Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 188
Offentligt
2034828_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2019
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 188 stillet af udvalget den 15. marts
2019 efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Rasmus
Nordqvist (ALT).
Spørgsmål
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at tilsynet med reglerne
om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. vil
blive evalueret i 2022. Vil ministeren redegøre nærmere for rammerne for
denne evaluering, og vil ministeren til sin tid orientere udvalget om eva-
lueringens resultat?’
Svar
Parterne bag den politiske aftale af 18. maj 2018 har aftalt, at reglerne om
korttidsudlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.
skal evalueres i 2022.
Evalueringen skal ske, når den automatiske indberetningsløsning har vir-
ket i et år. Den automatiske indberetningsløsning vil fungere således, at
tilsynsmyndigheden vil få adgang til oplysning om brugernes lejeindtæg-
ter som grundlag for en evt. kontrol. Det er forventningen, at denne ind-
beretningsløsning forligger den 1. januar 2021. På den baggrund forventer
jeg, at evalueringen udføres i løbet af 1. halvår 2022.
Brugen af den automatiske indberetningsløsning danner i høj grad grund-
laget for tilsynet med overholdelse af udlejningslofterne, da tilsynsmyn-
digheden blandt andet skal trække oplysninger om udlejningsindtægter fra
indkomstregistret. Udlejningsbureauerne skal bruge indberetningsløsnin-
gen til at indberette til dette register.
Det bliver Erhvervsstyrelsen, der skal føre tilsyn med overholdelse af de
nye udlejningslofter, og styrelsen får i den forbindelse også adgang til at
hente og samkøre relevante oplysninger fra en række andre registre, her-
under blandt andet bygge- og boligregistret (BBR), det centrale personre-
gister (CPR), og forskellige registre der indeholder ejendomsdata.
Tilsynet vil kunne suppleres af underretninger fra kommuner, der fx som
led i egen opgavevaretagelse bliver opmærksomme på forhold af betyd-
ning for reglerne om udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsfor-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 188 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, at tilsynet med reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. vil blive evalueret i 2022, til erhvervsministeren
2/2
mål, og på anmeldelser fra naboer og andre, i det omfang disse bliver op-
mærksomme på evt. ulovlige forhold, som kan danne baggrund for til-
synsmyndighedens kontrol.
Der vil blive oprettet et samarbejdsudvalg, hvor Erhvervsstyrelsen og
kommunerne løbende kan drøfte aktuelle problemstillinger relateret til
korttidsudlejning og tilsynet hermed.
Udover konkrete erfaringer med tilsynsmodellen fra Erhvervsstyrelsens
og kommunernes side vil også erfaringer fra berørte høringsparter blive
inddraget i evalueringen.
Jeg vil naturligvis orientere ERU om resultatet af evalueringen af til-
synsmodellen, når resultaterne foreligger.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov