Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 192
Offentligt
2043544_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Den 9. april 201 9
Miljø- og fødev areministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 0 til L 1 92, forslag til dy revelfærdslov,
stillet 1 . april 2019 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsm ål nr. 10
”V
il ministeren redegøre for, om han v il tage initiativ til at sikre, at dy revelfærdsorganisationer bliver
klageberettigede på dy renes v egne, eftersom dyr er umælende, levende og sansende væsener, der ikke
er i stand til at tale deres egen sag, jf. § 5 5?”
Sv ar
Det lægges i det følgende til grund, at spørgsmålet v edrører en klageret i forhold til politiets
beslutninger i dy reværnssager.
Klageadgang i dy reværnssager er et meget kom plekst område med v idtrækkende konsekvenser for de
inv olverede personer og v irksomheder.
Anmeldelse til politiet om overtrædelse af den gældende dy reværnslov kan indgiv es af enhv er,
herunder dyreværnsorganisationer. Dette indebærer imidlertid ikke, at anm eldende
dy reværnsorganisation er part i sagen, idet dyreværnsorganisationer i en sådan sammenhæng
betragtes som tredjeparter. Tredjeparter er generelt ikke klageberettigede i sager om ov ertrædelse af
dy reværnsloven.
Ov ertrædelser af dy reværnsloven er unde rgivet offentlig påtale, hv orefter anklagemyndigheden på det
offentliges v egne træffer afgørelse om efterforskning, påtaleopgivelse, tiltalerejsning mv . efter
retsplejelovens regler.
Det særlige i dy reværnssager er, at den forurettede (dyret) ikke selv kan klage. Dog afv iger dette ikke
afgørende fra det generelle princip i straffesager, som betyder, at spørgsmålet om straf er et anliggende
mellem staten på den ene side og den tiltalte på den anden side. Heller ikke i sager, hv or den
forurettede er en person, får den forurettede partsstatus. Der findes dog v isse undtagelser hertil.
V urderingen af, hv em der er klageberettiget, foretages af klageinstansen. Klager over politiets
efterforskning og sagsbehandling i straffesager skal indgives til politidirektøre n i den pågældende
politikreds. En ev entuel klage over politidirektørens afgørelse indgives til den regionale statsadvokat.
Statsadvokatens afgørelse kan ikke påklages til Rigsadv okaten eller Justitsministeriet.
Klageadgangen for dy reværnsorganisationer over afgørelser truffet af politiet er således allerede
reguleret af eksisterende regler og omfattet af et klagesy stem reguleret af retsplejeloven og
forv altningsretlige principper.
Jeg mener ikke, at der er behov for en særlig klageadgang til dy reværnsorganisationerne.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Per Henriksen
Mi l jø-
og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216
Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] • w ww.mf vm.dk