L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 191 Bilag 1
Offentligt

== AKT 4055156 == [ DSB - SV: Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzo… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Lars Hald ([email protected])

Anne Sophie Thambour Joensen ([email protected])

SV: Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863

E-mailtitel:

SV: Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

18-12-2018 10:24:33

Sendt:

Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om miljøzoner.pdf;

Bilag:

Til rette vedkommende,

Tak for høringen. DSB har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Anne Sophie Thambour Joensen

Sekretariatsmedarbejder

DSB · Koncernsekretariatet · Telegade 2, 2630 Taastrup · CVR 25 05 00 53

Tlf. +4524680615 · E-mail [email protected]

Fra:

Lars Hald [mailto:[email protected]]

Sendt:

7. december 2018 18:24

Cc:

Katja Asmussen <[email protected]>; Miljø- og fødevareministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

Til alle høringsparter

Vedhæftet findes:

Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 28. januar 2019, kl. 12.00.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der til vedhæftede høringsbrev og udkast til

lovforslag.

Med venlig hilsen

Lars Hald

Eksport og Miljøteknologi | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

www.mfvm.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4094409 == [ Forbrugerrådet Tænk - Journalnummer 2018-14863 ] == Dokument 1 == [ Journalnummer 2… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Pia Saxild ([email protected])

Journalnummer 2018-14863

15-01-2019 14:23:41

Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til udkast til lov om ændring af

miljøbeskyttelsesloven vedrørende skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler.

Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Med venlig hilsen

Claus Jørgensen

Projektleder

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7722 / [email protected] / taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Lars Hald [mailto:[email protected]]

Sendt:

7. december 2018 18:24

Cc:

Katja Asmussen; Miljø- og fødevareministeriet

Emne:

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler, MFVM

jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

Til alle høringsparter

Vedhæftet findes:

Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 28. januar 2019, kl. 12.00.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der til vedhæftede høringsbrev og udkast til

lovforslag.

Med venlig hilsen

Lars Hald

Eksport og Miljøteknologi | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan træffe et trygt valg.

Få nyheder, informationer om test, tilbud og gode råd 1-2 gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbreve på taenk.dk/nyhedsbrev

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4108032 == [ høringssvar fra Cirkusdirektørforeningen i Danmark, vedr. forslag til ændring om skærpelse … ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Martin Arli ([email protected]), Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Klaus Jochumsen ([email protected])

høringssvar fra Cirkusdirektørforeningen i Danmark, vedr. forslag til ændring om skærpelse af Miljøzonekrav til tunge køretøjer,

22-01-2019 10:30:20

Til Miljø og Fødevareministeriet

Eksport og Miljøteknologi

att. Lars Hald

På vegne af Cirkusdirektørforeningen i Danmark skal jeg hermed indgive cirkusbranchens høringssvar på ovenstående:

Cirkusdirektørforeningen har ved en tidligere forhandling indgået aftale med ministeriet om en dispensationsordning, for

cirkusbranchen som går ud på at der gives dispensation til cirkus under forudsætning af at der årligt udfases 10 % af

vognparken eller at der eftermonteres filtre, ligeledes på 10% af det enkelte cirkus vognpark.

Der er tale om en dispensation fra partikelfilterkravet i miljøzonerne.

Aftalen er begrundet i økonomiske forhold samt at Cirkus i København såvel som i resten af Danmark har STOR offentlig

interesse og betydning da der er tale om en mere end 250 år gammel kultur-tradition.

Vi går naturligvis udfra at denne aftale fortsat er gældende. Skulle det modsatte være tilfældet skal vi venligst bede om en ny

forhandling.

Med venlig hilsen / Best regards

Klaus Jochumsen

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118135 == [ Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen - Journalnummer 2018-14863 ] == Dokument 1 == [ J… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Dansk Miljøteknologi ([email protected])

Journalnummer 2018-14863

28-01-2019 08:36:00

Høringssvar.Miljøzoner.28.1.2019.pdf;

Se venligst vedhæftede høringssvar om miljøzoner.

Med venlig hilsen

Jørn Jespersen

Direktør

Dansk Miljøteknologi

21 49 13 83

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118135 == [ Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen - Journalnummer 2018-14863 ] == Dokument 2 == [ H… ==

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi

28. januar 2019

Høringssvar

Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven

Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Journalnummer 2018 - 14863

Et år længere at leve i. Det kan københavnerne i gennemsnit se frem til at få, hvis luftforureningen i

hovedstaden nedbringes til samme niveau som på landet. Det viser ny forskning fra Københavns

Universitet. Studierne viser, at borgerne også vil få flere sygdomsfri leveår, inden de risikerer at få

eksempelvis hjertekarsygdomme, KOL eller diabetes (Politiken 17. nov. 2018).

De nuværende 5 danske miljøzoner er forældede og stort set uden virkning på luftforureningen. Det

skyldes, at de blot stiller krav om Euro 4, som er en standard tilbage fra 2005, og der kører næsten

ingen busser og lastbiler tilbage fra den tid.

Luftforureningen med blandt andet partikler og NOx fra trafikken er det miljøproblem, som har den

største sundhedsmæssige skadevirkning for den danske befolkning med sygedage,

hospitalsindlæggelser og for tidlig død til følge.

Derfor hilser Dansk Miljøteknologi med tilfredshed, at regeringen nu foreslår en opdatering af

kravene i miljøzonerne gennem lovforslaget om skærpede miljøzonekrav.

Ambitionsniveauet er imidlertid skuffende.

For Dansk Miljøteknologi spiller ny og forbedret miljø- og klimalovgivning en vigtig rolle som

driver for teknologiudvikling og for muligheden af, at danske grønne virksomheder kan bruge

hjemmemarkedet som udstillingsvindue for deres løsninger.

Regeringen siger i sit klima- og luftudspil, at den ønsker, at Danmark skal være verdensførende

indenfor grønne løsninger. Den ambition bakker Dansk Miljøteknologi op bag, og den tilsiger efter

vores opfattelse, at Danmark også er førende, når det kommer til at stille miljøkrav og indføre ny

regulering.

Reguleringen skal naturligvis finde en balance mellem de erhvervs- og samfundsøkonomiske

omkostninger på den ene side og de positive effekter for de grønne virksomheder på den anden. Det

kræver, at man ved udformningen af ny lovgivning er opmærksom på såvel omkostninger som

muligheden for at fremme ny danskudviklet cleantech. Balancen i dette lovforslag er imidlertid efter

vores opfattelse skæv, da der tages mere hensyn til forureneren end til miljøet og sundheden.

Der er ifølge lovforslaget ingen positive effekter for erhvervslivet som følge af de skærpede krav.

Det afspejler det manglende ambitionsniveau, og det demonstrerer også, at man ved vurdering af

lovforslags erhvervsmæssige konsekvenser traditionelt kun ser på omkostninger og negative

effekter.

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Men ny miljø- og klimalovgivning kan som nævnt have store positive effekter for dansk erhvervsliv

og samfundet i øvrigt, og det burde altid vurderes, hvordan disse effekter kan optimeres og indgå i

forlaget.

Især når man som regeringen ønsker, at Danmark skal være verdensførende inden for grønne

løsninger. Så må vi også gå i spidsen og stille krav om at bruge dem.

Vi foreslår, at de potentielt positive effekter af renere luft og strammere miljøzoner for danske

cleantechvirksomheder og for turisme og international branding af Danmark belyses i

forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Emissioner fra trafikken udgør som lovforslaget korrekt nævner en meget væsentlig andel af den

samlede luftforurening, især i de tæt trafikerede gader i myldretiden om morgenen og til dels i

eftermiddagstimerne. Derfor er der potentielt også en stor positiv effekt for menneskers sundhed

ved at nedbringe emissionerne.

Formålet med lovforslaget burde være at nedbringe luftforureningen mest muligt, da der ikke

eksisterer nogen nedre grænser for sundhedspåvirkning fra dieselpartikler og NOx.

Derfor undrer det Dansk Miljøteknologi, at der med lovforslaget ikke åbnes mulighed for, at flere

danske byer kan beslutte at indføre miljøzoner, hvis de ønsker det.

Lovforslaget stiller som betingelse for, at en kommune kan søge om at etablere en miljøzone, at

grænseværdien for partikler skal være overskredet. Men det er efter vores mening ganske

uambitiøst, da grænseværdien udgør en maksimal tilladt værdi og ikke en anbefalet værdi.

Grænseværdier for luftforurening er IKKE fastlagt som sundhedsmæssige værdier, der sikrer

befolkningens sundhed, hvis de overholdes, men som kompromisser mellem økonomi og sundhed.

Vi foreslår, at man åbner for, at kommuner med byer på over 25.000 indbyggere (alternativt

40.000) kan indføre miljøzoner, hvis kommunalbestyrelsen beslutter det, og at hele

Storkøbenhavn kan gøres til en stor miljøzone.

Dansk Miljøteknologi har forståelse for, at ejere af køretøjer skal have et rimeligt varsel om

skærpede miljøzonekrav, men vi mener, at de foreslåede indfasningsdatoer er for langsommelige.

Hvis ejerne vurderer, at køretøjerne har en tilstrækkelig stor restlevetid, kan de eftermontere det

nødvendige renseudstyr som retrofit.

Af hensyn til befolkningens sundhed bør man betydeligt hurtigere end foreslået overgå til krav om

Euro 6 for at kunne køre i miljøzonerne.

Det skal bemærkes, at først med Euro 6 kommer der krav til reduktion af de ultrafine partikler, som

mistænkes for at have særligt skadelige sundhedsmæssige effekter.

Vi forslår, at der for lastbiler og busser stilles krav om, at fra 2020 må der kun køre køretøjer

indregistrerede efter 1. januar 2014 (svarende til Euro 6).

Vi foreslår, at for varebiler rykkes indfasningsdatoerne til 2020 (Euro 5) og 2022 (Euro 6).

Dansk Miljøteknologi støtter, at der stilles de samme krav i alle miljøzoner.

Men vi er uforstående overfor, at ældre køretøjer fortsat må køre i miljøzonerne, hvis de har eller

får eftermonteret et partikelfilter. Det vil betyde, at den reduktion i NOx-udledningen, som de nyere

normer sikrer, ikke bliver realiseret for disse køretøjer.

Der er tale om betydelige forbedringer i NOx-emissionerne fra Euro 4 over Euro 5 og til Euro 6

køretøjerne.

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

For busser og lastbiler er tallene:

Euro 4

3,5 g/kWh

Euro 5

2,0 g/kWh

Euro 6

0,4 g/kWh

Der er således en reduktion i NOx-udledningerne på 89 % fra Euro 4 til 6. En reduktion, som ikke

realiseres med det foreliggende forslag.

Samfundsøkonomisk taler meget for, at de sparede sundhedsomkostninger ved en reduceret NOx-

forurening overstiger omkostningerne ved at fjerne NOx-en.

Det danske firma, Amminex, som producerer SCR-systemer, der kan eftermonteres på bl.a. lastbiler

og busser har således opgjort, at prisen for at fjerne et kg. NOx gennem de systemer, som er

påmonteret 300 bybusser i København har været 37 kr.

Mens det engelske miljøministerium har opgjort sundhedsudgifterne for et kg. NOx til sygedage,

hospitalsindlæggelser og for tidlig død til mellem 208 og 906 kr. afhængigt af befolkningstætheden

i det pågældende område.

Vi vil i øvrigt kraftigt opfordre til, at de danske beregningsmodeller opdateres, så de kommer til på

linje med andre lande at indregne de fulde gevinster ved en øget NOx-reduktion.

Vi foreslår, at der stilles krav om fuld overholdelse af Euro 6 normen for såvel partikler som

NOx

–

enten ved at køretøjerne er født med eller har fået eftermonteret et City-SCR renseudstyr

med både partikelfilter og et SCR-renseudstyr beregnet til bykørsel.

Arbejdsmaskiner og andre forurenende maskiner, som bruges i stort omfang i byerne, er ikke

omfattet af dette forslag.

Det må vurderes, at der ligger et stort potentiale for reduktion af luftforureningen, hvis der stilles

krav om nyeste teknologi også for arbejdsmaskiner.

Vi foreslår, at arbejdsmaskiner omfattes af lovgivningen om miljøzoner.

Der indføres med dette lovforslag en ny digital kontrol af køretøjernes overholdelse af

miljøzonelovgivningen. Det støtter Dansk Miljøteknologi, og vi ser frem til, at der sikres en effektiv

af håndhævelse af miljøzonereglerne.

Med venlig hilsen

Jørn Jespersen

Direktør

Dansk Miljøteknologi

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4117831 == [ Nordjyllands Trafikselskab, Susan Bundgaard Jensen - Journalnummer 2018-14863 ] == Do… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Susan Jensen ([email protected])

Journalnummer 2018-14863

27-01-2019 23:04:33

NT høringssvar, Skærpelse af miljøzonekrav.pdf;

Hermed fremsendes høringssvar fra Nordjyllands Trafikselskab til udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af

miljøzonekrav til tunge køretøjer.

Med venlig hilsen / Best regards

Susan Bundgaard Jensen

Projektleder

[email protected]

Tel. + 45 7248 9216

Nordjyllands Trafikselskab

John F. Kennedys Plads 1R, 3. Sal

9000 Aalborg

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4117831 == [ Nordjyllands Trafikselskab, Susan Bundgaard Jensen - Journalnummer 2018-14863 ] == Do… ==

Miljø‐ og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

27/01/2019

Vedr.: Høringssvar om Udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af

miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Miljø‐og Fødevareministeriet har den 7. december 2018 fremsendt høringsbrev til Nordjyllands

Trafikselskab (herefter NT) vedr. udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af

miljøzonekrav til tunge køretøjer.

Med lovforslaget foreslås følgende stramninger for dieseldrevne busser:



pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. oktober 2009 eller senere.



pr. 1. juli 2022: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. januar 2014 eller senere

I tilfælde af en tidligere 1. registreringsdato skal bussen have et partikelfilter eller opnå

dispensation for at køre i en miljøzone.

Lovforslagets betydning for den nordjyske busflåde:

Pr 1. juli 2020, vil der i NT’s område være følgende antal busser, indregistreret før 1. oktober 2009:



23 busser i kontrakt for Aalborg By



25 busser på regionale ruter, der anløber Aalborg Busterminal

En betydelig del af disse busser er indsat som dubleringsbusser med et begrænset antal

køreplantimer.

Pr 1. juli 2022, vil der i NT’s område være følgende antal busser, indregistreret før 1. januar 2014:



61 busser i kontrakt for Aalborg By



58 busser på regionale ruter, der anløber Aalborg Busterminal

Som tilfældet er for den planlagte stramning i 2020, vil en væsentlig del af de busser, der står til at

falde for den fastsatte aldersgrænse i 2022, være dubleringsbusser med et relativt begrænset

kørselsomfang.

Nordjyllands Trafikselskab

John F. Kennedys Plads 1R, 3. Sal

9000 Aalborg

Tlf.: +45 9934 1111

Fax: +45 9934 1101

[email protected]

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

For en række af de berørte busmodeller vil det ikke være muligt alene at eftermontere et lukket

partikelfilter, idet der enten ikke er plads til partikelfilteret, eller at det ikke er teknisk muligt at

kombinere et lukket partikelfilter med den eksisterende SCR‐katalysator. Det kan derfor være

nødvendigt at installere en kombinationsløsning med ny SCR‐katalysator og et lukket partikelfilter.

En grøn omstilling af den nordjyske bustrafik

NT arbejder løbende med at reducere den kollektive trafiks klima‐ og miljøbelastning, og

gennemfører i samarbejde med kommuner, regioner og entreprenører forsøg med fremtidens

grønne løsninger i den kollektive trafik.

Som en væsentlig milepæl i indsatsen for en grøn omstilling, vedtog NT’s bestyrelse i december

2018 en strategi for den grønne omstilling af den kollektive trafik, herunder bustrafikken. I den

grønne strategi er der fastlagt følgende målsætninger for busserne:

For at muliggøre en fornuftig balance mellem grøn omstilling og økonomi, og dermed undgå

uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger, sker teknologiskiftet som hovedregel i forbindelse

med genudbud af buskørslen. Det nuværende busmateriel vil dermed løbende blive udskiftet i takt

med 1) at kontrakter udløber eller 2) at den enkelte bus falder for kontraktens alderskrav, hvorefter

materiellet ikke blive levetidsforlænget. Det er derfor ikke sandsynligt, at det pågældende

busmateriel vil køre i miljøzonen i Aalborg herefter.

