L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 194 Bilag 1
Offentligt

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Bjarne Johannes Hansen <[email protected]>

13. januar 2019 20:26

Anne Bækgaard; Kjersti Metliaas; Hanne Bonne Jørgensen

Anette Lauritsen; DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Høringssvar fra patient: Dansk HøreCenters (og sikkert desværre rigtig mange andre

private virksomheders) måder at hverve naive kunder på

Anette Lauritsen, har som patient hos undertegnede bedt mig videresende nedenstående, som privat

høringssvar vedrørende sag. nr. 1805744

Med venlig hilsen

Bjarne Hansen

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme

Frederikssundsvej 154 D, 1. th.

2700 Brønshøj

Fra: Anette Lauritsen <[email protected]>

Sendt: 10. januar 2019 08:24

Til: Bjarne Johannes Hansen

Emne: Re: Dansk HøreCenters (og sikkert desværre rigtig mange andre private virksomheders) måder at

hverve

naive kunder på

Hej Bjarne,

Det er ok, at du videresender min mail.

Hilsen fra Anette

ons. 9. jan. 2019 kl. 22.09 skrev Bjarne Johannes Hansen <[email protected]>:

Hej Anette

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Tak for din vilje til at dele dine oplevelser.

Jeg sender din mail videre vedhæftet høringssvar til Sundhedsministeren og sundhedsordførerne i

Sundhedsudvalget i Folketinget, som du har bedt mig gøre.

Jeg beder dig venligst kvittere for, at du accepterer, at jeg sender din e-mail med alle de oplysninger

der står, videre som aftalt.

Med venlig hilsen

Bjarne Hansen

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme

Frederikssundsvej 154 D, 1. th.

2700 Brønshøj

Fra: Anette Lauritsen <[email protected]>

Sendt: 9. januar 2019 18:51:53

Til: Bjarne Johannes Hansen

Emne: Dansk HøreCenters (og sikkert desværre rigtig mange andre private virksomheders) måder at hverve

naive kunder på

Hej Bjarne,

Hilsen fra Anette

Til de politikere, der kunne være interesserede i at gøre noget ved private firmaers metoder,

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Jeg blev ringet op primo december 2018 af en person, der ringede på vegne af Dansk HøreCenter (herefter

benævnt DHC). Indgangsreplikken var bl.a., at personen ikke var ude på at sælge mig noget, men blot ville

tilbyde mig en gratis høretest hos DHC, da en undersøgelse havde vist, at mange over 60 år havde

høreproblemer, som kunne afhjælpes med høreapparater.

Da jeg netop havde tænkt på at ville kontakte en ørelæge, fordi jeg syntes, jeg hørte lidt dårligt på det ene

øre,

kom henvendelsen jo belejligt, og jeg takkede derfor ja til tilbuddet.

Jeg indgik en aftale om en gratis høretest på Diakonissestiftelsen sidst i december.

Inden jeg gik til høretesten, var der i øvrigt sjovt nok en annonce på forsiden af min avis med et tilbud til

alle

om gratis høretest hos DHC, så jeg var jo nok ikke specielt udvalgt, og først dér tænkte jeg på, hvorfra man

havde mit telefonnummer - og endvidere også min mailadresse, da jeg er tilmeldt Robinsonlisten.

Høretesten viste tilsyneladende nedsat hørelse på begge ører, og jeg blev anbefalet høreapparater. Jeg fik

vist

de forskellige apparater, hvoraf det dyreste kostede ca. 30.000 kr. og det billigste vist omkring 10.000 kr.

Jeg fik oplyst, at man kunne få ca. 6.000 kr. i tilskud fra det offentlige, men det krævede en henvisning fra

ørelæge. Da jeg sagde, at jeg ikke ville betale en øre for høreapparater, da jeg kendte flere, der fik

apparaterne

gratis via det offentlige, sagde DHC, at der var meget lang ventetid for at kunne få gratis apparater (som

selvfølgelig ikke var så diskrete som de dyre modeller).

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Den unge ansatte på DHC, Frederiksberg, anbefalede en bestemt ørelæge, som ikke havde så lang ventetid,

men jeg ville hellere til en, jeg kendte fra tidligere øreproblemer (i forbindelse med forkølelse). (Det kunne

da i

øvrigt være interessant at vide noget om samarbejdet mellem den anbefalede ørelæge og DHC, men lad

det nu

ligge....)

DHC's sagde til slut, at der måske i løbet af januar blev en mulighed for, at DHC kunne tilbyde kunderne at

prøve gratis apparater (de ikke-diskrete, forstås, tænkte jeg).

Vi aftalte en ny tid medio januar, og jeg ville blive kontaktet, hvis det skulle lykkes DHC at skaffe de

gratis apparater forinden - og så kom mailen for nyligt med beskeden: "Vi kan sagtens bestille gratis

apparater til dig, hvis du stadig er interesseret.."

Efter en høreprøve hos en ørelæge er det nu blevet klart for mig, at jeg hører præcist så godt/dårligt, som

man

kan forvente i min alder, så jeg vil ikke igen frekventere DHC - og jeg synes ikke, deres fremgangsmåde er i

orden. Jeg vil nærmest kalde det bondefangeri. OG jeg forstår stadig ikke, hvorfra de havde mit

telefonnummer

og mailadresse, når jeg er tilmeldt Robinsonlisten.

Venlig hilsen

Anette Lauritsen

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar vedr. udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på

høreapparatområdet) fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering (Arbejdsgruppen) vil gerne rose Sundhedsministeren for

lovforslaget og for det store fokus på høreområdet i den seneste tid.

Indholdet i lovforslaget er generelt meget positivt nyt for de mange danskere, der er påvirket af høretab

–

men også for sundheds- og samfundsøkonomien.

Dette høringssvar er et udtryk for Arbejdsgruppens fælles holdning. Visse af Arbejdsgruppens medlemmer

sender ligeledes selvstændige høringssvar.

Bemærkninger

Ad 90%-estimatet:

Lovforslaget nævner, at

’[…]

det vurderes, at ca. 90 pct. af alle patienter med høretab

har et ikke svært eller ukompli eret høreta ’.

Arbejdsgruppen mener, at opdelingen mellem 90% ukompliceret og 10% kompliceret høretab er for

unuanceret. Arbejdsgruppen mener, at der er videnskabeligt belæg for at hævde, at 90% af patienterne

ikke har behov for medicinsk behandling ifm. med behandling af deres høretab, men patienterne kan have

behov for medicinsk udredning af årsagen til høretab forud for behandling. Disse patienter kan dog godt

være komplicerede pga. af andre forhold og f.eks. kræve kompleks pædagogisk vejledning for at opleve

høresucces.

Ad § 73 a. Stk. 6

Minimumskriterier for høreapparater:

Arbejdsgruppen savner en reference i lovforslaget, der sikrer

anerkendte minimumskriterier for høreapparater

–

kvalitet og service (evt. godkendt af FORCE). Patienten

skal trygt kunne vælge et høreapparat inden for tilskud.

Ad autorisation af sundhedspersoner:

Arbejdsgruppen mener, at modellen for standardiseret

forundersøgelse og digital visitation af patienter, som skal afprøves i pilotprojektet, hviler på opgaveløsning

af en audiolog med opkvalificerede kompetencer. Denne profil findes som autoriseret sundhedsperson som

sådan ikke i systemet endnu, men bachelorer og kandidater i audiologi fra Syddansk Universitet (SDU) er et

godt bud på en sådan audiolog, ligesom sundhedspersoner (herunder eksempelvis audiologiassistenter fra

Syddansk Erhvervsskole) med stor audiologisk erfaring ligeså vil kunne varetage denne opgaveløsning. I

forbindelse med projektet bør der kigges på autorisation af sundhedspersoner i de audiologiske forløb,

således at kompetencekrav og ansvarsfordeling tydeliggøres.

Ad præcisering af titler og opgaver på det audiologiske område i lovteksten:

Arbejdsgruppen mener, at en

mindre korrektion af lovteksten generelt vil være hensigtsmæssig, idet der i lovforslaget er nogen forvirring

om hvad de enkelte fagtitler på det audiologiske område dækker over. Således vil man i dag opleve, at både

audiologiassistenter, bachelorer i audiologi og kandidater i audiologi udfører høreprøver og tilpasser

høreapparater for både offentlige og private klinikker. Som lovforslaget er formuleret for nuværende,

kunne man foranlediges til at tro, at det kun er øre-næse-hals-læger og audiologiassistenter, der må udføre

høreprøver. Imidlertid betegnes øre-næse-halslæger, som er eksperter i audiologi og har audiologi som

ekspertområde,

ikke særskilt ”Audiologer”. De eteg es ”Spe iallæge i øre-næse-halssygdomme

med

eksperto råde i edi i sk audiologi”, eller ka kaldes ”Medi i ske audiologer”. Dette er væse tligt hp.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

at kunne differentiere de forskellige faggrupper fra hinanden. Kort sagt er der behov for præcisering af

titler og opgaver på området i lovteksten.

Nedenfor blot et eksempel på en sådan præcisering:

Korrektion af punkt 2.1.1, 1) og 2) s. 8 i udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket

indsats på høreapparatområdet):

1) Audiometri og tilpasning af høreapparater skal udføres

[ændres til: anvendes]

af speciallæger i øre-

, næse-, og halssygdomme med audiologi som særligt fagområde ([tilføjelse:

medicinske]

audiologer), speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme med efteruddannelse i audiologi

[tilføjes:

, og udføres og anvendes]

af audiologiassistenter

[tilføjelse: , bachelorer i audiologi eller

kandidater i audiologi.]

Audiologiassiste ter der … foretage høreapparattilpas i g på i dst

klie ter årligt.

[tilføjelse: Bachelorer og kandidater i Audiologi skal have mindst et års erhvervserfaring.]

På vegne af nedenstående arbejdsgruppemedlemmer ønsker Arbejdsgruppen endnu en gang at takke

ministeren for lovforslaget og for at lytte til Arbejdsgruppens anbefalinger,



Jan Hoedt, Afdelingsleder, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Odense -

Repræsenterende Danske Tale-, Høre og Synsinstitutioner (DTHS)

Anne-Mette Flinch, afdelingsleder, Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed, Region Nordjylland,

for Danske Tale-, Høre og Synsinstitutioner (DTHS)

Gert Ravn, Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, FORCE Technology

Dorte Hammershøi, Professor, Aalborg Universitet

Torsten Dau, Professor, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Ågot Møller Grøntved, Klinisk lektor, Studieleder Audiologi, SDU

Michael Vassing Westermann, formand for Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning

(PAKS)

Nikolai Bisgaard, Vice President, External Relations, GN Hearing A/S

Karen Wibling Solgård, General Manager, Oticon Danmark A/S

Trine Kromann-Mikkelsen, Vice President, Corporate Communication & Relations, William

Demant Holding A/S

Martin Damm Jensen, Regional Vice President For Northern Europe and GM Nordic, Widex A/S

Mange venlige hilsener,

Bo Bredsgaard Lund

Adm. dir. // CEO

Policy Group A/S I Amaliegade 6 I 1256 København K.

[email protected]

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

M: + 45 30 30 51 01

www.policygroup.dk

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

14. januar 2019

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (styrket indsats på høreapparatsområ-

det)

Dansk Erhverv har d. 21 december 2018 modtaget ovenstående forslag om styrket indsats på hø-

reapparatsområdet i høring.

Dansk Erhverv arbejder generelt for et effektivt sundhedsvæsen, som borgerne har høj tillid til, og

hvor de får behandling af højeste kvalitet uanset om det sker i offentlig eller privat regi. Dansk Er-

hverv repræsenterer i denne sammenhæng private sundhedsvirksomheder, herunder høreappa-

ratsproducenter, privathospitaler og klinikker, som leverer sundhedsydelser indenfor udredning,

behandling og genoptræning.

Forslaget skal fremme bedre behandling af patienter med høretab og indeholder en række forslag:



Krav om faglige vejledning og visitationsretningslinjer.



Sikre ensartede krav til undersøgelse, behandling og opfølgning - med forslag om indfø-

relse af samme nationale kvalitetskrav i både offentlig og privat regi.



Bedre patientinformation



Bedre dataindberetning vedr. kvalitet, tilfredshed og effekt.



Ensartet tilsyn



Strammere regler for habilitet hos øre-næse-hals-læger med tilknytning til detailsalg af

medicinsk udstyr, herunder forbud fra 1. juli og skærpet oplysningspligt.



Igangsætning af analyse og forsøg med nye modeller.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv finder det helt overordnet positivt, at der med forslaget gennemføres en moderni-

sering af den danske hørerehabilitering til gavn for borgere med høreproblemer. Dansk Erhverv

støtter generelt forslaget som er lagt frem. Nedenstående spørgsmål og bemærkninger knytter til

lovforslagets almindelige bemærkninger.

14. januar 2019

Side 1/4

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ad 1.1

Dansk Erhverv finder det positiv, at høreapparatbehandling udskilles som et særskilt område. Det

adskiller sig på flere måder fra andre sundhedsydelser. I den sammenhæng vil vi gerne pointere,

at det er vores opfattelse, at hørerehabiliteringsopgaven basalt består af følgende delopgaver:

a. Karakterisering af høretabets grad og karakter og patientens situation.

b. Diagnosticering af eventuelle og egentlige sygdomstilstande som lader sig medicinsk be-

handle.

c. Høreapparattilpasning og opfølgning.

Opgave a. kan udføres efter givne retningslinjer af både audiologer og læger. Opgave b. er en læ-

gelig opgave, mens opgave c. er en fagopgave for audiologer.

Ad. 2.1.1.1.

Høreapparatsbehandling er ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Dog kan patienter

med et ukompliceret høretab vælge et privat tilbud fra dag ét. Dansk Erhverv anbefaler. at patien-

ter med et svært og kompliceret høretab inkluderes i det udvidede frie sygehusvalg, således at de

patienter som skal udredes og behandles på offentlige sygehus også stilles bedre end de er i dag.

Med lange ventelister til følge.

Ad 2.1.2.1

Afsnit 4 indeholder oplysninger om, hvor mange læger der har anmeldt tilknytningsforhold til

specialforretninger. Ifølge Dansk Erhvervs oplysninger findes der ikke nogen objektiv opgørelse

over dette i statslig regi, som ikke baserer sig på lægernes egen indberetningsvilje, hvilket bør

etableres.

Ad 2.2.1

Dansk Erhverv støtter, at der laves retningslinjer for udredning og visitation, og der udarbejdes

en vejledning i forbindelse med visitation, så det sikres, at alle patienter får vurderet deres høre-

tab ud fra samme kriterier for hvornår der fx er tale om et kompliceret eller ukompliceret høretab.

Det anbefales, at man tester de ny retningslinjer på historiske data for at forstå hvilken procent-

del, der efter nye retningslinjer vil blive karakteriseret som henholdsvis svært og kompliceret eller

ikke-svært og ukompliceret.

I afsnit 4 og afsnit 16 fremgår det, at ressourcerne på offentlige audiologiske klinikker skal frigø-

res til patienter med svært eller kompliceret høretab. Mens patienter med ikke-svært eller ukom-

pliceret høretab i den nye visitationsretningslinje henvises til behandling enten hos privat, god-

kendt forhandler eller i det regionale sundhedsvæsen. I denne forbindelse bør det præciseres,

hvad der menes med regional sundhedsvæsen, for at tilsikre, at der ikke forsat vil være risiko for

betydelig anvendelse af offentlige klinik-ressourcer anvendt til en patientgruppe, som ikke har be-

hov for det.

Dansk Erhverv finder det positivt, at man vil igangsætte et projekt, der skal sikre en mere ressour-

ceeffektiv og uvildig visitation, som indeholder en standardiseret forundersøgelse og digital visita-

Side 2/4

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

tion af patienter. Det fremhæves at den standardiserede forundersøgelse skal udvikles eller kon-

solideres af de faglige selskaber. Kan det præciseres hvilke faglige selskaber der tænkes på? I den

forbindelse er det vigtigt, også at inddrage - foruden de medicinske selskaber, der primært har ek-

spertise i det diagnostiske område - fx Dansk Teknisk Audiologisk Selskab.

I afsnit 10 fremføres det, at der vil blive udpeget et panel af øre, næse- og halslæger, der ønsker at

påtage sig opgaven med vurdering af forundersøgelsen. I den forbindelse er det vigtigt at panelets

størrelse skal fastsættes ikke ud fra den enkelt læges ønske om at deltage i panel, men ud fra an-

tallet af vurderinger, der er behov for og således, at der ikke medgår unødig ventetid på vurderin-

gen for den enkelte patient. Der bør således fastsættes et maksimum for, hvor mange dage en vur-

dering må tage fra indsendelsen af denne.

2.2.2

Dansk Erhverv støtter op om indførelse af nationale kvalitetskrav for høreapparatsbehandling.

Der eksisterer en Europæisk standard på området EN 15927, men opmærksomheden skal henle-

des på en revideret og forbedret version, som i ISO regi er på vej til at blive endeligt godkendt.

Den fremsendes sammen med høringssvaret. De nationale kvalitetskrav skal være gældende i

både offentlig og privat regi. Det bør præciseres at alle relevante faggrupper skal inddrages i udar-

bejdelsen af de pågældende kvalitetskrav.

I afsnit 9 omtales nye faggrupper som f.eks. universitetsuddannede audiologer. Dansk Erhverv ser

frem til at Sundhedsstyrelsen sammen med Styrelsen for patientsikkerhed vil afklare, hvilke kom-

petencer, der er krævet for at varetage behandlingen.

Det er Dansk Erhvervs opfattelse at universitetsuddannede audiologer selvstændigt vil kunne va-

retage høreapparatsbehandling og tilpasning. På længere sigt bør der sigtes på, at netop denne

gruppe kan få status som autoriserede sundhedspersoner.

Ad 2.2.3

Dansk Erhverv støtter gennemsigtighed både i de offentlige og private tilbud, og at det skal være

nemt for patienten at vælge høreapparatsbehandling i privat regi. Det fremgår af afsnit 7, at pati-

enten skal kunne tilgå information om den enkelte private klinik på fx klinikkens hjemmesiden.

Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at det afklares yderligere, hvad denne information

skal indeholde, og foreslår at der bliver en dialog med branchen om de specifikke krav, da disse

informationer kan variere og være behæftet med subjektive vurderinger, så længe de ikke er ikke

klinisk baseret. Se endvidere kommentar nedenfor (2.2.6)

Ad. 2.2.4

Dansk Erhverv støtter at der udarbejdes en og udleveres en informationspjece om høreapparats-

behandling. Dansk Erhverv mener at pjecen også bør være tilgængelige online og nemt findes via

fx regionernes hjemmeside.

Ad. 2.2.6

Side 3/4

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Dansk Erhverv er enige i, at der er behov for bedre dataindsamling om kvalitet, tilfredshed mm.

til brug for øget monitorering og styring samt kvalitetsudvikling til gavn for patientbehandlingen

og effektiv anvendelse af ressourcer.

I tredje sidste afsnit omtales et nyt PRO-skema som skal bruges af alle offentlige behandlingsste-

der. Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, hvis samme skema anvendes til dataindsamling

hos alle behandlingssteder, som udfører behandling helt eller delvist finansieret af det offentlige.

Ad 2.2.8

Dansk Erhverv støtter forslaget, at det for øre-, næse-, halslæger efter 1. juli 2019 skal være for-

budt at have ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater. Forbuddet foreslås for alle

læger, der arbejder eller bistår med høreapparatsbehandlingen, der foreslås indført med § 73 a i

indeværende lovforslag. Det kan i den forbindelse præciseres, hvordan forslaget også sikres at

omfatte situationer, hvor ægtefælle eller samboende er ejer af detailforretning med salg af høreap-

paratsudstyr. Der bør ligeledes sikres retningslinjer for, hvorledes eksisterende øre-, næse-, hals-

læge ejede detailforretninger kan overdrages i tilfælde af at aktiviteten ønskes afhændet. Overdra-

gelse til anden øre-, næse-, halslæge skal være omfattet af forbuddet i § 73 b.

Det bør søges undgået, at der i månederne op til 1. juli 2019, hvor loven forventes at træde i kraft,

optræder en ekstraordinært stor aktivitet mht. godkendelse af private klinikker ejet af privatprak-

tiserende øre-, næse-, halslæger.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Sundhedspolitisk chef

Dansk Erhverv

Side 4/4

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 10. januar 2019

Sag 17-2018-00987 – Dok. 412801/tk_dh

Høringssvar om lovforslag om høreapparatbehandling (ændring af

sundhedsloven)

DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger. Lovforslaget udmønter dele af

finanslovaftalen for 2019, hvad angår høreapparatbehandling.

Med aftalen og lovforslaget sættes fokus på nedbringelse af ventetider og styrkelse af faglig

kvalitet, gennemsigtighed og information, patientsikkerhed og habilitet. Det er positivt.

Lovforslaget indeholder flere gode initiativer. Det gælder fx nationale kvalitetskrav

gældende for høreapparatbehandling i såvel offentligt som privat regi, ensartet tilsyn og

krav til indberetning af data.

Der er dog også en række mangler i forslaget. DH henviser til Høreforeningens høringssvar

og støtter fuldt ud de ændringer, foreningen efterlyser. I tilknytning hertil anbefaler DH at:



Høreapparatbehandling bør ligestilles med anden sygebehandling. Der bør således

indføres en behandlingsgaranti på en måned for mennesker med høretab.



Der skal stilles klare kvalitetskrav til gratis behandling med høreapparater i det

private, som sikrer patienterne valgmulighed og kvalitet på linje med behandlingen i

det offentlige.



Der skal skabes synlighed om størrelsen af egenbetaling for patienter i privat

høreapparatbehandling.



Det skal sikres, at information til patienter med høretab er tilgængelig for alle

mennesker med handicap.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske

DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •

Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme

• Landsforeningen LEV • SIND

Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen • Dansk Cøliaki Forening

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Lovforslaget bør indføre behandlingsgaranti som på andre sygehusydelser

Ventetider på høreapparatbehandling har gennem længere tid været helt urimeligt lange. Der

er ingen andre steder i sygehusvæsenet – eller i sundhedsvæsenet i det hele taget – hvor

ventetider kan være 2 år eller mere. Problemet er særlig stort for borgere med svært eller

kompliceret høretab, som jo efter den faglige vejledning skal behandles i offentligt regi. De

sociale, økonomiske og menneskelige omkostninger ved så lange ventetider kan være

betydelige.

Behandling på offentlige høreklinikker regnes for sygehusbehandling. Men det udvidede

frie sygehusvalg gælder ikke for høreapparatbehandling, som reglerne er i dag. Det betyder,

at den behandlingsgaranti på en måned, som patienter med andre sygdomme eller

funktionsnedsættelser er omfattet af, ikke gælder for patienter med høretab.

DH deler det synspunkt, at der er tale om forskelsbehandling af handicapgruppe, når

mennesker med høretab ikke omfattet af den behandlingsgaranti, der gælder for anden

sygehusbehandling.

DH foreslår:

Lovforslaget skal sikre, at mennesker med høretab omfattes af den behandlingsgaranti,

der ligger i det udvidede frie sygehusvalg.

Klare kvalitetskrav

Der bør stilles klare kvalitetskrav til udbuddet af gratis høreapparater i det private, så

patienter med ukompliceret høretab kan få en kvalitetsmæssig tilfredsstillende behandling

uden egenbetaling. De nye kvalitetskrav til gratis høreapparater skal som minimum basere

sig på kravsspecifikationerne i det sortiment, som findes inden for det offentlige (Amgros’

sortiment).

DH foreslår:

Der skal stilles klare kvalitetskrav til udbuddet af gratis høreapparater i privat regi, som

minimum baseret på kravspecifikationerne i sortimentet i offentligt regi.

Indberetning af data om patienternes egenbetaling

Der lægges op til (§ 73, stk. 5), at leverandører som forudsætning for godkendelse skal

indsamle og indsende en række data. Formålet er i første række at sikre kvaliteten af

behandlingen i privat regi.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Der er imidlertid også behov for at stille krav om at indsamle og indsende data om den

egenbetaling, borgere med høretab lægger i privat regi. Der har tidligere været vanskeligt at

få valide data om egenbetalingens størrelse.

Borgere med handicap betaler betydelige beløb til befordring, fysioterapi, tandpleje,

hjælpemidler, medicin, kost og kosttilskud. For nogle vedkommende altså også til

høreapparatbehandling i privat regi. Det er en ekstra byrde, som DH ikke finder rimelig. DH

lægger vægt på, at det i det mindste skal være muligt at få præcise data på, hvor stor denne

egenbetaling er.

DH foreslår:

Lovforslaget skal gøre det muligt at indsamle data om egenbetaling for

høreapparatbehandling i privat regi.

Information skal være tilgængelig for mennesker med handicap

I § 73a, stk. 7, foreslås, at der speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme skal udlevere en

informationspjece til patienterne. Det er Sundhedsstyrelsen, der skal udarbejde denne pjece.

Forslaget som sådan er udmærket. Men der er nogle patienter med handicap, som vil have

svært ved at læse og/eller forstå en informationspjece.

For at sikre lige adgang til information for alle skal informationspjecen derfor suppleres,

dels med en læs-let version for bl.a. personer med kognitiv handicap, dels med digital

information til bl.a. personer med læsevanskeligheder, blinde, døvblinde m.fl. Digital

information skal være tilgængelig for mennesker med handicap, jf. Lov om tilgængelighed

af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (LOV nr. 692 af 08/06/2018)

https://digst.dk/digital-service/webtilgaengelighed/lov-om-webtilgaengelighed/

DH foreslår:

Informationspjecen skal suppleres med information, der er tilgængelig for alle

mennesker med handicap, jf. ovenfor.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand

For uddybende bemærkninger kontakt chefkonsulent Torben Kajberg på

[email protected]

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

14. januar 2019

JPBJ

DI-2019-00476

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att: Anne Bækgaard

Svar på høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedslo-

ven (Styrket indsats på høreapparatsområdet)

DI har den 24. december 2018 modtaget høringsmateriale fra Sundheds- og Ældremini-

steriet om udkast til forslag om ændring af sundhedsloven vedrørende en styrket indsats

på høreapparatsområdet.

Nedenstående er DI’s bemærkninger.

DI bakker op om regeringens forstærkede indsats på høreapparatsområdet. En effektiv

høreomsorg er med til at sikre en bedre livskvalitet for tusinder af borgere. Det er samtidig

med til at fastholde mange borgeres mulighed for at fungere på arbejdsmarkedet og for-

hindre social isolation.

DI mener, at implementeringen af regeringens forslag vil bidrage til en forbedret høreom-

sorg i Danmark. Dette gælder blandt andet lovforslagets formål om at skabe et bedre da-

tagrundlag, højne informationsniveauet over for borgerne samt skabe højere gennemsig-

tighed i systemet. DI bakker desuden op om regeringens intention om at skabe en model

for en standardiseret forundersøgelse og digital visitation af patienter.

Høreapparatsbehandlingen bygger på et samspil mellem sundhedsvæsenet og de private

leverandører af høreapparater. DI opfordrer til, at samarbejdet styrkes i forbindelse med

implementeringen af indsatsen, så danske patienter sikres de bedste løsninger til at af-

hjælpe høretab.

Høreapparatsområdet har i de senere år være præget af meget lange ventetider for udred-

ning af patienter og efterfølgende behandling. DI har derfor opfordret regeringen til at

inddrage de private aktører på området i at nedbringe ventelisterne. DI anerkender, at der

i Aftale om finansloven for 2019 er afsat 25 millioner kroner til en ekstraordinær afvikling,

så ventetiderne nedbringes.

DI har endvidere følgende bemærkninger, der er på linje med Arbejdsgruppen for Frem-

tidens Hørerehabilitering:

*SAG*

*SAGDI-2018-04021*

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

90%-estimatet:

Lovforslaget nævner, at

’-[…]

det vurderes, at ca. 90 pct. af alle pati-

enter med høretab har et ikke svært eller ukompliceret høretab’.

Arbejdsgruppen me-

ner, at opdelingen mellem 90% ukompliceret og 10% kompliceret høretab er for unuan-

ceret. Arbejdsgruppen mener, at der er videnskabeligt belæg for at hævde, at 90% af pa-

tienterne ikke har behov for medicinsk behandling ifm. med behandling af deres høre-

tab, men patienterne kan have behov for medicinsk udredning af årsagen til høretab

forud for behandling. Disse patienter kan dog godt være komplicerede pga. af andre for-

hold og f.eks. kræver kompleks pædagogisk vejledning for at opleve høresucces.

Ad § 73 a. stk. 6

Minimumskriterier for høreapparater:

Arbejdsgruppen savner en reference i lov-

forslaget, der sikrer anerkendte minimumskriterier for høreapparater

–

kvalitet og ser-

vice (evt. godkendt af Force). Patienten skal trygt kunne vælge et høreapparat inden for

tilskud.

Autorisation af sundhedspersoner:

Arbejdsgruppen mener, at modellen for stan-

dardiseret forundersøgelse og digital visitation af patienter, som skal afprøves i pilotpro-

jektet, hviler på opgaveløsning af en audiolog med opkvalificerede kompetencer. Denne

profil findes som sådan ikke i systemet endnu, men kandidaterne i audiologi fra Syd-

dansk Universitet (SDU) er et godt bud på en sådan audiolog, ligesom mange sundheds-

personer med stor audiologisk erfaring ligeledes vil kunne varetage denne opgaveløs-

ning. I forbindelse med projektet bør der kigges på autorisation af sundhedspersoner i

de audiologiske forløb, således at kompetencekrav og ansvarsfordeling tydeliggøres.

Ministeriet er velkommen til at kontakte DI med eventuelle spørgsmål eller for en uddyb-

ning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Jens Peter Bjerg

Chefkonsulent

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

Kopi til:

Anne Bækgaard ([email protected])

Kjersti Metliaas ([email protected])

Hanne Bonne Jørgensen ([email protected])

14-01-2019

EMN-2019-00095

1252727

Frederik Wøhlk

Høringssvar

Danske Regioner har den 20. december 2018 modtaget lovforslag om ændring

af sundhedsloven (styrket indsats på høreapparatområdet) i høring med frist

for kommentarer den 14. januar 2019. Danske Regioner har til brug for

høringssvaret indhentet kommentarer fra regionerne.

Da Danske Regioner ikke har kunnet nå at behandle høringssvaret politisk, er

høringssvaret fremsendt med forbehold for bestyrelsens drøftelse den 7.

februar.

Overordnet kommentar

Danske Regioner ser overordnet positivt på lovforslagets formål om at sikre

borgerne en mere effektiv høreapparatbehandling gennem bedre styring af

området ved hjælp af øget gennemsigtighed om offentlige og private tilbud og

flere og bedre data på området. Danske Regioner vurderer, at lovforslaget vil

medvirke til, at patienter med ukompliceret høretab i højere grad vil kunne

blive behandlet uden for hospitalerne, f.eks. i sundhedshuse, hos praktiserende

speciallæger, i kommunikationscentre og ved at optimere samarbejdet med

kommunerne, og bakker op om dette. Danske Regioner mener, at borgere med

ukompliceret høretab på sigt skal kunne få udleveret høreapparater uden at

skulle tilses af en læge, og at forslaget om kvalitetskrav og

visitationsretningslinje vil medvirke til på sigt at muliggøre dette.

Danske Regioner har følgende specifikke kommentarer til de enkelte

paragraffer i lovforslaget:

§73 a. Stk. 1-3 / Angående sondring mellem patienter under 18 år og patienter

med svært eller kompliceret høretab og øvrige patienter

I lovforslaget foreslås det, at regionsrådet fortsat skal tilbyde

høreapparatbehandling efter henvisning, og at patienter under 18 år og

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

patienter med svært eller kompliceret høreapparat fortsat skal behandles i

offentligt regi, mens øvrige patienter kan vælge mellem behandling i privat regi

med tilskud og behandling i offentligt regi. Lovforslaget lægger endvidere op til,

at henvisningerne skal følge Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje

Danske Regioner støtter op om, at en visitationsretningslinje vil kunne

medvirke til, at hospitalernes ressourcer koncentreres om de patienter, der

har behov for at komme på hospitalet, og at regionerne i højere grad kan sikre

behandling uden for sygehusene også f.eks. i

sundhedshuse, hos praktiserende

speciallæger, i kommunikationscentre og ved at optimere samarbejdet med

kommunerne.

§73 a. Stk. 4 / Angående kvalitetskrav og visitationsretningslinjer:

I lovforslaget foreslås det at indføre samme kvalitetskrav for offentlig og privat

høreapparatbehandling. Sundhedsministeren skal kunne fastsætte regler om

faglige retningslinjer, herunder kvalitetskrav og visitationsretningslinje.

Danske Regioner mener, at det er en god ide at indføre en ny

visitationsretningslinje, der mere præcist skelner mellem kompliceret og

ukompliceret høretab, end den faglige vejledning til speciallægerne gør i dag,

og ligeledes at det er en god ide, at der fastsættes kvalitetskrav for, hvordan

behandlingen skal foregå. Danske Regioner mener, at visitationsretningslinjen

på sig skal medvirke til, at borgere med ukompliceret høretab kan få udleveret

høreapparater uden at skulle tilses af en læge herunder sikre en fortsat høj

patientsikkerhed. Vi forudsætter, at Danske Regioner inddrages i arbejdet med

at udforme den.

På grund af de snitfladeproblemer der findes i dag er det desuden vigtigt at

kravene også bør tage højde for borgernes kontakt til øvrige aktører i

hørerehabiliteringen, herunder den kommunale specialundervisning (Lov om

Specialundervisning for Voksne), eventuelle behov for høretekniske

hjælpemidler, kommunal høreomsorg for de borgere, der ikke selv klarer den

daglige vedligeholdelse af høreapparaterne (Serviceloven) samt behov for

kompensation

uddannelse

erhverv

(Uddannelses-

Arbejdsmarkedslovgivning). Det er for at sikre den bedst mulige effekt af den

medicinske behandling.

§73 a. Stk. 5 / Angående bedre data: I lovforslaget foreslås det, at offentlige og

private leverandører bliver forpligtet til at indsende data om behandlingen til

Sundhedsdatastyrelsen.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Regioner hilser det velkomment, at der med lovforslaget vil blive

indsamlet bedre data. Der er i dag ikke

indblik i, om borgerne kommer til at betale

ekstra for høreapparater hos private høreklinikker. Det skaber usikkerhed for

patienterne, og med risiko for at private klinikker tager ekstra betaling for ydelser eller

produkter, borgeren andre steder kan få gratis. Danske Regioner vil derfor opfordre

regeringen til, at der ud over de nævnte data i lovforslaget også bør

indberettes data

om omfanget af borgernes eventuelle egenbetaling. Hvis disse data indsamles,

vil det medvirke til at kunne fjerne myter på området, ligesom det vil kunne ses,

om tiltagene til øget gennemsigtighed blandt private leverandører har den

ønskede effekt.

Det er væsentligt, at Danske Regioner inddrages i arbejdet med at vurdere,

hvilke data der er relevante at indsamle, ligesom det er væsentligt, at Danske

Regioner og regionerne også får adgang til data, når de er indsamlet.

Af bemærkningerne fremgår det, at PRO-skemaet kun skal bruges på de

offentlige behandlingssteder. Danske Regioner mener, at det er væsentligt at

samme skema også bruge på private høreapparatklinikker af hensyn til at skabe

lighed for patienterne, uanset hvor de vælger behandling.

Endelig mener Danske Regioner, at der ud fra de indberettede data, hvis det er

muligt, automatisk bør beregnes en ventetid både for offentlig og privat

behandling, således at det ikke længere er hver enkelt klinik, der skal

indberette. Desuden er det vigtigt, at ventetidsdata opdeles i ventetider for

komplicerede og ukomplicerede patienter af hensyn til, at mitsygehusvalg.dk

kan give mere retvisende oplysninger for borgerne og bedre mulighed for, at

de kan træffe deres valg.

