Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 188 Bilag 10
Offentligt
2037992_0001.png
Til lovforslag nr.
L 188
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 28. marts 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om
midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven
(Udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.)
[af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervs-
ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 5 og 6. Socia-
listisk Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 2 og 4.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af erhvervsministeren
under nr. 1, 3, 5 og 6 stillede ændringsforslag. Flertallet vil
stemme imod de af et mindretal under nr. 2 og 4 stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget ( EL, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker følgende:
»Dele- og platformsøkonomien er jo et område i hastig
udvikling. Når deleøkonomi fungerer godt, udnytter vi res-
sourcerne bedre ved at deles om tingene i stedet for at eje
hver vores, og på den måde opstår der også nye forretnings-
modeller og nye job. Omvendt skaber dele- og platformsø-
konomiske aktiviteter også en række nye udfordringer, der
allerede sætter arbejdsmarkedet, skattekontrollen og forbru-
gerrettighederne under pres. Her skal vi som samfund sikre,
at de nye muligheder går hånd i hånd med ordentlige for-
hold, særlig for medarbejdere og forbrugere, og at der er
regler, der understøtter et fair marked.
En af udfordringerne har været, at regler og grænser ikke
har været klare nok, bl.a. når man ønsker at udleje sin hel-
årsbolig for en kortere tid, mens man måske selv er bortrejst
eller noget helt andet. Derfor hilser Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti lovforslaget velkommen, idet de to partier
støtter op om det grundlæggende formål at indføre rammer
og grænser for borgernes udlejning af egen fulde helårsbolig
til ferie- og fritidsformål.
For Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har det været
vigtigt, at der blev indført en egentlig maksimumsgrænse
for, hvor mange dage om året man må leje sin bolig ud, bl.a.
for at modvirke, at de nye muligheder ikke presser et i for-
vejen presset boligmarked, særlig i vores store byer, sådan
som man har set det ske i efterhånden en hel del store euro-
pæiske byer. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er til-
fredse med, at en øvre grænse er endt på maksimalt 70 dage
frem for at have 90 dage som minimum, sådan som regerin-
gen oprindelig foreslog.
Lovforslaget har rejst en del kritik. Særlig har det vakt
bekymring, at værelsesudlejning ikke er omfattet af lovfor-
slaget. Kritikere påpeger, at udfordringen er, at det på den
ene side potentielt kan presse markedet for udlejningsværel-
ser til bl.a. studerende. Omvendt er der bekymringer for, at
det potentielt kan åbne op for, at grænsen for udlejningsdage
kan omgås, idet man i stedet for at udleje hele sit hus kan
udleje på værelsesbasis.
Da det på mange måder er nyt land, man betræder, er det
derfor med tilfredshed, at vi ser, at det allerede i andet halv-
år i 2019 vil blive evalueret og vurderet, om reglerne vedrø-
rende værelsesudlejning er udformet hensigtsmæssigt. So-
AX023365
L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Betænkning afgivet 28/3-19
2037992_0002.png
2
cialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser frem til at genbesø-
ge denne del.«
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
erhvervsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
I det under
nr. 4
foreslåede
kapitel 2
indsættes i
§ 5
ef-
ter »pr. kalenderår«: », jf. dog § 6, stk. 1«.
[Tydeliggørelse af sammenhængen mellem § 5 og § 6, stk.
1]
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL og ALT):
2)
I det under
nr. 4
foreslåede
kapitel 2
affattes
§ 6, stk. 1,
således:
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve og sænke
grænsen i § 5 for udlejning af ejeres eller brugeres fulde hel-
årsbolig, dog således at udlejningsgrænsen maksimalt må
fastsættes til 100 dage.«
[Mulighed for både at hæve og sænke grænsen for udlejning
af ejeres eller brugeres fulde helårsbolig]
Af
erhvervsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
3)
I den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§ 5
indsættes i
stk. 3, 1. pkt.,
efter »i helårsboligen«: »til ferie- og fritidsfor-
mål m.v.«
[Tydeliggørelse af, at bestemmelsen kun vedrører udlejning
af husrum til ferie- og fritidsformål m.v.]
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL og ALT):
4)
I den under
nr. 6
foreslåede affattelse af
§ 6
affattes
stk.
1
således:
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve eller sænke
grænsen i § 5, stk. 2 og 3, for udlejning af ejeres eller bruge-
res fulde helårsbolig, dog således at udlejningsgrænsen må
fastsættes til mindst 30 dage og maksimalt 100 dage.«
[Mulighed for både at hæve og sænke grænsen for udlejning
af ejeres eller brugeres fulde helårsbolig]
Af
erhvervsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 4
5)
I
stk. 1
ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]
6)
Stk. 2
og
3
affattes således:
»Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af §§ 5 og 6 i lov om udlejning af fast ejen-
dom til ferie- og fritidsformål m.v. og camping m.v. som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6.
