L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 188 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

27. februar 2019

18/08735-1

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov

om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og byggeloven (Udlejning af egen fulde helårsbolig til

ferie- og fritidsformål m.v.)

1. Indledning

Med lovforslaget udmøntes den del af den politiske aftale om

”Bedre vil-

kår for vækst og korrekt skattebetaling i dele-

og platformsøkonomien”

17. maj 2018, som vedrører fastsættelse af udlejningsgrænser for borgeres

udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål.

Udkast til lovforslag er sendt i høring den 22. januar 2019 med hørings-

frist den 5. februar 2019. Et tidligere udkast har været sendt i høring fra

den 23. oktober til den 5. november 2018. Efter udløb af høringsperioden

er der imidlertid sket ændringer i lovudkastet som følge af politiske drøf-

telser, hvorfor der er gennemført en fornyet høring.

Der er modtaget 22 høringssvar fra myndigheder og organisationer m.v.

Heraf har 14 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved sub-

stansen i forslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner et overordnet billede af, at der er generel tilfredshed

med, at forslaget er sendt i fornyet høring, særligt Danmarks Naturfred-

ningsforening (DN) og Friluftsrådet kvitterer for dette.

Dansk Erhverv er tilfreds med den politiske aftale og hilser det velkom-

men, at sommerhuslovens titel ændres til ”lov om udlejning af fast ejen-

dom til ferie-

og fritidsformål og campering”.

Horesta bakker op om den

indgåede aftale, og at der sikres udlejningslofter og korrekt skatteindbeta-

L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/9

ling. Dansk Industri (DI) hilser entydige retningslinjer for dele- og plat-

formsøkonomien velkommen.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene sker med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1.Udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål

3.2.Tilsyn og kontrol, herunder klageadgang

3.3.Øvrige bemærkninger

3.1. Udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål

KL anerkender, at forslaget kan have en præventiv effekt i forhold til

misbrug af de gældende regler om skattebetaling og grænserne for antallet

af udlejningsdage, og de ser frem til den videre dialog om evalueringen af

loven. KL medvirker gerne til etableringen af et samarbejdsudvalg mel-

lem kommunerne og Erhvervsstyrelsen.

Dansk Kyst- og Naturturisme finder det i særlig grad positivt, at lov-

forslaget ikke begrænser udlejning af helårsboliger, der i dag benyttes til

ferie- og fritidsformål, så længe det er i overensstemmelse med reglerne,

såsom lokalplaner og reglerne for flexbolig.

Dansk Erhverv, Horesta og Lejernes Lands Organisation (LLO) ønsker

udlejning af værelser inkluderet i udlejningsloftet, da lovforslaget ellers

undergraver intentionen i den politiske aftale. Ifølge Dansk Erhverv kan

det i modsat fald betyde en reel afskaffelse af udlejningsloftet på de 70

dage, fordi det efter Dansk Erhvervs opfattelse er umuligt at skelne mel-

lem værelsesudlejning og udlejning af hele boligen. Efter 70 dages an-

noncering og udlejning af hele boligen kan udlejer uden videre overgå til

at udleje boligen i mindre bidder. Horesta foreslår, at vedtagelsen af lov-

forslaget udsættes, så lovforslaget kan udformes efter hensigten. Køben-

havns Kommune finder det uheldigt, at værelser ikke behandles i lov-

forslaget.

EjendomDanmark påpeger, at den manglende regulering af udlejning af

værelser til ferie- og fritidsformål vil medføre omgåelse af de nye regler,

og at den desuden synes uhjemlet i lovforslaget. Horesta finder den fore-

slåede evaluering af værelsesudlejningen allerede i 2. halvår 2019 præma-

tur, idet lovforslaget ikke kan nå at få effekt. Horesta påpeger desuden, at

privates hotellignende udlejning af værelser nu lovliggøres. Derudover er

udlejning af tomme boliger på landet og i byer i direkte konkurrence med

lovlig hoteldrift og til en langt lavere beskatning.

Lejernes Lands Organisation (LLO) foreslår, at der

indføres en opsigelses-

beskyttelse for værelseslejere og for lejeboliger, hvis der sker opsigelse med

L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/9

henblik på at gøre plads til Airbnb-udlejning.

