L 195 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til den power point-præsentation, som Margot Torp og Charlotte Roest anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget, til ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 195
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Ligestillingsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018 - 40637

LIGE

5. april 2019

LIU L 195

–

svar på spørgsmål 4 fra udvalget stillet den 3. april

2019 til ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for

nordisk samarbejde.

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere den power point-præsentation som Margot

Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, anvendte i forbindelse

med deres foretræde for udvalget den 3. april 2019.

Svar

Power point-præsentationen rejser en række problemstillinger vedr.

offentlige myndigheders arbejde med ligestilling, som også indgår i

henvendelsen af 24. marts 2019 fra Margot Torp og Charlotte Roest jf.

bilag 2 til spørgsmål 3 fra LIU.

Idet jeg generelt skal henvise til min besvarelse af LIU spørgsmål 3 til

L195, er der nedenfor nogle yderligere betragtninger vedr. særligt:



Når kønsblindhed fører til utilsigtet forskelsbehandling



Udvalgte resultater fra myndighedernes ligestillingsredegørelser



Forudsætninger for at kunne høste gevinsterne

–

herunder skabe status

for ligestillingsarbejdet

Når kønsblindhed fører til utilsigtet forskelsbehandling

Der er mange steder i samfundet, hvor kønsblindhed og ubevidst bias kan

føre til utilsigtet forskelsbehandling og udgøre barrierer for ligestilling. Det

forekommer, fx når der skal rekrutteres ledere, og når de unge skal træffe

uddannelsesvalg. Det forekommer også hos offentlige myndigheder fx i

forbindelse med den borgerrettede service. Det er noget, man generelt bør

være opmærksom på og arbejde med.

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til den power point-præsentation, som Margot Torp og Charlotte Roest anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget, til ministeren for fiskeri og ligestilling

Fra centralt hold har vi gennem årene understøttet myndighederne i at

indtænke ligestilling i de borgerrettede ydelser, bl.a. gennem et

spydspidsprojekt i 10 udvalgte kommuner, som mundede ud i en række

eksempler på god praksis og gennem en satspuljefinansieret pulje til at

fremme ligestillingsarbejdet i det offentlige. Der er også en hjemmeside

”ligestillingsvurdering.dk”, hvor man kan finde konkret metoder til at

arbejde med at indtænke køn og ligestilling samt gode eksempler på en

lang række forskellige områder, man kan lade sig inspirere af.

I forlængelse af lovforslaget kommer vi til at arbejde med, hvordan vi

styrker videndelingen. Vi lægger bl.a. op til, at der fremover skal fokus på

konkrete beskrivelser af enkelte effektive ligestillingsinitiativer. Det vil

gøre det lettere at få de gode erfaringer spredt og kommunikeret.

Udvalgte resultater fra myndighedernes ligestillingsredegørelser

I powerpoint præsentationen fra Charlotte Roest indgår to plancher med

udvalgte resultater fra hovedrapporten om ligestillingsredegørelser 2017.

Den først bygger på det ligestillingsindeks, der blev indført med

forenklingen af ligestillingsredegørelserne i 2013. Det er tankevækkende,

at indekset tyder på, at 13 pct. af de statslige institutioner og 5 pct. af

kommunerne kun i ringe grad eller slet ikke arbejder med ligestilling på

personaleområdet. Netop indekset har dog været genstand for betydelig

kritik, da det bygger på en selvevaluering og myndighedernes egen

subjektive vurdering af deres indsats. De konkrete tal skal derfor tages

med forbehold, og de kan ikke bruges som en indikation for lovbrud eller

lignende. Det ændrer dog ikke på, at der helt givet er plads til forbedringer.

Den anden power-point sætter fokus på de skævheder, der er inden for

topledelse i kommunerne. Netop den problemstilling satte jeg fokus på

ved offentliggørelse af hovedrapporten for ligestillingsredegørelserne

2017. Jeg er enig i, at det ikke er tilfredsstillende. Det bør det offentlige

kunne gøre bedre.

Med lovforslaget lægges op til, at der fortsat indberettes om

kønssammensætningen på relevante chefniveauer, jf. svar på LIU

spørgsmål 1 til L195.

Forudsætninger for at kunne høste gevinsterne

Mange af de forudsætninger, der anføres for, at ligestillingsarbejdet kan

blive mere effektivt, ligger uden for selve lovforslaget, fx ledelsesmæssig

opbakning, kompetencer i egne forvaltninger og kurser i regi af COK.

Jeg er generelt enig i, at ligestillingsarbejdet kræver ledelsesmæssig

bevågenhed. Derfor lægger vi op til, at redegørelserne fremadrettet bliver

et mere strategisk værktøj, dels ved at sætte fokus på målsætninger for

arbejdet, dels ved at medtage flere relevant data, fx vedr. deltid og orlov.

Det, tror jeg, vil bidrage til, at ledelsen bedre kan forholde sig til

redegørelserne og organisationens arbejde og udfordringer.

Jeg er også enig i, at det ville være godt, hvis der var mere status i at arbejde

med ligestilling. Jeg er usikker på, om et benchmarkingsystem vil bidrage

til det. Men som det fremgår af mit svar på LIU spørgsmål 3, er jeg villig

til at se på udvikling af et nyt benchmarksystem, hvis det kan baseres på

mere objektive kriterier.

Derudover kan øget fokus på formidlingen af de gode resultater muligvis

bidrage til at give ligestillingsarbejdet mere status. Der er heldigvis mange

statslige institutioner, regioner og kommuner, der gør det godt på

ligestillingsområdet. Det hører også med til historien. Vi vil i forbindelse

med udmøntningen af lovforslaget arbejde med, hvordan vi styrker

videndeling og formidling af resultater og dermed skaber mere

opmærksomhed om ligestillingsredegørelserne, jf. svar på LIU spørgsmål

2 til L195.

Der foreslås i oplægget, at der indføres sanktioner i ligestillingsloven og

gennemføres stikprøvekontroller. Som nævnt i mit svar på LIU spørgsmål

3 går jeg ikke ind for at indføre sanktioner i ligestillingsloven. Ligesom jeg

heller ikke går ind for at indføre stikprøvekontroller. Her vil vi fortsat

arbejde med videndeling og udbredelse af de gode eksempler.

Helt overordnet synes jeg, det er vigtigt at lytte til dem, der konkret

arbejder med redegørelserne og handle på, at de ikke finder dem relevante

og oplever dem som bureaukratiske, for det gavner hverken

ligestillingsredegørelserne eller ligestillingsarbejdets status. Jeg mener, at vi

med lovforslaget vil få nogle redegørelser, der bliver mere relevante, og

som i højere grad kan understøtte arbejdet med ligestilling i det offentlige.

Med venlig hilsen

Eva Kjer Hansen