Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 190 Bilag 3
Offentligt
2028984_0001.png
Erhvervsstyrelsen
8. marts 2019
Copenhagen Business School
CBS LAW
Porcelænshaven 18B
2000 Frederiksberg
Høringssvar vedr. L 190 om afskaffelse af iværksætterselskaber og
nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital
Executive summary
-
Danmark bør bevare IVS og kopiere Luxembourgs regler, hvor
IVS-
anparter kun ejes af fysiske personer, og hvor man kun kan eje
IVS-anparter i ét IVS ad gangen.
Svig foregår ofte under
anvendelse af flere selskaber, og reelle iværksættere vil fortsat have
mulighed for at komme billigt i gang med samfundsgavnlig
virksomhed ved en tilpasning af reglerne (se afsnit 5).
Danmark får med lovforslaget det
næsthøjeste kapitalkrav i
Europa.
Kapitalkravet i ApS bør sænkes til 10-15.000 DKK for at
være på niveau med andre EU-lande (se tabel i afsnit 2).
Konsekvensen af en afskaffelse kan være
mindre iværksætteri eller
øget filialdrift
i Danmark gennem udenlandske selskaber.
Lovgivningskompetencen, rådgivning og arbejdspladser vil flytte
ud af landet.
Det stiller hverken SKAT eller andre kreditorer bedre
(se afsnit 3 og 4).
Lovforslaget er fremsat på et ufuldstændigt grundlag.
Erhvervsstyrelsens rapport bygger på alt for mange antagelser og
udokumenterede, subjektive vurderinger
(se afsnit 6).
Antallet af tvangsopløsninger er ikke steget mere end forventet, da
ingen forventninger er meldt ud (se afsnit 6).
Opgørelsen af omkostninger til tvangsopløsning af IVS hviler på et
tvivlsomt grundlag (se afsnit 6).
Det fremføres, at en højere andel af IVS’er sanktioneres i forbindelse
med momsregistrering end ApS og enkeltmandsvirksomheder,
hvilket ikke er helt rigtigt ifølge Erhvervsstyrelsens rapport (s. 47-
48) (se afsnit 6).
I forhold til skatte- og afgiftsrestancerne glemmer man i lovforslaget
at anføre, at
skatte- og afgiftsrestancerne i aktive ApS er 4 gange
Troels Michael Lilja
Associate professor, PhD
Head of Doctoral School of
Business and Management
Phone: +45 3815 3829
[email protected]
https://www.cbs.dk/en/researc
h/departments-and-centres/cbs-
law/staff/tmljur
-
-
-
-
-
-
-
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0002.png
-
-
-
højere end i aktive IVS, og at de i ophørte ApS er næsten dobbelt
så høje som i ophørte IVS
(se afsnit 7).
Det kan blive
dyrt at afskaffe IVS,
da omkostningerne til
tvangsopløsninger bliver høje (se afsnit 8).
Lovforslagets § 4, stk. 3 og 4 indeholder regler, der ikke giver
mening. Det har aldrig været muligt at stifte IVS ved fusion eller
spaltning, da begge dele medfører apportindskud, hvilket strider
mod selskabslovens § 357 a, stk. 2 (se afsnit 9.1).
Lovforslagets afskaffelse af IVS-definitionen medfører, at IVS kan
have selskabskapital over 50.000 DKK, og at
IVS kan eksistere i 2
år, uden at de er defineret noget sted
(se afsnit 9.2).
