Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 19 Bilag 1
Offentligt
1948595_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. september 2018
Nordatlantenheden
Maria Carlsson
2017-490-0007
829084
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Anbringelse af forvarings-
dømte m.v.)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2016 til den 27.
januar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Kriminalforsorgen i Grønland, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Kredsdommerforeningen, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Grønlands Politiforening, Advokat-
rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Grøn-
landske Advokater, Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for Menneske-
rettigheder, Amnesty International, Retspolitisk Forening, Fængselsforbun-
det, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af in-
stitutionschefer og områdechefer, Kriminalforsorgsforeningen, Landsfore-
ningen KRIM, Landsforeningen SIND og Landsforeningen af nuværende
og tidligere psykiatribrugere.
Udkastet til lovforslag har endvidere i perioden fra den 18. januar 2017 til
den 17. februar 2017 af Grønlands Selvstyre været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Det Grønlandske Hus, Kommu-
neqarfik Sermersooq, KANUKOKA, Det Sociale Ankenævn i Grønland,
Dansk Psykologforening, kreds Grønland og Meeqqat Inuusuttullu Oqa-
loqatigiinnittarfiat (MIO) – Børnetalsmanden.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, Kriminalforsorgen i Grønland, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Grønlandske Advo-
kater, Institut for Menneskerettigheder, Fængselsforbundet, Landsforenin-
gen SIND, Grønlands Råd for Menneskerettigheder, KANUKOKA,
Qeqqata Kommune og Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat (MIO)
– Børnetalsmanden.
Udkastet til lovforslag har endelig været sendt til udtalelse hos Grønlands
Selvstyre, der har afgivet udtalelse den 17. november 2017.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Ankla-
gere
og
Politiforbundet i Danmark
har ingen bemærkninger til udkastet.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at instituttet tidligere har kri-
tiseret, at personer, der idømmes forvaring efter kriminalloven, placeres i
Herstedvester Fængsel. Instituttet anser det på den baggrund for meget po-
sitivt, at forvaringsdømte fremover anbringes i Grønland, og at der skabes
mulighed for, at forvaringsdømte anbragt i Herstedvester Fængsel kan over-
føres til Grønland, hvis de ønsker det.
Advokatrådet
anser det ligeledes for meget positivt, at der skabes hjemmel
til, at forvaringsdømte anbragt i Herstedvester Fængsel kan overføres til den
nye anstalt i Nuuk, og at denne overførsel alene sker med den pågældendes
samtykke. Dette anses for en klar styrkelse af de forvaringsdømtes retssik-
kerhed.
2
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
MIO (Børnetalsmanden i Grønland)
bemærker, at lovforslaget har stor
betydning for børn og unge, hvis forældre er dømt til anbringelse i Hersted-
vester Fængsel, og som får mulighed for at blive overført til den nye anstalt
i Nuuk, hvis den forvaringsdømte selv ønsker det.
2.2. Overførsel af forvaringsdømte fra Herstedvester Fængsel til Grøn-
land
Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder
og
Grønlands
Råd for Menneskerettigheder
anbefaler, at en forvaringsdømt bør have
mulighed for at fortryde beslutningen om overførsel til den nye anstalt i
Nuuk. I den forbindelse anfører
Landsforeningen SIND,
at det bør stå klart,
hvorvidt et samtykke kan fortrydes, således at den forvaringsdømte kan til-
bageføres til Danmark.
Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Grønlands Råd for
Menneskerettigheder
og
Fængselsforbundet
finder det positivt, at over-
førsel fra Herstedvester Fængsel til den nye anstalt i Nuuk kun kan ske med
den forvaringsdømtes samtykke.
Advokatrådet
og
Grønlandske Advokater
anfører i den forbindelse, at
den forvaringsdømte bør have et retskrav på at blive overført til den nye an-
stalt i Nuuk, hvis den pågældende ønsker dette.
Justitsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter er enige i forslaget
om, at overførsel af en forvaringsdømt til en forvaringsafdeling i Grønland
alene skal kunne ske med den pågældendes samtykke (lovforslagets § 4, stk.
1).
