L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 189 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

27. februar 2019

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om finan-

siel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om

statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

(Gennemførelse af den poli-

tiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvid-

vask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejds-

gruppen for eftersyn af den finansielle regulering)

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer af den finansielle lovgiv-

ning. Det væsentligste formål med lovforslaget er at gennemføre dele af

den politiske aftale af 19. september 2018 om yderligere initiativer til

styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Derudover

gennemfører lovforslaget nogle af de anbefalinger, som arbejdsgruppen

for eftersyn af den finansielle regulering fremlagde i sin rapport fra den

27. april 2018, med henblik på at modernisere og fremtidssikre den finan-

sielle lovgivning under hensyntagen til den finansielle stabilitet og for-

brugerbeskyttelsen.

Lovforslaget ophæver også lov om statsligt kapitalindskud i kreditinsti-

tutter, da alle statslige kapitalindskud er indfriet eller på anden vis afvik-

let.

Lovforslaget blev sendt i høring den 2. januar 2019 med frist for hørings-

svar den 30. januar 2019. Der er modtaget 18 høringssvar, heraf 12 med

bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle og tekniske

ændringer og præciseringer i lovtekst og bemærkninger. Da disse hø-

ringssvar ikke ændrer substansen i det pågældende lovforslag, omtales de

ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

De hørte parter er generelt positivt indstillet overfor lovforslaget og dets

indhold. Det kan fremhæves, at de foreslåede tiltag og initiativer til styr-

kelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering støttes. Derudover

er de hørte parter generelt positive overfor de ændringer, der er afledt af

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/23

de anbefalinger, som arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regu-

lering afgav i sin rapport.

Enkelte høringsparter har tilkendegivet deres holdning til bestemte initia-

tiver i lovforslaget. Finans Danmark og Forsikring & Pension støtter så-

ledes ændringsforslaget, der giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte

nærmere regler om, at filialer af virksomheder fra tredjelande skal udøve

sine aktiviteter i et datterselskab, hvis filialen opnår en vis størrelse. For-

sikring & Pension bemærker i den forbindelse, at det mere generelt på

EU-niveau bør overvejes, om vilkårene for tjenesteydelsesvirksomhed på

forsikringsområdet i EU bør skærpes, og om værtslandstilsynenes opga-

ver og kompetencer bør ændres.

Enkelte høringsparter har også foreslået supplerende ændringer eller til-

tag. Disse behandles nedenfor under følgende afsnit:

2.1. Krav om målrettet hvidvaskundersøgelse

2.2. Accessorisk virksomhed for forsikringsselskaber

2.1. Krav om målrettet hvidvaskundersøgelse

FSR - danske revisorer foreslår, at der indføres krav om en målrettet

hvidvaskundersøgelse efter tysk model som en lovpligtig ydelse med til-

hørende rapportering udført af en uafhængig og kompetent tredjepart. En

hvidvask-undersøgelse kan medvirke til at sikre omverdenens og myn-

dighedernes tillid til, at pengeinstitutter og virksomheder overholder reg-

lerne og aktivt bekæmper hvidvask.

Kommentar

Revisorer er allerede omfattet af hvidvaskloven, og er dermed forpligtet

til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internationalt

Kriminalitet (SØIK), hvis revisor via sin revisionsvirksomhed bliver vi-

dende om eller har mistanke om hvidvask eller hvidvaskforsøg.

Ved ekstern revision skal revisor vurdere, hvorvidt virksomhedens forret-

ningsgange og interne kontrolprocedurer er tilrettelagt og fungerer på

betryggende vis, herunder vurderer, hvordan rapporteringen fra compli-

ancefunktionen om bl.a. hvidvask fungerer.

Herudover skal revisor, i de virksomheder, der har intern revision, påse

at revisor er enig i intern revisions protokoltilførsler, herunder om virk-

somhedens politikker, procedurer og kontroller på hvidvaskområdet.

Endelig bærer revisor et stort ansvar i forhold til at yde saglig og for-

svarlig rådgivning, og derigennem for at medvirke til at forebygge og

forhindre, at der finder hvidvask og finansiering af terrorisme sted, når

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/23

potentielle kunder ønsker rådgivning om fx selskabskonstruktioner eller

økonomiske transaktioner.

Henset til de allerede eksisterende krav til revisorer vurderes det ikke

hensigtsmæssigt at indføre nye krav om en målrettet hvidvask-

undersøgelse, også henset til den administrative byrde for virksomheder-

ne forbundet med forslaget.

2.2. Accessorisk virksomhed for forsikringsselskaber

Forsikring & Pension foreslår, at lovforslaget bør give forsikringsselska-

ber samme mulighed som bankerne for at udøve visse aktiviteter, der lig-

ger udover accessorisk virksomhed, i et selvstændigt kapitaliseret datter-

selskab.

Kommentar

Reglerne om accessorisk virksomhed i den finansielle lovgivning blev

senest ændret ved lov nr. 1520 af 18. december 2018. Det betyder, at

pengeinstitutter i dag kan udøve visse aktiviteter, der ligger udover ac-

cessorisk virksomhed, i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab. Disse

ændringer var afledt af en anbefaling fra arbejdsgruppen for eftersyn af

den finansielle regulering.

Rapporten fra arbejdsgruppen indeholder overvejelser om rammerne for

accessorisk virksomhed for pengeinstitutter, men ikke om muligheden for

eller hensigtsmæssigheden af tilsvarende aktiviteter i datterselskabsform

for forsikringsselskaber. Emnet indgik dermed ikke i den anbefaling, som

arbejdsgruppen har tilsluttet sig, og som blev gennemført ved lov nr.

1520 af 18. december 2018.

Forsikring & Pension rejser en række spørgsmål, herunder om forene-

ligheden med Solvens II-reglerne. Det foreslås derfor, at hensigtsmæs-

sigheden af en potentiel ændring af reglerne for accessorisk virksomhed

for forsikringsselskaberne afdækkes nærmere i dialog med Forsikring &

Pension, herunder om en sådan aktivitet er forenelig med Solvens II-

reglerne, før der foretages ændringer af dansk lovgivning på området.

