Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven. (Afskaffelse af iværksætterselskaber og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 28.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag, som vi skal behandle, handler bl.a. om de såkaldte iværksætterselskaber og er et forsøg på at finde en vej ud af de problemer, som har været med den model, som blev oprettet for en lille håndfuld år siden, og som skulle gøre det lettere for iværksættere at oprette selskaber, således at de kunne udleve deres drøm og deres iværksætteri. Der er så siden hen blevet lavet en analyse af den model, som man valgte at lave der tilbage i tiden, og den har vist, at der er problemer. Der er for mange tilfælde af svig. Der er opbygning af gæld til det offentlige og en hel række andre problemer. Hertil kommer så, at det antal selskaber, som sendes til tvangsopløsning, er steget, siden hele ideen blev introduceret.

Derfor fremlægger regeringen i dag det her lovforslag, som fremadrettet skal sikre, at der ikke oprettes flere iværksætterselskaber, og at de eksisterende iværksætterselskaber får en overgangsperiode på 2 år, fra vi eventuelt vedtager den her lov her i Folketinget, til at omregistrere sig til et anpartsselskab. Hvis man ikke gør det inden for 2 år, bliver det selskab, man har, tvangsopløst. For trods alt – sådan må man forstå det – at gøre det nemmere at være iværksætter vil man så nedsætte kravet til anpartsselskabers selskabskapital fra 50.000 til 40.000 kr.

Der er ingen tvivl om, at der er problemer ved den ordning, der er lavet. Det er der ingen tvivl om. Det, Socialdemokratiet er bekymret for, er, om snittet her er rigtigt. Der har været kritik på nogle områder af lovforslaget. Rammer man for hårdt? Iværksætterne er selv ude og kalde lanceringen af det her lovforslag for en sort dag for iværksætterne. Det kan man altid diskutere om det er. Men ikke desto mindre synes jeg, vi skal tage kritikken alvorligt. For med de mange initiativer, vi på tværs af regeringsskel har lavet i det her Folketing, for at sikre flere iværksættere, går jeg ud fra, at der er en interesse i, at vi ikke med det her lovforslag slår ting ihjel, som kunne gro.

Derfor vil Socialdemokratiet foreslå – det vil i hvert fald være Socialdemokratiets indstilling i udvalgsarbejdet – at vi dykker mere ned i det her for at se, om snittet er rigtigt, for samtidig på den ene side at sikre, at vi ikke gentager de problemer, som analysen fra Erhvervsstyrelsen har vist at der rigtigt nok er, men på den anden side stadig væk kan være med til at sikre, at iværksætterne også i en selskabsform får nemme og ordentlige muligheder for at etablere deres virksomhed. Det er jo iværksætterne, der har snuden i sporet i forhold til den geniale idé, de har fået, og det skal de have de bedst mulige vækstbetingelser for.

Derfor er vores hovedspørgsmål her til ministeren og det videre arbejde, om balancen er rigtig. Vi er enige i, at der er problemer. Dem skal vi have fundet et svar på. Omvendt skal vi ikke lave ting her i Tinget, som slår vækstmuligheder og gode vilkår for iværksætterne ihjel. Det vil være vores indstilling til lovforslaget.

Tak for det. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre, med en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, der er tale om en politisk helgardering. Man anerkender, at der har været problemer med iværksætterselskaberne, at de for manges vedkommende har været anvendt til svig, og at der har været efterladt en stor regning til skattemyndighederne. Og det er jo positivt, at vi er enige om, at hvad der jo var en god idé, desværre har vist sig også at have nogle problemer.

Men hvis ikke Socialdemokratiets svar er, at vi konstaterer, at nu prøvede vi det, men det gik desværre ikke, som vi havde håbet på, og derfor fjerner vi det igen, kunne ordføreren så være lidt mere præcis på, hvad det så er for nogle tiltag, som Socialdemokratiet påtænker, hvis der fortsat skal være en selskabskonstruktion som iværksætterselskaber?

Værsgo.

Altså, vi indrømmer gerne, at det her er meget kompliceret, og det vidner den rapport, der er lavet, jo faktisk også om at det er. Det ved dem, der var med i arbejdet for at sikre, at den her model blev til virkelighed, jo også at det er.

Så der er sådan set ingen grund til at skjule det, og derfor er vores indstilling sådan set bare den, at vi tager en diskussion af, om snittet er rigtigt her. Det er sådan set det, der er vores ærinde, og det synes jeg sådan set er meget legitimt. Hr. Torsten Schack Pedersen kan jo også se, hvad det eksempelvis er, at Dansk Industri siger til det. Det ligger nogenlunde i forlængelse af det, som Socialdemokratiet siger fra talerstolen i dag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Bare for at komme det lidt nærmere vil jeg sige, at jeg sådan set er glad for en anerkendelse af, at der er problemer. Selv om ordningen med iværksætterselskaberne har haft det formål at få flere til at stifte et iværksætterselskab – det siger sig selv – kan man se, når man kigger på det, at antallet af anpartsselskaber og enkeltmandsselskaber samtidig er faldet. Så kunne jeg godt tænke mig, at Socialdemokratiet var lidt mere håndfast, i forhold til hvad det så egentlig var for nogle initiativer, der skulle løse de problemer, som iværksætterselskaberne jo tydeligvis har ifølge den analyse, der er lavet.