§73 a. Stk. 6 / Angående gennemsigtighed hos private leverandører:

Lovforslaget foreslår at sikre bedre gennemsigtighed hos private leverandører

af høreapparatbehandling, bl.a. om ejerforhold og om hvorvidt det er muligt at

få et høreapparat inden for tilskudsgrænsen.

Danske Regioner mener, det er positivt med øget gennemsigtighed hos private

leverandører, men mener desuden, jf. ovenfor, at et vigtigt element i dette er,

at de private leverandører indberetter data om borgernes egenbetaling.

§73 a. Stk. 7 / Angående informationspjece: Lovforslaget vil gøre det påkræve

for speciallægerne at udlevere en informationspjece ved visitation.

Danske Regioner mener, at det er positivt at sikre bedre information til borgere

med høretab om deres muligheder. Det er vigtigt, at informationspjecen også

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

behandler tilbuddene i kommunerne, da flere regioner i dag oplever, at

borgerne ikke har kendskab nok til mulighederne der.

Informationspjecen kan med fordel suppleres med en digital internetbaseret

information (e-læring), der kan tilgås af borgerne allerede ved mistanke om

høretab og før de konsulterer en ørelæge.

Informationen skal objektivt oplyse om høretab, nedsat kommunikationsevne,

og de muligheder der er for henvendelse både i sundhedstilbud og i de

kommunale tilbud (kommunikationscentrene, jobcentrene m.fl.). Der skal

desuden oplyses om fordele og ulemper ved høreapparatbehandling. Alt med

det formål at optimere borgernes viden om behandlingsmuligheder og skabe

forudsætninger for en optimal forventningsafstemning og fælles

beslutningstagen om behandling (færre skuffeapparater).

§73 a. Stk. 8 / Angående tilsyn: Styrelsen for Patientsikkerhed fører allerede i

dag, jf. beskrivelsen i høringsmaterialet på side 9-10, tilsyn med

høreapparatbehandling på de offentlige hospitaler, men lovforslaget foreslår,

at sundhedsministeren derudover specifikt skal føre tilsyn både med offentlig

og privat høreapparatbehandling med henblik på at sikre patientens sikkerhed,

ensartet kvalitet og muligheden for at indsamle data. Danske Regioner mener,

at for så vidt angår den offentlige sektor er Styrelsen for Patientsikkerheds

tilsyn tilstrækkeligt, og at et ekstra tilsyn vil være uhensigtsmæssigt og

bureaukratisk.

§73 a. Stk. 8 / Angående udskiftning af høreapparater:

Lovforslaget lægger op til, at sundhedsministeren fastsætter regler for

udskiftning af høreapparater og forventer, at reglerne vil blive udmøntet

således, at et høreapparat først vil kunne blive udskiftet hvert fjerde år, uanset

om det er udleveret privat eller offentligt. Undtagelserne herfor er, når der er

indtruffet en markant helbredsbetinget forringelse af hørelsen, når legemlige

forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparat,

eller når høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand eller lignende.

Danske Regioner anbefaler, at der ikke indføres en automatik i forhold til

hvornår borgerne kan få udskiftet deres høreapparat. Dels kan nogen

høreapparater fuldt funktionsdygtige stadig efter fire år, og dels lægges der op

til at man uanset hvad får vurderet hørelsen hvert fjerde år, hvilket trækker

unødigt på lægeressourcerne.

§73 b. / Angående lægers ejerskab af virksomheder med detailsalg af

høreapparater: Lovforslaget lægger op til, at speciallæger i øre-næse-hals-

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

sygdomme, der arbejde eller bistår med høreapparatbehandling ikke må have

ejerskab i virksomheder med detailsalg af høreapparater etableret efter 1. juli

2019.

Danske Regioner mener, forslaget vil medvirke til at formindske de problemer

med den dobbeltrolle, som nogle læger har, der kan eksistere i dag, og bakker

derfor op om forslaget.

Øvrige bemærkninger:

Angående økonomi: Danske Regioner mener, at forslaget vil medføre

meromkostninger for regionerne og afventer derfor en økonomisk høring af

lovforslaget.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

C.c.

[email protected]

København, 11. januar 2019

Høring over udkast til forslag om lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på

høreapparatområdet)

Sundheds- og Ældreministeriet har i skrivelse af 20. december 2018 anmodet om eventuelle

kommentarer til ovenstående lovforslag.

Indføring af faglig vejledning

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal der udarbejdes standardiserede

undersøgelsesrapporter. Danske Seniorer finder det oplagt at anvende standardiserede rapporter,

der bl. a. kan bruges til at opdele i komplicerede og ukomplicerede tilfælde og sikre, at alle

patienter får samme minimumsforløb ved høreapparatsbehandling.

Der lægges også op til en model, hvor en øre-næse-halsspecialist foretager forundersøgelsen og

en anden læge med samme faglige baggrund foretager en digital visitation og dermed beslutter,

hvad der skal ske med en patient, som lægen ikke ser. Modellen skal i første omgang afprøves i

én region.

Der bør ske en grundig evaluering af denne model inden den eventuelt bliver standard over hele

landet. Modellen med en todeling af forløbet giver måske mest mening, hvis forundersøgelsen

foretages af audiologiassistenter eller audiologer. Speciallæger vil formentlig føle det meget

mærkeligt, at andre skal foretage vurdering ud fra deres undersøgelser, og det samme vil

formentlig de fleste patienter

Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling i offentligt og privat regi

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-2-

Indførelse af nationale kvalitetskrav er en oplagt idé. Det er vigtigt, at der er en fælles standard

for offentlige og private tilbud, så borgerne trygt kan anvende alle godkendte tilbud.

Krav om udlevering af informationspjece i forbindelse med visitation

information om evt.

egenbetaling ved privat høreapparatbehandling

Det er vigtigt med gennemsigtighed i forbindelse med høreapparatbehandling og alt, hvad der

kan bidrage hertil, er velkommen. Udarbejdelse af en informationspjece kan være et udmærket

bidrag hertil. Det er vigtigt, at den bliver skrevet i et let forståeligt sprog, og den bør testes af

nogle af de forventede typiske brugere

–

herunder ældre borgere, der ofte har svært ved at

manøvrere på internettet.

Oplysninger om de enkelte behandlingssteder vil imidlertid typisk findes på de pågældendes

hjemmesider, så her er det vanskeligt at komme uden om internettet. Måske kunne man lette

søgningen og forbedre gennemsigtigheden ved at de relevante hjemmesider blev tilknyttet en

portal, eller de på anden måde kunne vises på en måde, der gjorde sammenligninger lette.

Det anføres i bemærkninger, at en væsentlig årsag, til at patienter vælger offentlige tilbud

fremfor private, er frygten for egenbetaling, hvis man vælger privat klinik. Det anføres

endvidere, at 75 % af dem der modtog høreapparatsbehandling hos private havde en grad af

egenbetaling. Frygten for egenbetaling ved private klinikker er altså helt reel.

Danske Seniorer finder, at der i forbindelse med den gennemgang af hele høreapparatsområdet i

forbindelse med dette lovforslag også bør ses på størrelsen af det tilskud, der ydes til privat

behandling. Hvis man vil have patienter med ukomplicerede hørelidelser til at anvende private

høreklinikker i større udstrækning, må patienterne have en sikkerhed for, at det kan ske uden

egenbetaling, såfremt man vælger de almindelig anvendte og godkendte høreapparater.

Tilskuddets størrelse bør være tilpasset herefter, ellers vil alle bestræbelser på at få flere til at

benytte private tilbud falde på gulvet.

Indberetning af data i offentlig og privat høreapparatbehandling

Det er en god idé at få bedre data vedr. høreapparatbehandling, samtidig med at det skal ske på

en måde så specialisterne ikke skal anvende uforholdsmæssig meget tid på dataindberetning. Et

særligt problem er ”skuffeapparaterne”. Her skal patienter på private klinikker udfylde et

skema. Det oplyses ikke på hvilket tidspunkt i forløbet skemaet skal udfyldes, og om der er

nogen form for sanktioner, såfremt det ikke sker. For at få et reelt overblik over problemets

størrelse og hvilken type apparater der anvendes, og hvilke typer der ligger i skuffen

sammenholdt med brugerens profil, vil det være nødvendigt med interviewundersøgelser med

visse mellemrum.

Ensartet tilsyn med offentlig og privat høreapparatsbehandling

Danske Seniorer finder det oplagt, at godkendte private høreklinikker og offentlige audiologiske

klinikker behandles så ens som muligt, så patienter med ukomplicerede hørelidelser

–

uden

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

-3-

frygt for egenbetaling - kan vælge den leverandør, der hurtigst og bedst kan behandler deres

lidelse uden nærmere at bekymre sig om det sker i offentlig eller privat regi.

Strammere regler for lægers tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr

Efter forslaget skal det forbydes speciallæger i øre-næse-halssygdomme at have ejerskab i

virksomhed med detailsalg af høreapparater etableret efter 1. juli 2019. Da forbuddet altså ikke

omfatter allerede eksisterende virksomheder må forbuddet skulle kombineres med en

oplysningsordning, så man kan se om der sker misbrug af ejerskab af virksomhed på området. I

øvrigt er ejerskab ikke nødvendigvis en tilstrækkelig god indikator for mulige

habilitetsproblemer. Såfremt en læge f. eks. får provision ved salg af en bestemt type

høreapparater, kan den økonomiske interesse være lige så stor som ved ejerskab i en

virksomhed.

Med venlig hilsen

Katrine Lester

Direktør

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Formandsadresse: Louise Schjønning

–

Center for Kommunikation

–

Brahmsvej 8

–

7400 Herning

–

Tlf. 96 28 49 06

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att: Anne Bækgaard, Kjersti Metliaas, Hanne Bonne Jørgensen

Herning d. 12.1.2019

Bemærkninger fra Danske Tale -, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS) til:

Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven

(Styrket indsats for borgere med høretab ).

DTHS

–

Danske Tale, Høre og Synsinstitutioner

–

er en landsdækkende samme nslutning af

institutioner (kommunikationscentre), der arbejder med rehabilitering af borgere med tale -

høre- og synsproblemer, og medarbejderne ved institutionerne varetager den pædagogiske

intervention og opfølgning over for borgere med hørevanskelighede r på et højt specialise-

ret niveau.

I DTHS har vi læst udkastet til lovforslaget med stor interesse , og vi ser mange generelt

meget positive elementer og kan overordnet tilslutte os intentionerne i de 7 overordnede

elementer i forslaget.

Men vi må desværre også konstatere, at udkastet ikke adresserer den samlede hørerehabi-

litering, men alene den del, der omhandler behandlings - og tilpasningsdelen. Den kommu-

nale del af hørerehabiliteringen, der bl.a. omfatter kommunikationscentrenes tilbud (DTHS)

samt hele plejesektoren , er fraværende.

At få nedsat hørelse indebærer som alvorligste konsekvens for den enkelte, at evnen til at

kommunikere med andre mennesker nedsættes, for nogen i en grad der fører til, at man

undgår en række sociale sammenhænge med øget isolation og ensomhed samt tab af er-

hvervsevne mm.

”Ifølge Sundhedsstyrelsen er der betydeligt potentiale i kombinationen af pædagogiske in-

terventioner sammen med teknologisk udstyr, både høreapparater og andet udstyr, som kan

kompensere for den konkrete hørenedsættelse og de problemstillinger, den enkelte patient

oplever i sin hverdag”

. Citatet er fra Sundheds - og Ældreministeriets udsendte Evaluering

af høreapparatområdet på baggrund af L 59, kapitel 1.3. fra marts 2017

–

link til evaluerin-

gen

Den pædagogiske intervention og evt. sup plerende høretekniske hjælpemidler mv.er en vig-

tig del af den samlede hørerehabilitering.

DTHS

vil derfor gøre ministeriet opmærksom på, at hørerehabilitering er andet og mere end

høreapparatbehandling, og at loven/efterfølgende regler derfor bør adressere dette forhold

samt de snitfladeproblematikker , der er.

Side

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Formandsadresse: Louise Schjønning

–

Center for Kommunikation

–

Brahmsvej 8

–

7400 Herning

–

Tlf. 96 28 49 06

En høreapparatbehandling i sig selv er for de fleste med høretab et

must

, men det løser

desværre ikke alle kommunikationsproblemerne. Eksempelvis oplever mange borgere, hvor

høretabet er ledsaget af et skelnetab, at høreapparatbehandlingen ikke har effekt (uanset

at behandlingen er udført korrekt) , der hvor de måske ønskede det mest - fx når det gælder

kommunikation i støjende omgivelser

I udkastet henvises der s. 6 , at det vurderes , at ca. 90% af alle patienter med høretab har

et ikke svært eller ukompliceret høretab. Så vidt vi er orienteret , drejer det sig om en ame-

rikansk undersøgelse af Dahr Zapala, der alene omhandler behovet for supplerende medi-

cinsk interventio n og ikke er baseret på kriterierne i

Sundhedsstyrelsens faglige vejledning

til speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme vedr. udredning og henvisning af patienter

til høreapparatbehandling

. Eksempelvis er diagnosen tinnitus DH931 ikke inkluderet i

denne undersøgelse.

En borger/patient med en ikke medicinsk svær eller kompliceret diagnose/behandling kan

således ofte have et kompliceret eller støttekrævende behov efter anden lovgivning, herun-

der behov for udredning og intervention ved kommunikationscenter .

DTHS anbefaler

derfor, at loven - eller de af Sundhedsministeren efterfølgende udarbej-

dede regler - sikrer borgernes behov for udredning og kontakt til øvrige aktører i hørereha-

biliteringen, herunder den kommunale specialundervisning (Lov om Specialundervisning for

Voksne), eventuelle behov for høretekniske hjælpemidler, kommunal høreomsorg for de

borgere, der ikke selv klarer den daglige vedligeholdelse af høreapparaterne (Servicelo-

ven) samt behov for kompensation i uddannelse og erhverv (Uddannelses- og Arbejdsmar-

kedslovgivning).

Borgere med høretab og evt. deres pårørende skal desuden have relevant orientering om

og mulighed for undervisning og rådgivning om hensigtsmæssig kommunikationsadfærd, der

i nogen grad kan kompensere for den d el, høreapparaterne ikke afhjælper.

DTHS anbefaler

derfor, at den af Sundhedsstyrelsen planlagte informationspjece indehol-

der relevant information om supplerende kommunale tilbud efter anden lovgivning til de

brugere, der oplever ikke medicinsk komplicerede hørevanskeligheder/kommunikations van-

skeligheder efter både ubehandlede og behandlede høretab.

DTHS anbefaler

desuden, at den planlagte information spjece suppleres med en dig ital in-

ternetbaseret information (e -læring), der kan tilgås af borgerne allerede ved mistanke om

høretab, og før de konsulterer en ørelæge. Informationen skal objektivt oplyse om hør etab,

nedsat kommunikationsevne og de muligheder, der er for henvendelse b åde i sundhedstil-

bud og i de kommunale tilbud (kommunikationscentrene, jobcentrene m.fl.). Der skal desu-

den oplyses om fordele og ulemper ved høreapparatbehandling. Alt med det formål at opti-

mere borgernes viden om behandlingsmuligheder og skabe forudsætni nger for en optimal

forventningsafstemning og fælles beslutningstagen om behandling (færre skuffeapparater).

Denne digitale informationsplatform

–

som ikke er en pdf-kopi af en pjece

–

kan evt. indgå

som en del af det planlagte pilotprojekt vedr. en mere ressourceeffektiv udrednings - og vi-

sitationsprocedure.

Det skal være et lovkrav , at der linkes til den digitale information fra de private og offen t-

lige klinikkers hjemmesider, Øre-, Næse- og Halslægernes hjemmesider , sundhed.dk m.v.

Side

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Formandsadresse: Louise Schjønning

–

Center for Kommunikation

–

Brahmsvej 8

–

7400 Herning

–

Tlf. 96 28 49 06

Af undersøgelsen EuroTrak Denmark 2016 fremgår, at 8% af de udleverede høreapparate r

lander i skuffen. Måske skyldes det manglende forventningsafstemning eller manglende

færdigheder hos borgeren i betjening og hensigtsmæssig brug af høreapparaterne , eller

måske har det andre årsager. Vi ved det ikke. Skuffeapparaterne repræsenterer en ikke

uvæsentlig del af de samlede udgifter i hørerehabiliteringen. En økonomi, der bør aktiveres

ved, at apparaterne anvendes, returneres eller aldrig udleveres.

I DTHS hilser vi derfor velkommen

, at lovudkastet indeholder konkrete tiltag omkring bru-

geroplevelserne af effekt og tilfredshed . Det kan bl.a. være med til at afdække skuffeappa-

ratproblematikken, og om der evt. er en sammenhæng i forhold til manglende pædago-

gisk/audiologopædisk intervention.

DTHS anbefaler

, at målingerne af effekt og tilfredshed udformes , så de også omfatter/af -

dækker effekt, tilfredshed og tilgængelighed til supplerende kommunale ydelser i hørereha-

biliteringen, herunder den kommunale plejesektor.

Der er i udkastet flere vurderinger og antagelser af, hvad der motiverer patienterne/borger -

ne til at vælge henholdsvis offentlig eller privat behandling. Der findes ikke valide data,

der underbygger disse antagelser/vurderinger.

DTHS anbefaler

derfor, at der hurtigt

–

før det endelig lovforslag

–

gennemføres en sådan

undersøgelse evt. ved hjælp af studerende ved universitetsstudierne i Audiologopædi, og

at undersøgelsen, hvis muligt, også ser på relationen til diagnose i henhold til Sundheds-

styrelsens specialvejledning, idet vi i DTHS ofte oplever , at borgere, der modtager behand-

ling ved privat klinik i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledning , har komplicerede høretab

(hvilket er muligt, hvis ØNH -lægen henviser).

I DTHS ser vi således overordnet frem til den foreslåede samling af offentlig og privat hø-

reapparatbehandling under Sundhedsloven og stiller os til rådighed i udviklingen af det i

udkastet foreslåede projekt vedr. en mere effektiv udrednings - og henvisningsprocedure.

Med venlig hilsen

Louise Schjønning, Formand DTHS

Side

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 13. januar 2019

Høringssvar over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på

høreapparatområdet).

