlag for mere
generelle indsatser på fx klasse- og skoleniveau. Resultatet kan naturligvis ikke stå alene eller erstatte underviser-
nes daglige kontakt og føling med eleverne.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget eller i øvrigt i sig selv til at fremsætte
ændringsforslag.
4.3. Inddragelse af fagkundskab ved udarbejdelsen af spørgsmål og svar
Uddannelsesforbundet forventer, at man husker at gøre brug af den faglige ekspertise, som lærer-
ne på de berørte uddannelsesområder besidder. Dette gælder i særlig grad FGU, hvor trivselsmå-
linger ikke tidligere har været benyttet i national målestok. Forslag om at benytte lejligheden til at
følge anbefalingerne fra ekspertgruppen om elevtrivsel og virksomhedstilfredshedsmålinger (Af-
rapportering april 2015) på EUD, herunder om at Undervisningsministeriet foranlediger, at der
gennemføres analyser af, hvordan de obligatoriske spørgerammer fungerer, når der er et tilstræk-
keligt datagrundlag; samt en evaluering af erfaringer med og resultater af brugen af elevtrivsels-
målinger og virksomhedstilfredshedsmålinger på erhvervsskoleområdet med inddragelse af alle
interessenters perspektiv.
Uddannelseslederne opfordrer til at inddrage elever og pædagogiske ledere fra FGU-området som
faglig ekspertise for at opnå retvisende og repræsentative svar og indtænkning af hele FGU-
gruppen. En gruppe elever i målgruppen er udfordret på skriftlighed og deres vurdering af egen
trivsel er vigtig.
Skolelederforeningen bemærker, at foreningen har været inddraget i arbejdet med trivselsmålinger
gennem en følgegruppe og fortsat gerne deltager i arbejdet. Foreningen ser gerne en evaluering af
området for at se, om de nationale trivselsmålinger i hverdagen har understøttet det vigtige om-
råde i folkeskolen, og om der findes andre måder at få materiale til den nationale trivselsmåling.
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler bemærker, at det er
forventningen, at netværk på erhvervsuddannelsesområdet inddrages i arbejdet med udvikling af
det centrale trivselsværktøj og fortsat vil få mulighed for at udvikle supplerende pakker til det
centrale trivselsværktøj. Foreningerne foreslår en særbestemmelse vedr. afvikling af trivselsmålin-
gerne på erhvervsuddannelserne, så målingerne kan ske inden for en periode snarere end på et
5
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0006.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
bestemt tidspunkt, så målingerne ikke lægges på et tidspunkt, hvor den enkelte uddannelse har et
begrænset elevgrundlag eller overvejende har elever med meget begrænset eksponering til det
miljø, der måles.
Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier bemærker, at det er nødvendigt og naturligt, at Styrelsen
for It og Læring går i dialog med netværk på erhvervsuddannelsesområdet om udvikling og drift
af det centrale trivselsværktøj. Foreningerne finder det vigtigt, at netværkene fortsat får mulighed
for at udvikle supplerende pakker af spørgsmål til det centrale trivselsværktøj med mulighed for
at fokusere på kvalitetsudvikling på baggrund af lokale forhold. Foreningerne ønsker i øvrigt en
særbestemmelse vedr. afvikling af trivselsmålingerne på erhvervsuddannelserne, så målingerne
kan ske inden for en periode snarere end på et bestemt tidspunkt, da erhvervsuddannelserne er
kendetegnet ved flere årlige optag og mange skoleperioder af kortere varighed.
Undervisningsministeriet bemærker, at fastsættelsen af spørgsmål og svarkategorier for de nationale trivselsmålinger
og ændringer heri i overensstemmelse med hidtidig praksis vil ske under inddragelse af faglig ekspertise, herunder i
forhold til kendskab til de enkelte uddannelsesområder og af metodisk karakter, ligesom spørgsmålene og svarka-
tegorierne vil blive offentliggjort. Der vil ikke være mulighed for at stille supplerende lokale spørgsmål.
Perioden for trivselsmålinger vil som hidtil blive udmeldt af Undervisningsministeriet. Her vil blive fastsat en peri-
ode for afholdelsen af trivselsmålingen.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget eller i øvrigt i sig selv til at fremsætte
ændringsforslag.
4.4. Adgang til frivillig deltagelse
Danmarks Lærerforening bemærker, at det er afgørende, at det er frivilligt at deltage. Det vil ikke
give mening at tvinge elever til at svare på hele eller dele af trivselsmålingen. Tvang vil i høj grad
mindske validiteten af trivselsmålingerne. Derimod vil det ikke have nogen betydning, at enkelte
undlader at svare på et eller flere spørgsmål. Foreningen finder det modsætningsfyldt, at deltagel-
se er obligatorisk, men at det ikke har konsekvenser at undlade at svare. Det bør klart fremgå af
reglerne og de tilhørende vejledninger, at det er frivilligt at deltage.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at det er tvivlsomt, om borgeren kan forpligtes til at afgive
oplysninger om personlige forhold. Det kan ses om en modsætning, at deltagelse er obligatorisk,
når det ikke har konsekvenser at nægte at medvirke.
Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved det nuværende set-up omkring frivillig contra
obligatorisk deltagelse. Spørgsmål og svarkategorier vil blive udarbejdet, så de afspejler elevernes forskellige alder,
modenhed og kontekst og en samtidig respekt for elevernes privatliv, så de ikke oplever sig presset af spørgsmålene.
Det vil i øvrigt fremgå tydeligt af vejledningsmaterialet, at det ikke har konsekvenser for den enkelte elev, hvis
eleven ikke svarer på trivselsmålingen.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget eller i øvrigt i sig selv til at fremsætte
ændringsforslag.
6
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0007.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
4.5. Mulighed for at anvende trivselsmålinger som afsæt for arbejdet med elevernes trivsel
Danmarks Lærerforening bemærker, at selve målingen ikke øger elevernes trivsel, uanset hvor
ofte den foretages, eller om alle elever deltager, jf.
formuleringen ”Skolens
leder skal én gang årligt
gennemføre en måling af elevernes trivsels med det formål at følge og styrke elevernes trivsel.”
Foreningen har
ved tidligere høringer om trivselsmålingen anført, at der er tale om tidskrævende og bureaukrati-
ske regler, der fjerner fokus fra de konkrete indsatser, som fremmer børns og unges trivsel og
foreslår, at reglerne ændres, så de øger skolernes muligheder for at foretage indsatser for øget
trivsel. Det er ikke nødvendigt, at alle elever deltager hvert år for at have statistisk sikkert grund-
lag for at følge udviklingen i elevtrivsel. Konkret foreslås, at alle elever én gang i deres skoletid
deltager i en trivselsmåling, og at der udvikles evalueringsredskaber, som lokalt kan bruges til
undersøge elevernes udbytte af indsatser, der er gennemført for at fremme trivslen blandt børn
og unge. Det er rimeligt, at alle unge på ungdomsuddannelserne kan deltage i en trivselsmåling.
Fokus bør dog være på trivselsfremmende initiativer frem for på ensartede målinger på alle ud-
dannelser. En elev på FGU har ikke meget glæde af at deltage i en trivselsmåling. Det må forven-
tes, at langt de fleste FGU-elever har forladt uddannelsen inden et evt. resultat foreligger, og at
mange er der så kortvarigt, at de ikke kommer til at opleve en mulighed for at deltage.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at en trivselsmåling ikke er en måling i samme forstand som
fx en medicinsk måling. I mange tilfælde har testpersonen ikke på forhånd nogen klar mening om
det, der spørges om, men danner sin mening under udfyldelsen af spørgeskemaet. Det kan have
afgørende konsekvenser for kvaliteten af målingen og testpersonens oplevelse af sine problemer.
For det første kan elevens indstilling til at medvirke i undersøgelsen spille ind. I nogen tilfælde
kan testpersonen underdrive sine angivelser af vanskeligheder og problemer. Omvendt kan en
testperson overdrive, der kan også bestå interesse i at kritisere eller at provokere. Sådanne test-
indstillinger kan forstærkes af undersøgelsen er anonym, da man ikke holdes til ansvar for sine
besvarelser. For det andet kan et spørgeskema være med til at bevidstgøre personen om de for-
hold, der spørges til. En god effekt vil oftest kræve, at testen ikke står alene, men at eleven bliver
støttet i at håndtere de dårlige forhold. En trivselsmåling kan derfor også have de negative konse-
kvenser, at mindre problemer vokser i testpersonens oplevelse. Der er altid frustrationer forbun-
det med at indrette sig med andre i en klasse og frustrationer forbundet med at lære ting som ind
imellem er vanskelige. Det har betydning, på hvilket niveau resultaterne gøres op (aggregeres).
Hvis et formål er at gribe konkret ind over for uheldige forhold, vil der være brug for en aggrege-
ring over små enheder fx klasseniveau. Samtidig bliver anonymiteten vanskeligere at opretholde
jo lavere niveau, der aggregeres på. Selv om der ikke står navne, vil enkeltelever i en klasse i nogle
tilfælde kunne identificeres ud fra svarene. Hvis formålet er at belyse tilstanden generelt, fx med
henblik på skolepolitikken, vil aggregering på landsniveau være tilstrækkelig.
Uddannelsesforbundet bemærker, at det ikke er muligt at foretage målrettede indsatser i forhold
til klasser, mindre elevgrupper eller enkeltelever på baggrund af de årlige nationale trivselsmålin-
ger. De kan ikke stå alene, men må nødvendigvis suppleres af trivselsundersøgelser på de enkelte
skoler/afdelinger, hvis der skal skabes mulighed for aktiv intervention til gunst for elevtrivslen.
