L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Orientering om forslag til ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers trivsel) samt proces for orientering om høringsmateriale, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 200 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 200

Folketinget 2018-19

Fremsat den 13. marts 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen,

lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser

(Måling af elevers trivsel)

§1

I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende

grunduddannelse, som ændret ved § 13 i lov nr. 1736 af 27.

december 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 40 indsættes før overskriften til § 41:

»§ 40 a.

Institutionens leder skal én gang årligt gennem‐

føre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge

og styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må ude‐

lukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige

undersøgelser af elevers trivsel.

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af

et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

for institutionerne.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om data‐

format, spørgeramme og svarkategorier og tidsrum for gen‐

nemførelse af målingen af elevernes trivsel samt om indbe‐

retning af oplysninger om elevernes trivsel til Styrelsen for

It og Læring.«

§2

§4

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af

14. december 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 209

af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 56 a

indsættes efter »jf. § 56, stk. 3«: »og § 56 b«.

Efter § 30 indsættes før overskriften til § 31:

Efter § 56 a indsættes i

kapitel 10:

»§ 56 b.

Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en

måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke

elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende

bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgel‐

ser af elevers trivsel.

»§ 30 a.

Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en

måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke

elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende

bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgel‐

ser af elevers trivsel.

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

282 af 18. april 2018, som ændret senest ved § 7 i lov nr.

1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af

et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

for skolerne.«

§3

I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale

uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25. april

2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 10 i lov nr. 1736

af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 59 indsættes i

kapitel 8:

»§ 59 a.

Institutionens leder skal én gang årligt gennem‐

føre en måling af elevernes trivsel, dog undtaget elever på

hf-enkeltfag, med det formål at følge og styrke elevernes

trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at

udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers

trivsel.

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af

et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

for institutionerne.«

CU000567

Undervisningsmin., j.nr. 19/03021

L 200 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Orientering om forslag til ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers trivsel) samt proces for orientering om høringsmateriale, fra undervisningsministeren

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af

et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

for skolerne.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 6. maj 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. august 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter

2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU

2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger

2.2.1. Folkeskolen

2.2.2. Erhvervsuddannelserne

2.2.3. De gymnasiale uddannelser

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

3.2. Undervisningsministeriets overvejelser

3.2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU

3.2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger

3.3. Den foreslåede ordning

3.3.1. Brug af obligatorisk trivselsværktøj

3.3.2. Bemyndigelse til på FGU at fastsætte regler

om spørgeramme og svarkategorier, tidspunkt

mv.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐

kvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Elevernes trivsel er central for deres daglige skoleliv. Det

skal ikke kun være lærerigt at gå i skole, det skal også være

rart. I Danmark har vi i dag målinger af elevernes trivsel i

folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervs‐

uddannelserne. Resultaterne af trivselsmålingerne er et red‐

skab for skoler og institutioner til at arbejde systematisk

med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på klassetrin-

og skoleniveau, så det er muligt at identificere udfordringer

og mønstre, som ikke nødvendigvis er tydelige i undervis‐

ningen eller i pauserne. Trivselsmålingerne giver således et

godt grundlag for at blive klogere på, hvad der virker og ik‐

ke virker i den lokale sammenhæng, som elevernes svar er

indsamlet i, hvilket er væsentligt for valget af lokale opfølg‐

ningstiltag. Resultatet giver samtidig en værdifuld statistisk

og videnskabelig indsigt i børns og unges trivsel over tid

under de igangsatte uddannelsesreformer, og kan derfor ind‐

gå i tilsynsindsatsen på området.

Med dette lovforslag indføres nu også en obligatorisk triv‐

selsmåling på institutioner for forberedende grunduddannel‐

se (FGU). Det sker – i lighed med trivselsmålingen i folke‐

skolen og på ungdomsuddannelserne – for at følge udviklin‐

gen i elevernes trivsel med det formål at styrke trivslen.

Af dataetiske grunde lægger lovforslaget op til en grundlæg‐

gende ændring af den nuværende ramme for de nationale

målinger af elevernes trivsel i folkeskolen og på de gymna‐

siale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det foreslås

således, at gennemførelsen af trivselsmålingerne fremadret‐

tet skal ske ved brug af et centralt trivselsværktøj, som stil‐

les til rådighed af Styrelsen for It og Læring, så kommuner,

skoler og institutioner ikke har kontakt med eller adgang til

elevernes svar på trivselsmålingen, idet svarene herved

overføres direkte fra eleverne til et af Styrelsen for It og Læ‐

ring kontrolleret it-miljø. Ændringen skyldes, at regeringen

lægger stor vægt på, at eleverne er helt trygge ved situatio‐

nen omkring besvarelse af spørgsmål om deres skoleliv, så

eleverne tør være åbne omkring, hvordan de reelt oplever

trivslen i deres hverdag.

2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter

2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU

Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Libe‐

ral Alliance), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Sociali‐

stisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har den

13. oktober 2017 indgået Aftale om bedre veje til uddannel‐

se og job. Aftalen tilvejebragte grundlaget for forberedende

grunduddannelse (FGU), som skal erstatte en række af de

nuværende forberedende uddannelsesforløb. Det drejer sig

om produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse

(KUU) og erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som integre‐

res i den nye uddannelse. Derudover drejer det sig om almen

voksenuddannelse (avu), ordblindeundervisning for voksne

(obu) og forberedende voksenundervisning (fvu), som også

integreres i den nye forberedende grunduddannelse for de

unge i målgruppen. Rammerne for uddannelsen er udmøntet

ved lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grundud‐

dannelse.

Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job

er det sat som et retningsgivende mål for forberedende

grunduddannelse, at de unges trivsel på uddannelsen løben‐

de skal styrkes, og at udviklingen skal følges i en ny natio‐

nal obligatorisk årlig trivselsmåling. Med dette lovforslag

gennemføres derfor den del af aftalen, der vedrører krav til

en årlig national trivselsmåling på forberedende grundud‐

dannelse med det formål at styrke elevernes trivsel. Lovfor‐

slaget fremsættes i forlængelse af lov nr. 697 af 8. juni 2018

om forberedende grunduddannelse og de her indførte krav

til aktiv deltagelse, orden og trivsel mv.

2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger

2.2.1. Folkeskolen

Den nuværende ramme for trivselsmålingen i folkeskolen

blev indført ved lov nr. 406 af 28. april 2014 om ændring af

lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner

samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Det skete til

opfølgning på et resultatmål om styrkelse af elevernes triv‐

sel i aftale af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen

mellem de daværende regeringspartier (Socialdemokratiet,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) samt Venstre

og Dansk Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at der skal ud‐

vikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes under‐

visningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kom‐

muner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at

styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige ud‐

vikling. Det fremgår endvidere, at indikatorerne skal danne

grundlag for det nye måltal for elevers trivsel i folkeskolen,

og at det er hensigten, at indikatorerne skal genereres på

baggrund af digitale spørgeskemabaserede målinger i et

elektronisk måleredskab.

Ved udmøntning af aftalen i folkeskoleloven fik undervis‐

ningsministeren hjemmel, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 3,

til at fastsætte regler om, at oplysninger om elevernes trivsel

skal indberettes til Undervisningsministeriet ved anvendelse

af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere

bestemt spørgeramme samt regler om spørgerammen og om,

hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer op‐

lysninger om elevernes trivsel. Bemyndigelsen er udnyttet

ved bekendtgørelse nr. 1167 af 12. oktober 2015 om måling

af elevernes trivsel i folkeskolen. Det blev samtidig fastsat,

at oplysningerne om elevernes trivsel skal indgå i skolernes

undervisningsmiljøvurderinger efter lov om elevers og stu‐

derendes undervisningsmiljø, jf. folkeskolelovens § 56 a,

samt i kommunernes kvalitetsrapport, jf. folkeskolelovens §

40 a, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om

kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Omkring årsskiftet 2017/2018 opstod der i medierne debat

om de årlige trivselsmålinger i folkeskolen, bl.a. blev der

rejst spørgsmål om nødvendigheden af at indsamle informa‐

tioner om den enkelte elevs trivsel på individniveau ved

kobling af elevens svar med elevens cpr-nummer, ligesom

der blev rejst spørgsmål om visse kommuners brug af data

til administrative tiltag over for elever. Regeringen (Venstre,

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) har lyttet

til forældrenes bekymring og tager den alvorligt.

Regeringen lægger stor vægt på, at elevene er helt trygge

ved situationen omkring besvarelse af spørgsmål om deres

skoleliv, så eleverne tør være åbne om, hvordan de reelt op‐

lever trivslen i deres hverdag. Af dataetiske grunde lægger

lovforslaget derfor op til en ændret balance mellem det of‐

fentliges adgang til data om elevernes trivsel og elevernes

ret til et privatliv.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at det fremover

skal være obligatorisk for skolerne at gennemføre den årlige

nationale trivselsmåling ved hjælp af det trivselsværktøj,

som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed, så kom‐

muner og skoler ikke har kontakt med eller adgang til eleve‐

rnes svar på målingen.

Der henvises til punkt 3.3 for lovforslagets nærmere ind‐

hold.

2.2.2. Erhvervsuddannelserne

Rammen for trivselsmålinger på erhvervsuddannelserne

blev indført i forbindelse med lov nr. 634 af 16. juni 2014

(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) med

det formål at styrke elevernes trivsel på de enkelte skoler.

Dette skete til opfølgning på aftale af 24. februar 2014 om

bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser mellem den

daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale

Venstre) samt Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke‐

parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der

indeholdt et resultatmål om styrkelse af tilliden til og trivs‐

len på erhvervsskolerne. Det fremgår af aftalen, at der ville

skulle udvikles en fælles metode for trivselsmålinger, som

alle erhvervsskoler forpligtes til at anvende, og at arbejdet

vil kunne trække på erfaringer med udvikling af trivselsindi‐

katorer på folkeskoleområdet. Målingen vil fx kunne indbe‐

fatte elevenes motivation, oplevelse af undervisningen, det

sociale miljø mv.

