Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af lovforslag nr. L 186:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog fra 70 til 80 km i timen uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører i salen er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her er jo sådan mere håndgribeligt, og det er jo en udløber af den seneste finanslov, og Dansk Folkeparti synes selvfølgelig rigtig godt om det her forslag.

Det, vi gør med forslaget, er, at vi på almindelig landevej giver lastbilerne mulighed for at køre 80 km/t. ligesom alle andre, hvor reglerne i dag er, at lastbiler kun må køre 70 km/t. Det har givet mange uheldige situationer i trafikken med den her forskel, fordi nogle bilister fristes til at foretage hasarderede overhalinger med ulykker til følge. Så rent trafiksikkerhedsmæssigt er det rigtig godt, og det er selvfølgelig også godt for transportsektoren.

I forslaget står der, at det er estimeret til 560 mio. kr. årligt i gevinst for transporterhvervet og for samfundet i det hele taget ved, at man kan komme lidt hurtigere frem på vejene. Til dem, der så er bekymret for det her og nærmest har sagt, at det bliver den rene racerkørsel ude på de mindre veje, vil jeg sige, at der har vi så afsat en pulje, så man netop på de steder, hvor det kan være ganske fornuftigt at nedskilte hastigheden til 70 km/t., kunne ansøge en pulje på 30 mio. kr. til det her formål. Der er afsat 1,5 mio. kr. til nedskiltning på statsvejene, så der er altså taget højde for, at der, hvor det trafiksikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt, bliver lastbilerne nede på 70 km/t. Så vi ser meget frem til at få det her ført ud i livet.

Tak for det. Det affødte ingen korte bemærkninger, så tak til DF's ordfører. Den næste ordfører i salen er hr. Leif Mikkelsen, Alternativet – vrøvl, Liberal Alliance. Så stærkt skal det jo heller ikke gå, at jeg siger et forkert partinavn. Hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det går jo ganske fint med at undvære en del partier her i Folketinget, kan vi konstatere.

Det her er et ganske fornuftigt og godt forslag, og det siger jeg, på trods af at jeg har set de indvendinger eller bekymringer, der eventuelt måtte være, om, hvad det nu fører til at hæve hastigheden fra 70 km/t. til 80 km/t. for store køretøjer. Alligevel tror vi på, at det her faktisk giver større trafiksikkerhed, for vi kender alle sammen den situation, hvor der må køres 80 km/t. og vi ligger bag ved en lastbil og overvejer overhaling, fordi man må køre lidt stærkere. Det giver faktisk ofte farlige situationer, og når det går galt, går det normalt rigtig galt, fordi det så er frontalsammenstød osv.

Så den harmoni, der kan skabes i højere grad i trafikken med det her forslag, tror vi faktisk i høj grad opvejer risikoen, og især når man nu sætter hastigheden til 80 km/t. og så får mulighed for at skilte ned der, hvor det eventuelt er hensigtsmæssigt og ikke fuldt forsvarligt at køre de 80 km/t. med større køretøjer, så får vi en ganske god plan for trafikafvikling, der er god for både de store trafikanter og almindelige bilister.

Og så er der den detalje, at det her faktisk er en gevinst for erhvervslivet, så der er faktisk penge at tjene for det danske samfund, ved at man hurtigere får flyttet varer, ydelser osv. fra det ene sted til det andet på kortere tid. Så alt i alt er det et godt forslag, som vi støtter.

Tak for det, og det affødte ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører i salen er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg er jo stadig væk vikar for Roger Courage Matthisen som trafikordfører i dag. Roger Courage Matthisen deltager i disse dage i FN's Kvindekommission i New York, men lige her og nu handler det altså om transport.

Meget kort har vi sympati for erhvervslivets udfordringer på området, men vi mangler evidens for den positive betydning af formindskelsen af hastighedsspredningen mellem lastbiler og almindelige køretøjer i forhold til trafikulykker. Vi mangler også evidens for, at sådan en formindskelse vil opveje, at en forøgelse af hastighedsgrænsen for både lastbiler og vogntog vil give en højere gennemsnitshastighed for disse køretøjer, hvilket vi tror giver en forøget ulykkesrisiko. Den forøgede ulykkesrisiko er dokumenteret verden over ved øget hastighed, og samlet mener vi derfor ikke, at det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at stemme for det her lovforslag.

Dertil kommer, og det er også ret væsentligt for os, at ved en højere gennemsnitshastighed vil der være en større klimamæssig belastning, og i forvejen er den tunge trafik en af de helt store faktorer i Danmark i forhold til CO 2 -udledningen fra vejtransporten. Det er så endnu et incitament for ikke at kunne støtte den her lovgivning. Det er jo så klart, at når vi med teknologiudviklingen får nulemissionslastbiler og modulvogntog osv. og disse bliver selvkørende, så vil det være relevant for Alternativet at genvurdere vores holdning i forhold til den del af argumentationen.