Det skal ift. hensigtsmæssigheden særligt afklares, om der fortsat vil være

den nødvendige beskyttelse af forbrugernes fremtidige pensionsudbeta-

linger fra livsforsikringsselskaberne.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/23

3.1. Udvidelse af kredsen af personer, der skal leve op til egnetheds- og

hæderlighedskravene

3.2. Whistleblowerordninger

3.3. Skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur

3.4. Lov om investeringsforeninger m.v.

3.5. Digital kommunikation

3.6. Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige indberetning

3.7. Tilladelse til fondsmæglerselskaber til at etablere dattervirksomheder

3.1. Udvidelse af kredsen af personer, der skal leve op til egnetheds-

og hæderlighedskravene

3.1.1. Fastlæggelse af kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsom-

råder for nøglepersoner

Finans Danmark anerkender lovforslagets initiativ til styrkelse af indsat-

sen mod hvidvask og terrorfinansiering, herunder udvidelsen af kredsen

af personer der nu skal leve op til egnetheds- og hæderlighedsreglerne.

Finans Danmark støtter således forslaget om udpegelsen af nøglepersoner

og ser meget positivt på, at reglerne om kompetence- og erfaringskrav

samt ansvarsområder for nøglepersoner udformes under hensyntagen til

proportionalitet.

Finans Danmark bemærker, at reguleringen af nøglepersoner i lovforsla-

get på mange områder fraviger EBA’s retningslinjer (EBA/GL/2017/12)

–

både i forhold til fastsættelsen af kriterierne for, hvem der er nøgleper-

soner, og i forhold til konsekvenserne af at være blevet udpeget som nøg-

leperson. Finans Danmark anser det for formålstjeneligt, at EBAs ret-

ningslinjer bliver brugt som inspiration i forbindelse med det videre ar-

bejde i de arbejdsgrupper i fagudvalget, der skal definere kompetence- og

erfaringskravene og relevante ansvarsområder for nøglepersoner.

Finansforbundet bemærker, at for så vidt angår forslaget om at udvide

kredsen af personer, der skal leve op til fit & proper-kravene, er det vig-

tigt at sondre mellem, hvad der er virksomhedens og hvad der er den på-

gældendes, f.eks. den hvidvask- eller complianceansvarliges, ansvar. Når

man udvider denne personkreds til langt ud over direktionsniveauet, må

man i særlig grad være opmærksom på ikke at pålægge ansatte ansvar for

elementer, der ligger uden for de pågældendes rækkevidde. Dette bør

fremhæves og endvidere indarbejdes i evt. bekendtgørelser og vejlednin-

ger m.v.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/23

Kommentar

Med lovforslaget udvides kredsen af personer, der skal egnetheds- og

hæderlighedsvurderes (fit and proper-vurderes), således at den hvid-

vaskansvarlige og samtlige nøglepersoner i alle pengeinstitutter fremover

skal leve op til fit and proper-krav både ved identificeringen som hvid-

vaskansvarlig hhv. nøgleperson og løbende ved varetagelsen af stillingen.

Endvidere skal der fastlægges kompetencekrav og ansvarsområder for

nøglepersonstillinger og direktører i pengeinstitutter med henblik på at

skabe klarhed om ansvar, roller og arbejdsdeling.

Direktionsmedlemmer med ansvar for compliance eller hvid-

vaskforebyggelse i pengeinstitutter og i betalings- og e-pengeinstitutter

vil således fremover skulle fit and proper-vurderes, uanset om de indgår i

den anmeldte direktion, eller om de er en del af den faktiske ledelse. Det

samme gør sig gældende for den hvidvaskansvarlige uden for direktionen

i betalings- og e-pengeinstitutter.

Det bemærkes i den forbindelse, at ansatte, der i det daglige er en del af

den faktiske ledelse, men som ikke er anmeldt hos Erhvervsstyrelsen som

direktører, anses som nøglepersoner. Det er ikke hensigtsmæssigt, at den

organisatoriske indretning af virksomheden er bestemmende for, om der

skal fastlægges kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for

en person, der varetager den faktiske ledelse i det pågældende institut.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til erhvervsministeren om at

fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav samt an-

svarsområder for nøglepersoner i pengeinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er.

Bemyndigelsen skal sikre, at der skabes klarhed om ansvar, roller og

arbejdsdeling blandt ledende medarbejdere og ledelsen. Det er hensigten,

at der dermed skal skabes større klarhed om, bl.a. hvilke ansvarsområder

der tilskrives de enkelte nøglepersoner, herunder set i forhold til direkti-

onens ansvarsområder.

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at reglerne skal være pro-

portionale og tage hensyn til, at institutterne varierer i størrelse, art og

kompleksitet. Proportionalitet vil således indgå som en væsentlig faktor.

De foreslåede regler udmønter den politiske aftale af 19. september 2018

om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terror-

finansiering, hvor

det er besluttet at gå videre end EBA’s retningslinjer.

3.1.2. Udpegningen af registrerede direktionsmedlemmer som nøgleper-

soner

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/23

Finans Danmark bemærker, at det af bemærkningerne til den foreslåede §

64 c, stk. 2, nr. 6, fremgår, at bestemmelsen vil indebære, at direktions-

medlemmer med ansvar for compliance eller hvidvaskforebyggelse i

pengeinstitutter fremover vil skulle anses som nøglepersoner, uanset om

de er registreret hos Erhvervsstyrelsen som direktører, eller om de er en

del af den faktiske ledelse.

Finans Danmark savner baggrunden for og hensynet bag forslaget om, at

registrerede medlemmer af direktionen skal udpeges som nøglepersoner.

Undtagelsen af registrerede direktionsmedlemmer fra definitionen på

nøglefunktioner er i øvrigt i overensstemmelse med EBA’s retningslinjer

for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer

med nøglefunktioner. Finans Danmark bemærker, at der herudover vil

være tale om overflødig og unødvendig regulering. Det vil derimod bi-

drage til unødig kompleks overlappende regulering.

Finans Danmark henstiller på den baggrund til, at det foreslåede § 64 c,

stk. 2, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, udgår.

Kommentar:

Det følger af den politiske aftale, at direktionsmedlemmer med ansvar for

compliance eller hvidvaskforebyggelse i pengeinstitutter og betalingsin-

stitutter fremover vil skulle fit & proper-vurderes, uanset om de indgår i

den anmeldte direktion, eller om de er en del af den faktiske ledelse.

