Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 191 Bilag 11
Offentligt
2052825_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Att.: Medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Dato: 01-05-2019
Henvendelse vedrørende L 191 forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler)
Som fremført i vores høringssvar, støtter ITD grundlæggende op om den i lovforslaget
fremførte skærpelse af kravene til de lastbiler, busser og varebiler, der opererer i
danske miljøzoner. Det gælder ikke mindst i relation til at afskaffe miljøzonemærket til
fordel for en digital myndighedskontrol.
ITD finder det midlertidigt nødvendigt endnu engang at understrege vores bekymring
ved at overgå til skæringsdatoer frem for den registrerede euronorm. Det er stadigvæk
vores vurderi
g, at de foreslåede beste
else vil ”straffe”
transportvirksomheder,
der har investeret i køretøjer, der på registreringstidspunktet opfyldte krav til en
kommende euronorm før skæringsdato for seneste implementering. Miljø- og
fødevareministerens besvarelse af tidligere udvalgsspørgsmål fjerner desværre ikke
denne bekymring.
Vi er i forbindelse med ministerens besvarelse naturligvis tilfredse med, at lastbiler
fortsat vil have adgang i miljøzonerne uanset deres første registreringsdato, såfremt
de opfylder kravene til den trinvise indførelse i henholdsvis 2020 og 2022.
Nærværende henvendelse omhandler således ikke transportvirksomhedernes
fortsatte adgang, men derimod de administrative byrder, der vil være forbundet med
dispensationsansøgning eller anden løsning, samt myndighedskontrollen respektive
den digitale kontrol af de miljøvenlige køretøjer, der er erhvervet før de respektive
skæringsdatoer.
Ifølge oplysninger, som ITD er i besiddelse af, er der indregistreret over 6.000 Euro 5-
lastbiler før skæringsdatoen den 1. oktober 2009 og over 400 Euro 6-lastbiler før den
1. januar 2014
1
. ITD har desværre ikke kendskab til antallet af busser, der vil blive
berørt, men det vil forventeligt ikke gøre problemets omfang mindre.
1
Vedlagt er bilag 1 og bilag 2, der på producentniveau og årsbasis viser antallet af lastbiler, der risikerer at blive straffet
som følge af ordningen med skæringsdato
Side 1 af 2
L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 1/5-19 fra ITD om bekymring ved at overgå til skæringsdatoer frem for den registrerede euronorm
2052825_0002.png
Der er således tale om et anseeligt antal køretøjer, som med den foreslåede ordning
skal behandles via dispensationsansøgning eller på anden måde, hvis de skal anvendes
inden for miljøzonerne, selvom de lever op til de fremsatte miljøkrav i lovforslaget. Det
er hverken i overensstemmelse med lovforslagets formål eller retfærdigt over for de
transportvirksomheder, der tidligt har investeret i den grønne omstilling.
ITD opfordrer derfor til, at der hurtigst muligt tages hånd om myndighedskontrollen af
de føromtalte køretøjer. ITD har tidligere foreslået, at det optimalt bør løses ved at
sikre at pålægge ejeren ansvaret for, at den aktuelle euronorm registreres i
Motorregisteret i forbindelse med de årlige periodiske syn. Funktionen er etableret i
Motorregisteret, og størstedelen af køretøjerne har euronormen registreret. Et fuldt
opdateret register vil give mulighed for, at basere kontrollen på den konkrete
euronorm frem for registreringsdato.
***
ITD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog.
Med venlig hilsen
Jørn-Henrik Carstens
Politisk chef for ITD
Side 2 af 2