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 3.4.1, indebæ-
rer lovforslaget, at de pågældende personer selv vil kunne vælge, om de øn-
sker at blive overført fra Danmark til Grønland. Dette indebærer, at de på-
gældende personer vil blive overført til den lukkede afdeling i den nye an-
stalt i Nuuk, hvis de giver samtykke til overførslen. Det er således den for-
varingsdømtes eget valg, om vedkommende skal overføres til Grønland, og
der er ikke med lovforslaget lagt op til, at overførsel skal kunne nægtes, hvis
den forvaringsdømte selv ønsker at blive overført.
Muligheden for at blive overført til Grønland skal betragtes som et stående
tilbud, dvs. at de pågældende personer vil kunne vælge i første omgang at
blive i Herstedvester Fængsel og først på et senere tidspunkt blive overført
3
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
til Grønland. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. pkt. 3.4.1.
Justitsministeriet har i lyset af bl.a. henstillingen fra Grønlands Selvstyre,
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettighe-
der fundet anledning til at justere lovforslaget, således at det nu fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 4, og de almindelige bemærknin-
ger pkt. 3.4.1, at det forudsættes, at der vil blive fastsat en tidsbegrænset ad-
gang for de forvaringsdømte, der vælger at benytte sig af tilbuddet om over-
førsel, til i en periode på op til 6 måneder efter overførslen at kunne trække
deres samtykke tilbage og dermed blive tilbageført til Herstedvester
Fængsel.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
har anført, at det er kriminalforsor-
gens vurdering, at ca. halvdelen af de nuværende forvaringsdømte anbragt i
Herstedvester Fængsel ønsker at blive i Danmark, hvilket betyder, at ca. 12
pladser i Herstedvester Fængsel vil skulle videreføres.
Høringssvaret fra Direktoratet for Kriminalforsorgen har givet anledning
til, at det præciseres i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 4, at
der er en vis usikkerhed forbundet med, hvor mange af de nuværende forva-
ringsdømte i Herstedvester Fængsel, der ønsker at blive i Danmark. Med
henvisning hertil, anføres det, at en række pladser i Herstedvester Fængsel
vil skulle videreføres, hvilket indebærer merudgifter. Disse merudgifter vil
blive afholdt inden for Justitsministeriets eksisterende ramme.
Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Grønlandske Advo-
kater
og
Landsforeningen SIND
anbefaler, at der også bør gælde et krav
om samtykke i de tilfælde, hvor der sker overførsel af forvaringsdømte fra
Herstedvester Fængsel til en åben afdeling i Grønland. I den forbindelse an-
fører
Advokatrådet
og
Institut for Menneskerettigheder,
at de hensyn,
der ligger til grund for, at overførsel til en forvaringsafdeling i Grønland
kræver samtykke, også gælder i de tilfælde, hvor en person overføres til en
åben afdeling i Grønland.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at der ifølge den gældende
bestemmelse i kriminallovens § 161, stk. 3, 1. pkt., kan ske overførsel fra
Danmark til Grønland, når det må anses for formålstjenligt og foreneligt
med hensynet til retssikkerheden.
4
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.2, har be-
stemmelsen til formål at skabe mulighed for overførsel til åben afdeling i
anstalt i Grønland som led i et udslusningsforløb. Der gælder ikke krav om,
at den pågældende skal samtykke til overførslen til åben afdeling.
Med den foreslåede ophævelse af kriminallovens § 161, stk. 3, 1. pkt., vil
der ikke længere være hjemmel til at overføre forvaringsdømte fra Hersted-
vester Fængsel til en åben afdeling under Kriminalforsorgen i Grønland, jf.
pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som det er anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 3.4.2,
bør der efter Justitsministeriets opfattelse være mulighed for administrativt
at overføre de forvaringsdømte, som måtte vælge fortsat at være anbragt i
Herstedvester Fængsel, til en åben afdeling i anstalt i Grønland som led i
udslusning fra forvaring.