Udmøntning af aftalen er sket med hjemmel i en bemyndi‐

gelsesbestemmelse i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel‐

ser, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler

om kvalitetsudvikling- og kontrol, herunder om skolernes

handlingsplaner for øget gennemførelse, om minimumstime‐

tal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om læ‐

rer- og lederkvalifikationer. Rammen for trivselsmålinger på

erhvervsuddannelserne er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse

nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer af rammen for

trivselsmålingen på folkeskoleområdet foreslås en tilsvaren‐

de ændring for målingen af elevernes trivsel på erhvervsud‐

dannelserne. Af dataetiske grunde lægger lovforslaget såle‐

des op til en ændret balance mellem det offentliges adgang

til data om elevernes trivsel og elevernes ret til et privatliv.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at skolerne frem‐

adrettet skal gennemføre den årlige nationale trivselsmåling

ved hjælp af et centralt trivselsværktøj, som stilles til rådig‐

hed af Styrelsen for It og Læring, så skolerne ikke har kon‐

takt med eller adgang til elevernes svar på trivselsmålingen.

Der henvises til punkt 3.3 for lovforslagets nærmere ind‐

hold.

Det skal i øvrigt bemærkes, at forslaget skal ses i sammen‐

hæng med aftale af 22. november 2018 om ”Fra folkeskole

til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” mellem re‐

geringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal

Alliance) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi‐

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det fremgår således

af aftalen, at der skal indføres krav til erhvervsskolerne om

øget elevinddragelse, herunder i opfølgning på trivselsmå‐

lingerne, med henblik på øget fokus på eleverne og inddra‐

gelse af deres perspektiv. Der henvises i den sammenhæng

til regeringens forslag til Lov om ændring af lov om er‐

hvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning

om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf‐

tigelse m.v. samt forskellige andre love (Styrkede erhvervs‐

uddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddan‐

nelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.),

som ligeledes fremsættes marts måned 2019.

2.2.3. De gymnasiale uddannelser

Rammen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser

blev indført i forbindelse med lov nr. 1716 af 27. december

2016 om de gymnasiale uddannelser med det formål at styr‐

ke elevernes trivsel på de enkelte institutioner. Dette skete

til opfølgning på et retningsgivende mål om styrkelse af ele‐

vernes trivsel i aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasia‐

le uddannelser mellem den daværende regering (Venstre) og

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon‐

servative Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at mål vedrø‐

rende elevernes trivsel indebærer indførelse af årlige triv‐

selsmålinger.

Ved udmøntningen af aftalen i lov om de gymnasiale uddan‐

nelser fik undervisningsministeren hjemmel, jf. lovens § 59,

stk. 3, til at fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet. Det

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at bemyndigelsen

blandt andet vil blive brugt til at fastsætte regler om årlige

målinger af elevernes trivsel på de enkelte institutioner.

Rammen for trivselsmålinger på de gymnasiale uddannelser

er udmøntet i § 63 i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017

om de gymnasiale uddannelser. Bekendtgørelsens krav til

trivselsmåling omfatter ikke elever på hf-enkeltfag.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer af rammen for

trivselsmålingen på folkeskoleområdet foreslås en tilsvaren‐

de ændring for målingen af elevernes trivsel på de gymnasi‐

ale uddannelser. Af dataetiske grunde lægger lovforslaget

således op til en ændret balance mellem det offentliges ad‐

gang til data om elevernes trivsel og elevernes ret til et pri‐

vatliv.

Lovforslaget indeholder herved forslag om, at institutioner‐

ne fremadrettet skal gennemføre den årlige nationale triv‐

selsmåling ved hjælp af et centralt trivselsværktøj, som stil‐

les til rådighed af Styrelsen for It og Læring, så institutio‐

nerne ikke har kontakt med eller adgang til elevernes svar på

trivselsmålingen.

Der henvises til punkt 3.3 for lovforslagets nærmere ind‐

hold.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Institutioner for forberedende grunduddannelse er i dag ikke

pålagt at gennemføre målinger af elevernes trivsel på den

nye forberedende grunduddannelse (FGU). Der er heller ik‐

ke krav herom på de eksisterende uddannelsesforløb, der pr.

1. august 2019 erstattes af forberedende grunduddannelse,

dvs. produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannel‐

se (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU), almen vok‐

senuddannelse (avu), ordblindeundervisning for voksne

(obu) og forberedende voksenundervisning (fvu).

En obligatorisk national måling af elevernes trivsel gælder

derimod i folkeskolen (folkeskolelovens § 56, stk. 3, jf. be‐

kendtgørelse nr. 1167 af 12. oktober 2015 om måling af ele‐

vernes trivsel i folkeskolen) samt på de gymnasiale uddan‐

nelser (lov om de gymnasiale uddannelser § 59, stk. 3, jf. §

63 i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasi‐

ale uddannelser) og på erhvervsuddannelserne (lov om er‐

hvervsuddannelser § 4, stk. 3, jf. § 6 i bekendtgørelse nr.

286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser), hvor skoler

og institutioner for de respektive uddannelser skal gennem‐

føre en måling af elevernes trivsel med det formål at styrke

trivslen.

Det er obligatorisk for skolerne og institutionerne at gen‐

nemføre trivselsmålingerne, og eleverne skal deltage heri,

da målingerne sker som led i undervisningssituationen. Der

er ingen fritagelsesmulighed. I praksis vil det imidlertid ikke

have konsekvenser for den enkelte elev, hvis den pågælden‐

de ikke deltager i trivselsmålingen, eller hvis eleven undla‐

der at besvare visse spørgsmål.

Trivselsmålingen gennemføres ved, at eleven besvarer et

spørgeskema med en spørgeramme og nogle svarkategorier,

som er udmeldt af Undervisningsministeriet. Spørgerammen

er forskellig for elever i henholdsvis folkeskolen, de gymna‐

siale uddannelser og erhvervsuddannelserne, og der må ikke

ændres, tilføjes eller slettes i hverken spørgsmål eller svar‐

kategorier. Ved trivselsmålingen på de gymnasiale uddan‐

nelser og erhvervsuddannelserne har institutionerne mulig‐

hed for at stille supplerende spørgsmål.

På folkeskoleområdet indeholder spørgerammen overordnet

set følgende svarkategorier for elever i børnehaveklassen til

3. klasse: 1) Ja, meget, 2) Ja, lidt, 3) Nej og 4) Jeg ønsker

ikke at svare. Spørgerammen for elever fra 4. til 9. klasse in‐

deholder overordnet set svarkategorierne: 1) Meget tit, 2)

Tit, 3) En gang imellem, 4) Sjældent, 5) Aldrig og 6) Jeg

ønsker ikke at svare. Spørgerammen på de gymnasiale ud‐

dannelser og erhvervsskoleområdet indeholder overordnet

set svarkategorierne: 1) Helt enig, 2) Delvist enig, 3) Hver‐

ken enig eller uenig, 4) Delvist uenig, 5)Helt uenig og 6)

Ved ikke.

For at sikre en entydig identifikation af eleven skal elevens

svar indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen med

visse stamdata om eleven, herunder elevens cpr-nummer, så

det for styrelsen er muligt at identificere den enkelte elevs

besvarelse. Styrelsen for It og Læring behandler udelukken‐

de elevernes svar i statistisk og videnskabeligt øjemed, jf.

databeskyttelseslovens § 10. Det betyder, at det alene er sel‐

ve resultatet af styrelsens statistiske og videnskabelige bear‐

bejdning, der må anvendes som grundlag for opfølgning

over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er mu‐

ligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It og

Læring må således ikke orientere skoler og institutioner om

de enkelte elevers svar med henblik på, at de kan iværksætte

konkrete eller retlige foranstaltninger over for bestemte ele‐

ver med afsæt i de afgivne svar.

Kommuner og institutioner kan frit vælge, hvilket målered‐

skab som de ønsker at benytte til at gennemføre trivselsmå‐

lingen. Som et særligt tiltag på folkeskoleområdet har kom‐

munerne mulighed for at gennemføre målingen ved et red‐

skab benævnt Undervisningsministeriets Trivselsværktøj,

som Styrelsen for It og Læring stiller gratis til rådighed.

Kommuner, der vælger at benytte dette måleredskab, har ik‐

ke kontakt med eller adgang til elevenes svar på trivselsmå‐

lingen. Målingen gennemføres nemlig således, at eleverne

selv indfører deres svar direkte i måleværktøjet, hvorved

svarene gemmes på en central server hos styrelsens databe‐

handler, som ved undersøgelsesperiodens afslutning overfø‐

rer alle svar direkte til Styrelsen for It og Læring.

Resultaterne af trivselsmålingen indgår i et webbaseret data‐

varehus hos Styrelsen for It og Læring. Styrelsen offentlig‐

gør statistiske resultater over de indkomne svar på www.ud‐

dannelsesstatistik.dk. Der må ikke ske offentliggørelse af re‐

sultater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar.

Den enkelte skole og institution står selv for orientering og

opfølgning på trivselsmålingens resultat inden for rammen

af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Undervisningsministeriet og Dansk Center for Undervis‐

ningsmiljø har i den forbindelse udviklet en række skabelo‐

ner, som kan bruges i orienteringen om det statistiske resul‐

tat af trivselsmålingen over for de relevante aktører, herun‐

der lærere, elever og forældre.

Herudover er det på folkeskoleområdet et særskilt krav, at

oplysningerne om elevernes trivsel skal indgå i skolernes

undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og stude‐

rendes undervisningsmiljø, jf. folkeskolelovens § 56 a.

Behandlingen af elevernes svar på trivselsmålingen er i ret‐

lig henseende en behandling af personoplysninger, da elever‐

nes svar indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen

med den enkelte elevs cpr-nummer, hvorved eleven bag de

enkelte svar i Styrelsen for It og Læring principielt set er

identificerbar i forhold til opgaven omkring de statistiske

analyser på området. Behandlingen af elevernes svar skal

derfor ske i overensstemmelse med reglerne om behandling

af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen og da‐

tabeskyttelsesloven.

