L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 195 Bilag 2
Offentligt

MÅLBAR

LIGESTILLING

STATISTIK SOM VÆRKTØJ TIL

FREMME AF KØNSLIGESTILLING

I KOMMUNERNE

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

MÄLBAR LIGESTILLING

Statistik som værktøj til fremme at kønsligestilling i kommunerne

Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder

Redaktion: Kirsten Precht og Peter Ussing

Forfattere: Inge Henningsen, Karen Sjørup, Kirsten Precht, Niels Ploug

ISBN: 978-87-93241-05-3

EAN: 9788793241053

Layout: Hedda Bank

Tryk: Handy-print

Oplag: 400

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

DK-1403 København K

Tlf. 32 69 88 88

www.menneskeret.dk

Vores publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgiveLser bliver sä tilgængelige som muligt.

Vi bruger fx store typer, korte linjer, fà orddelinger, løs bagkant og stærke

kontraster.

Vi arbejder på at få flere tiLgængelige pdf’er og letlæste resumeer.

Læs mere om titgængelighed på www. menneskeret.dk

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

INDHOLD

FORORD

RESUME

SUM MARY

DEL1

PERSPEKTIVER FOR KØNSMAINSTREAM ING I KOMMUNERNE

KAPITEL i INTRODUKTION TIL KØNSMAINSTREAMING

1.7

Hvad

er kønsmainstreaming?

1.2 Lovgivning om kønsmainstreaming

1.21 Kønsmainstreaming som

retlig standard

1.2.2 Kønsmainstreaming som politisk strategi og som

to rya It nin g s praksis

1.2.3 Hândhævelse af mainstreamingptigten

1.3 Ligestillingens virkemidLer og dynamik

1.4 Særligt om kønsopdelte data og ligestillingsstatistik

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

KAPITEL 2- KØNSMAINSTREAMING OG DANMARKS STATISTIK

2.7 Indledning

2.2 Kønsligestilling i statistisk perspektiv

2.3 Kønsmainstreaming i Danmarks Statistik

2.4 Kønsmainstreaming i det svenske og norske statistikbureau

2.5 Input tit kommunernes arbejde med ligestiLling

2.6Afstutning

KAPITEL 3- REFLEKSIONER OVER KØNSMAINSTREAMING

IKOMMUNERNE

3.1 Mainstreaming bidrager til kvalitetssikring

3.2 Ressourcer og ekspertise

3.3 Børn, daginstitutioner og skole

3.4 ÆLdre kvinder og mænds tiv former sig forskelLigt

3.5 Nàr kommuner udfordrer det kønsopdelte arbejdsmarked

3.6 Fritidstitbud, som appellerer tit begge køn

3.7 Uddannelses- og erhvervsvejledning

3.8 Afslutning

DEL

AT FINDE KØNSOPDELTE DATA

KAPITEL 4— HVOR KAN KOMMUNERNE FINDE

LIGESTI LLI NGSRELEVANTE DATA?

4.1 Data som for atsæt for tigestillingsvurderinger

4.2 Behovet for lokale kønsopdelte datakilder

4.3 De nationale kilder til kønsopdelt statistik

4.4 De vigtigste ligestillingsrelevante statistikbanker

4.5 Gode eksempler pä brugen at Statistikbanken

101

104

110

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

DEL

AT MÄLE LIGESTILLING VED HJÆLP AF

LIGESTILLINGSREDEGØRELSER

INDLEDNING

KAPITEL 5 HAR KOMMUNERNE DE RELEVANTE

KØNSOPDELTE DATA?

5 Input fra databrugerne

—

125

126

130

132

KAPITEL 6 LIGESTILLINGSPOLITIK PÅ SERVICEOMRÅDER

735

6.1

Har

kommunerne en ligestitUngspolitik?

136

6.2.