Formålet hermed er at sikre, at såvel anmeldte direktionsmedlemmer som

ikke anmeldte direktionsmedlemmer, der er ansvarlige for compliance

eller hvidvaskforebyggelse i pengeinstitutter, skal leve op til reglerne om

egnethed og hæderlighed (fit & proper). Det skal således ikke være den

formelle organisatoriske indretning af pengeinstituttet, der er bestem-

mende for, om et direktionsmedlem med ansvar for compliance eller

hvidvaskforebyggelse omfattes af egnetheds- og hæderlighedsreglerne.

Det har med den politiske aftale ikke været hensigten, at anmeldte direk-

tører med ansvar for compliance eller hvidvask, skal anses som nøgleper-

soner, idet disse allerede er omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreg-

lerne. Lovforslaget tilpasses derfor, så det fremgår, at det alene er ikke-

anmeldte direktører med ansvar for compliance eller hvidvaskforebyggel-

se, der omfattes af definitionen i § 64 c, stk. 2, nr. 6.

3.1.3. Underretning om ændringer i udpegede nøglepersoner, ansvars-

områder m.v.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/23

Finans Danmark bemærker, at i henhold til det foreslåede § 64 c, stk. 3, 1.

pkt., i lov om finansiel virksomhed, skal de omfattede virksomheder nu

også underrette om, hvilke ”områder eller funktioner” de pågældende er

ansvarlige for.

Finans Danmark bemærker endvidere, at det følger af § 64 c, stk. 3, 2.

pkt., at institutterne skal underrette Finanstilsynet, når en ansat ikke læn-

gere er nøgleperson.

Finans Danmark foreslår, at hvis forslaget om krav om underretning om

områder og funktioner opretholdes, at det i lovteksten og bemærkninger

gøres klart, at der alene skal underrettes om de overordnede områder eller

funktioner, de pågældende er ansvarlige for, herunder væsentlige ændrin-

ger i disse for at sikre, at institutterne ikke er forpligtet til at underrette

om enhver mindre ændring i områder og funktioner.

Kommentar:

Der skal underrettes ved alle væsentlige ændringer af nøglepersonskred-

sen. Underretning skal derfor finde sted både når en person identificeres

som nøgleperson, når en person ikke længere anses for nøgleperson, og

når der er væsentlige ændringer i allerede identificerede nøglepersoners

ansvarsområder eller funktioner. Det præciseres i bestemmelsen og be-

mærkningerne hertil, at virksomhederne underlægges en underretnings-

forpligtelse, der gælder væsentlige ændringer af de områder eller funkti-

oner, som den pågældende nøgleperson er ansvarlig for.

Hensynet bag den løbende underretningsforpligtelse er at sikre, at identi-

ficerede nøglepersoner til enhver tid er tilstrækkeligt egnede til at udføre

det arbejde, som de er blevet fit & proper-vurderet til. Derudover skaber

det en større klarhed over, hvilke personer der til enhver tid har et givent

ansvar for et område eller en funktion, hvilket kan medvirke til, at et an-

svarsområde ikke falder ned mellem to stole, og at det er muligt for Fi-

nanstilsynet at identificere den ansvarlige nøgleperson, såfremt der sker

lovovertrædelser inden for et givent område.

3.1.4. Godkendelse af eksponeringer og sikkerhedsstillelser for nøgle-

personer i SIFI’er og G-SIFI’er

Finans Danmark bemærker, at det følger af den gældende bestemmelse i

§ 313 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at SIFI’er og G-SIFI’er

ikke uden direktionens godkendelse må bevilge eksponeringer mod eller

modtage sikkerhedsstillelse fra ansatte i instituttet, der er identificeret

som nøglepersoner i institutterne, eller fra virksomheder, hvori nøgleper-

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/23

sonerne direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel eller er be-

styrelsesmedlem eller direktør.

Finans Danmark bemærker, at ved nærværende lovforslag udvides kravet

til at udpege nøglepersoner til også at gælde for pengeinstitutter, der ikke

er et SIFI eller G-SIFI. Der fastsættes dog ikke regler om krav om god-

kendelse af eksponeringer eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøg-

lepersoner i sådanne pengeinstitutter. Finans Danmark anfører, at dette

forekommer fornuftigt, men at man med fordel kunne benytte revisionen

af reglerne til at ophæve § 313 b i lov om finansiel virksomhed. Reglen

følger ikke af EU-retten, og Finans Danmark finder, at den er udtryk for

unødvendig overimplementering.

Jo større et institut er, desto større er sandsynligheden for, at flere nært-

stående og tilknyttede virksomheder er kunder i instituttet. Særligt for

SIFI’er eller G-SIFI’er medfører denne regel

således store administrative

byrder

–

både i forhold til ansatte, og for behandling i direktionen af disse

sager. Endelig medfører reglen længere sagsbehandling for de omfattede

kunder.

Finans Danmark er fuldt ud enig i hensynet bag reglen

–

at nøglepersoner

ikke bør kunne udnytte deres stilling til at opnå fordele, som de ellers

ikke ville kunne opnå, for sig selv, deres nærtstående eller tilknyttede

virksomheder, hvilket ville kunne medføre risiko for indskydere. Risiko-

en for, at en nøgleperson misbruger sin stilling er dog efter Finans Dan-

marks opfattelse meget lille. Risikoen for, at eksponeringen vil påvirke

solvensen er endnu mindre.

Kommentar:

Bestemmelsen i § 313 b i lov om finansiel virksomhed blev indsat med lov

nr. 1549 af 13. december 2016. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at

sikre, at nøglepersonernes privatøkonomiske engagement med SIFI’er

eller G-SIFI’er ikke er af en karakter, som kan påvirke nøglepersonens

uafhængighed og integritet i udførelsen af arbejdet. En ansat, der identi-

ficeres som nøgleperson, vil altid indtage en central position i instituttet,

og den foreslåede bestemmelse pålægger således direktionen at hindre, at

der opstår et økonomisk afhængighedsforhold mellem nøglepersonen og

instituttet, som kan påvirke nøglepersonens faglige dømmekraft i vareta-

gelsen af sin stilling.

Baggrunden for bestemmelsen var den politiske aftale af 10. oktober

2013 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socia-

listisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/23

Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle

institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om me-

re og bedre kapital og højere likviditet.