DØNHO og HØPA takker for muligheden for at kommentere udkastet til lovforslaget:

Høring over

udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på høreapparatområdet).

Sagsnr.: 1805744

1. Indføring af faglig vejledning:

DØNHO og HØPA støtter en faglig vejledning i visitation til høreapparatbehandling, således at alle

patienter får vurderet deres høretab ud fra de samme kriterier, uanset hvor i systemet patienten får

foretaget en høreprøve. Vi støtter op om en høj faglighed i visitation til høreapparatbehandling, især

for at reducere risikoen for at overse sygdomme i øregang, mellemøre, indre øre og i

centralnervesystemet. Vi finder at vejledningen kun vil kunne opnå det ønskede faglige niveau, hvis

den udformes af speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, idet speciallægerne besidder den

højeste faglige kompetence på området.

2. Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling i offentligt og privat regi:

DØNHO og HØPA støtter forslaget til nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling i

offentligt og i privat regi. De nationale kvalitetskrav skal reducere risikoen for at overse sygdomme i

øregang, mellemøre, indre øre og i centralnervesystemet samt sikre ensartede forhold i det samlede

patientforløb, i både offentlig og privat høreapparatbehandling. Vi finder, at nationale kvalitetskrav

til høreapparat behandling bør udformes af speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, idet

speciallægerne besidder den højeste faglige kompetence på området.

3. Krav om udlevering af informationspjece:

DØNHO og HØPA støtter, at der udarbejdes en national informationspjece om

høreapparatbehandling, som både øre-, næse- og halslæger og godkendte, private leverandører af

høreapparatbehandling forpligtes til at udlevere til patienter med ukomplicerede høretab. På denne

måde får patienterne mulighed for at udnytte deres selvbestemmelse og frihed til selv at vælge

mellem de forskellige behandlingsmuligheder på et oplyst grundlag.

4. Information om eventuel egenbetaling ved privat høreapparatbehandling:

DØNHO og HØPA støtter at godkendte, private leverandører af høreapparatbehandling forpligtes til

at informere patienterne om en eventuel egenbetaling på de enkelte høreapparater og om hvorvidt

klinikken tilbyder høreapparater inden for den økonomiske ramme af det offentlige tilskud.

DØNHO og HØPA mener desuden at godkendte, private leverandører af høreapparatbehandling altid

skal informere om muligheden for gratis høreapparatbehandling på sygehuset og desuden om

muligheden for gratis høreapparatbehandling hos praktiserende ørelæger, der har indgået en

puljeaftale med det offentlige.

Vi foreslår desuden, at der indføres betænkningstid, som det kendes fra ”Bekendtgørelse om

kosmetisk behandling” (BEK nr 834 af 27/06/2014), § 34. stk 2, som alle godkendte, private

leverandører af høreapparatbehandling forpligtes til at anvende.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

5. Indberetning af data i offentlig og privat høreapparatbehandling:

DØNHO og HØPA støtter, at alle høreapparatbehandlere indsamler og indberetter data vedrørende

blandt andet ventetid til behandling, kvalitet, pris, tilfredshed og effekt af høreapparatbehandling.

Indberetningen bør foregå uvildigt og efter fælles retningslinjer for alle høreapparatbehandlere.

Vi finder, at indikatorer for nationale kvalitetskrav til, samt patienttilfredshed med

høreapparatbehandling bør udformes af speciallæger i øre, næse og halssygdomme, idet

speciallægerne besidder den højeste faglige kompetence på området.

For at sikre uvildigheden foreslår vi, at dataindsamlingen baseres på Patient Rapporterede

Oplysninger (PRO), hvorved data bliver behandleruafhængige.

DØNHO vil gerne stille sig til rådighed med at etablere en database til formålet, da DØNHO gennem

de sidste 4 år har udviklet og opnået stor erfaring med etablering af database der måler netop på

adhærence til nationale kliniske retningslinjer og patienttilfredshed (DØNHO-databasen).

6. Ensartet tilsyn med offentlig og privat høreapparatbehandling:

DØNHO og HØPA støtter, at der indføres et ensartet tilsyn med høreapparatbehandling i offentligt

og privat regi af hensyn til at reducere risikoen for at overse sygdomme i øregang, mellemøre, indre

øre og i centralnervesystemet, at sikre ensartet kvalitet i behandlingen og for at opnå mulighed for

at indsamle tværgående data.

7. Strammere regler for lægers tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr:

DØNHO og HØPA støtter ikke indførelse af strammere regler for ørelæger med tilknytning til

detailsalg af høreapparater. Det er vores opfattelse at høreapparatbehandling hos ørelægerne

allerede nu foregår udelukkende på baggrund af en vurdering af høj faglig kvalitet. At ørelægerne

honoreres særskilt for høreapparatbehandling, adskiller sig ikke fra enhver anden patientbehandling

hos ørelægerne. Alle patienter, uanset om de har et behandlingskrævende høretab eller har ondt i

halsen bliver undersøgt, der stilles en diagnose og der udføres en behandling. At ørelægen

honoreres for alle tre elementer i forløbet, betyder ikke at ørelægen er inhabil, når blot diagnose og

behandling er baseret på nationale faglige retningslinjer af høj kvalitet.

DØNHO og HØPA støtter derfor ikke et forbud for speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, at

have ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater etableret efter den 1. juli 2019. Et forbud

for ørelægerne, vil favorisere høreapparatbutikskæderne, som primært ejes af de store

høreapparatproducenter. Herved er der risiko for monopol på privat høreapparatbehandling i

Danmark, som på sigt vil kunne få ikke ubetydelige konsekvenser for prissætning på offentligt støttet

privat høreapparatbehandling. Nye tal har dokumenteret, at kommunale tilskud til privat

høreapparatbehandling er fordoblet fra 2014-2017.

Når privat høreapparatbehandling i meget høj grad finansieres af offentlige midler, må man nød-

vendigvis sikre sig, at det offentlige får mest muligt for pengene. Konkurrenceloven tilsidesættes, da

ørelægerne i praksis er eneste reelle modspiller på det private marked.

Tilføjelser:

Patienternes retsstilling:

DØNHO og HØPA vil gerne understrege at praktiserende speciallæger i

modsætning til høreapparatbutikskæderne er omfattet af sundhedsloven. Derved er patienternes

retsstilling væsentligt styrket ved behandling hos praktiserende speciallæger, herunder

journalindsigt, klagemulighed og patienterstatning ved fejldiagnosticering og -behandling.

Annoncering:

DØNHO og HØPA savner opmærksomhed overfor telemarketing og omgåelse af regler

vedrørende Robinsonlisten.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Anmeldelse:

Registreringen af producentejerskab bør være høreapparatbutiksspecifikt og synligt for

borgere og patienter på adressen.

Med venlig hilsen

Thomas Q. Barrett

Formand DØNHO (Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation)

Speciallæge i otorhinolaryngologi

[email protected]

Bjarne J. Hansen

Formand for HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-, næse-halslæger i praksis)

Speciallæge i otorhinolaryngologi

[email protected]

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og ældreministeriet

080119

Kommentarer til Lov om ændring af sundhedsloven

( Styrket indsats på høreapparatområdet )

I det jeg henviser til høringsbrev af 20/12-18 , skal jeg herved gøre opmærksom på følgende forhold som vil

kræve agtpågivenhed .

Efter bortfald af §§ 70a og 72 , fremgår det nu at :

Regionsrådet tilbyder høreapparatbehandling efter henvisning fra en speciallæge i øre-,næse- og

halsssygdomme .

Betyder det at også patienter der skal have genudleveret høreapparater, skal have en henvisning fra

speciallæge ?

Og har man overvejet omkostningerne herved ?

Lovforslaget

–

og bemærkningerne

–

tager ikke stilling til spørgsmålet om hvorvidt ukomplicerede høretab

er en del af normal aldringsproces ( som f.eks. behov for læsebriller ) .

Hvis man ønsker at flytte arbejdsbelastningen fra de offentlige audiologiske klinikker , kunne man vælge at

fjerne muligheden for gratis offentlig behandling , for ukomplicerede, aldersbetingede høretab .

Det ville frigøre ressourcer til at de offentlige klinikker kunne ta hånd om de komplicerede høretab- og ville

formentlig også fjerne ventelisterne .

Vedr indsatsen for at styrke habilliteten , kan jeg godt forstå at man ønsker at adskille den praktiserende

ørelæge ( den der stiller indikationen ) , fra den butik der sælger høreapparatet .

I det forslag der foreligger er der en indbygget risiko for at læger der har opbygget en høreapparatbutik ,

ikke vil kunne sælge denne, og i yderste fald ville man kunne gøre et erstatningskrav gældende .

2.1.1 s. 10

Vedr befordringsgodtgørelse.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det fremgår at patienter har ret til befordringsgodtgørelse til speciallæge . Betyder det at patienterne har

ret til befordringsgodtgørelse såfremt de anskaffer deres høreapparater hos en høreapparatbutrik ejet af

en speciallæge ?

2.2.1

Med en standardiseret forundersøgelse ønsker man at flere grupper af sundhedspersonale skal kunne

foretage forundersøgelsen.

Her forestår et større fagligt arbejde med at klarlægge hvilke faktorer der skal indgå i en standardiseret

forundersøgelse, lige som det vil kræve at man arbejder ud fra den samme digitale platform.

Der er i dag et utal af digitale platforme hvorpå man kan udføre høreprøver , samt foretage

høreapparattilpasninger .

Problemet er langt hen ad vejen at disse platforme ikke kan kommuniker indbyrdes.

Dvs. at en forundersøgelse lavet et sted i sundhedssektoren ikke kan læses eller bruges et andet sted .

Ændringer af visitationsretningslinierne vil også medføre at alle patienter ( inklusive dem der skal have

genudleveret/fornyet deres høreapparater) skal ses af en speciallæge .

Dette forudsætter at den visiterende speciallæge har adgang til samtlige specialundersøgelser samt en

uddybende anamnese. I modsat fald vil der, for en sikkerheds skyld, henvises alt for mange til det offentlige

system.

Stik i mod forslagets hensigt .

2.2.5 Ensartede vilkår i privat og offentlig behandling .

Det forekommer bekymrende at man åbenbart ikke har forståelse for de forskellige forudsætninger der er

gældende for de forskellige aktører i hørerehabiliteringen .

Naturligvis er der ingen egenbetaling i det offentlige, da regionerne betaler for både høreapparatet ( via

AMGROS ) og for klinikkens husleje og øvrige driftsomkostninger ( herunder lønninger ) .

For patienter behandlet i praktiserende ørelægers egen butik, betaler sygesikringen for undersøgelse og evt

tilpasning. Herudover kan speciallægen nemt oppebære honorar i forbindelse med efterjusteringer etc .

For de øvrige private aktører vil der kun være tale om det tilskud til høreapparater som regionen betaler ,

evt suppleret med en kommunal betaling via helbredstillæg.

Der er således stor forskel på hvilke økonomiske forudsætninger de enkelte aktører arbejder under .

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Man kan selvfølgelig tilbyde behandling uden egenbetaling, på den måde at man udleverer apparater for

det beløb man kan få i tilskud . Imidlertid betaler patienten herefter for al efterbehandling.

Hørerehabilitering er en livslang proces og det er vigtigt for brugeren at der er kontinuerlig opfølgning og

adgang til service . Mangel på adgang til service, kontroller og efterjusteringer øger antallet af

skuffeapparater, ligesom lange ventetider på service og efterjusteringer gør det .

2.2.6

De fleste høreapparater har i dag indbygget en logger .

Det ville være nemt og hurtigt at kortlægge brugen af høreapparater ved at foretage registrering af hvor

mange timer pr.dag apparaterne har været brugt i gennemsnit over f.eks. en tre måneders periode .

Det er tidligere påvist at der er direkte korrelation mellem antal brugstimer og effekt .

Ventetider

til offe tlig beha dli g er væse tlig læ gere e d opgjort på ” itsygehusvalg.dk”

Hertil skal lægges ventetiden på at få en henvisning til offentlig behandling fra en praktiserende ørelæge,

samt ventetiden fra der er foretaget en høreapparatforberedende undersøgelse og til der sker en tilpasning

af høreapparat. Samlet kan det dreje sig om yderligere 4- 5 måneders ventetid .

2.2.7

Mht godkendelse af private leverandører er der i dag åbenbart ingen kvalifikationskrav.

Et minimum må være at man har hvad der svarer til en uddannelse som audiologiassistent ( 2�½ år) og

derefter minimum 2 års erfaring .

Omkostningerne mht tilsyn er i dag meget store . Vore to klinikker koster årligt ca. 22.000 kr i gebyr til

DELTA. Skønnet samlet arbejdstid 3 timer .

En ordning med tilsyn hvert tredje år såfremt forudgående besøg ingen anmærkninger har givet, burde

være muligt . I sin nuværende form er omkostningen til tilsyn en voldsom udgift for den enkelte klinik, og

belaster i sidste ende brugeren.

2.2.8

Ørelæger der praktiserer under sygesikringen har en helt klar dobbeltrolle i forbindelse med

høreapparatbehandling. Undersøgelser og diagnostik foregår betalt af sygesikringen , og patienten henvises

herefter til lægens egen private salg af høreapparater .

Det er på flere måder problematisk.

Man er ikke sikker på at patienten får uvildig rådgivning og oplysning om behandlingsmuligheder .

Pga det professionelle læge/patient-forhold vil patienten ofte være tilbøjelig til at følge ørelægens råd.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ved at påbegynde høreapparatbehandling fastholdes patienten i ørelægens praksis, og vil fremadrettet

også give anledning til honorarer fra sygesikringen .

Samtidig er privat behandling i ørelægeregi konkurrenceforvridende i forhold til andre private aktører der

ikke kan modtage honorar fra sygesikringen til undersøgelse og diagnostik .

Med venlig hilsen

Arne M. Eike

Speciallæge i ØNH-sygdomme

Medicinsk audiolog

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected],

[email protected]

14-01-2019

Dok. 183343/

Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven

(Styrket indsats på høreapparatområdet)

Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovennævnte lovudkast i høring.

Formålet med forslaget er at sikre borgerne en effektiv høreapparatsbehandling, og forslaget

indeholder 7 overordnede delelementer:

1. Indføring af faglig vejledning

–

patienternes høretab skal vurderes ud fra samme kriterier,

hvad enten de får foretaget høreprøven i offentlig eller privat regi.

2. Nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling i offentligt og privat regi

3. Krav om udlevering af informationspjece i forbindelse med visitationen

4. Information om evt. egenbetaling ved privat høreapparatbehandling

5. Indberetning af data i offentlig og privat høreapparatbehandling

6. Ensartet tilsyn med offentlig og privat høreapparatbehandling

7. Strammere regler for lægers tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr

Forbrugerrådet Tænk hilser regulering på området meget velkomment, da lovforslaget vil

forbedre nogle af de problemer, som forbrugerne oplever. Vi har påpeget den uigennemsigti-

ge struktur mellem offentlige og private tilbud, mangel på prisoplysninger, lange ventetid

mv. i vores medlemsblad i 2017

Forbrugerrådet Tænk støtter loven og særligt intentionerne om at forbedre habilitet, prisop-

lysninger, kvalitetskrav samt nedbringelse af ventetid. Vi lægger særlig vægt på at beskytte

forbrugerne, og sikre, at de får den rette hjælp på det rette tidspunkt.

Derudover har vi følgende bemærkninger.

Et reelt frit valg

Forbrugerne har svært ved at foretage et frit valg på dette område. Loven foreskriver, at de

private leverandører skal levere gratis høreapparater og gratis høreapparatsbehandling, men

dette tilbydes kun af 15 % af leverandørerne

og hvilke, der tilbyder det, er ganske uigennem-

Priser er ikke noget med man skilter med. Hvordan skal du anskaffe et høreapparat?

Forbrugerrådet Tænks medlemsblad, Marts 2017.

https://taenk.dk/om-os/magasinet-

forbrugerraadet-taenk/forbrugerraadet-taenk-fra-2017/forbrugerraadet-taenk-marts

https://hoereforeningen.dk/om-os/nyheder/de-fleste-betaler-ekstra-for-hoereapparater/

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

sigtigt. Forbrugerne kan kun således kun vælge en privat leverandør, hvis de har råd til dette,

hvilket ikke er intentionerne med loven.

Derudover nævner lovforslaget kun kvalitetskrav til selve høreapparaterne, og vi kan ikke ud

fra bemærkninger se, om der også stilles krav til behandlingsforløbet (høretest, vejledning,

forventningsafstemning mm). Forbrugerrådet Tænk mener, at der også bør stilles kvalitets-

krav til dette.

Endelig lægger forslaget op til, at høreapparater fortsat skal kunne holde i 4 år. Det mener vi

bør ændres, således at det i fremtiden bør være et lægefagligt skøn, hvornår der er behov for

udskiftning af høreapparater inden for den offentlige behandling.

Behandlingsgaranti i forhold til høreapparater

Høreapparatsområdet er et af de eneste steder inden for sundhedsloven, hvor forbrugerne

ikke har rettigheder i forhold til behandlingstid, hvilket undrer os. Og særligt for patienter

med et kompliceret høretab er der ikke mulighed for at blive behandlet i det private, så de

kommer alvorligt i klemme - de har slet ikke noget valg. Nogle steder er der lange ventetider

–

helt op til 2 år. Derfor er tilsynet med området er meget vigtigt, og dette kan være afgøren-

de for, at de nye regler efterleves.

