Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 200:

Forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser. (Måling af elevers trivsel).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 13.03.2019).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Annette Lind, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag styrker vi elevernes trivsel. Alt for mange børn og unge udviser i dag tegn på mistrivsel. Flere føler sig stressede og ensomme og depressive sammenlignet med tidligere. Derfor er det også vigtigt, at vi får informationer og følger udviklingen, så vi kan rette op og hjælpe dem til en bedre hverdag.

Vi ved også godt, at trivsel har stor betydning for, hvad eleverne lærer, og hvad man tager med sig fra sin skolegang. Gode kammeratskaber og et godt skolemiljø uden undervisningsforstyrrende uro er en forudsætning for, at elever har lyst til og mulighed for at lære. Derfor blev der med folkeskolereformen også sat et mål om at øge elevernes trivsel.

Jeg er rigtig glad for, at vi med folkeskolereformen fik et overordnet mål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, uanset social baggrund, og at man så skal trives, og med folkeskolereformen lavede vi også den første historiske trivselsmåling, og det synes jeg er rigtig fint at vi så har videreført på både erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser. Det er en årlig national trivselsmåling, som der i lighed med på folkeskolen, på gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelser nu også kommer på fgu'en. Det er det, der er formålet med det her.

Der har været rigtig, rigtig meget snak om trivselsmålinger, især på folkeskoleområdet. Der er nogle kommuner, der har brugt nogle konsulentfirmaer til de nationale trivselsmålinger. Det kommer vi ikke til at gøre her på fgu. Det er sådan, at det bliver et centralt trivselsværktøj, som stilles til rådighed fra Styrelsen for It og Læring. Det er derfor også dem, som kommer til at behandle dataene – det er jeg rigtig glad for – så skoler, kommuner og institutioner ikke skal have kontakt eller adgang til de her svar, der overføres direkte til STIL, Styrelsen for It og Læring.

Jeg synes, at det her lovforslag er et godt lovforslag. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får set på, hvordan elevernes trivsel er. Især, kan man sige, for de eleverne, som kommer på fgu'en, er det meget vigtigt, da det er unge mennesker, som måske ikke har det allernemmest, så derfor bliver vi også nødt til at se på, hvordan deres trivsel er, og det her er netop at styrke trivslen; det er at måle og finde ud af, hvad man kan gøre bedre.

Jeg skal også hilse her fra Det Radikale Venstre og sige, at de støtter forslaget, ligesom vi gør i Socialdemokratiet.

Det udløste ikke ønsker om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Den nye forberedende grunduddannelse starter op i august. I Dansk Folkeparti har vi store forventninger til nye fgu-skoler. På andre skoler og uddannelser følger man tæt op på elevernes trivsel, og om de har det godt. Dette lovforslag betyder, at vi en gang årligt undersøger, om eleverne på fgu-skolerne har det godt, om de trives i deres skole. Hvis man trives i sin skole, er der størst chance for, at man også kan blive bedre til det faglige – ja, faktisk er en god trivsel en forudsætning for læring. Går man og hænger med hovedet og har det svært, har det selvfølgelig indflydelse på lysten til at lære noget nyt.

Men hvem er de unge på de kommende fgu-skoler? Vi har at gøre med en gruppe af unge, som har haft det sværere end de fleste elever. Det kan f.eks. være elever, der har haft det fagligt svært, og som har haft alt for mange dårlige oplevelser med det at gå i folkeskole, ligesom det kan være elever, der f.eks. slås med social fobi og angst, spiseforstyrrelser eller andre problemer. Det kan også være, at man er blevet svigtet derhjemme som barn, fordi ens forældre ikke har magtet forældrerollen.

Udfordringerne for eleverne på fgu-skolerne kan være mange og have forskellig karakter, men det er vigtigt, at der bliver taget hånd om de unge. Hvis denne gruppe af unge skal trives, kræver det nemlig ikke kun en indsats fra skolerne og de nære relationer, der er omkring eleven på fgu-skolen. Det betyder også, at kommunerne med den nye kommunale ungeindsats skal sørge for, at den unge får en helhedsorienteret indsats, der også inkluderer familien, nærmiljøet m.v. Kommunen skal sammen med skolen og forældrene i fællesskab være med til at løfte de unge. Hvis det lykkes, vil det også kunne aflæses i trivselsmålingerne.

