Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 192
Offentligt
2043588_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. april 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 39 til L 192, forslag til dyrevelfærdslov,
stillet den 3. april 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 39 til L 192
”Vil
ministeren tage initiativ til at sikre en konkret præcisering af, at der
ved fastsættelse af regler om
håndtering af fostre i forbindelse med aflivning, herunder slagtning, af drægtige landbrugsdyr og heste
i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden
tages særligt hensyn til aktuel viden om dyrefostres
smerteopfattelse, jf. lovforslagets § 26?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Den
foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 26, stk. 2, til at kunne fastsætte regler om håndtering af
fostre i forbindelse med aflivning, herunder slagtning af drægtige landbrugsdyr og heste i den sidste
tiendedel af drægtighedsperioden, er en uændret videreførelse af de regler, der er gældende i dag.
Såfremt ny viden på området betinger fornyede overvejelser vedrørende udtagning af dyrefostre, giver
den foreslåede § 26, stk. 2, mulighed for hurtigt at følge op med fastsættelse regler, der er ajour med ny
videnskabelig viden om dyrefostres smerteopfattelse.
Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag, men det kan ikke udelukkes, at ændrede slagtemetoder eller ny
viden kan indebære et behov for at fastsætte regler i fremtiden. Det vil den foreslåede bemyndigelse i
lovforslagets § 26, stk. 2, kunne imødekomme.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Per Henriksen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk