Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 193
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-04-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPLBR
Sagsnr.: 1803331
Dok. nr.: 872915
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 193
–
Forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behand-
ling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsloven (Styrkelse af
borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning)) til sundhedsministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil i istere redegøre for, hvilke overvejelser i istere har haft vedr. sa tykke
til videregivelse af oplys i ger, so lovforslaget lægger op til?”
Svar:
Lovforslaget lægger ikke op til at ændre på det nuværende udgangspunkt i dansk lov-
givning, hvorefter helbredsoplysninger fra f.eks. patientjournaler kan behandles i
forskningsøjemed uden samtykke. Denne behandling af oplysninger sker inden for
rammerne af gældende lovgivning, herunder bl.a. sundhedsloven, databeskyttelseslo-
ven og databeskyttelsesforordningen.
Det følger af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, at f.eks. helbredsoplysninger må be-
handles uden samtykke, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske el-
ler videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.
Med lovforslaget videreføres de gældende regler i sundhedslovens § 46, stk. 1 om, at
patientjournaloplysninger kan videregives til en forsker til brug for et konkret sund-
hedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvis der er meddelt tilladelse til projektet efter
komitéloven. I forlængelse heraf foreslås det, at denne bestemmelse udvides til også
at omfatte sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter.
Med lovforslaget videreføres endvidere de gældende regler i sundhedslovens § 46,
stk. 2 om, at såfremt et forskningsprojekt ikke er omfattet af komitéloven, kan pati-
entjournaloplysninger videregives til en forsker til brug for et konkret forskningspro-
jekt af væsentlig samfundsmæssig interesse, hvis videregivelsen er godkendt af rette
myndighed.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af SUU spørgsmål nr. 5 og 6 (L 193
–
Forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsviden-
skabelige forskningsprojekter og sundhedsloven (Styrkelse af borgernes tryghed og
tillid til sundhedsforskning)).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bredgaard