L 187 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 187 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Udsatte Voksne og

Civilsamfund

Sagsbehandler

Lars Islin

Koordineret med

Sagsnr.

2017 - 5228

Doknr.

658902

Dato

18-02-2019

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningslo-

ven (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)

1) Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring i perioden 17. december 2018 til 18. januar

2019.

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

–

Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision,

Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors Danmark, BROEN

Danmark, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akademi, BUPL,

Børn og Familie, Børn, unge og sorg, Børnerådet, Børne

–

og Kulturcheffor-

eningen, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Rusmiddelforskning,

Center for Socialt Udsatte Horsens, Danmarks Statistik, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Selskab

for Børnesundhed, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske

Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske

Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Det Centrale Handicap-

råd, Domstolsstyrelsen, DUF- Dansk Ungdoms Fællesråd, DUKH, Etisk Råd,

Fabu, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Fagligt selskab for Addiktiv Sy-

gepleje, FOA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Social-

chefer i Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR),

Forening for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge, ForældreLANDS-

foreningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), FTF,

Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Gruppen af ledere

af de fem familieambulatorier, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK/kom-

munal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder,

KABS

–

behandlingscenter for stofbrugere, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsor-

gen, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn

og Forældre, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Op-

holdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpæda-

goger (LFS), Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere,

Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen Lænken, Landsfor-

eningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Livslinjen,

Livsværk, Lev Uden Vold, LO, LOS

–

de private sociale tilbud, Lægeforenin-

gen, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Plejeforældrenes Landsfor-

ening, PLO, Politiforeningen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Vesterbro, 3,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), Sam-

virkende Menighedsplejer, SAND, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (So-

cialtilsyn Midt), SIND, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,

Socialstyrelsen, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Statsfor-

valtningen, SUMH

–

sammenslutningen af unge med handicap, TABUKA,

TUBA, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, Ventilen, Vestre Landsret,

VIVE, WeShelter og Østre Landsret.

L 187 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.

2) Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden fristen fra følgende høringsparter:

Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Danmarks Statistik, FSD, Gadejuri-

sten, KABS

–

behandlingscenter for stofbrugere, KL, LOS

–

Landsorganisatio-

nen for sociale tilbud, Lægeforeningen, Selveje Danmark og Socialtilsyn Nord

Følgende høringsparter er fremkommet med høringsvar, men havde ingen

kommentarer:

Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision, Institut for Menneskerettigheder,

Lev Uden Vold, Offerrådgivningen, Rigspolitiet, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn

Øst, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

Under punkt 4 er gengivet de væsentligste punkter fra høringssvarene.

3) Ændringer på baggrund af høringen

Der er foretaget følgende ændringer efter høringsrunden:



På side 8 i de almindelige bemærkninger ændres:

”Kommunen

skal infor-

mere borgeren om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til

den behandling, som kommunen tilbyder.” Til

”Kommunen

kan informere

borgeren om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den

behandling, som kommunen tilbyder.

”

På side 5 i de almindelige bemærkninger indsættes afsnit med henvisning

til den nye databekendtgørelse nr. 1678 af 17. december 2018.

På side 2 i de almindelige bemærkninger ændres ”L 30” til ”1433 af 5. de-

cember 2018”.

På side 7 i de almindelige bemærkninger flyttes

et afsnit, der indsættes ”Af-

dækningen er således en del af kommunens sagsbehandling.” i stedet for

”Med ordningen” og ”vil” flyttes til andet sted i samme sætning.

På side 7 i de almindelige bemærkninger indsættes

”præciseres det, at” og

”kan” flyttes til andet sted i samme sætning. Endvidere ændres ”tilfældet” til

”praksis”

På side 19 i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser indsæt-

tes ”Afdækningen er således en del af kommunens sagsbehandling.”

På side 9 i de almindelige bemærkninger indsættes ”Retten

til at vælge et

andet behandlingstilbud omfatter ikke kommunens afdækning efter det fo-

reslåede § 101, stk. 2, af borgerens problemer og behov”

På side 14 i de almindelige bemærkninger ændres ”stk. 12” til ”stk. 11”.

