Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Lovforslaget her har til formål at skabe hjemmel til, at personer, der er dømt efter den grønlandske kriminallov, og som er overført til forvaring i Danmark, kan overføres til den nye anstalt i Nuuk, som står færdig i foråret 2019, og som vi i Retsudvalget i øvrigt havde glæden og æren af at besøge for et par år tilbage.

Den nye anstalt skal bl.a. indeholde en lukket afdeling, der kan huse de forvaringsdømte. Og indtil nu har det været sådan, at grønlandske personer, som er idømt forvaring, har været placeret i Herstedvester Fængsel her i Danmark, fordi man altså ikke har haft de rette sikkerhedsmæssige foranstaltninger i Grønland. Da det nu laves om, er det jo naturligt, at de grønlandske personer, der er idømt forvaring, og som afsoner i Danmark, fremadrettet får muligheden for at afsone i Grønland, hvis de giver samtykke til det.

Samtykket kan fortrydes i op til 6 måneder efter overflytning til Grønland og vil ved fortrydelse betyde, at den pågældende så kan flyttes tilbage til Herstedvester Fængsel i Danmark. Det betyder altså, at den forvaringsdømte kan vælge at lade sig overflytte til Grønland og har ½ år efter det til at fortryde sin overflytning og returnere til Herstedvester Fængsel. Herefter kan vedkommende vælge at komme til Grønland endnu en gang, men derefter ophører fortrydelsesretten. Vælger den afsonende ikke at lade sig overføre til den nye anstalt i Grønland, mister man samtidig retten til grønlandsk mad og gudstjenester. Det mener vi i Socialdemokratiet sådan set er acceptabelt og helt rimeligt, idet den afsonende dermed også aktivt tilvælger Danmark frem for Grønland.

Socialdemokratiet finder det positivt, at personer idømt forvaring får muligheden for at afsone i Grønland, hvis de ønsker det. Det fremgår af høringssvarene til lovforslaget, at cirka halvdelen af de personer, som lovforslaget retter sig mod, har givet udtryk for, at de ønsker at blive overflyttet til den nye anstalt i Grønland. Vi finder det også positivt, at man har en chance for at fortryde, hvis det viser sig ikke at være det, som man troede det var.

Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget, og jeg skal hilse fra vores venner i Radikale Venstre og SF og sige, at de også støtter.

Tak for det. Så er det hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her ændringslovforslag ser Dansk Folkeparti som en følge af, at den her nye anstalt åbner i Nuuk i 2019, dels med en åben afdeling, dels med en forvaringsafdeling. Som følge heraf giver det så mulighed for, at grønlændere, som i dag sidder i forvaring i Danmark, har mulighed for, hvis de selv ønsker det, at vende tilbage til Grønland for at afsone videre og modtage deres behandling der.

Det bliver så sådan, at for domme afsagt fremover er udgangspunktet også, at de pågældende er på den grønlandske institution. Det kan vi kun bifalde. Vi noterer os, at der er en lille kattelem, i forhold til hvis særlige lægelige hensyn bevirker, at en person har behov for at komme til Danmark. Det åbner man også en mulighed for. Det støtter vi selvfølgelig også. Sluttelig er der den her hjemmel til at give retten mulighed for at overføre fanger mellem åben afdeling og forvaringsafdeling, hvilket vi også synes giver rigtig god mening.

Så jeg vil ikke pinde det meget mere ud – ud over at sige, at Dansk Folkeparti støtter forslaget. Og jeg skal hilse fra mine kolleger i Dansk Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget.

Der blev jeg lidt nervøs, må jeg sige.

Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag handler om at styrke Grønlands retsvæsen og sikre bedre forhold for de forvaringsdømte grønlændere. Siden 1950'erne har det desværre ikke været muligt for Grønland selv at huse forvaringsdømte. Det har medført, at man i stedet sender dem til Danmark, langt fra familie, venner og netværk.

