L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 194 Bilag 1
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPKME

Koordineret med: MEDINT

Sagsnr.: 1805744

Dok. nr.: 788622

Dato: 29-01-2019

NOTAT

Høringsnotat

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på

høreapparatområdet.)

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på høreapparatområdet) har i

perioden fra den 20. december 2018 til 14. januar 2019 været sendt i høring til

nedenstående følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Danmarks Apotekerforening,

Danske øre-næse-halslægers organisation, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog For-

ening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysio-

terapeuter, De Offentlige Tandlæger, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen,

FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af radiografer i Danmark, Foreningen af

Praktiserende Speciallæger, Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i

praksis, Jordemoderforeningen, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige

Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psy-

kolognævnet, Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Dansk Handicap

Forbund, Danske Handicaporganisationer , Danske Patienter, Danske Seniorer, Danske Æld-

reråd, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Hjernesagen, Hjerne-

skadeforeningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforenin-

gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforenin-

gen SIND, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforenin-

gen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum, Ældremobilise-

ringen, Ældre Sagen, Advokatrådet, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker,

Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Medicinsk Audiologisk Sel-

skab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab

for Good Clinical Practice, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- og Halskirurgi, Forbruger-

rådet, Forsikring & Pension, Industriforeningen for generiske lægemidler, Leverandørfor-

eningen for høreapparater, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Parallelimportørforenin-

gen af Lægemidler, Patientsikringen, Pharmadanmark, Private Audiologiske Klinikkers Sam-

menslutning, Sundhed Danmark, Sygeforsikringen Danmark, Teknisk Landsforbund, Am-

gros, DELTA, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskeret-

tigheder og Patienterstatningen.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra

følgende (i alfabetisk rækkefølge):

Anette Lauritsen (patient), Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering, Dansk

Erhverv, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Industri, Dansk Medicinsk Audiologisk

Selskab (DMAS), Danske Regioner, Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- og

Halskirurgi (DSOHH), Danske Seniorer, Danske tale-, høre og synsinstitutioner (DTHS),

Danske øre-næse-halslægers organisationer (DØNHO), Arne M. Eike (speciallæge i øre-,

næse- og halssygdomme), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af høreapparatbehandlende

næse-halslæger i praksis (HØPA), Høreforeningen, Institut for menneskerettigheder,

Lægeforeningen, Private Audiologiske klinikkers sammenslutning (PAKS), Region

Hovedstaden, Jesper Spannow (speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme) og Sundhed

Danmark.

Sundheds-og Ældreministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra

følgende (i alfabetisk rækkefølge):

Danmarks Apotekerforening, Danske Fysioterapeuter, FOA, Grønlands Selvstyre, Heilsu- og

Innlendismálaráðið (Færøernes Landsstyre), Patienterstatningen, Psykolognævnet og Ældre

Sagen.

Baggrunden for fremsættelse af lovforslaget

Reglerne for høreapparatbehandling blev pr. 1. januar 2013 samlet under sundhedsloven.

Dette medførte, at regionerne blev ansvarlige for både bevilling og finansiering af

høreapparatområdet med henblik på at opnå en enklere struktur for borgeren, undgå

unødig sagsbehandlingstid samt sikre en samordning af aktivitetsstyring og

finansieringsansvar. Som opfølgning på lovændringen blev der i marts 2017 offentliggjort

en evaluering (Evaluering af høreapparatområdet på baggrund af L 59), som viste en række

forhold ved høreapparatbehandlingen, der ikke fungerede optimalt for patienter med

høretab:



Der var lange ventetider til offentlig høreapparatbehandling (varierende fra 20-112

uger i 2017).

Det kan være vanskeligt for patienten at navigere på området som følge af områ-

dets kompleksitet og opdelingen mellem offentlige og private tilbud.

Udgifterne til offentligt tilskud til privat høreapparatbehandling er faldet efter lov-

ændringen, hvor tilskuddet blev sat ned. Det opvejes dog i nogen grad af udgifter

forbundet med den øgede aktivitet til de offentlige audiologiske afdelinger samt

udgifter til helbredstillæg ved privat behandling.

Manglende viden om kvalitet og effekt af behandling.