3.1.5. Finanstilsynets mulighed for at påbyde et pengeinstitut at afsætte

en nøgleperson

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslaget indebæ-

rer, at alle pengeinstitutter vil blive underlagt krav om identificering af

institutternes nøglepersoner. Disse ansatte bliver underlagt fit & proper-

krav, og der hjemles en mulighed for, at Finanstilsynet kan påbyde virk-

somheden at afsætte den ansatte.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker desuden, at der er tale

om et indgreb i den arbejdsretlige ulovbestemte ledelsesret. Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening kan på nuværende tidspunkt støtte, at de på-

gældende funktioner underlægges fit & proper-krav, men er betænkelig

ved udvidelse af fit & proper-kravene til ansatte på lavere niveau i virk-

somhederne.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår endvidere, at det indføres i

bemærkningerne, at et påbud om afsættelse af en nøgleperson udgør en

saglig opsigelses- eller bortvisningsgrund.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer i den forbindelse til, at

der tages stilling til den situation, hvor en virksomhed opsiger en nøgle-

person på baggrund af et påbud fra Finanstilsynet om at afsætte nøgleper-

sonen. Hvis den ansatte er uenig i påbuddet og anmoder om at få sagen

indbragt for domstolen, og domstolen finder, at påbuddet om afsættelse

ikke kan opretholdes, er det uklart, hvordan dette stiller virksomheden og

medarbejderen.

Kommentar:

Det skal bemærkes, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om fi-

nansiel virksomhed ikke regulerer ansættelsesretlige forhold.

Som det følger af bemærkningerne til det foreslåede § 64 c, stk. 4, i lov

om finansiel virksomhed, vil det være op til pengeinstituttet at træffe be-

slutning om, hvilke ansættelsesretlige konsekvenser et påbud om afsættel-

se af en nøgleperson vil skulle medføre.

Det betyder, at det hører under pengeinstituttets kompetence at beslutte,

om den pågældende nøgleperson skal afskediges som følge af påbuddet,

eller om den pågældende kan varetage en anden stilling i pengeinstituttet.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/23

3.1.6. Overgangsregler

Finans Danmark bemærker, at der med vedtagelsen af lov nr. 1549 af 13.

december 2016 blev fastsat krav om, at SIFI’er og G-SIFI’er skulle udpe-

ge instituttets nøglepersoner. Loven fastsatte dengang overgangsbestem-

melser for ansatte, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden varetog en

stilling, der i medfør af loven indebar, at vedkommende skulle udpeges

som nøgleperson.

Nærværende udkast til lovforslag indeholder alene overgangsregler for

nøglepersoner i betalings-, e-penge- og pengeinstitutter, der ikke er et

SIFI eller G-SIFI.

Henset til, at der ændres i § 313 b i lov om finansiel virksomhed om god-

kendelse af eksponeringer, og at lovbestemmelsen om udpegelse af nøg-

lepersoner i SIFI og G-SIFI nyaffattes, mener Finans Danmark, at det bør

tydeliggøres, at overgangsbestemmelserne fra lov nr. 1549 af 13. decem-

ber 2016 videreføres, således at overgangsbestemmelserne også fremad-

rettet gælder for de ansatte, der i medfør af lov nr. 1549 af 13. december

2016 blev udpeget som nøglepersoner. I den forbindelse bør det også

fastsættes, at ansatte, der er udpeget som nøglepersoner i SIFI’er og G-

SIFI’er, fortsat antages at være nøglepersoner

i henhold til det foreslåede

§ 64 c i lov om finansiel virksomhed, og at det således ikke er nødvendigt

for SIFI’er og G-SIFI’er at genudpege nøglepersoner, der allerede er

identificeret som nøglepersoner i henhold til § 312 a, stk. 1, i lov om fi-

nansiel virksomhed.

Udkastet til lovforslag indeholder en udvidelse af de specifikke kriterier

for, hvem der skal udpeges som nøgleperson, jf. det foreslåede § 64 c,

stk. 3, nr. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed. Det bør derfor i lov-

forslaget sikres, at der også indføres overgangsbestemmelser for ansatte i

SIFI’er og G-SIFI’er, der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden varetager

en stilling, der i medfør af lovforslaget indebærer, at vedkommende skal

udpeges som nøgleperson.

Kommentar:

Det vurderes hensigtsmæssigt at indføre overgangsregler for ansatte i et

pengeinstitut, der er et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et

globalt systemisk vigtigt finansiel institut (G-SIFI), der på tidspunktet for

lovens ikrafttræden varetager en stilling, der i medfør af lovforslaget in-

debærer, at vedkommende skal udpeges som nøgleperson, idet nøgleper-

sonkredsen med dette lovforslag udvides. Ligeledes bør den hidtidige

overgangsordning for nøglepersoner i SIFI’er og G-SIFI’er opretholdes.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/23

Henset til, at kredsen af personer, der anses som nøglepersoner, udvides,

er det vurderingen, at underretningsforpligtelsen i det foreslåede § 64 c,

stk. 3, omfatter alle de på lovens ikrafttrædelsestidspunkt omfattede nøg-

lepersoner. Det betyder, at et pengeinstitut uden unødigt ophold skal un-

derrette Finanstilsynet, hvis der er væsentlige ændringer af områder eller

funktioner, som en udpeget nøgleperson er ansvarlig for, eller når en

ansat ikke længere anses for at være en nøgleperson.

3.1.7. Underretningsforpligtelsen for nøglepersoner i gruppe 1-

forsikringsselskaber

Forsikring & Pension bemærker, at det af § 64 d, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed, fremgår, at et gruppe 1-forsikringsselskab uden unødigt op-

hold skal underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret

som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågæl-

dende varetager. Det angives i bemærkningerne, at ”uden unødigt op-

hold” nu skal forstås som 14 dage. Det er ikke hensigtsmæssigt at fastsæt-

te en frist i bemærkningerne, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt at for-

søge at definere et kendt retsligt begreb, der pr. definition er en dynamisk

standard, der skal anvendes på den konkrete situation. Formuleringen bør

derfor udgå af bemærkningerne.

Forsikring og Pension anfører endvidere, at bestemmelsen udvider den

eksisterende underretningspligt til Finanstilsynet, idet der ifølge bemærk-

ningerne nu også skal underrettes

om ”enhver ændring i de stillinger, som

de identificerede nøglepersoner varetager”. Finanstilsynet får allerede i

dag besked om de forhold, som er væsentlige i forhold til egnetheds- og

hæderlighedsvurderingen. Der synes derfor ikke noget behov for, at Fi-

nanstilsynet derudover særskilt skal modtage underretning om enhver

ændring i stillingen, da det vil påføre selskaberne en unødig byrde. For-

sikring og Pension anfører, at formuleringerne derfor bør udgå af be-

mærkningerne.