Som Venstres grønlandsordfører glæder det mig derfor, at vi nu kan imødekomme Grønlands ønske om en ny og forbedret facilitet i Nuuk, som jeg også selv næsten har besøgt – vi kunne ikke komme helt ind, fordi det ikke var helt færdigt. Det skal sikre, at Grønland fremover kan huse de forvaringsdømte grønlændere, som ellers ville blive sendt til Danmark.

Med lovforslaget sikrer vi ikke kun, at eventuelle fremtidige forvaringsdømte grønlændere kan forblive i deres hjemlige område. Vi finder det positivt, at lovforslaget samtidig tilbyder de forvaringsdømte grønlændere, som allerede afsoner i Danmark, at blive overført til den grønlandske forvaringsanstalt. Det medfører en bedre reetableringsproces i det grønlandske samfund. Men vi skal selvfølgelig ikke tvinge allerede forvaringsdømte grønlændere, som er i Danmark, til mod deres vilje at flytte tilbage til Grønland. Forvaringsdømte, som efter mange år i Danmark eller kortere tid i Danmark har fået en eventuel større tilknytning til Danmark, skal selvfølgelig have muligheden for at blive i Danmark. Dermed bør det være op til de forvaringsdømte grønlændere selv at beslutte, hvorvidt de vil overføres tilbage til Grønland. Og det er selvfølgelig også formålet med det her forslag.

Lovforslaget er dermed endnu et bevis på, at vi i Venstre opprioriterer Danmark og Grønlands tætte samarbejde, når vi sammen med Grønland sikrer bedre forhold for de forvaringsdømte grønlændere. Derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tak for det. Hr. Christian Juhl er ikke til stede? Nej. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det faktum, at forvaringsdømte grønlændere de seneste faktisk 60 år har måttet afsone i Danmark, skyldes jo ganske enkelt, at der ikke har været faciliteter til det i Grønland, så når vi næste år står med en flot, ny anstalt færdig i Nuuk, er det svært at se, hvorfor det fortsat skulle være sådan.

Vi kunne så godt beslutte, at alle de grønlændere, som lige nu afsoner – vist primært i Herstedvester – skal til Grønland at sidde, men der er selvfølgelig også andre hensyn at tage i den her forbindelse, fordi når man har tilbragt de seneste mange år i et fængsel som f.eks. i Herstedvester og i Danmark, kan det jo være, at man hellere vil blive, hvor man er allerede. Det er jo måske, fordi man har sine rutiner, man kender personalet, og man kender også andre indsatte. Derfor synes jeg altså, at det er en rigtig god løsning at gøre det frivilligt, hvorvidt man faktisk ønsker at blive overflyttet til Grønland.

Så kan jeg forstå, at der har været kritik af, at de forvaringsdømte, som valgte at blive overflyttet til Grønland, ikke havde mulighed for at fortryde deres beslutning, og den kritik har justitsministeren så valgt at lytte til, og det er Liberal Alliance ganske godt tilfreds med. Derfor er det alt i alt et godt forslag, som Liberal Alliance støtter.

Tak til ordføreren. Hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi står med L 19, og lovforslaget er jo meget fint gennemgået af de tidligere ordførere. Det er dejligt med en ny anstalt i Nuuk. Det er godt for retssikkerheden for de grønlandske borgere, og det er godt for det ligeværdige samarbejde, som vi jo arbejder på at udvide i vores parlament.

Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Fængselsforbundet finder det positivt, at overførsel fra Herstedvester Fængsel til den nye anstalt i Nuuk kun kan ske med den forvaringsdømtes samtykke. Hertil skal jeg sige, at Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og Grønlandske Advokater og Landsforeningen SIND også anbefaler, at der bør gælde et krav om samtykke i de tilfælde, hvor der sker overførsel af forvaringsdømte fra Herstedvester Fængsel til en åben afdeling i Grønland. Jeg ved ikke, om det er noget, der er taget hånd om eller italesat fra justitsministerens side, men ellers kunne det jo være interessant at høre også den refleksion.