Det bør derfor fremgå af be-

mærkningerne, at et ønske om at udleje en bolig efter disse nye regler

ikke er gyldig grund til at tidsbegrænse et boliglejemål efter lejelovens

regler.

Det bør også overvejes om ferie-og fritidsudlejning bør være under-

lagt huslejeregulering ligesom før 2015.

Ifølge EjendomDanmark vil de nye regler medføre en deregulering af

korttidsudlejning til ferieudlejning, som vil få størst effekt i de større by-

er, hvor et stigende antal lejligheder vil overgå til at blive benyttet som

ferieboliger på fuldtidsbasis. Dette vil medføre et mindre udbud af helårs-

boliger, hvorfor ejer- og lejerforeninger samt boligselskaber bør få mulig-

hed for at regulere omfanget af udlejning af helårsboliger til ferie- og fri-

tidsformål. I forlængelse heraf foreslås det, at lejeloven præciseres, så det

tydeligt fremgår, at retten til fremleje efter lejeloven alene vedrører hel-

årsbeboelse, og at anden udleje forudsætter ejers samtykke.

DI opfordrer til en yderligere præcisering af grænserne mellem henholds-

vis udlejning og korttidsudlejning samt udlejning til ferie-og fritidsformål

og øvrige formål, herunder angivelse af hvilket materiale der fyldestgø-

rende kan dokumentere, at en given udlejning via en deleøkonomisk tje-

neste ikke benyttes til ferie- eller fritidsformål. DI antager, at lovforslaget

ikke begrænser mulighederne for at fremleje/leje helårsboliger, da denne

mulighed er afgørende fx i forbindelse med kortvarige ind- eller udstatio-

neringer af medarbejdere.

Horesta og Københavns Kommune påpeger, at grænserne på 70 og 100

dage er for høje. Ifølge Københavns Kommune bør helårsboliger anven-

des til helårsbeboelse, mens LLO ønsker, at kommuner, hvor der er bo-

lignød, selv kan fastsætte et loft over udlejning til hel/delvis fritidsformål,

dvs. fx holde fast i den hidtil gældende grænse på 6 uger efter boligregu-

leringsloven.

Horesta finder, at der er tale om en væsentlig forøgelse af gældende prak-

sis, idet 100 dage svarer til udlejning hver weekend og 70 dage er langt

over det antal feriedage, som man har til rådighed. Københavns Kommu-

ne påpeger, at der mangler retningslinjer for boliger uden bopælspligt ift.

kontrol af udlejning, og at de nye regler også bør omfatte disse beboelses-

enheder.

Horesta og Danske Advokater

finder, at ”erhvervsmæssig udlejning” bør

defineres.

Danske Advokater finder lovforslaget komplekst i betragtning af, at det

skal anvendes af lægfolk. Derudover anføres det, at de udlejere, der fast

udlejer et eller flere værelser til

helårsbeboelse

(og indberetter eventuel

L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/9

skattepligtig indtægt, jf. ligningslovens §§ 15P-Q), bliver tvunget til at

lade den almindelige værelsesudlejning overgå til bureau for herved at få

muligheden for at udleje helårsboligen i 70 dage om året til ferieformål.

Feriehusudlejernes Brancheforening bakker op om den indgåede aftale og

finder, at de nye regler vil bringe ordnede forhold i byerne og få positiv

effekt for landdistrikterne. Foreningen er enig i afgrænsningen af, hvad

der fremadrettet forbliver reguleret af sommerhuslovens § 1, stk. 1 (øvri-

ge beboelsesenheder, herunder flexboliger, der udlejes til ferie- og fritids-

formål) og de nye regler. Foreningen foreslår dog at muliggøre, at også en

beboelsesenhed, der overtages fx 4. kvartal i et år, men først indflyttes pr

1. januar det næstfølgende år, kan udlejes af ejer efter de nye regler for at

undgå en urimelig forskelsbehandling, da denne ellers ikke ville kunne

blive udlejet efter de nye regler.

