Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 20
Offentligt
1981341_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. december 2018
Strafferetskontoret
Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
2018-0037-0032
936594
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medie-
ansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20), som Folketingets Rets-
udvalg har stillet til justitsministeren den 29. november 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 20 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 28/11-18 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vedr. forslaget om højere strafferamme for injurier, der publiceres i medier omfattet af medieansvarsloven, end ved offentliggørelse på Facebook og lignende medier, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og
medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20):
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. november
2018 fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole vedr. forslaget
om højere strafferamme for injurier der publiceres i medier om-
fattet af medieansvarsloven end ved offentliggørelse på Facebook
og lignende medier, jf. L 20 - bilag 7
.
Svar:
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har i sin henvendelse af 28. novem-
ber 2018 bl.a. anført, at det er svært at se en fornuftig begrundelse for, at
strafferammen skal være højere ved publicering i massemedier frem for
f.eks. sociale medier.
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 12, at den foreslåede strafskærpelse i §
268 bl.a. gælder, hvis beskyldningen for det første er fremsat eller udbredt
gennem indholdet af et massemedie, og for det andet hvis beskyldningen er
egnet til væsentligt at skade den forurettede. Det er således ikke i sig selv en
strafskærpende omstændighed, at fremsættelsen eller udbredelsen er sket
gennem indholdet af et massemedie, da det også er et krav, at beskyldnin-
gen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.
Det bemærkes, at der generelt ved straffens fastsættelse, herunder også for
strafbare beskyldninger fremsat eller udbredt på sociale medier, bl.a. vil
kunne lægges vægt på den skade og krænkelse, som lovovertrædelsen har
medført, jf. straffelovens § 80.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 4 til
lovforslag nr. L 20 fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at det
er Justitsministeriets opfattelse, at der generelt bør kunne fæstes større lid til
indholdet i et massemedie end f.eks. indholdet af privatpersoners beskyld-
ninger fremsat på internettet, herunder Facebook.
2