Med de korte ord kan vi naturligvis støtte, at den nye anstalt åbner, og at vi nu har den mulighed for de forvaringsdømte i rigsfællesskabet. Tak for det.

Tak for det. Så er det fru Merete Scheelsbeck, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det har længe været et stort ønske fra Grønland, at de grønlandske forvaringsdømte kan afsone deres straf i Grønland. Ønsket om at ophøre med at anbringe forvaringsdømte i Danmark bunder i hensynet til den dømte selvfølgelig, og ikke mindst den dømtes familie. Det har rigtig store konsekvenser for børn i Grønland, hvis deres forældre er dømt til at blive anbragt i Herstedvester i Danmark. Børnetalsmanden i Grønland lægger derfor også i sit høringssvar til lovforslaget vægt på, at det vil være af rigtig stor betydning for børnene, hvis deres forældre kan få mulighed for at afsone i Grønland. Med dette forslag skaber vi nu hjemmel til, at de kan det.

Der er lige nu en ny anstalt under opførelse i Nuuk. Anstalten forventes at kunne tages i brug allerede i 2019 og kommer bl.a. til at indeholde en lukket afdeling, som kan huse de forvaringsdømte. Det vil derfor også være praktisk muligt at leve op til lovforslagets hensigt inden for den nærmeste fremtid, og derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Med dette lovforslag sker der det positive, at der nu bliver mulighed for, at en gruppe af de forvaringsdømte kan afsone i Grønland fremadrettet. Det har været et politisk ønske i Grønland i rigtig mange år, også fra Inuit Ataqatigiits side, og det er rigtig positivt, at det nu kan realiseres med den nye anstalt, som åbner i Nuuk i det nye år.

Lovforslaget indeholder overvejende positive tiltag, som Inuit Ataqatigiit kan bakke op om. Vi har dog en række bemærkninger, som vi også mener er yderst relevante i denne sammenhæng. Vi har nemlig særlig bemærket, at et enigt lovudvalg i Inatsisartut har godkendt lovforslaget fremsendt af Justitsministeriet, men det er sket med to bemærkninger, som jeg synes vi er nødt til at være opmærksomme på, når vi behandler dette lovforslag.

Det første punkt, jeg vil nævne, er, at der har været et bredt politisk ønske i Grønland om, at de indsatte, som flyttes til den nye anstalt i Nuuk, også har mulighed for at omgøre deres beslutning. Det ønske er blevet efterkommet i dette lovforslag, og i Inuit Ataqatigiit støtter vi, at der med dette lovforslag er mulighed for at omgøre sin beslutning om at afsone i Grønland, således at de indsatte i den nye anstalt fremadrettet kan vende tilbage til Herstedvester, om det er det, de vil.

Dette har vi også tidligere givet udtryk for fra Inuit Ataqatigiits side, ligesom Grønlands Selvstyres Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder også bemærker det i deres høringssvar. Og det er vigtigt at bemærke, fordi det er et vigtigt element i selve lovforslaget, at de indsatte får mulighed for at samtykke, når der sker en ændring i, hvor de skal afsone.

Et andet punkt, som vi også synes det er vigtigt at henlede opmærksomheden på, er, at et enigt lovudvalg i Inatsisartut har bemærket, at de indsatte, som vælger at blive i Herstedvester, skal bevare de særlige tilbud om grønlandskundervisning, grønlandsk kost og mulighed for at se deres pårørende. Og i dette lovforslag er der lagt op til, at denne rettighed bortfalder, når den nye anstalt i Nuuk åbner. Derfor er det vigtigt for os her i Folketinget at være bevidste om, at dette lovforslag betyder reelle forringelser for de grønlandske indsatte i Herstedvester, som måtte vælge at afsone deres straf der.