På den baggrund fremsatte regeringen i oktober 2018 udspillet

Høreområdet i Fremtiden,

med henblik på at sikre, at borgere med høretab modtager en effektiv og uvildig behandling

af høj kvalitet. Udspillet finansieres med finanslovsaftalen for 2019.

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger i høringssvarene

til de enkelte elementer i lovforslaget og dets bemærkninger.

Ministeriets kommentarer i det følgende er

kursiverede.

Bemærkningerne til lovforslaget er inddelt i emner.

Side 2

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Generelle bemærkninger

Høreforeningen mener, at det er et positivt skridt, at der indføres nye nationale kvalitets-

krav til behandlingen samt krav til information og åbenhed om priser, ejerskab mv. hos

private forhandlere

Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (herefter PAKS) roser lovforslaget for sine

visioner og gode intentioner om at styrke kvaliteten af den behandling, borgere med et hø-

retab kan forvente.

Danske Regioner ser overordnet positivt på lovforslagets formål.

DØNHO, HØPA, DSOHH og DMAS støtter, at der udarbejdes en faglig vejledning i visitation

til høreapparatbehandling, nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling og en na-

tional informationspjece samt, at alle høreapparatbehandlere indsamler og indberetter

data.

Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (herefter DTHS) ser mange generelt meget positive

elementer og tilslutter sig overordnet intentionerne i de syv overordnede elementer i lov-

forslaget.

Forbrugerrådet Tænk hilser regulering på området meget velkomment, da lovforslaget vil

forbedre nogle af de problemer, som forbrugerne oplever.

Dansk Erhverv og Dansk Industri støtter generelt forslaget som er lagt frem.

Behandlingsgaranti for patienter med høretab

Høreforeningen, Dansk Handicaporganisation, Sundhed Danmark, Institut for

menneskerettigheder, Danske Seniorer, Dansk Erhverv og Lægeforeningen foreslår, at der

indføres en behandlingsgaranti for mennesker med høretab på lig fod med andre

sundhedsydelser.

Forbrugerrådet tænk undrer sig over, at høreapparatområdet er et af de eneste steder

inden for sundhedsloven, hvor forbrugerne ikke har rettigheder i forhold til behandlingstid.

Institut for menneskerettigheder og Høreforeningen mener, at manglende behandlingsga-

ranti for særligt patienter med komplicerede høretab giver klare betænkeligheder i forhold

til Handicapkonventionens bestemmelser artikel 4 og 5 om beskyttelse mod diskrimination

på grund af handicap samt artikel 25 om retten til sundhed.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at høreapparatbehandling i dag ikke er omfattet

af det udvidede frie sygehusvalg. Størstedelen af patienterne, der henvises til

høreapparatbehandling, har frit valg fra dag ét og kan vælge mellem vederlagsfri offentlig

behandling eller privat behandling med offentligt tilskud. Børn og unge under 18 år og

personer med kompliceret høretab skal dog altid henvises til behandling på offentlige

audiologiske klinikker. Med lovforslaget skal der gennem såvel visitationsretningslinje og

forøget kapacitet sikres hurtig behandling til alle børn og alle med et kompliceret høretab,

der ikke på samme måde som ved ukompliceret høretab har frit valg fra dag ét.

I forbindelse med, at der indføres krav om brug af visitationsretningslinje og opstilles

opdaterede kriterier for, hvornår en patient skal henvises til videre udredning på sygehuset

med mistanke om kompliceret høretab, og der indsamles data, vil det blive muligt at

afgrænse denne patientgruppe og afklare, hvordan de opnår sikkerhed for hurtig

behandling.

Side 3

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Endelig vil det med lovforslaget blive tydeliggjort for patienterne, at størstedelen har

mulighed for at benytte sig af det frie valg og hvilke muligheder, der er forbundet hermed,

hvilket forventes at mindske efterspørgslen på behandling i offentlig regi. Desuden er der

afsat midler til pukkelafvikling i det offentlige, hvilket også medvirker til hurtigere

behandling.

90 pct. estimatet

Dansk Industri, Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering, DTHS og

Høreforeningen mener, at opdelingen mellem 90 pct. ukompliceret og 10 pct. kompliceret

høretab er unuanceret.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomme på, at der i dag er begrænset med data på

høreapparatområdet, og at de tal, der findes, bygger på antagelser, og derfor er behæftet

med stor usikkerhed. Dette er præciseret i lovforslaget.