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0003.png
DETALJERET HØRINGSSVAR
1. Hvad var formålet med at indføre IVS?
For at finde svaret på, hvad formålet med indførelsen af iværksætterselskaber
var, kan der bl.a. skeles til fremsættelsestalen i forbindelse med
fremsættelsen af lovforslag nr. 152/2012-13. Daværende erhvervs- og
vækstminister Annette Vilhelmsen sagde ved den lejlighed, at med forslaget:
”(…) gøres det muligt at etablere et ”iværksætterselskab”,
hvor kapitalkravet ved stiftelsen er 1 kr. Selskabet skal
derefter opbygge en selskabskapital på min. 50.000 kr. ved
at hensætte 25 pct. af det årlige overskud. Forslaget er
inspireret af en tilsvarende tysk ordning, som har ansporet
mange nye iværksættervirksomheder uden at føre til en
højere grad af konkurser end for andre selskaber. Med
ændringerne mindskes risikoen for, at Danmark bliver et
land, hvor nye selskaber i praksis er filialer af udenlandske
selskaber, etableret i lande med mindre regulering og lavere
kapitalkrav end Danmark.
1
Politisk var idéen med indførelsen af iværksætterselskabet således, at det
skulle være muligt at komme i gang med erhvervsvirksomhed med
begrænset kapital og uden personlig hæftelse inden for rammerne af et
lovreguleret dansk kapitalselskab. SMBA blev ved samme lov udfaset, da
det havde vist sig, at langt flere SMBA end anpartsselskaber gik konkurs og
blev tvangsopløst. Af bemærkningerne til lovforslaget følger det, at:
”Iværksætterselskabets
primære målgruppe er, som
selskabsbetegnelsen indikerer, iværksættersegmentet, som
har incitamentet til at igangsætte et forretningspotentiale,
men som ikke i opstartsfasen har behov for et større
kapitalgrundlag”.
2
Der lægges med L 190 op til en afskaffelse af IVS, og i de følgende afsnit
gives detaljerede høringssvar i forhold til enkeltdelene i forslaget.
2. Det danske kapitalkrav bliver det næsthøjeste i Europa
I lovforslaget gengives i tabel 1 kapitalkravene i Danmark, Tyskland,
England, Norge, Sverige og Finland. Kapitalkravene fra alle andre EU-lande
er udeladt. Nedenfor er gengivet kapitalkravene til anpartsselskaber i hele
1
2
Helt tilsvarende følger af L 152/2012/13, generelle bemærkninger, s. 25.
Jf. L 152/2012-13, s. 28, 2. spalte (afsnit 2.3.1.3.2).
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0004.png
EU, lige som det er angivet, hvilke lande der supplerer med at have et IVS
med et kapitalkrav på 1 lokal møntenhed (angivet med *).
Pla- Land
Navn på nationalt ”anpartsselskab”
Kapitalkrav
ce-
ring
1
Portugal
a
sociedade
por
quotas
de
0€
responsabilidade limitada
1
Cypern
ω
α
π ο
0€
υ ύ
οχ
γγύ
;
1
Irland
private limited company
0€
1
Holland
de besloten vennootschap met beperkte
0€
aansprakelijkheid
1
England
private limited company
6
Tjekkiet
společnost s ručením omezen�½m
5 CZK =
0,2 €
6
Bulgarien
а ич а
2 LEV = 1 €
6
Letland
sabiedrība ar ierobežotu atbildību
1€
6
Græken- IKE
1€
land
6
Frankrig la société à responsabilité limitée, la
1€
société par actions simplifiée;
Tyskland*
die Gesellschaft mit beschränkter
25.000 €/1
6
Haftung
6
Belgien* de personenvennootschap met beperkte
6.200 €/1 €
aansprakelijkheid - la société de
personnes à responsabilité limitée;
6
Italien*
società a responsabilità limitata;
10.000 €/1
6
Luxem-
la société à responsabilité limitée
12.000 €/1
bourg*
15 Rumæni-
ocietate cu răspundere limitată
200 RON =
en