3.2. Undervisningsministeriets overvejelser

3.2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU

Det er en del af den politiske aftale af 13. oktober 2017 om

bedre veje til uddannelse og job om forberedende grundud‐

dannelse (FGU), at de unges trivsel løbende skal styrkes, og

at udviklingen i elevernes trivsel skal følges i en ny national

årlig trivselsmåling.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at rammen for

trivselsmåling på FGU bør være identisk med den ramme,

som ved nærværende lovforslag foreslås for trivselsmåling i

folkeskolen samt på de gymnasiale uddannelser og er‐

hvervsuddannelserne, så eleverne mødes af samme ramme

for måling af trivsel på de respektive uddannelser, og herved

oplever en genkendelig og tryg ordning til håndtering af de‐

res svar. Undervisningsministeriet lægger derfor op til, at

den årlige nationale måling af elevernes trivsel på FGU sker

efter samme model som foreslås, jf. punkt 3.3 for trivsels‐

måling i folkeskolen samt på de gymnasiale uddannelser og

erhvervsuddannelserne.

Der henvises til punkt 3.3 for lovforslagets nærmere ind‐

hold.

3.2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger

Det er Undervisningsministeriets vurdering, at spørgeram‐

men for måling af elevernes trivsel kan opleves at gå tæt på

elevernes privatsfære. Dette sker naturligvis med det formål

at afdække, om den enkelte elev i sin hverdag har en god

trivselsmæssig situation i sin klasse og på skolen, herunder

om der er forhold der vækker bekymring i relation til fx

samspillet med de øvrige elever eller lærere. Det forhold, at

elevens svar på trivselsmålingen i dag kan indsamles i regi

af den enkelte skole eller institution eller ved brug af en pri‐

vat leverandør kan styrke oplevelsen af, at det offentlige

kommer ganske tæt på elevens privatsfære. Også uanset at

elevernes svar på trivselsmålingen alene må anvendes til vi‐

denskabelige og statistiske formål, jf. databeskyttelseslovens

§ 10.

Formålet med trivselsmålingen er at styrke elevernes trivsel

– ikke at skabe utryghed. Det er derfor centralt, at eleverne

er helt trygge omkring den praktiske håndtering af deres

svar på de spørgsmål, der indgår i trivselsmålingen, så ele‐

verne tør være åbne omkring, hvordan de reelt oplever trivs‐

len i deres hverdag, uden at frygte, at deres svar kan tilgås af

uvedkommende og anvendes i andre sammenhænge.

Det er Undervisningsministeriets vurdering, at det vil skabe

en større tryghed omkring trivselsmålingen, hvis elever og

forældre har vished for, at alle skoler og institutioner skal

gøre brug af et måleredskab, som fra centralt hold stilles til

rådighed af Styrelsen for It og Læring, og som betyder, at

alle elevers svar konsekvent sendes direkte fra den enkelte

elev til Styrelsen for It og Læring (fx via en web-service), så

eleven har sikkerhed for, at hverken skolen, institutionen el‐

ler kommunen m.fl. har mulighed for at se eller gøre uret‐

mæssig brug af elevens svar. Redskabet vil således sikre, at

elevernes svar indberettes direkte til Styrelsen for It og Læ‐

ring.

På den baggrund lægger Undervisningsministeriet op til en

ensretning af institutioners og kommuners gennemførelse af

den årlige nationale trivselsmåling med det formål at styrke

elevernes tryghed på området, så målingen på alle berørte

uddannelsesområder sker ved hjælp af et måleredskab facili‐

teret af Styrelsen for It og Læring.

Herudover er det centralt, at de statistiske resultater af triv‐

selsmålingen fortsat skal kunne anvendes til værdifuld ind‐

sigt i børn og unges trivsel over tid i forhold til de igangsatte

uddannelsesreformer og i sammenhæng med det tilsyn, som

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager med ud‐

dannelsesområderne.

3.3. Den foreslåede ordning

3.3.1. Brug af obligatorisk trivselsværktøj

Undervisningsministeriet foreslår, at rammen for de nationa‐

le målinger af elevernes trivsel, der i dag gennemføres i fol‐

keskolen og på de gymnasiale uddannelser og erhvervsud‐

dannelserne, ændres, så den årlige nationale trivselsmåling

fremadrettet skal gennemføres ved hjælp af et centralt triv‐

selsværktøj, som stilles til rådighed for kommuner, skoler og

institutioner af Styrelsen for It og Læring, inspireret af den

model, der kendes som Undervisningsministeriets Trivsels‐

værktøj, og som styrelsen allerede i dag tilbyder kommuner

til gennemførelse af den nationale trivselsmåling på folke‐

skoleområdet.

Ændringen indebærer en styrkelse af elevers og forældres

retsstilling i forhold til at skærme elevernes besvarelse af

trivselsmålingen over for uvedkommende, da datastrømmen

fremadrettet vil ske på en sådan vis, at kommuner, skoler og

institutioner på ingen vis har kontakt med eller adgang til

elevernes svar, da svarene rent teknisk overføres direkte fra

elevernes besvarelse ved skærmen og til Styrelsen for It og

Læring. Redskabet vil sikre, at elevernes svar indberettes di‐

rekte til Styrelsen for It og Læring. Styrelsen er således da‐

taansvarlig for behandlingen af elevernes personoplysnin‐

ger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7. Æn‐

dringen afskærer ikke Styrelsen for It og Læring fra at anta‐

ge en databehandler som en del af opgavevaretagelsen i

overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordnin‐

gens artikel 28.

Ændringen skyldes, at regeringen lægger stor vægt på, at

eleverne er helt trygge ved situationen omkring besvarelse

af spørgsmål om deres skoleliv og oplever, at de kan svare

frit uden at skulle forklare eller forsvare deres tilbagemel‐

ding på deres individuelle oplevelse af undervisningsmiljøet

på det respektive uddannelsestilbud, så de tør være åbne om‐

kring, hvordan de reelt oplever trivslen i deres hverdag. Æn‐

dringen vil forventeligt understøtte elevers og forældres op‐

levelse af integritet og fortrolighed omkring elevernes svar

på trivselsmålingen.

Afgrænsningen af datastrømmen til at ske direkte fra den

enkelte elevs besvarelse ved skærmen, og til Styrelsen for It

og Læring tydeliggør samtidig, at formålet med den nationa‐

le trivselsmåling ikke er, at den enkelte institution skal kun‐

ne følge den enkelte elevs trivsel med henblik på at iværk‐

sætte individuelle opfølgningstiltag, men tværtimod at opnå

en overordnet pejling på trivslen på klasse- og skoleniveau

og de mønstre og sammenhænge som i den forbindelse vur‐

deres at give grundlag for mere generelle indsatser.

Den foreslåede ordning ændrer ikke på, at trivselsmålingen i

databeskyttelsesmæssig henseende fortsat vil indebære en

behandling af personoplysninger, i det omfang elevens svar

indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen med en el‐

ler flere identifikatorer, der gør det muligt at identificere den

enkelte elev, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.

1. Ordningen betyder imidlertid, at skoler og institutioner –

hverken direkte eller indirekte – vil have mulighed for at

identificere eleven bag den enkelte besvarelse, da de ikke vil

have adgang til besvarelserne.

Efter ændringen vil det i øvrigt fremgå direkte af lovteksten,

at de enkelte elevers svar udelukkende må bruges til at udfø‐

re statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers

trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10 om de nærmere krav

til behandling af personoplysninger i statistisk eller viden‐

skabeligt øjemed. Dette sker for at imødekomme databe‐

skyttelsesforordningens krav til gennemsigtighed omkring

behandlingen af personoplysninger, og er i øvrigt i overens‐

stemmelse med Undervisningsministeriets fortegnelse over

behandlingsaktiviteter for persondata på området, jf. forord‐

ningens artikel 12 og artikel 30.

Lovforslaget ændrer ikke på, at selve resultatet af den stati‐

stiske og videnskabelige bearbejdning fortsat kan anvendes

til at opnå værdifuld indsigt i børns og unges trivsel over tid

i forhold til de igangsatte uddannelsesreformer og i forhold

til det tilsyn, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet va‐

retager med uddannelsesområderne.

Ordningen for indførelse af en trivselsmåling på institutio‐

ner for forberedende grunduddannelse (FGU) vil være til‐

svarende.

Resultatet af trivselsmålingen på alle uddannelsesområderne

vil fortsat indgå i det webbaserede datavarehus hos Styrel‐

sen for It og Læring, der er tilgængeligt på www.uddannel‐

sesstatistik.dk. Her er det muligt for skoler og institutioner

at se resultatet af trivselsmålingen og trække supplerende

statistiske rapporter (fx fordeling på køn, afdelinger, klasse‐

trin mv.), som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

til brug for skolernes og institutionernes kvalitetsarbejde.

Datavarehuset giver således en række muligheder for at

trække data på aggregeret niveau, som kan danne grundlag

for den lokale drøftelse og prioritering af relevante opfølg‐

ningstiltag til styrkelse af elevernes trivsel. Datavarehuset

giver også elever og forældre mulighed for at se diverse sko‐

letal på området. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der

på nogen måde viser den enkelte elevs svar.

Lovforslaget ændrer ikke ved gældende ret i forhold til triv‐

selsmålingens betydning for undervisningsmiljøvurderingen

i medfør af lov om elevers og studerendes undervisningsmil‐

jø. På folkeskoleområdet vil det således fortsat være et sær‐

skilt krav, at oplysningerne om elevernes trivsel skal indgå i

skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers

og studerendes undervisningsmiljø, jf. folkeskolelovens § 56

3.3.2. Bemyndigelse til på FGU at fastsætte regler om spør‐

geramme og svarkategorier, tidspunkt mv.

