L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 192 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 192

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [24. april 2019]

3. udkast

(Nyt ændringsforslag under nr. 21)

Betænkning

over

Forslag til dyrevelfærdslov

[af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 22 ændringsforslag til lovforslaget. Miljø-

og fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 22.

Danske Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn‐

dringsforslag nr. 2. Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og

3-21.

2. Indstillinger

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Af et

mindretal

(EL og SF), tiltrådt af <>:

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(EL og SF), tiltrådt af <>:

Paragraffen affattes således:

Stk. 2

affattes således:

Til § 2

Efter »levende« indsættes: »og sansende«.

[Præcisering af bestemmelsen]

Til § 3

Efter »fysiologiske,« indsættes: »naturligt«.

[Præcisering af bestemmelsen]

Til § 9

»§ 1.

Formålet med loven er at sikre dyrebeskyttelse og at

fremme god dyrevelfærd samt respekt for dyr. Loven gælder

for alle dyr. Dyr er sansende væsener, som har en egenværdi

uafhængigt af den nytteværdi, som de måtte have for men‐

nesker. Dyr skal derfor holdes under forhold, hvor deres be‐

hov tilgodeses, herunder sikres mulighed for at udføre den

naturlige adfærd, som knytter sig til deres art.«

[Udvidelse af formålsbestemmelsen]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af <>:

Paragraffen affattes således:

»§ 1.

Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd,

herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som le‐

vende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage

dyreetiske hensyn.«

[Uddybning af formålsbestemmelsen]

DokumentId

Journalnummer

L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

»Stk. 2.

Stk. 1 finder også anvendelse på fritgående dyr på

græs og lign.«

[Præcisering af tilseelsespligten]

Til § 11

Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Det er forbudt

1) at transportere levende fisk ved hjælp af stænger, vid‐

jer, kroge eller snore, anbragt gennem gællerne, kæber‐

ne eller lign., og

2) ved vejning af levende fisk at stikke den til vægtred‐

skabet hørende krog gennem nogen del af dyret.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

[Forbud mod spidning af fisk]

stk. 1,

der bliver stk. 2, indsættes efter »indfangning

af dyr,«: »mærkning og registrering af dyr,«.

[Udvidelse af bemyndigelsen]

Til § 19

stk. 2

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved fastsættelse af regler som omhandlet i 1. pkt., ind‐

drages på tilsvarende vis relevante dyrevelfærdsorganisatio‐

ner og erhvervsorganisationer.«

[Tilføjelse af dyrevelfærdsorganisationer og andre erhvervs‐

organisationer]

stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter: »land‐

brugets organisationer, jf. 1. pkt.,«: »og inddragelsen af an‐

dre organisationer, jf. 2. pkt.,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]

Til § 21

10)

Stk. 3

affattes således:

»Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om uddannelses‐

krav for personer, som er tilknyttet de i stk. 1 nævnte virk‐

somheder, og som håndterer dyr eller yder rådgivning om

hold af dyr i virksomhederne.«

[Udvidelse af bestemmelsen]

Til § 25

11)

stk. 1

indsættes efter »hurtigt«: »og stress-«, og efter

»og« udgår »så«.

[Stressfri aflivning]

12)

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»Aflivning ved drukning må ikke finde sted.«

[Forbud mod drukning]

Til § 26

13)

Paragraffen affattes således:

»§ 26.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om forbud mod aflivning, herunder slagtning, af drægtige

landbrugsdyr og heste. Ministeren kan fastsætte regler om, i

hvilken periode af drægtigheden forbuddet skal gælde, og

om, hvordan og af hvem aflivning, herunder slagtning, skal

foretages, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Aflivning og slagtning af drægtige landbrugsdyr og

heste må ikke finde sted i den sidste tiendede af drægtig‐

hedsperioden, medmindre der er tale om nødslagtning, hvor

dyret aflives på bedriften, eller hvis dyret er blevet transpor‐

teret til et slagteri med henblik på slagtning.