42 €
16 Malta
kumpanija privata/private limited
233 €
liability company
17 Polen
spółka
z
ograniczoną
5.000 ZLT
odpowiedzialnością
= 1.200 €
18 Finland
julkinen osakeyhtiö - publikt aktiebolag
2.500 €
18 Estland
Osaühing
2.500 €
18 Litauen
uždaroji akcinė bendrovė
2.500 €
18 Slovakiet
spoločnosť s ručením obmedzen�½m
2.500 €
21 Spanien
la sociedad de responsabilidad limitada
3.000 €
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0005.png
22
Ungarn
korlátolt felelősségű társaság
23
24
25
Sverige
Østrig
Danmark
Aktiebolag
die Gesellschaft
Haftung
Anpartsselskab
mit
beschränkter
1.500.000
FT = 4.750
50.000 SEK
= 4.750 €
5.000 €
40.000
DKK =
5.360 €
7.500 €
26
Slovenien
družba z omejeno odgovornostjo
Som det fremgår af ovenstående tabel, vil en afskaffelse af IVS og en
beskeden nedsættelse af kapitalkravet i ApS efterlade Danmark med det
næsthøjeste kapitalkrav i Europa. Regner man gennemsnittet ud (hvor lande
med IVS indregnes med 1 €) er
det gennemsnitlige kapitalkrav, når der
bortses fra Danmark på ca. 1.500 €, svarende til 11.000 DKK. Som tabellen
oven for viser, vil en nedsættelse af kapitalkravet i ApS til 10.000-15.000
DKK i langt højere grad afspejle, hvad der er niveauet i resten af EU.
Samtidig vil afskaffelsen af iværksætterselskaber og en så ringe
nedsættelse af mindstekapitalkravet til ApS, som der er lagt op til, være et
grundlæggende brud på de forudsætninger, der blev fastlagt i forbindelse
med indførelsen af selskabsloven. I kommissoriet, der førte til betænkning
1498/2008 og sidenhen selskabsloven hed det således:
”Det er regeringens mål, at Danmark bliver et af verdens mest
konkurrencedygtige samfund. Det kræver, at
virksomhedernes
rammevilkår er i verdensklasse.
Som et led i sikringen af gode
rammevilkår ønsker regeringen en enkel, klar og effektiv
erhvervslovgivning, der er så let som mulig for erhvervslivet at
administrere og efterleve.
Et andet væsentligt element i gode rammevilkår er at sikre, at
erhvervslivet har et lovgrundlag, som følger den teknologiske
såvel som den internationale udvikling. Den danske
selskabsregulering
skal følge den internationale udvikling, for
eksempel bør overimplementering af EU-direktiver således
være undtagelsen.
Det skal desuden tilstræbes at udnytte de
muligheder, som EU-reguleringen indeholder for at sikre en
dynamisk og fleksibel lovregulering, som er til størst mulig fordel
for
danske
virksomheder
og
dansk
erhvervslivs
konkurrenceevne.
Endvidere skal det sikres, at utidssvarende
regler og hindringer for globaliseringen fjernes,
så der ikke
ligger unødige bindinger på danske selskaber.
(…)”
[mine
udhævninger].
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0006.png
Ift. mindstekapitalkravet til anpartsselskaber er der tale om en
overimplementering, da der ikke EU-retligt stilles krav. Med et
mindstekapitalkrav på 40.000 DKK til danske anpartsselskaber vil Danmark
hverken følge den internationale udvikling eller leve op til visionen om ikke
at overimplementere EU-direktiver. Hertil kan det føjes, at dansk selskabsret
vil stå meget svagt i den internationale selskabsretlige konkurrence, og at
konsekvensen kan blive, at danske iværksættere vælger udenlandske
alternativer som ramme om deres virksomheder i Danmark, jf. straks
nedenfor. Dengang anførte Moderniseringsudvalget:
”(…)
at
kapitalkravet for anpartsselskaber bør afskaffes.