Ved lovforslaget får undervisningsministeren bemyndigelse

til på området for forberedende grunduddannelse (FGU) at

fastsætte regler om dataformat, spørgeramme og svarkatego‐

rier og tidspunkt for gennemførelse af målingen af elevernes

trivsel samt om indberetning af oplysninger om elevernes

trivsel til Styrelsen for It og Læring. Undervisningsministe‐

ren vil i forlængelse af lovforslaget udstede en bekendtgø‐

relse, som fastsætter spørgerammer- og svarkategorier, så

der er entydige og obligatoriske indikatorer for elevernes

undervisningsmiljø og trivsel, så også institutioner for forbe‐

redende grunduddannelse har en enkel og systematisk ram‐

me for at følge og styrke elevernes trivsel i sammenhæng

med den faglige udvikling.

Spørgsmål og svarkategorier vil afspejle elevernes forskelli‐

ge alder, modenhed og kontekst og en samtidig respekt for

elevernes privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål- og svarkate‐

gorier vil i overensstemmelse med praksis på de øvrige ud‐

dannelsesområder (folkeskolen, de gymnasiale uddannelser

og erhvervsuddannelserne) ske under inddragelse af faglig

ekspertise, herunder i forhold til kendskab til de enkelte ud‐

dannelsesområder og af metodisk karakter, og sådan at insti‐

tutionerne ikke må ændre, tilføje eller slette i hverken

spørgsmål eller svarkategorier.

Herudover vil bekendtgørelsen fastslå, hvornår på året triv‐

selsmålingen skal gennemføres, så det sikres, at også data

inden for forberedende grunduddannelse indsamles inden

for samme tidsinterval og ved brug af samme dataformat.

Bemyndigelsen til undervisningsministeren vil, som det er

tilfældet på de øvrige uddannelsesområder, også blive an‐

vendt til at fastsætte krav til indberetning af oplysninger ved

brug af en eller flere identifikatorer for den enkelte elev (fx

UNI-Login brugernavn eller cpr-nummer), som gør det mu‐

ligt at anvende de indsamlede data i statistisk eller videnska‐

beligt øjemed. Det vil ikke være tilladt for Styrelsen for It

og Læring at orientere institutionerne om de enkelte elevers

svar med henblik på, at institutionerne kan iværksætte kon‐

krete eller retlige foranstaltninger over for bestemte elever

med afsæt i de afgivne svar.

Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på triv‐

selsmålingen i retlig henseende er en behandling af person‐

oplysninger, når elevernes svar indberettes til Styrelsen for

It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-nummer.

Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i overens‐

stemmelse med reglerne om behandling af personoplysnin‐

ger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttelsesfor‐

ordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsigtighed

og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede, jf. da‐

tabeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undtagelses‐

bestemmelserne i. databeskyttelseslovens afsnit III, Regi‐

streredes rettigheder.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Indførelse af et krav til kommuner og institutioner om må‐

ling af elevernes trivsel ved hjælp af et centralt måleværktøj,

som stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring, vil be‐

tyde, at de pågældende aktører ikke længere selv kan vælge

måleværktøj. Måleværktøjet vil blive stillet til rådighed ve‐

derlagsfrit for alle brugere.

Størstedelen af kommunerne anvender på nuværende tids‐

punkt Undervisningsministeriets Trivselsværktøj. Disse

kommuner vil ikke blive påvirket af lovforslaget i deres nu‐

værende situation.

Et mindre antal kommuner udfører i dag den nationale triv‐

selsmåling med måleværktøjer leveret af 3. part. Lovforsla‐

get vil betyde, at disse kommuner skal skifte måleredskab.

Da trivselsværktøjet og rapporteringsløsninger stilles veder‐

lagsfrit til rådighed fra Styrelsen for It og Læring, er det vur‐

deringen, at lovforslaget ikke vil indebære kommunale mer‐

omkostninger.

Lovforslaget vil ikke medføre ekstraomkostninger til de

statsligt finansierede grund- og ungdomsuddannelser, men

vil medføre statslige meromkostninger til videreudvikling af

Undervisningsministeriets eksisterende måleværktøj på ca.

2,5-4,5 mio. kr. En videreudvikling af måleværktøjet skal

sikre, at det kan anvendes til måling af elevernes trivsel på

de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og for‐

beredende grunduddannelse.

Lovforslaget har implementeringsmæssige konsekvenser for

staten, idet der skal ske en videreudvikling af det centrale

trivselsværktøj, så det kan anvendes til trivselsmåling i for‐

hold til eleverne på gymnasiale uddannelser, erhvervsuddan‐

nelserne og forberedende grunduddannelse. Lovforslaget har

ikke implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner

og regioner.

Det er vurderingen, at lovforslagets snarlige ikrafttræden ik‐

ke giver anledning til implementeringsmæssige risici på fol‐

keskoleområdet, da trivselsværktøjet her allerede er udvik‐

let. Med hensyn til videreudviklingen af trivselsværktøjet til

brug for de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne

og forberedende grunduddannelse er der tale om en stram

tidsplan, men det er vurderingen, at det tidsmæssigt vil være

muligt at nå at udvikle en central løsning, så trivselsmålin‐

gerne her vil kunne gennemføres fra og med skoleåret

2019/2020. Det er forventningen, at strukturen og indholdet

i en central løsning til disse uddannelsesområder i høj grad

vil kunne læne sig op ad trivselsværktøjet på folkeskoleom‐

rådet.

Det er vurderingen, at lovforslaget overholder principperne

for digitaliseringsklar lovgivning. Det skal særligt fremhæ‐

ves, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip 5 om

tryg og sikker datahåndtering, da lovforslaget bygger på en

central it-løsning, som skal understøtte en sikker og tryg da‐

tahåndtering af elevers besvarelse af de årlige nationale triv‐

selsmålinger. Endvidere vurderes det, at der ikke er væsent‐

lige risici, og at it-udviklingen ikke indebærer udgifter for

mere end 10 mio. kr.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet mv.

Med lovforslaget afskæres kommuners og institutioners nu‐

værende mulighed for at benytte en ekstern leverandør til

gennemførelse af en måling af elevernes trivsel som led i

Undervisningsministeriets nationale trivselsmåling. Det sker

af dataetiske grunde for at skabe tryghed om behandlingen

af elevernes svar. Kommuner og institutioner vil derfor

skulle udtræde af eventuelle samarbejder med private leve‐

randører i henhold til de individuelt aftalte kontraktvilkår

omkring den nationale trivselsmåling.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har administrative konsekvenser for eleverne

på den forberedende grunduddannelse (FGU), da de som no‐

get nyt skal deltage i en årlig national trivselsmåling.

Lovforslaget har samtidig positive dataetiske konsekvenser

for eleverne, da lovforslaget indebærer, at den nationale må‐

ling af elevernes trivsel i henholdsvis folkeskolen og på de

gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og FGU

fremadrettet skal gennemføres ved hjælp af et centralt triv‐

selsværktøj, som stilles til rådighed af Styrelsen for It og

Læring, hvilket vil styrke muligheden for at skærme elevens

besvarelse over for uvedkommende, da kommuner, skoler

og institutioner herved ikke vil have kontakt med eller ad‐

gang til elevernes svar. Ændringen skyldes, at det for rege‐

ringen er helt centralt, at eleverne har vished for, at de kan

svare frit uden at skulle forklare eller forsvare deres tilbage‐

melding på deres individuelle oplevelse af undervisnings‐

miljøet på det respektive uddannelsestilbud, så de tør være

åbne omkring, hvordan de reelt oplever trivslen i deres hver‐

dag.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. februar

2019 til 11. marts 2019 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, B-SOSU, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, DA, Danmarks Evalue‐

ringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerfor‐

ening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund,

Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dan‐

ske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske

Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasi‐

er, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Han‐

dicaporganisationer, Danske HF og VUC, Danske Regioner,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske SOSU-skoler, Danske Skoleele‐

ver, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DI, Erhvervs‐

skolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er‐

hvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fag og Arbej‐

de (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For‐

eningen af Socialchefer i Danmark, Foreningsfællesskabet

Ligeværd, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, For‐

standerkredsen, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymna‐

siernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, In‐

stitut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for

Specialundervisning, KL, KRAKA, Landselevbestyrelsen

for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for so‐

cial- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. klasses‐

koler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

(LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC,

Moderniseringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rigs‐

revisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse

(VEU-Rådet), Skolelederforeningen, Skole og Forældre, So‐

cialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet,

Uddannelseslederne, Ungdommens Uddannelsesvejledning,

Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og VUC Besty‐

relsesforeningen.

10. Sammenfattende skema

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Anslået 2,5-4,5 mio. kr. til videreudvik‐

ling og drift af Undervisningsministeriets

Trivselsværktøj.

Udgifter til videreudvikling og drift af

Undervisningsministeriets Trivselsvær‐

ktøj som anført oven for.

Ingen.

I mindre omfang.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsret‐

tet EU-regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Nationale trivselsmålinger kendes i dag alene fra folke‐

skolen, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser‐

ne, hvor der i henhold til den respektive lovgivning skal

gennemføres en måling af elevernes trivsel én gang årligt,

og for hvilke der er fastsat nogle nærmere rammer.

Efter gældende lov om forberedende grunduddannelse og

lov om institutioner for forberedende grunduddannelse er in‐

stitutioner for forberedende grunduddannelse ikke pålagt at

gennemføre en national måling af elevernes trivsel. Den

foreslåede § 40 a er derfor ny.

Med forslaget til § 40 a i lov om forberedende grundud‐

dannelse lægges op til, at målingen af elevernes trivsel på

FGU vil skulle ske efter samme model, som foreslås for

trivselsmåling i folkeskolen samt på de gymnasiale uddan‐

nelser og erhvervsuddannelserne, jf. herved lovforslagets §§

2-4.