På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 4, stk. 2, 1. pkt., at der indfø-
res en hjemmel til, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-
til, kan bestemme, at personer, der er dømt eller overført til anbringelse i
en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, skal over-
føres til en åben afdeling under Kriminalforsorgen i Grønland, når det må
anses for formålstjenligt og foreneligt med sikkerhedsmæssige hensyn.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 3.4.2.,
tilkendegives med denne betingelse, at udslusningsordenen i første række
bør anvendes over for indsatte, som inden for forholdsvis kort tid forventes
at kunne prøveløslades.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at ændre den
gældende udslusningsordning ved at indføre en betingelse om, at den forva-
ringsdømte skal samtykke til overførslen til udslusning i Grønland. Justits-
ministeriet har herved lagt vægt på, at der – modsat den situation, der om-
fattes af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, om overførsel til forva-
ringsafdeling i Grønland – er tale om overførsel til en åben afdeling i Grøn-
land som led i udslusning fra forvaring, dvs. til en mindre indgribende an-
bringelsesform. I en sådan situation er det efter Justitsministeriets opfat-
telse fortsat mest hensigtsmæssigt, at der kan ske overførsel til Grønland,
uden at der gælder et krav om, at den forvaringsdømte skal samtykke hertil.
5
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.3. Interne overførsler i Grønland
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
finder det fornuftigt, at det er
op til ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland at træffe afgørelse om over-
førsel internt i Grønland fra åben til lukket afdeling og omvendt.
Kriminalforsorgen i Grønland
er af den opfattelse, at kompetencen til at
træffe afgørelse om anbringelse af de nuværende forvaringsdømte i Grøn-
land (som af retten er anbragt i en åben afdeling) også bør tillægges ledel-
sen af Kriminalforsorgen i Grønland, bl.a. henset til, at ledelsen af Krimi-
nalforsorgen i Grønland på nuværende tidspunkt har kompetence til at træffe
afgørelse vedrørende anbringelse samt overførsel af forvaringsdømte internt
i Grønland. Desuden vil ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kunne fo-
retage en konkret og individuel vurdering af den enkelte forvaringsdømte,
således at der allerede ved ibrugtagningen af den nye anstalt i Nuuk kan ske
den mest hensigtsmæssige anbringelse af den pågældende forvaringsdømte.
I den forbindelse bemærker Kriminalforsorgen i Grønland, at der ved ibrug-
tagningen af den nye anstalt i Nuuk vil ske en åbning af de eksisterende an-
stalter, således at det nuværende regime åbnes op, som det oprindeligt var
tiltænkt.
Det følger af kriminallovens § 194, at ledelsen af Kriminalforsorgen i Grøn-
land træffer afgørelse om anbringelse i og overførsel mellem institutionerne
i Grønland. Bestemmelsen gælder også anbringelse og overførsel af forva-
ringsdømte i Grønland, jf. kriminallovens § 241, stk. 1.
De gældende regler om anbringelse af forvaringsdømte i Danmark findes i
kriminallovens § 161. Det fremgår heraf, at det er retten, der træffer afgø-
relse om anbringelse i Danmark, jf. § 161, stk. 2, eller senere overførsel til
Danmark, jf. § 161, stk. 4. Det er således ikke ledelsen af Kriminalforsor-
gen i Grønland, der har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en
forvaringsdømt skal anbringes i Danmark eller i åben afdeling i Grønland.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 3.2, finder Ju-
stitsministeriet, at det – i overensstemmelse med udgangspunktet i kriminal-
lovens § 194 – bør være ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, der træf-
fer afgørelse om anbringelse af forvaringsdømte i Grønland.
Justitsministeriet finder ligeledes, at det – i overensstemmelse med udgangs-
punktet i kriminallovens § 194 – bør være ledelsen af Kriminalforsorgen i
6
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Grønland, der træffer afgørelse om overførsel internt i Grønland, jf. pkt.
3.3.1 og 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som det fremgår af pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
der i øjeblikket anbragt et mindre antal forvaringsdømte i åben afdeling i
de grønlandske anstalter. Disse personer er anbragt i åben afdeling i Grøn-
land af retten i medfør af den gældende bestemmelse i kriminallovens § 161,
stk. 1.
Da det er retten, der har truffet beslutning om anbringelse i åben afdeling i
anstalt i Grønland, bør det efter Justitsministeriets opfattelse også være ret-
ten, som i givet fald træffer afgørelse om efterfølgende overførsel til en for-
varingsafdeling (jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3).
I denne specifikke situation er det således efter Justitsministeriets opfattelse
velbegrundet, at det er retten – og ikke ledelsen af Kriminalforsorgen i
Grønland – der træffer afgørelse om overførsel.