Der vil dermed være en uforholdsmæssig stor ekstraomkostning forbundet med at skulle have

monteret partikelfiltre på et så stort antal busser, busser som i praksis kun skal køre i miljøzonen i

en begrænset årrække. Det er derfor NT’s vurdering, at de omkostninger, det fremsatte lovforslag

vil resultere i, ikke vil være proportional med den miljøgevinst, man vil kunne opnå.

Med venlig hilsen

Susan Bundgaard Jensen

Projektleder

T: 72489216

M: [email protected]

Nordjyllands Trafikselskab

John F. Kennedys Plads 1R, 3. Sal

9000 Aalborg

Tlf.: +45 9934 1111

Fax: +45 9934 1101

[email protected]

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118041 == [ Mads Lund Larsen, Moviatrafik - Høringssvar vedr. udkast til ændring af miljøbeskyttelseslov… ==

Til:

Cc:

Lars Hald ([email protected])

Victor Hug ([email protected]), Miljø- og fødevareministeriet ([email protected]), 'Morten Brønnum Andersen (Trafikselskaberne

i Danmark ' ([email protected]), Katja Asmussen ([email protected])

Mads Lund Larsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar vedr. udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Sendt:

28-01-2019 08:07:20

Bilag:

Høringssvar vedr.miljøzoner-664244_(1).docx;

Vedhæftet Movias høringssvar vedr. udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer

og varebiler

Med venlig hilsen

Mads Lund Larsen

Chefkonsulent

Direktionssekretariat, Stab og Kommunikation

Trafikselskabet Movia

Gammel Køge Landevej 3

DK-2500

Valby

Tlf. dir.: +45 36 13 15 05, Mobil: +45 40 70 36 48, [email protected]

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118041 == [ Mads Lund Larsen, Moviatrafik - Høringssvar vedr. udkast til ændring af miljøbeskyttelseslov… ==

Høringssvar

Til:

Miljø-og Fødevareministeriet

Kopi til:

Trafikselskaberne i Danmark

Dokumentnummer

583426

Dato

03 01 2019

Sagsbehandler:

VIH

Direkte:

+45 36 13 16 30

CVR nr:

29 89 65 69

EAN nr:

5798000016798

Høringssvar om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer

Miljø-og Fødevareministeriet har den 7. december 2018 fremsendt høringsbrev til Movia vedr. udkast

til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer. Det fremgår af

lovforslaget følgende stramninger for dieseldrevne busser:

- pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. oktober 2009 eller senere.

- pr. 1. juli 2022: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. januar 2014 eller senere.

I tilfælde af en tidligere 1. registreringsdato skal bussen have et partikelfilter eller opnå dispensation

for at køre i en miljøzone.

Lovforslagets betydning for Movias busflåde den 1. juli 2020

Den 1. juli 2020 vil Movia have 58 busser, som er indregistreret før den 1. oktober 2009, og som kører

indenfor miljøzonen i København. Heraf vil 20 busser ikke være udstyret med lukket partikelfilter.

Den 1. juli 2022 kan Movia have op til 212 busser, som er indregistreret før den 1. januar 2014, og

som kører indenfor miljøzonen i København. Heraf kan op til yderligere 28 busser være uden lukket

partikelfilter.

Data for de berørte busser fremgår af Tabel 1.

Tab el 1. Liste over b usser b erørt af skærpede miljøzonekrav

Linje

200S

31, 33,

77, 78

71, 72,

133

350S

133

71, 72,

77, 78

Euro-norm

EEV

EURO V

EEV

EURO V

EEV

OEM, lukket partikelf ilter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

OEM, lukket partikelf ilter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

OEM, lukket partikelf ilter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

Partikelfilter

1. indregistre-

ring

10-2007

09-2008

10-2008

12-2008

01-2009

2009

02-2009

03-2009

09-2009

10-2009

Kontraktophør

Tidligst

2021

2022

2021

2022

2021

2022

2021

2022

2021

Senest

2025

2023

2024

2023

2028

2023

2022

2023

2028

2021

2028

2023

Antal

busser

Trafikselskabet Movia

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

250S

26, 27

150S

31, 33,

150S

15E

250S

31, 33,

EURO V

EEV

EURO VI

EEV

OEM, lukket partikelf ilter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

luf tpakke, lukket partikelf il-

ter

04-2010

10-2011

11-2011

12-2011

02-2012

03-2012

06-2012

10-2012

11-2012

03-2013

06-2013

11-2013

12-2013

2021

2022

2021

2022

2021

2022

2021

2022

2021

2023

2025

2023

2024

2023

2024

2023

2024

2025

2023

2024

2023

2025

2023

2025

Omkostning ved tilpasning af busflåde til lovforslagets krav

For en række af de berørte busmodeller vil det ikke være muligt alene at eftermontere et lukket parti-

kelfilter, idet der enten ikke er plads til partikelfilteret, eller at det ikke er teknisk muligt at kombinere et

lukket partikelfilter med den eksisterende SCR-katalysator. Det kan derfor være nødvendigt at installe-

re en kombinationsløsning med ny SCR-katalysator og et lukket partikelfilter.

Omkostning til tilpasning af Movias busflåde til lovforslagets krav er beregnet på baggrund af, at det vil

være muligt uden behov for konstruktive tilpasninger at opnå dispensation til anvendelse af de berørte

Euro VI-busser og busser, som i medfør af

”ren

luft-pakken” (samarbejde mellem Miljø- og Fødevare-

ministeriet, Movia og København og Frederiksberg Kommune om eftermontering af partikelfilter og

SCRT-katalysator på 300 busser i København) er udstyret med lukket partikelfilter. Af Movias busflåde

er 9 busser, som indfrier EEV-miljønormen, udstyret med et lukket partikelfilter. For disse busser er

omkostningerne til opgradering af busserne med nyt, lukket partikelfilter beregnet særskilt, idet det er

uklart for Movia om de anvendte partikelfiltre indfrier

lovforslagets krav til ”effektivt partikelfilter”.

Movia vurderer på baggrund af indhentede prisestimater fra leverandører af røggasrensningssyste-

mer, at omkostningen for overholdelse af lovkravet pr. 1. juli 2020 ved eftermontering af partikelfilter/

Side 2 / 4

Trafikselskabet Movia

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

partikelfilter og ny SCR-katalysator på de busser, som ikke er udstyret med lukket partikelfilter, vil

være 3-5,8 mio. kr. samt en samlet omkostning til drift af røggassystemerne (service og meromkost-

ning til additiv) på 0,6-2,5 mio. kr. i den resterende kontraktperiode.

Såfremt de berørte EEV-busser med lukket partikelfilter ikke kan opnå dispensation til anvendelse i

miljøzonen, vurderer Movia, at de samlede omkostninger til installation af røggasrensningssystemer i

alle berørte busser vil være 4,1-7,8 mio. kr. og at den samlede omkostning til drift af røggassystemer-

ne i den resterende kontraktperiode vil udgøre 0,8-4,1 mio. kr.

Movia vurderer, at omkostningen for overholdelse af lovkravet pr. 1. juli 2022 ved eftermontering af

partikelfilter/ partikelfilter og ny SCR-katalysator på de busser, som ikke er udstyret med lukket parti-

kelfilter, vil være yderligere 2,7-8 mio. kr. samt en samlet omkostning til drift af røggassystemerne på

yderligere 0,4-1,4 mio. kr. i den resterende kontraktperiode.

Såfremt de berørte EEV-busser med lukket partikelfilter ikke kan opnå dispensation til anvendelse i

miljøzonen, vurderer Movia, at de samlede omkostninger til installation af røggasrensningssystemer i

alle berørte busser i stedet vil være yderligere 3-8,6 mio. kr. og at den samlede omkostning til drift af

røggassystemerne i den resterende kontraktperiode i stedet vil udgøre yderligere 0,5-1,8 mio. kr.

De samlede omkostninger til installation af partikelfilter/partikelfilter og ny SCR-katalysator for at imø-

dekomme de skærpede krav til miljøzone kan altså udgøre 7,1-16,4 mio. kr. og de samlede driftsom-

kostninger i den resterende kontraktperiode kan udgøre 1,3-5,9 mio. kr.

Alle beløb er i 2019-priser inkl. moms.

Ikke-proportional omkostning

Det anvendte busmateriel vil ikke blive levetidsforlænget ved installation af røggasrensningssystemer-

ne. Ved udløb af kontrakterne for busdriften vil busserne typisk have en alder af 10-12 år. Det vil ikke -

eller kun i meget begrænset omfang - være muligt for busoperatøren efter kontraktudløb at genanven-

de busmateriellet, da busserne på dette tidspunkt er udtjente.

Det er Movias vurdering, at omkostningerne forbundet med lovændringen ikke er proportionale i for-

hold til det faktum, at operatørerne ikke kan anvende det berørte materiel efter udløbet af de pågæl-

dende kontrakter. Movia anbefaler, at der indarbejdes et hensyn hertil i dispensationsadgangen, såle-

des at der kan dispenseres for kravene i de tilfælde, hvor en virksomhed kan dokumentere, at de af-

holdte omkostninger ikke er proportionale.

Vedr. busser udstyret med OEM-monteret partikelfilter

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget 2.2.3 Lovforslagets udformning: ”

For

tunge køretøjer er det kun Euro 6, der har fabriksmonteret partikelfilter. Det betyder, at efter den 1.

juli 2022 vil Euronorm 6 køretøjer registreret 1. gang før den 1. januar 2014 fortsat have adgang til

iljøzo er e.”

Movia læser bemærkningen til lovforslaget således, at der vil blive givet dispensation til

anvendelse af Euro VI-busser, der er indregistreret før 1. januar 2014, indenfor miljøzonen.

Side 3 / 4

Trafikselskabet Movia

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Movia gør opmærksom på, at visse af de berørte busser, som indfrier EEV-miljønormen er udstyret

med lukket partikelfilter. Movia har ikke kendskab til, om disse partikelfiltre lever op til lovforslagets

krav til effektive partikelfiltre. Det er endvidere uklart for Movia, om Miljø- og Fødevareministeriet

påtænker at bevare det eksisterende krav til

”effektive

partikelfiltre” (dvs. reduktion af 80 % af parti-

kelemissionen jf. BEK nr. 700 af 2011 om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner

m.v.).

Kort implementeringsperiode

Det vil tage ca. 1 år at få tilpasset og implementeret de nødvendige røggasrensningssystemer. Tidspe-

rioden for opnåelse af dispensation til drift efter 1. juli 2020 er dermed presset.

Side 4 / 4

Trafikselskabet Movia

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118520 == [ Høringssvar fra Aalborg Kommune vedr. lovudkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om … ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Camilla Sloth Andersen ([email protected])

Høringssvar fra Aalborg Kommune vedr. lovudkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav

28-01-2019 09:49:46

Høringssvar vedr.docx;

Vedhæftet høringssvar fra Aalborg Kommune.

Med venlig hilsen

Camilla Sloth Andersen

Civilingeniør, Ph.D.

Aalborg Kommune

By- og Landskabsforvaltningen

Trafik og Veje

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Tlf. 9931 2374, mobil: 2520 2374

e-mail.

[email protected]

www.aalborgkommune.dk

EAN NR. 5798003743059

Hvis du giver personoplysninger i en sag ved kommunen, bliver de registreret.

På

kommunens hjemmeside

kan du læse om dine rettigheder som registreret, og hvordan kommunen behandler personoplysninger.

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118520 == [ Høringssvar fra Aalborg Kommune vedr. lovudkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om … ==

#BREVFLE

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Eksport og Miljøteknologi

J.nr. 2018-14863

Trafikplanlægning, BLF

25. januar 2019

By- og Landskabsforvaltningen

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

9931 2000

Init.: CSA

EAN nr.: 5798003743059

Har du fået dette brev digitalt kan

du svare ved at bruge ”besvar”-

knappen i Digital Post/eBoks. Du

kan altid kontakte Aalborg Kom-

mune sikkert på aalborg.dk eller

via Digital Post på borger.dk.

Har du brug for hjælp til Digital

Post kan du ringe til Den Digitale

Hotline på 7020 0000

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelseslo-

ven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer

og varebiler - Høringssvar fra Aalborg Kommune

Aalborg Kommune fremsender hermed høringssvar til udkast til ændring af miljø-

beskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler.

Aalborg Kommune bakker op om de skærpede krav til miljøzoner.

Aalborg Kommune har følgende bemærkninger:

Igennem den eksisterende miljøzone i Aalborg er der i dag to transitruter.

Ruterne er oprettet for at sikre adgang over Limfjorden for køretøjer, der

ikke har mulighed for at passere gennem Limfjordstunnellen, f.eks. sær-

transporter. Derudover giver transitruterne også mulighed for passage af

Limfjorden i de tilfælde Limfjordstunnellen er lukket, f.eks. pga. en trafik-

ulykke. Behovet for transitrute gør, at nogle af de mest befærdede veje i

midtbyen ikke er omfattet af reglerne for miljøzonen.

Aalborg Kommune ønsker en præcisering, i den kommende bekendtgø-

relse, af mulighederne for at lade transitruterne være en del af miljøzonen.

Transitruterne skal fortsat benyttes af køretøjer der ikke kan benytte Lim-

fjordstunnellen samt af alle køretøjer i situationer hvor Limfjordstunnellen

er lukket.

Byrådet overvejer en ændring i den geografiske udstrækning af miljøzo-

nen. Aalborg Kommune ønsker en præcisering af, hvornår det er muligt at

ændre i den geografiske udstrækning.

Venlig hilsen

Svend Erik Pedersen

Stadsingeniør

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118647 == [ Bryggeriforeningens høringssvar vedr. miljøzoner - journalnummer 2018-14863 ] == Dokume… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Peter Fenger ([email protected])

Høringssvar vedr. miljøzoner - journalnummer 2018-14863

28-01-2019 10:12:11

Høringssvar vedr skærpelse af miljøzoner jan 2019.doc;

Til Miljø- og fødevareministeriet

Hermed følger Bryggeriforeningens høringssvar vedr. miljøzoner

Mvh

Peter Fenger

Chefkonsulent

Tel. (+45) 72 16 24 12

Mobil (+45) 20 86 05 06

[email protected]

BRYGGERIFORENINGEN

Danish Brewers’ Association

Faxehus, Gamle Carlsberg Vej 16

1799 København V, Denmark

www.bryggeriforeningen.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118647 == [ Bryggeriforeningens høringssvar vedr. miljøzoner - journalnummer 2018-14863 ] == Dokume… ==

Til Miljø- og fødevareministeriet

Sendt via email til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Valby, den 28. januar 2019

Bryggeriforeningens høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om miljøzoner (skærpede miljøzonekrav til

tunge køretøjer og varebiler) - journalnummer 2018-14863

Miljø- og Fødevareministeriet har sendt forslag til lov om ændring af lov om miljøzoner i høring. Forslaget skærper

miljøzonekravene til tunge køretøjer og varebiler.

Bryggeriforeningens støtter generelt op om sundhedshensynet bag forslaget, men bemærker samtidig, at mobilitet,

herunder også mobiliteten i bykernerne, er meget afgørende for virksomhederne. Miljøzonekrav har store konse-

kvenser for de virksomheder, der ligger i zonerne, og for de virksomheder, der har køretøjer med ærinde i zonerne.

Skærpede krav til miljøzoner bør derfor indføres med en passende overgangsperiode, så ejerne af køretøjerne kan

nå at tilpasse sig de nye skærpede krav, herunder anskaffe sig nye køretøjer eller partikelfiltre.

Det er ligeledes vigtigt, at nye miljøzoner kun indføres, hvor konkrete målinger dokumenterer at grænseværdien for

luftkvalitet er overskredet, og at målingen tilrettelægges, så vej- og byggearbejde mm. ikke påvirker målingerne.