Der er tale om en kraftig ensretning. I dag har institutionerne mulighed for at stille supplerende
spørgsmål. Denne mulighed ophører. Hvis skolerne vil foretage en undersøgelse af elevernes
trivsel med et konkret målrettet og anvendeligt sigte, skal den udarbejdes ved siden af og uaf-
hængigt af den lovbestemte måling. Dette vil næppe opleves som et fremskridt af uddannelsesin-
stitutionerne, at deres egne målrettede trivselsundersøgelser kommer i anden række i forhold til
7
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0008.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
den lovbestemte trivselsmåling. Det er afgørende for anvendeligheden, at de foretages på afde-
lingsniveau på institutioner med flere geografiske enheder (fx erhvervsskoler og de kommende
FGU-institutioner), og det er væsentligt for nytteværdien at kunne aflæse resultaterne på de en-
kelte uddannelser på skoler med flere uddannelsesretninger på samme matrikel.
Skolelederforeningen finder ikke, at trivselsmålingerne i sig selv styrker elevernes trivsel, jf. for-
muleringen ”Skolens
leder skal én gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsels med det formål at følge
og styrke elevernes trivsel.”
Trivselsmålingen viser
en status, og den skal oversættes til, hvordan sko-
len gennem en ændret praksis forbedrer elevernes trivsel. En ændring af praksis sker blandt andet
gennem nødvendige samtaler i teamet og mellem skoleledelsen og det enkelte team. Foreningen
er på FGU-området undrende over for vedtagelsen af trivselsmålinger, før uddannelsen er be-
gyndt. De elever
–
mellem 16 og 25 år
–
der begynder på uddannelsen, vil ofte have særlige ud-
fordringer i forhold til at passe ind i skolesystemer eller på arbejdsmarkedet. Dette vil stille særde-
les store krav til det pædagogiske personale om at have stor fokus på den enkelte unges trivsel.
En lovgivning om en måling om året vil måske kunne komme til at virke kontraproduktiv og
sende et signal om, at de unge kan blive hjulpet gennem en årlig måling. Det er det daglige fokus
og pædagogiske arbejde, der hjælper de unge videre. De unge kan være under uddannelse i max 2
år, og der er dermed meget kort tid til at forbedre eventuelle dårlige resultater, hvis trivselsmålin-
gen finder sted i slutningen af første år. Hvis der til gengæld måles i begyndelsen af skoleåret,
tages der ikke højde for, at de unge
–
og heraf mange sårbare unge med mindre succesfyldt skole-
gang
–
er begyndt på nye hold og i nye klasser. Der vil også være nogle af de unge, der kun vil
have et år på skolen.
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at de årlige trivselsmålinger fremadrettet kun må
bruges til en helt overordnet indsats for elevtrivsel, og at data, der viser lav trivsel, fx ikke må
bruges som grundlag for indsatser for at finde frem til elever i lav trivsel og iværksætte handlinger
i forhold hertil. Foreningen finder derfor, at de nationale trivselsmålinger ikke længere giver me-
ning i en lokal og pædagogisk skolekontekst, men alene som en temperaturmåling på rent admini-
strativt niveau, og at det er vanskeligt at argumentere for bevarelsen af trivselsmålingerne i sin
nuværende form. Foreningen anbefaler, at der findes en løsning, hvor trivselsdata må anvendes
på skoleniveau som grundlag for handling, også som en del af arbejdet med at identificere elever
med lav trivsel til forbedring af disse elevers situation. Hvis en skole, årgang eller klasse har data,
der viser lav trivsel, så er det vanskeligt for en skole eller en kommune ikke at bruge disse data
som grundlag for faglige og pædagogiske handlinger. Det er i praksis vanskeligt at se, hvordan
lovteksten hensigtsmæssigt kan overholdes.
Undervisningsministeriet bemærker, at de nationale trivselsmålinger kan være et afsæt for skolers og institutioners
lokale trivselsarbejde, men naturligvis ikke kan stå alene eller erstatte undervisernes daglige kontakt og føling med
eleverne.
De statistiske resultater af trivselsmålingen vil fortsat indgå i det webbaserede datavarehus hos Styrelsen for It og
Læring. Her er det muligt for skoler og institutioner at se resultatet at trivselsmålingen og trække supplerende
statistiske rapporter (fx fordeling på køn, afdelinger, klassetrin mv), som styrelsen stiler til rådighed til brug for
skolers og institutioners kvalitetsarbejde og til brug for den lokale drøftelse af relevante opfølgningstiltag til styrkelse
af elevernes trivsel. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar.
8
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0009.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget eller i øvrigt i sig selv til at fremsætte
ændringsforslag.
