Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 192 Bilag 4
Offentligt
2039307_0001.png
2. april 2019
D19-349323
Supplerende bemærkninger til forslag til dyrevelfærdslov, L192
Som opfølgning på Folketingets førstebehandling af L 192, forslag til dyrevelfærdslov ønsker
Dyrenes Beskyttelse at knytte en række supplerende og præciserende bemærkninger til dele af
lovforslaget.
Til formålsbestemmelsen i lovforslagets § 1:
Det er Dyrenes Beskyttelses holdning, at en formålsbestemmelse klart skal udtrykke den politiske
ambition, målsætning eller retning for den konkrete lov og ligeledes afspejle ny viden og
erfaringer. Der er tale om en formålsbestemmelse og ikke en indholdsbestemmelse.
Som konkret eksempel fra et andet ressortområde kan nævnes folkeskoleloven, hvis
formålsbestemmelse er ændret gennem tiden for at afspejle ny viden og forskellige politiske
ambitioner.
Den foreslåede formålsbestemmelse i forslaget til ny dyrevelfærdslov lever efter Dyrenes
Beskyttelses opfattelse på ingen måde op til dette. Bestemmelsen er alene en beskrivelse af, hvad
loven indeholder, og udgør dermed blot en beskrivelse af, at loven er en rammelov med en række
bemyndigelsesbestemmelser. Dette giver efter Dyrenes Beskyttelse i sig selv ingen selvstændig
værdi i forhold til, hvordan dyrevelfærden fremadrettet skal være i Danmark, ligesom
formuleringen ikke afspejler ny viden eller erfaringer.
Formålsbestemmelsen er af helt afgørende betydning for, hvordan loven skal fortolkes eller de
overordnede rammer for Ministerens bemyndigelse til at fastætte administrative regler. Dyrenes
Beskyttelse stiller sig derfor meget undrende over, at Regeringen fravælger at beskrive en
ambition, når Regeringen nu netop vælger at ændre dyreværnsloven til en dyrevelfærdslov, og i
den forbindelse at indføre en formålsbestemmelse.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at formålsbestemmelsen ændres, så det bliver tydeligt, at
loven har til formål at beskytte dyrene og fremme god dyrevelfærd.
Til lovforslaget § 19, stk.2
–
landbrugets særstatus:
Dyrenes Beskyttelse anerkender, at der kan være behov for at inddrage landbrugsorganisationer i
forbindelse med udarbejdelse af regler på dyrevelfærdsområdet
–
dog bør dette foregå på lige
fod med andre interesseorganisationer, herunder dyrevelfærdsorganisationer.
Dyrenes Beskyttelse finder det imidlertid stærkt betænkeligt, at Regeringen vil give
landbrugsorganisationerne et nyt lovbestemt retskrav på forhandling i forhold til fremtidig
lovgivning, hvis denne er af indgribende betydning for erhvervet. Det gælder uanset, om
1
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 2/4-19 fra Dyrenes Beskyttelse om lovens formålsbestemmelse og landbrugsorganisationernes særlige forrang og status
2
regeri ge
åtte have ”det sidste ord”, hvilket
i øvrigt ikke fremgår af bemærkninger til
lovforslaget.
I den nuværende dyreværnslov § 4, stk. 4 er organisationer, som efter miljø- og
fødevareministerens skøn særligt berøres af reglerne (eksempelvis landbrug og
dyrevelfærdsorganisationer), sikret en ret til at indgå i forhandlinger med ministeriet om, hvordan
disse regler skal udformes.
I den nye dyrevelfærdslov sikrer
landbrugets
organisationer sig en lovbestemt ret til forhandling
forud
for udarbejdelse af
forslag
til regler.
Landbrugsorganisationer får dermed en særlig forrang og status med den nye dyrevelfærdslov,
som ikke er til stede i nuværende lovgivning.
Dyrenes Beskyttelse finder det endvidere demokratisk betænkeligt, at en interesseorganisation
inddrages allerede forud for formulering af regelsættet
–
dvs. allerede på idéplan. Dette særligt,
hvis den pågældende forhandling ikke underlægges Offentlighedslovens udgangspunkt om ret til
aktindsigt. I så fald indebærer det, at Folketinget og andre fraskrives en demokratisk kontrol af
den politiske beslutningsproces i Miljø og Fødevareministeriet.
2