Bryggeriforeningen anbefaler derudover, at erhvervene høres i forbindelse med forslag til nye miljøzoner, og at der

går mindst 14 mdr. fra vedtagelse til ikrafttræden af en ny miljøzone, så virksomhederne kan nå at tilpasse sig de

nye krav.

Med forslaget omfattes varebiler af miljøzonerne. Her er det ligeledes vigtigt med en lang overgangsordning, da

varebiler ofte har en længere levetid end de store køretøjer, og da små- og mellemstore virksomheder ofte benytter

varebiler til deres varetransport og formentlig ikke i samme grad er bekendt med miljøzonekravene.

I stedet for euronorm bliver datoen for 1. indregistrering afgørende for adgang til miljøzonerne. Dette bør ikke gå

ud over de virksomheder, der har investeret i euro-5 eller euro-6 køretøjer. Det enkelte køretøjs faktiske udledning

må være afgørende for adgangen til miljøzonerne.

Bryggeriforeningen hilser det velkomment, at miljøzonemærket afskaffes og erstattes af en digital kontrol.

Bryggeriforeningen støtter i øvrigt op om DI Transports ønsker om at undgå konkurrenceforvridning gennem ensar-

tet kontrol, hensigtsmæssige dispensationsmuligheder samt deres ønsker om en mere flydende trafikafvikling og

adgang til modulvogntogskørsel til containerhavnen i Nordhavnen.

Med venlig hilsen

BRYGGERIFORENINGEN

Peter Fenger

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118670 == [ Trafikselskaberne i Danmarks høringssvar - miljøzonekrav til tunge køretøjer - journalnumme… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

'Morten Brønnum Andersen (Trafikselskaberne i Danmark ' ([email protected])

Høringssvar - miljøzonekrav til tunge køretøjer - journalnummer 2018-14863

28-01-2019 10:14:25

Trafikselskaberne i Danmark (brancheforening for de regionale trafikselskaber NT, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, Movia og BAT)

støtter op om lovforslagets fremme af sundhedsmæssige hensyn bag lovforslaget. Trafikselskaberne i Danmark bemærker dog, at

skærpede krav til busser i miljøzonerne kan have den ikke-intenderede effekt, at det går ud over kvaliteten i den kollektive bustrafik

i de største byer.

Det har bl.a. baggrund i, at der opereres med forholdsvist lange kontrakter i den kollektive bustrafik (op til 12 år), hvormed

omkostningerne forbundet med lovændringen kan være ikke-proportionale i forhold til, at operatørerne ikke vil kunne anvende det

berørte materiel efter udløbet af de pågældende kontrakter. Der anbefales derfor at indarbejde en dispensationsadgang.

Trafikselskaberne i Danmark bakker op om de fremsendte høringssvar fra hhv. NT, Midttrafik og Movia og henviser hertil for en

uddybning af trafikselskabernes synspunkterne samt forslagets økonomiske konsekvenser i de berørte byer

Med venlig hilsen

Morten Brønnum Andersen

Seniorkonsulent

Trafikselskaberne i Danmark

Mobil: 2320 6131

Mail:

[email protected]

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118868 == [ Midttrafik - Jeres sag: 2018-14863 - Høringssvar til udkast til ændring af miljøbeskyttelseslov… ==

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

'Rigmor Korsgaard ([email protected] ' ([email protected]), Ingerlise Kirkegaard ([email protected] ([email protected]),

'Martin Løv Simonsen' ([email protected]), 'Morten Brønnum Andersen (Trafikselskaberne i Danmark ' ([email protected]),

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Thomas Dalgaard Mikkelsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Jeres sag: 2018-14863 - Høringssvar til udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge

køretøjer og varebiler

Sendt:

28-01-2019 10:49:54

Bilag:

Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse.pdf;

Til:

Cc:

Til Miljø-og Fødevareministeriet

Hermed fremsendes Midttrafiks høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse.

Venlig hilsen

Thomas Dalgaard Mikkelsen

Funktionsleder

Kontrakter og IT

87 40 83 64 •

[email protected]

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4118868 == [ Midttrafik - Jeres sag: 2018-14863 - Høringssvar til udkast til ændring af miljøbeskyttelseslov… ==

Høringssvar

Til:

Miljø-og Fødevareministeriet

Kopi til:

Trafikselskaberne i Danmark

Aarhus Kommune

Busselskabet Aarhus Sporveje

Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om

miljøbeskyttelse (skærpede miljøzonekrav til tunge køretøje)

Miljø-og Fødevareministeriet har den 7. december 2018 fremsendt

høringsbrev til Midttrafik vedrørende udkast til ændring af

miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge

køretøjer.

Af lovforslaget fremgår følgende stramninger for dieseldrevne busser:

Pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1.

oktober 2009 eller senere.

Pr. 1. juli 2022: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1.

januar 2014 eller senere.

I tilfælde af en tidligere 1. registreringsdato skal bussen have et

partikelfilter eller opnå dispensation for at køre i en miljøzone.

Lovforslagets betydning for Midttrafiks busflåde

For bybusserne i Aarhus vil nedenstående antal busser falde for

kravene til 1. registreringsdato:

Pr. 1 juli 2020: 56 busser, hvor alle i dag er sat til udskiftning i

perioden fra efteråret 2020 til 2021. Typemæssigt fordeler de

56 busser sig således:

19 euro V

33 euro EEV indregistreret før 1. oktober 2009

4 euro EEV indregistreret efter 1. oktober 2009.

Dato

27. januar 2019

Journalnummer

1-61-1-12

Kontaktperson

Thomas Dalgaard Mikkelsen

Mail

[email protected]

Direkte telefon

87 40 83 64

Pr. 1. juli 2022, 42 EEV-busser, hvor alle busser i dag er sat til

udskiftning i perioden fra 2026-2028.

For de regionale busser vil nedenstående antal busser falde for

kravene til 1. registreringsdato:

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Pr. 1. juli 2020: 8 busser, hvor alle i dag er sat til udskiftning

inden udgangen af 2020.

Pr. 1. juli 2022: 8 busser, hvor 4 busser i dag er sat til

udskiftning inden udgangen af 2022, og hvor 4 busser i dag er

sat til udskiftning ved udgangen af 2025.

Midttrafiks bemærkninger

Midttrafik bakker op om lovforslagets fremme af sundhedsmæssige

hensyn bag lovforslaget. Midttrafik har på ovenstående baggrund dog

følgende bemærkninger til lovforslaget:

Lovforslaget tager ikke højde for, at busser med euronormerne

5, EEV og 6 kan være indregistreret før end euronormernes

lovmæssige ikrafttræden.

Afskrivningsperioden for en bus i Midttrafiks kontrakter er som

udgangspunkt 12 år. Forslaget vil medføre førtidig,

uhensigtsmæssig udskiftning af minimum 114 busser i Region

Midt, primært Aarhus bybusser.

Det kan i nogle tilfælde være fordelagtigt at levetidsforlænge

busser ud over 12 år af hensyn til udskiftning til nye

busteknologier (fx elbusser), der kræver mere planlægning og

har længere leveringstid end dieselbusser. En vedtagelse af

loven i sin nuværende form kan fjerne denne fleksibilitet.

Busser med euronorm EEV kan for Aarhus bybussers

vedkommende ikke få eftermonteret filter, der gør busserne i

stand til at leve op til emissionskravene. Busserne skal derfor

udskiftes til nyindkøbte busser. Det vurderes, at en førtidig

udskiftning medfører en nettoudgift på over 30 mio.kr. Aarhus

bybusser.

Busselskabet Aarhus Sporveje, der betjener Aarhus bybusser,

er offentlig ejet, og skal således indkøbe nye busser via EU-

udbud. Dette forlænger indkøbsprocessen, og dermed en

udskiftningsperiode som følge af lovforslaget. Med de forslåede

frister i lovforslaget, vil det ikke være muligt for Busselskabet

Aarhus Sporveje at leve op til kravene fra 1. juli 2020.

Venlig hilsen

Thomas Dalgaard Mikkelsen

Midttrafik

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119147 == [ VS: SVAR: Høring - ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tun… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

[email protected] ([email protected])

VS: SVAR: Høring - ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863

E-mailtitel:

VS: SVAR: Høring - ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

28-01-2019 11:50:08

Sendt:

Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om miljøzoner.pdf;

Bilag:

Til

Miljø- og Fødevareministeriet

Høringssvar (jr. nr. 2018-14863):

Udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrave til tunge køretøjer og varebiler

De Danske Bilimportører fremsender hermed høringssvar til høring over ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af

miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler.

Vi har følgende bemærkninger til det foreliggende udkast:

De Danske Bilimportører kan generelt bakke op miljøzonekravene og om stramningen af kravene til emissionsnormerne, der skal

gælde for lastbiler og busser i disse zoner. Vi kan ligeledes bakke op om udvidelsen af miljøzonekravene til også at omfatte varebiler.

Set i lyset af den generelle debat om kørselsrestriktioner i bl.a. København havde vi gerne set, at ændringerne til

miljøbeskyttelsesloven havde givet mulighed for at fastsætte tilsvarende krav til personbiler. Det ville sikre, at kørselsrestriktioner

også for personbiler baseres på bilernes emissionsnormer fremfor miljømæssigt irrelevante forhold, som det har været tilfældet

med forslag om (øvrige) kørselsrestriktioner i Københavns kommune. Her har det være foreslået at forbyde kørsel med de nyeste og

mindst forurenende dieselbiler og ikke de ældste og mest forurenende biler.

Euronorm bør være afgørende - ikke første registreringsdato

Vi bemærker således, at lovens § 15 b, stk. 1 og et nyt stk. 2 for varebiler foreslås affattet således, at det afgørende kriterium for

kørselsrestriktionerne i miljøzonerne ændres til køretøjernes første registreringsdato i stedet for (som nu) køretøjernes

typegodkendte Euronorm. Valget af første registreringsdato skyldes angiveligt hensynet til at gøre miljøzonereglerne klar til en

fremtidig digital håndhævelse.

Den digitale håndhævelse forventes endvidere understøttet af særskilt lovforslag om digital og automatiseret kontrol, der forventes

fremsat i folketingsåret 2019/20.

De Danske Bilimportører finder det uacceptabelt, at miljøzonekravene fastsættes på basis af første registreringsdato fremfor

køretøjernes typegodkendte Euronorm, fordi det er emissionsnormen, der er afgørende for emissionerne. Selvom køretøjer

indregistreret for første gang efter den foreslåede dato overvejende vil leve op til de emissionsnormer, der gælder fra disse datoer,

vil det ikke være sagligt at lade registreringsdatoen være det afgørende kriterium af følgende årsager:

For det første vil der være et stort antal køretøjer, der lever op til henholdsvis Euro 5 / V og Euro 6 / VI, men som er

indregistreret før ikrafttrædelse af de respektive typegodkendelseskrav. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget

indfases nye tekniske krav til typegodkendelserne hos bilfabrikanterne i god tid inden ikrafttrædelsen. Vi er dog ikke enige i,

at dette forhold ikke skulle have stor betydning. Tværtimod risikerer man at straffe bilfabrikanterne for hurtig

implementering og diskriminere et stort antal biler på usagligt grundlag.

For det andet kan der fortsat registreres køretøjer efter disse datoer, uden at disse lever op til gældende emissionsnormer i

kraft af tildelingen af dispensationer i henhold til artikel 27 i direktiv (EF) 2007/46. Disse kan udgøre et betydeligt antal på op

til 30 pct. af registreringerne i det forudgående år op til ikrafttrædelsen af en ny Euronorm. Antallet af restkøretøjer til de

seneste skærpelser af Euronormerne fremgår af Færdselsstyrelsens stelnummerlister med dispensationer.

For det tredje finder vi det usagligt, at evt. (tekniske) mangler ved de digitale og automatiserede kontrolmuligheder skal være

styrende for valg af kriterierne for kørselsrestriktionerne i miljøzonerne. Det må under alle omstændigheder være de saglige

miljøkrav til selve køretøjernes emissioner, der skal være afgørende herfor. Den digitale / automatiske kontrol må om

nødvendigt udsættes, såfremt den ikke kan leve op til dette.

Selvom det ikke umiddelbart er muligt at kontrollere køretøjets Euronom via nummerpladen, når det gælder køretøjer

indregistreret første gang inden indførelsen af det digitale motorregister (DMR) i 2012, bør det ikke medføre, at der indsættes

usaglige kriterier for kørselsrestriktionerne. Den digitale håndhævelse bør i stedet først indføres, når alle køretøjer kan kontrolleres

digitalt på saglig vis – dvs. fra indførelsen af krav om Euronom 6 / VI pr. 1. juli 2022 jf. forslaget.

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

De foreslåede ændringer jf. forslagets § 1, nr. 8 og 9 bør derfor formuleres således, at pr. 1. juli 2020 vil der være krav om, at

køretøjet er godkendt efter mindst Euro 5 / er forsynet med en Euro V motor – og pr. 1. juli 2022 vil der være krav om at køretøjet

er godkendt efter mindst Euro 6 / er forsynet med en Euro VI motor.

Eftermonteret filter bør ikke ligestilles med fabriksmonteret

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 8, 9, 11 og 16, at der gives mulighed for dispensation fra kravene vedrørende første

registreringsdato for køretøjer med eftermonteret partikelfilter.

Ifølge vore oplysninger kan det imidlertid være problematisk at sidestille eftermonterede filtre med fabriksmonterede filtre, der er

udviklet og monteret af fabrikanterne og indgår som et led i køretøjernes typegodkendelse til opfyldelse af de krævede Euronormer.

Efter vore oplysninger er eftermonterede filtre langt fra så effektive som de fabriksmonterede filtre.

Det vil derfor kræve en styrket indsats fra myndighedernes side at håndhæve den kontrol med og godkendelse af eftermonterede

filtre, som der lægges op til med de foreslåede ændringer til lovens § 15 d jf. forslagets § 1 nr. 16.

Hvis ikke en sådan kontrol kan sikres, anbefaler vi, at muligheden for eftermontering bortfalder, og alene Euronormen fastholdes

som afgørende kriterium for kørselsrestriktionerne.

Med venlig hilsen

Ole Kirkelund

Chefkonsulent

De Danske Bilimportører

Rådhuspladsen 16

1550 København V

Tel. 2323 2520

Mail.

[email protected]

www.bilimp.dk

Denne e-mail er kun tiltænkt ovennævnte adressat(er) og kan indeholde fortrolige oplysninger.

Hvis du ikke er rette modtager, gør vi opmærksom på, at det ikke er tilladt på nogen måde at videregive, udbrede eller kopiere

denne e-mail. Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst om at rette henvendelse til os pr. e-mail

[email protected].

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

7. december 2018 18:24

Cc:

Katja Asmussen <[email protected]>; Miljø- og fødevareministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

Til alle høringsparter

Vedhæftet findes:

Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 28. januar 2019, kl. 12.00.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der til vedhæftede høringsbrev og udkast til

lovforslag.

Med venlig hilsen

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Lars Hald

Eksport og Miljøteknologi | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

www.mfvm.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4036509 == [ SV: Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav … ==

Til:

Fra:

Titel:

Lars Hald ([email protected])

'[email protected]' ([email protected])

SV: Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863

E-mailtitel:

SV: Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

10-12-2018 09:04:20

Sendt:

Kære Lars Hald

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 7. december 2018 vedrørende ovennævnte skal vi oplyse,

at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

7. december 2018 18:24

Cc:

Katja Asmussen <[email protected]>; Miljø- og fødevareministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

Til alle høringsparter

Vedhæftet findes:

Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 28. januar 2019, kl. 12.00.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der til vedhæftede høringsbrev og udkast til

lovforslag.

Med venlig hilsen

Lars Hald

Eksport og Miljøteknologi | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

www.mfvm.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119113 == [ Forslag til lov om ændring af miljøzoner - deres jnr. 2018-14863 (DI-2018-17657) ] == Doku… ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] ([email protected]), Miljø- og fødevareministeriet ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Forslag til lov om ændring af miljøzoner - deres jnr. 2018-14863 (DI-2018-17657)

28-01-2019 11:39:36

høringssvar miljøzoner.pdf;

Vedlagt følger hermed høringssvar fra DI Transport vedrørende ovennævnte lovforslag.

