Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 20
Offentligt
1973423_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2018
Strafferetskontoret
Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
2018-0037-0032
922291
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medie-
ansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20), som Folketingets Rets-
udvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2018. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 20 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om muligheden for at få ændret retsplejeloven, således at ofre for digitale sexkrænkelser på samme måde som ved § 741a om bistandsadvokater i volds-og voldtægtssager, får tildelt en bistandsadvokat automatisk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og
medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20):
”Hvordan er muligheden for at få ændret retsplejeloven, således
at ofre for digitale sexkrænkelser på samme måde som ved §
741a om bistandsadvokater i volds-og voldtægtssager, får tildelt
en bistandsadvokat automatisk?”
Svar:
1.
Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, beskikker retten en advokat for den,
der er forurettet i sager om overtrædelse af straffelovens § 119 (vold eller
trusler mod offentligt ansatte), § 123 (trusler mod vidner m.v.), § 210 (in-
cest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved
andet seksuelt forhold end samleje), § 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237,
jf. § 21 (forsøg på drab), §§ 244-246 (vold og kvindelig omskæring), §§ 249
og 250 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 252, stk. 2 (livstruende fareforvol-
delse), §§ 260-262 a (ulovlig tvang, frihedsberøvelse og menneskehandel)
eller § 288 (røveri), når den pågældende fremsætter begæring om det.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), §
222, stk. 2 (samleje med barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psy-
kisk overlegenhed), eller § 223, stk. 1 (samleje med stedbarn, plejebarn el-
ler betroet under 18 år) skal beskikkelse ske, medmindre den pågældende
frabeder sig dette efter at være blevet vejledt om retten til beskikkelse af en
advokat, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 2.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten efter anmodning be-
skikke en advokat for den forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er om-
fattet af de bestemmelser, som er oplistet i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, jf.
retsplejelovens § 741 a, stk. 4.
2.
Som det fremgår af pkt. 2.1.4 i den kommenterede høringsoversigt til lov-
forslaget, har forslaget til formål at udvide anvendelsesområdet for straffe-
lovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., 2. led, for så vidt angår videregivelse af nø-
genbilleder, der er taget i det offentlige rum. Justitsministeriet finder ikke,
at udvidelsen giver anledning til at ændre på muligheden for at få beskikket
en bistandsadvokat ved overtrædelse af bestemmelsen. I forbindelse med
overtrædelser af straffelovens § 264 d vil det således fortsat være retten, som
efter anmodning kan beskikke en advokat for den forurettede, når særlige
omstændigheder taler for det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.
2