Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 195 Bilag 1
Offentligt
2023746_0001.png
Udenrigsministeriet
Ligestillingsafdelingen
Asiatisk plads 2
1448 København K
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5632
[email protected]
MENNESKERET.DK
Att.:
[email protected]
og
[email protected]
DOK. NR. 15/00073-3
18. JANUAR 2019
HØRING OM UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV
OM LIGESTILLING AF KVINDER OG MÆND
(FORENKLING AF REGLERNE OM INDBERETNING AF
LIGESTILLINGSREDEGØRELSER)
Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen har ved e-mail af 18.
december 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning
af ligestillingsredegørelser).
UDKASTETS INDHOLD
Formålet med lovudkastet er at modernisere og forenkle
ligestillingsredegørelserne. Det foreslås, at intervallet for indberetning
ændres fra hvert andet til hver tredje år. Det gøres mere tydeligt, at
redegørelserne er en opfølgning på forpligtelsen i loven § 4, som er det
offentliges ligestillingspligt. Skemaets spørgsmål ændres, så ordet
”ligestilli gspolitik” erstattes ed ” ålsæt i ger for ligestilli g”. Flere
nøgletal inddrages i rapporteringen på personaleområdet. Endelig
ophæves pligten til at udarbejde ressortministerierapporter samt
pligten til at indberette om kønssammensætningen i visse kommunale
udvalg.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Lovudkastet henviser i indledningen til, at regeringens
regelfore kli gsi itiativ ”Meld e regel” har givet seks ko
u er og e
region anledning til at ønske, at ligestillingsredegørelserne forenkles
eller afskaffelses, og at indberetningen sker med længere intervaller.
 L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2023746_0002.png
Lovudkastet henviser endvidere til, at en ekstern
interessentundersøgelse, hvori 22 kommuner, 3 regioner og 9 statslige
myndigheder og institutioner har deltaget, er inddraget som baggrund
for udformningen af lovforslaget.
Formålet med den nævnte interessentundersøgelse
1
er at undersøge
mulighederne for at gentænke ligestillingsredegørelserne, så de bliver
mere enkle og vedkommende og samtidig kan anvendes til at
monitorere og følge udviklingen i myndighedernes ligestillingsindsats.
Undersøgelsen bidrager efter instituttets opfattelse med ny og nyttig
viden om myndigheders organisering af arbejde med ligestilling,
ligestillingsredegørelsernes betydning for dem og deres syn på
mulighederne for at forenkle og forbedre ligestillingsredegørelserne.
Undersøgelsen viser, at hovedparten af myndighederne har organiseret
ligestillingsarbejdet decentralt, ikke-strategisk og med lav viden- og
erfaringsdeling. Årsagerne til det svage strategiske fokus og den deraf
følgende lave prioritering er flere. På personaleområdet oplever
myndighederne bl.a., at de ligestillingsudfordringer, der er, fx i form af
det kønsopdelte arbejdsmarked, er vanskelige at løse for den enkelte
kommune, region eller statslige myndighed. Desuden opleves
ligestillingsproblematikker i forbindelse med kerneydelser ikke som
vigtige i forhold til ydelsernes kvalitet og borgernes adgang til dem, og
samtidig mangler myndighederne dokumentation for, at køn spiller en
rolle i forhold til kerneydelser. Myndighederne finder også, at det er
uklart, hvad ligestilling i forhold til kerneydelser indebærer, og hvordan
de kan fremme denne ligestilling. Endelig ønsker myndighederne at
gøre ligestillingsindsatsen som helhed mere mangfoldig.
I forhold til redegørelsernes betydning og indhold konkluderer
interessentundersøgelsen i hovedtræk, at hovedparten af
myndighederne finder, at ligestillingsredegørelser på den ene side
bidrager overordnet til at skabe synlighed og opmærksomhed om
ligestillingsarbejdet, mens det på den anden side er besværligt og
ressourcekrævende at koordinere besvarelsen på tværs af
myndighedens enheder. Nogle svar virker irrelevante, fordi man ikke
kan eller ved hvordan man kan påvirke det underliggende forhold.
Myndighederne betegner endvidere ligestillingsredegørelserne som et
måleredskab med lav validitet på grund af en række konkrete
svagheder i indberetningsskemaet mv.
1
”Fore kli g og afbureaukratiseri g af ligestilli gsredegørelser e”,
november
2018, Rambøll Management Consulting.
2/5
 L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
Instituttet finder, at undersøgelsen tegner et vigtigt og nuanceret
billede af de overvejelser og erfaringer, som de 22 kommuner, 3
regioner og 9 statslige myndigheder og institutioner har gjort sig om
deres arbejde med ligestilling og indberetning herom. På den ene side
oplever mange af myndighederne, at selve ligestillingsopgaven
–
det at
forstå køns betydning i forhold til personale og ydelser
–
er vanskelig,
og de efterlyser bedre støtte til dette arbejde. De ser deres forpligtelse
efter § 4 som uklar, og de mangler fx mere dokumentation og
koordinering. Denne uklarhed påvirker opgaven med at indberette. På
den anden side har indberetningsskemaet nogle væsentlige mangler og
er på nogle emner for komplekse. Derudover skyldes noget af besværet
med indberetningen, at myndigheden ikke selv har overblik over sit
ligestillingsarbejde, fordi det er decentralt og løsrevet. De
vanskeligheder, der opleves med indberetningsskemaet, er således ikke
entydigt begrundet i, at selve skemaet er for kompleks eller processen
for bureaukratisk.