Sammenhæng mellem formuleret ligestiLlingspolitik og

datatitgængelighed

137

6.3 Hvitke serviceomràder har fàet ligestillingspolitiske mätsætninger?139

6.4 Manglende fokus pà mâlopfyldetse

143

KAPITEL 7- KØNSMAINSTREAMING OG

LIGESTILLINGSVURDERING

7.1 Kommunale strategier for mainstreaming/ligestittingsvurdering

7.2 Ligestillingsvurdering af indstillinger til kommunalbestyrelsen

7.3 Kønsmainstreaming af øvrige aktiviteter/initiativet

7.4 Er kommunen aktiv pà flere omràder?

7.5 Hvilke aktiviteter og initiativer mainstreames og for hvem?

7.5 Behovet for lokale eller nationaLe data afhænger af formutering

7.6 Ligestillingsvurderinger forudsætter, at der bestuttes

LigestiLlingsml

146

147

149

152

155

157

159

163

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

KAPITEL 8- ORGANISERING OG FORANKRING

8.7 Forankring af ligestillingsindsatsen

8.2 Lokal organisering

766

170

KAPITEL 9— PERSONALEOMRÅDET

KØNSSAMMENSÆTNING OG LØN

773

9.1 Kommunerne er en kønsskæv arbejdspLads

774

9.2 Generel ligestillingspoUtik p personaleområdet

175

9.3. Kort om datatilgængetighed

176

9.4 Særskilte tigestilUngsmälsætninger

777

9.5 Mâling at fremskridt og resuLtater

178

9.6 Udfordring: Hvordan mäle fremskridt og resultater?

780

9.7 Udfordring: Hvordan mLes en øget mandeandel i en

personalegruppe?

180

9.8 Udfordring: Hvordan fastsætte màltal?

184

9.9 Mâlsætninger om at sikre ligeløn

188

9.10 Hvad viser landsdækkende løntat?

189

9.11 Konsopdette data for lokale tillæg

190

9.12 Udfordring: Forskelle i gennemsnitslønnen for kvinder og mænd 193

9.13 Udfordring: Lige grundtøn for arbejde at samme værdi

195

9.74 Lederlønninger

797

KAPITEL 70

PERSONALEOMRÅDET

II: LEDELSE

101 Kønsfordeling i kommunernes ledeLse

10.2 Flere kvinder i Ledelse

70.3 Udfordring: Definitioner at konsbalance’

10.4 Avancementsmutigheder for kvinder og mænd

10.5 Udfordring: Datakvatitet

—

202

206

208

212

215

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

DEL4

KAPITEL 11 ANBEFALINGER

Statistik om kønsligestiUing gøres mere tydelig og brugervenlig

Mere klare mtsætninger for tigestilling kommunerne

—

223

224

226

FORFAHERPRÆSENTATION

BILAG

REFERENCER

NOTER

228

229

247

245

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

FORORD

Al vetfunderet ligestitlingsarbejde bygger p kønsopdelte data. Det er derfor

vigtigt, at der er viden om kønsrelaterede barrierer, incitamenter og behov pä

alle samfundsområder. Det begynder med data, nàr målene skat formuleres.

Og det slutter med data, när resultaterne skal evalueres.

I Danmark har alLe offentlige myndigheder pligt til kønsmainstreaming,

dvs. til at arbejde for ligestilLing og indarbejde ligestilling planlægning og

forvaltning på deres område. ALle politikere og administratorer har populært

sagt to kasketter på. De har både ansvar for deres primære ressortområde og

ansvar tor at styrke ligestilting. Det gælder også i kommunerne.

Institut for Menneskerettigheder har i denne rapport valgt at sætte

fokus pa den statistiske side af kønsligestillingen i kommunerne. Hvad

kan kønsopdelte data bruges til, og hvor findes de? Har den enkelte

kommune adgang til de kønsopdelte tal, den har brug for, og bliver de

brugt? Indrapporterede data fra kommunernes ligestillingsredegørelser

analyseres, dels for nærmere at belyse indsatsen

den enkelte kommune,

dels for at belyse, hvilket køn og hvilke områder som kommunerne retter

deres opmærksomhed mod i arbejdet for at fremme ligestilling. Rapporten

omhandler sidst, men ikke mindst, Danmarks Statistiks meget vigtige rolle

som indsamler og formidler af ligestitlingsrelevante data på nationalt plan.