Stk. 3.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om hånd‐

tering af fostre i forbindelse med aflivning, herunder slagt‐

ning, af drægtige landbrugsdyr og heste i den sidste tiende‐

del af drægtighedsperioden under særlig hensyntagen til ak‐

tuel viden om dyrefostres smerteopfattelse.«

[Udvidelse af begrænsninger for aflivning]

Til § 27

14)

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Der må ikke sættes ringe og andet i trynen på

svin. Dog må der sættes en glat ring i trynen for at hindre

svinet i at rode i jorden.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

[Videreførelse af gældende ret]

15)

stk. 3,

der bliver stk. 4, udgår »eller trynen«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]

Til § 29

16)

Paragraffen affattes således:

»§ 29.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om forbud mod, at dyr, som er blevet underkastet operative

og lignende indgreb, der har til formål at ændre dyrets

udseende, udstilles eller på anden måde fremvises med hen‐

blik på bedømmelse af dyrets ydre, dets brugsegenskaber el‐

ler dets færdigheder.«

[Udvidelse af bestemmelsen]

Til § 43

17)

I stk.

udgår i

1. pkt.

»bortset fra akvakulturbrug,«.

[Udvidelse af bestemmelsen]

Til § 48

18)

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om gennemførelse af egenkontrol med dyrevelfærd i land‐

brugsbesætninger og akvakulturbrug m.v.«

[Egenkontrol med dyrevelfærd]

Til § 55

19)

stk. 1

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ministeren kan fastsætte regler om, at dyrevelfærdsorga‐

nisationer kan være klageberettiget i sager efter loven.«

[Udvidelse af klageberettigede]

Til § 59

20)

Stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

»Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne

i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder ad‐

gang hertil, på betingelse af, at dette ikke medfører forringet

dyrevelfærd.«

[Præcisering af bestemmelsen]

Til § 61

21)

stk. 4, nr. 1,

ændres »§ 9, stk. 2, 2. pkt.,« til »§ 9,

stk. 2,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]

miljø- og fødevareministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 74

22)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

§ 12, stk. 1, nr. 1,

udgår »§ 2,« og »§ 5,«.

02.

§ 12, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.«

[Konsekvensrettelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at lovforslagets for‐

målsbestemmelse præciseres, så det fremgår eksplicit at lo‐

ven har til formål at sikre dyrebeskyttelse, god dyrevelfærd

og respekt for dyr. Det fremhæves endvidere, at loven gæl‐

der for alle dyr.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at lovforslagets for‐

målsbestemmelse udvides således, at det tydeliggøres, at lo‐

ven har til formål at fremme både god dyrevelfærd og re‐

spekt for dyr, herunder at beskytte dyr.

Loven er en rammelov for langt størstedelen af dyrevel‐

færdslovgivningen og varetager hovedsageligt dyrevelfærds‐

mæssige hensyn. Udtrykket »dyrevelfærd« dækker både dy‐

rebeskyttelse, hvilket vil sige de dyreværnsmæssige forhold,

og velfærd, der går videre end beskyttelse af dyr, det vil sige

gode dyrevelfærdsforhold, herunder hensynet til dyrenes fy‐

siologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Samtidig vil lovens anvendelsesområde ikke alene angå

dyrevelfærdsmæssige hensyn, men vil også varetage for‐

hold, som ikke i sig selv udgør en risiko for dyrenes vel‐

færd, men hvor der af dyreetiske hensyn vil være behov for

fastsættelse af regler. Derfor fremgår også dyreetiske hensyn

af lovens formålsparagraf.

Det fremgår af den foreslåede formålsbestemmelse, at lo‐

vens formål også er at fremme respekt for dyr som levende

væsener. Dette skal ses i lyset af, at dyr i sig selv har en

værdi, der i videst muligt omfang bør respekteres, uanset om

dyrene har en nytteværdi for mennesker eller ej. Dyr kan ha‐

ve en nytteværdi for mennesker, f.eks. dyr der holdes som

selskabs- eller hobbydyr eller som landbrugsdyr.