Mvh. Rune Noack

Rune Noack

Seniorchefkonsulent

(+45) 3377 4834

(+45) 4117 0083 (Mobil)

[email protected]

transport.di.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119113 == [ Forslag til lov om ændring af miljøzoner - deres jnr. 2018-14863 (DI-2018-17657) ] == Doku… ==

28. januar 2019

RUN

DI-2018-17657

Deres sagsnr.: 2018-14863

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse

(skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler)

Miljø- og Fødevareministeriet har fremsendt ovennævnte lovforslag i høring og DI

Transport har på den baggrund følgende bemærkninger:

DI Transport støtter de sundhedsmæssige hensyn bag lovforslaget, ikke mindst i lyset af

at de nuværende miljøzoner har fungeret uændret siden 2010. En stor del af

partikelforureningen kommer dog fra andre kilder end transport.

Adgangen til mobilitet er afgørende for erhvervslivet, herunder også i byerne. Det er

derfor afgørende, at skærpede krav i miljøzonerne er omkostningseffektive. For så vidt

angår de skærpede krav, så støtter DI Transport, at der ikke indføres krav om SCR-

katalysatorer. For det første er det ifølge DI Transports oplysninger på en række køretøjer

ikke teknisk muligt at eftermontere SCR-katalystorer, og for det andet er det

uforholdsmæssigt dyrt på de få køretøjer, hvor det kan lade sig gøre.

Kravene i miljøzonerne har store konsekvenser for både de virksomheder, der ligger inden

for zonerne og virksomheder, der har køretøjer med dagligt ærinde inde i zonerne. Det er

derfor afgørende at skærpede krav indføres med en passende overgangsperiode på 14

måneder, så ejerne af køretøjerne få tid til at tilpasse sig nye skærpede krav, herunder

anskaffelse af nye køretøjer eller partikelfiltre. Dette var også tilfældet ved oprettelsen af

de nuværende miljøzoner.

Det er derfor også afgørende, at eventuelle nye miljøzoner kun indføres, hvor der på

baggrund af konkrete målinger er en dokumenteret overskridelse af grænseværdien for

luftkvalitet. Denne periode bør være længere end de foreslået fire uger, da der kan være

lokalt byggeri, vejarbejde eller andet der påvirker målingerne.

DI Transport foreslår endvidere, at der foretages en offentlig høring af transportbranchen

m.fl. i forbindelse med forslag til nye miljøzoner, samt at der går 14 måneder fra at

*SAGDI-2018-17657*

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

beslutningen om at oprette en miljøzoner er endeligt godkendt og offentliggjort til det

træder i kraft, så virksomhederne får tid til at tilpasse sig de nye krav.

DI Transport har noteret sig, at varebiler med lovforslaget vil blive omfattet af

miljøzonerne. Her er det tilsvarende vigtigt med en lang overgangsordning for ejerne af

køretøjet til at tilpasse sig de nye krav, hvilket er særligt relevant for varebiler, der ofte har

en længere levetid end de store køretøjer, og fordi varebiler i vid udstrækning bruges af

små- og mellemstore virksomheder, samt af private med gul/hvide papegøjeplader.

Det fremgår af lovforslaget, at det i stedet for euronorm er datoen for 1. indregistrering,

der er afgørende for adgang til miljøzonerne. Det er for DI Transport helt afgørende, at

den ændring ikke går ud over de virksomheder, der har være forudseende og investeret i

henholdsvis et euro-5 eller et euro-6 køretøj før det blev obligatorisk. Det må være det

enkelte køretøjs faktiske udledning, der er afgørende for om man lever op til

adgangskravene i miljøzonerne.

DI Transport er positive over for at afskaffe miljøzonemærket og lade det erstatte af digital

kontrol. Det er dog nødvendigt, at det også er muligt at kontrollere både danske og

udenlandske køretøjer lige effektivt for at undgå konkurrenceforvridning.

Det er væsentligt, at der bliver en fleksibel dispensationsmulighed for specialkøretøjer,

mv. Det kan være mobilkraner og særtransporter til byggepladser, hvor køretøjets

afskrivning og levetid er længere end for almindelige lastbiler, samt studenterkørsel med

ældre køretøjer.

DI Transport skal påpege, at der også er andre måde at reducere partikelforureningen fra

trafikken, f.eks. ved en mere flydende trafikafvikling frem for start-stop-kørsel. Dette er

også en af indsatsområderne i regeringen udspil om hovedstaden. Derudover vil bedre

muligheder for at levere varer uden for myldretiden kunne reducere luftforureningen,

ligesom Københavns Kommune kunne åbne for modulvogntog til containerhavnen i

Nordhavn, der ville gøre kørsel til og fra havnen mere energieffektiv.

For så vidt angår de skærpede krav til busser i miljøzonerne, skal DI Transport bemærke,

at forslaget formentlig vil øge omkostningerne til buskørsel, hvilket ikke må føre til

dårligere kollektiv trafikbetjening med bus.

Med venlig hilsen

Rune Noack

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119085 == [ Journalnummer 2018-14863 ] == Dokument 1 == [ Journalnummer 2018-14863 ] ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Lasse Kristoffersen ([email protected])

Journalnummer 2018-14863

28-01-2019 11:30:56

Høring - MFVM - Skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler.pdf;

Hermed ITD’s høringssvar vedr. udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og

varebiler.

Med venlig hilsen

Lasse Raunholt Kristoffersen

Politisk konsulent

T: +45 7367 4524

+45 4161 0036

[email protected]

ITD

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Vesterbrogade 10

1620 København V

Danmark

T: +45 7467 1233

F: 7467 4317

CVR: 40990917

facebook

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119085 == [ Journalnummer 2018-14863 ] == Dokument 2 == [ Høring - MFVM - Skærpelse af miljøkrav t… ==

Miljø- og Fødevareministeriet

Att.: Lars Hald og Katja Asmussen

Slotholmsgade 12

DK-1216 København K

Sags-ID: 86063

Sagsbehandler: LK

Deres ref.: 2018-14863

Dato: 28-01-2019

Høring over udkast til lovændring af lov om miljøbeskyttelse (Skærpelse af miljøkrav

til tunge køretøjer og varebiler)

ITD kvitterer for fremsendte forslag og muligheden for at afgive bemærkninger hertil.

ITD har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelle bemærkninger

Der bliver allerede gjort meget i transport- og logistikvirksomhederne for at reducere

branchens CO

-aftryk og udledningen af skadelige stoffer. Eksempelvis kan det

nævnes, at over 30 procent af den samlede danske lastbilflåde i dag består af Euro 6-

køretøjer, mens mere end 65 procent af ITD-medlemmernes lastbiler lever op til de

strengeste EU-krav

ITD arbejder aktivt for at fremme en grøn omstilling af transportbranchen. Derfor

støtter vi også grundlæggende op om at skærpe kravene til de lastbiler, busser og

varebiler, der opererer i danske miljøzoner.

Særligt er ITD tilfreds med, at der overordnet er lyttet til foreningens bekymringer og

opfordringer i relation til behandlingen af Beslutningsforslag 53 om opdatering af

reglerne for miljøzoner i Danmark

, herunder en rimelig indfasningsperiode og digital

myndighedskontrol.

ITD hilser velkomment at afskaffe miljøzonemærket og erstatte det af digital kontrol.

Men vi mener ikke løsningen med at overgå til registreringsdato frem for den

registrerede Euronorm er retfærdig over for de virksomheder, der har investeret i

miljøvenlige køretøjer, før krævet. Der kan således være tilfælde, hvor køretøjets

faktiske Euronorm ikke fremgår af registreringsdatoen, da virksomhederne har indkøbt

de nyeste Euronormer tidligere end skæringsdatoerne.

Dette skal ses i lyset af den høje udskiftningsgrad i køretøjsflåden, der er kendetegnende ved

international kørsel. For køretøjer, der fortrinsvist opererer lokalt, og hvor der tilbagelægges knap så

mange kilometer, eller hvor der kan være tale om specialkøretøjer og -opgaver, vil udskiftningsgraden

typisk strække sig over en længere periode

ITD-henvendelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. februar 2018,

https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B53/bilag/1/1860415/index.htm

Side 1 af 6

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Vi er opmærksomme på, at der kan være en væsentlig andel af køretøjerne i DMR,

hvor registreringen af Euronormen mangler. Det bør optimalt kunne løses i forbindelse

med de årlige periodiske syn inden de anførte ikrafttrædelsesdatoer. Alternativt bør

systemet opbygges således, at først ligger Euronormen til grund for vurderingen og

derefter registreringsdatoen, såfremt oplysninger på førstnævnte mangler. Det vil

sikre, at virksomhederne får mulighed for at få opdateret deres oplysninger i tide.

ITD er derudover tilfreds med, at mobilkraner ikke indgår i nærværende lovudkast, da

disse som bekendt er underlagt Tier-systemet. ITD vil dog gerne understrege, at det er

vigtigt, at der gives dispensationsmulighed for specialkøretøjer, som for eksempel

køretøjer indrettet til særlige opgaver og særtransporter til byggepladser og lignende.

Specialkøretøjer har ofte en særlig dyr opbygning, der i sammenhæng med få kørte

kilometer betyder længerevarende afskrivningsperioder.

ITD anser det som urealistisk, at eftermontere efterbehandlingssystemer på Euro 4-5

og 6-køretøjer, da det oftest kræver omfattende ændringer af motorstyresystemerne,

ligesom SCR-katalysatorer eller andre omfattende systemer vil gøre ombygningen

urealistisk omkostningstung.

ITD er enig i Miljø- og Fødevareministeriets vurdering om at skærpe miljøkravene til

køretøjer direkte i loven for at sikre ens implementering i samtlige af de allerede

etablerede miljøzoner. Dette vil sikre tilgængeligheden for erhvervslivet.

Endeligt vil vi gerne gør ministerieriet opmærksom på, at man ligeledes bør forholde

sig til EEV, der miljømæssigt ligger mellem Euro 5 og 6. I sammenhæng med

nærværende lovændring anbefaler vi, at den sidestilles med Euro 5.

Bemærkninger til ændringsforslag

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 1121 af den 3. september

2018, som ændret ved lov nr. [xx af yy.yy], foretages følgende ændringer:

Nr.1

§ 15 a, ophævelse af 2.-4. pkt.:

ITD støtter ophævelsen af ovenstående punkter for at samle reglerne om etablering af

miljøzoner i øvrige kommuner i en ny bestemmelse.

Nr. 2 § 15 a, stk. 2:

ITD er tilfredse med, at kommunalbestyrelsen i øvrige kommuner efter forudgående

tilladelse fra miljø- og fødevareministeren kan træffe bestemmelse om etablering af

miljøzoner, hvor der er betydelig trafik, og hvor grænseværdierne for

partikelforurening er overskredet. For ITD er det afgørende, at det netop er

grænseværdierne for forurening, der fremadrettet fastlægger muligheden for

etableringen af en miljøzone – upåagtet af indbyggertal. Vigtigt er endvidere, at de

Side 2 af 6

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

samlede miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af miljøzoner fortsat vil indgå i

vurderingen af, om en tilladelse kan meddeles.

Nr. 3 § 15 a, stk. 3:

ITD er tilfredse med, at kommunalbestyrelserne inden den 1. juli 2019 har mulighed

for at ophæve de eksisterende miljøzoner uden forudgående tilladelse fra miljø- og

fødevareministeren. Dette sikrer, at transport- og logistikvirksomhederne har

mulighed for at indrette sig på de gældende regler frem til ikrafttrædelsesdatoen den

1. juli 2020.

Nr. 4 § 15 a, stk. 3:

ITD er tilfredse med, at miljø- og fødevareministeren skal godkende en eventuel

udvidelse, indskrænkning eller ophævelse efter 1. juli 2020.

Derudover ingen bemærkninger.

Nr. 5 § 15 a, stk. 4 ophæves:

Ingen bemærkninger.

Nr. 6 § 15 a, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 2”:

Ingen bemærkninger.

Nr. 7 § 15 a, stk. 7, som bliver stk. 6, udgår ”for lastbiler og busser” i 2. pkt., og 3. og

4. pkt. ophæves:

ITD er enige i ophævelsen, da der ikke længere er behov for differentierede regler for,

hvornår en miljøzone får virkning.

Nr. 8 § 15 b, stk. 1:

ITD har i sin henvendelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. februar

2018 opfordret til, at de skærpede miljøzonekrav til Euro 6 burde gælde fra juli 2023 af

respekt for virksomhedernes langsigtede investeringshorisonter. Dette er fortsat ITD’s

position, men vi finder den foreslåede trinvise indfasningsperiode for acceptabel,

såfremt der tildeles dispensation for erhvervskøretøjer, hvor opbygningen koster mere

end selve køretøjet (lastbiler med kraner, slamsugere, renovationskøretøjer etc.).

Det bør her ligeledes bemærkes, at ITD ikke er enige med Miljø- og

Fødevareministeriet angående de beregnede omkostninger forbundet med

eftermontering af forureningsbegrænsende udstyr jævnfør de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.2.2, som ifølge lastbilproducenterne er væsentligt højere,

såfremt det omhandler eftermontering til at overholde Euro 6-kravene.

Af samme årsag eksisterer der i dag ingen fabrikscertificerede eftermonterings-

løsninger. I den forbindelse vil ITD gerne gøre opmærksom på, at der kan være andre

løsninger på markedet, men at fabriksgarantien på køretøjet i så fald risikerer at

Side 3 af 6

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

bortfalde. I tilfælde af skader på køretøjet kan erstatningen således blive væsentlig

mindre. Alternative løsninger vil derudover skulle undersøges nærmere i relation til

både effektivitet, pris, løbende omkostninger, fabriksgaranti etc.

Endeligt vil vi gerne henvise til vores generelle bemærkninger, for så vidt angår

ministeriets ønske om at overgå til registreringsdato frem for den registrerede

Euronorm.

Nr. 9 § 15 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

ITD finder det positivt, at varebiler inddrages i lovudkastet, men har derudover ingen

yderligere bemærkninger.

Nr. 10 § 15 b, stk. 2, som bliver stk. 3, ophæves:

Ingen bemærkninger.

Nr. 11 § 15 b, stk. 1:

Ingen bemærkninger.

Nr. 12 § 15 b, stk. 4 og 5 indsættes efter ”stk.1, nr.1-3”: ”og stk. 2, nr. 1-4”:

Ingen bemærkninger.

Nr. 13 § 15 b, indsættes som stk. 6:

ITD finder det særdeles positivt, at den grønne miljøzonemærkningsordning erstattes

med en digital håndhævelse- og kontrolløsning for nationalt indregistrerede køretøjer

gennem det digitale motorregister.

ITD finder det dog samtidigt beklageligt, at en lignende løsning ikke kan anvendes for

udenlandske køretøjer. Derfor vil ITD endnu engang gerne benytte lejligheden til at

anmode om, at man fra dansk side igangsætter et samarbejde på tværs af EU med

henblik på en ensretning eller gensidig anerkendelse af de gældende miljøzoneregler.

Divergerende regelsæt på tværs af de europæiske medlemslande er særligt

problematisk for internationale transport- og logistikvirksomheder, der opererer i

mange forskellige europæiske byer og derfor er underlagt en lang række varierende

miljøkrav samt registrerings- og mærkningsordninger.

Nr. 14 § 15 c, stk. 1, indsættes efter ”stk. 1, nr. 1 og 2”: ”, og stk. 2, nr. 1-3”:

ITD er tilfreds med, at der fortsat er mulighed for at søge dispensation i forhold til de

forslåede krav for lastbiler, busser og varebiler.

ITD henviser til bemærkningerne under ændringsforslag nr. 8.

Nr. 15 §15 c, stk. 2, ændres ”tidsbegrænsning og dokumentation” til:

”tidsbegrænsning, dokumentation og registrering af køretøjer med dispensation”:

ITD støtter ændringen.