Grønlands Selvstyres Institut for Menneskerettigheder og Advokatrådet anbefaler sammen med et bredt politisk flertal i Inatsisartut, at de forvaringsdømte, som vælger at blive i Herstedvester, også bevarer de tidligere nævnte tilbud, som man har som grønlandsk indsat. Blot fordi man vælger at fortsætte sin afsoning i Herstedvester, bliver man jo ikke mindre grønlænder af det. Det er en vigtig pointe fra vores side, og fra Inuit Ataqatigiits side mener vi derfor også, det er på sin plads, at retten til fortsat at udøve sin kultur er en rettighed, som vi ikke bør fjerne med dette lovforslag.

Typisk hører vi, at regeringen henviser til, at det er regering til regering, man forhandler. Det vil sige, at det er regeringen, der forhandler med naalakkersuisut, og derfor synes jeg også, det er vigtigt at understrege, at det faktisk er et særsyn, når vi her ser, at man ikke efterkommer det ønske, der er både fra naalakkersuisut, men sådan set også fra et bredt flertal i Inatsisartut om, at de grønlandske indsatte i Herstedvester, som også fremadrettet vælger at blive der, kan bevare og sikres retten til at udøve deres kultur, som der er mulighed for i dag.

Vi mener, at det at fratage dem de her rettigheder sådan set er i strid med bl.a. ILO-konvention nr. 169, og derfor vil vi også fra Inuit Ataqatigiits side kraftigt opfordre regeringen til at genoverveje denne del af lovforslaget og dermed sikre, at de nuværende rettigheder bevares for de grønlandske indsatte, som fortsat ønsker at afsone i Herstedvester.

Et andet vigtigt element i dette lovforslag handler om sundheds- og beskæftigelsestilbud med etableringen af den nye anstalt i Nuuk. Inuit Ataqatigiit finder det yderst glædeligt, at der med etableringen af den nye anstalt gives mulighed for psykiatrisk, psykologisk og sundhedsmæssig betjening, i hvert fald i mindre grad, på selve anstalten. Det er vigtigt at huske på, at det har der aldrig nogen sinde før været i den grad på anstalter i Grønland, og derfor er det også et vigtigt løft af Justitsministeriets for de indsatte hos kriminalforsorgen i Grønland.

Vi har dog også tidligere givet udtryk for, at der stadig udestår en ansvarsafklaring mellem Grønland og Danmark, når det kommer til sundhedsbetjening i det generelle grønlandske sundhedsvæsen. Ligeledes står det også uklart, hvilke generelle ydelser i det grønlandske samfund de indsatte også vil få adgang til.

Til allersidst vil jeg gerne sige, at med det her lovforslag har vi et naturligt fokus på lovovertræderne og de kriminelle, men vi så rigtig gerne fra Inuit Ataqatigiits side, at der også var et endnu større fokus på ofrene. Vi har 34 gange så stor en personfarlig kriminalitet i Grønland som i Danmark, og det er et kæmpestort ansvar, som vi sidder med her i Folketinget, og som jeg synes vi er nødt til at gøre noget mere ud af. Men jeg kan se, tiden er gået. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål. Hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak, og tak for ordførertalen, hvor ordføreren også kom ind på det faktum, som jeg selv kom ind på, nemlig at justitsministeren jo faktisk har imødekommet det her med en, skal vi kalde det en fortrydelsesret for grønlandske indsatte, der vælger at blive overflyttet til Nuuk. Som jeg også sagde i min egen tale, er det jo rigtig fint, at justitsministeren vælger at imødekomme det.

En lillebitte detalje, som jeg måske ikke hørte ordføreren nævne i den her forbindelse, er det med længden af fortrydelsesretten. Jeg kan se, at fru Aleqa Hammond jo har været ude med nogle meninger om, at perioden for fortrydelsesret sådan set egentlig skulle være længere end det, justitsministeren så har imødekommet og lagt op til. Det kunne jeg godt tænke mig ordførerens bemærkninger til.