Det foreslås, at det i lov om forberedende grunduddannel‐

§ 40 a, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes, at institutionens leder én

gang årligt skal gennemføre en måling af elevernes trivsel

med det formål at følge og styrke elevernes trivsel. Det er

således institutionens leder, som vil skulle sikre, at den en‐

kelte institution gennemfører en måling af elevernes trivsel

med den givne årlige kadence med det formål at følge og

styrke trivslen på institutionsniveau. Det præcise tidspunkt

for målingens gennemførelse vil blive fastsat af undervis‐

ningsministeren, jf. den foreslåede ændring til lov om forbe‐

redende grunduddannelse § 40 a, stk. 3.

Det foreslås, at det i lov om forberedende grunduddannel‐

§ 40 a, stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at de enkelte elevers svar

udelukkende må kunne bruges til at udføre statistiske og vi‐

denskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyt‐

NEJ

telseslovens § 10 om de nærmere krav til behandling af per‐

sonoplysninger i statistisk eller videnskabeligt øjemed. For‐

målet med bestemmelsen er at imødekomme databeskyttel‐

sesforordningens krav til gennemsigtighed omkring behand‐

lingen af persondata, og er i overensstemmelse med Under‐

visningsministeriets fortegnelse over behandlingsaktiviteter

vedrørende persondata på området, jf. forordningens artikel

12 og artikel 30.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er

selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bear‐

bejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølg‐

ning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er

muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It

og Læring må således ikke orientere institutionerne om de

enkelte elevers svar med henblik på, at institutionen kan

iværksætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for

bestemte elever med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil

det naturligvis være tilladt for institutionen at anvende det

statistiske resultat af trivselsmålingen til at igangsætte gene‐

relle trivselsmæssige indsatser på institutionen. Det statisti‐

ske resultat vil også kunne anvendes i andre sammenhænge,

herunder i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvali‐

tets tilsyn med forberedende grunduddannelse.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen

af data til statistiske og videnskabelige undersøgelser er be‐

grænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring.

Eventuel videregivelse af oplysninger vil imidlertid udeluk‐

kende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, og

kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af

modtagerens undersøgelse, jf. herved databeskyttelseslovens

§ 10, stk. 2, jf. stk. 1. I tilfælde, hvor Styrelsen for It og Læ‐

ring finder grundlag for en sådan videregivelse, stilles data

til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik. I visse si‐

tuationer vil videregivelse kræve en forudgående tilladelse

fra Datatilsynet, jf. databeskyttelsesloven § 10, stk. 3.

Det foreslås i lov om forberedende grunduddannelse

§ 40

a, stk. 2,

at målingen af elevernes trivsel skal ske ved et red‐

skab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til rådighed

for institutionerne. Institutionerne vil således ikke have

valgfrihed til fx at gennemføre undersøgelsen på egen hånd

eller at gøre brug af en ekstern leverandør, men vil alle være

forpligtet til at anvende samme centrale trivselsværktøj. For‐

målet er at skabe størst mulig tryghed omkring håndteringen

af elevernes besvarelser, da Styrelsen for It og Læring ved

en central it-løsning vil kunne skærme elevernes svar, så den

enkelte institution på ingen vis vil have kontakt med eller

adgang til elevernes svar på målingen.

Redskabet skal sikre, at elevernes svar indberettes direkte

til Styrelsen for It og Læring. Den centrale It-løsning vil så‐

ledes skulle indrettes, så besvarelserne rent teknisk (fx via

en web-service) overføres direkte fra eleverne til Styrelsen

for It og Læring, så uvedkommende ikke vil have adgang til

besvarelserne. Ændringen afskærer ikke Styrelsen for It og

Læring fra at antage en databehandler som en del af opgave‐

varetagelsen i overensstemmelse med reglerne i databeskyt‐

telsesforordningens artikel 28.

Styrelsen for It og Læring vil offentliggøre statistiske re‐

sultater og tabeller over udviklingen i elevernes trivsel på

den forberedende grunduddannelse på www.uddannelsessta‐

tistik.dk, hvorved de statistiske opgørelser over elevenes

svar vil indgå i det webbaserede datavarehus hos Styrelsen

for It og Læring. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der

på nogen måde viser den enkelte elevs svar. Ved at sam‐

menholde institutioners resultater i en given årrække vil det

være muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel over tid

som forudsat i den politiske aftale af 13. oktober 2017 om

bedre veje til uddannelse og job.

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan institutionerne

bør orientere elever og forældre om resultatet af trivselsmå‐

lingen og lokale opfølgningstiltag. Det vil derfor være op til

institutionerne at finde den rette lokale løsning for oriente‐

ringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv). Undervis‐

ningsministeriet vil udarbejde skabeloner til inspiration for

orienteringen.

Det foreslås, at der i lov om forberedende grunduddannel‐

§ 40 a, stk. 3,

indsættes en bestemmelse om, at undervis‐

ningsministeren fastsætter regler om dataformat, spørgeram‐

me og svarkategorier og tidsrum for gennemførelse af mål‐

ingen af elevernes trivsel samt indberetning af oplysninger

om elevernes trivsel til Styrelsen for It og Læring.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte obligatori‐

ske spørgerammer med konkrete spørgsmålsformuleringer

til brug for målingen af elevernes trivsel på forberedende

grunduddannelse med spørgsmål til elevernes undervis‐

ningsmiljø, trivsel, ro og orden. Spørgsmålene og svarkate‐

gorier vil blive udarbejdet, så de afspejler elevernes forskel‐

lige alder, modenhed og kontekst og en samtidig respekt for

elevernes privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål- og svarkate‐

gorier vil ske under inddragelse af faglig ekspertise, herun‐

der i forhold til kendskab til forberedende grunduddannelse

og af metodisk karakter, og sådan at institutionerne ikke må

ændre, tilføje eller slette i hverken spørgsmål eller svarkate‐

gorier.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, hvor‐

når på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det sikres,

at elevernes svar på trivselsmålingen på forberedende

grunduddannelse indsamles inden for samme tidsinterval og

ved brug af samme dataformat.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte

krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere

identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login bruger‐

navn eller cpr-nummer), som gør det muligt at anvende de

indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf.

databeskyttelseslovens § 10. Det vil ikke være tilladt for

Styrelsen for It og Læring at orientere institutionerne om de

enkelte elevers svar med henblik på, at institutionerne kan

iværksætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for

bestemte elever med afsæt i de afgivne svar.

Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på

trivselsmålingen i retlig henseende er en behandling af per‐

sonoplysninger, da elevernes svar indberettes til Styrelsen

for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-num‐

mer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i over‐

ensstemmelse med reglerne om behandling af personoplys‐

ninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐

ven, herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttel‐

sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsig‐

tighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undta‐

gelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens afsnit III,

Registreredes rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter folkeskolelovens § 56 a skal oplysninger om elevers

trivsel, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 3, indgå i skolernes

undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og stude‐

rendes undervisningsmiljø.

Det foreslås, at bestemmelsens henvisning til folkeskole‐

lovens § 56, stk. 3, suppleres med en henvisning til § 56 b.

Der er tale om en teknisk konsekvensændring som følge af

den foreslåede nye bestemmelse i folkeskolelovens § 56 b,

jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Bestemmelsen videreføres i øv‐

rigt uændret.

Til nr. 2

Med folkeskolereformen fra 2013 er det et centralt mål, at

elevernes trivsel skal øges. Efter gældende ret er kravet ud‐

møntet i en bemyndigelsesbestemmelse, jf. folkeskolelovens

§ 56, stk. 3, hvorefter undervisningsministeren dels kan fast‐

sætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette op‐

lysninger om elevernes trivsel til ministeriet ved brug af et

nærmere bestemt dataformat og en nærmere bestemt spør‐

geramme, dels kan fastsætte regler om spørgerammen og

om, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer

oplysninger om elevenes trivsel. Bemyndigelsen er udmøn‐

tet ved bekendtgørelse nr. 1167 af 12. oktober 2015 om må‐

ling af elevernes trivsel i folkeskolen som ændret ved be‐

kendtgørelse nr. 129 af 26. februar 2018.

Bekendtgørelsen om måling af elevernes trivsel i folke‐

skolen fastsætter de nærmere krav til tidspunktet for trivsels‐

målingen i folkeskolen samt krav til spørgerammen og til

praktiske og proceduremæssige forhold. Det fremgår bl.a.,

at den enkelte elevs svar skal indberettes til Styrelsen for It

og Læring sammen med elevens UNI-Login brugernavn og

cpr-nummer, hvorved eleven bag de enkelte svar i Styrelsen

for It og Læring principielt set er identificerbar i forhold til

opgaven omkring de statistiske analyser på området.

Det foreslås, at folkeskolelovens ramme for den nationale

måling af elevernes trivsel ændres, så folkeskoleloven ved

en ny bestemmelse i lovens § 56 b fastsætter et indholds‐

mæssigt krav til en årlig måling af elevernes trivsel i folke‐

skolen og krav om anvendelse af et bestemt måleredskab.

Overordnet set indebærer ændringen, at reguleringen skifter

karakter fra at være en bemyndigelsesbestemmelse, hvoref‐

ter undervisningsministeren kan fastsætte regler om måling

af elevernes trivsel, til også at være en indholdsmæssig re‐

gulering af rammerne for trivselsmålingen.

Det foreslås, at det i folkeskolelovens

§ 56 b, stk. 1, 1.

pkt.,

fastsættes, at skolens leder én gang årligt skal gennem‐

føre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge

og styrke elevernes trivsel. Det tydeliggøres herved, at det er

skolens daglige ledelse, som skal sikre, at skolen gennemfø‐

rer en måling af elevernes trivsel med den givne årlige ka‐

dence med det formål at følge og styrke trivslen. Det præci‐

se tidspunkt for målingens gennemførelse vil blive fastsat af

undervisningsministeren i henhold til den eksisterende be‐

myndigelsesbestemmelse i folkeskolelovens § 56, stk. 3.