Udvalget foreslår, at det afgørende i stedet skal være et krav om,
at selskabet vedvarende skal have den nødvendige kapital under
driften. Dette kan gøres ved at ændre ansvarsnormen i
aktieselskabslovens § 54, stk. 3, til en fælles bestemmelse for både
aktie- og anpartsselskaber. Hertil kommer, at misbrug af den
begrænsede hæftelse under skærpende omstændigheder bør føre
til, at vedkommende ved dom frakendes retten til at være stifter
eller ledelsesmedlem i et selskab med begrænset ansvar m.v.
Disse muligheder for efterfølgende at sanktionere et misbrug af
den begrænsede hæftelse, som gælder for et anpartsselskab,
skønnes at være tilstrækkelige”
[mine udhævninger].
Med den udvikling, der siden er sket i de andre EU-lande i forhold til
kapitalkravet (se tabellen i afsnit 2), er det vanskeligt at forestille sig, at
udvalgets konklusion har ændret sig i retning af højere kapitalkrav til
anpartsselskaberne. L 190 går således ikke alene imod kommissoriet, men
tillige imod det udvalg der var nedsat til at bringe dansk selskabsret i
verdensklasse.
3. Etableringsfriheden kan benyttes af danske iværksættere
Da kapitalkravene i langt de fleste af de øvrige europæiske lande er markant
lavere end i Danmark, kan danske iværksættere stifte et selskab i et af de 14
lande i Europa, der tilbyder at man kan stifte kapitalselskaber med et
mindstekapitalkrav på 1 € eller derunder, for herefter at registrere en filial i
Danmark, hvorfra al erhvervsaktivitet foregår. Anvendelsen af en sådan
etableringskæde er lovlig og fastslået af EU-Domstolen allerede ved C-
212/97 Centros Limited mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 1999. Om
masseetablering af udenlandske selskaber med filialer i Danmark bliver
resultatet, er vanskeligt at sige, men faktum er, at efter EU-Domstolens
afgørelse i ovennævnte sag (og efterfølgende sager om samme emne) blev
der i Tyskland registreret et meget stort antal filialer af især engelske private
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0007.png
limited companies. Dette førte til, at Tyskland i 2008 ved MoMiG indførte
Unternehmergesellschaft (Haftungsbeschränkt), der er moder til det danske
IVS, og som gav tyske iværksættere mulighed for at stifte et tysk
kapitalselskab med en mindstekapital på 1 €. Helt tilsvarende oplevede man
i Norge, hvor antallet af NUF’er (Norske filialer
af Utenlansk Foretak) steg
eksplosivt, hvorfor kapitalkravet i Norge blev sænket fra 100.000 NOK til
30.000 NOK, samtidig med at revisionspligten blev lempet for
aksjeselskaper (der svarer til danske ApS). Det norske kapitalkrav er ikke
medtaget i tabellen oven for, men med den nuværende kurs, svarer det til ca.
23.000 DKK eller ca. 3.000 €. Når vi i Danmark ikke før indførelsen af
iværksætterselskabet havde et stort antal filialer, hænger det formentlig nøje
sammen med, at det på det tidspunkt var muligt at stifte et ulovreguleret
s.m.b.a., hvortil der ikke var knyttet et kapitalkrav, og hvor man som
kapitalejer hæftede begrænset til sit indskud. S.m.b.a. blev afskaffet ved
indførelsen af IVS,
3
og hvis der ikke kommer noget nyt i stedet for IVS, eller
hvis kapitalkravet i ApS ikke sænkes markant, kan det medføre et stort antal
filialer af udenlandske selskaber.
Da det, uanset hvad politikerne beslutter i forhold til L 190 vil være
muligt at oprette danske filialer af udenlandske selskaber med meget lav
selskabskapital, vindes der ikke noget ved en afskaffelse af IVS. Det eneste,
der opnås er, at det bliver vanskeligere for danske iværksættere, da de skal
til udlandet for at finde egnede selskabsformer. Det må medgives, at
omkostninger til tvangsopløsninger af sådanne selskaber ikke vil belaste
danske skifteretter, men behandlingen hos Erhvervsstyrelsen og SKAT vil
blive den samme, og da det alt andet lige vil tage længere tid at behandle
udenlandske selskaber (pga. sprog, begrænset indsigt i udenlandsk
lovgivning mv.) er der næppe meget vundet herved.