På side 14 i de almindelige bemærkninger indsættes ”Det

er den enkelte

kommune, der beslutter generelt, om den vil anvende gavekort som led i

misbrugsbehandlingen. Beslutningen knyttes således ikke til de enkelte til-

bud. Det er således uden betydning om borgeren vælger et andet behand-

lingstilbud efter det foreslåede § 101, stk. 5.”

På side 14 i de almindelige bemærkninger indsættes ”egentligt” før mindre-

provenu.

På side 19 i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” indsæt-

tes

”præciseres det, at” og ”kan” flyttes

til andet sted i samme sætning.

På side 25 i de almindelige bemærkninger ændres ”L 30” til ”1433 af 5. de-

cember 2018”.



L 187 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren



På side 25 i de almindelige bemærkninger ændres ”§ 7. Til den skatteplig-

tige indkomst medregnes ikke: 1-30) ---”

til ”§ 7. Til den skattepligtige ind-

komst medregnes ikke: 1-32) ---”

4) Bemærkninger til lovforslaget

4.1) Overordnet holdning til lovforslaget

Der er generelt positive tilbagemeldinger på lovforslaget.

FSD er positive over for en præcisering af behandlingsgarantien.

LOS skriver, at lovforslaget er grundigt gennemarbejdet med inddragelse af

projekter og interessenter på området.

Brugerforeningen behandler i deres høringssvar en forkortelse af behandlings-

garantien, og udtrykker overordnet en enighed med lovforslaget i forhold til ikke

at gå videre med dette.

KL udtrykker en positiv holdning til lovforslaget, herunder at man ikke er gået

videre med at forkorte behandlingsgarantien.

4.2) Gavekort

Brugerforeningen skriver, at fokus grundlæggende bør være på at forbedre

stofbehandlingens kvalitet frem for symbolpolitiske tiltag som gavekort. Bruger-

foreningen anerkender, at tidligere resultater viser, at man kan fastholde bor-

gere i behandling med gavekort, men mener, at selve behandlingens sammen-

sætning bør være nok i sig selv. Brugerforeningen skriver videre, at selvom ga-

vekort kan fastholde flere borgere i behandling, så nytter det lidt, hvis den til-

budte behandling fortsat vedbliver at mangle kvalitet, fleksibilitet og borgerind-

dragelse.

FSD skriver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er op til den enkelte kom-

munalbestyrelse at beslutte omfanget af og retningslinjer for brugen af gave-

kort, herunder hvilke målgrupper, der vil kunne komme i betragtning til at mod-

tage et gavekort. FSD anbefaler en præcisering af bestemmelserne om gave-

kort, så det sikres, at alle kommuner benytter tilbuddet på samme måde. Det

menes at ville sikre en ensartethed i behandlingstilbuddene og skabe bedre

mulighed for effektmåling.

KABS fremfører, at brugen af gavekort skal præciseres, da gavekort ikke virker

for alle målgrupper. KABS skriver, at gavekort kun skal kunne anvendes for

visse målgrupper. Alternativt kun i starten af behandlingen.

KABS skriver derudover, at der bør kunne gives andet end gavekort, fx beløn-

ning i form af befordringsgodtgørelse, eller madordninger til at kunne tage med

hjem.

KABS skriver videre, at da det er kommunerne, som beslutter hvordan og hvor-

når gavekort skal anvendes i behandlingen, giver det en uensartet behandling

af borgerne og på behandlingsstederne kan det give konflikter, når borgerne

ikke får det samme. KABS mener derfor, at det skal være behandlingsste-

derne, som beslutter om gavekort skal anvendes ud fra nationalt fastsatte tak-

ster og varighed.

Socialtilsyn Nord foreslår, at der gøres brug af muligheden for at fastsætte

ydereligere regler om brugen af gavekort i en bekendtgørelse. Det for at sikre

mod uens praksis i forhold til antal gavekort og beløb på gavekort. En bekendt-

gørelse vil kunne imødegå den forskelsbehandling, som vil kunne opleves på

opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte unge, hvor kun dem, der er i

stofmisbrugsbehandling, har mulighed for at modtage gavekort.