I forlængelse heraf bemærkes det, at Justitsministeriet har fundet anledning
til at præcisere i bemærkningerne til bl.a. lovforslagets § 4, stk. 3 (om over-
førsel af personer anbragt i åben afdeling i anstalt i Grønland til forvarings-
afdeling i Grønland), at bestemmelsen f.eks. vil kunne finde anvendelse i si-
tuationer, hvor de fysiske rammer i anstalten ændres på en sådan måde, at
det ikke længere kan anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den ind-
satte er anbragt i anstalten. I den forbindelse forudsættes det, at spørgsmå-
let om overførsel til en forvaringsafdeling indbringes for retten på et sådant
tidspunkt, at overførsel til forvaringsafdelingen kan ske, inden ændringerne
i anstaltens fysiske rammer iværksættes. Der henvises desuden til pkt. 3 ne-
denfor.
2.4. Klageadgang
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at der etableres en adgang til
at klage over en afgørelse truffet af ledelsen af Kriminalforsorgen i Grøn-
lands om tilbageførsel af en forvaringsdømt fra åben afdeling til en forva-
ringsafdeling. Instituttet anbefaler ligeledes, at en afgørelse om overførsel
fra åben afdeling til en forvaringsafdeling truffet af den, justitsministeren
bemyndiger dertil, skal kunne indbringes for en anden administrativ myn-
dighed.
7
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
KANUKOKA
anbefaler, at det overvejes, om der bør ske en ændring af kri-
minallovens § 246 om domstolsprøvelse, således at afgørelse om foranstalt-
ningsændring truffet af ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan ind-
bringes for retten efter den nævnte bestemmelse.
Det fremgår af kriminallovens § 245, stk. 3, at afgørelser, der efter krimi-
nalloven er truffet af ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Forud for kriminallovens tilblivelse havde Den Grønlandske Retsvæ-
senskommission overvejet, om klager over afgørelser truffet af ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland burde kunne indbringes for Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Bl.a. af hensyn til, at klager i konkrete sager ikke bør
kunne afgøres endeligt af en dansk myndighed uden kendskab til grønland-
ske forhold, fandt kommissionen, at de afgørelser, der træffes af ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland, skal være endelige (kommissionens betænk-
ning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, bind 3, side 1123-1125).
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre krimi-
nallovens udgangspunkt om, at afgørelser, der træffes af ledelsen af Krimi-
nalforsorgen i Grønland, ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Med hensyn til spørgsmålet om domstolsprøvelse bemærkes det, at krimi-
nallovens § 246, stk. 1, indeholder en særlig adgang til domstolsprøvelse
for visse typer af afgørelser truffet af ledelsen af Kriminalforsorgen i Grøn-
land. Bestemmelsen blev indsat i kriminalloven efter forslag fra Den Grøn-
landske Retsvæsenskommission.
Kommissionen fandt, at visse endelige administrative afgørelser burde
kunne indbringes til prøvelse for retten på en mere enkel måde end den al-
mindelige prøvelsesadgang efter grundlovens § 63. I den forbindelse pegede
kommissionen på administrative afgørelser, der berører den af retten fast-
satte afsoningstid (f.eks. afgørelse om prøveløsladelse, jf. kriminallovens §
246, stk. 1, nr. 1). Desuden pegede kommissionen på afgørelser, der er sær-
ligt indgribende med hensyn til de midler, der anvendes over for den dømte
(afgørelse om anbringelse i enrum som disciplinær foranstaltning i mere
end 7 dage, jf. kriminallovens § 246, stk. 1, nr. 3), jf. betænkningens bind 3,
s. 1126.
8
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet finder ikke, at afgørelser om anbringelse og overførsel af
personer, der er idømt forvaring, har en sådan karakter, at de bør omfattes
af den særlige adgang til domstolsprøvelse i medfør af kriminallovens § 246,
stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at afgørelser om anbringelse og
overførsel af forvaringsdømte i Danmark heller ikke er omfattet af den sær-
lige adgang til domstolsprøvelse efter § 112 i straffuldbyrdelsesloven.
Endelig bemærkes, at der ikke er tale om, at ledelsen af Kriminalforsorgen
i Grønland kan træffe afgørelse om ændring af en dom til forvaring. Der er
alene tale om, at ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland kan træffe afgø-
relse om anbringelse af en person, der er idømt forvaring, samt om efterføl-
gende overførsel til åben eller lukket afdeling.