Værsgo.

Altså, der er ingen tvivl om, at vi skal undgå de problemer, som der blev peget på i analysen – det giver sig selv. Og altså, de har været der ved den model, vi har lavet. Det er klart. Det fremgår meget klart. Omvendt synes jeg også, at vi bør lytte til iværksætterne og prøve at tage en diskussion af, om det, vi laver her, rent faktisk er den model, der skal til for at sikre, at vi stadig væk kan have iværksættere, som kan udleve deres drøm og også i en selskabsform, der er relativt nem at etablere. Det er det, der er pointen i det, vi siger.

Tak for det. Og så går vi videre til en ny ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. I Dansk Folkeparti vil vi tillade os at være lidt mere optimistiske og udvise en lidt større grad af entusiasme i forhold til det lovforslag, som nu langt om længe er kommet fra regeringen i forhold til at tage livtag med de her ivs-selskaber, de såkaldte 1-kronesselskaber, som bevisligt har været til klar ugunst for de mennesker, der ønsker at etablere sunde og hæderlige forretningsgrundlag. Dem, der ønsker at være rigtige iværksættere, hvis man kan tillade sig at sige det sådan, har været kraftigt udfordret af rigtig mange selskaber, som har opereret på et meget tvivlsomt grundlag.

Det er jo også det, der ligger til grund for, at Dansk Folkeparti tilbage i december 2018 fremsatte et forslag her i Folketinget om, at vi naturligvis skulle have stoppet for yderligere ivs-selskaber i Danmark. Da vi senest havde det til forhandling her i Folketinget på Dansk Folkepartis foranledning, var status for ivs-selskaber, at der var 4.755 ivs-selskaber under tvangsopløsning, og der var 4.439 ivs-selskaber, som allerede var tvangsopløst. Og det betyder jo sådan set, at hver fjerde ivs-selskab på daværende tidspunkt enten var tvangsopløst, under tvangsopløsning eller var gået endegyldigt konkurs.

Det er klar tale i klare tal i forhold til de udfordringer, der har været for et land som Danmark, som jo frygtelig gerne vil have, at folk begiver sig ud i at være iværksættere. Det er noget, vi i Dansk Folkeparti hilser velkommen, for vi vil gerne have, at folk får en god oplevelse med at være iværksættere i Danmark, men det er altså efter vores opfattelse ikke en god oplevelse, når de gode bliver udkonkurreret af de onde. Og det er det, der mange steder har været tilfældet. Der har jo været omfattende spekulation i at stifte et selskab for 1 kr. – prisen på et stykke tyggegummi – og så kunne man kalde sig iværksætter i Danmark. For den ene krone, som man så lagde som indsats i rouletten, havde Selskabsstyrelsen så bagefter problemer med at få deres mandskabsressourcer til at slå til, fordi der var alt, alt for mange selskaber, som ikke lovligt indberettede det, de skulle, til myndighederne; der var rigtig mange, som ikke ville betale de restancer, som de havde, til de offentlige kasser i form af både moms og afgifter.

Således fik Dansk Folkeparti i september 2017 i et foreløbigt svar fra den daværende skatteminister, som jo også er den nuværende, tallene, der viste, at der allerede var tabt over 500 mio. kr. fra statskassen i forbindelse med ivs-selskaber, som ikke betalte det, som de skulle. Og værre blev det, da vi stillede det samme spørgsmål i marts 2018 – da var tallet omkring 900 mio. kr. Og så kan man sådan lidt logisk sige, at da der allerede i november 2018 kom yderligere 2.500 selskaber på listen over ivs-selskaber, som skulle tvangsopløses, kunne man jo hurtigt regne ud, at det endelige tab på daværende tidspunkt var langt, langt over 1 mia. kr. Oven i tabet har man så kunnet se, at der har været en kæmpestor administrativ byrde for Erhvervsstyrelsen i forhold til at håndtere alle de her mange, mange tusinde selskaber, som skulle opløses på den ene eller den anden måde.

Samtidig kan man jo se, at rigtig mange hæderlige danske iværksættere har følt sig presset af de andre, som er knap så hæderlige i deres måde at håndtere det, der hedder sund konkurrence, på. Hvis man skal sætte det lidt på spidsen, har man jo kunnet opleve, at de her ivs-selskaber for 1 kr. har kunnet begynde at spekulere i selskabsrytteri og momskarruseller og alt muligt andet – afgiftsmekanismer, som var til ugunst for danske erhvervsdrivende, og så har de faktisk kunnet dumpe priserne på ting, som andre iværksættere prøvede på at gøre til en hæderlig, sund forretning i Danmark.

Med andre ord var situationen allerede sådan her før årsskiftet, hvor Dansk Folkeparti fremsatte det her forslag. Desværre ville regeringen ikke være med til at stoppe et milliardhul i vores statskasse. Man syntes åbenbart ikke, det var nok – nej, man ville have noget for at gå med til at gøre det. Det vægrede Dansk Folkeparti sig mod. Vi syntes, det var underligt, at man havde en regering, som ville lege bytte bytte købmand i forhold til at prøve at stoppe noget, der bevisligt var til ugunst for danske erhvervsdrivende og statens pengekasse i øvrigt. Men det var vilkårene, og derfor var det jo sådan, at for at få det her lovforslag til endelig behandling, måtte vi så give os, i forhold til at det skal være billigere at stifte anpartsselskaber i Danmark, og det bliver det så med det lovforslag, der ligger her. Vi støtter naturligvis det samlede lovinitiativ.

Ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Da det i januar 2014 blev muligt at oprette et iværksætterselskab med kun 1 kr. i kapitalkrav, var det jo ud fra lutter gode intentioner om at støtte iværksætteriet. Et relativt bredt flertal i Folketinget ønskede at gøre det lettere at blive iværksætter, og jo ikke mindst at gøre det lettere forstået på den måde, at der ikke skulle så meget kapital til at etablere et iværksætterselskab. Kigger man på tallene, er der oprettet mange iværksætterselskaber. Fra 2014-2017 er der oprettet knap 42.000 iværksætterselskaber.

Desværre har vi oplevet – og analysen er allerede blevet omtalt – at det har vist sig, at der ikke kun var positive historier forbundet med iværksætterselskaberne. Der var også alt for mange, der blev brugt imod hensigten og intentionerne, og derfor er lovforslaget fra erhvervsministeren i dag, at iværksætterselskabsformen afskaffes. Det skal altså ikke længere være muligt at oprette et iværksætterselskab, og de eksisterende iværksætterselskaber får en overgangsperiode på 2 år, hvor de enten skal omregistreres til anpartsselskaber eller lukkes – om nødvendigt tvangsopløses.

Som med en lang række initiativer, der jo i øvrigt er taget i denne valgperiode, ønsker vi naturligvis at sikre iværksætteri i Danmark og sikre gode vilkår for det. Det har vi bl.a. gjort med investorfradraget, bare for at nævne et enkelt element. Men for at afskaffelse af iværksætterselskaberne ikke skal stå alene, er det – som det også tidligere er blevet sagt fra talerstolen – nu også en del af lovforslaget, at kapitalkravet for anpartsselskaber sænkes fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

Analysen fra september konkluderede jo, at der blev svindlet for meget med iværksætterselskaberne. Dansk Folkepartis ordfører redegjorde for, hvad der har været i tab på skattedelen. Der er uforholdsmæssig mange af selskaberne, der er blevet indsendt til tvangsopløsning, og det er jo ikke nogen gratis omgang. Det er sådan set en relativt bekostelig affære, så det er en regning, der også er havnet hos landets skatteydere.

Når man så kigger lidt ud over landskabet, kan man spørge sig selv, om det så egentlig har været så vellykket helt generelt. Jeg har i hvert fald ofte hørt, at kom man alene med et iværksætterselskab, har det heller ikke været let at låne penge i pengeinstitutter på andre måder, end at man som iværksætter laver en selvskyldnerkaution. For de pengeinstitutter, der skulle låne pengene ud, ville have en større sikkerhed end den ene krone, der var i kapital i et iværksætterselskab. Og det betyder jo, at man som iværksætter alligevel har haft den fulde hæftelse.

Det eneste sted, man ikke har haft den fulde hæftelse, har så været over for SKAT, og så har vi desværre set, at et uforholdsmæssig stort antal selskaber er blevet lukket ned med en gæld til skattemyndighederne. Og så må man jo gøre op, om det her var den bedste måde at fremme iværksætteriet på i Danmark. Og der er vores konklusion fra Venstres side i hvert fald, at det ikke forholder sig sådan. Analysen konkluderer jo i hvert fald også, at det er svært at sige, om de her virksomheder var blevet oprettet alligevel, bare enten som anpartsselskaber eller som personligt ejede selskaber. Sandsynligheden taler for, at det var de fleste af dem nok blevet alligevel.

Rent personligt må jeg sige, at jeg – når man nu går meget op i det her – også lige har spurgt i min egen omgangskreds blandt driftige mennesker, som er iværksættere, for lige at teste. Og der er hovedbudskabet, at det i hvert fald ikke ville være et kapitalkrav på 40.000 kr. for at stifte et anpartsselskab, der ville have afskåret dem fra et etablere sig som selvstændige. Ud fra de budskaber, jeg har hørt, burde det i hvert fald have været muligt at etablere det kapitalgrundlag, hvis man havde en rigtig, rigtig god idé. Det er vel også grundlaget for eller årsagen til, at f.eks. SMVdanmark i deres høringssvar jo også støtter regeringens lovforslag.

Så vi rydder op i et fælles forsøg, der sådan set havde gode intentioner, men som desværre har haft for mange negative sideeffekter. Og så må man jo også tage konsekvensen af det og få ryddet op, når det viser sig at være problematisk. Til gengæld lemper vi så kapitalkravet for anpartsselskaber, og derfor støtter vi lovforslaget fra Venstres side.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Gade.

Jeg synes jo, at ordføreren beskriver både for og imod ganske udmærket, og jeg anerkender helt sikkert, at der har været problemer med ordningen. Men hvad tænker ordføreren om muligheden for, som man har gjort det i Luxembourg, at sige, at man kun må eje én anpart i et ivs ad gangen? Det ville så være den her modellering, vi har talt om, også da DF fremsatte beslutningsforslag tidligere om at afskaffe dem, hvor vi var et af flere partier, der sagde, at vi godt lige vil vente, og at vi hellere vil have en anden model end at afskaffe dem. Kunne man forestille sig, at man havde lavet en model, hvor man i stedet bare havde sagt, at man må begrænse det til kun at kunne have anpart i ét ivs ad gangen, altså sådan at den her snyd ikke kan blive lige så udtalt? Eller hvad var det, der var årsagen til, at man ikke har valgt den tilgang?