Det foreslås, at det i folkeskolelovens

§ 56 b, stk. 1, 2.

pkt.,

fastsættes, at de enkelte elevers svar udelukkende må

kunne bruges til at udføre statistiske og videnskabelige un‐

dersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10

om de nærmere krav til behandling af personoplysninger i

statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det er tale om tyde‐

liggørelse af den gældende retstilstand. Undervisningsmini‐

steriet har således – siden iværksættelsen af den første natio‐

nale trivselsmåling i folkeskolen i 2015 – overfor Datatilsy‐

net anmeldt den herved iværksatte behandling af persono‐

plysninger som en behandling af data udelukkende til stati‐

stisk eller videnskabelig brug, jf. det dagældende anmeldel‐

seskrav i den daværende persondatalovs kapitel 12. Ændrin‐

gen sker for at imødekomme databeskyttelsesforordningens

krav til gennemsigtighed omkring behandlingen af person‐

data, og er i overensstemmelse med Undervisningsministeri‐

ets fortegnelse over behandlingsaktiviteter af persondata på

området, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og arti‐

kel 30.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er

selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bear‐

bejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølg‐

ning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er

muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It

og Læring må således ikke orientere skolerne om de enkelte

elevers svar med henblik på, at skolerne kan iværksætte

konkrete eller retlige foranstaltninger over for bestemte ele‐

ver med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil det naturligvis

være tilladt for skolerne at anvende det statistiske resultat af

trivselsmålingen til at igangsætte generelle trivselsmæssige

indsatser på skolerne. Det statistiske resultat vil også kunne

anvendes i andre sammenhænge, herunder i forhold til Sty‐

relsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn på området.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen

af data til statistiske og videnskabelige undersøgelser er be‐

grænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring.

Eventuel videregivelse af oplysningerne vil imidlertid ude‐

lukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, og

kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af

modtagerens undersøgelse, jf. herved databeskyttelseslovens

§ 10, stk. 2, jf. stk. 1. I tilfælde, hvor Styrelsen for It og Læ‐

ring finder grundlag for en sådan videregivelse, stilles data

til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik. I visse si‐

tuationer vil videregivelse kræve en forudgående tilladelse

fra Datatilsynet, jf. databeskyttelsesloven § 10, stk. 3.

Det foreslås i folkeskolelovens

§ 56 b, stk. 2,

at målingen

af elevernes trivsel fremadrettet skal ske ved et redskab, som

af Styrelsen for It og Læring stilles til rådighed for skolerne.

Der er her tale om central ændring af det nuværende set-up,

idet kommunerne i dag har valgfrihed med hensyn til, hvil‐

ket måleredskab som de ønsker at anvende til at måle eleve‐

rnes trivsel, og således selv kan bestemme, om de fx vil be‐

nytte en ekstern leverandør eller fortrækker det trivselsværk‐

tøj, som fra centralt hold stilles til rådighed for kommunerne

af Styrelsen for It og Læring.

Ændringen vil betyde, at det fremover vil være obligato‐

risk for kommunerne at gennemføre trivselsmålingen ved

hjælp af et centralt trivselsværktøj fra Styrelsen for It og

Læring. Formålet er at skabe størst mulig tryghed omkring

håndteringen af elevernes besvarelser, da Styrelsen for It og

Læring ved en central it-løsning vil kunne skærme elevernes

svar, så den enkelte skole på ingen vis vil have kontakt med

eller adgang til elevernes svar på målingen. Redskabet skal

sikre, at elevernes svar indberettes direkte til Styrelsen for It

og Læring. Den centrale It-løsning vil således skulle indret‐

tes, så besvarelserne rent teknisk (fx via en web-service)

overføres direkte fra eleverne til Styrelsen for It og Læring,

så uvedkommende ikke vil have adgang til besvarelserne.

Ændringen afskærer ikke Styrelsen for It og Læring fra at

antage en databehandler som en del af opgavevaretagelsen i

overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordnin‐

gens artikel 28.

Styrelsen for It og Læring vil – som det er tilfældet i dag –

fortsat offentliggøre statistiske resultater og tabeller over ud‐

viklingen i elevernes trivsel i folkeskolen på www.uddan‐

nelsesstatistik.dk, hvorved elevenes svar på statistisk niveau

indgår i det webbaserede datavarehus hos Styrelsen for It og

Læring. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der på no‐

gen måde viser den enkelte elevs svar. Ved at sammenholde

resultater i en given årrække vil det være muligt for skoler

og kommuner at følge udviklingen i elevernes trivsel over

tid i et systematisk og målrettet arbejde med elevtrivsel til

opfølgning på resultatmålet om styrkelse af elevernes trivsel

i den politiske aftale af 7. juni 2013 om et fagligt løft af fol‐

keskolen.

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan skolerne skal

orientere elever og forældre om resultatet af trivselsmålin‐

gen og skolens opfølgningstiltag. Det vil derfor fortsat være

op til lokal beslutning at finde den rette lokale løsning for

orienteringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv).

Spørgsmålet om formidling af resultatet mv. har hidtil været

italesat i diverse vejledningsmateriale fra Undervisningsmi‐

nisteriet og Dansk Center for Undervisningsmiljø. Undervis‐

ningsministeriet vil fortsat udarbejde skabeloner til inspira‐

tion for skolernes indsatser i denne sammenhæng.

Den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i folkeskole‐

lovens § 56, stk. 3, vil som hidtil udgøre grundlaget til at

fastsætte obligatoriske spørgerammer med konkrete spørgs‐

målsformuleringer til brug for målingen af elevernes trivsel i

folkeskolen med spørgsmål til elevernes undervisningsmiljø,

trivsel, ro og orden. Spørgsmålene og svarkategorier vil bli‐

ve udarbejdet, så de afspejler elevernes forskellige alder,

modenhed og kontekst og en samtidig respekt for elevernes

privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål og svarkategorier vil i

overensstemmelse med hidtidig praksis ske under inddragel‐

se af faglig ekspertise, herunder i forhold til kendskab til

folkeskoleområdet og af metodisk karakter, og sådan at sko‐

lerne ikke må ændre, tilføje eller slette i hverken spørgsmål

eller svarkategorier.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, hvor‐

når på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det sikres,

at elevernes svar på trivselsmålingen i folkeskolen indsam‐

les inden for samme tidsinterval og ved brug af samme data‐

format.

Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte

krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere

identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login bruger‐

navn eller cpr-nummer), som gør det muligt at anvende de

indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det

vil ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at oriente‐

re skolerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at

skolerne kan iværksætte konkrete eller retlige foranstaltnin‐

ger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar.

Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på

trivselsmålingen i retlig henseende er en behandling af per‐

sonoplysninger, hvor elevernes svar indberettes til Styrelsen

for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-num‐

mer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i over‐

ensstemmelse med reglerne om behandling af personoplys‐

ninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐

ven, herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttel‐

sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsig‐

tighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undta‐

gelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens afsnit III,

Registreredes rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Med den politiske aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym‐

nasiale uddannelser er det et retningsgivende mål, at eleve‐

rnes trivsel skal øges. Efter gældende ret er kravet udmøntet

i en bemyndigelsesbestemmelse, jf. lov om de gymnasiale

uddannelser § 59, stk. 3, jf. stk. 1, hvorefter undervisnings‐

ministeren kan fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet.

Bemyndigelsen er, for så vidt angår spørgsmålet om triv‐

selsmåling, udmøntet ved bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj

2017 om de gymnasiale uddannelser. Reguleringen omfatter

ikke elever på hf-enkeltfag.

Bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser § 63 fast‐

sætter den overordnede ramme for trivselsundersøgelsen i

forhold til udmelding til institutionerne om perioden for

målingens gennemførelse, spørgerammen og praktiske og

proceduremæssige forhold. Det fremgår således bl.a., at Sty‐

relsen for Undervisning og Kvalitet giver institutionerne op‐

lysning om den fastsatte periode og offentliggør den på Un‐

dervisningsministeriets hjemmeside sammen med indholdet

af spørgeskemaet, samt at elevernes svar skal overføres til

Styrelsen for It og Læring. Kravene til indberetning af data

er fastsat i en indberetningsvejledning, hvoraf det bl.a. frem‐

går, at den enkelte elevs svar skal indberettes til Styrelsen

for It og Læring sammen med elevens cpr-nummer, hvorved

eleven bag de enkelte svar i Styrelsen for It og Læring prin‐

cipielt set er identificerbar i forhold til opgaven omkring de

statistiske analyser på området.

Det foreslås, at rammen for den nationale måling af eleve‐

rnes trivsel ændres, så lovens regulering af trivselsmålingen

suppleres med en ny bestemmelse i § 59 a i lov om de gym‐

nasiale uddannelser. Overordnet set indebærer ændringen, at

reguleringen af trivselsmålingen skifter karakter fra alene at

være udmøntet via en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

undervisningsministeren kan fastsætte regler om fastholdel‐

sesarbejdet, til også at være en indholdsmæssig regulering af

rammerne for trivselsmålingen ved lov med krav om en år‐

lig trivselsmåling og et bestemt måleredskab..

Det foreslås, at det i lov om de gymnasiale uddannelser

59 a, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes, at institutionens leder én gang

årligt skal gennemføre en måling af elevernes trivsel, dog

undtaget elever på hf-enkeltfag, med det formål at følge og

styrke elevernes trivsel. Det tydeliggøres herved, at det er

institutionens leder, som skal sikre, at den enkelte institution

gennemfører en måling af elevernes trivsel med den givne

årlige kadence med det formål at følge og styrke trivslen.

Det præcise tidspunkt for målingens gennemførelse vil fort‐

sat blive fastsat af undervisningsministeren, jf. den eksister‐

ende bemyndigelsesbestemmelse i lov om de gymnasiale

uddannelser § 59, stk. 3. Kravet til trivselsmåling vil, som

det er tilfældet efter gældende ret, ikke omfatte elever på hf-

enkeltfag.