Værsgo.

Mange tak for spørgsmålet. Jeg synes jo, det er ærgerligt, at min grønlandske kollega fru Aleqa Hammond ikke er med til forhandlingerne her i dag, fordi det selvfølgelig er vigtige forhandlinger, vi har på vegne af Grønland. Det synes jeg er vigtigt at få sagt allerførst. Det, som fru Aleqa Hammond har lagt op til, er 1 års fortrydelsesret, og jeg synes sådan set, at det her forslag, der ligger foran os, er rigtig fornuftigt, og jeg synes ikke nødvendigvis, at det er der, vi skal bruge en masse kræfter. Jeg synes tværtimod, vi skal bruge nogle kræfter på dem, der vælger fortsat at afsone på Herstedvester, og så have et større fokus på ofrene.

Det er sådan, at da jeg var barn, var jeg på et tidspunkt i Narsaq til nytårsaften, hvor der skete et massemord i byen. Det er nogle af de tanker, som sådan kom lidt frem, da jeg sad med det her lovforslag, fordi jeg tænker, at vi kerer os rigtig meget om lovovertræderne, men vi glemmer, at der er nogle voldsomme, traumatiske hændelser, som sker i et helt samfund, men også i familier blandt pårørende til ofrene, men selvfølgelig også hos ofrene, som vi ikke taler særlig meget om. Det synes jeg vi er nødt til at have et større fokus på her i Folketinget.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål. Fru Aleqa Hammond er her ikke, og så må det blive justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne begynde med at takke ordførerne for de her meget positive indlæg, vi har hørt i dag. Der synes at være fuld opbakning til forslaget her om ændring af den grønlandske retsplejelov og kriminallov. Det er jeg rigtig, rigtig glad for. Jeg mener også, at i dag er en milepæl i forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi har i dag mulighed for at gøre op med en mere end 60 år lang praksis for at sende grønlandske forvaringsdømte fra Grønland til Danmark, langt væk fra deres familier og netværk. Det har med god grund længe været et stort ønske fra Grønland, at de grønlandske forvaringsdømte kan afsone i Grønland. Det er et ønske, som vi har lyttet til, og som vi deler.

Lovforslaget er et synligt bevis på, at vi mener det alvorligt, når vi i regeringsgrundlaget siger, at vi vil rigsfællesskabet. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi løbende vil opprioritere at opdatere lovgivningen for Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at standarden i Grønland skal svare til standarden i Danmark med de særlige fravigelser, som de grønlandske forhold nu engang tilsiger.

Da jeg var i Grønland i sensommeren 2017, var den nye anstalt i Nuuk en byggeplads. Byggeriet tager nu form, og jeg glæder mig som justitsminister til, at der i løbet af foråret 2019 står en topmoderne anstalt i Nuuk, der er klar til at huse de grønlandske forvaringsdømte. Med lovforslaget skaber vi de lovgivningsmæssige rammer for, at alle, der er idømt forvaring efter kriminalloven, kan afsone i Grønland. Sideløbende med lovgivningsarbejdet arbejder Kriminalforsorgen på højtryk for, at også de bygningsmæssige og indholdsmæssige rammer kommer på plads, og at der rekrutteres personale til anstalten.

Lovforslaget indeholder flere elementer, og jeg vil blot nævne to af dem her i dag. For det første vil lovforslaget sikre, at personer, der fremover idømmes forvaring efter kriminalloven, kan anbringes i den nye anstalt i Nuuk. For det andet vil lovforslaget give personer, der allerede er idømt forvaring efter kriminalloven, og som er anbragt i Danmark, et stående tilbud om at blive overført til den nye anstalt i Nuuk. Når vi i lovforslaget lægger op til, at en forvaringsdømt alene kan overføres fra Danmark til Grønland, hvis den forvaringsdømte samtykker, er det, fordi nogle af de forvaringsdømte nu har afsonet i Danmark i mange år og derfor har opnået tilknytning til Danmark. Derfor bør det være op til de forvaringsdømte selv, om de ønsker at blive overført fra Danmark til Grønland.