Ordføreren.

Virkeligheden er jo, at man kunne have valgt meget. Jeg kan da godt se, at man i hvert fald ved at begrænse ejerskabet til et enkelt ivs – jo i hvert fald for folk, der kontinuerligt har rigtig dårlige intentioner – så begrænser deres gøren og laden til et enkelt selskab, men omvendt vil det jo stadig væk være et selskab, hvor der så ikke er en kapital bag, altså hvor investoren ikke ligesom lægger hånden på kogepladen med sine egne penge og dermed reelt ikke risikerer noget. Man kan vel sige, at risikoen er, at så kan man relativt hurtigt lade et iværksætterselskab gå ned og så etablere et nyt, og så er spørgsmålet, om ikke bare man har gjort det lidt mere bøvlet og heller ikke har fjernet de problemer, der har været.

Hr. René Gade.

Så vil jeg gå videre til det andet, nemlig beløbsgrænsen for at oprette et anpartsselskab, som man sænker fra 50.000 kr. til 40.000 kr.. Ordføreren siger, at det i hvert fald ikke for dem, han lige har talt med, er det, der er problemet, at hvis man virkelig har en god idé og vil starte noget, er det ikke de 40.000 kr., det handler om. Det vil jeg egentlig anerkende for langt de flestes vedkommende, men personligt har jeg da både haft et ivs, været med i et i/s og været en del af et ApS, afhængigt af hvor jeg var i livet. Der er mange studerende, der går ud og starter noget, og som måske godt kunne tænke sig, at det ikke var 40.000 kr., man skulle lægge, for der er det faktisk en betragtelig sum. I andre europæiske lande kan man starte for måske 1 euro.

Tror ordføreren ikke, at der kan komme konkurrenceforvridning der?

Ordføreren.

Der vil selvfølgelig være nogle, der er bekymret for, om man så kommer i en situation, hvor der sådan bliver oprettet filialer af udenlandske selskaber. Men hvis man kigger på tallene, fra før vi etablerede iværksætterselskaber, og da det blev muligt i vores nabolande, så må man bare konstatere, at der så vi det jo ikke i noget nævneværdigt omfang. Så derfor tror jeg reelt heller ikke, det er en problemstilling. Man kan selvfølgelig altid drive en virksomhed som enkeltmandsvirksomhed. Der har man jo ikke noget kapitalkrav, men til gengæld så en personlig hæftelse, som så også gør, at man måske lettere kan låne kapital.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Mange tak. Forslaget handler, som det er fremgået, om afskaffelsen af den selskabsform, som hedder iværksætterselskab eller ivs. Vi er i Enhedslisten umiddelbart positive over for forslaget. Som udgangspunkt er det jo rigtig godt, at det er nemt at starte en virksomhed, og Danmark er et af de lande i verden, heldigvis, hvor det er allernemmest at starte og drive virksomhed, og hvor der er mindst bøvl og bureaukrati – og det er godt.

Men i det her tilfælde er det måske alligevel blevet for nemt, at man med et par klik på computeren og uden nogen form for kapitalgrundlag har kunnet oprette en nærmest uendelig række af selskaber, i bedste fald af meget blandet seriøsitet og i værste fald med direkte henblik på svindel. Vi har jo set, hvordan det her er blevet misbrugt. Vi kan se det ud af den rapport, som er blevet omtalt, men der har også været eksempler fremme i medierne på, at når man f.eks. i forbindelse med tildeling af taxilicenser har måttet smide sit cpr-nummer ned i hatten for at blive trukket ud, jamen så var der personer, som oprettede 40 selskaber for at blive bedre stillet i den lodtrækning, og det er selvfølgelig også i sig selv et problem. Det er nok en god idé, at man skal have lidt med, når man skal starte sådan en virksomhed.

Så er jeg enig med de andre ordførere, der har sagt, at det her kunne have været grebet an på andre måder end ved at afskaffe ivs'erne. Man kunne f.eks. have hævet kapitalkravet til 10.000 kr. eller 15.000 kr. Det havde muligvis kunnet dæmme op for nogle af de mere useriøse grundlæggelser. Men der er også det forslag, som hr. René Gade nævner, nemlig at man kunne have lavet en begrænsning på, hvor mange selskaber den enkelte måtte indgå i. Men nu vælger man så i stedet at sænke kapitalkravet i forhold til anpartsselskaber. Det kan selvfølgelig også have sine udfordringer, hvis der så vil opstå nye problemer der. Så man kunne have gjort det her på mange andre måder.

Jeg synes også, det er interessant at høre ministerens forholden sig til et af de spørgsmål, der er blevet rejst, nemlig risikoen for, at der bare bliver etableret selskaber med udgangspunkt i andre europæiske lande, som erstatter ivs'erne. Men uanset de overvejelser er det vigtigt lige nu at få lukket for den svindel, der foregår, hurtigt og effektivt. Og der må man jo rose Dansk Folkeparti for faktisk at have været fremme i skoene om det her spørgsmål og have rejst diskussionen tidligere. Det synes jeg de skal have ros for. Man kan jo spørge sig selv, hvor mange penge det offentlige har tabt i den mellemliggende periode, men vi synes, det er godt, at regeringen tager et initiativ nu.