En anden del af det her lovforslag handler om dataetik. Nogle kommuner har udviklet deres egne trivselmålinger frem for at benytte den, som styrelsen har stillet til rådighed. Dette har medført en debat om, hvorvidt skolerne ned på cpr-niveau kunne læse elevernes svar og bruge dem i en sammenhæng, der ikke var tiltænkt. Når eleverne i folkeskolen svarer på spørgsmål om deres trivsel, skal de føle sig trygge ved at svare og ikke være bange for, at andre sidder et sted og læser med, ellers får man jo heller ikke et særlig relevant svar fra eleverne.

Derfor laver vi det nu om, så skolerne skal benytte den trivselsmåling, som stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring. Elevernes svar går derfor i fremtiden direkte ind til Styrelsen for It og Læring, hvorefter de enkelte elevers svar ikke gengives. Man vil fortsat med trivselsmålingerne kunne se, hvordan eleverne trives i skolerne. Er de tilfredse med skolerne, deres fag osv.? Denne nye måde at gøre det op på kan vi i Dansk Folkeparti støtte op om, og i Dansk Folkeparti støtter vi lovforslaget i sin helhed.

Der er ingen yderligere, der har bedt om bemærkninger til det, så vi går videre til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. Med dette lovforslag foreslås en national årlig trivselsmåling inden for fgu'en, som den hedder, den forberedende grunduddannelse, i lighed med de trivselsmålinger, som foretages i folkeskolen. Det sker selvfølgelig med det formål at følge udviklingen i elevernes trivsel i de her nye institutioner, og der kan man jo sige, at især i de her år, hvor vi desværre ser flere og flere unge mennesker, som mistrives, som har ondt i livet, er det jo vigtigt, at man fra starten – om nogen – følger de her unge mennesker i de nye fgu-institutioner. Derfor er det selvfølgelig et lovforslag, som vi i Venstres synes det er helt naturligt at der bliver bakket op om.

Med lovforslaget her sikrer man samtidig, at det it-værktøj, man anvender, er et værktøj, som man fuldt ud kan have tryghed ved. Og det er jo også afgørende i forhold til at sikre, at eleverne uden bekymring kan udfylde de her besvarelsesskemaer.

Jeg må sige, at jeg som Venstres børne- og undervisningsordfører faktisk mener, at det her er et værktøj, som det er rigtig, rigtig vigtigt at vi anvender, uanset om det er i folkeskolen eller for den sags skyld på ungdomsuddannelserne og dermed selvfølgelig også i den nye fgu-uddannelse. Det er utrolig afgørende, at vi hele tiden har en finger på pulsen, i forhold til hvordan de unge mennesker har det, og om de nu også trives i deres uddannelser, for hvis det ikke er tilfældet, har vi også et ansvar for at gøre noget ved tingene.

Alt i alt er det her et supergodt lovforslag, som Venstre støtter. Og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter lovforslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark.

Jeg synes også, det er godt at have trivselsmålinger på uddannelserne i Danmark, mest af alt fordi man så kan følge med i, hvordan de unges trivsel er sådan generelt. Jeg kunne godt tænke mig, at det var anonymt – at når man indsamlede de unges data, var det anonymt, og at man slettede cpr. For jeg kan ikke se, hvad vi politikere skal bruge dem til. Og i lovforslaget står der, at det er centralt for regeringen og meget værdifuldt, at man skal kunne samle de her data og bruge dem over tid. Men jeg synes, det er vigtigere, at man tager hensyn til den retssikkerhed, at ens data bliver behandlet anonymt. Hvorfor vil Venstre ikke være med på det?

Ordføreren.

Jamen årsagen til, at Venstre egentlig holder fast i, at det også er vigtigt, at man kan opsamle data over tid, er, at vi i sidste ende vil det bedste, også for de unge mennesker. Og jeg må sige, at jeg som ordfører egentlig også har lyttet til de råd, jeg har fået omkring det, og det er årsagen til, at jeg også bakker op om det.

Hr. Jacob Mark.

Jeg ved ikke lige, hvad det er for nogle råd – det kommer nok også an på, hvem man spørger. Men det, der jo er kernen i det, er, om man mener, at man skal kunne gå helt derind, hvor man kan sige: Hvor kommer børnene fra? Er de f.eks. fra et udsat boligområde, og skal det så sammenholdes med en trivsel på et bestemt tidspunkt? For jeg mener ikke, det er statens opgave at indsamle data og så krydse dem på den måde – altså, det mener jeg faktisk ikke. Og der kan jeg bare ikke forstå, at Venstre, som normalt er sådan meget optaget af retssikkerhed, synes, det er en god idé, at staten skal opbevare data og bruge dem på den måde. Det undrer mig lidt.