Men vi støtter på nuværende tidspunkt ikke det her lovforslag. Vi mener, at f.eks. sådan noget som at transportere gods på bane samt roadpricing vil regulere trafikken i et bedre flow og med mindre trængsel, især i spidsbelastningstidspunkterne.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er De Radikales ordfører, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

I Radikale Venstre har vi ikke noget ønske om at være krakilere, hvad angår hastighed. Vi kan dog alligevel ikke støtte det her lovforslag efter at have læst de høringssvar, der er givet bl.a. fra Rigspolitiet, som jo i hvert fald ikke bør have nogen politisk dagsorden, men som bare skal prøve at fortælle, hvad politiet vurderer er det mest fornuftige, og det høringsvar er i hvert fald vældig skeptisk over for at lade lastbiler køre hurtigere, fordi de jo bremser langsommere end andre køretøjer – og det er jo altså kørsel i byerne, vi taler om her. Rådet for Sikker Trafik kan heller ikke anbefale det, og dem lytter vi også meget til.

Det er rigtigt, som også andre ordførere har været inde på, at der kan være en trafiksikkerhedsmæssig fordel i, at køretøjer kører med samme hastighed, fordi man kan undgå overhalinger, men det skal så opvejes mod, at lastbiler bremser langsommere, som jeg sagde før. Man kan så opveje den positive og den negative effekt mod hinanden. Når man læser lovforslaget – og det er også det, Rådet for Sikker Trafik påpeger – er der ikke rigtig fremlagt nogen dokumentation for, hvilken en af de her modsatrettede effekter, der vil slå mest igennem, og derfor synes vi ikke, at man samlet kan sige, at det her vil forbedre trafiksikkerheden. Omvendt er der, bl.a. på baggrund af Rigspolitiets høringssvar, meget, der tyder på, at det vil forværre trafiksikkerheden, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på min liste er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Færdselssikkerhedskommissionen har sat mål op for, hvordan man skal opnå mere sikkerhed, og der må man sige, at på det område går udviklingen den forkerte vej, når det kommer til ulykker med tunge køretøjer. Det går i modsat retning af Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. I 2017 blev 50 mennesker dræbt i ulykker, hvor et tungt køretøj var involveret, og det er faktisk 28,5 pct. af alle dræbte.

Men det er jo klart, at det kan anskues fra flere vinkler, og jeg synes egentlig, at SF's holdning godt kan opsummeres i høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik, hvor de skriver:

»Rådet er enig i lovforslagets betragtninger om, at der knytter sig modsatrettede hensyn i sagen: På den ene side ønsket om at mindske tidsforbruget i transportsektoren og begrænse antallet af farlige overhalinger og på den anden side risikoen for, at den højere hastighed blandt lastbiler mv. vil føre til flere ulykker.«

Det er jo det dilemma, vi står i, men SF er også enig i den konklusion, som Rådet for Sikker Trafik kommer med:

»Ved en afvejning af disse hensyn overfor hinanden finder Rådet at måtte konkludere, at det foreliggende forslag samlet set må antages at ville have en negativ effekt i forhold til trafiksikkerheden her i landet.«

Derfor kan SF ikke støtte lovforslaget. Men nu kan vi godt regne ud, at det nok går hen og bliver vedtaget alligevel, og derfor vil jeg egentlig også i den forbindelse – under forudsætning af at det skulle blive vedtaget uden SF's stemmer – pege på det høringssvar, der ligger fra Cyklistforbundet, hvor der står:

»Cyklistforbundet appellerer således til, at der i forbindelse med implementeringen af aftalen om forhøjelse af hastigheden for lastbiler og lette og tunge vogntog uden for bebyggede områder tages hensyn til færdselssikkerheden for bløde trafikanter i langt højere grad, end det er tilfældet i nærværende lovforslag.«

Tak til SF's ordfører.

Jeg har forståelse for, at forhandlingerne i formiddag er gået hurtigere end planlagt, og derfor vil jeg tillade mig at gå baglæns i ordførerrækken i denne sag, for nu kan jeg se, at der er kommet tre ordførere mere til stede. Så med salens accept vil jeg give ordet til Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Jeg skal selvfølgelig indledningsvis beklage, at vi kommer for sent. Vi er tre ordførere, der har været på Danmarks Radio til en debatudsendelse, og da vi i formiddags spurgte om, hvornår vi skulle regne med at det her lovforslag ville blive behandlet, var estimatet, at det ville det blive ved 14.00-15.00-tiden, så det kan være svært at planlægge. Det kunne være, at man skulle være lidt mere opmærksom på kl. 12.00, når man går til frokostpause og man kan se, at der er et lovforslag, der kommer ekstraordinært tidligt til behandling, lige at give lyd, sådan at vi ikke skal spilde hinandens tid med forsinkelser.