Hvis Danmark ønsker et højere kapitalkrav for anpartsselskaber, skal der
arbejdes for at få det indført på EU-niveau, da der som nævnt er fri
konkurrence i EU, hvor alle EU-borgere frit kan vælge, hvilken selskabsform
de vil stifte, og da alle selskaber kan drive virksomhed i hele EU.
4. ”Dansk” selskabsret bliver besluttet uden for Christiansborg
og kontrolmulighed svækkes
Hvis konsekvensen af en afskaffelse af IVS bliver, at et stort antal
iværksættere (eller svindlere) stifter selskaber med henblik på at drive
virksomhed i Danmark, betyder det samtidig, at ”dansk selskabsret”
fremadrettet bliver et anliggende for parlamenterne i andre europæiske lande,
mens Folketinget er sat uden for indflydelse på materiel selskabsret for en
række af de selskaber, der driver virksomhed her i landet.
3
Se kort herom i Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber,
september 2018, s. 11.
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0008.png
I et sådant scenarie begrænses mulighederne for målrettet kontrol for de
danske myndigheder, da det kan være et brud på EU-retten, såfremt Danmark
behandler filialer af udenlandske selskaber mere restriktivt end danske
selskaber. Mens man fuldtud har ret til at lave målrettede kontroller mod
danske iværksætterselskaber i Danmark (da det er et internt anliggende), kan
man som det klare udgangspunkt ikke lovligt behandle filialer af
udenlandske selskaber ringere (mere restriktivt) end danske selskaber.
5. Inspiration fra andre lande med IVS
I stedet for at afvikle IVS, anbefales det, at Danmark lader sig inspirere af
erfaringer og lovgivning fra andre lande, der har indført
iværksætterselskaber. I bl.a. Luxembourg har man indført regler om, at det
kun er fysiske personer, der må eje iværksætteranparter, og at hver fysisk
person kun kan eje iværksætteranparter i ét iværksætterselskab ad gangen.
Hvis man indfører noget tilsvarende i Danmark, vil det betyde, at de
personer, iværksætterselskabet hovedsageligt var indført for, fortsat kan
anvende iværksætterselskaber, mens etablerede koncerner/selskaber ikke vil
kunne benytte IVS.
En sådan ændring vil formentlig fjerne langt størsteparten af de
udfordringer, der har været med svig, lige som det formentlig vil medføre, at
iværksætterselskaber kun stiftes, når der foreligger en plan om at iværksætte
egentlig erhvervsvirksomhed. Erhvervsstyrelsens rapport afslører, at en stor
del af de stiftede IVS hidtil ikke har været aktive erhvervsdrivende, og også
dette kunne således løses ved at følge eksemplet fra Luxembourg.
En sådan regel skal naturligvis følges af regler om undtagelser, således at
selskaber og offentlige kreditorer godt kan eje iværksætteranparter i en
begrænset periode som følge af kreditorforfølgning, men også her vil man
kunne skele til reglerne i Luxembourg.
6. Erhvervsstyrelsens rapport
udokumenterede konklusioner
rummer
antagelser
og
I bemærkningerne til L 190 gengives en række citater fra Erhvervsstyrelsens
rapport fra september 2018. Rapporten indeholder efter min vurdering så
subjektive antagelser, at det vil være risikabelt at lægge den til grund som
begrundelse for fremsættelsen af et lovforslag som dette. I det følgende vil
der blive givet eksempler på, at der mangler dokumentation, og at de
konklusioner, der har ledt til lovforslaget i høj grad bygger på antagelser eller
udokumenterede/ufuldstændige oplysninger.