Ordføreren.

Jamen jeg kan sige til SF's ordfører, at det er fuldstændig korrekt, at vi i Venstre er rigtig meget optaget af det her, også i forhold til retssikkerheden osv. Jeg må bare sige, at jeg egentlig også synes, det er vigtigt i mange sammenhænge, at man kan følge et forløb, også historisk. Og dermed mener jeg også, at det i det her tilfælde har været nødvendigt at fastholde, at man også har et cpr-nummer. Der har vi jo i mange sammenhænge knyttet tingene op på et cpr-nummer, og derfor har jeg måske nok ikke den samme bekymring.

Der er ikke ønsker om yderligere bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til næste ordfører i ordførerrækken, Enhedslistens hr. Jakob Sølvhøj.

Med forslaget her indføres der ligesom i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne trivselsmålinger på den nye forberedende grunduddannelse. Det er som udgangspunkt rigtig positivt, at der er fokus på elevernes trivsel i vores uddannelsessystem. Det er der i den grad brug for i en tid, hvor vi oplever en kraftigt voksende mistrivsel blandt unge, en mistrivsel, der i hvert fald efter Enhedslistens opfattelse i høj grad hænger sammen med den præstationskultur og det karakterræs, som præger hele vores uddannelsessystem. Det er vi nødt at sætte ind for for at imødegå på en række forskellige måder.

Set i det lys kan vi have gavn af trivselsmålinger, hvis de anvendes til at identificere årsager til den omfattende mistrivsel, og hvis de anvendes til at finde veje til at øge de unges trivsel i uddannelsessystemet. I hvilket omfang de faktisk har bidraget til det kan man måske være i tvivl om, men vi synes, det er fornuftigt, at man også indfører trivselsmålinger i fgu'en. Hvad man ikke kan være i tvivl om, er, at der har været meget blæst om, hvordan trivselsmålingerne i nogle kommuner er blevet misbrugt til en individuel registrering af børnene. Ministeren og regeringen adresserer med forslaget her jo den kritik, der er rejst, og med lovforslaget lægges der, som det hedder i lovbemærkningerne, op til en ændret balance mellem det offentliges adgang til data om elevernes trivsel og elevernes ret til et privatliv. Men jeg har også bemærket, at der i høringssvarene jo fra flere sider udtrykkes bekymring over, at elevernes data i forbindelse med trivselsundersøgelsen ikke er skærmet ordentligt af for uvedkommende, og at eleverne ikke er sikret en anonymitet i forbindelse med indberetningen og opbevaringen af data.

Derfor er vi bekymrede for det element i lovforslaget i forlængelse af det, som hr. Jacob Mark netop har spurgt til. Det ønsker vi nærmere belyst i udvalgsbehandlingen, og når det er blevet belyst, vil vi tage stilling til, hvordan vi forholder os til lovforslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Vi går videre til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

I Liberal Alliance er vi positive over for forslagets initiativ om at indføre en national årlig trivselsmåling på fgu. Men der er jo også det med trivselsmålinger, at de indeholder meget personlige spørgsmål omkring den enkeltes følelser. Derfor har datasikkerheden været noget, vi i vores gruppe har drøftet indgående, da vi jo også har været optaget af, at der er vished for, at data bliver opbevaret med stor fortrolighed. Én ting er, at det er fortrolige data, som den enkelte elev afgiver. En anden ting er, at det er afgørende for, at eleven tør svare åbent og ærligt i de her målinger, og hvis man ikke tør det, fordi man er bange for, at oplysningerne ligger og flyder, jamen så kommer vi i hvert fald slet ikke til at kunne bruge trivselsmålingerne til noget.

Så vi er glade for, at man også indfører trivselsmåling på fgu, og vi er galde for, at man styrker datasikkerheden omkring trivselsmålingerne, sådan at skoler, institutioner og kommuner har adgang til målingerne på et mere overordnet niveau, men ikke sådan den enkeltes besvarelser.

Liberal Alliance støtter selvfølgelig lovforslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark.

Tak. Regeringen vil ikke gøre besvarelser anonyme og slette cpr-numre. Det er, som det er; det kunne vi ikke få igennem i SF, fair nok. Jeg vil egentlig gerne høre, om Liberal Alliance som parti efter regeringstiden, hvis der bliver sådan en tid – man ved jo ikke, om regeringsmagten bliver genvundet – vil være indstillet på at gøre besvarelserne anonyme.

Ordføreren.