I rapporten om undersøgelsen peges på s. 4 og s. 23-25 på tre
overordnede anbefalinger:
1) Tydelig formulering af formålet med
ligestillingsredegørelserne kan bidrage til, at de opleves som
brugbare og relevante,
2) Klar beskrivelse af, hvad ligestilling af mænd og kvinder i
forhold til personaleområde og kerneydelser omfatter, og
hvordan myndighederne kan arbejde med det,
3) Fasthold det toårige interval mellem indberetninger. Hvis
der gennemføres forenkling og forbedring, vil intervallet ikke
nødvendigvis være for kort, og samtidig kan redegørelserne
medvirke til at indfri formålet om monitorering.
Der peges på s. 4-5 og s. 25-30 endvidere på yderligere syv anbefalinger
vedrørende redegørelsernes indhold og formidlingen af deres
resultater, samt til øvrige muligheder for at styrke ligestillingsindsatsen.
Det fremgår af det konkluderende afsnit i lovudkastets afsnit 3 om
baggrunden for lovforslaget, at lovudkastet skal balancere tre hensyn:
redegørelserne skal kunne bruges af myndighederne selv,
Ligestillingsafdelingen skal bruge dem til at følge op på det offentlige
områdes arbejde med ligestilling til brug for Folketinget og hele
samfundet, og endelig varetagelse af ønsker om forenkling.
Instituttet er enig i, at det er de centrale hensyn. Ligestillingsafdelingen
har valgt at gennemføre et fåtal af anbefalingerne, og primært de som
sigter på regelforenkling. Ligestillingsafdelingen har ikke forholdt sig til,
at myndighederne har påpeget reelle vanskeligheder i deres arbejde
3/5
 L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
med ligestilling, herunder forståelsen af loven, og at de har efterlyst
mere støtte fra Ligestillingsafdelingen. Endelig har
Ligestillingsafdelingen ikke forholdt sig til den ringe tillid til
indberetningsformens og resultaternes validitet, som undersøgelsen
afdækker. Instituttet finder derfor ikke, at lovudkastet er udtryk for en
reel opfølgning på interessantundersøgelsens resultater og
anbefalinger.
Med hensyn til forslagene til ændring af § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 1,
finder instituttet ikke, at interessentundersøgelsen giver belæg for at
ændre intervallet for indberetning fra hvert andet til hvert tredje år.
Endvidere finder instituttet, at det foreslåede nye ordvalg, inklusive
henvisningen til § 4 kan være nyttigt, men det imødekommer ikke det
væsentlige ønske om at få mere klarhed over, hvad forpligtelsen i § 4
indebærer, og hvordan den enkelte myndighed kan arbejde med
opgaven. De lovbemærkninger, der i øvrigt fremgår af lovudkastet,
bidrager heller ikke til at skabe større klarhed. Instituttet deler den
vurdering, at § 4 er generelt formuleret og ikke giver et klart billede af
den forpligtelse, som den medfører. Ligestillingsafdelingen har løbende
taget nogle initiativer, men der er fortsat et klart behov for en
systematisk og grundig vejledning eller udmøntning af pligten.
Instituttet anbefaler, at intervallet i § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 5 a, stk.
1, 1. pkt. forbliver hvert andet år. Instituttet anbefaler endvidere, at
Ligestillingsafdelingen udarbejder en vejledning om indarbejdelse af
ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. § 4. Denne anbefaling
er i tråd med rapportens tre overordnede anbefalinger.
Forslaget til ændring af § 5 a, stk. 2, nr. 3, går ud på at ophæve
indberetningen af den kønsmæssige sammensætning af udvalg m.v.
omfattet af lovens § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelser og
regionsråd. Rapporten om interessentundersøgelsen anbefaler denne
ændring (s. 4 og s. 25). Instituttet finder, at indberetningspligten om
disse udvalgs kønssammensætning skal bevares, da kommuner og
regioner fortsat selv skal holde øje med området, og da det også skal
være muligt at få et overblik på nationalt niveau. Hertil kommer, at
indberetningen understøtter den pligt til at fremme ligestilling i
udvalgenes sammensætning, som findes i § 10 a. Hvis indberetningen
opleves som vanskelig, fordi der er uklarhed om, hvordan gruppen af
udvalg omfattet af § 10 a afgrænses, kan dette afhjælpes med bedre
vejledning om loven. Ligestillingsafdelingen vælger at ophæve
indberetningen i stedet for fx at benytte anledningen til at tydeliggøre,
hvilke udvalg, der er omfattet af indberetningspligten efter § 10 a. Det
4/5
 L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
foreslås, at intervallet for indberetning i stedet overvejes ændret til
hvert 4. år.
Instituttet anbefaler, at indberetningspligten fastholdes, og det
overvejes at ændre intervallet for indberetning af oplysninger efter
§ 5 a, stk. 2, nr. 3 til hvert 4. år.
Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2018-40637.
Med venlig hilsen
Bjarke Oxlund
TEAMLEDER KØN OG LIGEBEHANDLING
5/5