Stk. 3.
§ 50, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af bo-
ligforholdene som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, har
virkning fra den 1. januar 2018.«
[Ændring i bestemmelsernes rækkefølge]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til § 6, stk. 1,
i forslagets § 5 som affattet ved det fremsatte lovforslags §
1, nr. 4. Formålet hermed er at tydeliggøre sammenhængen
mellem § 5 og § 6, stk. 1, som består i, at kommunalbesty-
relsen efter § 6, stk. 1, kan beslutte at hæve grænsen i § 5.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre § 6, stk. 1, på en sådan måde, at
kommunalbestyrelsen får mulighed for at kunne hæve eller
sænke grænsen i § 5 for udlejning af ejerens eller brugerens
fulde helårsbolig, dog således at udlejningsgrænsen maksi-
malt må fastsættes til 100 dage.
Kommunalbestyrelsens beslutning skal som udgangs-
punkt træffes i ét kalenderår med virkning fra et kommende
kalenderår. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at
træffe en ny beslutning for hvert kalenderår. Den senest truf-
ne beslutning er gældende, indtil kommunalbestyrelsen træf-
fer en ny beslutning.
Kommunalbestyrelsen kan ved ny beslutning ændre en
fastsat grænse i både op- og nedadgående retning inden for
rammerne af bestemmelsen, hvis forudsætningerne for en
tidligere truffet beslutning har ændret sig. Kommunalbesty-
relsen kan herunder beslutte, at grænsen fastsættes til 0 dage
pr. kalenderår, hvorved der indføres et de factoudlejnings-
forbud frem til erhvervsministerens ikraftsættelse af § 5 og §
6 som affattet ved det fremsatte lovforslags § 1, nr. 5 og 6,
jf. samme lovforslags § 4, stk. 3.
Til nr. 3
Med forslaget til ændring af § 5, stk. 3, 1. pkt., som affat-
tet ved det fremsatte lovforslags § 1, nr. 5, indsættes en hen-
visning til ferie- og fritidsformål m.v. i bestemmelsen. For-
målet hermed er at tydeliggøre, at den udlejning af husrum,
som bestemmelsen omhandler, kun er udlejning af husrum
til ferie- og fritidsformål m.v. og ikke enhver udlejning af
husrum.
Til nr. 4
Den foreslåede § 6, stk. 1, er en nyaffattelse af den § 6,
stk. 1, som er affattet ved ændringsforslag nr. 1, og erstatter
denne ved erhvervsministerens ikraftsættelse af bestemmel-
sen, jf. § 4, stk. 3, i det fremsatte lovforslag.
Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at kommunalbe-
styrelsen kan beslutte at hæve eller sænke grænsen i § 5, stk.
2 og 3, for udlejning af ejerens eller brugerens fulde helårs-
bolig, dog således at udlejningsgrænsen må fastsættes til
mindst 30 dage og maksimalt 100 dage.
Kommunalbestyrelsen kan ikke beslutte at hæve eller
sænke grænsen på 30 dage i § 5, stk. 1.
Kommunalbestyrelsens beslutning skal som udgangs-
punkt træffes i ét kalenderår med virkning fra et kommende
L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Betænkning afgivet 28/3-19
2037992_0003.png
3
kalenderår. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at
træffe en ny beslutning for hvert kalenderår. Den senest truf-
ne beslutning er gældende, indtil kommunalbestyrelsen træf-
fer en ny beslutning.
Kommunalbestyrelsen kan ved ny beslutning ændre en
fastsat grænse i både op- og nedadgående retning, inden for
rammerne af bestemmelsen, hvis forudsætningerne for en
tidligere truffet beslutning har ændret sig. Kommunalbesty-
relsen må dog ikke fastsætte en lavere grænse end 30 dage
og højere grænse end 100 dage.
Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ned-
sætte en tidligere fastsat grænse, må denne beslutning tid-
ligst få virkning fra et kommende kalenderår.
Kommunalbestyrelsens beslutninger bør træffes i til-
strækkelig god tid til, at ejere og brugere kan nå at indrette
sig i forhold til de nye grænser.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre henvisningen i § 4, stk. 1, fra stk. 3
til stk. 2. Den foreslåede ændring er en lovteknisk konse-
kvensændring som følge af forslaget om at bytte om på ræk-
kefølgen af § 4, stk. 2 og 3, jf. bemærkningerne neden for til
ændringsforslag nr. 6.
Til nr. 6
Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne i det fremsatte
lovforslags § 4, stk. 2 og 3.