Vi er da også parate til at deltage i den kreative proces, som hr. Morten Bødskov nævner, om vi kan finde bedre løsninger i udvalgsarbejdet, men inden for den tidsramme, regeringen har lagt. For hvis ikke vi når det – nu ved vi selvfølgelig ikke, hvornår valget bliver udskrevet – jamen så skal vi jo over på den anden side af Folketingets åbning, før vi overhovedet kan gå i gang igen med at komme i mål med det her. Og den vej tør jeg simpelt hen ikke tage. Så vi er friske på at kigge på, om der er ting, der kan ændres, men inden for den tidsramme, der er lagt fra regeringens side.

Når vi så snakker iværksætteri, er der jo mange andre spørgsmål, som jeg synes det var på tide at vi i højere grad kunne diskutere. For det er klart, at det her med selskabsformer og kapital er vigtigt, men der er ting, vi stort set aldrig snakker om. Det er sådan noget som social sikring, som jeg ved betyder rigtig meget for mange, der overvejer at kaste sig ud i at starte en virksomhed, ikke mindst kvinder. At barselsfonden for selvstændige f.eks. er gået endegyldigt i døden, og at den her regering ikke har taget nogen initiativer til at finde en løsning på det, er i mine øjne en langt større forhindring for mange mennesker end meget af det, vi diskuterer herinde.

Det samme er de regler, vi har på dagpengeområdet, som jo betyder, at en virksomhed er nødt til at afvikle sig selv, hvis den i en periode f.eks. på grund af en økonomisk krise ikke har en omsætning, der er høj nok til at leve af. Og sådan kunne man sådan set rette blikket rigtig mange steder hen for at skabe nogle muligheder, nogle rammer for iværksætteri, der gjorde, at flere ville turde kaste sig ud i at starte noget selv, og det er sådan set det, der er formålet med det hele. Så det er bare en opfordring til, at vi ikke lader diskussionen stoppe med nedlæggelsen af ivs'erne.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance synes vi, det skal være nemt at starte virksomhed i Danmark, og det skal også være nemt at drive virksomhed i Danmark. Vi ser gerne rigtig mange selvstændige iværksættere i Danmark. Det er vigtigt for Danmark, og det er også dejligt, at der er mennesker, som gerne vil løbe en økonomisk risiko og yde en ekstra indsats for måske – man ved jo aldrig om det lykkes – at skabe en stor, god virksomhed. Vi synes, at ivs'erne var en rigtig god idé, som vi gerne havde set fortsætte, men det viser sig jo altså desværre, at den konstruktion betød, at der kom en masse gæld til det offentlige, og at der kom mange flere tvangsopløsninger på statens regning, end der ellers ville komme, og dermed øgede omkostninger for det offentlige. Derfor kan vi godt se det vigtige i at få det afskaffet.

Det, vi så gerne vil have gjort i stedet, eller det, vi gør i stedet, er at sætte noget i gang, som så kan hjælpe iværksættere på en anden måde. Derfor foreslås det at nedsætte kapitalkravet fra 50.000 kr. til 40.000 kr., når man starter et anpartsselskab. Vi havde egentlig gerne set, at det kom længere ned, men vi synes, at det her er et rigtig godt kompromis, og derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. René Gade, Alternativet.

Da vi sidst behandlede emnet i Folketingssalen, var det, fordi Dansk Folkeparti havde taget sagen op og lagde op til at få afskaffet iværksætterselskaberne. Vi havde en god debat, og i Alternativet anerkendte vi også analysen af, at der i hvert fald var et problem. Der var simpelt hen for meget snyd, og det blev udnyttet, at man kunne oprette de her selskaber uden at have, som der blev sagt, hånden på kogepladen økonomisk. Der var nogle, der havde oprettet et absurd antal selskaber for absolut egen vindings skyld og uden ret meget vækst for Danmark.

Dog har vi hele tiden været meget kritiske over for at lukke selskabsformen, fordi vi faktisk mener, at man burde lave en bedre version; man burde måske gå ind at kigge på den kontrol, der har været, i stedet for – altså lade muligheden være der, men øge kontrollen og blive bedre til at vurdere, hvornår der er risiko for, at der er nogle, der vil snyde med det. Der har der egentlig været en del interessante ting i spil også fra nogle af høringsparterne, der, som jeg også stillede spørgsmål om lige før, nævner eksempelvis Luxembourg, hvor man har valgt, at man kun må have anparter i ét ivs. Altså, man kan ikke bare oprette x antal ivs'er, fordi man har slette motiver for øje; altså, man kan kun have en anpart i et ivs ad gangen. Det kunne jo være en måde, man i hvert fald kunnet få dæmmet op for, som jeg forstår den taxisag, der var fremme, hvor der var nogle taxiselskaber, der oprettede rigtig, rigtig mange ivs'er.

Man kunne også gå ind at se på, om den her beløbsgrænse på 1 kr. faktisk gavner det vækstlag af selvstændige, som vi gerne vil have i Danmark. Der er jo forskel på iværksættere og selvstændige og ikke mindst på unicorns og vækstvirksomheder. Jeg tror, at der med eksempelvis ivs'er har været en mulighed for dem, der simpelt hen ikke har økonomi til at starte en reel større virksomhed og lægge x antal kroner i depositum eller stiftelse. Der har simpelt hen været et behov. Og i og med at man som enkeltperson kan oprette et personligt ejet selskab, hvor man så hæfter for det hele og ikke bare for stiftelsesbeløbet, så kan man jo så sige, at det kan man stadig væk, hvis man har lyst til at oprette noget selv uden at skulle lave et ApS.