Det foreslås, at det i

§ 59 a, stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at de

enkelte elevers svar udelukkende må kunne bruges til at ud‐

føre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers

trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10 om de nærmere krav

til behandling af personoplysninger i statistisk eller viden‐

skabeligt øjemed. Det er tale om tydeliggørelse af den gæl‐

dende retstilstand. Undervisningsministeriet har således op‐

rindelig overfor Datatilsynet anmeldt den iværksatte be‐

handling af personoplysninger som en behandling udeluk‐

kende til statistisk eller videnskabelig brug, jf. det dagæl‐

dende anmeldelseskrav i den daværende persondatalovs ka‐

pitel 12. Anmeldelsespligten er med den nye databeskyttel‐

sesforordning erstattet af et krav om en fortegnelse over

myndighedens behandlingsaktiviteter, jf. forordningens arti‐

kel 30. Formålet med ændringen er at imødekomme databe‐

skyttelsesforordningens nye krav til gennemsigtighed om‐

kring behandlingen af persondata, jf. databeskyttelsesforord‐

ningens artikel 12, og er i overensstemmelse med Undervis‐

ningsministeriets fortegnelse over behandlingsaktiviteter af

persondata på området.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er

selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bear‐

bejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølg‐

ning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er

muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It

og Læring må således ikke orientere institutionerne om de

enkelte elevers svar med henblik på, at institutionerne kan

iværksætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for

bestemte elever med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil

det naturligvis være tilladt for institutionerne at anvende de

statistiske resultater af trivselsmålingen til at igangsætte ge‐

nerelle trivselsmæssige indsatser på institutionerne. Det sta‐

tistiske resultat vil også kunne anvendes i andre sammen‐

hænge, herunder i forhold til Styrelsen for Undervisning og

Kvalitets tilsyn på området.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen

af data til statistiske og videnskabelige undersøgelser er be‐

grænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring.

Eventuel videregivelse af oplysningerne vil imidlertid ude‐

lukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, og

kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af

modtagerens undersøgelse. jf. herved databeskyttelseslovens

§ 10, stk. 2, jf. stk. 1. I tilfælde, hvor Styrelsen for It og Læ‐

ring finder grundlag for en sådan videregivelse stilles data

til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik. I visse si‐

tuationer vil videregivelse kræve en forudgående tilladelse

fra Datatilsynet, jf. databeskyttelsesloven § 10, stk. 3.

Det foreslås i lov om de gymnasiale uddannelser

§ 59 a,

stk. 2,

at målingen af elevernes trivsel fremadrettet skal ske

ved et redskab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til

rådighed for institutionerne. Der er her tale om en central

ændring af det nuværende set-up, da institutioner for gym‐

nasial uddannelser i dag har valgfrihed med hensyn til, hvil‐

ket måleredskab som de ønsker at anvende til at måle eleve‐

rnes trivsel, og således selv kan bestemme, om de fx vil be‐

nytte en ekstern leverandør eller fortrækker selv at gennem‐

føre trivselsmålingen.

Ændringen vil betyde, at det fremover vil være obligato‐

risk for institutionerne at gennemføre trivselsmålingen ved

et centralt trivselsværktøj inspireret af den model, der i dag

kendes som Undervisningsministeriets Trivselsværktøj, og

som styrelsen i dag tilbyder kommuner til gennemførelse af

den nationale trivselsmåling på folkeskoleområdet, men alt‐

så ikke de gymnasiale uddannelser. Formålet er at skabe

størst mulig tryghed omkring håndteringen af elevernes be‐

svarelser, da Styrelsen for It og Læring ved en central it-løs‐

ning vil kunne skærme elevernes svar, så den enkelte institu‐

tion ikke vil have kontakt med eller adgang til elevernes

svar på målingen. Redskabet skal sikre, at elevernes svar

indberettes direkte til Styrelsen for It og Læring. Den centra‐

le It-løsning vil således skulle indrettes, så besvarelserne

rent teknisk (fx via en web-service) overføres direkte fra

eleverne til Styrelsen for It og Læring, så uvedkommende

ikke vil have adgang til besvarelserne. Ændringen afskærer

ikke Styrelsen for It og Læring fra at antage en databehand‐

ler som en del af opgavevaretagelsen i overensstemmelse

med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Styrelsen for It og Læring vil – som det er tilfældet i dag –

fortsat offentliggøre statistiske resultater og tabeller over ud‐

viklingen i elevernes trivsel på de gymnasiale uddannelser

på www.uddannelsesstatistik.dk. så elevenes svar på stati‐

stisk niveau indgår i det webbaserede datavarehus hos Sty‐

relsen for It og Læring. Datavarehuset gengiver ikke resulta‐

ter, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar. Ved at

sammenholde resultater i en given årrække vil det være mu‐

ligt at følge udviklingen i elevernes trivsel over tid til op‐

følgning på resultatmålet om styrkelse af elevernes trivsel i

den politiske aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale

uddannelser. Det bemærkes, at den første nationale måling

af elevernes trivsel i gymnasiet blev gennemført i november

2018, hvorfor talmaterialet på området endnu er begrænset.

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan institutionerne

skal orientere elever og forældre om resultatet af trivselsmå‐

lingen og institutionens opfølgningstiltag. Det vil derfor

fortsat være op til lokal beslutning at finde den rette lokale

løsning for orienteringen herom (fx brev, fælles opslag, mø‐

de mv). Spørgsmålet om formidling af resultatet mv. har

hidtil været italesat i diverse vejledningsmateriale fra Un‐

dervisningsministeriet, som også fremadrettet vil udarbejde

skabeloner til inspiration for institutionernes indsatser i den‐

ne sammenhæng.

Undervisningsministeren vil anvende den eksisterende be‐

myndigelsesbestemmelse i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser § 59, stk. 3, til at fastsætte obligatoriske spørgerammer

med konkrete spørgsmålsformuleringer til brug for målingen

af elevernes trivsel på de gymnasiale institutioner med

spørgsmål til elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og or‐

den. Spørgsmålene og svarkategorier vil blive udarbejdet, så

de afspejler elevernes forskellige alder, modenhed og kon‐

tekst og en samtidig respekt for elevernes privatliv. Fastsæt‐

telsen af spørgsmål- og svarkategorier vil i overensstemmel‐

se med hidtidig praksis ske under inddragelse af faglig ek‐

spertise, herunder i forhold til kendskab til gymnasieområ‐

det og af metodisk karakter, dog sådan at institutionerne her‐

efter ikke må stille supplerende spørgsmål.

Bemyndigelsen vil også fortsat blive anvendt til at fastslå,

hvornår på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det

sikres, at elevernes svar på trivselsmålingen på de gymnasi‐

ale institutioner indsamles inden for samme tidsinterval og

ved brug af samme dataformat.

Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte

krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere

identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login bruger‐

navn eller cpr-nummer), som gør det muligt at anvende de

indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det

vil ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at oriente‐

re institutionerne om de enkelte elevers svar med henblik på,

at institutionerne kan iværksætte konkrete eller retlige foran‐

staltninger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne

svar.

Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på

trivselsmålingen i retlig henseende er en behandling af per‐

sonoplysninger, da elevernes svar indberettes til Styrelsen

for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-num‐

mer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i over‐

ensstemmelse med reglerne om behandling af personoplys‐

ninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐

ven, herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttel‐

sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsig‐

tighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undta‐

gelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens afsnit III,

Registreredes rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Med den politiske aftale af 24. februar 2014 om bedre og

mere attraktive erhvervsuddannelser er det et centralt mål, at

elevernes trivsel skal øges. Efter gældende ret er kravet ud‐

møntet i en bemyndigelsesbestemmelse, jf. lov om erhvervs‐

uddannelser § 4, stk. 3, om kvalitetsudvikling- og kontrol.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 286 af

18. april 2018 om erhvervsuddannelser.

Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser § 6 fastsætter

den overordnede ramme for trivselsundersøgelsen i forhold

til udmelding til skolerne om perioden for målingens gen‐

nemførelse, spørgerammen og praktiske og proceduremæs‐

sige forhold. Det fremgår således bl.a., at tidsrummet for

målingen fastsættes af ministeriet ved henvendelse til skoler

med erhvervsuddannelser og offentliggøres på Undervis‐

ningsministeriets hjemmeside sammen med indholdet af

spørgeskemaet, samt at elevernes svar skal overføres til Sty‐

relsen for It og Læring. Kravene til indberetning af data er

fastsat i en indberetningsvejledning, hvoraf det bl.a. frem‐

går, at den enkelte elevs svar skal indberettes sammen med

elevens cpr-nummer, hvorved eleven bag de enkelte svar i

Styrelsen for It og Læring principielt set er identificerbar i

forhold til opgaven omkring de statistiske analyser på områ‐

det.

Det foreslås, at rammen for den nationale måling af elever‐

nes trivsel ændres, så lovens regulering af trivselsmålingen

suppleres ved en ny bestemmelse i § 30 a i lov om erhvervs‐

uddannelser i forlængelse af lovens regler om fastholdelse af

elever i uddannelse. Overordnet set indebærer ændringen, at

reguleringen af trivselsmålingen skifter karakter fra alene at

være udmøntet via en bemyndigelsesbestemmelse til også at

være en indholdsmæssig regulering af rammerne for triv‐

selsmålingen ved lov med krav om en årlig trivselsmåling

og et bestemt måleredskab.

Det foreslås, at det i lov om erhvervsuddannelser

§ 30 a,

stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes, at skolens leder én gang årligt skal

gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at

følge og styrke elevernes trivsel. Det tydeliggøres herved, at

det er skolens leder, som skal sikre, at den enkelte institution

gennemfører en måling af elevernes trivsel med den givne

årlige kadence med det formål at følge og styrke trivslen.

Det præcise tidspunkt for målingens gennemførelse vil blive

fastsat af undervisningsministeren i henhold til den eksister‐

ende bemyndigelsesbestemmelse i lov om erhvervsuddan‐

nelser § 4, stk. 3.