Evaluering er nødvendigt

De mange aktører gør området utrolig kompliceret at gemmeskue for forbrugerne, og vi ser

frem til, at de nye regler vil forbedre området markant. Forbrugerrådet Tænk vil foreslå en

evaluering, og det vil være særlig relevant at undersøge om kvalitetskravene har været de

rigtige, om priserne bliver oplyst korrekt samt om ventetiden er blevet nedsat.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Sine Jensen

Seniorrådgiver, sundhedspolitik

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Høreforeningen

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Tlf.: +45 3675 4200

Fax: +45 3638 8580

[email protected]

www.hoereforeningen.dk

cvr-nr.: 61032312

Taastrup, den 14. januar 2019

Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven

(Styrket indsats på høreapparatområdet)

Tak for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket

indsats på høreapparatområdet). Høreforeningen har en række kommentarer som fremgår

nedenfor. Som det vigtigste mener vi, at lovforslaget bør styrkes, så det sikrer:



Behandlingsgaranti for mennesker med høretab på lige fod med andre sundhedsydelser

Klare kvalitetskrav til gratis høreapparater udleveret af private forhandlere samt krav

om, at forhandlerne altid skal tilbyde gratis høreapparatsbehandling

Fastholdelse af det lægefaglige skøn, når det gælder behov for udskiftning af

høreapparater inden for den offentlige behandling

Lovforslaget bør indføre behandlingsgaranti som på andre sundhedsydelser

Med lovændringen bliver mennesker med høretab stadig ikke omfattet af den almindelige

behandlingsgaranti i Sundhedsloven. Det er vi stærkt utilfredse med. Vi mener fortsat, at det er

diskrimination af en handicapgruppe, når mennesker med høretab bliver stillet ringere i forhold

til den generelle behandlingsgaranti i Danmark. Det gælder særligt for gruppen af personer med

komplicerede høretab, der ikke har mulighed for at bruge det private alternativ, fordi de

lægefaglige retningslinjer tilsiger, at de skal behandles i det offentlige.

Handicapkonventionen indeholder et tydeligt forbud mod handicapdiskrimination samt

krav om, at personer med handicap skal have lige adgang til sundhedsydelser, jf. konventionens

artikel 5 og 25. Institut for Menneskerettigheder har set på området og vurderer, at den

manglende behandlingsgaranti for særligt patienter med komplicerede høretab giver klare

betænkeligheder i forhold til Handicapkonventionens bestemmelser.

Situationen for denne gruppe står fuldstændig udpenslet i lovbemærkningerne på side 30:

”Det

betyder, at patienter, der har et svært eller kompliceret høretab efter lovforslaget fortsat ikke

har mulighed for at modtage et tilskud til behandling i privat regi, ligesom de fortsat heller ikke

omfattet af det udvidede frie sygehusudvalg”.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Der er altså ikke noget frit valg for denne patientgruppe. Og ingen ret til behandling inden for 30

dage. Konsekvensen er, at denne patientgruppe er underlagt meget lange ventetider på

sygehusbehandling med de alvorlige konsekvenser, det har på deres beskæftigelse,

studiemuligheder, sociale liv mm. Det er ikke i orden og bør ændres, når der som nu er en

lovændring på vej af Sundhedsloven.

§73 a, stk. 4: Nye nationale kvalitetskrav

Nye ensartede nationale kvalitetskrav skal fremover sikre høj kvalitet i både den offentlige og

private behandling med høreapparater. Det er et positivt skridt. Af bemærkningerne fremgår, at

der formentlig vil blive stillet klare minimumskrav til både det private og det offentlige.

Ifølge lovbemærkningerne skal alle patienter samtidig have sikkerhed for, at det er muligt at få

høreapparatbehandling uden egenbetaling, uanset om behandlingen foregår hos en privat

høreklinik eller på en offentlig audiologisk afdeling.

Det må med andre ord betyde, at der nu bliver stillet kvalitetskrav til udbuddet af gratis

høreapparater i det private, så patienter med ukompliceret høretab kan få en kvalitetsmæssig

tilfredsstillende behandling uden egenbetaling.

Det er helt afgørende, at de nye kvalitetskrav til gratis høreapparater som minimum baserer sig

på kravsspecifikationerne i det sortiment, som findes inden for det offentlige

(Amgros’

sortiment). Ukompliceret høretab er ikke en betegnelse, der dækker over én type høreapparat.

Derfor er der i

Amgros’ sortimentet forskellige kategorier, der baserer sig på

hørebehov samt

høretab (størrelse og grad af kompleksitet). Ligeledes er der forskellige høreapparater i hver

kategori, der egner sig til behandlingen. Det er vigtigt, at den gratis høreapparatsbehandling i

det private også bliver underlagt krav om at kunne tilbyde forskellige høreapparater i en

kvalitet, der understøtter patientens høretab og behov.

I dag er det ofte sådan, at de private forhandlere ikke anbefaler patienten et gratis

høreapparat. Hvis flere skal føle sig trygge ved at vælge privat behandling er det afgørende, at

man aktivt tilbyder og anbefaler muligheder for gratis behandling med god kvalitet.

§73 a, stk. 5: Indberetning af data

Med den nye lov skal der indsamles og indberettes data vedr. bl.a. ventetid, kvalitet, tilfredshed

og effekt af høreapparatsbehandlingen. Det er vigtigt, at der også fremadrettet indsamles data

vedr. patientens egenbetaling i den private behandling. Data om egenbetaling har været

efterlyst længe og på trods af en evaluering af høreområdet i 2016 har det ikke været muligt at

få indsigt og klarhed om disse tal. Det er vigtigt, at få området belyst via de nye regler om

indsamling af data.

§73 a, stk. 6: Åbenhed og information i den private høreapparatbehandling

Lovforslaget indeholder nye krav til information og åbenhed om priser, ejerskab mv. hos private

forhandlere. Det er positivt, da området hidtil har været svært at gennemskue for patienterne,

der ikke har kunnet sammenligne priser eller haft kendskab til ejerforhold bag forhandlerne.

Men lovforslaget er ikke tilstrækkeligt. Som det står nu, er det op til den enkelte forhandler, om

man ønsker at tilbyde høreapparater uden egenbetaling. Vi mener det bør være et krav, at alle

private forhandlere, der sælger høreapparater med offentligt tilskud, skal tilbyde

høreapparatbehandling uden egenbetaling som en del af sortimentet. Og det er meget vigtigt, at

behandlingen skal leve op til de nye kvalitetskrav, der som minimum svarer til kravene inden for

det offentlige, jf. bemærkningerne til §73a, stk. 4.

I bemærkningerne står flere gange, at man skal kunne føle sig tryg ved den private behandling,

og at flere patienter helst skal vælge privat behandling, så der frigøres ressourcer på de

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

offentlige audiologiske klinikker, så man derved nedbringer ventetiderne til offentlig

høreapparatsbehandling (se fx side 18). Det kræver, at loven skærpes på dette punkt.

Det frie valg skal være reelt og ikke betinget af, om man har råd til egenbetaling. Man skal

ligeledes have ret til at vælge offentlig behandling og ikke tvinges ud i det private. Hverken

direkte eller indirekte.

Et eksempel: Høreapparatet Oticon Alta 2 Pro har været i Amgros’

sortiment og

er blevet

udleveret gratis på de offentlige audiologiske klinikker til de, der har behov for netop dette

apparat. Hos private leverandører er der imidlertid en meget betydelig egenbetaling for at få

præcis samme apparatet. To forhandlere oplyser, at prisen er henholdsvis 14.990 kr. og 19.680

kr. i egenbetaling ud over det offentlige tilskud (for to høreapparater).

Reelt stiller det patienten over for valget mellem at stille sig på venteliste inden for det

offentlige (med aktuelt over 2 års ventetid, der hvor det er værst) eller betale et ret stort beløb

af egen lomme. Det mener vi ikke er et reelt frit valg.

Knap 33% af de høreapparater, der udleveres inden for det offentlige, ligger i præcis denne

kategori (små og moderate høretab med højt kompleksitetsniveau)

–

Kilde: Amgros Status for

Høreapparater Q1 2018. Det er med andre ord en stor patientgruppe, der falder inden for den

kategori, som dette høreapparat benyttes til.

I bemærkningerne side 18 står, at

”det

er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at alle

patienter skal have sikkerhed for, at det er muligt at få høreapparatbehandling uden

egenbetaling, uanset om behandlingen foregår hos en privat høreklinik eller på en offentlig

audiologisk afdeling.” Det mener vi kræver en skærpelse af lovforslaget.

§73a, stk. 7: Informationspjece bør udvides til også at være digital formidling

Det er positivt, at der skal udvikles en ny informationspjece og at det bliver et krav, at pjecen

udleveres af speciallægen. En ny pjece bør imidlertid udvides til også at omfatte digital

formidling, så man også på den måde kan få let tilgængelig information om

behandlingsmuligheder og patientrettigheder.

§73a, stk. 9: Regler for udskiftning af høreapparater

I lovforslagets bemærkninger, side 34, står, at der forventes indført en 4 års-frist for udskiftning

af høreapparat udleveret i offentlig regi, med mindre der er indtruffet markant helbredsmæssig

forværring af hørelsen mm. Disse nye krav er hentet fra de krav, der gælder i dag i forhold til,

hvornår man kan få et nyt tilskud til køb af høreapparat hos de private leverandører.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne 4 års-regel er begrundet i, at garantiperioden på

høreapparater er 4 år og at den kun gælder mennesker med ukompliceret høretab, der

behandles i det private.

Vi mener på ingen måde, at det er rimeligt at udvide 4 års-fristen til det offentlige, hvor også

mennesker med komplicerede høretab bliver behandlet. Det er ikke kun

medicinske/helbredsmæssige forværringer af hørelsen, der kan være årsag til, at der er behov

for tidligere fornyelse. Udover den medicinske kompleksitet er der mange andre forhold, der kan

spille ind i forhold til et hørehandicap, herunder den kommunikative kompleksitet. Det kan

ligeledes være svært at definere, hvad der er en ’markant helbredsmæssig forværring af

hørelsen’.

Derfor bør det altafgørende kriterie være det lægefaglige skøn i forhold til, om der er behov for

et nyt høreapparat, og ikke en 4 års regel.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

§73b: Ørelægernes dobbeltrolle

Med lovforslaget anerkender man, at ørelægernes dobbeltrolle er stærkt problematisk og der

foretages et opgør med dobbeltrollen i forhold til klinikker etableret efter den 1. juli 2019. Men

alle eksisterende klinikker kan fortsætte på uændrede vilkår og derved fortsætter

habilitetsproblemerne med at eksistere blandt mange ørelæger. Vi ser frem til at høre mere om,

hvordan man har tænkt sig at regulere dette område.

§202a, stk. 6: Skærpet oplysningspligt for læger med tilknytning til salg af høreapparater

I lyset af, at der ikke tages et fuldt opgør med ørelægernes dobbeltrolle, er det vigtigt, at

oplysningspligten nu skærpes, og at der laves klare regler om offentliggørelse af lægers ejer- og

medejerskab i private butikker. Set med patienternes øjne er det vigtigt, at oplysningerne er let

tilgængelige og tydelige, og at der indføres relevante sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes.

På samme måde er det vigtigt, at ørelæger, der har et samarbejde eller på anden vis er

tilknyttet private forhandlere, også bliver omfattet af den skærpede oplysningspligt.

Andre bemærkninger

På side 6 står, at det vurderes, at ca. 90 % af alle patienter med høretab har et ikke svært eller

ukompliceret høretab. Det er der os bekendt ikke nogen tal for i DK. Opdelingen mellem 90%

ukompliceret og 10% kompliceret høretab er for unuanceret. Amerikanske undersøgelser peger

på, at under 10 % af den amerikanske befolkning har et kompliceret høretab, der også kræver

anden lægefaglig behandling. Flere patienter kan dog godt være komplicerede pga. andre

forhold som f.eks. en krævende kommunikativ behandling for at opleve succes med et

høreapparat.

Lovforslaget har intention om at skabe ensartede vilkår mellem offentlig og privat

høreapparatbehandling. Vi efterlyser, at man også ser på muligheden for at give patientrelateret

klageadgang, når man behandles i det private. Som patient bør man opleve, at

patientrettighederne bør være ensartede, uanset hvor man behandles. I dag behandles man

juridisk set som forbruger, når man behandles i det private.

Høreforeningen ser frem til, at der tages højde for vores kommentarer i det endelige lovforslag.

Med venlig hilsen

Majbritt Garbul Tobberup

landsformand

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected], [email protected]

[email protected]

med

kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5611

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/02997-2

14. JANUAR 2019

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN (STYRKET INDSATS

PÅ HØREAPPARATOMRÅDET)

Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 20. december 2018

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Styrket indsats på høreapparatområdet).

Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.

UDKASTETS INDHOLD

Udkastet til lovforslag har overordnet til formål at styrke indsatsen på

høreapparatsområdet. Med henblik herpå foreslås en række nye tiltag

og krav, såsom udbygning og opdatering af den eksisterende faglige

vejledning, nationale kvalitetskrav, krav om udlevering af

informationspjece, ensartet tilsyn m.v.

Udkastet sigter blandt andet på at nedbringe ventetiderne på

høreapparatbehandling på de offentlige audiologiske klinikker.

Udkastet ændrer imidlertid ikke på, at høreapparatbehandling er

undtaget fra det udvidede frie sygehusvalg i medfør af sundhedslovens

§ 87, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til

sygehusbehandling m.v. Det udvidede frie sygehusvalg indebærer, at en

patients muligheder for valg af sygehus udvides, hvis ventetiden på

behandling er mere end en måned, efter at patienten er udredt.

Undtagelsen af høreapparatbehandling fra det udvidede frie

sygehusvalg er begrundet i, at patienter med ikke-svært eller

ukompliceret høretab har adgang til tilskud til privat

høreapparatbehandling, hvilket giver valgfrihed til et privat tilbud fra

Udkastet til lovforslag, indledning, s. 4-6.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

den første dag.

Patienter med svært eller kompliceret høretab samt

børn og unge under 18 år skal dog henvises til behandling på offentlige

audiologiske klinikker og har derfor ikke adgang til tilskud til behandling

i privat regi.

For denne patientgruppe er der således ikke nogen

sikkerhed for hurtig behandling, og denne gruppe rammes derfor særlig

hårdt af undtagelsen af høreapparatbehandling fra det udvidede frie

sygehusvalg.

I udkastets § 73 a, stk. 9, 1. pkt., foreslås en

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter sundhedsministeren fastsætter

regler om udskiftning af høreapparater. Det fremgår af udkastets

specielle bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 9,

1. pkt., forventes udmøntet på en sådan måde, at der vil blive fastsat

tydelige regler om, at der først kan bevilges eller ydes tilskud til et nyt

høreapparat efter 4 år regnet fra ibrugtagen. Det forventes endvidere,

at der vil blive fastsat regler om, at der dog kan bevilges eller ydes

tilskud til nyt høreapparat før 4-årsperiodens udløb, når der er

indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, når

legemlige forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse

af høreapparat, eller når høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand

eller lignende.

DEN MENNESKERETLI GE BESKYTTELSE

I henhold til handicapkonventionens artikel 1 er formålet med

konventionen at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle

personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder på

lige fod med andre.

Centralt i forhold til virkeliggørelsen af dette formål står det

handicapbegreb, som konventionen bygger på

–

det såkaldte

samfundsrelaterede handicapbegreb. Begrebet beskriver personer med

handicap som personer, der har en langvarig funktionsnedsættelse, der

i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at

deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Årsagen til et handicap

er således ikke funktionsnedsættelsen i sig selv, men resultat af mødet

mellem en funktionsnedsættelse og barrierer i samfundet.

Handicapkonventionen opstiller i den forbindelse klare forpligtelser til

at nedbryde eller afhjælpe disse samfundsskabte barrierer.

Danmark er efter handicapkonventionens artikel 5 forpligtet til at

forbyde enhver form for diskrimination på grund af handicap. Efter

konventionens artikel 4 er staten endvidere forpligtet til at træffe alle

passende foranstaltninger for at ændre eller afskaffe eksisterende love,

Udkastet til lovforslag, almindelige bemærkninger, afsnit. 2.1.1. samt

specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Udkastet til lovforslag § 1, nr. 2 (udkastets § 73 a, stk. 2)

2/5

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer

med handicap.

Der er tale om diskrimination, når der foreligger usaglig

forskelsbehandling. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en

person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden

person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende

situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en

tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller

personer med handicap ringere end andre personer. Såvel direkte som

indirekte forskelsbehandling skal kunne begrundes i et sagligt formål,

og midlerne til at nå dette formål skal være hensigtsmæssige og

nødvendige, for at forskelsbehandlingen ikke udgør diskrimination.

Direkte forskelsbehandling er meget vanskeligt at retfærdiggøre og

udgør derfor ofte diskrimination.

Herudover følger det af handicapkonventionens artikel 25 om retten til

sundhed, at Danmark er forpligtet til at give personer med handicap det

samme udbud af sundhedsydelser af samme kvalitet og standard, som

gives til andre. Endelig er der efter artikel 25 også en forpligtelse til at

give personer med handicap de sundhedsydelser, som de specifikt har

brug for på grund af deres handicap.

INSTITUTTETS BEMÆRKN INGER

Patienter med høretab bør sikres lige adgang til

sundhedsydelser

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen

ønsker at styrke indsatsen på høreapparatområdet, herunder mindske

ventetiderne for høreapparatbehandling på de offentlige audiologiske

klinikker. Ubehandlet høretab kan, som der også gives udtryk for i

udkastet, have en række konsekvenser med hensyn til at kommunikere

og skabe en følelse af ensomhed, isolation og frustration. Et

velbehandlet høretab kan desuden være afgørende for, om personer

med høretab har mulighed for at gennemføre en uddannelse, varetage

beskæftigelse samt deltage aktivt i familielivet, det sociale liv og

samfundslivet i øvrigt.

Den forsatte undtagelse af høreapparatbehandling fra det udvidede frie

sygehusvalg medfører, at en patientgruppe, der er kendetegnet ved

alene at bestå af personer med handicap, bliver stillet ringere i forhold

til det udvidede frie sygehusvalg. Denne undtagelse rammer særlig

hårdt gruppen af personer med svært eller kompliceret høretab samt

børn og unge under 18 år, da de ikke har adgang til behandling i det

private med tilskud fra det offentlige. Personer med svært eller

Handicapkonventionens artikel 4, stk. 1, litra b.

Udkastet til lovforslag, baggrund, s. 6.

3/5

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år har dermed ikke

den valgfrihed, som personer med ikke-svært eller ukompliceret

høretab har.