2.5. Øvrige bemærkninger
Rigsadvokaten
bemærker, at det bør overvejes at skabe hjemmel til, at en
person, der afsoner en forvaringsdom i Grønland, vil kunne overføres til et
hospital eller en institution i Danmark, hvis der viser sig behov for psykia-
trisk eller somatisk behandling under indlæggelse i Danmark. Det bør end-
videre overvejes at skabe hjemmel til at anbringe en sådan person midlerti-
digt i en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark (Her-
stedvester Fængsel), hvis der viser sig behov for ambulant behandling af den
pågældende i Danmark.
I lyset af Rigsadvokatens høringssvar har Justitsministeriet fundet anled-
ning til at foreslå, at der indføres en bestemmelse i kriminallovens § 209,
stk. 2, der bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om overførsel
af indsatte i en institution under Kriminalforsorgen i Grønland, der af det
grønlandske sundhedsvæsen er henvist til sundhedsmæssig bistand i Dan-
mark, til en institution under kriminalforsorgen i Danmark. Justitsministe-
ren forudsættes i givet fald også at fastsætte nærmere regler om, at indsatte
tilbageføres til Grønland efter endt lægebehandling eller anden sundheds-
mæssig bistand. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, pkt. 3.6 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til § 2, nr. 4.
Grønlands Selvstyre
og
Advokatrådet
henstiller, at de forvaringsdømte,
som vælger at forblive i Herstedvester Fængsel, bevarer de særlige tilbud,
som de i dag har, herunder grønlandsk undervisning, grønlandsk kost, samt
ledsaget udgang til Grønland eller pårørendebesøg.
9
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet sikrer, at
Kriminalforsorgen også i fremtiden tager særligt hensyn til de forvarings-
dømte, der vælger at blive i Herstedvester Fængsel.
Det fremgår af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi (2018-2021),
at ordningen med besøgsrejser og betalte pårørendebesøg til indsatte i Her-
stedvester Fængsel, som vælger at blive i Herstedvester Fængsel, når den
nye anstalt i Nuuk åbner, vil blive afskaffet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at de øvrige særlige tilbud i
form af grønlandsk kost, grønlandsk undervisning, grønlandsk kor, grøn-
landsk gudstjeneste, pædagogisk assistent mv. forventes udfaset, når anstal-
ten i Nuuk åbner. Herefter vil de forvaringsdømte, der vælger at blive i Her-
stedvester Fængsel, blive tilbudt samme afsoningsforhold som de øvrige
indsatte i Herstedvester Fængsel.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet sikrer, at
Kriminalforsorgen overholder klare krav til, hvilken beskæftigelse, psykia-
trisk behandling og andre forhold, den nye anstalt i Nuuk skal kunne tilbyde
de indsatte.
Qeqqata Kommune
anfører i den forbindelse, at der bør sikres
samme behandling i den nye anstalt som i Danmark.
Fængselsforbundet
anfører, at forbundet er bekymret for, om der er den
fornødne psykiatriske og psykologiske bistand til stede i Grønland. Forbun-
det anfører også, at de grønlandske anstaltsbetjente ikke har tilstrækkelig
uddannelse.
Det bemærkes, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der i den
nye anstalt i Nuuk i videst muligt omfang søges tilvejebragt et bredt udvalg
af muligheder for beskæftigelse, fritid, behandlingstilbud m.m.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Grønland arbej-
der aktuelt med, hvordan der kan etableres ordentlig og relevant beskæfti-
gelse i den nye anstalt.
Kriminalforsorgen i Grønland arbejder desuden aktuelt på at rekruttere
psykologisk og psykiatrisk bistand til anstalten, som med overlevering og
bistand fra Herstedvester Fængsel forventes at blive i stand til at varetage
den psykologiske og psykiatriske behandling på forvaringsafdelingen.
10
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Desuden planlægges der relevant efteruddannelse af anstaltspersonalet i
Nuuk. En del af uddannelsen kan komme til at bestå af efteruddannelse af
nøglemedarbejdere fra Nuuk i Herstedvester Fængsel og/eller oplæring ved
udstationeret personale fra Herstedvester Fængsel til anstalten i Nuuk.
