Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 20
Offentligt
1973447_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2018
Strafferetskontoret
Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
2018-0037-0032
922296
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medie-
ansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20), som Folketingets Rets-
udvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2018. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 20 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om denne nye lovbestemmelse i § 271, stk. 2 – sammenholdt med straffeloven § 9a betyder, at den danske domstol ved dom kan pålægge et socialt medie som Facebook, Instagram eller Snapchat eller en hjemmeside som Pornhub at fjerne ulovligt delte billeder og film, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og
medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20):
”Betyder denne nye lovbestemmelse i § 271, stk. 2 - sammen-
holdt med straffeloven § 9a, at den danske domstol ved dom kan
pålægge et socialt medie som Facebook, Instagram eller Snap-
chat eller en hjemmeside som Pornhub at fjerne ulovligt delte
billeder og film, samt retsforfølge de sociale medier, såfremt de
ikke efterlever den forpligtigelse?”
Svar:
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 12,
(straffelovens § 271), kan retten samtidig med dom for overtrædelse af §
264 d (videregivelse af meddelelser eller billeder af en andens private for-
hold), § 267 (ærekrænkelse) eller § 268 (bagvaskelse) bestemme, at en ud-
talelse, en meddelelse eller et billede skal slettes, hvis det er muligt. Forplig-
telsen påhviler den, der dømmes for overtrædelsen. Har denne ikke rådig-
hed over udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan forpligtelsen pålægges
den, som har en sådan rådighed.
Som det fremgår af pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
anfører Straffelovrådet, at den foreslåede § 271 kun vil finde anvendelse i
forhold til personer eller virksomheder mv., der har en sådan rådighed over
udtalelsen mv., at det er muligt at slette den. Dette indebærer, at domfældte,
i det omfang denne har rådighed over en hjemmeside mv., hvor ærekræn-
kelsen er udbredt, vil kunne forpligtes til at slette den pågældende ærekræn-
kelse, ligesom domfældte, hvis der er tale om et opslag i eget navn på Face-
book, skal slette opslaget.
Bestemmelsen vil også omfatte andre, der har den rådighed over en hjem-
meside mv., som kræves for at kunne foretage sletningen. Bestemmelsen er
udformet med henblik på at sikre sletning i videst muligt omfang af straf-
bare udtalelser, og den vil kunne finde anvendelse i relation til både private
og virksomheder, herunder juridiske personer.
Det vil med hjemmel i bestemmelsen i forbindelse med dom for overtræ-
delse af straffelovens §§ 264 d, 267 eller 268 kunne pålægges for eksempel
Facebook eller andre sociale medier at fjerne opslag mv. På samme måde
vil f.eks. Google kunne pålægges at afindeksere søgeresultater, der leder hen
til internetsider, som indeholder f.eks. en ærekrænkelse mod den domfældte.
2
L 20 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om denne nye lovbestemmelse i § 271, stk. 2 – sammenholdt med straffeloven § 9a betyder, at den danske domstol ved dom kan pålægge et socialt medie som Facebook, Instagram eller Snapchat eller en hjemmeside som Pornhub at fjerne ulovligt delte billeder og film, til justitsministeren
Nedlægges der påstand om, at pligten til at slette skal påhvile nogen, der
ikke er part i straffesagen, skal denne indstævnes i sagen med henblik på ta-
leret. Der henvises til forslaget til ændring af retsplejelovens § 684, stk. 1,
nr. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Det bemærkes dog, at der vil kunne være en række både praktiske og juri-
diske problemstillinger, der i konkrete tilfælde vil indebære, at bestemmel-
sen ikke i alle tilfælde vil kunne anvendes eller håndhæves.
3