Side 4 af 6

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Nr. 16 §15 d:

Ingen bemærkninger.

Nr. 17 §15 e ophæves:

Ingen bemærkninger.

Nr. 18 §79 b, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

ITD støtter, at der gives hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af digital

kommunikation i forbindelse med ansøgning og afgørelse om dispensation fra kravet

om partikelfilter.

Nr. 19 79 b, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 15, ændres ”nr.1-13” til: ”nr. 1-14”:

Ingen bemærkninger.

Nr. 20 §87, stk. 3, ændres ”miljøzonemærke samt partikeludledning og effektivt

partikelfilter” til: ”krav til partikeludledning og partikelfilter”:

ITD støtter ændringerne.

Nr. 21 §110, stk. 1, nr. 1, ændres ”§15 b, stk. 2” til: ”§15 b, stk. 1 og 2”:

ITD er enige i, at overtrædelser ved kørsel i miljøzone i en varebil, som ikke overholder

gældende krav, strafbelægges i overensstemmelse med lovens sædvanlige system.

Nr. 22 §11 b, stk. 1, nr. 1, ændres ”§15 b, stk. 2” til: ”§15b, stk. 1 og 2”, og ”§15 b, stk.

5, og §15 e” ændres til: ”§15b, stk. 3, 5 og 6”:

ITD finder det nødvendigt med en specificering, hvor politiet udelukkende får

mulighed for at tilbageholde selve det motordrevne køretøj, indtil køretøjet eller dets

forureningsbegrænsende udstyr er bragt i lovlig stand. Tilkoblede lasteenheder, fx

trailere og lignende bør ikke være omfattet af denne sanktionsmulighed.

Dette bør naturligvis gælde, uanset hvor fører og køretøj er hjemhørende for at sikre,

at der ikke diskrimineres på baggrund af nationalitet, samtidigt med at der tages højde

for miljø- og sundhedsmæssige skadevirkninger som følge af manipuleret udstyr.

§2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2:

Ingen bemærkninger.

Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. maj 2019 og ophæves automatisk den 1. juli

2020.

Se tidligere bemærkninger.

Stk. 3. Loven finder tillige anvendelse for miljøzoner, som er etableret før lovens

ikrafttræden.

Side 5 af 6

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Se tidligere bemærkninger.

***

ITD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog.

Med venlig hilsen

Lasse Raunholt Kristoffersen

Politisk konsulent, ITD

Side 6 af 6

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119161 == [ DTL - Danske Vognmænd - 2018-14863 høringssvar vedrørende miljøzoner ] == Dokument … ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Niels Bukholt ([email protected])

2018-14863 høringssvar vedrørende miljøzoner

28-01-2019 11:52:39

19-417 Høringssvar vedrørende miljøzoner 232183_1_0.pdf;

Kære Miljø- og Fødevareministerie

Hermed DTL – Danske Vognmænds høringssvar vedrørende miljøzoner.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

Chefkonsulent

DTL - Danske Vognmænd

Grønningen 17

1270 København K

Tlf:

70159500

Mobil: 24429435

Mail:

[email protected]

Forsikringspartner for

DTL-Danske Vognmænd

Hør mere på tlf. 70121232

Se mere på

www.if.dk/dtl

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119161 == [ DTL - Danske Vognmænd - 2018-14863 høringssvar vedrørende miljøzoner ] == Dokument … ==

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Deres ref.: 2018-14863

Vor ref.: 19-417

Dato: 28.01.2019

Høringssvar vedrørende skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

DTL

–

Danske Vognmænd skal takke for modtagelse af udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven

om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler.

De aktuelle regler om miljøzoner er blevet forældede og skal derfor enten ophæves eller tilpasses den

teknologiske udvikling. I lyset af udfordringerne med luftforurening i de største byer er det forståeligt,

at udkastet lægger op til en opdatering af regler til den teknologiske udvikling og de aktuelle

euronormer.

Det undrer dog DTL, at forslaget helt forbigår muligheden for at understøtte såvel klima- som

luftforureningsudfordringerne, da begge formål kunne have været understøttet ved at skabe bedre

rammer om en grøn omstilling i transportsektoren. I stedet fokuseres der alene på at fremme en dyr

og kortsigtet forceret udskiftning af lastbilparken, hvor dieselbiler vil blive byttet mod dieselbiler, eller

opgradering af ældre lastbiler med mindre effektive motorer, da rammevilkårene er for dårlige i

forhold til samtidig at skifte til grønnere drivmidler. Det vil binde lastbilparken til eksisterende

drivmidler for 8-20 år alt efter lastbiltype eller som minimum fordyre en omstilling til grøn teknologi

inden for denne periode.

DTL har samtidig noteret sig, at der ingen overskridelser er af EU-kravene om partikelforurening,

hvilket taler for en implementering af reglerne, som tager et rimeligt hensyn til økonomien i

transporterhvervet, da en forceret udskiftning eller opgradering af lastbilerne er dyr for den enkelte

vognmand og i mange tilfælde må forventes at være væsentlig dyrere end forslaget beskriver, jf.

nedenfor. Transportbranchen er samtidig presset ikke mindst af udenlandsk konkurrence, hvorfor en

overvæltning af omkostningerne på transportkunderne ikke kan forventes at kunne ske i fuldt

omfang.

Der skal samtidig gøres opmærksom på, at der allerede sker en betydelig udskiftning af lastbilparken

med lastbiler, der overholder euronorm 6. I forhold til de almindelige lastbiler, som ikke allerede er

udskiftet, er der nok en grund hertil som kunne være økonomisk eller bunde i begrænset brug af

køretøjet. For lastbiler med specialopbygning er de simpelthen dyrere og har en længere

afskrivningsperiode, hvorfor en forceret udskiftning vil ramme disse vognmænd ekstra hårdt.

I forhold til den konkrete udformning af ordningen, bifaldes det at der er tænkt i enkelhed og

håndhævelse både for myndigheder og erhverv. Det er fint at lægge sig op ad datoerne for

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

Postboks 2250

DK-1019 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

registrering af køretøjet, samkøring med motorregistret, kontrol via nummerplader og afskaffelse af

klistermærkerne.

Den foreslåede ordning for udenlandske køretøjer virker dog ikke overbevisende,

og det er DTL’s

vurdering, at det i realiteten vil ende med, at udenlandske køretøjer vil køre frit ind og ud af

miljøzonerne uden at overholde reglerne, og uden at der bliver grebet ind over for dem. Det vil

medvirke til at presse en allerede presset dansk branche yderligere. Der opfordres derfor til at

forbedre dette område med skrappere regler og eventuelt fastholdelse af miljøzonemærkerne over

for denne gruppe.

I forhold til implementeringstakten er det som udgangspunkt i orden med en periode på 8 år som fra

2014-2022. Det havde imidlertid bare været noget andet, hvis reglerne også var annonceret i 2014,

således at branchen havde haft en sådan periode at indstille sig på, som f.eks. i Sveriges

implementering af miljøzoner.

Aktuelt er forslaget i høring og risikerer ikke at blive vedtaget inden et folketingsvalg, hvorfor der ikke

er grundlag for investeringsbeslutninger i branchen endnu. Branchen har således tidligst fra en hurtig

vedtagelse juni 2019 til juli 2020, dvs. 12 måneder til at indrette sig på kravene fsva lastbiler

indregistreret før 2009. Det er ikke en gang tid nok til at få leveret en lastbil med opbygning fra

bestillingsdagen. Det er ikke rimeligt.

DTL vil derfor foreslå en udsættelse af kravene med 2 år for at give bare en rimelig mulighed for at

tage stilling til virksomhedens behov og muligheder og få truffet de rigtige beslutninger om

eftermontering af filtre eller indkøb af nye lastbiler.

DTL har været i kontakt med diverse lastbilimportører om mulighederne for eftermontering af

partikelfiltre. Tilbagemeldingerne herpå varierer meget. For nogle lastbiler er eftermontering en

mulighed, for andre er det en mulighed, men en dyr og dårlig løsning da motoren og filteret ikke vil

kunne bringes til at fungere ordentligt sammen, hvor det vil kræve betydelig løbende vedligeholdelse,

som langt vil overstige de i lovforslaget anførte omkostninger og måske også medføre en løbende

øget forurening med andet end partikler. For andre er det simpelthen ikke en mulighed, hvorfor

lastbilen må udskiftes.

Disse meldinger giver DTL grund til at efterlyse en bedre afklaring af mulighederne, og som det første

en klar beskrivelse af kravene til filtrene og de konkrete godkendelser af disse, forud for fastsættelse

af en tidsfrist, som så ikke bør være kortere end 2 år fra det endelige grundlag er på plads. Særligt set

i lyset af de fraværende overskridelser af partikelforureningskravene, burde det være muligt at give

branchen en rimelig overgang til de nye regler.

DTL havde håbet, at der ville have været indarbejdet en mere lempelig regel for specialkøretøjer i

forslaget. Disse lastbiler er meget dyrere og holder længere end almindelige lastbiler. Samtidig kører

de ikke så meget, men de benyttes over hele landet på grund af deres specialiserede opbygning.

Umiddelbart lægger forslaget alene op til, at ejerene af disse lastbiler kan gå efter en konkret

dispensation, såfremt eftermontering af filter ikke er muligt eller prohibitivt dyrt. Dette skaber

betydelig usikkerhed, da den enkelte vognmand således ikke ved, om det bliver nødvendigt at skille

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

Postboks 2250

DK-1019 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

sig af med bilen, før end sagsbehandlingen af dispensationen er afsluttet. DTL vil foreslå, at der regnes

på omfanget af forurening, som en generel undtagelse for specialkøretøjer ville medføre, og at der

derefter tages stilling til en eventuel generel undtagelse for disse køretøjer. Alt andet lige vil

forskellen i forureningsniveau set over tid frem til den naturlige udskiftning af disse køretøjer være

marginal og på ingen måde stå mål med omkostningerne.

Nummerpladeskanningen giver jo også mulighed for at give dispensationer til få ganges anvendelse af

bilerne inden for miljøzonerne og håndhævelse heraf. DTL vil gerne foreslå, at en sådan type

dispensation medtages blandt dispensationsmulighederne, hvilket kunne medvirke til at lette

overgangen for specialkøretøjerne.

Under alle omstændigheder giver den korte implementeringsfase anledning til et behov for en lang

række dispensationer for den tid, der går med at få anskaffet nyt materiel, da perioden fra endelig

afklaring af mulighederne for den enkelte vognmand til reglernes ikrafttræden bliver meget kort.

Såfremt der er nogen spørgsmål til ovenstående, står DTL naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

Postboks 2250

DK-1019 København K

Tel. 7015 9500

Fax 7015 9502

[email protected]

www.dtl.eu

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119196 == [ Mortorhistorisk Samråd - Høringssvar, udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven ] == Doku… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Motorhistorisk Samråd ([email protected])

Høringssvar, udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven

28-01-2019 12:01:54

MhS - Høringssvar - Miljøministeriet - Miljøzoner.pdf;

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Modtag hermed vores høringssvar i forbindelse med Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af

miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler.

Med venlig hilsen

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Motorhistorisk Samråd

www.motorhistorisk.dk

Mail: [email protected]

Tlf. +45 23 47 41 63

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119196 == [ Mortorhistorisk Samråd - Høringssvar, udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven ] == Dok… ==

Sekretariatet

Postadresse:

Nærum Hovedgade 3

DK-2850 Nærum

Tlf:

+45 23 47 41 63

Email: [email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Eksport og Miljøteknologi

Miljø

Slotsholmsgade 12

DK 1216 København K

[email protected]

www.motorhistorisk.dk

Dato: 28. januar 2019

Side: 1/1

Udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af

miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Motorhistorisk Samråd vil med dette høringssvar takke for det tilsendte

materiale, og for muligheden for at afgive svar i den nævnte høring.

Da vi ser at forslaget ikke ændrer ved den beskrivelse der er om brug af

veterankøretøjer i miljøzonerne, kravene til køretøjerne og definitionen af et

veterankøretøj i miljøzonelovgivningen, har vi ikke nogen kommentarer til

høringen.

Brugen af veterankøretøjer i danske miljøzoner, er beskrevet i BEK nr 700 af

24/06/2011, hvor i der i §2 stk. 1, nr. 5 og 6 står:

5) Dansk veterankøretøj: Dansk indregistreret lastbil eller bus, der er

indregistreret til veterankørsel.

6) Udenlandsk veterankøretøj: Udenlandsk indregistreret lastbil eller

bus, der er indregistreret første gang mindst 30 år før det tidspunkt,

hvor køretøjet anvendes i en miljøzone.

Endvidere beskrives den slag køretøjer i samme bekendtgørelses § 31.:

Stk. 1. Føreren af et dansk veterankøretøj skal ved anvendelse af

køretøjet i en miljøzone kunne fremvise dokumentation for, at

køretøjet opfylder betingelserne for at være veterankøretøj, på enten

dansk, et af de nordiske sprog, engelsk, tysk eller fransk.

Stk. 2. Føreren af et udenlandsk veterankøretøj skal ved anvendelse af

køretøjet i en miljøzone kunne fremvise dokumentation for, at

køretøjet opfylder kravene for at være et udenlandsk veterankøretøj,

på enten dansk, et af de nordiske sprog, engelsk, tysk eller fransk.

Vi har ikke yderligere at tilføje.

Med venlig hilsen

Steen Rode-Møller

Formand

Motorhistorisk Samråd

Motorhistorisk Samråd har til

formål at fremme bevarelsen

og anvendelsen af motor-

køretøjer af motorhistorisk

interesse i Danmark.

Samrådet varetager de til-

sluttede foreningers fælles

interesser, dvs. overordnede

og generelle opgaver overfor

myndigheder, inden- og

udenlandske organisationer,

herunder medlemskabet af

den internationale veteran-

køretøjsorganisation:

Féderation Internationale Des

Vehicules Anciens (FIVA).

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119197 == [ Det Økologiske Råd - Høringssvar ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ] ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Jeppe Juul ([email protected])

Høringssvar

28-01-2019 12:01:56

28. januar 2019

Høringssvar

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af

miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Vi skal indlede med at bemærke, at vi er glade for at kravene til miljøzonerne nu langt om længe skærpes. Samtidig skal

vi udtrykke vores forundring over langmodigheden med ikrafttrædelse af de nye krav, og det absurde i at man undlader

at stille krav til dieselbiler. På trods af, at regeringen har proklameret, at lovforslaget vil bringe reguleringen up-to-date

er dette desværre meget langt fra tilfældet. Danmark vil være et af de eneste steder i EU hvor man har miljøzoner uden

krav til den væsentligste del - dieselpersonbiler - og lovforslaget langt fra nok til at beskytte borgernes sundhed fra

transportens luftforurening.

Vi vil i det efterfølgende uddybe de enkelte punkter.

Personbiler

Regeringen har valgt ikke at stille krav til dieselbiler på trods af, at det er den gruppe som er den største bidragsyder til

NOx og NO2 på gadeplan (de røde felter i nedenstående figur). Ved ikke at stille krav tillader man med lovforslaget derfor

en hvilken som helst gammel dieselbil uhindret at køre i en miljøzone hvis eksplicitte formål er at begrænse

luftforureningen.

Forud for regeringens lovforslag, har DCE vurderet 5 forskellige mulige krav for Miljøministeriet. Det fremlagte lovforslag

svarer i praksis til nedenstående scenarie D og er dermed et af de mindst ambitiøse af de undersøgte muligheder. Hvis

man i stedet havde valgt at medtage dieselbiler (Scenarie B) havde man ifht. NOx opnået en 4 gange større procentvis

ændring end end i dette lovforslag, ligesom effekten også havde været markant større på alle andre undersøgte

parametre.

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

På baggrund af de betydelige sundshedsmæssige og samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med

luftforureningen skal vi anbefale, at man gør som i Sverige og kræver

minimum Euro6 for dieselbiler i miljøzonerne fra

2022.

Ikrafttrædelse erhvervskøretøjer

I forhold til erhvervskøretøjer har man i lovforslaget valgt en langsom ikrafttrædelse, hvilket underminerer

sundhedsgevinsten ved reguleringen.

