Danmark har en alt for st½or animalsk produktion på 220 millioner dyr om året i de danske stalde, båse og bure.
Med den helt enormt store produktion følger selvfølgelig et kæmpe ansvar med hensyn til dyrevelfærden for de 220 millioner husdyr.
Og der er god grund til at se på ændringer af dyrevelfærdsloven ud fra de ændringer i den animalske produktion, som der er sket siden sidste større ændring af dyreværnsloven i 1991.
Men det er overhovedet ikke lovforslagets fokus.
Danmark har heldigvis også en stigende økologisk produktion, hvor der i høj grad tages hensyn til dyrevelfærden, hvor køer skal på græs 150 dage om året, hvor grise ikke halekuperes, og hvor der i regler og praksis tages langt større hensyn til dyrevelfærden.
Man tager hensyn til dyrenes naturlige adfærd.
Den økologiske produktionsform bør blive normen for dyrevelfærd, samtidig med at økologer arbejder videre for at forbedre dyrenes vilkår.
Desværre er hovedparten af dansk fødevareproduktion drevet af en ensidig fokus på vækst, økonomi og lave omkostninger.
Landbrugene har hovedsagelig intensiv storproduktion med store konsekvenser for dyrene til følge.
Konsekvenserne er, at dyrene bliver behandlet som produktionsenheder og ikke levende væsener.
Det betyder, at millioner og atter millioner af dyr i Danmark lever under stærkt kritisable forhold.
Og hvad er det så for nogle konkrete problemer?
Der er mere end 120 millioner slagtekyllinger hvert år, som lever et kort og kummerligt liv i den konventionelle produktion.
En industrikylling lever kun i 35 dage, hvor den vokser fra 40 g til 2 kg.
Den ekstremt hurtige vækst gør, at kyllingernes ben ikke kan følge med, og det forhindrer dem i at gå hen mod slutningen af deres liv – de sidste 14 dage af deres liv bevæger de sig stort set ikke – og de lever i kæmpe flokke, uden at der er adgang til dagslys.
Der produceres 17 millioner mink om året i Danmark i små bure.
Minken er et vildt rovdyr, som ikke er blevet domesticeret – minkavl bør forbydes, ligesom ræveopdræt er blevet det.
I dag kommer 85 pct.
af de konventionelle danske malkekøer aldrig på græs, men går inde i stalden hele deres liv.
Og så er der søerne.
De føder over 30 millioner grise til slagtning og eksport.
De er underlagt et enormt produktionspres, som betyder, at de på kort tid får ufattelig mange pattegrise.
I perioder fikseres søerne mellem jernbøjler, så de står på det samme sted uden at kunne bevæge sig ret meget.
De får efterhånden sår og trykskader, og dødeligheden blandt søer er tæt på fordoblet over de seneste 25 år.
I dag bukker hver femte so under i den intensive produktion – de ender deres liv som selvdøde eller bliver aflivet i stalden.
De fodres med findelt foder, så halvdelen har mavesår.
Avlsarbejdet har de sidste 25 år medført, at grisens kuldstørrelse er øget fra 11,6 til gennemsnitligt 18.
Det giver problemer, når soen får flere grise, end den har patter.
I griseproduktionen dør der 24.000 smågrise om dagen.
Det er 9 millioner om året.
Det er den produktion, hvor der begås flest lovovertrædelser.
Besætningerne er blevet store, og kontrollen er omlagt til vejledende og stikprøvekontrol.
Rutinemæssig halekupering er forbudt, men 97 pct.
af grisene halekuperes.
Grise fravænnes alt for tidligt, og de får diarré, som behandles med zink og antibiotika.
For at få det industrielle landbrug til at køre, bruges der 100 t antibiotika om året, hvoraf 75 pct.
bruges til grisene.
Med de forhold i baghovedet står vi her med et forslag til en ny dyrevelfærdslov, som udstikker nogle retningslinjer.
Den kunne godt udstikke nogle retningslinjer, som rakte ind i det 21.
århundrede – vi kan se, at man i andre lande begynder at revurdere sin lovgivning, men nej, det gør man ikke i Danmark.
Formålet med lovforslaget er hovedsagelig at forenkle den eksisterende lovgivning og gøre den mere brugervenlig.
Vi har i Danmark historisk set haft nogle store revisioner at dyrevelfærdsloven, og jeg synes, at der er god grund til at kigge på, hvordan landbrugets produktion har ændret sig siden 1991 med hensyn til størrelse på landbrug, hvad for nogle husdyr vi har, og hvordan de f.eks.
får flere og flere afkom.
Der er nogle ting i formålsparagraffen, som vi er meget betænkelige ved.
Det er det her med, som andre ordførere har været omkring, at landbruget får en særstatus, så de kan få mulighed for at kigge på ændringer, inden de bliver foreslået.
Det mener vi er helt utilstedeligt.
Et stor bekymringspunkt i det her er, at vi ikke synes, at der tages hånd om dyrevelfærden.
Der er også spørgsmålet om smitterisici.
Det, at der er så meget MRSA i besætningerne i Danmark, gør sådan set, at den husdyrproduktion, vi har, er en bombe under vores sundhedstilstand.
Jeg synes, at grisene burde have deres egen lov.
Efter det her lovforslag har hundene fortsat deres egen lov – jeg synes faktisk, vi skulle fastholde, at de 30 millioner grise også skulle have en lov.
På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget, men vi vil meget gerne være med til at arbejde for mere dyrevelfærd.