Jamen der er altså forskel. For hvis du starter et personlig ejet selskab, kan du ikke så let gå ud at sælge anparter i en opstartsperiode, hvor du måske egentlig har lyst til at give nogle en art optioner for at bringe dig selv videre med et advisory board, eller at du har lyst til at få flere kompetencer ind, men ikke rigtig har kapitalen. I Alternativet ville vi gerne have beholdt ivs'erne. Vi lytter meget til de høringsparter, også iværksætterforeninger, der siger, at det her altså er rigtig ærgerligt. Vi kommer til at stemme nej til forslaget, men det kunne da være, at man i udvalgsbehandlingen kunne finde en løsning, der gjorde, at vi også vil blive positive over for det. Men umiddelbart synes vi, at det er helt forkert at afskaffe ivs'erne.

En enkelt sidste kommentar er, at vi i Danmark har den store udfordring, at vi har det virkelig, virkelig godt – og det er jo dejligt – men hvis vi gerne vil have folk til at tage mere risiko og også blive iværksættere og selvstændige i højere grad, så har vi både på dagpengeområdet og i vores erhvervspolitik her på ivs-området den udfordring, at hvis man går ind og siger, at man ikke må starte så barriereløst op som et ivs giver mulighed for, fordi vi er bange for, at der bliver snydt, så er der jo også bare rigtig mange mennesker, der ikke tør kaste sig ud i det. For hvis du skal starte op og har nogle reelle risici ved at starte op, men over for det sidder og kigger på en lønmodtagersituation, hvor du egentlig har det ret fint og ikke løber den store risiko, så er der altså rigtig mange i et dejligt dansk land, som vælger at lade være med at tage en risiko. Der har ivs'erne altså været med til at gøre det lidt nemmere at prøve at starte virksomhed. Alt efter hvor man er i livet kan det være den helt rigtige model.

Som jeg sagde før i et af spørgsmålene, som så blev til en kommentar, har jeg selv haft et ivs, og jeg har også været med i et ApS, og jeg har også haft en enkeltmandsvirksomhed. Det har været afhængig af, hvor jeg var i livet. Og der tror jeg, vi skyder os selv i foden ved at gøre det her i stedet for at gå ind i en dybere behandling af, hvad det er, vi kunne have forbedret.

Tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Når man følger debatten i dag, får man jo et meget godt indtryk af, hvad dilemmaet er, når vi taler om ivs'er. På den ene side vil vi gerne gøre det rigtig let at starte et selskab – det var derfor, vi gav mulighed for at lave et ivs for bare 1 kr. – og på den anden side skal vi jo sikre statskassen; vi skal sikre, at der ikke bliver svindlet; vi skal sikre, at kommunerne ikke sidder og får bud ind fra firmaer, der stort set ikke findes. Derfor kan det være ret klogt at sikre sig, at man ikke har en ordning, som bliver misbrugt.

Jeg synes, at undersøgelsen fra Erhvervsstyrelsen viser, at der er problemer med den her ordning, som alle ordførerne før mig har anerkendt. Fra radikal side synes vi også, at det er en god idé at prøve at løse det her.

En mulighed, som man jo foreslår, er at sætte kapitalkravet til anpartsselskaber ned fra 50.000 kr. til 40.000 kr. – det synes vi er en klog vej at gå. Vi vil også gerne diskutere i udvalgsbehandlingen, om der er en mulighed for at redde ivs'erne, hvis nogle kan komme op med det helt geniale forslag. Jeg synes ikke, det har været på bordet endnu; jeg synes heller ikke, at det har ligget i høringssvarene, at der var en vej til at redde ivs'erne.

Så selv om vi synes, at det på alle måder skal være let at starte virksomhed i Danmark – og det er det faktisk også langt hen ad vejen – så er vi positivt indstillet over for det her forslag, for det kan heller ikke være sådan, at når vi afbureaukratiserer og gør tingene lette, at vi så åbner ladeporte ind til vores systemer, som gør, at det er for let at svindle.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

I lighed med Folketingets øvrige partier ønsker vi i SF også en balance mellem, at det på den ene side skal være let og nemt at oprette en virksomhed og være iværksætter, og på den anden side må vi jo også bare tage ansvar over for den ladeport af konkurser og svindel osv., som vi har set med ivs'erne. I modsætning til i enkeltmandsvirksomheder hæfter man i ivs'erne jo kun for anparten, altså for den formue, der er i selskabet, hvorimod man i enkeltmandsvirksomheder hæfter ubegrænset. Der har vi altså bare set alt for mange historier om, hvad der er kommet ud af det. Så hvis vi i fællesskab vil det – og det hører jeg egentlig at Folketingets partier gerne vil, altså lave en model, som kan gøre det nemmere for iværksættere at starte op – jamen så skal vi selvfølgelig kigge på det her med, at man kun hæfter for sit indskud, sin anpart.