Kommentar

Den politiske aftale tager ikke eksplicit stilling til en regulering af udlej-

ning af værelser. Aftalen med Airbnb er efterfølgende indgået under for-

udsætning af den samlede model for skattefradrag samt udlejning, herun-

der at værelsesudlejning er undtaget udlejningsloftet. Udlejning af værel-

ser til ferie- og fritidsformål m.v. er fortsat reguleret af sommerhuslovens

§ 1, stk. 1, nr. 1. Ifølge denne bestemmelse må sådanne beboelsesenheder

alene lejes ud som supplement til eget brug, og udlejningen må ikke få en

professionel karakter.

De konkrete udlejningslofter, som foreslås, er i overensstemmelse med

den politiske aftale. Intentionen med de nye regler er netop at regulere

udlejning af egen helårsbolig tydeligere end hidtil og i den forbindelse

sikre korrekt skattebetaling. Begrebet ”erhvervsmæssig udlejning” knyt-

ter sig til udlejning til ferie-og fritidsformål m.v. af øvrige beboelsesenhe-

der. Dette begreb er ikke genstand for dette lovforslag.

Det bekræftes, at lovforslaget ikke ændrer på mulighederne for alminde-

lig fremleje/udleje til beboelse efter anden lovgivning (fx lejeloven). Leje-

lovens regel om, at man som lejer (bruger) skal have ejerens samtykke

forud for udleje til ferie- og fritidsformål, gælder således fortsat. Privat-

retlige begrænsninger i form af vedtægter eller retningslinjer vedtaget af

ejer-/lejerforeninger og boligselskaber vil desuden have forrang for de

her foreslåede regler.

Sommerhusloven omfatter udlejning af fast ejendom til ferie- og fritids-

formål m.v., og rummer både udlejning af fast ejendom til ferie- og fri-

tidsmål og anden udlejning af fast ejendom til beboelse med undtagelse af

udlejning til helårsbeboelse.

L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/9

Dette er præciseret i såvel bestemmelser som i bemærkningerne. Derfor

er det heller ikke et krav, at udleje af værelser til helårsbeboelse skal

overgå til bureau, såfremt man ønsker at benytte sig af 70 dages reglen

for udlejning af den fulde bolig til ferie- og fritidsformål m.v. efter de nye

regler.

Spørgsmålet om, om en udlejning er omfattet af loven beror som hidtil på

en konkret vurdering. I denne vurdering vil bl.a. lejeperiodens længde

indgå som et væsentligt element, idet det vil have formodningen for sig, at

eksempelvis helt korte udlejninger af få dages eller ugers varighed, som

ikke må betragtes som udlejning til helårsbeboelse, vil være omfattet af

loven. Som eksempler kan nævnes ophold i forbindelse med mødeaktivite-

ter, konference, kursus, studierejser eller lignende.

Udlejning, der har karakter af midlertidig beboelse, herunder f.eks. ud-

lejning af bolig til udstationerede arbejdstagere, der i en periode benytter

lejemålet til midlertidig beboelse, vil som udgangspunkt være reguleret af

lejeloven.

Forslaget om at lade de nye regler omfatte andre (tomme) beboelsesen-

heder, kan ikke imødekommes, da disse enheder ikke i den beskrevne pe-

riode tjener til ejers eller brugers helårsbolig. Såfremt forslaget imøde-

kommes, vil der blive åbnet op for omgåelse af reglerne i betydelig grad,

og tilsynet vil blive betydeligt besværliggjort. En tom beboelsesenhed vil i

øvrigt fortsat kunne udlejes til almindelig beboelse, under respekt af reg-

lerne herom (lejeloven mm).

3.2.Tilsyn og kontrol, herunder klageadgang

Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt at splitte kontrolopgaven på

to myndigheder, så kommunerne skal holde øje med udlejningsdagene,

mens Erhvervsstyrelsen skal føre tilsyn med værelsesudlejning, hvorfor

tilsynet ønskes samlet i samme myndighed. Horesta kvitterer for, at tilsy-

net nu samles hos samme myndighed, men finder dog samtidig, at tilsynet

ville ligge bedre tættere på borgeren, det vil sige hos kommunerne. Kø-

benhavns Kommune finder også, at tilsynet bør ligge hos kommunerne,

idet kommunerne allerede har tilsynet efter boligreguleringsloven.

