Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 196 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
Høringsnotat vedrørende lovforslag om æn-
dring af arbejdsmiljøloven (andre målrettede
indsatser end risikobaserede tilsyn m.v.)
26. februar 2019
J.nr. 20185200388
MV
JB
Ekstern høring vedrørende lovforslag om ændring af arbejdsmil-
jøloven
Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hø-
ringssvar vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmil-
jøklagenævnet, Akademikernes Centralorganisation, Business Danmark, Danmarks
Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Den Koorperati-
ve Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktio-
nærer, Gartneri- Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, Kommunernes Landsfor-
ening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødeva-
rer, Lederne, og Moderniseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-
lering.
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter
:
Arbejdsmiljørådet (AMR), Arbejdsmiljøklagenævnet (AMK), Ledernes Hovedor-
ganisation (LH) og Team Effektiv Regulering (TER).
Bemærkninger til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven
Bemærkningerne er grupperet efter indholdet af høringssvarene.
1. Generelle bemærkninger
AMR
tilslutter sig, at der skabes mulighed for at anvende andre tilsynsformer in-
den for bestemte virksomheds- eller branchegrupper, hvis disse andre tilsynsformer
viser sig mere egnede i forhold til at målrette tilsynsindsatsen mod de arbejdsplad-
ser, der har størst risiko for arbejdsmiljøproblemer.
AMR
anfører, at nye målrettede tilsynsformer i forhold til afgrænsede branche- og
virksomhedsgrupper fortsat bør indebære, at tilsyn gennemføres med fokus på både
de arbejdsmiljøforhold, som er væsentlige for branchen, og den konkrete virksom-
heds arbejdsmiljøforhold.
AMR
tilslutter sig ændringsforslagene, der vedrører indstillingen af medlemmer til
Arbejdsmiljøklagenævnet og Arbejdsmiljørådet fra Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation.
LH
oplyser, at man sammen med øvrige parter i Arbejdsmiljørådet har fremsendt
et fælles høringssvar, og at man ikke har yderligere bemærkninger til lovforslaget.