Der er jo ikke mange punkter, hvor Liberal Alliance og SF er enige, men der er alligevel nogle, og det her er et af de områder, hvor vi er fuldstændig på linje med hinanden. Havde det stået til Liberal Alliance – havde vi været alene i regering eller sammen med SF haft 90 mandater – havde det været anonyme besvarelser, for vi er lige så optaget af datasikkerheden, som SF er, på det her område.

Ønsker hr. Jacob Mark en anden kort bemærkning? Nej, det gør han ikke, og dermed siger vi tak til fru Laura Lindahl og går videre til fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Lovforslaget lægger op til en indførelse af en national årlig trivselsmåling på forberedende grunduddannelse, fgu. I lighed med trivselsmålingerne i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne er ønsket, at man vil følge udviklingen i elevernes trivsel med det formål at styrke trivslen. Altså, formålet er at styrke trivslen.

Så formålet er godt, for alt for mange børn og unge trives desværre ikke. Men hvad er det egentlig, der spiller ind på en elevs mentale trivsel? Ja, der kan jo være mange faktorer: alder, levevilkår, forældrenes socioøkonomiske vilkår, elevens individuelle livsstil.

Dansk Psykolog Forening bemærker i deres høringssvar, »at børns trivsel i skolen bedst understøttes af, at der på skolen er de fornødne ressourcer med hensyn til tid og kompetencer hos de ansatte, til at se det enkelte barn, styrke læring og fællesskaber og at der samtidig er adgang til specialiseret støtte«. De bemærker også, at de aspekter, der er vigtige, »bør prioriteres før det bliver relevant at anvende ressourcer på dataindsamling, idet der ellers er risiko for blot at identificere problemer og udfordringer, der ikke endnu er skabt grundlag for at håndtere«. I tråd med Dansk Psykolog Forenings bemærkninger vil vi i Alternativet konstatere, at hvis formålet er at styrke trivslen, øger vi ikke trivslen ved blot at iagttage den.

Skolelederforeningen påpeger også i deres høringssvar, at de ikke mener, at trivselsmålingerne i sig selv styrker elevernes trivsel, selv om det bliver formuleret sådan. Der står nemlig:

»Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes trivsel.«

Vi deler herudover også EEO's bekymring over, at resultatet af trivselsmålingen skal indgå i uddannelsesstatistik, da det kan medføre, at skolerne rangordnes, i stedet for at der bliver sat fokus på at løse problemer. Det er ærgerligt, hvis børnenes trivsel bliver et led i yderligere benchmarking og konkurrence mellem skolerne. Vi har også, som tidligere ordførere har bemærket, set, at man i flere høringssvar er bekymret for den manglende anonymitet.

Ligesom mange høringsparter mener vi altså i Alternativet, at fokus bør være på de trivselsfremmende initiativer frem for på ensartede målinger på alle uddannelser. En elev på fgu har som udgangspunkt ikke meget glæde af at deltage i en trivselsmåling. Vi mener, at der tales alt for meget om tal og test og alt for lidt om børns trivsel og generelle liv.

Men når det er sagt, anerkender vi, at trivselsmålinger er en måde at sikre fokus på elevernes trivsel i uddannelsesinstitutionerne. Vi støtter derfor forslaget om en obligatorisk trivselsmåling på institutionerne for forberedende grunduddannelse. Men det er vigtigt for os at gøre tydeligt opmærksom på vigtigheden af, at der følges op på trivselsmålingerne og på at løse de trivselsproblemer, der er med alt for mange børn og unge, der ikke trives.

Så derfor kunne jeg også godt tænke mig at spørge ministeren: Hvad er det, der konkret skal ske som opfølgning på de her trivselsmålinger? Men vi støtter altså forslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jacob Mark, SF.

Tak for det. At arbejde med børn og unges trivsel er et af de vigtigste arbejder, der er i gang lige nu derude, for vi kan se, at der er flere børn og unge, der ikke har det godt. Det kan der være mange årsager til, men jeg tror personligt, at det både kan skyldes noget i privaten, digitale medier, en stresset hverdag i hjemmet, men jeg tror også på, at det har noget med de politiske strukturer, som vi beslutter, at gøre, nemlig at det, når man tester børn mere og mere, op til 30 gange i nationale tests – og så er der de frivillige test, som kommunerne laver derudover – når karakterer fylder mere og mere, når klasserne bliver større og større, når lærerne får mindre tid til forberedelse, når der bliver sparet på uddannelsesinstitutionerne, det trivselsarbejde, der er i gang, så selvfølgelig har betydning for de unges trivsel. Derfor synes jeg, at det vigtigste arbejde, vi kunne have gjort, var at ændre på de strukturer, som gør, at børn og unge mistrives i dag.