Horesta finder, at afgræsningen mellem værelsesudlejning og udlejning af

hele ejers eller brugers helårsbolig til ferie- og fritidsformål er umulig for

tilsynsmyndigheden at føre kontrol med og foreslår på linje med Ejend-

omDanmark, at der indføres en registerordning (licens) indført efter uden-

landsk forbillede.

Uanset placering af tilsynet finder Københavns Kommune, at tilsynet med

de foreslåede redskaber ikke kan bruges til at afgøre, om udlejningslofter-

L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/9

ne overholdes eller ej, og desuden at tilsynet gerne måtte blive mere ak-

tivt, så det ikke kun udføres som stikprøvekontrol. Københavns Kommu-

ne undrer sig over, at indberetning af antal udlejningsdage ikke indgår i

tilsynet og finder, at der i lovforslaget mangler en oplysningspligt for ejer

og bruger. KL anfører, at der med forslaget fortsat ikke er etableret de

nødvendige virkemidler og data til kontrol af kortvarige udlejninger.

Dansk Erhverv kan være i tvivl om, hvorvidt kontrolopgaven kan løftes af

et system, der er baseret på oplysninger og data som anført i § 10 a, men

bifalder, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at udstede administrative

bødeforlæg, jf. § 10 c.

Friluftsrådet og DN bakker op om, at der i lovforslaget indsættes en kla-

geadgang vedrørende visse afgørelser truffet i medfør af campingregle-

mentet og gør opmærksom på, at de tidligere har påpeget, at klagemulig-

hederne over kommunale tilladelser i medfør af campingreglementet er

begrænsede i forhold til klagemuligheder i medfør af fx naturbeskyttelses-

loven og planloven.

Friluftsrådet og DN foreslår en konkret ændring af lovens § 10 e, stk. 2,

så kredsen af klageberettigede udvides til at omfatte lokale foreninger og

organisationer, da disse har en væsentlig interesse i kommunale afgørelser

efter campingreglementet. Dette særligt henset til de nye muligheder i

aftalen om modernisering af campingreglementet af 25. januar 2019, fx til

byggeri af flere og større campinghytter. DN vurderer, at den foreslåede

ændring vil være i overensstemmelse med Århuskonventionens regler om

offentlig klageadgang og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Datatilsynet noterer sig, at det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der kan

være tilfælde, hvor der kan ske en begrænsning af databeskyttelsesforord-

ningens princip om formålsbegrænsning og henstiller, at Erhvervsstyrel-

sen forholder sig til, om en sådan begrænsning kan ske i overensstemmel-

se med forordningen. Datatilsynet noterer sig desuden, at det er Erhvervs-

styrelsens opfattelse, at behandling af personoplysninger, herunder sam-

køring, vil ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen og -loven. Datatilsynet forudsætter derudover, at tilsynet høres i

forbindelse med en eventuel ændring af bekendtgørelse om Erhvervssty-

relsens behandling af data.

Danske Advokater og EjendomDanmark finder beføjelserne til samkøring

af registre, med det formål at kontrollere udlejningsomfanget, vidtgående.

DI opfordrer til, at indhentning af forbrugeroplysninger som led i tilsynet

ikke pålægger forsyningsselskaberne unødige byrder.

L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/9

Feriehusudlejernes Brancheforening finder, at de foreslåede bødestørrel-

ser er en skærpelse, og at de ikke bør blive skrevet direkte ind i bemærk-

ningerne, men overlades til domstolene at fastsætte i deres praksis. For-

eningen er desuden nervøse for en evt. afsmittende effekt af de angivne

bødestørrelser.

Kommentar

Det er netop sikret med lovforslaget, at Erhvervsstyrelsen har tilsynet

med både værelsesudlejning til ferie- og fritidsformål m.v. og overholdel-

se af de nye udlejningslofter, som vedrører udlejning af egen helårsbolig

til ferie- og fritidsformål m.v. Forslaget om indførelse af en licens- eller

registerordning er ikke en del af den politiske aftale.

Til brug for førelse af tilsynet skal der udvikles et it-modul, der kan hånd-

tere indsamling, herunder behandling af data, der er nødvendige for til-

synet. Indhentning, herunder behandling og samkøring af data, vil ske i

overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelseslovens

regler samt forvaltningslovens § 28, jf. Datatilsynets bemærkninger.