4.6. Adgang til statistiske resultater i STILs datavarehus
Uddannelsesforbundet noterer sig, at datavarehuset giver elever og forældre mulighed for at se
såkaldte skoletal på området og ikke gengiver resultater, der på nogen måde viser den enkelte
elevs svar, hvilket datasikkerheds- og personbeskyttelsesmæssigt er godt. Det er dog tvivlsomt,
om det vil få ressourcestærke forældre og elever til at arbejde med bedre trivsel, måske snarere til
at fravælge en institution med trivselsmæssige udfordringer.
Erhvervsskolernes Elevorganisation bemærker, at det ikke er positivt, at resultatet af trivselsmå-
lingen på alle uddannelsesområder indgår på
www.uddannelsesstatistik.dk,
da der dermed er mu-
lighed for at rangordne skoler. Skolen og ledelsen skal udelukkende bruge trivselsmålingen internt
til at fastsætte nye initiativer og mål til at øge elevernes trivsel.
Undervisningsministeriet bemærker, at datavarehuset er et offentligt tilgængeligt statistikværktøj, der giver adgang
til statistiske resultater af data, der indberettes fra hele landets uddannelsesinstitutioner. Datavarehuset bruges fx
som led i dataunderstøttet kvalitetsarbejde og udvikling af skoler og institutioner. Formålet er at skabe åbenhed
om skolernes resultater på en brugervenlig måde. De såkaldte skoletal er et udviklingsværktøj, der skal hjælpe
skolerne til at opnå forbedringer og klæde forældre, elever, undervisere og ledere bedre på til at tale sammen om
udfordringerne. Datavarehuset gengiver ikke de enkelte elevers svar.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget eller i øvrigt i sig selv til at fremsætte
ændringsforslag.
4.7. Orientering om resultatet af trivselsmålingen
Uddannelsesforbundet noterer sig, at det fortsat vil være op til lokal beslutning at finde den rette
lokale løsning for orientering af elever og forældre om resultatet af trivselsmålingen og spørger,
hvad der er incitamentet for den trivselsramte skole til at vælge en offentliggørelse af dårlige re-
sultater på en meget synlig og handlingskrævende måde? Hensigten med målingerne er at bidrage
til forbedringer af trivslen, men det er tvivlsomt, hvorvidt denne tilgang fremmer sagen.
Dansk Center for Undervisningsmiljø anbefaler, at opfølgning på gennemførelsen af trivselsmå-
lingen skal efterfølges af en handlingsplan. Man kan lade sig inspirere af de punkter, der er knyttet
op på undervisningsmiljøvurderingen i § 7 i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. I
forhold til skolernes orientering af elever og forældre om resultatet af trivselsmålingen og inspira-
tion til skolens opfølgningstiltag anbefales at drage nytte af den mangeårige erfaring i Dansk Cen-
ter for Undervisningsmiljø. Centret har løst identiske udviklingsopgaver for trivselsmålingen for
grundskolen og yder support til skolerne i deres gennemførelse af trivselsmålingen.
Undervisningsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at skærpe datasikkerheden ved de nationale
trivselsmålinger, så eleverne kan være trygge ved håndteringen af deres svar. Det betyder ikke, at alle skoler og
institutioner skal arbejde med de statistiske resultater af trivselsmålingen på præcis samme måde. Det vil fortsat
være op til lokal beslutning at finde den rette lokale løsning for orienteringen om resultatet af trivselsmålingen (fx
ved brev, fælles opslag, møde mv.) Undervisningsministeriet vil udarbejde skabeloner til inspiration for de lokale
indsatser i denne sammenhæng.
9
 L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringsnotat, fra undervisningsministeren
2031369_0010.png
Undervisningsministeriet
Marts 2019
Sagsnr.: 19/03116
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget eller i øvrigt i sig selv til at fremsætte
ændringsforslag.
4.8. Vedr. lovprocessen
Skolelederforeningen undrer sig over timingen af lovforslaget. Sidste frist for høringssvar er den
11. marts 2019, og lovforslaget fremsættes tirsdag den 12. marts. Det signalerer ikke stor respekt
for eventuelle ændringer. Lovens ikrafttræden på folkeskoleområdet er den 6. maj 2019. Det
skyldes vel, at der skal foretages en trivselsmåling inden sommerferien. Det signalerer ikke stor
respekt eller indsigt i den måde, som det professionelle personale arbejder på, og er dermed indi-
rekte med til at devaluere værdien af målingerne.
KL bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at trivselsmålingen i folkeskolen gennemføres maj
2019 oven i 9. klassernes eksamensperiode.
Undervisningsministeriet er enigt i, at lovprocessen har været stram. Det skyldes et ønske om, at målingen af ele-
vernes trivsel i folkeskolen skal kunne gennemføres efter den foreslåede model i ineværende skoleår 2018/2019.
10