Kommentar:

Begrebet

”uden unødigt ophold” bør

ikke præciseres nærmere i bemærk-

ningerne. Det foreslås derfor, at bemærkningerne, som præciserer uden

unødigt ophold til 14 dage, udgår.

Underretningsforpligtelsen i det foreslåede 64 d, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed omfatter ikke en underretningsforpligtelse om samtlige æn-

dringer i nøglepersoners områder eller funktioner, som den pågældende

er ansvarlig for. Bestemmelsen er ny og indeholder en løbende forpligtel-

se for gruppe 1-forsikringsselskabet til at underrette Finanstilsynet om,

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/23

hvilke ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner, her-

under de stillinger, som de pågældende nøglepersoner varetager.

Bemærkningerne til det foreslåede § 64 d, stk. 2, foreslås derfor tilpasset,

så bemærkningerne stemmer overens med bestemmelsens ordlyd.

3.1.8. Erfaringskrav til revisionschef

Foreningen af Interne Revisorer bemærker, at det af bemærkningerne til

det foreslåede § 64 c, stk. 4, fremgår, at ”Erfaringen

kan være opnået ved

både rollen som en del af intern revision i eller som ekstern revisor for en

finansiel virksomhed af samme type som pengeinstituttet, hvor den på-

gældende skal være revisionschef”.

Foreningen af Interne Revisorer

anfø-

rer, at dette ikke fremgår af revisionsbekendtgørelsen og er en skærpelse

af de krav, der gælder for, at man kan varetage hvervet som revisionschef

i en finansiel virksomhed.

Kommentar

Det er ikke hensigten med lovforslaget at skærpe kravene til den interne

revisionschef. Kravene til varetagelsen af stillingen som revisionschef

følger af revisionsbekendtgørelsen. Lovforslagets bemærkninger tilpasses

så dette bliver tydeliggjort.

3.2. Whistleblowerordninger

3.2.1. Skriftlig dokumentation på opfølgning af whistleblowerhenven-

delser

Finans Danmark, Forsikring og Pension og Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening bemærker, at det bør fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, hvor længe disse indberetninger skal opbevares. Endvidere bør

det fremgå, hvilken form for oplysninger, virksomheden skal opbevare,

herunder om det f.eks. er en kopi af mailkorrespondance eller adgang til

en logfil over hændelserne, der kræves.

Endvidere peger organisationerne på, at det skal sikres, at bestemmelsen

stemmer overens med den persondataretlige regulering, herunder databe-

skyttelsesforordningens artikel 5, litra e, om opbevaringsbegrænsning, da

både forpligtelsen til at dokumentere whistleblowersager og persondata-

reglerne er strafbelagte.

Kommentar

Lovforslaget pålægger de omfattede virksomheder at dokumentere, at de

har fulgt op på indberetninger til deres whistleblowerordninger. Det ud-

gør et dokumentationskrav, der relaterer sig til virksomhedens behand-

ling af samtlige modtagne whistleblowerindberetninger.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/23

Virksomhederne skal som dataansvarlig til enhver tid efterleve princip-

perne i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen. Formålet med den om-

handlede behandling er at kunne dokumentere, at virksomheden har fulgt

op på indberetningerne på behørig vis. Personoplysninger vil skulle be-

grænses til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålene med virksom-

hedens behandling. Det kan i den forbindelse bemærkes, at whistleblo-

werindberetninger kan foretages anonymt, jf. f.eks. § 75 a, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, hvilket kan reducere de personoplysninger, der skal

behandles af virksomhederne.

Selve behandlingen af de personoplysninger, som virksomhederne mod-

tager gennem whistleblowerordningen, vil være lovlig og rimelig, da

formålet er at undersøge

overtrædelser eller potentielle overtrædelser af

den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte

eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Når disse undersøgelser

er foretaget vil den enkelte virksomhed som følge af artikel 5, stk.

1, litra

c, i databeskyttelsesforordningen være forpligtet til at dataminimere. Det

kan f.eks. ske ved at foretage anonymisering, så materialet ikke indehol-

der personoplysninger. Det er dog den dataansvarlige selv, der

–

på bag-

grund af formålene med de behandlinger af personoplysninger der fore-

tages

–

skal vurdere, hvornår personoplysningerne vil skulle anonymise-

res eller sågar slettes, hvilket vil blive fremhævet i lovforslagets bemærk-

ninger.

Hvilke oplysninger, virksomheden skal opbevare for at opfylde dokumen-

tationskravet, vil således være op til den enkelte virksomhed at vurdere.

Det er dog vurderingen, at der med fordel kan tilføjes en række

eksempler

herpå i lovforslagets bemærkninger. Det kan f.eks. være relevant mail-

korrespondance, interne undersøgelsesrapporter eller andet materiale,

der dokumenterer, at virksomheden på betryggende vis har fulgt op på

indberetningerne.

3.2.2. Tidligere ansatte

Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at

begrebet

”tidligere

ansat” er uklart, da det ikke i bemærkningerne er præ-

ciseret, hvor langt tilbage i tiden, man kan anses som tidligere ansat og

dermed omfattet af beskyttelsen, om lovforslaget gælder alle tidligere

ansættelser eller først fra lovens ikrafttrædelse, samt hvem der bærer be-

visbyrden herfor.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening spørger, om indberetningen skal

være sket, mens den tidligere ansatte var ansat hos virksomheden, for at

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/23

vedkommende er omfattet. I forlængelse heraf peger Finanssektorens

Arbejdsgiverforening på, at det bør præciseres, hvordan beskyttelsen af

tidligere ansatte spiller sammen med forældelsesreglerne.

Kommentar

Forslaget om at udvide beskyttelsen mod repressalier til at omfatte også

tidligere ansatte vil gælde alle tidligere ansatte, hvis den ufordelagtige

behandling eller de ufordelagtige følger sker efter lovens ikrafttræden.

Der er dermed ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det vil

blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Ved tidligere ansatte kan forstås bl.a. personer, som har foretaget en

indberetning til virksomhedens whistleblowerordning eller en myndig-

heds whistleblowerordning, mens de var ansat, eller som har foretaget en

indberetning efter ansættelsesforholdets ophør.