Sundheds- og Ældreministeriet kan herudover oplyse, at det med lovforslaget foreslås at

iværksætte en national, systematisk og ensartet indsamling af data om

høreapparatbehandling, som skal bidrage til at give et mere nuanceret billede af

patientgrupper, kvalitet og effekt af høreapparatbehandlingen, herunder opdelingen

mellem borgere med kompliceret og ukompliceret høretab.

Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling

PAKS, Dansk Erhverv og Danske Regioner finder det positivt, at der udarbejdes ensartede

kvalitetskrav til høreapparatbehandlingen i det offentlige og det private herunder, at der

udarbejdes en ny visitationsretningslinje.

Danske Regioner finder det vigtigt, at kvalitetskravene også gælder for borgernes kontakt

til øvrige aktører i hørerehabiliteringen, herunder den kommunale specialundervisning.

Forbrugerrådet Tænk vil gerne have afklaret, om der stilles krav til hele behandlingsforløbet

(høretest, vejledning, forventningsafstemning mm).

Herudover foreslår PAKS, Dansk Industri, Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering

og Høreforeningen, at der sikres minimumskriterier til kvalitet for høreapparater.

Danske Handicaporganisationer og Høreforeningen ser det som afgørende, at der stilles

klare kvalitetskrav til gratis behandling med høreapparater i det private, som minimum

baseret på kravspecifikationerne i sortimentet i offentligt regi.

DØNHO og HØPA bemærker, at de nationale kvalitetskrav bør udformes af speciallæger i

øre-, næse- og halssygdomme. Lægeforeningen forslår i den forbindelse, at der nedsættes

en arbejdsgruppe hvor der inddrages øre-, næse og halslæger fra både praksissektoren og

sygehussektoren.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at lovforslaget regulerer høreapparatbehandling

efter sundhedsloven. Lovforslaget indeholder nationale kvalitetskrav til det samlede

patientforløb, herunder til udredning, henvisning til høreapparatbehandling, høreapparater

og udstyr, behandling, opfølgning, efterkontrol og justering, herunder egenomsorg samt

kompetencebehov i behandlingen.

Side 4

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet kan herudover oplyse, at der vil blive ført tilsyn med de

private klinikker, og at bl.a. efterlevelse af de nationale kvalitetskrav til

høreapparatbehandling vil være en forudsætning for at opnå godkendelse som privat

leverandør af høreapparater.

Der er hensigten, at Sundhedsstyrelsen vil inddrage relevante aktører i udarbejdelsen af de

nationale kvalitetskrav på høreapparatområdet.

Informationspjecen

Danske Regioner, Region Hovedstaden og Dansk Erhverv mener, at det er meget relevant,

at ministeriet udarbejder en pjece, som kan uddeles til patienter.

PAKS mener, at der er behov for en mere individuelt tilpasset kommunikation, der tager

højde for borgernes forskellige livsomstændigheder.

Dansk Erhverv, DTHS og Høreforeningen mener, at informationspjecen bør være tilgængelig

online. Danske Seniorer ser det som vigtigt at teste informationspejsen på den ældre

målgruppe, specielt i forhold til en online version.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at informationspjecen skal udleveres i forbindelse

med visitationen og understøtte, at alle patienter får vide af øre-, næse- og

halslægen, hvilke behandlingsmuligheder der er i det offentlige og det private, så borgeren

kan vælge den løsning, der passer til den enkeltes behov.

Herudover er det i lovforslaget præciseret, at informationspjecen vil være tilgængelig online

samt, at den information, der er indeholdt i dokumentet skal være tilgængelig ved brug af

hjælpemidler eller, at dokumentet selv indeholder mulighed for, at målgruppen kan tilgå

informationen i dokumentet.

Den kommunale indsats

DTHS mener, at den kommunale del af hørerehabilitering, der bl.a. omfatter

kommunikationscentrene samt plejesektoren, er fraværende, og anbefaler på den

baggrund, at lovforslaget sikrer borgernes behov for udredning og kontakt til øvrige aktører

i hørerehabiliteringen, herunder bl.a. den kommunale specialundervisning, eventuelle

behov for høretekniske hjælpemidler, samt behov for kompensation i uddannelse og

erhverv.