Vi anbefaler, at man indfører krav til tunge køretøjer om Euro6 fra 1. januar 2021

(ligesom i Sverige), og stiller krav til varebiler om min. Euro5 i 2020 og Euro6 i 2022.

Nul-emissionszoner

Vi skal endvidere anbefale, at man giver kommunerne lov til at etablere nul-emissionszoner i byerne fra 2024 (I Sverige er

dette muligt fra 2022). Dette vil dels give mulighed for en markant sænkning af luftforureningen samtidig med at det også

vil fungere som en stillezone.

Kommunerne

Set i lyset af den nyere viden vi har om luftforurening vil vi forslå, at kommunerne selv får retten til at beslutte om de vil

indføre miljøzoner for at beskytte borgernes sundhed, u den at dette er noget der skal godkendes af staten.

MVH

Jeppe Juul

Det Økologiske Råd

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119114 == [ Københavns Kommune, Nina Werge - Høringssvar fra Københavns Kommune, journalnumm… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Nina Werge ([email protected])

Høringssvar fra Københavns Kommune, journalnummer 2018-14863

28-01-2019 11:38:34

2018-14863 Hørringssvar.pdf; 2018-14863 Teknisk høringssvar til ny miljøzonelovgivning.pdf;

Kære Miljø- og Fødevareministerie

Vedhæftet er Københavns Kommunes høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til

tunge køretøjer og varebiler. Journalnummer 2018-14863

Med venlig hilsen

Nina Werge

Fuldmægtig

Overborgmesterens Sekretariat

_______________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 2. sal, vær. 42

1599 København V

Direkte

E-mail

EAN

5162 9897

[email protected]

5798009800206

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119114 == [ Københavns Kommune, Nina Werge - Høringssvar fra Københavns Kommune, journalnum… ==

KØBENHAVNS KOMMUNE

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Januar 2019

Høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven

om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler

I København går vi foran på miljøområdet. Vi arbejder målrettet på, at

København bliver verdens første CO

-neutrale hovedstad i 2025, og at

luften bliver så ren, at borgernes sundhed ikke belastes af den. Denne

indsats og målsætning nyder erhvervslivet også godt af. Vi er godt på

vej, men vi er ikke i mål endnu.

Vi har derfor med interesse læst regeringens lovforslag vedrørende

skærpede miljøzoner. Det har længe været ventet, og vi finder det

positivt, at regeringen skærper kravene i de eksisterende miljøzoner,

så borgerne får mulighed for at få renere luft og hermed øget

livskvalitet.

Alt for mange borgere i Hovedstadsområdet bliver syge eller dør for

tidligt på grund af luftforurening. Det er en problematik, som skal

tages meget alvorligt. Vi mener ikke, at de foreslåede stramninger af

miljøzonen vil forbedre luftkvaliteten tilstrækkeligt. Vi ønsker derfor

en mere ambitiøs lovgivning, som giver plads til, at kommunerne får

mulighed for at stille yderligere krav, herunder til personbiler.

Vi ved, at især dieselpersonbiler forurener alt for meget. De er en af

hovedårsagerne til astma og mange andre luftvejssygdomme. Vi bliver

derfor også nødt til at sætte ind overfor personbiler. Vi er åbne for

forskellige modeller, men har fokus på, at miljøzonen får en væsentlig

effekt for den luft, københavnerne indånder. Prisen for at inddrage

personbiler i zonen er minimal, da håndhævelsessystem og skiltning

etableres, uanset om personbiler indgår i zonen eller ej.

Udover vores ønske om at inddrage personbiler, har vi følgende

ønsker til den kommende miljøzone:

1. Miljøzonelovgivningen skal være dynamisk, så den automatisk

skærpes nogle år efter emissionskravene til biler skærpes.

Erfaringen fra de nuværende miljøzoner er, at de hurtigt bliver

indhentet af den teknologiske udvikling, hvorfor der er behov

for løbende at skærpe kravene.

2. Der er brug for, at der kan stilles forskellige krav i byerne, alt

efter behov og niveau af luftforurening. Vi er derfor ikke enige

i, at der skal stilles ens krav i alle miljøzonerne. Gives der i

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

stedet et valg mellem f.eks. tre modeller, kan erhvervslivet og

borgerne hurtigt indstille sig efter dette.

3. Det er vores opfattelse, at flere danske byer og kommuner

efterspørger muligheden for at oprette en miljøzone. Vi

foreslår derfor, at der gives mulighed for, at alle kommuner

kan oprette en miljøzone. Dette vil forbedre luftkvaliteten

yderligere, til gavn for hele Danmark.

4. Der bør stilles krav om SCR-katalysatorer på opgraderede

køretøjer. Dette vil give en miljøgevinst og være med til at

styrke den førerposition, dansk erhvervsliv allerede har på

filterområdet.

Vi bemærker med stor interesse, at regeringen i sit klima- og

luftudspil ønsker 1 mio. elbiler i 2030. Det er et mål, vi støtter, men

der mangler redskaber til at få det indfriet. Miljøzonelovgivningen er

en oplagt løftestang til dette, men mulighederne mangler i regeringens

lovforslag. Vi ønsker mulighed for at kunne indføre en

nulemissionszone i København, for at skabe incitament til, at flere

danskere køber en elbil. Nulemissionszoner er kendt fra blandt andet

Sverige, hvor kommunerne allerede i 2020 vil få mulighed for at

indføre et område, hvor kun el-, brint og gaskøretøjer må køre.

Stockholm Kommune har allerede bebudet, at de vil etablere en

nulemissionszone i et mindre område af byen. Dette gør, at man i

Sverige allerede nu ser en effekt på elbilsalget. Staten og Københavns

Kommune kunne i fællesskab præsentere en ny nulemissionszone på

det kommende C40-topmøde i København og hermed vise, at

Danmark går forrest, når det gælder klima og miljø.

Vores forvaltninger har udarbejdet et supplerende administrativt

høringssvar med tekniske bemærkninger til den foreslåede lovgivning.

Dette er vedlagt som bilag. Vi indgår gerne i dialog om de nærmere

tekniske detaljer i dette, samt om implementeringen af den kommende

miljøzone.

Med venlig hilsen

Frank Jensen

Overborgmester

Ninna Hedeager Olsen

Teknik- og Miljøborgmester

Vedlagt

•

Administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af

miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til

tungekøretøjer og varebiler

Side 2 af 2

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4119114 == [ Københavns Kommune, Nina Werge - Høringssvar fra Københavns Kommune, journalnum… ==

KØBENHAVNS KOMMUNE

Økonomiforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen

NOTAT

Til Miljø- og Fødevareministeriet

28. januar 2019

Sagsnr.

2019-0016392

Dokumentnr.

2019-0016392-2

Administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af

miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge

køretøjer og varebiler

Miljø- og Fødevareministeriet har den 7. december 2018 sendt udkast

til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven i høring.

Lovforslaget vedrører en skærpelse af miljøzonekrav til tunge

køretøjer samt at indføre miljøzonekrav til varebiler.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har vedtaget

ambitioner om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025,

og at luften skal være så ren, at borgernes sundhed ikke belastes.

Desuden har Borgerrepræsentationen mere konkret vedtaget et ønske

om skærpede miljøzoner for personbiler samt et ønske om intelligent

roadpricing.

Københavns Kommune er positiv overfor, at regeringen fremlægger et

forslag til at stramme og udvide kravene til køretøjer i miljøzonen. I

forhold til vedtagelserne i Borgerrepræsentationen er forslaget

imidlertid ikke ambitiøst nok. Lovforslaget bør derfor suppleres med

krav til personbiler, ligesom kravene i loven bør være dynamiske, så

de udvikler sig i takt med, at emissionskravene til biler strammes. I

korte træk har Københavns Kommune følgende kommentarer til

lovforslaget for miljøzoner:

1. Personbiler bør indgå i lovforslaget med særskilte

emissionskrav.

2. Krav til lastbiler, busser og varebiler bør skærpes.

3. Der bør stilles krav om lukkede partikelfiltre på ældre

køretøjer og opgraderede køretøjer skal have påmonteret

virkende SCR-katalysator.

4. Mulighed for zoner med særlige krav indenfor miljøzonen bør

indarbejdes i lovgivningen.

5. Kommentarer til digitaliseret håndhævelse.

6. Kommentar om økonomi.

7. Mulighed for at stille krav til arbejdsmaskiner, motorcykler,

knallerter og havnetrafik

De enkelte punkter uddybes i det følgende:

1. Personbiler bør indgå i lovforslaget med særskilte emissionskrav

I 2014 bidrog personbilerne i København med i gennemsnit 48 % af

trafikkens koncentrationsbidrag af NO

. Emissioner i og udenfor

Københavns Kommune er ansvarlige for betydelige

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

sundhedsproblemer. Københavns Kommune anbefaler derfor, at

kommunerne får mulighed for at etablere miljøzoner for både lastbiler,

busser, varebiler og personbiler. Hermed øges effekten til gavn for

borgernes sundhed. Københavns Kommune er åben for forskellige

modeller, men har fokus på, at miljøzonen får en væsentlig effekt for

den luft, københavnerne indånder. Københavns Kommune mener, at

miljøzonen skal implementeres hurtigst muligt for alle køretøjstyper.

2. Krav til lastbiler, busser og varebiler bør skærpes

Ifølge lovforslaget skærpes kravene til køretøjerne frem til 2025.

Herefter sker der ingen skærpelse. Erfaringerne fra den eksisterende

miljøzone viser, at der er behov for en mere dynamisk tilgang, hvor

kravene til køretøjerne skærpes med en forsinkelse i forhold til

indførelsen af nye euronormer. Noget tilsvarende bør indføres i den

nye miljøzonelovgivning.

Lovforslaget gælder kun de kommuner, som allerede har miljøzoner.

Københavns Kommune vurderer, at miljøzonerne vil have større

effekt, hvis flere kommuner får mulighed for at implementere

miljøzoner. Det kunne eksempelvis gælde alle kommuner i Danmark

eller som minimum alle kommuner, der grænser direkte op til

miljøzoner i andre kommuner.

Et væsentligt argument i Miljø- og Fødevareministeriets lovforslag er

hensynet til håndhævelse og erhvervslivet, hvorfor kravene til

køretøjer er ens for alle kommuner med miljøzone.

Københavns Kommune har forståelse for ønsket om nem

administration af miljøzonehåndhævelsen samt til ønsket om

gennemskuelige forhold for erhvervslivet og borgerne. Men da

miljøforholdene er forskellige i de forskellige kommuner, vurderer

Københavns Kommune, at det vil være oplagt med 3-4

miljøzonetyper, som kommunerne kan vælge imellem. Derfor

vurderer Københavns Kommune, at miljøzonelovgivningen bør lægge

sig tæt op ad den svenske model, som indeholder tre forskellige

niveauer af miljøzoner, som kommunerne frit kan vælge imellem. En

sådan opdeling vil gøre det overskueligt for virksomhederne og

borgerne at gennemskue, hvilke krav der gælder hvor og samtidig give

København og andre byer mulighed for at tage hensyn til de særlige

udfordringer, der er i en by med en stigende befolkning samt

forurenings- og trængselsudfordringer.

3. Der bør stilles krav om lukkede partikelfiltre på ældre køretøjer og

opgraderede køretøjer skal have påmonteret virkende SCR-

katalysator

Københavns Kommune finder det yderst problematisk, at det med

lovforslaget bliver muligt fortsat at benytte ældre køretøjer, hvis de

opgraderes med et åbent partikelfilter. Opgraderede køretøjer bør

Side 2 af 5

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

opgraderes med både lukkede partikelfiltre og SCR-katalysator for at

opnå tilstrækkelig miljøeffekt. Det skyldes, at:

1) Partikelfiltre reducerer alene partikelemissionerne og hermed

ikke alle de andre sundhedsskadelige stoffer, som køretøjerne

udleder. Hermed opgraderes de slet ikke til samme niveau som

de køretøjer, der efter lovforslaget har lov at køre i zonerne

uden opgradering. København har, i samarbejde med Miljø- og

Fødevareministeriet, gode erfaringer med at opgradere busser

med NOx- og partikelfiltre (SCRT-filter), hvilket både er

billigt og yderst effektivt.

2) Åbne partikelfiltre reducerer ifølge Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen ca. 30 % af partikelmassen, mens et lukket

partikelfilter reducerer mindst 90 % af partikelmassen og

partikelantallet. Et åbent partikelfilter er hermed ikke effektivt

nok til reelt at reducere luftforureningen.

For at opnå den bedste luftkvalitet bør der stilles krav om, at

opgraderede køretøjer, som er omfattet miljøzonen, ikke får lov til at

køre i zonen, med mindre de har påmonteret lukkede partikelfiltre og

SCR-katalysatorer, der som minimum sikrer emissioner svarende til

den tilsvarende euronorm i lovforslaget. Konkret kan det gøres ved, at

der i lovforslaget stilles krav om:

1) Eftermontering af SCRT-filtre på alle tunge køretøjer og

varebiler, med mindre de overholder de generelle krav i

miljøzonen. SCRT-filtret skal som minimum reducere

motorens emissioner af partikler og NOx med 80 %.

2) Eftermontering af partikelfilter på alle personbiler, med mindre

de overholder de generelle krav i miljøzonen. Partikelfiltret

skal som minimum reducere emissionerne af partikelmasse og

partikelantal med 90 %. Fra 2025 bør der endvidere stilles krav

om tilsvarende NOx-reduktion, f.eks. ved SCR-katalysator.

Krav om lukkede partikelfiltre og katalysatorer i miljøzonen bør

suppleres med krav om periodisk syn, f.eks. hvert andet år, hvor der

måles for luftforurening i udstødningen. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at Trafikselskabet Movia for nyligt har indført ny metode

for miljøsyn, herunder for kontrol af luftforurening i udstødningen, og

at deres metode med fordel kan anvendes som inspiration til

synsmetoden. Movia måler koncentration af NOx, partikelmasse og

partikelantal og har allerede indgået aftale med synshaller om

periodisk kontrol af busserne. Det er således allerede i dag muligt at

kontrollere køretøjernes emissioner i autoriserede synshaller.

Side 3 af 5

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

4. Mulighed for zoner med særlige krav indenfor miljøzonen bør

indarbejdes i lovgivningen

Zoner med særligt ambitiøse krav, f.eks. mulighed for 0-

emissionszoner, kan anvendes som løftestang til at nå regeringens mål

om 1 mio. elbiler i 2030. De kan ligeledes bidrage til Københavns

Kommunes mål om at blive CO2-neutral i 2025 og til

EU’s

langsigtede mål om fossilfri køretøjer i byerne i 2050.

En række byer i hele verden implementerer frem til 2030

nulemissionszoner i afgrænsede områder. Københavns Kommune og

staten kunne f.eks. præsentere en sådan nulemissionszone i en

afgrænset del af på det kommende C40-topmøde i København, hvis

der gives mulighed for det i lovgivningen.

5. Kommentarer til digitaliseret håndhævelse

Københavns Kommune finder det positivt, at lovforslaget lægger op

til en automatiseret håndhævelse, baseret på en digital aflæsning af

nummerplader.

Dette vil bidrage til en langt mere effektiv håndhævelse end tidligere,

hvor der var krav om miljøzonemærke, og hvor politiet skulle sikre, at

kravene i zonen blev overholdt.

Københavns Kommune ønsker, at teknologien bag den digitale

håndhævelse indrettes på en sådan måde, at den på et senere tidspunkt

direkte kan anvendes i indførelsen af intelligent roadpricing.

Den digitaliserede håndhævelse vil blive understøttet af et særskilt

lovforslag, som forventes fremsat i folketingsåret 2019/2020.

Københavns Kommune ønsker, at det kommende system indrettes på

en måde, som sikrer, at hovedparten af køretøjer, som ikke lever op til

krav i miljøzonen, opdages. Københavns Kommune anbefaler, at

regeringen lader sig inspirere af miljøzonen i Bruxelles i forhold til

effektiv håndhævelse.