I relation til forældelse er det ikke hensigten med lovforslaget at ændre

retsstillingen i forhold til forældelseslovens regler. Det er derfor ikke

nødvendigt at behandle dette forhold i lovforslagets bemærkninger, da

det følger af de almindelige regler herom.

Der er dog en naturlig bagkant for, hvilke repressalier som virksomheden

kan udøve overfor den pågældende. Eksempelvis kan en finansiel virk-

somhed ikke ved fastsættelse, tildeling eller udbetaling af variabel løn til

sine ansatte eller tidligere ansatte begrænse den variable lønandel på

grundlag af, at personen har indberettet en overtrædelse eller en potenti-

el overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en

ordning i virksomheden.

3.2.3. Anonymitet, misbrug og omstrukturering

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at der fra et ansættel-

sesretligt perspektiv er to hensyn i sager om whistleblowere, hensynet til

medarbejderen og hensynet til dem, der anmeldes. Der er et vigtigt hen-

syn i at undgå misbrug, f.eks. at undgå bedrageriske indberetninger.

Herudover bemærker Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at en virk-

somhed

–

på grund af muligheden for anonymitet

–

ikke kan vide, om en

ansat har foretaget whistlebloweranmeldelse. Således vil en virksomhed

utilsigtet risikere at komme i karambolage med beskyttelsesreglerne i

situationer, hvor der reelt er tale om sagligt begrundede afskedigelser.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening savner en stillingtagen til, hvordan

virksomhederne skal håndtere dette i praksis.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/23

Kommentar

For så vidt angår anonymitet er beskyttelsen af whistlebloweren i hen-

hold til § 75 b i lov om finansiel virksomhed relevant, hvis virksomheden

udsætter den ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling

eller ufordelagtige følger som følge af dennes indberetning til whist-

leblowerordningen. Hvis virksomheden ikke kender whistleblowerens

identitet, vil der ikke vil være årsagssammenhæng mellem den ufordelag-

tige behandling eller de ufordelagtige følger og indberetningen til ord-

ningen.

3.2.4. Variabel løn

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at de er bekymret for,

hvordan aflønningsreglerne, herunder navnlig reglerne om backtesting og

clawback, og de nye regler om tidligere ansatte spiller sammen.

Kommentar

Det er vurderingen, at de to regelsæt harmonerer. Virksomheden må fo-

retage clawback i henhold til reglerne herom, når det er velbegrundet. En

sådan handling vil ikke umiddelbart være at betragte som en ufordelagtig

behandling eller ufordelagtige følger i henhold til § 75 b, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, da det ikke sker som følge af, at den ansatte eller

tidligere ansatte har foretaget en indberetning til virksomhedens whist-

leblowerordning.

Hvis virksomheden ikke er bekendt med, at en tidligere ansat er whist-

leblower, vil den i § 75 b i lov om finansiel virksomhed nødvendige år-

sagssammenhæng heller ikke være til stede.

3.3. Skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskul-

tur

Finans Danmark støtter forslaget og hilser det velkomment. En sund virk-

somhedskultur er afgørende for at sikre en effektiv og forsigtig ledelse af

instituttet. Det fremgår dog ikke klart af lovforslaget, hvad den foreslåede

politik skal indeholde, herunder om den omhandler virksomhedskultur

generelt, eller om den alene skal fokusere på forebyggelse af hvidvask og

anden økonomisk kriminalitet.

Finans Danmark anfører, at såfremt tanken er, at politikken skal fastsætte

regler om sund virksomhedskultur generelt, bør dette gøres mere klart.

Kommentar

Det følger af den politiske aftale af 19. september 2018, at virksomheder-

ne skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksom-

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/23

hedskultur. Forebyggelse af hvidvask og økonomisk kriminalitet er en

delmængde af virksomhedskulturen. For at sikre klarhed om omfanget af

politikken ensartes ordlyden i lovforslaget med passagen fra den politiske

aftale,

hvoraf det fremgår, at ”Et pengeinstitut/e-pengeinstitut

eller et

betalingsinstitut skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en

sund virksomhedskultur.”.

De nærmere krav indarbejdes i bekendtgørelsen, jf. lovforslagets § 70 a,

stk. 5, i lov om finansiel virksomhed og § 25 a, stk. 5, i lov om betalinger.

3.4. Lov om investeringsforeninger m.v.

3.4.1. Præcisering af lovforslagets bemærkninger vedr. whistleblower-

ordninger

Finans Danmark finder det vigtigt, at det tydeliggøres i bemærkningerne

til lovforslagets § 7, at en investeringsforening eller en SIKAV som ud-

gangspunkt ikke har nogen ansatte. Lovforslaget indeholder alene en be-

mærkning om,

at investeringsforeninger og SIKAV’er fortsat kan anven-

de et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs

whistleblowerordning, hvis der er sket delegation af den daglige ledelse

hertil.

Kommentar

En investeringsforening eller en SIKAV, der har delegeret den daglige

ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-

skab, kan stadig anvende investeringsforvaltningsselskabets eller admini-

strationsselskabets whistleblowerordning, forudsat denne lever op til

kravene i § 63 a i lov om investeringsforeninger m.v.

Det er vurderingen, at de specielle bemærkninger også bør beskrive, at

en investeringsforening eller en SIKAV, der har delegeret den daglige

ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-

skab, ikke kan frasige sig sit ansvar efter § 63 a i lov om investeringsfor-

eninger m.v. og således er retligt forpligtet og ansvarlig herefter.

Det bør ligeledes præciseres i lovforslaget, at det som udgangspunkt er

investeringsforeningens eller

SIKAV’ens ledelse, der pålægges ansvar og

straf efter § 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.

3.4.2. Grænseoverskridende fusion

Finans Danmark bemærker, at der i §§ 123-125 i lov om investeringsfor-

eninger m.v. ikke er hjemmel til, at en UCITS i et EØS-land kan fusione-

re med en dansk UCITS.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/23

Finans Danmark anfører, at bestemmelserne om grænseoverskridende

fusion også bør finde anvendelse i de tilfælde, hvor en UCITS i et EØS-

land er en del af fusionen, herunder fordi UCITS-direktivet er omfattet af

EØS-aftalen. Finans Danmark foreslår derfor, at der i lovforslaget medta-

ges en ændring af §§ 123-125 i lov om investeringsforeninger m.v., såle-

des at EØS-lande også er omfattet af bestemmelserne.