L 187 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Gadejuristen skriver, at det ikke bør være overladt til hver kommune at afgøre

om eller hvordan kommunen anvender gavekort i behandlingen. Gadejuristen

skriver, at såfremt det fastholdes, bør det præciseres, hvilken betydning det har

for det frie valg.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Satspuljepartierne aftalte at give hjemmel til gavekort i aftale om satspuljen på

sundhedsområdet for 2019-2022 med den begrundelse, at det har vist sig som

et effektivt redskab til at fastholde borgere i behandling.

Børne- og Socialministeriet har valgt ikke at foretage begrænsning på alder el-

ler andre parametre, da Børne- og Socialministeriet vurderer dette uhensigts-

mæssigt i forhold til at udvikle området, samt at kommunerne kan forsøge at

anvende gavekort ved andre aldersgrupper end dem, som er omfattet af meto-

deprogrammet. Børne- og Socialministeriet giver således med den foreslåede

lovændring kommunerne metodefrihed.

Bestemmelsen er en ”kan”-bestem-

melse, hvilket betyder, at den enkelte kommune også kan undlade at anvende

muligheden.

Børne- og Socialministeriet anerkender, at borgere fra forskellige kommuner,

med den nuværende foreslåede lovtekst kan få forskellige indsatser, selvom

behovet for behandling kan synes ens. Dette er dog en generel præmis for ind-

satser på socialområdet som følge af kommunernes selvstyre. Børne- og So-

cialministeriet vurderer derfor, at det med den nuværende konstruktion ikke vil

være hensigtsmæssigt at give behandlingstilbuddene retten til at afgøre brugen

af gavekort.

Børne- og Socialministeriet bemærker, at såfremt en kommune vælger at an-

vende gavekort i misbrugsbehandlingen, skal kommunen efter lighedsprincip-

pet anvende det konsekvent i sin sagsbehandling, da lighedsprincippet fast-

sætter, at lige forhold skal behandles lige.

Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at § 101, stk. 13, giver børne- og

socialministeren mulighed for fleksibilitet, såfremt det vurderes nødvendigt at

regulere bestemmelsen om gavekort efterhånden, som erfaringerne med an-

vendelsen af gavekortene bliver større og hvis evt. uhensigtsmæssigheder

skulle vise sig.

Det er den enkelte kommune, der beslutter generelt, om den vil anvende gave-

kort som led i misbrugsbehandlingen. Beslutningen knyttes således ikke til de

enkelte tilbud. Om gavekort er en del af behandlingen er således udelukkende

et spørgsmål om, hvorvidt borgerens handlekommune har truffet en generel

beslutning om det, og hvilken betydning dette har for den konkrete borger.

Reglen om frit valg af behandlingstilbud har således ingen betydning i forhold

hertil.

Børne- og Socialministeriet indsætter på baggrund af ovenstående et afsnit om

betydningen af frit valg i forhold til anvendelsen af gavekort.

Derudover finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.3) Frit valg af behandlingstilbud

Selveje Danmark foreslår, at kommunernes vejledningsforpligtelse af frit valg

fremgår direkte af loven. Endvidere foreslår Selveje Danmark, at lovforslaget i

højere grad tydeliggøre borgernes ret til frit valg mellem offentlige og private til-

bud. Selveje Danmark henviser til den tværministerielle rapport fra oktober

2018, hvoraf fremgår, at brugerrepræsentanterne ofte oplever, at kommunerne

og de kommunale behandlingssteder ikke informerer om retten til frit valg. Selv-

eje Danmark mener, at dette har store negative konsekvenser for private be-

handlingstilbud. Selveje Danmark fremfører videre, at kommunernes mang-

lende vejledning fører til en uacceptabel konkurrenceforvridning.

L 187 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

LOS foreslår, at loven udformes på en sådan måde, at det præciseres, at af-

dækningen af borgerens behov efter servicelovens § 101, stk. 2, kan foretages

på et offentligt eller ikke-offentligt behandlingstilbud.