Når formålsbestemmelsen alene betegner dyr som leven‐

de væsener og ikke som følende eller sansende væsener,

skal det ses i lyset af, at loven omfatter alle dyr, og at der i

dag ikke er videnskabelig dokumentation for, at alle dyr er i

stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse. For

en lang række dyr, f.eks. pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, er

der videnskabelig dokumentation, der viser, at disse dyr i

større eller mindre grad er i stand at føle og opfatte eller san‐

se smerte og lidelse. Dette er ikke tilfældet for en række an‐

dre dyr, som f.eks. insekter, orme og snegle. Disse dyr vil

reagere på skadelige stimuli. F.eks. vil en flue, der sætter sig

på eller nærmer sig en meget varm genstand, straks flyve

væk igen. Dette tilskrives en rent refleksmæssig handling,

der har til formål at sikre artens overlevelse.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring fastslår, at dyr er sansende væse‐

ner og understreger sammenhængen mellem det faktum, at

dyr er levende væsener, og at de derfor skal beskyttes bedst

muligt.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt

fremgår af lovforslagets § 3, at der skal tages hensyn til dyrs

naturligt adfærdsmæssige behov.

Når dyr holdes i menneskers varetægt, vil de skulle ind‐

passe sig i de rammer, som mennesker udstikker for dem,

herunder dyrenes opstaldningsforhold. Dyr har fra naturens

hånd nogle adfærdsmæssige behov, som f.eks. flokdyrs be‐

hov for social kontakt med artsfæller, nogle dyrearters be‐

hov for at rode og undersøge deres omgivelser bl.a. med

henblik på fødesøgning og flere arters behov for at udføre

pels- eller fjerpleje.

Med ændringsforslaget vil det klart fremgå, at menne‐

sker, der har dyr i deres varetægt, er forpligtet til at tage

hensyn til de adfærdsmæssige behov, som dyrene har fra na‐

turens hånd.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring præcisere at tilseelsespligten, i

modsætning til de gældende regler, også gælder fritgående

dyr og lignende.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring omhandler transport og håndte‐

ring af levende fisk og indebærer en videreførelse af det fæl‐

dende forbud i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse

nr. 335 af 8. juli 1983, § 4, nr. 1 og 2.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring indebærer, at der med hjemmel i

dyrevelfærdsloven kan fastsættes regler om mærkning og re‐

gistrering af dyr. Bestemmelsen vil kunne anvendes på alle

dyrearter, hvor det af dyrevelfærdsmæssige hensyn vil være

hensigtsmæssigt at stille krav til ejer af et dyr om mærkning

og registrering.

Lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. janu‐

ar 2019, indeholder en bemyndigelse i § 4, stk. 1, til at fast‐

sætte regler om mærkning og registrering af dyr. Denne be‐

L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

myndigelse er udformet med henblik på bekæmpelse af eller

kontrol med en dyresygdom, herunder zoonoser, der kan

smitte til mennesker, og har til formål at sikre, at et dyrs

identitet og oprindelse kan fastslås med størst mulig sikker‐

hed. Tilsvarende gælder ved opsporing af smitteveje, når

mennesker bliver syge i forbindelse med konsum af animal‐

ske fødevarer.

For hunde er der fastsat krav om mærkning og registre‐

ring med hjemmel i hundelovens § 1, stk. 2. Her er mærk‐

ningsreglerne navnlig begrundet i ansvarsplacering i forbin‐

delse med skader forvoldt af hunde, men har også betydning

for bekæmpelse af specielt rabies.

Såfremt der senere måtte opstå behov for mærkning og

registrering af dyr, som ikke er begrundet i dyresundheds‐

mæssige men dyrevelfærdsmæssige hensyn, kan bestemmel‐

sen anvendes til at fastsætte sådanne regler om mærkning og

registrering.

Til nr. 8 og 9

De foreslåede ændringer indebærer, at relevante dyrevel‐

færdsorganisationer og andre erhvervsorganisationer inddra‐

ges i på lige fod med landbrugets organisationer, når der

skal fastsættes regler, som er af indgribende betydning for

landbruget og reglerne ikke beror på en forpligtelse af inter‐

national karakter.