På linje med Socialdemokratiet, og jeg hører det også fra Alternativet og måske Enhedslisten, vil vi gerne se, om vi, inden vi skal stemme ved tredjebehandlingen, kan finde nogle andre muligheder. Det er vi meget klar til. Vi ved jo også, at vi har en erhvervsminister, der siger, at ministeren går meget op i små virksomheder. Der mener jeg på linje med flere af mine kolleger, at vi skal kigge på mere end bare selskabsformen og det indskud, der bliver krævet, men også kigge på barselsfond til selvstændige eller på nogle af de problematikker med, at der er en række rettigheder, man kunne sige, at man selvfølgelig ikke har som iværksætter. I SF har vi jo fremsat et forslag omkring medarbejderejede virksomheder, hvor et af elementerne er, at der er nogle medarbejderrettigheder, som man faktisk fører ind i den her nye selskabsform.

Det skal ikke være risikofrit at være iværksætter, men jeg tror, at vi godt kan skabe en model, hvor der alligevel er et sikkerhedsnet, så vi får flere til at prøve det af. Og så er der det her med en balance. Vi skal ikke have en selskabsform, der i for høj grad har givet incitament til alt for mange, der ikke har handlet på en ordentlig og fornuftig måde og dermed bare har sendt regningen videre til fællesskabet i form af et hav af konkurser og underskud, hvor man ikke hæfter for det, man egentlig har været ansvarlig for. Det ligner jo ikke noget. Men vi skal også gøre det nemmere.

Så vi støtter regeringens forslag, men jeg synes også, det er en fantastisk situation, at vi på det her område faktisk har alle Folketingets partier, der siger, at lad os prøve at se, om vi kan bevare nogle af de positive elementer i det, og så skal vi gøre op med, at der altså er for mange, der har misbrugt den her ordning. Den kan ikke fortsætte i uændret form.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her handler jo, som flere af de foregående ordførere har været inde på, om at afskaffe iværksætterselskaber som selskabsform og nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber til 40.000 kr. fra de nuværende 50.000 kr. Det synes vi er et meget fornuftigt lovforslag.

I Det Konservative Folkeparti vil vi meget gerne gøre det let at stifte og drive virksomhed i Danmark, og derfor arbejder vi også målrettet på at reducere erhvervslivets byrder generelt, men desværre har selskabsformen iværksætterselskaber, ivs'ere, vist, at det også kan blive for nemt at stifte et firma – 1 kr. er simpelt hen for lidt. Og risikoen for, at selskaberne bliver brugt eller misbrugt, er det vel nærmere, til snyd og svindel eller på anden måde ender med at blive en byrde for samfundet, er for stor, når stifteren ikke i tilstrækkelig grad skal have hånden på kogepladen – og det er hverken i form af kapital eller i forhold til hæftelsen. Derfor har ivs'ere været rigtig dyre for det offentlige, fordi mange er endt med at skulle tvangsopløses eller gå konkurs.

I forbindelse med at vi nu afskaffer ivs'erne, har det været en vigtig prioritet for De Konservative, at vi samtidig får reduceret kapitalkravet til ApS'erne, så det bliver en smule lettere at stifte et ApS nu, hvor vi så udfaser ivs'erne. Så vi er rigtig godt tilfredse med lovforslaget og selvfølgelig også med, at vi i den forbindelse får sænket kapitalkravet til de 40.000 kr. fra de 50.000 kr. Så vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det erhvervsministeren.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget. Jeg er meget på linje med mange af de overvejelser, som ordførerne er kommet med undervejs i ordførerrunden. Der er jo helt klart et dilemma, for på den ene side ønsker vi bestemt, at det skal være nemt og billigt at stifte selskaber i Danmark og komme i gang som iværksætter, men på den anden side har vi problemer med snyd og nogle skæve incitamenter i iværksætterselskaberne. Det er grundlæggende ikke sundt, at man kan stifte et selskab og ikke selv have noget på spil. Så kan man komme til at skylde nogle penge, og så kan man lukke selskabet ned, uden at man selv på nogen måde har et tab ved det, mens de mennesker, som man skylder penge, kommer til at sidde med tabet.

Det er svært både at ignorere problemerne med det incitament og de konstaterede problemer, der har været i ivs'erne i form af gæld til de offentlige myndigheder og også gæld til andre samarbejdspartnere, som ivs'erne har haft. Det går ud over nogle mennesker, når man skylder penge og bare kan lukke et selskab ned og løbe fra regningen. Det går ud over de mennesker, som man skylder pengene til, som bliver snydt for de penge, de kunne have fået og har krav på, og så kan ejeren af ivs'et gå videre og stifte et nyt selskab, uden at det har nogen personlige konsekvenser, og uden at man har noget på spil, fordi man ikke har et kapitalindskud i selskabet. Det synes jeg ikke at vi kan ignorere. Det er en urimelighed over for de mennesker, som kommer til at få et tab på ivs'erne, og også over for de offentlige kasser, hvis de går glip af penge, som de rettelig skulle have haft.

Vi har også konstateret nogle julenumre inden for taxibranchen, og vi har svært ved at acceptere, at der på den måde er blevet spekuleret i, at det ikke koster noget at oprette selskaber. Så har man oprettet ca. 300 selskaber og lagt dem i en lodskål, og på den måde har man simpelt hen misbrugt den her selskabsform.