Landsforeningen – SIND
gør opmærksom på, at et antal af de forvarings-
dømte i øjeblikket er indlagt på retspsykiatrisk afdeling, Risskov, og at et
antal forvaringsdømte er anbragt på Sikringsafdelingen i Slagelse. Desuden
opholder et antal forvaringsdømte sig i kriminalforsorgens pensioner som
led i udslusning fra forvaring. Det anføres i forlængelse heraf, at man finder
deres retsstilling uklar.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at et antal af de forvarings-
dømte, som er anbragt i Herstedvster Fængsel, for tiden er indlagt på psy-
kiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Da der er tale om, at de pågældende forvaringsdømte er anbragt i Hersted-
vester Fængsel i medfør af kriminalloven, vil de være omfattet af lovforsla-
gets § 4, stk. 1, om overførsel fra Herstedvester Fængsel til den nye anstalt
i Nuuk.
Når de pågældende forvaringsdømte bliver udskrevet fra den psykiatriske
afdeling og er ført tilbage til Herstedvester Fængsel, vil de således have mu-
lighed for at tage stilling til, om de ønsker at blive i Herstedvester Fængsel,
eller om de ønsker at blive overført til den nye anstalt i Nuuk, jf. lovforsla-
gets § 4, stk. 1.
Desuden har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at der i øjeblikket
er et antal personer, som er udstationeret fra Herstedvester Fængsel til en
af kriminalforsorgens pensioner i medfør af § 6, nr. 4, i cirkulære om be-
handlingen af personer, der er anbragt i Herstedvester Fængsel i henhold
til den grønlandske kriminallov. I det tilfælde, der sker tilbageførsel til Her-
stedvester Fængsel (fordi udstationering vurderes ikke at kunne fortsætte),
vil de pågældende forvaringsdømte i medfør af lovforslagets § 4, stk. 1, have
mulighed for at tage stilling til, om de ønsker at blive i Herstedvester
Fængsel eller at blive overført til den nye anstalt i Nuuk.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der i øjeblikket ikke er an-
bragt forvaringsdømte på Sikringsafdelingen i Slagelse. Hvis en forvarings-
dømt skulle blive anbragt på Sikringsafdelingen i Slagelse, vil den pågæl-
dende ved en tilbageførsel til Herstedvester Fængsel have mulighed for at
11
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
tage stilling til, om han eller hun ønsker at blive i Herstedvester Fængsel el-
ler at blive overført til den nye anstalt i Nuuk, jf. lovforslagets § 4, stk. 1.
3. Lovforslaget
3.1. Indledning
Justitsministeriet har foretaget en gennemgang af lovforslaget, og der er i
den forbindelse foretaget en række ændringer i lovforslaget i forhold til det
udkast, der blev sendt i høring den 20. december 2016 og den 18. januar
2017. Ændringerne er beskrevet nedenfor under pkt. 3.2 – 3.8.
3.2. Ophævelse af bestemmelser om anbringelse af tilbageholdte i Dan-
mark
Der lægges nu i lovforslaget op til også at ophæve §§ 371 og 372 i den grøn-
landske retsplejelov.
Af den grønlandske retsplejelovs § 371 fremgår det, at retten kan træffe af-
gørelse om, at en tilbageholdt skal anbringes på en psykiatrisk ledet anstalt
under kriminalforsorgen i Danmark. I § 372 er der fastsat nærmere regler
om proceduren i forbindelse med rettens beslutning om anbringelse efter §
371. I § 372, stk. 3, er der givet justitsministeren bemyndigelse til at ophæve
§§ 371 og 372, når der er oprettet en forvaringsafdeling i Grønland.
Virkningen af, at bestemmelserne ophæves, vil være, at der ikke længere er
hjemmel til at anbringe tilbageholdte i Danmark. Tilbageholdte skal heref-
ter fortsat som udgangspunkt anbringes i en detention eller i en anstalt, jf.
den grønlandske retsplejelovs § 370. I praksis er udgangspunktet, at tilba-
geholdte anbringes i en anstalt, herunder i givet fald i den lukkede afdeling
i den nye anstalt i Nuuk.
Der henvises til lovforslagets § 1 samt pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 1.
3.3. Indhentelse af udtalelse fra Rigsadvokaten
Det er nu præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det forudsættes, at der
i medfør af kriminallovens § 241, stk. 4 (fremover § 241, stk. 6), vil blive
fastsat regler om, at der skal indhentes en udtalelse fra Rigsadvokaten, in-
den ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland træffer afgørelse om anbrin-
12
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
gelse af en forvaringsdømt i åben afdeling eller om overførsel fra forva-
ringsafdeling til en åben afdeling. Ligeledes er det præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at det forudsættes, at der i medfør af lovforslagets § 4, stk.