Kommentar

Bestemmelsen i § 123 i lov om investeringsforeninger m.v. bør ændres, så

det vil fremgå af bestemmelsen, at den ene enhed, som er del af en fusion,

kan være etableret i et EØS-land og vil være omfattet af reglerne om

grænseoverskridende fusion i lov om investeringsforeninger m.v.

3.5. Digital kommunikation

Finans Danmark finder det positivt, at lovforslaget søger at gennemføre

anbefalingerne, som arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regule-

ring afgav

i sin rapport ”Eftersyn af den finansielle regulering”

om ad-

gang til brug af digital post. Finans Danmark støtter overordnet, at lov-

forslaget gør det muligt, at finansielle virksomheder under visse betingel-

ser kan kommunikere med deres kunder ved brug af en digitalpostkasse-

løsning, som kunden ikke i øvrigt udtrykkeligt har accepteret (passiv ac-

cept). Det er dog i den forbindelse afgørende, hvordan de nærmere regler

herfor konkret udmøntes i en kommende bekendtgørelse. Finans Dan-

mark udtrykker endvidere bekymring i forhold til forslagets virkning for

så vidt angår allerede eksisterende aftaleforhold om eksempelvis netbank.

Forsikring & Pension bemærker, at det er positivt, at lovforslaget frem-

over giver mulighed for, at finansielle virksomheder kan overgå fra brev-

post til digital post uden kundens udtrykkelige accept. Lovforslaget bliver

derved et godt supplement til selskabernes eksisterende løsninger, som er

aftalt med kunderne.

Både Finans Danmark og Forsikring og Pension peger på, at der kan være

udfordringer forbundet med at få adgang til data om personer og virk-

somheder, der er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige.

Forbrugerrådet TÆNK har en række betænkeligheder overfor forslaget.

Bl.a. finder Forbrugerrådet TÆNK ikke, at det er hensigtsmæssigt, at

ændringerne i mulighederne for at anvende digital post reguleres i den

finansielle lovgivning, da det er en generel problemstilling, der berører

alle erhverv og dermed den generelle forbrugerlovgivning, de offentlig-

retlige- og civilretlige regler.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/23

Forbrugerombudsmanden finder, at det er et problem af stadigt større

omfang for såvel forbrugere som virksomheder, at forbrugerne ikke læn-

gere har ét sted, hvor de modtager post og andre meddelelser. Mange

virksomheder ønsker, forståeligt nok, primært at kommunikere med deres

kunder digitalt. For at opnå dette har mange virksomheder indført post-

kasser eller selvbetjeningsmiljøer på virksomhedernes egne hjemmesider.

Forbrugerombudsmanden finder, at spørgsmålet om erhvervsvirksomhe-

ders digitale kommunikation med forbrugere i stedet for at anvende brev-

post, er et generelt spørgsmål om anvendelse af digitale postkasseløsnin-

ger, der ikke kun er af væsentlig betydning i forhold til de finansielle

virksomheders kommunikation med deres kunder, men derimod relevant

for alle erhvervsdrivende og forbrugere.

Forslaget om anvendelse af digital kommunikation og digitale postkasser

rejser generelle spørgsmål, der rækker ud over den finansielle sektor.

Reguleringen af kravene til erhvervsdrivendes anvendelse af digital

kommunikation og digitale postkasser bør derfor være generel og ikke

sektorspecifik.

Forbrugerombudsmanden og Forsikring & Pension finder det endvidere

problematisk, at lovforslaget ikke forholder sig til de civilretlige konse-

kvenser.

Kommentar

Arbejdsgruppen bag eftersynet af den finansielle regulering anbefalede,

at der indføres en adgang for, at finansielle virksomheder under visse

betingelser kan kommunikere med deres kunder ved brug af en digital

postkasseløsning, som kunden ikke i øvrigt udtrykkeligt har accepteret.

Baggrunden for anbefalingen fra arbejdsgruppen for eftersyn af den fi-

nansielle regulering, var en anerkendelse af behovet for sikker, hurtig

tidssvarende kommunikation også for så vidt angår formelle skrivelser

med aftaleretlige virkninger, såsom påkrav, opsigelser eller information,

der på anden måde kræver en reaktion fra kunden.

De indkomne høringssvar anerkender i vidt omfang behovet for at også

finansielle virksomheder kan tage et yderligere skridt i digitaliseringen

og lade digital kommunikation være udgangspunktet i forhold til kunder

og medlemmer. Der rejses imidlertid en række både principielle og tekni-

ske spørgsmål i høringssvarene.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/23

Flere høringsparter peger på, at problemstillingen om langsom, ofte

mindre sikker og stadig dyrere papirpostgange, ikke er speciel for den

finansielle sektor og at det bør overvejes, hvorvidt der mere generelt bør

indføres regler for brug af digital kommunikation mellem forbrugere og

private virksomheder. Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle re-

gulering har imidlertid haft til opgave at arbejde med problemstillinger

inden for det finansielle område og en bredere hjemmel end den, der er

med i lovforslaget, falder derfor uden for rammerne af anbefalingen, der

ligger til grund for dette lovforslag.

Forbrugerombudsmanden peger på, at allerede i dag kan digital post

tilgås via mange forskellige postløsninger og hjemmesider. Det anføres at

det ”for såvel forbrugere som virksomheder vil være af stor værdi, hvis

der indføres regler, der sikrer, at såvel virksomheder som forbrugere har

én platform,

hvor de skal henholdsvis sende og hente post”. At sikre dette

kræver imidlertid en række overvejelser af konkurrenceretlig karakter.

Flere høringsparter peger endvidere på, at den fornødne juridiske sik-

kerhed i forbindelse med digital kommunikation kræver, at der også ind-

føres regler om civilretlige forhold, herunder navnlig, hvornår digital

post anses for at være kommet frem til kunden fra virksomheden. Det vil i

givet fald betyde, at det ikke alene vil være spørgsmålet om hvilke krav en

postkasseløsning skal opfylde, for at overgangen til digital post uden

kundens udtrykkelige accept anses for at være sket inden for rammerne af

god skik for finansielle virksomheder, der reguleres i forbindelse med

gennemførelsen af anbefalingen. I den forbindelse vil det være nødven-

digt at gennemtænke om forskelle i, hvordan kunder er blevet omfattet af

digital kommunikation bør medføre forskelle i kundernes rettigheder.