Man kunne godt have valgt andre mellemveje. Man kunne have valgt at sige, at i et ivs skal der måske være et kapitalkrav på 20.000 kr., og så kunne man have et anpartsselskab med et krav på 50.000 kr. Vi har valgt at sætte kapitalkravet ned for anpartsselskaberne til 40.000 kr. for at tage et skridt i retning af at gøre det nemmere og billigere at stifte et rigtigt selskab. Og så vil jeg gøre opmærksom på, at der også stadig væk findes personlige selskaber, som man kan starte, uden at det koster noget som helst. Det koster ikke noget at have et personligt selskab. Der hæfter man så fuldt ud for de penge, man kommer til at skylde, men det betyder altså stadig væk, at man ikke behøver at have 40.000 kr., før man kan gå i gang med at drive virksomhed. Det kan man også gøre i et personligt selskab. Vi tror, at man, hvis man har en stærk idé, godt kan skaffe enten 40.000 kr. eller påtage sig den risiko, at man selv kommer til at hæfte for eventuelle skyldige beløb. Derfor mener vi, at balancen her er rigtig. Der er heller ingen mening i at have mange forskellige selskabsformer, som så ligger med en forskel på måske 10.000 kr. eller 20.000 kr. i kapitalkrav, for det springende punkt er jo ikke, om man skal rejse 20.000 kr. eller 40.000 kr. Men der er selvfølgelig en stor forskel på at gå fra 1 kr. og op til et større beløb, for det betyder, at man så har noget på spil, og det ændrer grundlæggende på de forkerte incitamenter, som der har været med iværksætterselskaberne.

Det er i hvert fald vores bud på et fornuftigt kompromis, og jeg er glad for, at vi har fået den her sænkelse af kapitalkravet for anpartsselskaberne, men det er med en vis beklagelse, at jeg må sige, at det er nødvendigt at lukke ned for de kraftige indikationer på et ret stort omfang af uregelmæssigheder i iværksætterselskaberne.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. René Gade. Værsgo.

Tak for gennemgangen. Ministeren er jo, som han siger, enig i mange af de betragtninger, der har været i forhold til for og imod. Det synes jeg er glædeligt, for så kommer der et nuanceret billede af, hvorfor det er, at det bliver lukket ned. Jeg håber stadig væk i udvalgsbehandlingen, at vi måske kan nærme os en tilretning. Det må vi se på.

Jeg vil bare lige læse en enkelt ting op fra Erhvervsministeriets analyse af iværksætterselskaber fra september 2018, bare for lige at få ministeren til at tale lidt om, hvad det faktisk er, vi siger farvel til, vel vidende at der så er nogle gode argumenter for, at vi siger farvel. Der er simpelt hen i perioden 2014-2016 blevet stiftet iværksætterselskaber med en samlet omsætning på 5,2 mia. kr., 5,200 beskæftigede og en eksport på 430 mio. kr. Så kan man så sige, at det ikke nødvendigvis alene er, fordi de her selskaber er blevet stiftet. Det kunne også være, at de ellers var landet andre steder, men det jo ikke bare snyd og galskab, og det synes jeg måske man kan ende med at tro efter den debat, der har været på det seneste, altså at det næsten kun er snyd. Og det er det jo ikke, det er jo en ret stor omsætning. Hvad tænker ministeren om de tal? Hvor genskaber vi dem?

Ministeren.

Det er selvfølgelig fuldstændig rigtigt, at det jo ikke skal lyde sådan, fordi man har stiftet et iværksætterselskab, at så har der været noget fordækt ved det. Det er jo overhovedet ikke tilfældet. Men det er svært at vide, hvor stor en andel af den ekstra omsætning, af de ekstra beskæftigede, som bare ville have været i andre selskabsformer, hvis man ikke havde haft iværksætterselskaberne. Formentlig ville en meget stor del af det have været i andre selskabsformer, hvis man ikke havde haft iværksætterselskabsformen. Det er vel forhåbentlig ikke selskabsformen, der sådan er den primære årsag til, at der bliver skabt vækst og arbejdspladser, men mere, at man har en stærk idé og et stærkt netværk og det personlige drive, der skal til for at stifte et selskab. Så jeg har jo en tro på, at langt det meste af den omsætning og beskæftigelse, der har været gennem iværksætterselskaber, ville have været der alligevel, hvis den selskabsform ikke havde eksisteret.

Hr. René Gade.

En kort kommentar er bare, at det kan vi jo netop ikke vide, men man må også sige, at samskabelsen mellem nogle, der måske var i et relativt initialt stadie af en virksomhedsoprettelse, har været bedre i de her selskaber – har man i hvert fald kunnet forstå på iværksættermiljøerne. Men lad os se, hvordan det går, og så kan vi jo sammenligne tallene om x antal år og se, om der reelt set har været et større gab, end ministeren håber.

Ministeren.

Ja, og også når vi kigger fremad, vil det være vanskeligt sådan præcist at måle, hvad effekten er, fordi der er så mange forskellige faktorer, som afgør, hvor mange nye selskaber der bliver stiftet i Danmark. Men vi vil fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at styrke iværksættermiljøet i Danmark – det skal der ikke være nogen tvivl om – på alle mulige måder. Lige her synes vi måske nok, at det har været lidt for billigt og omkostningsfrit at stifte selskaber, som er endt med ikke at have ret meget indhold, men i høj grad er endt med at blive brugt til forkerte formål.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.