Med hensyn til lovforslaget her er der jo allerede redegjort for indholdet. Regeringen har allerede med deres finanslovsaftale lagt op til, at vi skal sikre bedre mulighed for, at lastbiler kan køre med samme hastighed som personbiler. Det handler simpelt hen om at sikre et mere ens hastighedsmønster på vores landeveje.

Jeg tror, mange danskere har oplevet, at man kører på en landevej, og så opdager man en lastbil, der kører foran en, og man tænker, at det dog er utroligt, så langsomt han eller hun kører i den her lastbil. Der er måske endda også nogen, der har prøvet at blinke lidt til den her lastbil og tænkt, at nu må han komme op i hastighed, for man tænker, at han eller hun må køre 80 km/t. ligesom os andre. Sagen er bare den, at lastbilchaufføren kun må køre 70 km/t. på den her landevej. Det giver en hel masse stress hos lastbilchaufføren og en hel masse uro i kabinen, og han bliver måske presset til at køre hurtigere, end han må, og så risikerer han at få en bøde. Der sker måske også det, at den enkelte bilist tænker: Nu må den her lastbilchauffør simpelt hen tage sig sammen, så nu laver jeg en overhaling. Den overhaling kan så gå hen og blive hasarderet og dermed farlig.

Det er ofte i forbindelse med de her lidt pludselige og hasarderede overhalinger, at der sker uheld, fordi man ikke får taget højde for de modkørende bilers hastighed osv., og så går det altså galt. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at sikre, at det er den samme hastighed, man kører med på vejen. Vi har lidt haft den samme diskussion med hensyn til busser og også med hensyn til campingvogne, hvor mange danskere heller ikke var klar over, at de skulle køre langsommere end os andre. Derfor synes vi fra Socialdemokratiets side, at det med at lave en ordning, hvor man på udvalgte områder, hvor sikkerheden er til det, kan køre i lastbil med samme hastighed som privatbiler, er en god og lavpraktisk måde at sikre større trafiksikkerhed på.

Jeg undrer mig lidt over de ordførere, jeg lige nåede at høre, som var nervøse, for så vidt angår trafiksikkerheden, for jeg oplever det her tiltag som et, der skal trække os i retning af mere trafiksikkerhed. Men det er klart, at vi vil fra Socialdemokratiets side følge det her tæt, og viser det sig, at den her ordning betyder flere uheld, er vi selvfølgelig nødt til at evaluere den og lave om på den igen. Vores instinktive oplevelse er, at det vil forbedre trafiksikkerheden, og det er også det, branchen selv oplever.

Et element, det også er væsentligt lige at tage højde for, er jo, at en række virksomheder faktisk har en politik for hastigheden for de lastbiler, de bruger. De satser på at lave grønne kørsler, som de kalder det, hvor man sætter hastigheden en smule ned, for hvis man kører med en lille smule lavere hastighed, er det sådan set ret meget brændstof, man kan spare. Det handler også om, at man i stedet for bare at koble ud og træde på bremsen lige før et lyskryds glider hen til lyskrydset og på den måde sparer brændstof. Det handler i det hele taget om at prøve at optimere sit brændstofforbrug så meget som muligt.

Vi skal selvfølgelig have spurgt ind til, hvor meget det vil forhindre de såkaldte grønne kørsler, at man kommer op i hastighed, og hvordan det står mål med trafiksikkerheden. Men som udgangspunkt hilser vi i Socialdemokratiet det her initiativ velkommen. Vi vil spørge lidt konstruktivt/kritisk ind til det og se, om det er nødvendigt at lave yderligere tiltag. Og så forventer vi, at det bliver evalueret, når det har været i kraft et stykke tid. Men vi kan sagtens støtte det, som det ligger her. Vi synes, det er et skridt i retning af større tryghed, mindre stress for chaufførerne og større trafiksikkerhed.

Tak. Der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Det undrer mig lidt, at Socialdemokratiet er så forholdsvis positiv i forhold til lovforslaget, som hr. Rasmus Prehn nu har givet udtryk for, og derfor vil jeg spørge: Er man slet ikke bekymret? Jeg hørte næsten ordførertalen, som om det her ville give yderligere trafiksikkerhed eller trække trafiksikkerheden i den rigtige retning. Og jeg tænker bare, om man slet ikke er bekymret, når man ser de høringssvar, der ligger fra nogle af de, kan man vist rolig kalde dem, eksperter på området – Rådet for Sikker Trafik, Rigspolitiet ikke mindst, DTU, Havarikommissionen osv. – som enten udtrykker modstand over for lovforslaget eller i hvert fald stærk, stærk bekymring.