Uanset, at det er intentionen med udkastet til lovforslag, at personer

med svært eller kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år

skal have hurtigere adgang til høreapparatbehandling i offentligt regi,

indeholder udkastet ikke nogen behandlingstidsgaranti, der sikrer at

disse patienter har adgang til behandling på lige vilkår med patienter,

der kan benytte det udvidede frie sygehusvalg. Med andre ord

indeholder udkastet ikke nogen sikkerhed for, at personer med svært

eller kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år fortsat ikke

bliver stillet ringere end andre personer med hensyn til ventetid på

behandling.

Det er derfor instituttets opfattelse, at udkastet til lovforslag rejser

menneskeretlige betænkeligheder i forhold til forpligtelserne til at

hindre diskrimination på grund af handicap i handicapkonventionens

artikel 4 og 5 samt forpligtelsen til at sikre personer med handicap lige

adgang til sundhedsydelser efter konventionens artikel 25. I udkastets

bemærkninger ses ministeriet dog ikke at have gjort sig overvejelser om

forholdet til Danmarks menneskeretlige forpligtelser efter

handicapkonventionen.

Ministeriet anfører alene, at det på nuværende tidspunkt er

vurderingen, at en løsning, hvor børn og unge under 18 år samt voksne

med svært eller kompliceret høretab får en ret til udvidet frit

sygehusvalg, ikke grundlæggende vil løse de udfordringer, området står

over for i forhold til at sikre patienter med høretab adgang til hurtig og

effektiv høreapparatbehandling.

Ministeriet har dermed ikke

begrundet, hvorfor en behandlingstidsgaranti i sammenhæng med

udkastets øvrige tiltag ikke er blevet anset for en løsning,

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at:



Udkastet kommer til at omfatte en behandlingstidsgaranti for

høreapparatbehandling i offentligt regi, særligt for personer med

svært eller kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år, og

Der i lovbemærkningerne redegøres for forholdet til forpligtelserne

efter handicapkonventionens artikel 4 og 5 om beskyttelsen mod

diskrimination på grund af handicap samt artikel 25 om retten til

sundhed.



Udkastet til lovforslag, specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

4/5

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Undtagelserne fra 4-årsfristen bør udvides

Som nævnt ovenfor, hviler handicapkonventionen på en anerkendelse

af, at et handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og

samfundsskabte barrierer. Hvis forholdene omkring en person med

handicap ændrer sig, kan dette, uanset at funktionsnedsættelsen

forbliver den samme, indebære nye eller forandrede barrierer for

personens deltagelse i samfundslivet. De omstændigheder, der i

bemærkningerne til udkastets § 79 a, stk. 9, er oplistet som forhold, der

kan begrunde bevilling eller tilskud til at nyt høreapparat før 4-

årsperiodens udløb, tager ikke højde for sådanne situationer.

Som eksempel på en situation, der ikke vil kunne begrunde

dispensation fra 4-årsfristen, kan nævnes, at en person med høretab

gennemfører en uddannelse og efterfølgende bliver ansat i en

virksomhed, hvor der er et andet lydbillede end på uddannelsesstedet,

som personens nuværende høreapparat ikke kan imødekomme. Når

personen er henvist til at afvente 4-årsfristens udløb for at få et nyt

høreapparat, kan dette indebærer væsentlige konsekvenser for

vedkommendes mulighed for at varetage og fastholde jobbet.

Efter instituttets opfattelse bør bevilling eller tilskud til et nyt

høreapparat inden 4-årsperiodens udløb således ikke kun kunne ske i

tilfælde af en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen,

legemlige forandringer, slitage eller tab ved tyveri, brand eller lignende.

Også nye barrierer i samfundet, som personer med høretab kan opleve,

hvis de ikke får udskiftet deres høreapparat, bør tages i betragtning.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at:



Det i bemærkningerne til udkastets § 73 a, stk. 9, tilføjes, at bevilling

eller tilskud til et nyt høreapparat inden 4-årsperiodens udløb også

kan ske som følge af ændringer i den enkeltes hverdag, der fordrer

et behov for et nyt høreapparat.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 1805744.

Med venlig hilsen

Nikolaj Nielsen

TEAMLEDER

5/5

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven

(Styrket indsats på høreapparatområdet)

Formanden

30. januar 2019-74

Sagsnr: /2019-1659300

Praktiserende øre-, næse- og halslæger tilbyder behandling uden

egenbetaling til patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab

Lægeforeningen finder det positivt, at Regeringen med det foreliggende for-

slag ønsker at styrke behandlingen for patienter med høretab. Det gælder

for både patienter med svært eller kompliceret høretab og det gælder pati-

enter med ikke svært eller ukompliceret høretab.

Lægeforeningen skal i forlængelse heraf foreslå, at det tydeligt og konse-

kvent fremgår af lovforslaget, at alle patienter med høretab har valgfrihed til

at vælge et offentligt tilbud ved offentlige høreklinikker eller ved de praktise-

rende øre-, næse- og halslæger eller alternativt vælge et privat tilbud ved

private høreklinikker. Lægeforeningen lægger vægt på, at patienternes frie

valg respekteres, så det ikke er den enkelte patients økonomiske formåen,

der kommer til at afgøre, om patienten kan få leveret et høreapparat af god

kvalitet uden betydelig egenbetaling.

Muligheden for vederlagsfri behandling ved praktiserende øre-, næse og

halslæger bør også fremgå i forbindelse med de foreslåede nye visitations-

og faglige retningslinjer, der skal udarbejdes. Lægeforeningen/FAPS deltager

gerne med repræsentanter i forbindelse med dette arbejde.

Lægeforeningen har endvidere noteret, at de nye habilitetsregler, hvorefter

speciallæger i øre- næse og halssygdomme, der arbejder med eller bistår

med høreapparatbehandling til patienter, ikke må have ejerskab i virksom-

hed med detailsalg af høreapparater, vedrører ejerskab etableret efter den

1. juli 2019.

Lægeforeningen har endvidere følgende mere tekstnære bemærkninger:

Ad § 73 a. stk. 1:

Det fremgår, at henvisninger til høreapparatbehandling fra en speciallæge i

øre-, næse- og halssygdomme skal følge Sundhedsstyrelsens visitationsret-

ningslinje.

Det fremgår af bemærkningernes pkt. 2.2.1., at visitationsretningslinjen

–

ud over at beskrive henvisningskriterier for behandling på de offentlige sy-

gehuses audiologiske klinikker

–

også vil omfatte kriterier for at henvise pa-

tienter med ikke svært eller ukompliceret høretab til høreapparatbehandling

Domus Medica

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Tlf.: 35448500

Tlf.: 35448214 (direkte)

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

hos enten en privat, godkendt forhandler eller i det regionale sundhedsvæ-

sen.

Det tilføjes: ”Den faglige vejledning vil således skulle indeholde diagnosekri-

terier for henholdsvis svært eller kompliceret høretab eller ikke svært eller

ukompliceret høretab.” Tilføjelsen kan læses sådan, at patienter med ikke

svært eller ukompliceret høretab kun vil kunne henvises til private forhand-

lere, og ikke til de offentlige audiologiske klinikker, hvilket dog er i modstrid

med formuleringen i § 73a. stk. 3 om patientens valgfrihed. Lægeforenin-

gen lægger

–

som indledningsvist nævnt - vægt på, at patienternes frie valg

respekteres, så det ikke er den enkelte patients økonomiske formåen, der

kommer til at afgøre, om patienten kan få leveret et høreapparat af god

kvalitet uden betydelig egenbetaling.

Lægeforeningen og FAPS gør opmærksom på, at visitationsretningslinjen

også bør beskrive, at patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab

kan behandles (uden egenbetaling) i det regionale sundhedsvæsen hos

praktiserende øre-, næse- og halslæger, der har indgået overenskomstaftale

(§64 aftale) med regionen. Se nærmere nedenfor.

Ad § 73 a. stk. 3:

Det fremgår, at patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab kan

vælge mellem behandling i offentligt regi, eller hos godkendte private leve-

randører.

Lægeforeningen vil gerne henlede opmærksomheden på, at behandling i of-

fentligt regi

–

ud over behandling på offentlige audiologiske klinikker

–

i dag

foregår hos praktiserende øre-, næse- og halslæger i henhold til overens-

komstaftale (§64 aftale) med 3 ud af 5 regioner. De praktiserende øre-,

næse- og halslæger i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nord-

jylland foretager årligt høreapparatbehandling af 7-8000 borgere efter en

ordning, som er vederlagsfri for borgerne, og dette bidrager til en betydelig

aflastning af de audiologiske klinikker.

Som påvist i Lægeforeningens høringssvar af 17. juni 2016 i forbindelse med

Sundheds- og Ældreministeriets evaluering af høreapparatsområdet i Dan-

mark, påfører ordningen med privat tilskud det offentlige større udgifter pr.

høreapparatbehandling end behandling via overenskomstaftale med de prak-

tiserende øre-, næse- og halslæger. Det skyldes, at patienternes egenbeta-

ling hos de private udbydere fører til betydelige kommunale udgifter til hel-

bredstillæg. Da ordningen hos de praktiserende øre-, næse- og halslæger er

uden egenbetaling for patienterne, udløses der hermed heller ikke noget

kommunalt helbredstillæg.

Ad § 73a. stk. 4:

Side 2/3

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det fremgår, at sundhedsministeren vil fastsætte regler om faglige retnings-

linjer, herunder kvalitetskrav og visitationsretningslinje i behandlingen. Læ-

geforeningen går ud fra, at det er samme visitationsretningslinje, som er

omtalt i 73a. stk. 1, hvor det dog fremgår, at det er Sundhedsstyrelsen, der

skal udarbejde visitationsretningslinjen.

Lægeforeningen foreslår, at der til udarbejdelse af visitationsretningslinjen

og de faglige retningslinjer nedsættes en arbejdsgruppe, hvor der inddrages

øre-, næse- og halslæger fra både praksissektoren og sygehussektoren, så

al relevant ekspertise medvirker.

Ad § 73a. stk. 7:

Det fremgår, at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en informationspjece, som

skal udleveres af speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme til patienter

med ikke svært eller ukompliceret høretab i forbindelse med, at de oriente-

res om resultatet af høreprøven og behandlingsmuligheder.

Lægeforeningen foreslår i forlængelse af bemærkningerne ovenfor, at pjecen

kommer til at omtale muligheden for på den ene side vederlagsfri offentlig

høreapparatbehandling på henholdsvis audiologiske klinikker og hos prakti-

serende øre-, næse- og halslæger og på den anden side muligheden for pri-

vat høreapparatbehandling med tilskud. Lægeforeningen/FAPS deltager

gerne med repræsentanter i forbindelse med dette arbejde.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing

Side 3/3

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Att.: Anne Bækgaard, Kjersti Metliaas

og Hanne Bonne Jørgensen

14. januar 2019

Høringssvar vedr. ændring af sundhedsloven i relation til en styrket indsats på

høreapparatområdet

Overordnet vil Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (herefter PAKS) gerne rose

lovforslaget for sine visioner og gode intentioner om at styrke kvaliteten af den behandling, borgere

med et høretab kan forvente. Det samme gælder intentionen om at ligestille offentlig og privat

behandling - både for så vidt angår kriterier for udredning af høretab og vilkår for udlevering af

erstatningsapparater.

PAKS vil gerne fremhæve tre forhold, der

–

hvis udmøntet rigtigt - kan sikre borgerne høreløsninger

af en højere kvalitet. Vi vil ligeledes gøre bemærkninger om det punkt i lovforslaget, hvor logikken

brister og dermed truer med at undergrave en succesfuld implementering af lovændringen. Endelig

vil vi bidrage med en række detailkommentarer af mere teknisk karakter.

Generelle bemærkninger

For det første oplever vi det som et betydeligt fremskridt, at man vil spørge borgerne om deres

oplevelse af kvaliteten af den behandling, de modtager

–

hvad enten behandlingen er offentlig eller

privat.

For det andet indvarsler fælles regler for visitation til høreapparatbehandling og, i forlængelse heraf

gennemførelse af pilotprojektet vedr. digital udredning af høreapparatbrugere, en generel

kvalitetsforbedring. En forbedret mulighed for at sætte borgerne i centrum, parallelt med at

samfundet kan bruge sine ressourcer mere intelligent. Det bliver der brug for de kommende årtier

med et stigende antal ældre borgere.

Endelig, for det tredje, finder vi, at kravet om øget gennemsigtighed, f.eks. når det gælder

ejerforhold, priser m.v., kan medvirke til at gøre valget af privat behandling endnu mere oplagt for

flere borgere. Borgere, som måske i dag befinder sig på venteliste til offentlig behandling. Det er

vores opfattelse, at hele høreforsorgen kan have fordel af en øget gennemsigtighed.

Gennemsigtighed muliggør en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling, hvor de lægefaglige ressourcer

primært anvendes i forbindelse med komplicerede høretab, mens ukomplicerede høretab fortrinsvis

afhjælpes i den private del af høreforsorgen

–

naturligvis med behørig respekt for den enkelte

borgers ønsker og frie valg.

Konklusionen er, at der er rigtig mange gode tiltag i loven. Udmøntningen

–

herunder de

vejledninger, der følger i kølvandet af lovens vedtagelse, vil være afgørende for om borgerne for

alvor kommer i centrum og sættes før systemet.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det er i forlængelse heraf med stor beklagelse, at vi kan konstatere, at der heller ikke i forbindelse

med nærværende lovændring findes en reel løsning på et af de mest centrale problemer, som

høreapparatområdet lider under: De privatpraktiserende ørelægers åbenlyse habilitetsproblemer.

Når det i bemærkningerne til loven hedder, at

”det

er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at

der især er behov for at skærpe kravene i forhold til øre-næse-og halslæger, som har en tæt

økonomisk tilknytning i form af ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater. Detailsalg af

høreapparater udgør en stor del af det medicinske udstyr, der sælges direkte til patienterne i

forbindelse med behandling i privat regi. Da der foreligger en særlig risiko for inhabilitet ved den

tætte økonomiske tilknytning mellem henholdsvis valg og salg af høreapparat, finder ministeriet det

hensigtsmæssigt fremadrettet at forbyde denne tilknytning”,

udfoldes habilitetsproblemet i alt sit

væsen. En lægelig inhabilitet, der intet sted i sundhedsvæsnet er så tydelig.

Derfor forekommer det PAKS at være et kæmpe paradoks, at loven kun vil forbyde ørelæger at eje

en høreapparatbutik fremadrettet, mens halvdelen af landets praktiserende ørelæger efter 1. juli

2019 FORTSAT kan få lov til at have privatøkonomiske interesser i en høreapparatbutik.

De fleste vil formodentlig være enig i, at lovforslaget på dette punkt rummer et logisk brist. De fleste

vil også kunne regne ud, hvad der sker forud for den varslede skæringsdato: Enhver ørelæge, der

bare har haft den mindste overvejelse vedr. en butik, anskaffer sig en sådan - inden vinduet lukker 1.

juli 2019.

PAKS opfordrer på den baggrund til, at der politisk findes en permanent løsning på ørelægernes

habilitetsproblemer. Vil man ikke kræve, at lægerne afstår deres ejerskab med henvisning til

grundloven, bør man i forlængelse af den erkendte risiko for inhabilitet, rent administrativt forbyde

lægerne at udnytte deres dobbeltrolle.

Sundhedsministeren kan f.eks. bemyndiges til at fastsætte regler, der forbyder privatpraktiserende

ørelæger at henvise til/anbefale nogen form for høreapparatbehandling

–

herunder offentlig

behandling, privat behandling eller puljelægebehandling

–

med mindre, der i forlængelse af

visitationsretningslinjerne er lægefaglig indikation for henvisning til en offentlig hospitalsafdeling.

Alternativt kan der lovgives om, at sygesikringens overenskomst med de privatpraktiserende

speciallæger skal suppleres med en passus om, at ørelæger ikke er berettigede til at henvise til en

bestemt behandling m.v. med mindre, der er en lægefaglig indikation herfor jf. visitationskriterierne.

Disse løsninger vil ikke fratage ørelægerne ejendomsretten til deres butikker, men forhindre dem i at

udnytte deres dobbeltrolle. Overholdelse af reglerne kan monitoreres via de kvalitetsmålinger, som

alle borgere, der får udleveret et høreapparat, har mulighed for at deltage i.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Detailbemærkninger til lovtekst og bemærkninger

Vedr. § 73 a, stk. 4, p. 1

Vi hilser ensartede kvalitetskrav for høreapparatbehandlingen velkomne. I forbindelse med en

præcisering af reglerne for, hvem der må varetage audiometri og tilpasning i forbindelse med

høreapparatbehandling, vil vi advare mod, at det er læger, der skal foretage denne præcisering.

Ørelæger er generelt ikke uddannet til at tilpasse høreapparater, hvorfor de ikke repræsenterer en

faglig autoritet på området. Det er faggruppen, der i dag af Delta er godkendt til at udføre tilpasning

af høreapparater (fx audiologiassistenter, Bachelorer og kandidater i Audiologi), der har den faglige

ekspertise på området.

Vedr. § 73 a, stk. 6, p. 1

PAKS tilslutter sig, at borgere skal have mulighed for at få udleveret høreapparater gratis via en

privat forhandler. For at sikre borgerne størst mulighed tryghed anbefaler vi, at borgerne får

mulighed for at tilkendegive, hvorvidt de ønsker at modtage information om løsninger, der kan

indebære en vis egenbetaling - eller alene er interesserede i en løsning dækket af det regionale

tilskud. Videre anbefaler PAKS, at der opstilles minimumskriterier for de høreapparater, der kan

udleveres gratis, således at borgerne kan være sikre på og trygge ved kvaliteten heraf.

Vedr. § 73 a, stk. 7, p. 1

Den omtalte informationspjece er, efter PAKS´ opfattelse, et utilstrækkeligt informationsgrundlag

målgruppen taget i betragtning. Der er behov for en mere individuelt tilpasset kommunikation, der

tager højde for borgernes forskellige livsomstændigheder, sygdom m.v. Udlevering af en folder via

speciallæge giver desuden lægerne et spillerum for at påvirke patienterne til egen fordel. Generelt

gælder det, at en stor del af den offentlige information vedr. høreapparatbehandling er biased i

forhold til privat behandling. Der findes en del eksempler på, at offentlig og privat behandling ikke

sidestilles, hvorved borgerne fejlagtigt bibringes den opfattelse, at privat behandling altid vil være

forbundet med egenbetaling. Der er behov for en samlet sanering af den offentlige, borgerrettede

information på høreapparatområdet.