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

Der foregàr løbende en bredt funderet indsats for at styrke arbejdet med

ligestilling og kønsmainstreaming i kommunerne. Vi hàber, at rapporten

kan være en inspirationskilde bàde tit ligestitlingsarbejdet i den enkelte

kommune og tiL den centrale støtte, som Danmarks Statistik, Kommunernes

Landsforening og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold yder tit kommunerne.

Louise Holck

Vicedirektør

Maria Ventegodt Liisberg

Ligebehandlingschef

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

RESUME

KOMMUNERNES CENTRALE ROLLE FOR FREMME AF LIGESTILLING

Som den største serviceteverandor i den offentlige sektor hviLer der et stort

ansvar pà kommunerne. De skat sikre, at ingen medborger fr en dàrtigere

service eller færre ressourcer tildelt, alene fordi han eller hun tilhører et

bestemt køn. Ligestilling er en lovfæstet rettighed.

Kommunerne har bäde som store arbejdspladser og gennem deres

indflydelse pä borgernes hverdagsliv de bedste forudsætninger for at

realisere ligestilling ikke blot som en formel rettighed, men ogsà ved at

være med tit at skabe reel ligestilling mellem kønnene.

—

Rapporten viser, at kommunernes aktuelle indsats pâ ligestitlingsomràdet

er højst varierende. Enkelte kommuner er meget aktive, særligt er nogle

kommuner aktive pà personateomrâdet, men generelt er aktivitetsniveauet

relativt lavt i hovedparten af kommunerne. P den baggrund bidrager

rapporten med overvejelser, som kan kvalificere og styrke den kommunale

indsats med særligt fokus pâ betydningen af relevante kønsopdelte data.

—

SOLIDE DATA ER EN FORUDSÆTNING FOR LIGESTILLING

Formâlet med rapporten er at inspirere og støtte kommunerne i

deres daglige arbejde med kønsmainstreaming og ligestiltingspohtik.

Rapporten belyser en række centrale sporgsmäl hertil, fx: Hvad er en

—

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

RESUME

ligestillingsstatistik? Hvordan formidles relevante konsopdelte tal til

vurderingen at ligestillingsforhold for kvinder og mænd? HviLke analyser

bør være til rädighed for kommunens fastlæggelse at ligestitlingsmàl?

Hvitke faldgruber melder sig typisk, nàr tal om kvinder og mænds

livssituation skal analyseres? Hvilke datatyper tilbydes kommunerne, nâr

det gætder statistik med relevans for ligestiLling?

—

I rapportens del i perspektiveres kønsmainstreaming belyst ud fra tre

væsentlige vinkler:

Reglerne: Hvad siger reglerne om forpligtelsen tit mainstreaming? Set

med de retlige briller belyser jurist Kirsten Precht ligestillingslovenes

forskellige krav. En stærk lovgivning, som tydeligt beskriver myndighedernes

forpligtelser og opgaver, er første forudsætning for en vellykket indsats.

Forfatteren peger pà, at mainstreamingprocessen i bedste fald skaber en

dynamik, som sætter alle ligestillingslovgivningens virkemidler i spil og pà

den màde understøtter en langsigtet indsats.

Tallene: Hvordan ser Danmarks nationale statistikmyndighed pä sin

forpligtelse til at kønsmainstreame sine opgaver? Afdelingsdirektør i

Danmarks Statistik Niets Ploug giver en gennemgang af den danske

ligestillingsstatistik. Med inspiration fra de nationale statistikmyndigheder

i Sverige og Norge, hvor de i flere är har gennemført en mere systematisk

indsamling og formidling at ligestillingsstatistik, diskuteres, hvad vii Danmark

kan lære at de nordiske erfaringer. Mulighederne for at benytte lettilgængelig

statistik til kommunernes mainstreamingsarbejde bliver desuden belyst med

en række eksempLer på kønsbestemte forskelte og ligheder på tværs at det

kommunale danmarkskort.