KABS skriver, at borgerne skal have ret til at vælge frit mellem behandlingstil-

bud, hvis kommunen ikke overholder behandlingsgarantien.

Gadejuristen skriver, at der er brug for en præcisering af

begrebet ”tilsvarende

karakter”. Gadejuristen skriver endvidere, at det frie valg i muligt omfang bør

bringes på omgangshøjde med det frie valg i sundhedsloven § 142.

FSD skriver, at forslaget kan medføre, at såfremt en borger henvender sig til en

anden kommune end sin bopælskommune med ønske om at komme i behand-

ling, har betalingskommunen ikke adgang til oplysninger om borgeren, idet af-

dækningen foretages af handlekommunen. FSD vurderer, at dette problemati-

serer afgørelsen om behov for behandling og i hvilken form, samt udfordrer en

korrekt indberetning til dansk misbrugsdatabase.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovbemærkningerne videreføres gældende ret til frit valg i §

101, stk. 4, i det foreslåede § 101, stk. 5. Det fremgår direkte af bestemmelsen

i det foreslåede § 101, stk. 5, at borgeren kan vælge at blive behandlet i et an-

det offentligt eller privat behandlingstilbud. Det fremgår endvidere flere gange i

lovbemærkningerne, at retten gælder både andre offentlige og private behand-

lingstilbud. Børne- og Socialministeriet vurderer, at det er tilstrækkeligt angivet,

at retten til frit valg gælder både offentlige og private tilbud.

Kommunerne har pligt til at vejlede borgerne om deres muligheder, herunder

retten til frit valg. Da det foreslås, at den nuværende bestemmelse om frit valg

videreføres uændret, vurderer Børne- og Socialministeriet, at vejledningsfor-

pligtelsen omkring frit valg ikke skal udfoldes ydereligere i denne forslåede æn-

dringslov.

Lovforslaget viderefører gældende ret i § 101, stk. 4 i det foreslåede § 101, stk.

5. Børne- og Socialministeriet vurderer, at en præcisering af begrebet

”tilsva-

rende karakter” ikke hensigtsmæssig,

da det kan ændre den nuværende prak-

sis af § 101, stk. 4, og det er ikke hensigten med det foreslåede lovforslag.

Efter gældende ret er borgerens retstilstand, såfremt kommunen ikke overhol-

der behandlingsgarantien på 14 dage, ikke lovreguleret. Undersøgelsen af be-

handlingsgarantien viste, at der var behov for præcisering og tydeliggørelse af

behandlingsgarantien, hvilket bl.a. er det foreslåede lovforslags formål.

Det er kun den kommune, som er handlekommune efter retssikkerhedsloven

§§ 9-9 b, som kan bevilge stofmisbrugsbehandling. Det er også kun denne

kommune, som kan anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækningen

efter det foreslåede § 101, stk. 3. Henvender en borger sig således i en anden

kommunes behandlingstilbud, skal kommunen/behandlingstilbuddet henvende

sig til borgerens handlekommune. Det er således op til handlekommunen at af-

gøre, hvorvidt og hvordan kommunen ønsker at benytte det foreslåede § 101,

stk. 3. Det foreslåede § 101, stk. 5, er en videreførelse af nugældende § 101,

stk. 4, hvilket betyder, at det frie valg kun gælder selve behandlingen. Dette øn-

skes der ikke med lovforslaget ændret på.

Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning

til at ændre i lovforslaget.

4.4) Databekendtgørelsen

Danmarks Statistik har i deres høringssvar foreslået, at der kan ske en henvis-

ning i lovbemærkningerne til den nye databekendtgørelse, bekendtgørelse nr.

L 187 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

1678 af 17. december 2018 om dataindberetninger på socialområdet, som træ-

der i kraft den 1. juli 2019.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Børne- og Socialministeriet tager Danmarks Statistiks bemærkning til efterret-

ning og indsætter et afsnit med henvisning til den nye bekendtgørelse.