4, vil blive fastsat regler om, at der skal indhentes en udtalelse fra Rigsad-
vokaten, inden justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
træffer afgørelse om overførsel til åben afdeling.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2-3 og 5, og § 4, stk. 4, samt pkt. 3.2,
3.3.2 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærknin-
gerne til § 2, nr. 2-3 og 5, og § 4, stk. 4.
3.4. Overførsel eller tilbageførsel til en forvaringsafdeling
Det er nu præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der bl.a. vil kunne ske
overførsel eller tilbageførsel til en forvaringsafdeling i situationer, hvor de
fysiske rammer i anstalten ændres på en sådan måde, at det ikke længere kan
anses for sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den indsatte er anbragt i anstal-
ten.
I den forbindelse er det understreget i bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 5 (den foreslåede § 241, stk. 4, og § 241, stk. 5, 2. pkt.), at det forudsæt-
tes, at ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland tager stilling til spørgsmå-
let om overførsel eller tilbageførsel til en forvaringsafdeling på et sådant
tidspunkt, at overførsel eller tilbageførsel til forvaringsafdelingen kan ske,
inden ændringerne i anstaltens fysiske rammer iværksættes. Samtidig er det
i bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2, 2. pkt., understreget, at det
forudsættes, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ta-
ger stilling til spørgsmålet om overførsel til en forvaringsafdeling på et så-
dant tidspunkt, at overførsel til forvaringsafdelingen kan ske, inden ændrin-
gerne i anstaltens fysiske rammer iværksættes. Endelig er det i bemærknin-
gerne til lovforslagets og § 4, stk. 3, understreget, at det forudsættes, at
spørgsmålet om overførsel til en forvaringsafdeling indbringes for retten på
et sådant tidspunkt, at overførsel til forvaringsafdeling kan ske, inden æn-
dringerne i anstaltens fysiske rammer iværksættes.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3,
samt pkt. 3.3.1, 3.3.2, 3.4.2 og 3.4.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget og bemærkningerne til § 2, nr. 5, § 4, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 3.
13
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3.5. Overførsel af indsatte med henblik på sundhedsmæssig bistand i
Danmark
Der lægges nu i lovforslaget op til, at der indføres en ny bestemmelse i §
209, stk. 2, i kriminalloven. Den foreslåede bestemmelse fastslår, at justits-
ministeren kan fastsætte regler om overførsel af indsatte til en institution un-
der kriminalforsorgen i Danmark med henblik på lægebehandling og anden
sundhedsmæssig bistand, jf. stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget, bemærkningerne til § 2, nr. 4 og til det anførte herom
under pkt. 2.5 ovenfor.
3.6. Tidsbegrænset adgang til at trække samtykke til overførsel tilbage
Lovforslaget er endvidere justeret, således at det nu fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 4, stk. 4, og pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærknin-
ger i lovforslaget, at det forudsættes, at der vil blive fastsat en tidsbegræn-
set adgang for de forvaringsdømte, der vælger at benytte sig af tilbuddet om
overførsel, til i en periode på op til 6 måneder efter overførslen at kunne
trække deres samtykke tilbage og dermed blive tilbageført til Herstedvester
Fængsel. Der henvises til det anførte herom under pkt. 2.2 ovenfor.
3.7. De økonomiske konsekvenser af videreførelse af pladser i Hersted-
vester Fængsel
Det er nu præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 4, at
en række pladser i Herstedvester Fængsel vil skulle videreføres, hvilket in-
debærer merudgifter. Disse merudgifter vil blive afholdt inden for Justits-
ministeriets eksisterende ramme. Der henvises til det anførte herom under
pkt. 2.2 ovenfor.
3.8. Åbningen af den nye anstalt i Nuuk
I forhold til høringsudkastet er der taget højde for, at den nye anstalt i Nuuk
nu forventes at stå færdig i 2019. Der henvises til pkt. 1, 3.1.1 og 3.5 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Herudover er der foretaget visse ændringer af sproglig og lovteknisk karak-
ter.
14