Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 195 Bilag 1
Offentligt
2023732_0001.png
København den 18. januar 2019
Høri gssvar til ”Udkast til lov o æ dri g af lov o
o i d eret i g af ligestilli gsredegørelser .”
ligestilli g af kvi der og
æ d fore kli g af regler e
Copenhagen Pride takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med Udkast til lov om
ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder.
Når vi, som LGBTI+ organisation vælger at indsende høringssvar, skyldes det især, at når mennesker, der
identificerer sig som kvinder diskrimineres i samfundet, betyder det en dobbeltdiskrimination af parforhold,
som tæller flere personer, som identificerer sig som kvinder. Hvis kvinder får ringere løn end mænd, vil et
lesbisk par begge være negativt ramt af lønforskellen.
Derudover vil vi gerne, selvom vi er klar over, at dette ligger ud over indholdet af den lov, der pt. foreslås
ændret, benytte lejligheden til at slå et slag for at ligestillingsbestræbelsen også rækker ud over en binær
kønsforståelse, og at der laves tilsvarende lovgivning om ligestilling af LGBTI+ personer, og folk, som ikke
identificerer sig som LGBTI+
Grundlæggende set har vi en forståelse for regeringens ønske om at begrænse bureaukratiet i den
offentlige sektor og fjerne unødvendige administrative byrder. Vi finder det imidlertid stærkt bekymrende,
at det sker på området for ligestilling, da den offentlige sektor er kendetegnet ved et stærkt kønsopdelt
arbejdsmarked, hvor over halvdelen af de ansatte er kvinder, men hvor der samtidig er flere mænd end
kvinder ansat i ledende stillinger. Det er dokumenteret, at en så skæv kønsfordeling har negative
konsekvenser for såvel samfund som enkeltindivid.
1
Derudover medfører den beskrevne demografi på det
offentlige arbejdsmarked, at kvinder i langt overvejende grad er ansat i stillinger med lavere løn end mænd,
hvilket bidrager negativt til kvinders samlede lønindkomst og her rammes eksempelvis kvinder, som er i
forhold med andre kvinder dobbelt hårdt.
Samtidig har kommunerne ansvar for velfærdsydelser som dagtilbud, skole, ældrepleje og andre
institutioner, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med at nedbryde kønsstereotyper. Derfor er det vores
opfattelse at, snarere end at nedbringe antallet af ligestillingsredegørelser, bør disse snarere opprioriteres
1
https://www.sfi.dk/publikationer/et-koensopdelt-arbejdsmarked-11749/
Copenhagen Pride
–
Knabrostræde 20 st
–
1210 København K
–
CVR: 2612 1000
Side 1
 L 195 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2023732_0002.png
således, at de både gennemføres oftere samt at de, udover at omfatte hensyn til ligestilling indenfor
binære kønskategorier, også inddrager personer, som falder udenfor en binær norm.
Forholdene, der er redegjort for ovenfor understreger behovet for jævnlige ligestillingsredegørelser, da de,
brugt på rette måde, er vigtige redskaber i arbejdet med at opnå mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Det
fre går af i isteriets e ærk i ger til lovforslaget, at ”redegørelser e i et vist o fa g idrager til at
skabe
op ærkso hed o ligestilli gsar ejdet.”
Når arbejdet med redegørelser samtidig, som det også fremgår af bemærkningerne, ikke findes relevante
eller anvendelige, er der grund til - inden en lovændring - at få kortlagt om de medarbejdere, der arbejder
med området, er klædt godt nok på i form af viden, kurser og efteruddannelse til at arbejde videre med
redegørelsernes konklusioner. En redegørelse er ikke nok, hvis der mangler viden om, hvordan der konkret
kan følges op med handling på området.
Det fremgår
af forslaget, at ”ligestilli gspolitik” skal æ dres til ” ålsæt i ger for ligestilli g.” E såda
ændring bør indeholde et krav om, at målsætningen skal indeholde måltal for, hvilken grad af ligestilling,
der skal opnås indenfor de respektive områder. Ligesom det bør være klart, hvilken tidshorisont, der er
målet, og hvordan det mål nås. Og for at kunne ansætte måltal er det nødvendigt med en benchmarking, så
der er enighed om udgangspunktet, som der skal måles fra.
Copenhagen Pride finder det desuden bekymrende, at lovforslaget indeholder en ændring af afleveringen,
så det nuværende krav om aflevering hvert andet år ændres til hvert tredje år, ligesom det også er
problematisk med en ophævelse af §5, stk. 4:
”Ressort i istere bearbejder de i dse dte redegørelser
og
indsender inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes, en samlet rapport vedlagt de
e kelte redegørelser til i istere for ligestilli g.”
Længere interval mellem aflevering og en ophævelse af
§5, stk. 4, betragter vi som skridt
i od e la gso redu eri g af ligestilli gslove s for ål o ”at fre
e
ligestilli ge
elle kvi der og æ d”.
Det fre går af e ærk i ger e til lovudkastet, at forslaget vil edvirke ”til at fre
e ar ejdet ed
ligestilli g”. Cope hage Pride e er, at
forslaget vil forringe arbejdet med ligestilling og svække
ligestillingslovens formål.
Med venlig hilsen
Lars Henriksen, forperson
Copenhagen Pride
–
Knabrostræde 20 st
–
1210 København K
–
CVR: 2612 1000
Side 2