Formålet med den foreslåede ændring er alene at bytte
om på rækkefølgen af de to bestemmelser, så ikrafttrædel-
sesbestemmelsen kommer til at stå før virkningsbestemmel-
sen. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af de
to bestemmelser, som er identiske med bestemmelserne i det
fremsatte lovforslag.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at erhvervsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 5 og 6 i lov om
udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og
camping m.v. som affattet ved det fremsatte lovforslags § 1,
nr. 5 og 6. Det er en forudsætning for bestemmelsens anven-
delse, at den nødvendige digitale indberetningsløsning til
brug for formidlingsvirksomhedernes indberetninger af eje-
rens og brugerens indtægter fra udlejning af deres helårsbo-
liger er udviklet. Udviklingen heraf forestås i Skatteministe-
riet. Det forventes, at den digitale indberetningsløsning fore-
ligger den 1. januar 2021. Når den digitale indberetningsløs-
ning foreligger, vil erhvervsministeren derfor sætte bestem-
melserne i kraft.
Af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fremgår det, at §
50, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
som affattet ved det fremsatte lovforslags § 2, nr. 1, får virk-
ning fra den 1. januar 2018.
Bestemmelsen kan dog først håndhæves fra lovforslagets
ikrafttræden den 1. maj 2019. Dette får den virkning, at i
kommuner, hvor kapitel VII i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene gælder, og hvor en borger uden samtykke
efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1, har udlejet sin hel-
årsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. i 2018 og der i den
forbindelse rejses tilsynssager, skal disse sager genoptages
og revurderes. Denne genoptagelse og revurdering kan først
ske fra den 1. maj 2019, når afkriminaliseringen af dette for-
hold træder i kraft.
I straffesager om overtrædelse af § 50, stk. 5, der er rejst,
men ikke endeligt påkendt, bortfalder strafbarheden ved lov-
overtrædelsen (medmindre de nugældende regler er over-
trådt), jf. straffelovens § 3, stk. 1.
I straffesager om overtrædelse af § 50, stk. 5, der er ende-
ligt påkendt, men hvor den idømte straf ikke er fuldbyrdet
eller kun delvist fuldbyrdet, bortfalder straffen, der ikke er
fuldbyrdet, jf. straffelovens § 3, stk. 2, 1. pkt.
Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens
bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltninger indbrin-
ges for den ret, der har påkendt sagen i første instans, jf.
straffelovens § 3, stk. 2, 2. pkt.
Afgørelsen træffes ved kendelse, jf. straffelovens § 3, stk.
2, 3. pkt.
Straffesager om overtrædelse af § 50, stk. 5, der er ende-
ligt påkendt og fuldbyrdet, anses for afsluttet og bliver ikke
berørt af § 4, stk. 2, som med ændringsforslaget bliver § 4,
stk. 3.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2019 og var til
1. behandling den 12. marts 2019. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 19. februar
2019 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 166.
Den 27. februar 2019 sendte erhvervsministeren høringssva-
rene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputati-
oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf 2 forven-
tes besvaret inden 2. behandling.
L 188 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Betænkning afgivet 28/3-19
2037992_0004.png
4
Evaluering af loven
Erhvervsministeren har i sit svar på L 188 – spørgsmål 3
givet uddybende oplysninger om rammerne for den evalue-
ring af reglerne om korttidsudlejning af egen fulde helårsbo-
lig til ferie- og fritidsformål m.v., som ifølge lovforslaget
skal foretages i 2022.
Ministeren oplyser bl.a., at evalueringen skal ske, når den
automatiske indberetningsløsning har virket i 1 år, og at det
er forventningen, at indberetningsløsningen foreligger den 1.
januar 2021, og at evalueringen på den baggrund kan udfø-
res i løbet af første halvår 2022.
Erhvervsministeren har i sit svar på L 188 – spørgsmål 2
oplyst følgende specifikt vedrørende evaluering af erfarin-
gerne med værelsesudlejning:
»Evaluering af erfaringerne med værelsesudlejningen vil
blive igangsat allerede i andet halvår 2019 med henblik på at
vurdere om de forslåede regler om værelsesudlejning er ud-
formet hensigtsmæssig. Den lidt korte tidshorisont for eva-
lueringen skal ses som en afvejning af på den ene side et
ønske om at adressere de bekymringer, som enkelte har ud-
trykt i denne forbindelse, og på den anden side et ønske om
at sikre, at evalueringen kan basere sig på et trods alt til-
strækkeligt omfang af indvundne erfaringer og data. Det for-
ventes, at rammerne for evalueringen vil bestå i de konkrete
erfaringer, som Erhvervsstyrelsen har indhentet i forbindelse
med sin tilsynsførelse, kombineret med erfaringer fra berør-
te høringsparter og kommuner.«
Ministeren har i svarene endvidere tilkendegivet at ville
orientere udvalget om begge evalueringers resultater, så
snart disse foreligger.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Merete Dea Larsen (DF)
Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Carl Holst (V)
Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) May-Britt Kattrup (LA) Joachim B. Olsen (LA)
nfmd.
Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S)
Morten Bødskov (S)
fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Malou Lunderød (S) Pelle Dragsted (EL)
Rune Lund (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1