-
”Iværksætterselskaberne
har
bidraget
positivt
til
samfundsøkonomien. Det vurderes, at denne udvikling dog også
kunne
have
fundet
sted
uden
introduktion
af
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0009.png
-
-
-
iværksætterselskabsformen”. Denne vurdering er udokumenteret, og
der kunne lige så godt have stået ”Det vurderes, at denne udvikling
formentlig ikke kunne være sket uden introduktion af
iværksætterselskabsformen”. Det samme gælder udsagnet ”Dele af
iværksætterselskaberne ville med en vis sandsynlighed være blevet
stiftet som enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber i stedet
for”.
4
Da man ikke har undersøgt det videnskabeligt, kan man ikke
drage en sådan konklusion.
”En forholdsvis stor andel af iværksætterselskaberne opløses efter få
år. Blandt de opløste iværksætterselskaber er mere end halvdelen
blevet tvangsopløst.” Der kunne lige så godt have stået ”Det er
normalt, at en vis andel af nystiftede selskaber ikke overlever deres
første leveår.
5
Overlevelsesraten for iværksætterselskaber er lidt
lavere end for A/S og ApS, men på niveau med K/S og højere end
enkeltmandsvirksomheder, personlige mindre ejede virksomheder
og interessentskaber”.
6
”En højere andel af iværksætterselskaberne sanktioneres i
forbindelse med momsregistrering end anpartsselskaber og
enkeltmandsvirksomheder. Samtidig er iværksætterselskaber
overrepræsenteret blandt de virksomheder, der nægtes registrering
efter skatte- og afgiftslovgivningen på baggrund af
skatteforvaltningens svigsindikatorer”. Tabel 8.4 viser, at markant
flere enkeltmandsvirksomheder i absolutte tal nægtes registrering
end IVS, og at IVS ligger højere end ApS. I forhold til sanktioner
relativt til antal momsregistreringer ligger IVS på niveau med ApS
(tabel 8.2). Ovenstående udsagn er således noget misvisende. Da der
i analysen ikke inddeles efter sanktioneringens hårdhed (trip, trap
eller træsko)
7
er det for læseren desuden umuligt at fastslå, hvilken
hårdhed sanktionerne mod de enkelte virksomhedsformer har. Hvis
alle IVS kun får ”trip-sanktioner”, mens ApS får ”træsko-
sanktioner”, kan tallene ikke bruges til ret meget.
”Erhvervsstyrelsens analyse viser bl.a., at
antallet af
tvangsopløsninger efter introduktionen af iværksætterselskaber er
steget mere end forventet. Det estimeres, at iværksætterselskaberne
står for 60 % af det samlede antal tvangsopløsninger”. Det første
udsagn ”steget mere end forventet” er umuligt
at efterprøve, for
4
Kilde: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, september 2018,
s. 3.
5
Kilde: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, september 2018,
s. 19.
6
Kilde: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, september 2018,
s. 20, figur 3.7 og s. 21 tabel 3.3.
7
Kilde: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, september 2018,
s. , hvor ”trip, trap, træsko”-begrebet
introduceres.
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0010.png
hverken i lovforslag, bemærkningerne hertil eller i
fremsættelsestalen blev der oplyst, hvor mange tvangsopløsninger,
man forventede. Det ville derfor give lige så god mening at skrive,
at antallet af tvangsopløsninger var steget mindre end forventet, da
der som sagt ingen forventning var. Man kan kritisere det faktum, at
man ikke havde estimeret det ved indførelsen, men man kan ikke
sige, at de er steget mere end et fiktivt tal, man ikke har taget stilling
til. Det næste udsagn er et estimat, hvor man løseligt anslår, at IVS
står for 60 % af alle tvangsopløsninger, i stedet for at fremvise de
eksakte tal, som det burde være muligt at fremskaffe.