Danske Regioner mener det er vigtigt, at informationspjecen også behandler tilbuddene i

kommunerne.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at lovforslaget regulerer høreapparatbehandling

efter sundhedsloven, forstået som hele forløbet, fra patienten modtager en forundersøgelse

med henblik på en afklaring af, om patienten har et kompliceret eller svært høretab, som

kræver behandling i offentlig regi, eller et ukompliceret eller ikke svært høretab og dermed

kan vælge mellem offentlig og privat behandling, og indtil patienten har fået udleveret og

tilpasset et høreapparat samt den efterfølgende opfølgning i regi af sundhedsvæsnet.

Herudover er det i lovforslaget præciseret, at der i informationspjecen vil henvises til

relevante oplysninger bl.a. om høretekniske hjælpemidler og om den kommunale indsats.

Indsamling af data

Side 5

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Regioner, Høreforeningen, PAKS og Region Hovedstaden finder det meget relevant,

at der igangsættes initiativer, der kan sikre valide data på området.

Danske Handicaporganisationer og Danske Regioner ser det som vigtigt, at der skabes

synlighed om størrelsen af egenbetaling for patienter i privat høreapparatbehandling.

Danske Regioner bemærker, at det er væsentligt at PRO-skemaerne anvendes i både

offentligt og privat regi.

DTHS anbefaler herudover, at de nye data også kommer til at afdække effekt, tilfredshed

og tilgængelighed til supplerende kommunale ydelser i hørerehabiliteringen, herunder den

kommunale plejesektor.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der skal indsamles data både i det offentlige

og private. Det skal være muligt at følge kvalitet og effekt af behandling ydet i både offentlig

og privat regi, blandt andet ved brug af PRO-data om kvalitet og outcome af behandlingen,

herunder oplysninger om patientens brug af apparat, oplevede effekt mv.

Sundheds- og Ældreministeriet kan herudover oplyse, at der i lovforslaget lægges op til at

sundhedsministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler om data om selve

apparaterne, herunder pris m.v.

Tilskud og forsikring på offentlige høreapparater

Danske Seniorer finder, at der i forbindelse med gennemgangen af hele

høreapparatområdet også bør ses på størrelsen af det tilskud, der ydes til privat behandling.

PAKS anbefaler, at der offentlige tilskud suppleres, således at det bliver muligt at indføre en

obligatorisk forsikring for alle, der får udleveret høreapparat i det private.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det med lovforslaget ikke er intentionen at

regulere tilskuddet.

Med lovforslaget bliver det tydeliggjort for patienterne, hvilke regler og rettigheder, der

gælder i forhold til høreapparatbehandling, ligesom reglerne om udskiftning præciseres.

Genudlevering af høreapparater

Region Hovedstaden imødeser en klar linje med en 4-årsregel i både det offentlige og pri-

vate.

Danske Regioner anbefaler, at der ikke indføres en automatik i forhold til, hvornår borgerne

kan få udskiftet deres høreapparat. Dels kan nogen høreapparater være fuldt funktionsdyg-

tige stadig efter fire år, og dels lægges der op til, at man uanset hvad får vurderet hørelsen

hvert fjerde år, hvilket trækker unødigt på lægeressourcerne.

Forbrugerrådet Tænk og Høreforeningen mener, at det i fremtiden bør være et lægefagligt

skøn, hvornår der er behov for udskiftning af høreapparater inden for den offentlige be-

handling.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i bemærkningerne tilføjes, at bevilling

eller tilskud til et nyt høreapparat inden 4-årsperioden udløber, også kan ske som følge af

ændringer i den enkeltes hverdag, der fordrer et behov for et nyt høreapparat.

Side 6

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der i lovforslaget præciseres, at der som

udgangspunkt skal gå fire år, inden patienter med høretab kan få genudleveret

høreapparater, uanset om apparatet er udleveret af offentlig klinik eller hos privat

leverandør.

Det bemærkes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at der kan bevilges et nyt

høreapparat eller ydes tilskud til nyt høreapparat før 4-årsperiodens udløb, når der er

indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, når legemlige forandringer

eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparat, eller når høreapparatet er

gået tabt ved tyveri, brand eller lignende.