Det foreslås, at det i lov om erhvervsuddannelser

§ 30 a,

stk. 1, 2. pkt.,

fastsættes, at de enkelte elevers svar udeluk‐

kende må kunne bruges til at udføre statistiske og videnska‐

belige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslo‐

vens § 10 for de nærmere krav til behandling af personop‐

lysninger i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det er tale

om tydeliggørelse af den gældende retstilstand. Undervis‐

ningsministeriet har således oprindelig overfor Datatilsynet

anmeldt den iværksatte behandling af personoplysninger

som en behandling udelukkende til statistisk eller videnska‐

belig brug, jf. det dagældende anmeldelseskrav i den davæ‐

rende persondatalovs kapitel 12. Anmeldelsespligten er med

den nye databeskyttelsesforordning erstattet af et krav om en

fortegnelse over myndighedens behandlingsaktiviteter, jf.

forordningens artikel 30. Formålet med ændringen er at

imødekomme databeskyttelsesforordningens nye krav til

gennemsigtighed omkring behandlingen af persondata, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 12, og er i overens‐

stemmelse med Undervisningsministeriets fortegnelse over

behandlingsaktiviteter af persondata på området.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er

selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bear‐

bejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølg‐

ning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er

muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It

og Læring må således ikke orientere skolerne om de enkelte

elevers svar med henblik på, at skolerne kan iværksætte

konkrete eller retlige foranstaltninger over for bestemte ele‐

ver med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil det naturligvis

være tilladt for skolerne at anvende de statistiske resultater

af trivselsmålingen til at igangsætte generelle trivselsmæssi‐

ge indsatser på skolerne. Det statistiske resultat vil også

kunne anvendes i andre sammenhænge, herunder i forhold

til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med ud‐

dannelsesområdet.

Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen

af data til statistiske og videnskabelige undersøgelser er be‐

grænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring.

Eventuel videregivelse af oplysningerne vil imidlertid ude‐

lukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, og

kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af

modtagerens undersøgelse, jf. herved databeskyttelseslovens

§ 10, stk. 2, jf. stk. 1. I tilfælde, hvor Styrelsen for It og Læ‐

ring finder grundlag for en sådan videregivelse stilles data

til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik. I visse si‐

tuationer vil videregivelse kræve en forudgående tilladelse

fra Datatilsynet, jf. databeskyttelsesloven § 10, stk. 3.

Det foreslås i lov om erhvervsuddannelser

§ 30 a, stk. 2,

målingen af elevernes trivsel fremadrettet skal ske ved et

redskab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til rådig‐

hed for skolerne. Der er her tale om central ændring af det

nuværende set-up, da skolerne i dag har valgfrihed med hen‐

syn til, hvilket måleredskab som de ønsker at anvende til at

måle elevernes trivsel, og således selv kan bestemme, om de

fx vil benytte en ekstern leverandør eller fortrækker selv at

gennemføre trivselsmålingen.

Ændringen vil betyde, at det fremover vil være obligato‐

risk for skolerne at gennemføre trivselsmålingen ved et cen‐

tralt trivselsværktøj inspireret af den model, der i dag kendes

som Undervisningsministeriets Trivselsværktøj, og som sty‐

relsen i dag tilbyder kommuner til gennemførelse af den na‐

tionale trivselsmåling på folkeskoleområdet, men altså ikke

på erhvervsuddannelsesområdet. Formålet er at skabe størst

mulig tryghed omkring håndteringen af elevernes besvarel‐

ser, da Styrelsen for It og Læring ved en central it-løsning

vil kunne skærme elevernes svar, så den enkelte skole ikke

vil have kontakt med eller adgang til elevernes svar på mål‐

ingen. Redskabet skal sikre, at elevernes svar indberettes di‐

rekte til Styrelsen for It og Læring. Den centrale It-løsning

vil således skulle indrettes, så besvarelserne rent teknisk (fx

via en web-service) overføres direkte fra eleverne til Styrel‐

sen for It og Læring, så uvedkommende ikke vil have ad‐

gang til besvarelserne. Ændringen afskærer ikke Styrelsen

for It og Læring fra at antage en databehandler som en del af

opgavevaretagelsen i overensstemmelse med reglerne i data‐

beskyttelsesforordningens artikel 28.

Styrelsen for It og Læring vil – som det er tilfældet i dag –

fortsat offentliggøre statistiske resultater og tabeller over ud‐

viklingen i elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne på

www.uddannelsesstatistik.dk, således at elevenes svar på

statistisk niveau vil indgå i det webbaserede datavarehus hos

Styrelsen for It og Læring. Datavarehuset gengiver ikke re‐

sultater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar.

Ved at sammenholde resultater i en given årrække vil det

være muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel over tid

til opfølgning på resultatmålet om styrkelse af elevernes

trivsel i den politiske aftale af 16. juni 2014 om bedre og

mere attraktive erhvervsuddannelser. Det bemærkes, at den

første nationale måling af elevernes trivsel på erhvervsud‐

dannelserne blev gennemført i 2015.

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan skolerne skal

orientere elever og forældre om resultatet af trivselsmålin‐

gen og skolens opfølgningstiltag. Det vil derfor fortsat være

op til skolerne at finde den rette lokale løsning for oriente‐

ringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv). Spørgsmå‐

let om formidling af resultatet mv. har hidtil været italesat i

diverse vejledningsmateriale fra Undervisningsministeriet,

som også fremadrettet vil udarbejde skabeloner til inspira‐

tion for skolernes indsatser i denne sammenhæng.

Undervisningsministeren vil anvende den eksisterende be‐

myndigelsesbestemmelse i lov om erhvervsuddannelser § 4,

stk. 3, til at fastsætte obligatoriske spørgerammer og svarka‐

tegorier med konkrete spørgsmålsformuleringer til brug for

målingen af elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne med

spørgsmål til elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og or‐

den. Spørgsmål og svarkategorier vil blive udarbejdet, så de

afspejler elevernes forskellige alder, modenhed og kontekst

og en samtidig respekt for elevernes privatliv. Fastsættelsen

af spørgsmål- og svarkategorier vil i overensstemmelse med

hidtidig praksis ske under inddragelse af faglig ekspertise,

herunder i forhold til kendskab til erhvervsuddannelsesom‐

rådet og af metodisk karakter, dog sådan at skolerne herefter

ikke må stille supplerende spørgsmål.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, hvor‐

når på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det sikres,

at elevernes svar på trivselsmålingen på erhvervsuddannel‐

serne indsamles inden for samme tidsinterval og ved brug af

samme dataformat.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte

krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere

identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login bruger‐

navn eller cpr-nummer), som gør det muligt at anvende de

indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det

vil ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at oriente‐

re skolerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at

skolerne kan iværksætte konkrete eller retlige foranstaltnin‐

ger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar.

Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på

trivselsmålingen i retlig henseende er en behandling af per‐

sonoplysninger, da elevernes svar indberettes til Styrelsen

for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-num‐

mer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i over‐

ensstemmelse med reglerne om behandling af personoplys‐

ninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐

ven, herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttel‐

sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsig‐

tighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undta‐

gelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens afsnit III,

Registreredes rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at loven træder i kraft den 6. maj

2019, jf. dog stk. 2. Dette sker med henblik på at gennemfø‐

re målingen af elevernes trivsel i folkeskolen efter den fore‐

slåede model i indeværende skoleår 2018/2019.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at lovens §§ 1, 3 og 4 træder i

kraft den 1. august 2019. Det sker med henblik på, at triv‐

selsmålingerne på de gymnasiale institutioner, institutioner‐

ne for erhvervsuddannelse og institutionerne for forbereden‐

de grunduddannelse vil skulle ske efter den foreslåede mo‐

del fra og med den 1. august 2019, dvs. i det kommende

skoleår 2019/2020.

Hverken lov om forberedende grunduddannelse, folkesko‐

leloven, lov om de gymnasiale uddannelser eller erhvervs‐

uddannelsesloven gælder eller kan sættes i kraft for Færøer‐

ne og Grønland, idet de færøske og grønlandske myndighe‐

der har overtaget den lovgivende og administrative myndig‐

hed på de omhandlede områder. Loven har således ikke

virkning på Færøerne og i Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddan‐

nelse, som ændret ved § 13 i lov nr. 1736 af 27. december

2018, foretages følgende ændring:

Efter § 40 indsættes før overskriften til § 41:

»§ 40 a.

Institutionens leder skal én gang årligt gennemfø‐

re en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og

styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udeluk‐

kende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige un‐

dersøgelser af elevers trivsel.

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af

et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

for institutionerne.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om data‐

format, spørgeramme og svarkategorier og tidsrum for gen‐

nemførelse af målingen af elevernes trivsel samt om indbe‐

retning af oplysninger om elevernes trivsel til Styrelsen for

It og Læring.«

§2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14.

december 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 56 a.

Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal

indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om

elevers og studerendes undervisningsmiljø.

§ 56 a

indsættes efter »jf. § 56, stk. 3«: »og § 56 b«.

Efter § 56 a indsættes i

kapitel 10:

»§ 56 b.

Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en

måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke

elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende

bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgel‐

ser af elevers trivsel.

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af

et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

for skolerne.«

§3

I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale ud‐

dannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25. april

2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 10 i lov nr. 1736

af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 59 indsættes i

kapitel 8:

»§ 59 a.

Institutionens leder skal én gang årligt gennemfø‐

re en måling af elevernes trivsel, dog undtaget elever på hf-

enkeltfag, med det formål at følge og styrke elevernes triv‐

sel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at ud‐

føre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers

trivsel.

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af

et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

for institutionerne.«

§4

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

282 af 18. april 2018, som ændret senest ved § 7 i lov nr.

1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 30 indsættes før overskriften til § 31:

»§ 30 a.

Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en

måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke

elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende

bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgel‐

ser af elevers trivsel.

Stk. 2.

Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af

et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed

for skolerne.«