6. Kommentar om økonomi

I lovforslaget er der lagt op til, at de nye krav automatisk gælder for

de nuværende miljøzoner dog med mulighed for at udtræde af

miljøzonelovgivningen frem til 1. juli 2019. Uagtet at kommunerne

får mulighed for at træde ud af miljøzonelovgivningen, vurderer

Københavns Kommune at kommunerne er berettiget til DUT-

kompensation for omkostninger til etablering og løbende

vedligeholdelse af zonen. Dette vil blive rejst gennem KL i de årlige

DUT-forhandlinger.

7. Mulighed for at stille krav til arbejdsmaskiner, motorcykler,

knallerter og havnetrafik

Københavns Kommune ser gerne, at miljøzonen også omfatter krav til

knallerter og motorcykler. Krav til knallerter og motorcykler kan

Side 4 af 5

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

f.eks. være krav om nulemission fra 2025. Det vil medvirke til både at

reducere luftforurening samt generende støj i en by, hvor der bor og

opholder sig mange mennesker.

Københavns Kommune opfordrer derudover regeringen til

fremadrettet at udarbejde lovgivning, der muliggør, at der stilles

emissionskrav, f.eks.

efter EU’s stagenormer,

til arbejdsmaskiner samt

inderhavnens erhvervstrafik. Der er især fra arbejdsmaskiner en

betydelig udledning af NOx, partikler samt CO2.

Side 5 af 5

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4120831 == [ Høringssvar: Ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge kør… ==

Til:

Fra:

Titel:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected]), Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Lasse Repsholt ([email protected])

Høringssvar: Ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler, MFVM jr. nr.

2018-14863

E-mailtitel:

Høringssvar: Ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler, MFVM jr. nr.

2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

28-01-2019 21:54:09

Sendt:

Høringssvar Miljøzoner DPT den 28.01.2019.pdf;

Bilag:

Miljø- og Fødevareministeriet

Att. Lars Hald og Katja Asmussen

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Vedhæftet høringssvar fra Dansk PersonTransport vedr. lov om miljøbeskyttelse (miljøzoner).

Med venlig hilsen

Lasse Repsholt

Sektorchef

Dansk PersonTransport / Danish Passenger Transport

Nørre Farimagsgade 11, 3. tv

DK-1364 København K

Tel: +45 7022 7099

Mob: +45 2047 8003

[email protected]

www.danskpersontransport.dk

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

7. december 2018 18:24

Cc:

Katja Asmussen <[email protected]>; Miljø- og fødevareministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

Til alle høringsparter

Vedhæftet findes:

Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 28. januar 2019, kl. 12.00.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der til vedhæftede høringsbrev og udkast til

lovforslag.

Med venlig hilsen

Lars Hald

Eksport og Miljøteknologi | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

www.mfvm.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4120831 == [ Høringssvar: Ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretø… ==

Miljø- og Fødevareministeriet

Att. Lars Hald og Katja Asmussen

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]

København, 28. januar 2019

Deres reference: J.nr. 2018-14863

Vores reference:

Høringssvar: Udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af

miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Generelle betragtninger:

Dansk PersonTransport er enige i, at vejtransportbranchen og herunder busbranchen skal bidrage til at nå mere

ambitiøse målsætninger i forhold til transportsektorens emissioner - både i forhold til klima og i forhold

luftkvaliteten i de største byer. Det fremlagte lovforslag vedrører sidstnævnte.

Dansk PersonTransport er derfor også enige i den baggrund og målsætning der ligger til grund for det fremsatte

lovforslag. Til gengæld er virkemidlerne og den hastighed hvormed de indføres meget byrdefulde og ikke

proportionelle set fra busbranchens synsvinkel.

De forudsætninger, der er lagt til grund for beregningen af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er – for så

vidt angår busserne – mangelfulde på flere punkter:

Levealderen for en typisk turistbus er 12 til 16 år. Grundet deres indretning, pris og driftsmønster har de en

længere levetid end normen for lastbiler (Der er angivet i lovforslaget til 10 år). De nyeste busser vil være

ni år gamle, når de omfattes af de nye miljøzoners krav om partikelfilter; altså lang tid før udløbet af deres

sædvanlige levetid. I mange tilfælde vil det derfor ikke være realistisk og driftsøkonomisk forsvarligt at

fremskynde udskiftningen af køretøjet, som det er forudsat i lovforslaget.

Vi har derfor også i busbranchen erfaringer med opgradering af efterbehandlingssystemer på euro-4, euro-

5 og EEV-busser som der også er henvist til i lovforslaget (Miljørapport 1795). Disse Erfaringerne fra projekt

”Ren Luft” vedrører eftermontering af kombinationssystemer (partikelfilter og SCR-katalysator) og ikke

partikelfiltre alene som vil være kravet i den nye miljøzone. I dette projekt blev budgetteret med en

omkostning 75 mio. kr. til 300 busser eller med andre ord 250.000 kr. pr. bus. Hertil kommer løbende

driftsomkostninger. Resultaterne fra eftermonteringen og den efterfølgende drift på de mange busser

viser, at det er teknisk vanskeligt at gennemføre eftermonteringen på en virkningsfuld måde og, at det

navnlig er vanskeligt at sikre effektivt drift med et eftermonteret partikelfilter.

Vi har ikke kendskab til erfaringerne med eftermontering af partikelfiltre på euro-4 og eur-5 motorer (uden

SCR), men må lægge til grund, at det under alle omstændigheder er teknisk kompliceret grundet den

nødvendige integration med motorstyringen. Dertil kommer at montering på en bus er mere vanskelig, da

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

der er tale om en mere kompakt konstruktion, hvor der ikke nødvendigvis er fysisk plads til at eftermontere

et system. Hvis en sådan ombygning overhovedet er praktisk og teknisk mulig, må omkostningerne derfor

antages at være i den høje ende af det angivne interval på 40.000 til 80.000 kr.

På baggrund af ovenstående har Dansk PersonTransport beregnet omkostningerne for turistbusser alene til 34,4

mio. kr. under forudsætning af, at det er teknisk muligt kun at monteret et partikelfilter og 107,5 mio. kr. såfremt

det er nødvendigt at eftermontere et komplet system.

Tabel: Omkostningerne ved miljøzonerne for turistbusser

Dato

Antal busser

Omkostninger pr. bus

(DKK)

Omkostninger i alt (DKK)

Euro-4

01.07.2020

200

80.000

250.000

16.000.000

50.000.000

Euro-5

01.07.2022

230

80.000

250.000

18.400.000

57.500.000

Turistbusser *

Partikelfilter (DKK)

Kombinationssystem (DKK)

Partikelfilter (DKK)

Kombinationssystem (DKK)

”*” Baseret på oplysninger om nyregistrerede turistbusser i perioden 2006 til 2013 fra De Danske Bilimportører.

Foruden turistbusserne berøres busserne i den kollektive trafik i stort omfang, da både bybusser i miljøzonerne i

Aalborg, Aarhus, Odense og København og regionalbusser, der anløber disse byer vil være omfattet af miljøzonernes

regler. Movia har opgjort omkostningerne ved den nødvendige opgradering med partikelfiltre til op til 16,4 mio.

DKK. Omkostningerne ved en fremskyndet udskiftning af bybusserne i Aarhus alene skønnes til mellem 28 og 33

mio. DKK. Dansk PersonTransport henviser derfor til høringssvar fra trafikselskaberne (NT, Midttrafik, Fynbus og

Movia) og Trafikselskaberne i Danmark for så vidt angår konsekvenserne af miljøzonerne for den kollektive bustrafik.

Miljø- og fødevareministeriet bedes bemærke, at der til den kollektive bustrafik knytter sig en særlig problematik til

busser, hvis restlevetid er tæt knyttet til og sammenfaldende med udløbet af en kontrakt. Her vil det være meget

problematisk, hvis operatøren tvinges til at udskifte busser eller investere i efterbehandlingssystemer på et

tidspunkt, hvor der f.eks. kun resterer 2-3 år eller mindre af kontrakten.

Dansk PersonTransport foreslår følgende justeringer af det fremsatte lovforslag:

at ikrafttrædelsesdatoerne forskydes med et år i forhold til det foreslåede til henholdsvis 1. juli 2021 (for

euro 4) og 1. juli 2023 for euro 5).

at kravene til køretøjerne, der befinder sig i miljøzonerne baseres køretøjets faktiske euro-norm og ikke

datoen for første registrering. (Se punk 2 nedenfor).

at køretøjer med EEV-norm håndteres som var de euro 5 (Se punkt 2 nedenfor).

Til det fremsatte lovforslag har vi nedenstående, specifikke bemærkninger.

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Danske Busvognmænd har følgende specifikke bemærkninger:

Punkterne 1. til 7 (Etablering, udvidelse og indskrænkning af miljøzoner)

Vi er enige i de foreslåede bestemmelser, der efter vores opfattelse letter og forenkler overgangen fra de

nuværende regler om miljøzoner. Herunder betingelserne for kommunernes etablering, ophævelse og ændring af

geografisk udstrækning af miljøzoner samt kravet om én miljøzone for alle køretøjer (busser, lastbiler og varebiler).

Vi er enige i, at den nye lovgivning om miljøzoner uden videre skal gælde for eksisterende miljøzoner, og at det

skal være ensartede miljøzoner i alle berørte byer.

Punkt 8 vedr. § 15 b, stk. 1

Dansk PersonTransport anbefaler, at de to datoer hhv. 1. oktober 2009 og 1. januar 2014 erstattes af et specifikt

krav til euronorm hhv. minimum euro 5 og minimum euro 6.

Miljøzonekrav baseret på euro-normen i stedet for datoer sikrer en saglig og relevant håndtering af alle

køretøjer.

Standarderne for hhv. euro 5 og euro 6 blev indført 12 måneder før de nævnte datoer. Det forekommer

derfor, at køretøjer er blevet registreret med en nyere Euro-norm end den, registreringsdatoen

indikerer/kræver. Den foreslåede implementering af miljøzonens krav baseret på datoen for første

registrering kan derfor straffe køretøjsejere, der har registreret køretøjer med bedre euro-normer, end

reguleringen påkrævede på tidspunktet for indregistrering.

Et stort antal busser er indrettet og registreret med normen EEV (Enhanced environmentally friendly vehicle).

Dansk PersonTransport foreslår, at køretøjer med denne norm omfattes af den samme skæringsdato som euro 5-

køretøjer.

Det foreslås, at skæringsdatoerne for indførelsen af de nye krav rykkes med et år til hhv. 1. juli 2021 fsva.

euronorm 4 og til 1. juli 2023 fsva. køretøjer med euronorm 5.

Vi mener ikke, at ovenstående justeringer udgør nogen hindring for en effektiv formidling og forståelse af

miljøzonens reglerne og, at der gennemføres en digitalisering af håndhævelsen.

Punkt 9 vedr. § 15b (miljøzonekrav til varebiler)

Dansk PersonTransport er enig, at de målsætninger, der ønskes opfyldt med miljøzonerne alene kan opfyldes, hvis

også varebiler omfattes af miljøzoneordningen. Ingen bemærkninger til de konkrete bestemmelser.

Punkt 11 vedr. § 15b, stk. 3

Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om partikelfiltre og deres

godkendelse er i dag udmøntet i

bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner

m.v..

Det er Dansk PersonTransports opfattelse, at partikelfiltre også fremadrettet bør kunne anvendes på baggrund af

en dokumenteret præstation i forhold til modtryk, reduktion af partikelemission og røggastæthed (som i dag). Det

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

bør sikres, at der kan foretages en effektiv kontrol af partikelfiltrene i forbindelse med det periodiske syn af

køretøjet.

Det bør overvejes om den nuværende principgodkendelsesordning for partikelfiltre kan udfases.

Punkt 13 vedr. § 15b, stk. 6 (Ny bestemmelse om udenlandske køretøjer)

Dansk PersonTransport er enig i, at ejere af udenlandsk registrerede køretøjer ikke kan pålægges godkendelse af

partikelfiltre efter danske regler. Det er til gengæld vigtigt af hensyn til miljøzonens effekt på luftkvaliteten og af

konkurrencehensyn for transportørerne, at der sker en effektiv kontrol og håndhævelse af miljøzonens materielle

krav til euro-normer på de udenlandsk registrerede køretøjer.

Det er i den forbindelse vigtigt, at Miljø- og fødevareministeriet afsætter de nødvendige ressourcer til at sikre, at

udenlandske køretøjsejere bliver bekendte med de danske miljøzoneregler, og på hvilken måde de kan

dokumentere, at deres køretøjer lever op til kravene vha. registreringsattest eller erklæring fra .sagkyndig

virksomhed.

Dansk PersonTransport skal gentage tidligere opfordringer til, at den danske regering arbejder for, at der

gennemføres en ensretning og/eller gensidig anerkendelse af alle miljøzoner i EU.

Punkt 14 vedr. § 15c, stk. 1(Dispensation)

Dansk PersonTransport er tilfreds med, at de nuværende muligheder for at søge dispensation føres videre. Vi skal i

den forbindelse pege på, at nogle køretøjsejere kan være kontraktligt forpligtet til at drive bustrafik i indenfor

miljøzoner på en måde, der forhindrer dem i på en teknisk, miljømæssigt og/eller økonomisk forsvarlig måde at

udskifte busserne eller eftermontere partikelfiltre. I sådanne tilfælde bør det være muligt at dispensere fra

miljøzonens krav i en kortere perioden på 2 – 3 år.

Punkt 16 vedr. § 15d (Regler om godkendelse af køretøjer)

Dansk PersonTransport er enig i, at synsvirksomhederne – som i dag – skal foretage godkendelsen af køretøjerne.

Foreningen støtter også en ordning, der fremadrettet ikke indebærer en mærkningsordning, men alene baserer sig

på registreringer i DMR (Det Digitale Motorregister) og et digitalt håndhævelsessystem. Det vil kræve, at

synsvirksomhederne ajourfører registreringerne i DMR både i forhold til køretøjernes euro-norm og i forhold til

monterede partikelfiltre.

Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål.

Med venlig hilsen

Lasse Repsholt

Sektorchef

[email protected],

tlf. 2047 8003

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4120564 == [ Høringssvar fra Cyklistforbundet vedr. lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (201… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Trine Stig Mikkelsen ([email protected])

Høringssvar fra Cyklistforbundet vedr. lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (2018-14863)

28-01-2019 17:11:54

Cyklistforbundets høringssvar vedr. lovforslag om miljøzoner.pdf;

Hermed fremsendes Cyklistforbundets høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Skærpede miljøzonekrav til

tunge køretøjer og varebiler).

Med venlig hilsen

Trine Stig Mikkelsen

Udviklingskonsulent

[email protected]

M +45 40 70 83 58

Cyklistforbundet

Rømersgade 5

DK-1362 København K

T +45 33 32 31 21

[email protected]

www.cyklistforbundet.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4120564 == [ Høringssvar fra Cyklistforbundet vedr. lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (201… ==

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

28. januar 2019

Cyklistforbundets høringssvar ifbm. Lov om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse (Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler). Journ. nr.

2018-14863

Luftforurening koster ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi det danske samfund 29

mia. kroner i helbredsomkostninger hvert år, og det skønnes, at 4.000 danskere dør for

tidligt som følge af luftforurening. Skadelige partikler og NOx-gasser i luften er skyld i luft-

vejssygdomme, lungekræft og hjertekarsygdomme. Især børn og ældre rammes.

Derfor hilser Cyklistforbundet lovforslaget om skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer

og varebiler velkomment. At miljøzonekravene skærpes er et vigtigt skridt på vejen, men

Cyklistforbundet ser gerne, at man går endnu videre og giver kommunerne mulighed for

også at begrænse udledningen fra dieseldrevne personbiler i miljøzonerne.

Cyklistforbundet opfordrer til, at miljøzonekravene ikke står alene, men at de suppleres af

andre foranstaltninger i byzoner for at sænke luftforening.

