Den trafikale ligestilling af øerne betyder, at det ikke skal koste mere at sejle til en ø, end det koster at køre samme strækning på landevejen.
Den trafikale ligestilling har til formål at sikre bosætning, erhverv og turisme på øerne.
Dansk Folkeparti tog initiativ til den trafikale ligestilling tilbage i 2014, og heldigvis blev jeg bakket op af et samlet Folketing.
Det er jeg rigtig taknemlig for i dag, og jeg er også taknemlig for den lange vej, vi sammen er kommet siden.
Det, som vi ser her, er faktisk et eksempel på, hvordan et demokrati fungerer i den ideelle verden.
Det starter med, at der er nogle øer, der lufter deres udfordringer over for deres organisation, Sammenslutningen af Danske Småøer.
Derefter kommer de til os politikere og fortæller os om udfordringerne; og udfordringer havde de lidt forskellige af.
Bl.a.
var der enkelte øer, der ikke fik gavn af den trafikale ligestilling, når den kun gjaldt uden for skolernes sommerferie, fordi folk altså kun ville besøge dem i skolernes sommerferie.
Troels Ravn fra Socialdemokratiet beskrev så godt situationen på Mandø, hvor man ikke blev tilgodeset med de rabatter, vi ellers havde givet øerne til godstransport, fordi de ikke har nogen færge.
I Landdistriktsudvalget sidder vi en masse mennesker på tværs af partierne, som alle sammen inderligt brænder for landdistrikterne og øerne.
Indenrigsministeren havde inviteret os over til evaluering af den trafikale ligestilling, og der lyttede han opmærksomt til de udfordringer, som vi i udvalget viderebragte på vegne af øerne.
Ministeren skelede ikke til, hvilket parti de enkelte forslag kom fra.
Han gav ikke nogen af os særbehandling.
Han viste os alle sammen stor imødekommenhed, og sammen fik vi implementeret det hele.
Tak til ministeren.
Gid al politik var ligesom samarbejdet mellem Landdistriktsudvalget og indenrigsministeren:
Borgere, der henvender sig til politikerne og bliver taget alvorligt af dem; en minister, der tager politikerne alvorligt uanset partifarve.
Og til slut har vi resultatet:
Bedre vilkår for øerne, som forhåbentlig betyder mere bosætning, erhverv og turisme.
For nylig blev jeg spurgt om, hvorfor det meste af det, jeg kæmper for, er noget, der kun berører ganske få mennesker – altså i stedet for at tage de lidt større sager, dem, der giver noget presse, og dem, der er nogle stemmer i.
Her kom jeg sådan til at tænke på det, vi lige nu gør for Mandø med forslaget.
Lige nu laver vi landsdækkende lovgivning om noget, der kun kommer til at berøre 40 mennesker på landsplan – 40 mennesker.
Men for de 40 mennesker betyder det alverden, at de nu bliver ligestillet med de øvrige øer på godsområdet.
Den gode Moder Teresa sagde:
Jeg vil ikke lave store ting, jeg vil lave små ting med stor kærlighed.
Og det er det, vi skal huske her.
Vi skal aldrig nogen sinde komme så langt væk fra borgerne, at vi kun interesserer os for de store ting, for det, der er stemmer i.
Med forslaget her har alle partier i samarbejde med økonomi- og indenrigsministeren lavet nogle ændringer, som alle er til gavn for øerne.
Men vi er ikke i mål endnu, og ministeren ved udmærket godt, at han ikke får fred for mig, før vi har den fulde trafikale ligestilling på det økonomiske område og hele året rundt.
Men når man har et mål, skal man også huske at glæde sig over de delmål, man opnår undervejs.
Så lad os sammen nyde de delmål, som vi har opnået, sammen med øerne.
Tak til mine gode kolleger i Landdistriktsudvalget og til ministeren for deres vilje til at kæmpe for endnu bedre vilkår for øerne.
Tak.