Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 195
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Ligestillingsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 40637
Ligestillingsafdelingen
5. april 2019
LIU L 195
–
svar på spørgsmål 5 fra Ligestillingsudvalget stillet
den 3. april 2019 til ministeren for fiskeri og ligestilling og
ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Hvor mange timer skønner ministeren, at kommunerne i gennemsnit
bruger på ligestillingsredegørelser pr. år efter nuværende lovgivning, og
hvor mange timer skønner ministeren, at kommunerne i gennemsnit
kommer til at bruge på ligestillingsredegørelser pr. år efter lovforslaget?
Svar
Der er ikke udarbejdet en samlet opgørelse over kommunernes
timeforbrug i forbindelse med udarbejdelse af ligestillingsredegørelserne.
De kommuner, der har gjort brug af udfordringsretten i forhold til
ligestillingsredegørelserne, har heller ikke givet oplysninger om
tidsforbruget for udarbejdelse, godkendelse mv.
Det, vi til gengæld ved fra den eksterne evaluering, er, at størstedelen af de
adspurgte institutioner vurderer, at det arbejde, der pågår i institutionerne
med at udarbejde redegørelsen og koordinere besvarelser på tværs af
institutionen, er administrativt tungt sammenholdt med den oplevede
relevans og anvendelighed.
Vi kan samtidig se på de indsendte redegørelser, at de varierer meget i
forhold til, hvor uddybende de er besvaret. Nogle myndigheder holder sig
til at besvare spørgsmålene med kryds i afkrydsningsfelterne, andre skriver
få uddybende linjer til spørgsmålene, mens andre igen uddyber
besvarelserne med længere beskrivelser og flere eksempler. Det betyder,
at ressourceforbruget kan variere meget i de enkelte myndigheder.