Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 187 Bilag 4
Offentligt
Rådet for Socialt Udsatte
Sekretariatet
April 2019
Afvikling af intensiv stofmisbrugsbehandling
Offentligt finansieret intensiv behandling for stofmisbrug er under kraftig afvikling. På baggrund af de
seneste tal fra Danmarks Statistik estimeres det, at kun 405 personer påbegyndte et
døgnbehandlingsforløb i 2017. Hermed er andelen af personer i et påbegyndt intensivt
døgnbehandlingsforløb nede på 4,8 pct. af det samlede antal personer, som i 2017 startede i et
offentligt finansieret stofbehandlingsforløb. Alene i de seneste to år er antallet, som påbegynder et
døgnbehandlingsforløb, faldet med næsten 20 pct. Den faldende brug af døgnbehandling er ikke blevet
erstattet af øget dagbehandling, som også har været faldende siden 2015. Tendensen er således, at
kommunerne erstatter de intensive behandlingsforløb med mindre intensive ambulante behandlinger.
Servicelovens § 101 slår fast, at kommunerne skal tilbyde behandling for stofmisbrug. Kommunerne skal
selv vurdere, om behandlingen skal tilbydes som ambulant behandling, hvor borgeren fx møder til
samtale en gang om ugen, som dagbehandling, der er mere intensiv, eller som døgnbehandling, hvor
borgeren i en periode bor på et behandlingssted. En typisk indikator for at tilbyde døgnbehandling er, at
borgeren har svære sociale eller psykiske problemer, og der således er
brug for et miljø med stabilitet,
fast struktur og intensiv støtte.
Kommuner visiterer sjældent
En nylig rapport fra Ankestyrelsen
1
fortæller dog, at de kommuner, som indgår i undersøgelsen, kun
sjældent visiterer til døgnbehandling, og at der videre er en række kriterier, som borgeren helst skal
opfylde, hvis kommunen skal visitere til et døgnbehandlingstilbud. Fx er det et centralt kriterium, at man
først har forsøgt sig med de ambulante behandlingstilbud, som så har vist sig ikke at være tilstrækkelige.
En enkelt kommune tilkendegiver også, at borgerne skal kunne profitere af de ambulante tilbud, da det
ellers ikke virker realistisk, at borgeren kan profitere af et døgnbehandlingstilbud.
Herudover beskriver rapporten en række mindre klare betingelser for at få døgnbehandling: man skal
være kognitivt velfungerende, man skal have noget at vende tilbage til (bolig, netværk mv.), man skal
ikke have for mange psykiske problemer, man skal være motiveret, man skal have behov for at komme
væk fra sit vante miljø osv.
Socialministeren udtrykte, som reaktion på rapporten, bekymring for, at kommunerne glemmer
borgernes behov, når de fravælger døgnbehandling. Ministeren understregede samtidigt, at mennesker
med stofmisbrug skal have den rigtige hjælp, herunder døgnbehandling, uden at kommunerne opstiller
en række krav om, at andre tilbud først skal være afprøvet.
2
Markant nedprioritering af intensiv behandling
Ankestyrelsens resultater bakkes op af statistik på området, som viser, at døgnbehandling har været
under afvikling siden 2010. Figur 1 viser udviklingen fra 2010 til 2015, mens figur 2 viser udviklingen fra
2015 til 2017. I 2015 overgik opgaven, med at føre statistik på området, fra DanRIS ved Center for
1
2
Ankestyrelsen 2019:
Den sociale stofmisbrugs-behandling, Visitation til og indhold i behandlingen
Socialministeriet, pressemeddelelse d. 19.03.2019:
Kommunerne fravælger døgnbehandling i
misbrugsbehandlingen.
1