Autorisation af sundhedspersoner

Region Hovedstaden, Dansk Industri, Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering og

Høreforeningen foreslår, at der bør kigges på autorisation af sundhedspersoner i de

audiologiske forløb, således at kompetencekrav og ansvarsfordeling tydeliggøres.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der i forbindelse med en nærmere afklaring af,

hvilke faggrupper der kan varetage offentlig og privat høreapparatbehandling, vil blive

kigget nærmere på behovet for at autorisere sundhedspersonale på høreapparatområdet.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget indeholder en mindre justering af

autorisationsloven, da der har været tvivl om, hvorvidt høreapparatbehandling kan anses

for at være ”operative indgreb”, så alene læger – og disses medhjælp – lovligt kunne udføre

høreapparatbehandling. Det skønnes derfor hensigtsmæssigt, at der skabes en helt klar

retstilstand.

Tilsyn med høreapparatbehandling

Danske Regioner mener, at det er tiltrækkeligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn

med høreapparatbehandling i det offentlige, og at et ekstra tilsyn i det offentlige vil være

uhensigtsmæssigt og bureaukratisk.

Region Hovedstaden ønsker at autorisere det personale, der varetager

høreapparatbehandlingen både på de private og offentlige klinikker, hvorved disse

behandlingssteder inkluderes i det allerede eksisterende tilsynssystem under STPS.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at der er hensigten at private leverandører og

offentlige audiologiske klinikker, skal underlægges et mere ensartet tilsyn, og der vil blive

set på, hvilke krav, der skal stilles til private leverandører i forbindelse med godkendelse og

tilsyn. Den nærmere afklaring af, hvilke faggrupper der kan varetage offentlig og privat

høreapparatbehandling, vil også kunne have betydning for tilsynet.

Klageadgang

Høreforeningen efterlyser, at man også ser på muligheden for at give patientrelateret kla-

geadgang, når man behandles i det private, da man i dag behandles juridisk set som forbru-

ger.

Region Hovedstaden ser gerne, at lovforslaget forholder sig til, hvornår og hvortil borgerne

har klageadgang på høreapparatbehandling i det offentlige og det private.

Ministeriets bemærkninger:

Side 7

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at en patient med høretab kan påklage

regionsrådets afgørelse om tilskud til høreapparater til Styrelsen for Patientklager.

Forbud for øre-næse-halslæger imod både eksisterende og fremtidigt ejerskab i

høreapparatsalg

Danske Regioner og Forbrugerrådet Tænk støtter lovforslagets intentioner om at forbedre

kravene til øre-næse-halslægers habilitet, og Lægeforeningen har noteret sig forslaget om

et fremadrettet forbud for disse lægers ejerskab i høreapparatsalg.

Høreforeningen, Region H, Danske Seniorer, PAKS og Dansk Erhverv finder ikke, at et

fremadrettet forbud vil løse habilitetsproblemet med ørelægers dobbeltrolle. PAKS foreslår,

at privatpraktiserende ørelæger afskæres fra at henvise til nogen form for

høreapparatbehandling, med mindre der er en lægefaglig indikation for henvisningen efter

retningslinjerne for visitation. PAKS foreslår, at Sundheds- og Ældreministeriet bemyndiges

til at fastsætte regler herom, eller at forbuddet indføres i den offentlige sygesikrings

overenskomst med de privatpraktiserende speciallæger.

DØNHO og HØPA, DSOHH og DMAS kan ikke støtte, at der indføres strammere regler for

øre-næse-halslæger. Et forbud for lægerne vil tilsidesætte konkurrenceloven og indføre et

monopol for de private høreapparatforretninger. DSOHH og DMAS fremhæver, at lægerne

i deres virke er omfattet af sundhedsloven, hvorefter det offentlige kan kontrollere, om en

læges diagnostik og behandling foregår efter tidssvarende lægefaglige retningslinjer.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet har overvejet mulighederne for at indføre et forbud for øre-

næse-halslæger imod både eksisterende og fremtidigt ejerskab i høreapparatsalg som den

mest effektive løsning til at forebygge inhabilitet. En tvangsmæssig afståelse som ekspro-

priation vil imidlertid være en meget indgribende løsning til forebyggelse af inhabilitet, som

kan være vanskelig at få gennemført. Ministeriet finder det således ikke hensigtsmæssigt at

foretage indgreb i lægernes eksisterende ejerskab.