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

RESUME

Potitisk praksis: Hvad sker der i kommunerne, når det gælder main

streaming? Kønsforsker og sociolog Karen Sjørup reflekterer i sit bidrag over

eksempler på ligestillingspraksis, vi kan møde rundt om i kommunerne. Hun

betonet særligt vigtigheden af, at kommunerne i deres indsats vogter sig for

kønsstereotyper, Kønsrettede tiltag kan i værste fald risikere at gøre ‘ondt

værre’, såfremt de baserer sig på forenklede og fordomsfulde opfatteLser

af kvinders og mænds behov. I kapitlet fokuseres på områder børn og

unge, fritid, beskæftigelse og ældre hvor det er vigtigt at analysere, om

kommunens serviceydelser på en ligeværdig måde matcher kvinder og

mænds forskellige livssituation.

—

Rapportens del 2 handler om, hvor lokalpoLitikere og kommunale med

arbejdere kan finde frem til relevante kønsopdelte data. Her gennemgår

kønsforsker og statistiker Inge Henningsen adgangen til hovedkitderne både

i form af nationaLe og lokale data. Databaserne omfatter først og fremmest

Statistikbanken hos Danmarks Statistik samt statistikmodulet SIRKA fra

Kommunernes Landsforening. Her gennemgås udvalgte, konkrete eksempler

på statistikker, som belyser forskelle mellem kvinder og mænd.

HVAD FORTÆLLER DE KOMMUNALE LIGESTILLINGSREDEGØRELSER?

I rapportens del 3 dykker kønsforsker og statistiker Inge Henningsen

ned bag de mange tal og oplysninger, som de fremgår af kommunernes

indberetninger til ligestillingsredegørelsen for 2011.

Teksten giver et detaLjeret indbLik i kommunernes arbejde med ligestiLling.

Her diskuteres mulighederne set ud fra den enkelte kommunes og et lands

dækkende perspektiv. Desuden belyses, hvorvidt der er en sammenhæng

mellem adgang til kønsopdelte data og kommunens aktivitetsniveau pa

ligestillingsområdet. Endvidere diskuteres kommunernes prioritering

L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 24/3-19 fra Margot Torp, Kolding, og Charlotte Roest, Tappernøje, om, at de ønsker foretræde for udvalget

RES U MF

af torvaltningsomrader sävel som målgruppen for deres aktiviteter for

ligestilling.

Kommunerne løfter også en vigtig ligestillingsforpligtetse som arbejdsgivere.

Det gælder særligt personalepotitikkens indflydelse på Ligeløn for

arbejde af samme værdi, rekruttering at det undertepræsenterede køn

på det kommunale tedelsesniveau samt udfordringen med skæve

kønstordelinger på kommunens arbejdspladser. På personateområdet bliver

forbedringsmuligheder af opgørelsesmetoderne for løn- og personaledata

diskuteret.

Vigtigheden af klare lokalt fastsatte målsætninger samt præcise og

realistiske måltal for Ligestilling i kommunen diskuteres desuden som et

gennemgående tema for alle ligestillingsområder.

ANBEFALINGER OM STYRKEDE STATISTIKKRAV

I det 4 formulerer Institut for Menneskerettigheder en række anbefalinger,

som specifikt handler om det statistiske fokus på ligestitlingsarbejdet i

kommunerne. Anbefalingerne omhandler behovet for, at Lovgivningen

fastlægger Danmarks Statistiks forpligtelse til at indsamle og formidle

kønsopdelte data og ligestillingsstatistik. Endvidere anbefaler instituttet, at

kommunerne udvikler deres ligestillingspolitiske målsætninger.