Justitsministeriet
Att.: Strafferetskontoret
Juridisk Institut
Niels Jernes Vej 6b
9220 Aalborg
Ph.d. stipendiat
Lene Wacher Lentz
Juridisk Institut
+45 61699661
www.law.aau.dk
Høringssvar til lovforslag om ændring af straffeloven mv.
(Freds- og æreskrænkelser)
Aalborg, den 22. august 2018
Under henvisning til lovforslaget, der fremgår af høringsportalen, kan jeg hermed bemærke
følgende:
Mit forskningsfelt er it-kriminalitet og politiets efterforskning på internettet. I den anledning har jeg
undersøgt den danske
’hacking’-bestemmelse
i straffelovens § 263, stk. 2, navnlig hvorvidt
bestemmelsen forekommer tidssvarende i lyset af nye
’hacking’-muligheder
og er tilstrækkelig
præcis til, at borgeren er i stand til at forudsige, hvad der er strafbart.
Den foreslåede ændring af straffelovens § 263, stk. 2 indebærer alene nogle sproglige
moderniseringer, som ikke tilføjer bestemmelsen noget nyt. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at de foreslåede ændringer bygger på Straffelovrådets betænkning om freds- og
æreskrænkelser, nr. 1563/2017, hvor det ses, at Straffelovrådet i relation til
’hacking’-bestemmelsen
har forholdt sig til nogle få, udvalgte problematikker, herunder anvendelse af bestemmelsen i
forholdet mellem ansatte og arbejdsgivere.
’Hacking’-bestemmelsen
blev indsat i straffeloven i 1985 og er med ganske få senere ændringer
fortsat gældende. Det strafbare angår, at man
”uberettiget
skaffer sig adgang til en andens
oplys i ger eller progra
er, der er beste t til at bruges i et i for atio ssyste ”.
Ordlyden er som
det ses ganske bred, og det kræves ikke, at man har brudt en sikkerhedsforanstaltning for at få
adgang.
De ’u erettigede adga g’ ka helt e kelt lot ligge i, at a ikke har fået lov til at få
adgang.
I lyset af nye
’hacking’-muligheder
mener jeg, der er behov for mere grundlæggende overvejelser af,
hvad strafansvaret for
’hacking’
skal gælde. Navnlig må man forholde sig til, om
–
og i så fald hvordan
– ’hacking’-bestemmelsen
skal finde anvendelse på de sociale medier.
Jeg henviser til min artikel
”’Ha ki g’ og det digitale privatliv”,
som publiceres i det kommende
nummer af tidsskriftet Juristen (4/2018).
Med venlig hilsen
Lene Wacher Lentz