Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 190 Bilag 13
Offentligt
Fra:
Sendt:
25. marts 2019 14:33
Til:
Emne:
L 190 - spørgsmål
Prioritet:
Høj
Følsomhed:
Fortrolig
Til Erhvervsudvalget;
Ma ge eksistere de IVS’er bla dt i e klie ter er etableret af utallige u ge håbefulde iværksættere, der
har baseret deres valg af selskabsform på basis af hidtidige gældende regler.
I disse selskaber har man bl.a. investeret og udviklet f.x. immaterielle rettigheder (f.x. rettigheder til
software) til fremtidig gavn for samfundet i form af kommende vækst og nye tech-arbejdspladser.
Denne investering er oftest baseret på såkaldte indlån fra iværksætteren og den nærmeste familie, eller på
banklån baseret på kautioner.
Sådanne indlån medfører ofte helt naturlig negativ egenkapital i selskabet.
Et indlån på 500.000 kan således medføre negativ egenkapital med f.x. 500.000 kr. Efter gældende
selskabsretlige, regnskabsretlige og skatteretlige principper er dette forhold ganske uproblematisk.
Problem:
Vedtages L190 i den nuværende form vil vedtagelsen af 24 måneders fristen til tvangsomdannelse af
iværksætterselskabet imidlertid medføre, at en stor del af disse fornuftige iværksætterselskaber (der
selvsagt ikke anvendes til svindel) ikke kan nå at indtjene både den negative egenkapital og
selskabskapitalen, efter selskabsskat.
Med vedtagelsen af L190 i den nuværende form vil vedtagelsen af 24 måneders fristen reelt medføre, at
der lovgives med tilbagevirkende kraft, og at der for disse iværksætteres vedkommende indføres
lovgivning, der forskelsbehandler dem sammenholdt med den iværksætter, der tilfældigvis i sin tid valgte
ApS efter hidtidige gældende regler.
En ting er at nævnte konsekvens er super uhensigtsmæssig, det er også en helt urimelig konsekvens. Det er
forstået, at ø sket er at ’’lukke for ulighede for svi del’’ e vel ikke for ulighede for vækst. Jeg skal
derfor opfordre Erhvervsudvalget til at overveje denne del af lovforslaget.
Mit simple forslag (ud over at fjerne fristen, som man tilsyneladende næppe vil ændre) er i så fald at
supplere forslaget med indførelsen af en objektiv eller sekundært subjektiv mulighed for iværksætteren til
at udskyde fristen for omdannelse.
Den objektive mulighed:
I dag forefi des et eksistere de ’sikkerhedsstillelsesi stitut’ u der Skat, so a ve des overfor
de
skatteydere, der ø sker at drive virkso hed i selskabsfor , e so har påført ’statskasse ’ tab i de for
en forudgående årrække. Her kræver Skat sikkerhedsstillelse som forudsætning for momsregistrering. Det
objektive kriterium i dette forslag er således at kopiere dette princip, hvorefter iværksætteren kan skyde
fristen for omdannelse med f.x. 36 måneder for eksempel ved at stille sikkerhed med 40.000 kr. kontant.
Det er trods alt nemmere at fremskaffe 40.000 end at fremskaffe 540.000 for de fleste iværksættere.
Koster det penge at administrere? Måske, udregn et årsgebyr for at opretholde sikkerhedsstillelsen.