4.5) Selvmøderprincip i stofmisbrugsbehandling

KABS fremfører i deres høringssvar, at borgerne skal have mulighed for at

henvende sig direkte til stofmisbrugsbehandlingssteder og få behandling uden

forudgående kommunal visitation, ligesom de kan i alkoholbehandlingstilbud.

KABS skriver, at det sikrer, at borgerne får en nem og hurtig adgang til behand-

ling og samtidig styrkes borgernes ret til frit valg.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Selvmøderprincip har ikke været en del af opdraget for lovændringen. En indfø-

relse af selvmøderprincip og dermed en ændring af visitationsprocessen på

området vil kræve nærmere undersøgelser om behov og hensigtsmæssighed.

Det har som nævnt ikke været en del af formålet med lovforslaget.

Børne- og Socialministeriet behandler derfor ikke dette spørgsmål ydereligere i

forbindelse med lovforslaget.

Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning

til at ændre i lovforslaget

4.6) Dobbeltregulering

Lægeforeningen skriver i deres hørringssvar, at de mener, at det er uhensigts-

mæssigt, at serviceloven og sundhedsloven regulerer samme forhold. Læge-

foreningen foreslår derfor, at serviceloven henviser til sundhedsloven der, hvor

de to love er enslydende.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Servicelovens § 101, regulerer social stofmisbrugsbehandling, mens sund-

hedslovens § 142, regulerer lægelig stofmisbrugsbehandling (substitutionsbe-

handling). Der er således en forskel på indholdet i bestemmelserne, da sund-

hedsloven § 142 har til formål at give substitutionsbehandling til borgere, som

er opioidafhængige. For disse borgere, vil der være to regelsæt, som minder

meget om hinanden. Den sociale behandling skal dog stadig ske efter service-

loven § 101. For borgere, som ikke er opioidafhængige, kan der ikke gives sub-

stitutionsbehandling, hvorfor disse borgere kun skal have social stofmisbrugs-

behandling.

Borgerne vil være berettiget til en lægesamtale efter sundhedsloven § 142, stk.

1, men ellers vil der ikke ske anvendelse af sundhedslovens § 142. Regulerin-

gen af borgerens stofmisbrugsbehandling vil således udelukkende ske i form af

social misbrugsbehandling efter servicelovens § 101.

Børne- og Socialministeriet vurderer på den baggrund, at det er hensigtsmæs-

sigt fortsat at have de to regelsæt.

Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning

til at ændre i lovforslaget.

4.7) Afdækning af borgernes behov

Socialtilsyn Nord skriver, at det er uklart, om alle behandlingstilbud skal kunne

levere en helhedsorienteret afdækning af borgernes behov eller om det kræver

noget særligt. Hertil skriver Socialtilsyn Nord, at det er uklart, om det er en

ydelse, som skal fremgå af Tilbudsportalen, og som Socialtilsyn Nord skal føre

tilsyn med.

L 187 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Socialtilsyn Nord skriver, at det i lovforarbejderne fremgår, at afdækningen

også omhandler sociale og adfærdsmæssige problemer og herunder evt. psy-

koser m.m. Der er Socialtilsyn Nords vurdering, at ikke alle behandlingstilbud

kan rumme alle borgere med sådanne øvrige diagnoser eller lidelser.

FSD foreslår, at der indføres skærpede regler vedrørende screeningsværktøjer

i afdækningen, så der i størst muligt omfang benyttes de samme værktøjer og

løsninger.

FSD skriver videre, at nogle behandlingstilbud har høje takstpriser, særligt for

borgere, som kommer fra en anden kommune. FSD anbefaler derfor, at der

fastsættes et øvre loft for prisen for afdækning, som er ens for alle kommuner.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Med det foreslåede lovforslag ændres der ikke på det tilsyn, som socialtilsynet i

dag fører med behandlingstilbuddene efter § 101. Socialtilsynene skal fortsat

føre det driftsorienterede tilsyn med behandlingstilbuddet. Afdækningen er ikke

en særlig indsats i tilbuddet, og det skal ikke fremgå af Tilbudsportalen. Afdæk-

ningen er derimod en del af den enkelte kommunes sagsbehandling, som kom-

munen har mulighed for at købe bistand til uden for den kommunale admini-

stration. Hvis afdækningen foregår i et misbrugsbehandlingstilbud, skal udgif-

terne hertil ikke indgå i tilbuddets almindelige takst, da det ikke er en del af be-

handlingsindsatsen.