Investeringer i cykelinfrastruktur giver store samfundsmæssige gevinster. For eksempel

fastslår en samfundsøkonomisk analyse foretaget af det økonomiske konsulenthus In-

centive, at supercykelstierne i hovedstadsområdet har et samfundsøkonomisk afkast (in-

tern rente) på 11%. Det gør supercykelstierne til et af Danmarks mest rentable infrastruk-

turprojekter. Både samfundsøkonomisk og forhold til luftforurening og klima er der god

fornuft i, at vi som samfund investerer i netværk af supercykelstier omkring de store byer

og dermed gør det attraktivt at vælge cyklen frem for bilen. Det giver levende byer

–

ikke mindst byer man kan leve i.

Side 1 af 1

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4122020 == [ VS: Høringssvar miljøzone Frederiksberg Kommune - (2018 - 14863) ] == Dokument 1 == [ … ==

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Greta Nedergaard ([email protected]), Mikkel

Krogsgaard Niss ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Jørgen Abildgaard ([email protected]), Carsten Krogh Jensen

([email protected]), Kommunernes Landsforening (KL) ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Martin

Thomsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald

([email protected])

Niels Kaalund Jensen ([email protected])

Fra:

Titel:

VS: Høringssvar miljøzone Frederiksberg Kommune - (2018 - 14863)

Sendt:

29-01-2019 11:16:38

Bilag:

Høringsvar 2 tilrettet.pdf;

Til:

Cc:

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Frederiksberg Kommunes endelige høringssvar.

Evt. spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Mvh

Niels Kaalund

Civilingeniør

Fra:

Niels Kaalund Jensen

Sendt:

28. januar 2019 09:34

Til:

'[email protected]' <[email protected]>

Cc:

'[email protected]' <[email protected]>; 'Katja Asmussen' <[email protected]>

Emne:

Høringssvar miljøzone Frederiksberg Kommune - (2018 - 14863)

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Frederiksberg Kommunes høringssvar bliver politisk behandlet i aften – 28. januar. , og kan ses på vedlagte link.

Den endelige høringssvar vil blive fremsendt umiddelbart derefter.

Evt. spørgsmål kan rettes til undertegnede.

https://www.frederiksberg.dk/dagsorden-til-modet-i-og-miljoudvalget-2018-21-den-28-januar-2019-kl-1700-i-

udvalgsvaerelse-1

Venlig hilsen

Niels Kaalund Jensen

Civilingeniør/Miljøkonsulent

Tlf. 3821-4076

Vej, Park og Miljø

By-, Kultur- og

Miljøområdet

Frederiksberg Rådhus

Smallegade 1

DK - 2000 Frederiksberg

www.frederiksberg.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4122020 == [ VS: Høringssvar miljøzone Frederiksberg Kommune - (2018 - 14863) ] == Dokument 2 == [ … ==

Frederiksberg Kommune

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmen 2

1216 København K

[email protected]

29. januar 2019

Sagsbeh.: NKJ

J.nr.: 09.10.04-G01-1-18

Niels Kaalund Jensen (nije01)

Høring af ændring af miljøbeskyttelsesloven – skærpelse af miljøzone-

krav til tunge køretøjer og varebiler (MFVM, j. nr. 2018-14863).

Frederiksberg Kommune har modtaget ”Høring over udkast til ændring af

miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og

varebiler” med høringsfrist til den 28. januar 2019. Frederiksberg Kommune

skal i den sammenhæng anføre følgende bemærkninger:

Frederiksberg Kommune er generelt positivt indstillet overfor forslaget. Frede-

riksberg Kommune udpegede i 2008 sammen med Københavns Kommune

den første miljøzone i Danmark. De af Staten fastsætte krav i zonen er ikke

blevet ændret/skærpet siden 2010. Værdien af den nuværende zonen – hvor

op til 13 år gamle tunge dieselkøretøjer kan køre uden krav – er således mil-

jømæssigt stærkt begrænset. Der er derfor behov for at revitalisere miljøzo-

nen med skærpede krav især overfor den sundhedsskadelige partikelforure-

ning.

Forslagets ambitionsniveau – skærpelse af normer og krav til varebiler

Forslaget omfatter en gradvis skærpelse af kravene i zonen, således at køre-

tøjerne i zonen efterhånden skal leve op til mindst Euronorm 6 eller have god-

kendt partikelfilter. Kommunen finder det positivt, at lovforslaget gradvis

skærper kravene til køretøjerne i zonen og nu også omfatter varebiler. Det er

dog kommunens opfattelse, at forslaget på varebilsområdet, med fordel kunne

være mere ambitiøst. Forslaget, i sin nuværende form, betyder at op til 13-15

år gamle varebiler med Euronom 4 vil kunne køre lovligt i zonen helt frem til

2022. For varebiler sker der et betydeligt fald i partikeludslippet ved overgan-

gen fra Euronorm 4 til 5, hvorfor man efter kommunens opfattelse, med fordel

kunne overveje om indfasningen af Euronorm 5 varebiler kunne ske hurtigere.

Personbiler bør medtages miljøzoneordningen

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at trafikkens bidrag til partikel-

forureningen fordeler sig således; Den tunge trafik står for ca. 12 %, disel-

drevne varebiler for ca. 30 % og personbiler ca. 58 %. Beregninger i tilknyt-

ning til lovforslaget fra DCE (Nationalt Center for Energi og Miljø) viser, at

såfremt forslaget også omfattede krav til personbiler - f.eks. til og med Euro-

norm 4 - vil reduktionen af partikelforureningen fra trafikken være større end

det nuværende forslags 25 % - anslået af DCE til knap 60 %. Et forslag om

personbiler vil berøre flere køretøjer - anslået af COWI til ca. 20.000 personbi-

ler.

Vej, Park og Miljø

Frederiksberg Rådhus

2000 Frederiksberg

www.frederiksberg.dk

Telefon: 38212121

E-mail:

[email protected]

Telefontid

Mandag-Torsdag: 10-14

Fredag: 10-13

Selvbetjening

www.frederiksberg.dk

Personlig henvendelse

Kun efter aftale

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det er derfor ud fra en samlet afvejning Frederiksberg Kommunes opfattelse, at forslaget med fordel

kunne udvides til også at omfatte krav til personbiler. Frederiksberg Kommune skal derfor opfordre til, at

der på baggrund af en nærmere teknisk, miljømæssigt og økonomisk analyse, udarbejdes et konkret

forslag til miljøzone, der også omfatter krav til personbiler.

Koblingen til fremme af den ”grønne transport”

Regeringen forslog i efteråret 2018 med sit Klima- og Luftudspil 38 grønne initiativer til gavn for drivhus-

gasudledningen og luftkvaliteten. Forslagene omfatter blandt andet et forslag om stop for salg af nye

benzin- og dieselbiler i 2030 og intentioner om op til 1 mio. elbiler i 2030. Erfaringen fra den nuværende

miljøzone tilsiger, at skærpede krav i miljøzonen medfører en hurtigere udskiftning af køretøjer end nor-

malt, og dermed fremmer nye køretøjer med mere moderne teknologier. Miljøzonens krav og tidshorison-

ten for implementeringen kunne derfor, efter Frederiksberg Kommunens opfattelse, med fordel samtæn-

kes med overgangen til det ”grønne transport” samfund – brug af fossilfrie elkøretøjer mv.

Samspil med øvrige luftforureningsindsatser

Luftforureningen i byerne består af en langt række kilder og er i høj grad også udefrakommende. Det er

derfor, efter Frederiksberg Kommunens opfattelse vigtigt, at miljøzonen ikke står alene, men at bekæm-

pelse af luftforureningen omfatter en lang række øvrige initiativer. Af de 38 initiativer anført i Klima- og

Luftudspillet har Frederiksberg Kommune særligt noteret sig følgende øvrige indsatser; Højere skrot-

ningspræmier for ældre dieselkøretøjer, en indsats med ældre brændeovne med blandt andet skrot-

ningspræmier, slut med NOx-snyd, fremme af grønne taxier og busser samt initiativer til fremme af det

fossilfri transportsamfund. Frederiksberg Kommune forventer i 2019 at udarbejde en ny strategi til be-

kæmpelse af luftforurening. Det er her vigtigt, at staten ved implementeringen øvrige initiativer er op-

mærksom på, at fastsætte rammer, der giver kommunerne optimale mulighed for at fremme bekæmpel-

sen af luftforurening, også i den lokale planlægning.

Krav om åbne filtre på varebiler

Lovforslaget betyder at varebiler omfattes af miljøzonen. Varebilerne kan enten opfylde kravene via mo-

tornormen – euronormen – eller ved at påmontere et godkendt partikelfilter. Kommunen finder det her

betænkeligt, at man for varebiler accepterer åben filter som godkendte filter. Åbne filter har lav effektivt –

en rensningsgrad på 40-50 %, og virker slet ikke på de sundhedsskadelige ultrafine partikler. Kommunen

er opmærksom på, at der er tekniske forhold, der kan nødvendiggøre brug af åbne filter, men finder ge-

nerelt, at man bør overveje skærpede krav, hvor det er muligt.

Håndhævelse – udenlandske køretøjer

Håndhævelse af de nye skærpede forventes understøttes af et særskilt lovforslag om digital og automa-

tiseret kontrol blandt andet via brug af DMR (Det digitale Mortorregister). Brug af obligatorisk miljøzone-

mærkat udgår hermed. Kommunen er overordnet positivt indstillet overfor en digitalisering og automati-

sering af kontrollen, men finder det betænkeligt at de udenlandske køretøjer nu helt undtages fra mærk-

ning og registrering. Kontrollen og vanskeligheder med at opkræve bøder overfor udenlandske køretøjer,

er allerede i den nuværende ordning mangelfuld, og risikere såfremt der ikke findes en effektiv kontrol-

ordning, efter kommunens opfattelse, at blive yderligere forringet.

Økonomi – DUT

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne forventes at anvende ca. 15 mio.kr. til skilt-

ning, informationskampagne etc. På mødet den 17. dec. 2018 oplyste ministeriet, at man ikke forventede

at lovforslaget medførte kompensation til kommunerne, da kommunerne – som en del af lovforslaget –

”bare kunne melde sig ud af miljøzoneordningen”. Forslaget var dermed frivilligt for kommunerne, og

derfor ikke omfattet af de almindelige DUT-udligningsprincipper mellem Stat og Kommune. Frederiksberg

Kommune finder det stærkt betænkeligt, at man med denne form for lovgivningsmæssigt ”frivillighed” kan

undgå de sædvanlige udligningsprincipper, og skal konkret forslå at miljøzoneordningen gøres obligato-

risk for kommunerne, med tilhørende DUT-kompensation. Frederiksberg Kommune skal desuden pege

på, at kommunen har en helt særligt beliggenhed – midt i Københavns Kommune – som reelt vil gøre det

umuligt for kommunen at melde sig ud af miljøzoneordningen. Alene af den grund bør der ske kompen-

sation.

Frederiksberg Kommune står naturligvis til rådighed for en drøftelse af ovenævnte synspunkter.

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Venlig hilsen

Jan Bøge Sørensen

Vej-, Park- og Miljøchef

Niels Kaalund Jensen

Civilingeniør/Miljøkonsulent

CC:

Kommuneres Landsforening (KL)

Københavns Kommune

Århus Kommune

Odense Kommune

Aalborg Kommune

Region Hovedstaden

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4122116 == [ KL ønsker at trække høringssvar sendt d.d. kl 9.15 om miljøzoner tilbage ] == Dokument 1 =… ==

Til:

Cc:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Henrik Severin Hansen ([email protected]), 'Morten Brønnum Andersen (Trafikselskaberne i Danmark ' ([email protected]),

Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected]), Charlotte Weber ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), 'Vibeke Toftegaard' ([email protected])

Tom Elmer Christensen ([email protected])

Fra:

Titel:

KL ønsker at trække høringssvar sendt d.d. kl 9.15 om miljøzoner tilbage

Sendt:

29-01-2019 11:51:55

Bilag:

Høring - Miljøzonekrav til tunge køretøjer.docx;

Samtidig fremsendes nyt høringssvar fra KL.

KL er blevet bekendt med betydelige omkostninger for de offentligt ejede trafikselskaber ved omstilling til de nye miljøkrav. Dette

forhold er nu behandlet i vedlagte høringssvar, og KL beder på dette grundlag om en økonomisk høring af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Tom Elmer Christensen

Specialkonsulent

Teknik og Miljø/ KL

T: 3370 3012

M: 2120 8889

Fra:

Tom Elmer Christensen

Sendt:

29. januar 2019 09:15

Til:

'[email protected]' <[email protected]>

Cc:

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Charlotte Weber <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; 'Vibeke Toftegaard' <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag om miljøzonekrav til tunge køretøjer

Hermed KLs høringssvar

Med venlig hilsen

Tom Elmer Christensen

Specialkonsulent

Teknik og Miljø

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3012

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4122116 == [ KL ønsker at trække høringssvar sendt d.d. kl 9.15 om miljøzoner tilbage ] == Dokument 2 =… ==

Miljø- og Fødevareministeriet

Høring - Miljøzonekrav til tunge køretøjer

KL takker for modtagelse af høringsbrev af 7. december 2018 om miljø-

zonekrav til tunge køretøjer og varebiler.

KL noterer sig lovforslagets særlige bestemmelser for Aalborg, Aarhus,

Odense, Frederiksberg og København, samt at flere kommuner kan etab-

lere miljøzoner, når ønsker er behandlet i Miljøstyrelsen.

KL er blevet bekendt med, at de offentligt ejede trafikselskaber kan få

ikke ubetydelige økonomiske udfordringer med miljøkravene, der vil

gælde for den eksisterende og kontraktbundne busflåde. KL kan ikke af

høringsmat erialet se, om Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har

medregnet de økonomiske konsekvens er for trafikselskaberne i de 166

mio. kr., der er nævnt under de erhvervs øk onomiske konsekvens er. Ek-

sempelvis har Movia 20 busser, der i 2020 ikke opfylder kravet om lukket

partikelfilter, og 28 busser, der i 2022, der vil være uden partikelfilter.

Om, og i hvilken udstrækning, busserne kan få monteret partikelfilter er

endnu uklart. Alene for Movia kan de tekniske løsninger let overstige 10

mio. kr.

KL ønsker oplyst om ministeriet er bekendt med de ekstra omkostninger

for trafikselskaber, regioner og kommuner, som lovforslaget medfører. På

den baggrund forvent er KL at lovforslaget sendes i økonomisk høring.

Lovforslaget omfatter ikke emissioner fra tunge maskiner, betonblandere,

kraner og lifte på byggeplads er. Har ministeriet planer om regulering af

disse maskiner?

Dato: 29. januar 2019

Sags ID: SAG-2019-00258

Dok. ID: 2707019

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3012

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 Københav n S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

Tom Elmer Christensen

Specialkonsulent

KL/Teknik og Miljø

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

== AKT 4123944 == [ 2018-14863

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af milj… ==

Til:

Fra:

Titel:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected]), Katja Asmussen ([email protected]), Lars Hald ([email protected])

Henrik Severin Hansen ([email protected])

2018-14863 Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og

varebiler, MFVM jr. nr. 2018-14863

E-mailtitel:

2018-14863 Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og

varebiler, MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

30-01-2019 08:54:03

Sendt:

Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om miljøzoner.pdf; signaturbevis.txt;

Bilag:

Danske Regioner har modtaget høringsbrev vedr. udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til

tunge køretøjer og varebiler.

På baggrund af at trafikselskaberne må forventes at få meromkostninger på baggrund af lovforslaget, skal Danske Regioner anmode

om at forslaget kommer i økonomisk høring.

Jeg skal beklage den forsinkede besvarelse.

Med venlig hilsen

Henrik Severin Hansen

Chefrådgiver

Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

35298257

21152933

[email protected]

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

7. december 2018 18:24

Cc:

Katja Asmussen <[email protected]>; Miljø- og fødevareministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler,

MFVM jr. nr. 2018-14863 (MFVM Id nr.: 4033556)

Til alle høringsparter

Vedhæftet findes:

Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 28. januar 2019, kl. 12.00.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der til vedhæftede høringsbrev og udkast til

lovforslag.

Med venlig hilsen

Lars Hald

Eksport og Miljøteknologi | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]