Eksempelvis i forhold til mulighed for på et senere tidspunkt at fravælge

digital post. En stillingtagen til disse forhold kræver mere tid.

I forhold til de mindst digitale borgere, er der et særligt beskyttelseshen-

syn, som i lovforslaget er forsøgt varetaget ved at de borgere, der efter §

5 i lov om digital post fra det offentlige allerede er undtaget for at skulle

modtage digital post fra det offentlige, heller ikke uden et udtrykkeligt

tilsagn vil kunne forpligtes til at modtage digital post fra finansielle virk-

somheder. Data om de borgere, der er fritagne fra digitalpost fra det

offentlige, er imidlertid ikke i dag umiddelbar tilgængelig for private

virksomheder. Der skal findes en måde hvorpå beskyttelsen af de digitalt

svage borgere kan sikres effektivt, uden at datasikkerheden kompromitte-

res.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20/23

På baggrund af de tilkendegivelser, der er givet i forhold til behovet for

at se på en nærmere regulering af digital kommunikation mellem finan-

sielle virksomheder og deres kunder, er det vurderingen, at det vil være

hensigtsmæssigt at se nærmere på forslagets udformning, således at der

kan tages stilling til flere af de rejste spørgsmål og overvejelser. Forsla-

get udgår derfor af lovforslaget.

3.6. Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige indberetning

Forsikring & Pension bemærker, at de støtter anbefalingen fra arbejds-

gruppen for eftersyn af den finansielle regulering om at afskaffe den an-

svarshavende aktuars årlige indberetning til Finanstilsynet.

Den Danske Aktuarforening anbefaler, at § 108, stk. 6, i lov om finansiel

virksomhed om den ansvarshavende aktuars årlige indberetning til Fi-

nanstilsynet bliver opretholdt, og der i stedet igangsættes et arbejde med,

at modernisere og opdatere beretningens indhold i Finanstilsynet.

Kommentar

Den ansvarshavende aktuars overordnede ansvarsområde ændrer sig

ikke som følge af lovforslagets forslag om at afskaffe den ansvarshavende

aktuars årlige indberetning. Den ansvarshavende aktuar vil stadig have

ansvar for at varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, her-

under beregninger og undersøgelser, samt påse, at selskabet overholder

sit tekniske grundlag m.v., og gennemgå det aktuarmæssige indhold i

selskabets aktiviteter og materiale. Den ansvarshavende aktuar bibehol-

der ligeledes

sin særlige egenskab som kontrolfunktion og ”whistleblo-

wer”

med lovforslaget.

Lovforslaget gennemfører en af de anbefalinger, som arbejdsgruppen for

eftersyn af den finansielle regulering fremlagde i sin rapport af 27. april

2018.

3.7. Tilladelse til fondsmæglerselskaber til at etablere dattervirksom-

heder

Den danske Fondsmæglerforening og Finans Danmark er af den opfattel-

se, at der bør sikres større fleksibilitet for fondsmæglerselskaber, end

lovforslaget lægger op til. De ønsker, at de accessoriske tjenesteydelser

ikke skal være afgrænset til accessoriske tjenesteydelser i bilag 4, afsnit

B, i lov om finansiel virksomhed, men i stedet skal udformes som en ret-

lig standard svarende til accessorisk virksomhed i § 24 i lov om finansiel

virksomhed, der vedrører bankers udøvelse af accessorisk virksomhed.

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

21/23

Kommentar

Fondsmæglerselskaber kan i henhold til gældende regulering få tilladelse

til at udøve investeringsservice og -aktiviteter samt afgrænsede accesso-

riske tjenesteydelser svarende til, hvad der er fastsat i MiFID II, og kan

alene etablere dattervirksomheder, der selv er fondsmæglerselskaber.

Lovforslaget gennemfører anbefalingen fra arbejdsgruppen for eftersyn

af den finansielle regulering om mere fleksibilitet i fondsmæglerselska-

bers udøvelse af accessorisk virksomhed ved at åbne op for, at de af-

grænsede accessoriske tjenesteydelser, jf. MiFID II, kan udøves fra en

dattervirksomhed. Herved vil fondsmæglerselskaber få mulighed for in-

den for deres tilladte virksomhedsområde at indrette sig organisatorisk i

og uden for Danmark, som de finder mest hensigtsmæssigt, under hensyn

til risikoen for kunderne og den finansielle stabilitet.

Lovforslaget fastholder dog, at fondsmæglerselskaber ikke via dattervirk-

somheder skal have mulighed for at påtage sig risici ved andre accessori-

ske tjenesteydelser end de accessoriske tjenesteydelser, der er fastsat i

MiFID II.

Det er vurderingen, at Kommissionens Q&A fra 2007, sp. 61, s. 17, som

Finans Danmark henviser til, ikke kan fortolkes således, at fondsmægler-

selskaber har en ubegrænset ret til at udøve alle aktiviteter. Det bemær-

kes, at et nyt fondsmæglerselskabsregime er under forhandling i EU, og

rammerne for udøvelse af fondsmæglervirksomhed må forventes at blive

præciseret nærmere.

Det forhold, at der under de specielle bemærkninger til lovforslaget er

henvist til ”kapitalgrundlag” og ikke ”startkapitalkrav”,

giver anledning

til mindre ændringer af bemærkningerne i lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk

Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal,

Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunk-

tionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsy-

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

22/23

net, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening,

Digitaliseringsstyrelsen, Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, Er-

hvervsstyrelsen, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og

ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethan-

del, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i

Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen,

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,

Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen

Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsik-

ring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Ko-

sakewitsch, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandina-

via, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsor-

ganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark),

ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes

Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kuratorforeningen,

KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Lands-

dækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforenin-

gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Modernise-

ringsstyrelsen, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Nordic

Blockchain Association, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening,

Patent- og Varemærkestyrelsen, Postnords Juridiske afdeling, Revisor-

nævnet, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Skibs- og Bådebyggeriets

Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i

Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union,

Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Ørsted,

Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Færøerne og Grøn-

lands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

5. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v., som har haft

bemærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Datatilsynet

Den Danske Aktuarforening

Den danske Fondsmæglerforening

Finans Danmark

Finans og Leasing

L 189 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

23/23

Finansforbundet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet TÆNK

Foreningen af Interne Revisorer

Forsikring & Pension

FSR

–

danske revisorer