Da forbuddet kun omfatter ejerskab, vil det ikke begrænse øre-, næse- og halslægers

incitament til anden tilknytning til specialforretninger. De vil således fortsat kunne tilknyttes

detailsalg med høreapparater i form af faglige opgaver med fx undervisning og forskning til

brug for udvikling af medicinsk udstyr til behandling af høretab.

Øre-, næse- og halslæger med ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater, hvor

ejerskabet er erhvervet før den 1. juli 2019, berøres ikke af forbuddet. De vil fortsat være

omfattet af de almindelige regler for industrisamarbejde i sundhedslovens kapitel 61 a om

detailsalg i specialforretninger med medicinsk udstyr.

Ved udmøntningen af reglerne vil der være fokus på, at forbuddet skal gælde for den helt

tætte økonomiske tilknytning, hvor lægen selv har ejerskab eller medejerskab i salget af hø-

reapparater direkte til patienterne. I regler om ejerskab er det hensigten, at ejerskab først

og fremmest skal omfatte personligt ejerskab, ejerskab i andelsselskab, holdingselskab og

andre selskabsformer, ejerskab af aktier eller anden økonomisk tilknytning til virksomheden.

Til forslaget fra PAKS om et forbud imod privatpraktiserende ørelægers adgang til at henvise

til høreapparatbehandling bemærkes, at ministeriet forudsætter, at der kun henvises til

behandling af høretab med et høreapparat, når der er en lægefaglig indikation for

henvisningen efter gældende retningslinjer.

Skærpet oplysningspligt for alle læger med tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr

Side 8

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høreforeningen finder det vigtigt med klare regler om offentliggørelse af lægers ejer- og

medejerskab i private forretninger, og at oplysningerne er tilgængelige og tydelige.

PAKS foreslår, at der indføres en tilladelsesordning for privat praktiserende ørelæger, der

har økonomiske interesser i en høreapparatbutik el. Det primære kriterium for at opnå en

tilladelse skal være, at lægen erklærer, at denne ikke vil henvise til bestemte

behandlingssteder, med mindre der er en lægefaglig begrundelse for henvisningen. Hvis en

læge nægter at acceptere kriterierne, skal vedkommende fratages sit ydernummer i den

offentlige sygesikring.

Ministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet har overvejet, hvorvidt den eksisterende anmeldelses-

ordning bør erstattes af en tilladelsesordning. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at

det vil være en tilstrækkelig styrkelse af reglerne, såfremt der indføres en skærpet

oplysningspligt for lægerne inden for reglerne af den eksisterende anmeldelsesordning.

Anmeldelsesordningen understøtter, at lægernes faglige ekspertise kan være til gavn både

ved rådgivning af patienterne og ved rådgivning af andre medarbejdere i behandlings- og

salgsleddet. Med anmeldelsesordningen kan læger henvise til og anbefale brug af medicinsk

udstyr fra specialforretninger, som de selv har tilknytning til - men habilitetsrisikoen

begrænses som følge af kravet om åbenhed om alle tilknytningsforhold.

Det forventes, at de foreslåede nye skærpede krav til offentliggørelse af flere oplysninger, fx

på behandlingssted og salgssted, vil forstærke den virkning. Ved udmøntningen af regler om

en skærpet oplysningspligt vil der være fokus på at sikre patienter relevant, tilgængelig og

tydelig information. For læger med tilknytning i form af ejerskab i en specialforretning med

medicinsk udstyr ventes fastsat krav om deklaration på behandlingssted og salgssted om,

hvilket udstyr der sælges og udstyrets pris. For læger med tilknytning i form af ansættelse,

rådgivning eller undervisning i en eller flere specialforretninger ventes fastsat regler om

deklaration på salgsstedet om lægens øvrige beskæftigelse.

For så vidt angår krav til offentliggørelse, forventes der fastsat regler om, at oplysninger

omfattet af deklareringspligten skal offentliggøres i specialforretningernes fysiske

lokaliteter og på deres hjemmesider.

Side 9