Med ændringsforslagene inddrages relevante dyrevel‐

færdsorganisationer forud for fastsættelse af regler, som er

af indgribende betydning for landbruget. Disse organisatio‐

ner kan i et sådan arbejde varetage dyrenes interesse uaf‐

hængigt af eventuelle økonomiske konsekvenser for erhver‐

vet.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring indebærer, at også personer med

ansvar for landbrugsmæssigt hold af dyr kan pålægges ud‐

dannelseskrav i forhold til dyrevelfærd.

Til nr. 11 og 12

De foreslåede ændringer indebærer, en præcisering af at

aflivning tillige skal være stressfrit, og ligeledes videreføres

et forbud mod drukning direkte i loven. Forbuddet mod

drukning vil gælde alle dyr, herunder en række dyr, f.eks.

insekter og snegle, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er

videnskabelig dokumentation for, at disse føler smerte og li‐

delse ved drukning.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring indebærer, at aflivning og slagt‐

ning af drægtige landbrugsdyr og heste ikke må finde sted i

den sidste tiendel af drægtighedsperioden, medmindre der er

tale om nødslagtning, hvor dyret aflives på bedriften, eller

hvis dyret er blevet transporteret til et slagteri med henblik

på slagtning. Endvidere præciseres det, at ministerens ad‐

gang til at fastsætte regler om håndtering af fostre i forbin‐

delse med aflivning, herunder slagtning, af drægtige land‐

brugsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperio‐

den, skal tage særlig hensyn til aktuel viden om dyrefostres

smerteopfattelse.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring indebærer, at dyreværnslovens §

16 videreføres uændret. Dette indebærer, at forbuddet mod

isættelse af ringe i trynen på svin vil fremgå direkte af lo‐

ven. Dog må der, ligesom efter den gældende bestemmelse,

sættes en glat ring i for at hindre svinet i at rode i jorden.

Til nr. 15

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at forbuddet mod

isættelse af ring i trynen fastsættes i loven, jf. ændringsfor‐

slag nr. 14.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen ud‐

vides til at gælde alle dyr.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring indebærer, at ejere af akvakultur‐

brug ikke undtages fra bestemmelsen.

Til nr. 18

Bestemmelsen giver miljø- og fødevareministeren hjem‐

mel til at fastsætte regler om gennemførelse af egenkontrol

med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger samt akvakultur‐

brug.

Til nr. 19

Da dyr er umælende, levende og sansende væsener giver

den foreslåede ændring miljø- og fødevareministeren mulig‐

hed for at fastsætte regler om dyrevelfærdsorganisationers

adgang til at klage over afgørelser i henhold til lovens be‐

stemmelser.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring indebærer, at miljø- og fødevare‐

ministerens adgang til at fastsætte regler med henblik på op‐

fyldelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutnin‐

ger om forhold, der er omfattet af denne lov, ikke kan benyt‐

tes, hvis dette måtte medføre en forringelse af dyrevelfær‐

den.

Til nr. 21

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af æn‐

dringsforslag nr. 5.

Til nr. 22

De foreslåede ændringer til lovforslagets § 74 om æn‐

dring af lov om hunde (hundeloven) vedrører konsekvens‐

rettelser til strafbestemmelsen i hundelovens § 12 som følge

af lovforslagets § 74, nr. 1, hvormed hundelovens §§ 2, 5 og

6 d ophæves. Således udgår henvisningerne til §§ 2 og 5 i

hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 3, som vedrører

§ 6 d, ophæves.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2019 og var til

1. behandling den 28. marts 2019. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud‐

valget.

L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den

11. oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del

– bilag 56. Den 28. februar 2019 sendte miljø- og fødevare‐

ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <6> bilag på lovfor‐

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputati‐

oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov‐

forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 46 spørgsmål

til miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Pia Adelsteen (DF)

fmd.

Lise Bech (DF) René Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V)

Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Carsten Bach (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF)

Bjarne Laustsen (S) Lea Wermelin (S)

nfmd.

Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S)

Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Christian Poll (ALT)

Roger Courage Matthisen (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)