Vedr. § 73 a, stk. 9, p. 2

Sundhedsministeren fastsætter regler om udskiftning af høreapparater. PAKS bifalder, at offentlig og

privat behandling sidestilles f.eks. hvad angår erstatningsapparater. Vi anbefaler, at det i praksis sker

ved, at det offentlige tilskud suppleres, således at det bliver muligt at indføre en obligatorisk

forsikring for alle, der får udleveret deres høreapparat privat. Vi vurderer, at denne fremgangsmåde

vil forhindre en mængde bureaukrati for de administrativt ansvarlige regioner. Det vil samtidig gøre

det væsentligt lettere for borgere, der har handlet privat, at de kun skal henvende sig hos én instans,

hvis de mister et apparat. Og det hos forhandleren, hvor de har fået udleveret deres høreapparat.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Vedr. § 73 b, p. 2.

Da alle ørelæger, der har privatøkonomiske interesser i en høreapparatbutik, salg via klinik eller

puljeudlevering i princippet er inhabile, bør alle ørelæger være omfattet af et forbud mod at udnytte

deres dobbeltrolle. Det er desuden et knæsat retsprincip, at der er lighed for loven.

Vil det offentlige ikke ekspropriere dobbeltrollelægerne, bør sundhedsministeren som nævnt

bemyndiges til at fastsætte regler, der forbyder privatpraktiserende ørelæger at henvise til/anbefale

nogen form for høreapparatbehandling

–

herunder offentlig behandling, privat behandling eller

puljelægebehandling

–

med mindre, der, i forlængelse af visitationsretningslinjerne, er lægefaglig

indikation for henvisning til en offentlig hospitalsafdeling.

Uden et forbud mod henvisning vil borgernes fri valg være truet, hver eneste gang de henvender sig

hos en ørelæge med henblik på den obligatorisk udredning. Uden et forbud mod henvisning til en

bestemt behandling, uden lægefaglig begrundelse, vil der være risiko for, at lægen bruger sin

autoritet til at vejlede borgeren til egen fordel. Så længe det ikke er forbudt, både kan og vil

ørelægerne varetage deres egne privatøkonomiske interesser. Lægen kan ikke siges at være

uafhængig så længe muligheden for at pleje interesser, der er uvedkommende for læge-patient

forholdet, eksisterer.

Vedr. § 202 a, stk. 6, p. 2

I PAKS bemærker vi, at der lægges op til, at sundhedsministeren kan fastsætte regler for en skærpet

oplysningspligt for læger med tilknytning til specialforretninger. Da det er dokumenteret, at

oplysningspligten systematisk omgås, idet ørelægerne udnytter reglen om, at mere end 50% af

omsætningen i specialforretningen skal hidrøre fra salg af høreapparater til at undgå registrering,

anbefaler PAKS i stedet en tilladelsesordning.

Ministeren bemyndiges til at fastsætte kriterierne for en tilladelsesordning, som anbefalet i

evalueringen af tilknytningsreformen. Følgegruppen skriver på side 107 i evalueringen:

”Der er

enighed om, at den nuværende anmeldelsesordning ikke er tilstrækkelig, og at reglerne skal

skærpes. Ved ejerskab mener et flertal i følgegruppen, at der skal indføres en tilladelsesordning,

e s a dre ø sker et fre adrettet forbud”.

PAKS foreslår, at der indføres en tilladelsesordning for privat praktiserende ørelæger, der har

privatøkonomiske interesser i en høreapparatbutik eller lign. Det primære kriterium for at opnå en

tilladelse skal være, at lægen - på tro og love - erklærer, at han eller hun ikke vil anbefale/henvise til

bestemte afdelinger, butikker eller behandlinger med mindre, der er en lægefaglig begrundelse

herfor. I tilfælde af, at lægen nægter at acceptere kriterierne

–

herunder nægter at søge tilladelse,

skal vedkommende miste sit ydernummer.

Budskabet til de praktiserende ørelæger skal være umisforståeligt. Du må ikke henvise til dig selv

eller en nært beslægtet! Hvis lovens mål er at forhindre inhabilitet, deraf § 73 b, findes der ikke et

eneste gangbart argument for, at ørelægen skal være berettiget til at henvise til sig selv.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

I bemærkningerne til loven fremgår det implicit, at en tilladelsesordning vil være bureaukratisk. I

PAKS har vi svært ved at se, hvordan håndteringen af ca. 90 ørelæger, der indtager en dobbeltrolle,

kan være uoverkommelig. Såfremt kriterierne for en tilladelse er enkle, burde administrationen

heraf også være det.

Overholdelse af tilladelsesordningen kontrolleres via de generelle kvalitetsmålinger, der planlægges

indført for hele høreforsorgen.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Center for Sundhed

Direkte

38665200

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato: 14. januar 2019

Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet

Indledning

Region Hovedstaden takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov-

forslaget. Region Hovedstaden finder, at lovforslaget indeholder mange positive og

hensigtsmæssige initiativer, herunder at sætte fokus på at forbedre gennemsigtighed

og data på høreapparatområdet.

Overordnede betragtninger

Region Hovedstaden oplever generelt, at høreapparatpatienterne har vanskeligt ved at

navigere mellem de forskellige behandlingstilbud og typer af høreapparater.

Region Hovedstaden ønsker, at patienter oplever en uvildig behandling, og at patien-

ten oplever samme kvaliteten i såvel offentlige som privat regi. Region Hovedstaden

finder det vigtigt, at patienter ikke optager unødig plads på de offentlige ventelister,

hvis de i stedet har valgt at få behandling i privat regi.

I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves ØNH-lægernes gatekeeper funktion gen-

tagne gange, herunder at ØNH-lægerne skal sikre, at patienterne visiteres korrekt, og

at alle patienter får tildelt en informationspjece. Det fremgår imidlertid ikke, om dette

kun er gældende kun for førstegangsbrugere. Region Hovedstaden imødeser en præci-

sering af dette.

Region Hovedstaden støtter op om, at ØNH-lægerne har en vigtig gatekeeper funk-

tion, særligt i forhold til førstegangsansøgere.

Region Hovedstaden skal understrege, at det er afgørende, at patienter undersøges og

behandles ifølge deres diagnose og behov. Region Hovedstaden finder, at det grund-

læggende er en forkert præmis at beskrive et patientforløb med et på forhånd defineret

udfald af forløbet

–

nemlig, at patienten skal have et høreapparat. I mange tilfælde er

denne behandling et høreapparat, men i andre tilfælde f.eks. en lydgiver af anden art,

en samtale om coping med sit handicap eller en bekymringssamtale mv. Disse ikke-

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

høreapparat-relaterede behandlinger er udeladt i lovforslaget, selvom disse er af afgø-

rende betydning for det samlede patientforløb og dermed for den enkelte patient.

Region Hovedstaden finder yderligere, at der er behov for at indarbejde en formule-

ring i lovforslaget om, at ØNH-lægerne, de audiologiske afdelinger og de private kli-

nikker skal vejlede patienterne om adgangen til høretekniske hjælpemidler i kommu-

nerne. Region Hovedstaden finder endvidere, at adgangen til høretekniske hjælpemid-

ler skal beskrives i informationspjecen.

Udfordringer i forhold til digitaliseringsprojektet

Region Hovedstaden vil anbefale, at projektet ledes ved én uvildig koordinerende in-

stans med både tekniske og kliniske kompetencer (audiologisk kompetent læge, di-

verse audiologer, ørepropteknikker), som kan udrede de udfordringer, der opstår, og

dermed udvikle projektets idéer til et klinisk brugbart produkt. Derfor foreslår Region

Hovedstaden, at det også overvejes at inkludere Foreningen af Praktiserende Special-

læger og Praktiserende Lægers Organisation i projektet.

Region Hovedstaden skal understrege behovet for, at det tænkes ind i pilotprojektet, at

ældre patienter og patienter med funktionsnedsættelse f.eks. blinde kan have svært ved

at tilgå digital information.

Region Hovedstaden finder, at der er mange elementer i høreapparatbehandlingen,

som bør indtænkes, når der skal ske en bedømmelse af en patients høreapparatbehov,

herunder patientens motivation og forståelse for egen funktionsnedsættelse. Det er

vigtigt at foretage en helhedsvurdering af patientens høremæssige- og funktionelle be-

hov. Denne vurdering lader sig vanskeligt gennemføre, hvis hørebehovet alene skal

bedømmes på afstand via indsendte høreprøver, hvor den pågældende ØNH-læge ikke

har mulighed for at foretage en helhedsvurdering.

Region Hovedstaden stiller sig kritisk overfor, at svaret på høreprøven alene fremsen-

des elektronisk til den enkelte patient, og patienten dermed ikke kan drøfte prøvesva-

ret og efterfølgende muligheder for behandling med en sundhedsfaglig person. Dette

står i modsætning til de vilkår, som gør sig gældende i det øvrige sundhedsvæsen, når

en patient skal modtage prøvesvar.

Udbygning og opdatering af eksisterende faglig vejledning

Region Hovedstaden finder det tilfredsstillende, at der udarbejdes ensartede visitati-

onsregler. Region Hovedstaden skal understrege, at visitationsreglerne bør omfatte en

helhedsvurdering af patienten inkl. stillingtagen til eventuelt kognitivt deficit (demens,

udviklingshæmning o.l.) og patientens ADL (vurdering af funktionsevne), da denne

har betydning for validitet af undersøgelsen samt forventet succes af behandlingen og

eventuelt kommunale tilbud og støtte fra pårørende.

Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet

Side 2

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Kvalitet og tilsyn

Region Hovedstaden ønsker at sikre kvaliteten i behandlingen ved at autorisere det

personale, der varetager høreapparatbehandlingen både på de private og offentlige kli-

nikker, hvorved disse behandlingssteder inkluderes i det allerede eksisterende tilsyns-

system under STPS.

Region Hovedstaden skal bemærke, at rapporten om Fremtidens hørerehabilitering i

Danmark fra september 2015 understøtter vigtigheden af autorisation af det behand-

lende personale.

Hvis der ikke indføres autorisation, bør det overvejes at give differentieret tilladelse til

forskellige aspekter af patientbehandlingen, da uddannelserne er væsensforskellige ift.

temaer, teknisk/akademisk niveau, krav til volumen og varighed.

Der bør desuden være en nærmere afklaring af, hvornår den enkelte fagperson har ret

til at varetage høreapparatbehandling henholdsvis alene, via fjern-supervision, eller

via nærsupervision. Det bør desuden defineres, hvilke opgaver det behandlende perso-

nale må varetage. Der kan f.eks. differentieres ift. hhv.:

•

Audiometri ifølge standardiseret oversigt inkl. impedans og refleksmåling

Elektrofysiologiske undersøgelser (ABR, ASSR m.fl.)

Tinnitus-behandling (pædagogiske-psykologiske kompetencer voksne/handi-

kaphåndtering)

Høreapparattilpasning til børn (kompetencer ift. sproglig og kommunikativ

udvikling, pædagogiske-psykologiske kompetencer børn/forældre)

Verifikationsmålinger på høreapparat-indstillinger

Gennemsigtighed og informationspjece

Region Hovedstaden vil opfordre til, at der udformes en brugervenlig oversigt over di-

verse høreapparater med relevante egenskaber, som alle klinikker har pligt til at udle-

vere. Dette vil give patienten mulighed for at vurdere, hvad der kan fås indenfor til-

skuddet, og hvad egenbetalingen kan bidrage til. Region Hovedstaden finder yderli-

gere, at det skal tilføjes i lovforslaget, at de private leverandører skal dokumentere i

journalen, at de har oplyst patienten om sortiment og pris. Derudover vil det være hen-

sigtsmæssigt, at det præciseres, at private leverandører er forpligtet til at orientere pati-

enten om høreapparaternes egenskaber, herunder hvad der er ”nice to have” eller

”need to have”, så patienterne

ikke nødes til at købe unødvendige funktioner til deres

lette høretab.

Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet

Side 3

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Region Hovedstaden understøtter, at det er meget relevant, at ministeriet udarbejder en

pjece, som kan uddeles til patienter. Region Hovedstaden skal understrege behovet

for, at indholdet i pjecen er fyldestgørende vedrørende tilbuddene i de enkelte regio-

ner. Det skal blandt andet indgå, at patienten kan få behandling hos en ØNH-læge, der

har indgået aftale med regionen om høreapparatbehandling.

Det er endvidere Region Hovedstadens opfattelse, at oplysninger om retten til nyt ap-

parat/tilskud ligeledes bør indgå i informationsmaterialet til patienterne. Det er vigtigt

at være opmærksom på, at der vil være et stort behov for, at informationen til patien-

terne ikke blot oplyser patienter om deres muligheder for behandling, men at der lige-

ledes klart oplyses om konsekvenserne af deres valg.

Ensartet vilkår i offentlig og privat behandling

Region Hovedstaden finder det hensigtsmæssigt, at der stilles en række fælles krav for

offentlige og private aktører.

Region Hovedstaden skal dog påpege, at der er behov for at udvide kravet om journal-

opbevaring til at være 10 år, som også er gældende for det øvrige sundhedsvæsen.

Region Hovedstaden skal understrege, at i det omfang, man ønsker at implementere

standardiserede høreprøver, vil forskelle i audiometriboksene og deres placering i for-

hold til de omkringliggende omgivelser medføre uensartede måleresultater. Region

Hovedstaden finder det meget relevant, at der stilles fælles krav til faglige kompeten-

cer og selve måleudstyret (audiometer), men undrer sig over, at der ikke stilles krav til

kvaliteten af de hørebokse eller lydisolerede rum, som anvendes til høreprøverne.

Region Hovedstaden finder det meget relevant, at det tekniske udstyr mv. overvåges,

og at funktionen skal varetages af en samlet kontrolenhed.

4-årsrelgen/Forsyningsforpligtigelsen

Region Hovedstaden imødeser en klar linje med en 4-årsregel i både det offentlige og

private. Region Hovedstaden opfatter det således, at denne retstilling gør op med den

hidtidige fortolkning om regionens forsyningsforpligtelse og afgørelse af 4. august

2018 fra STPS. Region Hovedstaden støtter op om, at der gælder de samme regler på

tværs af sektorer, således at der skal gå 4 år til nyt apparat/tilskud, uanset hvilken sek-

tor patienten ønsker at lade sig behandle i, såvel som i det tilfælde hvor patienten øn-

sker at skifte sektor.

Det fremgår af lovforslaget, at der fortsat vil være en mulighed for at få førtidig udle-

vering i tilfælde af brand, tyveri og lignede. Region Hovedstaden bemærker, at der

skal være en markant forværring af hørelsen og imødeser derfor en præcisering af,

hvad der rummes i kriteriet

”eller

lignede”.

Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet

Side 4

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Klagemuligheder

Region Hovedstaden bemærker, at der i lovforslaget i udgangspunktet lægges op til

fælles krav til privat og offentlig hørapparatbehandling. Dog er der store forskelle i

forhold til rettigheder og klagemuligheder. Det er Region Hovedstadens vurdering, at

der skal tages stilling til og fremgå, hvilke klagerettigheder borgeren vil have i det pri-

vate og det offentlige. Det fremgår af lovforslaget, at et høreapparat købt af en privat

leverandør er omfattet af købeloven. Regionen ser gerne, at ministeriet forholder sig

klart til, hvornår og hvortil borgerne har klageadgang, både når det gælder faglige kla-

ger, tekniske klager og serviceklager. Klageadgangen skal desuden fremgå af informa-

tionspjecen.

Det ønskes desuden præciseret, at såfremt en borger oplever uenigheder med leveran-

døren i forbindelse med reparation/levering/ombytning/konkurs etc., er dette et anlig-

gende mellem borgeren og leverandøren. Patienterne vil i disse tilfælde være omfattet

af den nye regel om 4-års udlevering/tilskud, der gælder på tværs af sektorerne, og vil

derfor ikke have ret til et nyt apparat, før der er gået fire år, da ovennævnte problemer

ikke er omfattet af betingelserne for udlevering før tid/tilskud før tid.

Bedre data

Region Hovedstaden finder det meget relevant, at der igangsættes initiativer, der kan

sikre valide data på området. Det bør samtidig sikres, at det er landsdækkende databa-

ser, der viser de aftalte parametre, uanset hvor behandlingen har fundet sted.

Region Hovedstaden ser gerne, at der arbejdes henimod, at der kan ske sammenhold af

oplysninger om udleveringsdato for de patienter, der har modtaget offentligt tilskud til

privat høreapparatbehandling og de patienter, som står på venteliste til offentlig høre-

apparatbehandling på hospitalerne. Dette kan understøtte, at patienter ikke optager

plads på de offentlige ventelister, samtidigt med at patienten har valgt høreapparatbe-

handling i privat regi.

Habilitet

Region Hovedstaden bemærker, at der lægges op til, at en ØNH-læge ikke selv må eje

en butik, som udbyder høreapparater. Region Hovedstaden skal påpege, at lovforslaget

ikke kan sikre, at der opstår habilitetsproblemer, dels fordi kravet kun gælder for alle

nye læge-ejede butikker (d. 1/7 2019), dels fordi det meget let kan omgås ved at læge-

ejede butikker ikke direkte bliver ejet af lægen.

Økonomi

Region Hovedstaden anbefaler, at de samfundsøkonomiske konsekvenser ved flytning

af patienter til de private tilbud undersøges nærmere, herunder patienternes udgifter til

egenbetaling og kommunernes udgifter til helbredstillæg.

Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet

Side 5

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Region Hovedstaden imødeser endvidere en afklaring af, hvordan regionen bliver

kompenseret for øget udgifter til standardiseret af indsamling og offentliggørelse af

data.

Forslag til ændringer i gældende bekendtgørelse om privat tilskud

Region Hovedstaden finder, at der er behov for en stramning af formuleringerne i be-

kendtgørelsens § 2, hvor det fremgår, at regionen ikke har pligt til at yde tilskud til hø-

reapparatbehandling, som ansøgeren har påbegyndt, herunder også udlån, inden bevil-

lingen er givet.

Med venlig hilsen

Else Hjortsø

Vicedirektør

Kommentering af lovforslag vedr. styrket indsats på høreapparatområdet

Side 6

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Silkeborg 13.januar 2019

Høringsvar vedr. Lov om forslag til ændring af sundhedsloven

(styrket indsats på høreapparatområdet)

Baggrund

Dette høringssvar belyser situationen for patienter med høretab og konsekvenser af det

fremsatte lovforslag om styrket indsats på høreapparatområdet. Min vurdering er, at

lovforslaget desværre ikke ser ud til at løse nogen af de presserende udfordringer vi ser på

området . Jeg vil derfor samtidig komme med forslag til mulige løsninger, som vil kunne

forbedre og forsimple behandlingen og administrationen af hele området. Min baggrund er, at

jeg gennem ca. 10 år har arbejdet som praktiserende speciallæge i øre-, næse- og

halssygdomme. I samme periode har jeg været medejer at et privat hørecenter. Jeg har

således et indgående kendskab til mange af de problemstillinger som eksisterer på området

for høreapparatbehandling i Danmark.

Der har de sidste 15-20 år været varierende kapacitetsproblemer og generelt alt for lange

ventetider på de offentlige høreklinikker. Sammenlægning af afdelinger og øget

behandlingsbehov er de væsentligste årsager. Som en konsekvens heraf blev det omkring

2003 muligt at sælge høreapparater med offentligt tilskud i private høreapparatbutikker. Da

mange praktiserende ørelæger, qua deres uddannelse, havde viden om

høreapparatbehandling, medførte denne ordning, at mange valgte at åbne en butik, hvor de

kunne tilbyde patienterne høreapparater uden ventetid. Tilskuddets størrelse har været

varierende og dermed også patientens egenbetaling. I en periode var tilskuddet stort nok til at

de fleste private klinikker tilbød behandling uden egenbetaling. Dette tiltrak mange patienter

og medførte uhensigtsmæssigt store overskud i nogle af de private foretagender. Med det

nuværende tilskud

på ca. 6400 kr. for to høreapparater er det trods enkeltes løfter om ”gratis”

apparater, mest almindeligt at patienterne betaler et sted mellem 4000 og 15000 kr. for deres

apparater, men priser på op til 30.000 kr. ses også.

Over de senere år har selskaberne bag de store høreapparatskoncerner (Oticon, Phonak og

Widex) langsomt arbejdet sig ind på detailmarkedet, ved at åbne nye butikker eller opkøbe

eksisterende. Koncernerne bag disse butikker har et veludtalt ønske om at forbyde ørelæger

at eje høreapparatbutikker og på den måde tvinge dem ud af markedet. Dette skal primært ses

som en kamp om markedsandele og prissættelse. Da der potentielt er mange penge at tjene i

et privatiseret høreapparatsmarked, bruges der mange midler på at påvirke de politiske

beslutninger.

Set fra deres synspunkt er det selvfølgelig problematisk at vi som øre-, næse- og halslæger

skal undersøge og efterfølgende godkende at patienterne er berettiget til tilskud til

høreapparatbehandling. Det kan nok heller ikke udelukkes, at den tillid der ligger i et læge-

patientforhold, gør at nogle patienter kan være tilbøjelige til at vælge at købe deres

høreapparater i ørelægens butik. Denne situation har medført at de ørelæger der også sælger

høreapparater beskyldes for at sidde i en dobbeltrolle.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Med den nuværende struktur har vi således de offentlige klinikker som på trods af tilførsel af

flere ressourcer fortsat ikke har kunne holde ventetiderne nede. Da de offentlige klinikker

skal varetage behandlingen af de hårdest ramte patienter med store og komplicerede høretab,

medfører de lange ventetider at også disse patienter ofte er særligt dårligt stillede og har

svært ved at få den rette hjælp uden unødig ventetid. Klinikkerne ligger med relativ stor

afstand og visse fungerer uden lægedækning, således at de kun kan varetage behandlingen af

ukomplicerende høretab.

Opgaven med at varetage kontroller, justeringer og hjælp med brugen af høreapparaterne er

udlagt til kommunerne. En typisk patient som behandles i offentlig regi skal således først forbi

den praktiserende ørelæge, dernæst, efter mange ugers ventetid, til ny undersøgelse og

senere udlevering af høreapparat på en af de regionale kliniker. Når der så er problemer med

apparatet skal patienten henvende sig et tredje sted for at få hjælp, nemlig hos kommunens

hørekonsulenter. Denne opdeling giver ofte forvirring og medfører desuden manglende

kontinuitet, dårlig kvalitet i behandlingen og en betydelig grad af dobbeltarbejde.

Herudover er der de private klinikker som alle i princippet er delvist offentligt finansieret qua

tilskudsordningen. Disse skulle fungere som et reelt alternativ til behandling på de offentlige

klinikker, men det er en sandhed med modifikationer. Næsten alle patienter betaler for deres

høreapparater på disse klinikker. Har man således de økonomiske muligheder, kan det være

en udmærket løsning. Men for mange er det simpelthen ikke en mulighed, da de ikke har råd

til det. På dette område er det min opfattelse at der er en tydelig og ulovlig forskelsbehandling

i vores sundhedsvæsen.

Kvaliteten i de private klinikker opleves også meget svingende. Specielt er det problematisk

når behandlingsforslag i højere grad er bestemt af økonomisk forhold end af faglige. Ved at

overlade køb og valg af høreapparat til den enkelte patient, står butikkerne stærkt i forhold til

at optimere salget mens patienterne til gengæld er ringe stillet.

Antallet af patienter på de enkelte private klinikker er meget varierende og der opbygges

derfor ikke altid den erfaring hos personalet, som kunne være ønskelig.

Der er desuden fortsat brodne kar i branchen. Jeg har for eksempel dokumentation for

hvorledes visse private klinikker snyder med momsen på deres regninger. Der skal betales

moms af selve høreapparatet, men tilpasningen af apparatet er momsfrit. Lidt kreativ

bogføring kan dog flytte rundt på tallene, så der ikke betales moms. (Se eksempler bilag 1)

Endelig er der hele situationen omkring helbredstillæg. Her misbruges gældende lov til at

sælge uforholdsmæssigt dyre høreapparater til personer med helbredstillæg, som

efterfølgende for refusion fra kommunen. Det er mig ubegribeligt hvorfor dette ”hul” i

lovgivningen ikke er blevet lukket for længst og det sker desværre heller ikke med det

nuværende lovforslag.

Alt i alt mener jeg derfor ikke at de private klinikker samlet set har vist sig som et brugbart

alternativ til de offentlige klinikker. Set fra patienternes synsvinkel, og det er jo dem det

handler om, er der simpelthen for stor usikkerhed om pris og kvalitet. Set i et

samfundsmæssigt perspektiv er finansieringsmodellen ikke optimal. Tilskuddene gavner

primært den del af befolkningen som kan betale selv, og der er ingen sikkerhed for hvad man

får for pengene.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Konsekvenser af lovforslaget for involverede parter og bemærkninger

hertil

Patienterne:

Lovforslagets formål skulle være at sikre patienterne en effektiv høreapparatbehandling. Men

lovforslaget vil efter min vurdering stort set ikke ændre den nuværende situation. Det

primære problem for personer med behov for høreapparatbehandling er på nuværende

tidspunkt utilgængelighed pga. de lange ventetider på de offentlige klinikker samt de alt for

høje priser i de private butikker. Det er i bemærkningerne til lovforslaget flere steder nævnt,

at man håber at kunne ”flytte” flere patienter

over til de private butikker og på den måde

frigøre plads på de offentlige klinikker. Man har dog tilsyneladende ikke været opmærksom

på, at den langt overvejende årsag til at patienterne vælger behandling i offentligt regi er

økonomi. Mange har simpelthen ikke pengene til selv at købe deres høreapparater. De har

derfor ikke andet valg end at vente. Lovforslaget indeholder ingen tiltag som ændrer

væsentligt på disse forhold. Tilførsel af ekstra ressourcer afhjælper kun midlertidigt en del af

problemet.

Det offentlige (Stat, kommuner og regioner):

Ud over et øget pres fra befolkningen i takt med at der ikke tages hånd om ventetiderne,

forventer jeg ingen væsentlige konsekvenser, ej heller økonomiske.

Praktiserende speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme (ørelæger):

De praktiserende ørelæger forhindres fremover i at eje private høreklinikker etableret efter

1.7.2019. Det bemærkes gentagne gange at praktiserende ørelæger med ejerskab af en

høreapparatbutik sidder i en dobbeltrolle. Som tidligere nævnt er det primære problem ved

denne struktur en mulig konkurrenceforvridning i forhold til de andre private aktører. Dette

er selvfølgelig et problem for de øvrige private butikker men set fra patientens side har jeg

dog svært ved at få øje på problemet . Det er min klare opfattelse at priserne i de ørelæge-

ejede butikker er markant lavere, samt at fagligheden generelt er højere.

Erhvervslivet (de private høreklinikker):

Med forslaget om fremover at forbyde ørelæger at eje private høreklinikker får den del af de

private klinikker som ikke er ejet af ørelæger, hjælp til med tiden at fjerne en væsentlig

konkurrent fra markedet.

Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at de samme habilitetsproblemer

som ørelægerne beskyldes for, også gør sig gældende for de øvrige høreapparatbutikker. De

har i høj grad et økonomisk incitament til at sælge høreapparater. Jo dyrere apparat

–

større indtjening. Høreapparater fås i mange prisklasser og det er så godt som umuligt for

patienterne at vurdere hvilket apparat der i det enkeltes tilfælde er bedst egnet . Da de fleste

patienter vil gå langt for at få hørelsen igen, er de potentielt lette ofre for mersalg.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Vær opmærksom på ønsket om at gøre en god forretning på ingen måde er mindre udtalt hos

disse private forhandlere. De forsøger med alle de midler som moderne forretningsførelse

tillader, at sælge høreapparater til patienterne med størst mulig profit. Med de nuværende

tilskudsregler sker dette til dels på skatteydernes regning. For patienterne har det desværre

den kedelige konsekvens at det bliver dyrt at købe sig et høreapparat.

Et positivt element i lovforslaget er kravet om at butikkerne fremover skal oplyse tydeligt og

lettilgængeligt om sortiment og pris. Det har i mange år været en uskreven regel i branchen

ikke at annoncere med priser på de enkelte apparater. Dette i så høj grad at forhandlere som

alligevel har gjort dette, er blevet truet med opsigelse af rabataftaler. Selvom det er et skridt i

den rigtige retning vil det dog fortsat være svært for patienterne at gennemskue hvad de

betaler for. Mange forhandlere sælger såkaldte ”private labels” –

det vil sige modeller som

man ikke kan købe i andre butikker. Man skal derfor have et indgående kendskab til

høreapparater for at kunne sammenligne den ene butiks sortiment og pris, med den andens.

Konklusion

Der er generelle problemer med den nuværende struktur som ikke løses med nærværende

lovforslag.

Man kunne selvfølgelig tilføre væsentligt flere ressourcer til området, men det virker

uhensigtsmæssigt, så længe fundamentet for et velfungerende behandlingssystem, ikke er på

plads.

Høreapparatindustrien vil se det som en sejr, at ørelægerne for fremtiden udelukkes af

markedet. Men det er som anført mere en økonomisk kamp end en kamp for at hjælpe

patienterne og styrke fagligheden.

Patienterne vil næppe bemærke at der er sket ændringer på området og ventetiderne vil som

minimum forblive uændrede.

Problemet med lovforslaget er således i højere grad de forhold som der ikke tages hånd om.

Det private marked vil fortsat ikke være et reelt alternativ til de offentlige klinikker og der vil

fortsat være en skævvridning i behandlingstilbuddet som er afhængig at patienternes evne til

at betale.

De offentlige klinikker vil ikke få tilstrækkelig kapacitet til på rimelig vis at kunne varetage

den ekstra udfordring, der ligger i at varetage behandlingen af de mest komplicerede høretab.

De kommunal kasser vil fortsat på urimelig og unødvendig vis, blive belastet af tilskud til

meget dyre høreapparater til personer med helbredstillæg.

Fremtiden

De seneste år har det i Region Hovedstanden og Region Sjælland være muligt at få såkaldte

puljeapparater gennem de praktiserende ørelæger. Det vil sige høreapparater som er indkøbt

gennem regionerne (Amgros) og udleveret via de praktiserende ørelæger efter en fastsat

takst. Der er således ingen egenbetaling for patienterne og ingen penge mellem læge og

patient. Dette har vist sig at fungere godt.

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Efter min mening ville en lignende ordning udbredt på landsplan, kunne løse mange af de

problemstillinger, som vi står overfor.

Som det i forvejen er tilfældet for patienter med mange andre sygdomme, kunne de

ukomplicerede tilfælde behandles lokalt hos den praktiserende ørelæge, mens behandlingen

af de komplicerede høretab kunne varetages på de regionale klinikker. Man kunne så her få

mulighed for at koncentrere indsatsen omkring den del af de hørehæmmede, som har det

allerstørste behov og dermed øge kvaliteten af behandlingen. Mange steder kunne der

formentligt med tiden effektiviseres yderligere ved reducere antallet af høreklnikker.

Samtidig ville det eksisterende netværk af speciallægeklinikker, kunne sikre let

tilgængelighed for en meget stor del af patienterne. Da en stor del af patienterne er ældre er

dette særligt vigtigt. Vi er som speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme uddannet til at

diagnosticere og behandle sygdomme i ørerne. Set i det lys er det i princippet paradoksalt, at

vi ikke har mulighed for at behandle høretab med høreapparater. Vi ser i forvejen en stor del

af disse patienter og det ville være relativt enkelt for mange ørelæger, fremover at skulle

varetage behandlingen af ukomplicerede høretab. For patienterne ville det blive væsentligt

enklere, idet de kun skal henvende sig ét sted.

Det er i forhold til fagligheden helt essentielt at ørelægerne også fremover inddrages i

behandlingen af høretab. Et høretab kan have mange årsager og vi ér og bliver de bedste til at

afgøre, hvilket behandlingstilbud der er påkrævet.

En sådan ordning ville desuden rent administrativt give politikerne meget bedre muligheder

for at regulere området og stille krav til behandling og kvalitet.

Så i stedet for, med beskyldninger om inhabilitet, at presse os ud af et marked, som er skabt

på baggrund af tidligere politiske beslutninger, ville jeg ønske, at vi kunne blive opfattet som

en del af løsningen. Vi ér en del af det offentlige sundhedsvæsen og vil gerne kan være med til

fremover at sikre effektiv høreapparatbehandling i Danmark.

Med venlig hilsen

Jesper Spannow

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme

Jesper Spannow

Torvet 10 D, 2.th

8600 Silkeborg

[email protected]

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Sagsnr.: 1805744

Dok. nr.: 773270

14. januar 2019

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (styrket

indsats på høreapparatområdet)

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark, har den 20. december 2018 modtaget

høringen vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (styrket indsats på høreapparatområdet).

Sundhed Danmark repræsenterer privathospitaler og -klinikker, behandlingssteder og bo- og

opholdssteder, som både udreder og behandler forsikrings- og offentlig betalte patienter samt

egenbetalere i både kommunalt og regionalt regi

–

både under Sundhedsloven og Serviceloven.

I Danmark er der mange og stadigt flere mennesker med hørenedsættelse, anslået op mod 800.000. For

mange af disse, er et høreapparat den rigtige løsning. Dette giver pres på landets høreklinikker, der har

uhensigtsmæssigt lange ventelister. Det nye forslag til organisering af høreområdet (”Høreo

rådet i

fre tide . E styrket i dsats for borgere ed høretab”) er derfor rigtig for uftigt for o rådet. Su dhed

Danmark ser meget positivt på dette arbejde.

Sundhed Danmark ser i dette lovforslag rigtig mange gode konkrete forslag, der skal sikre, at de

’nemme’

patienter, der blot skal have udleveret et høreapparat, hurtigere vil kunne blive udredt og få behandling.

Ligeledes ser Sundhed Danmark positivt på forslaget om at styrke det frie valg

–

og mener endda, at det

burde bredes ud. Der er mange behandlingsområder på hovedfunktionsniveau, hvor behandling af

patienten ikke behøver foregå på et supersygehus, men hvor patienten selv bør kunne træffe et valg om

behandlingssted.

Patienterne burde derfor tilbydes et frit valg til valg af behandlingssted, således at private klinikker

sidestilles med offentlige afdelinger. Pengene bør følge patienten, der så frit kan vælge hvor og af hvem de

ønsker behandling hos.

Dette er allerede muligt for danskere, der vælger behandling i andre EU-lande med EU´s

patientmobilitetsdirektiv. Her vil man kunne finde rammen, der kunne bredes ud på de danske sygehuse ift.

behandling i Danmark

Sundhed Danmark stiller sig derudover skeptisk overfor, at lovforslaget ikke forholder sig til den gruppe

patienter, der ikke bare kan besøge et privat tilbud for udlevering af et høreapparat. Gruppen af patienter,

Sundhed Danmark

•

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

• BØRSEN,

www.sundheddanmark.nu

7 KBH K •

L 194 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

der skal have en egentlig udredning, og bliver tilbage på sygehusene, har i dag ingen ventetidsgaranti og

ingen mulighed for at komme hurtigere til. Og forslaget fastholder dem på lange ventelister,

Derfor bør forslaget suppleres med en udvidelse af Det Udvidede Frie Sygehusvalg, så gruppen af patienter,

der skal have udredning på en sygehusafdeling også er sikret en garanti for kunne komme til inden for 30

dage.

Sundhed Danmark stiller sig meget gerne til rådighed for uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

____________________

Jesper Danneris Luthman

Branchedirektør

Sundhed Danmark

•

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

• BØRSEN,

www.sundheddanmark.nu

7 KBH K •