Men det er også vigtigt at vide, hvordan det går med trivslen, og derfor var det rigtigt at indføre en trivselsmåling i folkeskolen, og derfor var det rigtigt at indføre det på ungdomsuddannelserne, og derfor er det også rigtigt at indføre det på en fgu-uddannelse, som det nu kommer til at ske. Som det også er blevet sagt, har man med nogle unge at gøre, som i mange tilfælde har haft lidt ondt i livet. Det er bl.a. det, vi beslutter i dag.

Så beslutter vi også at gøre noget ved den bekymring, der helt naturligt har været over kommunernes omgang med de her trivselsdata. Ud over at jeg ikke synes, ministeren helt går langt nok i forhold til anonymitet, vil jeg gerne rose ministeren for trods alt at rykke hurtigt ud, da hele den her sag med, at der var kommuner, der overhovedet ikke havde styr på, hvordan de indsamlede de her trivselsdata og også gik alt for langt i forhold til, hvordan de brugte dem, kom frem. Ministeren fik sat en stopper for de prøver, og nu går vi ligesom først i gang, når vi ved, at det er under mere kontrollerede forhold, f.eks. med det her obligatoriske værktøj, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed, og det giver mere sikkerhed om elevernes data, og det er rigtig godt.

Vi kunne godt have tænkt os – og vi kommer også til at arbejde for det med et nyt flertal – at man havde fjernet elevernes cpr-numre og gjort det anonymt. Vi synes stadig, man havde haft det værktøj til rådighed, at man kunne arbejde med elevernes trivsel, og samtidig har man fjernet noget af den store bekymring, der er over, at børns cpr-numre skal opbevares. Der er også en grundlæggende diskussion om, hvor meget staten egentlig skal have liggende om sine borgere, hvor jeg ikke mener det her er nødvendigt at have liggende. Men forslaget er et godt skridt i den rigtige retning, og derfor bakker SF op om det.

Det har ikke udløst ønske om kommentarer, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til undervisningsministeren.

Tak. Trivselsmålingerne skal justeres, og heldigvis er vi enige om at gøre det, og det er meget glædeligt, så det vil jeg gerne kvittere for, for datasikkerhed er ikke noget, vi skal tage let på. Når vi fortæller vores læge om sygdomme, når vi går til psykolog, fordi vi har en livskrise, eller når vi taler med en advokat, fordi vi skal skilles, så forventer vi, at de private oplysninger, vi giver, ikke kommer i de forkerte hænder, og at de bliver behandlet med fortrolighed og ikke bare deles med andre. Sådan skal det naturligvis også være for skoleelever, når vi beder dem om at besvare personlige spørgsmål – spørgsmål, der går tæt på og handler om ensomhed, følelser og måske ens inderste hemmeligheder.

Målingerne er et redskab til at følge elevernes trivsel på nationalt plan målt på en række spørgsmål, men vi må aldrig gå på kompromis med sikkerheden, og elever og forældre skal have tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet fortroligt og brugt til de rigtige formål. Med dette lovforslag strammer vi op på datasikkerheden om trivselsmålingerne på alle undervisningsområder, og vi gør det obligatorisk for folkeskoler og gymnasier og erhvervsskoler og fgu-institutioner at bruge et it-system, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed. It-systemet vil ikke koste skoler og institutioner noget, og det skal bruges i forbindelse med indsamling af elevernes besvarelse af trivselsmålingerne. På den måde får hverken kommuner, skoler eller institutioner adgang til de enkelte elevers besvarelser, men de vil fortsat kunne se resultaterne af trivselsmålingerne på f.eks. klasse- og skoleniveau.

Herudover sætter vi i Undervisningsministeriet også ind med en mere klar og tydelig kommunikation om brugen af og formålet med trivselsmålingerne til elever, forældre og skoler, og sikkerheden om tredjeparters adgang til trivselsmålingerne skærpes, og det gælder f.eks. i forbindelse med forskere. Hvis vi overhovedet skal kunne bruge elevernes svar til noget, er det afgørende, at eleverne svarer ærligt på spørgsmålene, og det gør man ikke, hvis man sidder med en frygt for, at oplysningerne kommer i de forkerte hænder.

Endelig må vi huske os selv og hinanden på, at trivsel og det gode børne- og ungeliv ikke er gjort med at indsamle data om eleverne. Tak for ordet.

Det udløste heller ikke ønske om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse over for det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.