Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 190 Bilag 8
Offentligt
2031359_0001.png
DAM Consulting ApS
Bredgade 30
1260 København K
www.dam.consulting
Tlf. +45 70 20 10 17
[email protected]
Dato
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
via:
Udvalgssekretær, Liza Christensen
[email protected]
17. Marts 2019
Reference
ADN
Bemærkning til
L 190 Forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven.
Hermed bemærkning til ovennævnte lovforslag, omkring:
A. Muligt at omdanne fra IVS til ApS på baggrund af offentliggjort
årsrapport i overgangsperioden.
B. Forenklet og sikker etablering af selskaber
Ad A, omdannelse på baggrund af Årsrapport.
Det foreslås muligt, at omregistrere fra IVS til ApS på baggrund af et offentliggjort
årsregnskab i overgangsperioden, da kravet om vurderingsberetning er indførelse af
lovpligtig revision ad bagdøren, og omkostningsforøgende i betydelig grad - uden
iøvrigt at gøre nogen betydende forskel.
Uddybning:
Opretholdelse af bestemmelsen om at der skal foreligge en erklæring fra en
vurderingsmand, medfører en byrde - og omkostningsforøgelse for de pågældende
selskaber, og er de facto at indføre revisionspligt for anpartsselskaber.
Såfremt ønsket - forhåbentligt - fortsat er at give selskaberne mulighed for at
opretholde muligheden for at fravælge revision, bør dette også omfatte
omdannelses-situationen fra IVS til ApS, da omverdenens og kreditorernes (rimelige)
tillidsfæstelse til selskabets tal og kapitalforhold, ikke er anderledes i omdannelses-
situationen end i den løbende aflæggelse af årsregnskaber, og med bemærkning om
at årsregnskabet - alt andet lige - i langt videre og hyppigere omfang lægges til
grund for omverdenens vurdering af selskabets forhold - herunder kapitalforhold.
Side 1 af 3
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 17/3-19 fra DAM Consulting ApS vedrørende omdannelse af ivs til ApS på baggrund af årsrapport
2031359_0002.png
Selskabslovene indeholder allerede bestemmelser om ledelsens pligt til løbende at
sikre, at selskabets kapital er intakt, og at pålægge selskaberne andre krav for dette
ene punkt i tid, forekommer unødvendigt i kontekst med fraværet af krav om
vurderingsmand (defacto revision) i årsregnskaber og i de løbende kapitalforhold.
Derfor foreslås det, at omlægning fra IVS til ApS kan ske på grundlag af et
offentliggjort årsregnskab.
Denne bemærkning kan gerne ses i sammenhæng med forslag nedenfor, om at
gøre det administrativt og omkostningmæssigt lettere at oprette selskaber, samtidig
med at der opretholdes fortsat høj vished for kapitalens tilstedeværelse på
stiftelsestidspunktet.
Ad B, Forenklet og sikker etablering af selskaber
Det foreslås at kontant etablering af selskaber og kontante kapitalforhøjelser, skal
kunne ekspederes via VIRK.DK ved bankoverførsel (FIK-ID) og/eller kortbetaling, og
at midlerne frigives til selskabets NEM-konto når denne er etableret. Herved sikres
kapitalens tilstedeværelsen, oprettelse af NEM-konto, oprettelse af digital postkasse
samt en iøvrigt administrativ nem og omkostningseffektiv håndtering af kontante
selskabsstiftelser og kapitalforhøjelser.
Uddybning:
Når IVS'er har haft stor succes, skyldes det formentligt ikke så meget det reducerede
kapitalkrav, som det skyldes det forhold at de har været langt lettere at etablere, idet
disse har kunnet etableres med en stiftererklæring, og dermed uden erklæring fra
advokat eller bank om kapitalens indbetaling.
Med de øgede krav om KYC og dokumentation, har bankerne defacto svært ved at
håndtere midlertidig oprettelse af konto ifm. indbetaling af kapitalmidler på
bankkonto, og de tilhørende gebyrer er derfor pænt store - om det pågældende
institut overhovedet ønsker at yde denne service, hvilket er forståeligt.
Oprettelse af nye selskaber - og kapitalforhøjelse - via kontantforhøjelser, sker derfor
formentligt oftest via advokat, men dette er både omkostningskrævende og
unødvendigt med de tekniske muligheder der forefindes idag.
Når dertil lægges, at oprettelse af NEM-konto og Digital Postkasse er elementer der
idag skal foretages manuelt efter selskabsregistreringen, men samtidig er vigtige
elementer for en nem samt sikker administration, foreslås det at lave en løsning på
VIRK.DK, hvor kontante stiftelser og kapitalforhøjelse, tænkes sammen med
oprettelse af NEM-konto og Digital Postkasse, som følger:
1. Ganske som man på SKAT.DK kan betale skatter, moms mv. med
kort og/eller FIK-numre, så foreslås det at man i forbindelse med
kontant etablering eller ændring af selskaber, kan betale disse med
kort og/eller FIK-numre.
Side 2 af 3
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 17/3-19 fra DAM Consulting ApS vedrørende omdannelse af ivs til ApS på baggrund af årsrapport
2031359_0003.png
2. Når selskabet således er oprettet i CVR, vil den ønskede bank
kunne oprette en bankkonto i det rigtige SE-nummer, og kontoen
ville kunne tilknyttes som NEM-konto.
3. Herefter kan selskabskapitalen frigives til selskabets NEM-konto,
men for at sikre oprettelse af Digital Postkasse, foreslås det at tilføje
dette som betingelse for frigivelse af kapitalen.
Der er ikke noget til hinder for, at muligheden for at oprette selskaber via advokat
eller bank opretholdes, ligesom muligheden for oprettelse og omdannelse via
revisorerklæring naturligvis må opretholdes for de særlige tilfælde, hvor dette fortsat
er påkrævet.
De bedste hilsener
DAM Consulting ApS
Allan Dam Nielsen
Mail
: [email protected]
Direkte : +45 24 81 98 84
Side 3 af 3