Det er en stor beslutning for den forvaringsdømte, og jeg mener, at vi bør understøtte de forvaringsdømte bedst muligt i den beslutning. Det gør vi ved, at samtykket kan trækkes tilbage i indtil 6 måneder efter overførslen, dermed imødekommer vi også et udtrykkeligt ønske fra Grønlands Landsting. Endvidere vil Kriminalforsorgen grundigt informere de forvaringsdømte om de indholdsmæssige rammer for afsoning i den nye anstalt. Informationskampagnen vil naturligvis blive suppleret af en individuel vejledning af hver enkelt forvaringsdømt.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for den positive modtagelse og ser frem til den videre behandling.

Tak. Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak for bemærkningerne fra justitsministeren. Som bekendt er seksuelle overgreb mod børn i Grønland et rigtig stort problem, og når jeg snakker om personfarlig kriminalitet, er seksuelle overgreb jo også en del af det område. Det er et område, som desværre ser ud til at være i stigning i Grønland, i hvert fald var der i 2017 rigtig mange anmeldelser. Det er måske et udtryk for, at vi er mere opmærksomme på det.

Naalakkersuisut har lavet en strategi, som hedder Killiliisa, og som handler om bekæmpelse af seksuelle overgreb på børn i Grønland, og der har man peget på 10 anbefalinger i forhold til justitsområdet, hvor en af anbefalingerne er at sikre, at domfældte krænkere også får behandling, når de er på anstalten. Er det noget, som justitsministeren er opmærksom på, og er det noget, man hos regeringen arbejder på? Tak.

Værsgo.

Tak. Nu foregår der jo helt rigtigt en dialog om det. Vedrørende sundhedsbetjening er der blevet slået to stillinger op, nemlig en stilling som psykolog og en stilling som psykiater til de forvaringsdømte i den kommende anstalt, og de skal stå for samtalerne, og hvis der opstår et behandlingsbehov, som går ud over det, anstalten kan tilbyde, vil den indsatte blive henvist til det grønlandske sundhedsvæsen, hvor man vil have samme krav på tilbud som alle andre i Grønland. Der er nogle ønsker fra Grønlands side, og der sættes penge af på finansloven, og så har vi en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan prioritere de ting. Det er sådan, jeg har det med det.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. En af de ting, som vi tidligere har drøftet her i Folketinget, er kønsdrifthæmmende medicin til krænkerne, og jeg tænker, at lægelig kontrol er enormt vigtigt. Vi ved, at der er en række udfordringer, både i forhold til psykiatrien, i forhold til psykologbehandling i Grønland, og derfor er det rigtig positivt, at der er de her nye tiltag på anstalten, men jeg kan godt være bekymret for, om vi ligesom sikrer, at vi giver tilstrækkeligt med behandling, særlig kønsdrifthæmmende medicin, til tidligere krænkere. Er det noget, som man er opmærksom på i Justitsministeriet?

Værsgo.

Nu er diskussionen i dag jo selvfølgelig helt konkret om de nye anstalter og loven der, men det er jo vigtigt at sætte ind med behandling og forsøge at hjælpe de forvaringsdømte ud af deres kriminalitet, og det kan kønsdrifthæmmende behandling jo medvirke til hos nogle forvaringsdømte. Så er der jo spørgsmålet om det økonomiske ansvar for behandlingen af de forvaringsdømte, og spørgeren ved lige så godt som jeg, at det er der en intens drøftelse om med Naalakkersuisut, og der arbejdes med at finde en løsning, og det vil Kriminalforsorgen også grundigt informere de forvaringsdømte, der afsoner i Herstedvester, om. Jeg er helt med på, at det her er en meget, meget relevant del af det at håndtere de forvaringsdømte.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.