Omkostningerne hos skifteretterne er fra 2014 til 2016 steget fra 32
mio. kr. til 46 mio. kr. På baggrund af estimatet antages det, at IVS
står for 60 % af alle tvangsopløsninger, svarende til 28 mio. kr. Da
omkostningerne til tvangsopløsninger kun er steget med 14 mio. kr.,
siden IVS kom til, kan der ikke spares 28 mio. kr. fremadrettet. En
stor
del af disse omkostninger er antageligt faste, og da IVS’er
generelt er mindre komplicerede at opløse end ApS og A/S vil en
fordeling af omkostninger efter antal næppe give retvisende
resultater.
Før der træffes en så stor beslutning som at afskaffe en selskabsvariant, bør
det ske på et oplyst grundlag. Som ovenstående viser er der adskillige
problemer i forhold til det grundlag, der har ført til det fremsatte lovforslag.
7. Skatterestancer som målestok
En skatterestance er udtryk for, at eksempelvis et selskab har haft en
erhvervsaktivitet, som det er skattepligtigt af. Skatten er opgjort til X kr., og
er indberettet til SKAT. Som følge af manglende likviditet/betalingsevne
betaler selskabet ikke skatten ved forfald, og herved opstår der en
skatterestance. Mens private kreditorer har penge til gode hos en
erhvervsdrivende som følge af en modydelse, så er SKAT’s tilgodehavende
ikke udtryk for, at virksomheden har fået en direkte modydelse. Man kan
således anføre, at hver eneste krone, der triller i statskassen, er et gode, som
staten kun har fået, fordi en erhvervsdrivende har haft en skattepligtig
aktivitet (overskud, indeholdelse af kildeskat, modtaget moms etc.). Hvis en
gruppe af selskaber (fx IVS) samlet set efter lovens ordlyd skulle have
genereret 100 mio. kr. i skat, men som følge af manglende betalingsevne hos
nogle af disse alene betaler 98 mio. kr. i skat, opstår der en skatterestance på
2 mio. kr. Men er det incitament nok til at afskaffe alle selskaberne?
Resultatet for statskassen bliver jo, at man mister 98 mio. kr. i skatteprovenu
ved afskaffelsen, medmindre provenuet kan genskabes i et andet regi.
Selv om det ville være dejligt, hvis alle (iværksætter)selskaber betalte al
den skat, som de skulle i henhold til det pålignede, så ændrer restancerne
ikke på, at den samlede masse af iværksætterselskaberne (og de øvrige
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0011.png
virksomheder) genererer et positivt provenu til den danske statskasse, og at
de herved bidrager positivt til velfærden i landet, både gennem
skattebetalinger, skabelsen af arbejdspladser og gennem eksport.
At afskaffe 50.000 iværksætterselskaber, fordi en lille del af
iværksætterselskaberne ikke betaler den pålignede skat, svarer til at save en
af de grene over, som man selv sidder på.
En af årsagerne til afskaffelsen af IVS angives til at være, at skatte- og
afgiftsrestancerne
er
næsten
dobbelt
høje
som
for
enkeltmandsvirksomheder. Desværre glemmer man i lovforslaget at anføre,
at skatte- og afgiftsrestancerne i aktive ApS (2.096 mio. kr.) er 4 gange
højere end i aktive IVS (533 mio. kr.), og at de i ophørte ApS (177 mio. kr.)
er næsten dobbelt så høje som i ophørte IVS (108 mio. kr.).
Hvis man mener, at skatterestancer er en parameter for afskaffelsen af en
selskabsvariant, kan man på den baggrund spørge, om man ikke burde
afskaffe ApS i stedet for IVS? Som vist oven for er det dog næppe en god
parameter, da forudsætningen for en skatterestance er, at der har været
skattepligtig aktivitet i et selskab, og det er i udgangspunktet en god ting.