Når en kommune anmoder et behandlingstilbud om at afdække borgerens pro-

blemer og behov, vil det bero på en aftale mellem kommunen og behandlings-

tilbuddet. Kommunen har forpligtelsen til at sikre, at det valgte behandlingstil-

bud er i stand til at afdække borgerens problemer og behov.

Reglen om frit valg i det foreslåede § 101, stk. 5, omfatter ikke afdækningen af

borgerens behov. Børne- og Socialministeriet vurderer derfor ikke, at der er be-

hov for at fastsætte øvre takster for afdækningen.

Der er ikke hjemmel, i det foreslåede § 101, stk. 3, for kommunerne til at for-

pligte behandlingstilbuddene at skulle foretage en afdækning efter § 101, stk.

3. Det er dog Børne- og Socialministeriets opfattelse, at behandlingstilbuddene

i praksis ofte foretager afdækningen af borgernes problemer og behov for kom-

munerne.

Med lovforslaget åbnes op for metodefrihed i stofmisbrugsbehandlingen, da der

i dag findes flere validerede redskaber, som er målrettet flere forskellige mål-

grupper med rusmiddelproblematikker. For at understøtte metodefriheden stil-

les der ikke krav om anvendelse af særlige screeningsværktøjer i afdækningen.

Børne- og Socialministeriet har på baggrund af ovenstående indsat en sætning

i de almindelige bemærkninger og i bemærkninger til lovforslagets enkelte be-

stemmelser om, at afdækningen er en del af kommunens sagsbehandling.

Endvidere

indskrives ”præciseres” i bemærkningerne således, at det tydeligt

fremgår, at det allerede er muligt for kommunerne at købe bistand til afdækning

af borgernes problemer og behov.

Derudover finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.8)

Anvendelse af ”terapeutisk” i beskrivelsen

af behandlingsindsatsen

Gadejuristen skriver, at det af lovforarbejderne fremgår, at social behandling af

stofmisbrug er en socialpædagogisk eller terapeutisk funderet indsats. Gadeju-

risten skriver, at der hidtil har været anvendt psykologisk og at terapeutisk uden

videre erstatter dette. Gadejuristen mener, at dette er bekymrende, da terapeut

ikke er en beskyttet titel samt at faglige kompetencer ikke har kendetegnet om-

rådet for stofmisbrugsbehandling. Gadejuristen henstiller derfor til, at der benyt-

tes psykologisk i stedet for terapeutisk.

L 187 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Ministeriet har i lovforslaget anvendt terapeutisk frem for psykologisk, da det af-

spejler den faktiske behandling, der gives. Efter gældende ret skal der ikke

være en psykologindsats i stofmisbrugsbehandlingsindsatsen, da indsatsen

skal tilrettelægges ud fra borgerens problemer og behov.

Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning

til at ændre i lovforslaget.

4.9) Behandlingsgarantien på 14 dage ved ændret behov

Gadejuristen skriver, at behandlingsgarantien også bør gælde i de tilfælde,

hvor borgeren allerede er indskrevet i ambulant behandling, men som følge af

ændret behov søger eksempelvis dag- eller døgnbehandling. Gadejuristen skri-

ver, at man alternativt skal lade sig udskrive fra ambulant behandling for at akti-

vere 14-dages fristen.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Kommunerne har en forpligtelse til løbende at følge op på stofmisbrugsbehand-

lingen og om tilbuddet er det rigtige, evt. om borgeren skal tilbydes mere eller

mindre støtte.

Er en borger fx i ambulant behandling, og peger borgerens behov på, at borge-

ren skal have døgnbehandling, har kommunen en forpligtelse til at tilbyde bor-

geren denne indsats.

Børne- og Socialministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning

til at ændre i lovforslaget.