For at sikre at tilsynet har de fornødne redskaber til at føre et effektivt

tilsyn, vil ordningen blive evalueret i 2022, idet den automatiske indbe-

retningsløsning først forventes at foreligge den 1. januar 2021. Det be-

mærkes, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at hjælpe til med udfø-

relse af undersøgelser og indhentelse af faktiske oplysninger m.v. på fri-

villig basis, og at der oprettes et samarbejdsudvalg mellem Erhvervssty-

relsen og kommunerne vedrørende tilsynsopgaven.

Det vil i forbindelse med indhentning af forbrugsoplysninger blive forsøgt

sikret, at forsyningsselskaberne ikke pålægges unødige byrder.

I udkastet til lovforslag rettes op på en hjemmelsmangel i forhold til kla-

geadgang over afgørelser truffet efter forskrifter (campingreglementet)

udstedt efter sommerhuslovens § 3 om campingpladser. Sommerhuslovens

opfyldelse af Århuskonventionen er sikret ved en lovændring i 2000, hvor

(dengang) Naturklagenævnet blev indsat som klageinstans. Sommerhus-

loven regulerer ikke placeringen af campingpladsen i forhold til eventuel

sårbar natur. Det gør til gengæld fx naturbeskyttelsesloven, hvorefter

lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i den

konkrete afgørelse, allerede er klageberettigede.

3.3.Øvrige bemærkninger

Da Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger er bekymret for, at natur-

områder inddrages til sommerhusområder uden en samlet planlægning af,

om der er behov for disse huse, ønsker foreningen, at der skabes bedre

sammenhæng mellem kommunernes administration af byggetilladelser til

L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/9

opførelse af sommerhuse og Erhvervsstyrelsens administration af er-

hvervsmæssig sommerhusudlejning.

Kommentar

Det er en kommunal kompetence at udstede byggetilladelser og planlæg-

ge for sommerhusområder i kommunen. I øvrigt gøres opmærksom på, at

kommunalbestyrelsen i lokalplanen skal redegøre for gældende og rele-

vant lovgivning og desuden er forpligtet til at indberette forhold, den måt-

te blive opmærksomme på, som kan være i strid med sommerhusloven, jf.

sommerhuslovens § 11.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar-

kitektskolen Aarhus, BL

–

Danmarks almene Boliger, Booking.com,

BOSAM, By & Havn, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Danmarks

Lejerforeninger, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Na-

turfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vækst-

råd, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Detail, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Kyst- og Naturturisme,

Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Danske Udlejere, Den Danske

Dommerforening, Det Økonomiske Råd, DI, DR, Ejendomsforeningen

Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ellen Margrethe Bas-

–

Aarhus Universitet, Erhvervslejernes Landsorganisation, F-Camping,

Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Forbrugerrådet,

Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-

Na), Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsfor-

ening, Grundejernes Investeringsfond, Helle Tegner Anker

–

Københavns

Universitet, HORESTA, Huslejenævnsforeningen, KL, Kommunalteknisk

Chefforening, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Kommune

–

Center for byudvikling, Københavns Universitet, Lejernes Landsorganisa-

tion, OCFF

–

Outdoor*Camping*Ferie&Fritid, Parcelhusejernes Lands-

forening, Visit Denmark, Peter Pagh

–

Københavns Universitet, RUC

–

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, VIVE

–

Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet. Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommu-

ne, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune,

Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal

Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune,

Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frede-

riksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,

Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune,

Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov

Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs

Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommu-

ne, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk

L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/9

Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommu-

ne, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kom-

mune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune,

Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Kø-

ge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommu-

ne, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læse Kommune,

Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune,

Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved

Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune,

Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune,

Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre

Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kom-

mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø

Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune,

Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder

Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune,

Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg

Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommu-

ne, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til udkast til lovforslaget:

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Datatilsynet

Danske Advokater

Dansk Erhverv

Dansk Industri (DI)

Dansk Natur- og Kystturisme

EjendomDanmark

Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger

Feriehusudlejernes Brancheforening

Friluftsrådet

Horesta

Københavns Kommune

Lejernes Landsorganisation (LLO)