8. Det er potentielt dyrt at afskaffe iværksætterselskaber
Af lovforslaget fremgår det, at eksisterende IVS skal omregistreres til ApS
inden for 2 år, og at de ellers vil blive tvangsopløst. I lovforslagets afsnit 3
anføres det, at lovændringen forventes at medføre, ”at et væsentligt antal
iværksætterselskaber vil blive tvangsopløst. Dette vil medføre udgifter for
Erhvervsstyrelsen og skifteretterne”. Det er uklart, hvor mange IVS, man
forventer, der vil blive tvangsopløst, men henset til at kun 94 af IVS’erne pr.
31/12 2017 havde kapital nok til at kunne lade sig omregistrere, vil det
forventeligt være mange selskaber, der risikerer at blive tvangsopløst. I
lovforslaget anføres det, at der ikke er økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, men tvangsopløsninger af et stort antal iværksætterselskaber
vil givetvis medføre tab for en række af deres samarbejdspartnere
(leverandører, aftagere, kreditorer mv.), lige som det formentlig vil koste et
antal arbejdspladser.
Herudover vil de restancer, som SKAT pt. har til gode hos igangværende
iværksætterselskaber, formentlig kunne afskrives (se afsnit 7).
Da man tilbage i 1990’erne besluttede at hæve kapitalkravet til danske
anpartsselskaber fra 80.000 DKK til 200.000 DKK med samme tidshorisont,
var man sidenhen nødt til at sænke kapitalkravet igen, for at der ikke skulle
ske tvangsopløsning af et meget stort antal selskaber (estimatet dengang var,
at mere end halvdelen alle aktie- og anpartsselskaber var i fare for at blive
tvangsopløst). Der henvises til Eskil Trolles artikel i Ugeskrift for Retsvæsen
(UfR 1996B.45: Minimumskapitalkravene til aktie- og anpartsselskaber).
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra erhvervsministeren
2028984_0012.png
9. Bemærkninger til enkeltdele af lovforslaget
9.1 Fusion, spaltning og hjemstedsflytning, § 4, stk. 3 og 4
Lovforslagets § 4, stk. 3 og 4 indeholder helt unødvendige regler. Da stiftelse
som led i fusion og spaltning altid vil medføre et apportindskud, har det
aldrig været muligt at stifte et iværksætterselskab som led i en fusion eller
en spaltning. Se hertil
Troels Michael Lilja: Iværksætterselskaber, Karnov
Group, 2015,
s. 227-228 med henvisninger. Det er uheldigt, at lovforslaget
er formuleret således, at man som læser kan foranlediges til at tro, at det nu
er muligt, og at denne mulighed afskaffes ved vedtagelse af L 190. I forhold
til reglen om grænseoverskridende hjemstedsflytning har det hidtil været
muligt at gennemføre en sådan fra Danmark til udlandet og vice versa. Den
sidste del af stk. 4 kan derfor bevares, mens stk. 3 og resten af stk. 4 bør udgå
af lovforslaget.
9.2 IVS-definitionen ophæves, og selskabskapitalen kan overstige
50.000 DKK, § 1, nr. 2
På den ene side virker det uhensigtsmæssigt at afskaffe definitionen på
iværksætterselskabet, der trods alt vil kunne eksistere i 2 år efter lovens
eventuelle vedtagelse. Det må imidlertid medgives, at den nuværende
formulering kan give udfordringer i forhold til de iværksætterselskaber, der
måtte have en selskabskapital på mellem 40.000 og 49.999 DKK. En
afskaffelse åbner dog efter min opfattelse op for, at et iværksætterselskab i
overgangsperioden lovligt vil kunne foretage kapitalforhøjelser til over
50.000 DKK, uden at selskabet samtidig skal omregistreres til et
anpartsselskab. Dette er en nyskabelse i forhold til gældende ret, som ikke
omtales i lovforslaget.
Venlige hilsener,
Troels Michael Lilja
Associate professor, PhD
Head of Doctoral School of Business and Management