Giver det virkelig ikke anledning til større bekymring i Socialdemokratiet, end hr. Rasmus Prehn har givet udtryk for?

Ordføreren.

Det er klart, at vi Socialdemokrater selvfølgelig altid læser de her høringssvar med allerstørste interesse, og er der bekymringer, er det også noget, vi tager alvorligt. Vi oplever mere, at det, der bliver givet udtryk for, er, at man skal være opmærksom på, at der kan være et element af fare her. Men vi må også konstatere, at der altså også er en tryghed i, at de køretøjer, der er på samme vej, har samme retningslinjer, så man ikke fremprovokerer unødige overhalinger, som kan være farlige. Det element lægger vi også vægt på, og vi har lyttet.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det forstår jeg godt, men der er vel trods alt – går jeg ud fra hr. Rasmus Prehn er enig med mig i – virkelig forskel på en lastbil, som kommer læsset op og vejer 30, 40, maks. 56 t, og så en personbil. Jeg går da også ud fra, at hr. Rasmus Prehn har læst høringssvaret fra Midt- og Vestsjællands Politi, der ligesom har bidraget til Rigspolitiets besvarelse om de meget, meget kraftigt forøgede bremselængder, der kommer med en hastighedsforhøjelse på bare 10 km/t.

Ordføreren.

Det siger sig selv, at der er en længere bremselængde, når hastigheden stiger; og når køretøjet er tungt, er det også medvirkende til den her længere bremselængde. Men vi oplever, at det også er derfor, at man har været meget præcise i lovforslaget i forhold til at sige, at det er i udvalgte zoner, hvor hastigheden bliver sat op. Når vi kommer ind i områder, hvor der kan være krydsende trafik og andet, så oplever vi det, som om der lægges op til, at der skiltes ned. Altså, de steder, hvor man kommer ind i tæt bebyggede områder f.eks., skal man ikke op på de høje hastigheder.

Så hvis man er ude i det åbne land på en traditionel landevej, hvor der ikke er forstyrrende trafik, så kan man godt skilte op, så lastbilerne kan køre med samme hastighed som personbilerne og dermed undgå nogle af de her farlige overhalinger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste taler i ordførerrækken er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Jeg må starte med at konstatere, at der er kommet virkelig turbo på arbejdet her i Folketingssalen i dag. Det plejer at være lidt mere langsommeligt, men det er selvfølgelig ingen undskyldning for, at vi kommer for sent. Jeg beklager meget, at vi er kommet senere på grund af en debat ude i Danmarks Radio.

Nå, lovforslaget her handler jo om, at vi øger hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog fra 70 til 80 km/t. uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje. Det er et forslag, vi hilser velkommen. Det er baseret på finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor vi blev enige om at afsætte en pose penge, således at vi kan tilgodese trafiksikkerheden med det her forslag.

Der er ingen tvivl om, at det, der virkelig er vigtigt for trafiksikkerheden, er, at vi har et godt flow i trafikken. Hvis vi har nogle lastbiler, der ligger og kører med 70 km/t., og personbilerne må køre 80 km/t., så er det klart, at der kommer mange overhalinger, og det er dårligt for trafiksikkerheden; specielt de der overhalinger, hvor man har kørt bag ved en lastbil og er blevet frustreret og til sidst bare skal forbi den osv. Det er meget bedre, at vi får et ensartet flow – det vil styrke trafiksikkerheden.

Selvfølgelig er det sådan – og det er fysikkens love – at når en tung lastbil kører lidt hurtigere, er der mere energi i vogntoget og dermed jo også noget med bremselængde osv. Der hæfter jeg mig ved, at bremserne i nutidens lastbiler jo er langt, langt bedre end i de lastbiler, min far kørte rundt i i 1960'erne, hvor jeg selv havde fornøjelsen af at være med ude at køre, da han var lastbilchauffør. Der var bremserne ikke alt for gode dengang, men i dag er bremserne jo af en helt anden kvalitet.

Så det, at vi får færre overhalinger, og det, at vi har nogle lastbiler af meget høj kvalitet, samt at vi afsætter nogle penge til at nedskilte på de steder i trafikken, hvor der er risiko, gør, at vi ikke er bekymret for trafiksikkerheden i det her.

Til gengæld får vi jo noget mere mobilitet, og det betyder rigtig meget for erhvervslivet og for samfundsøkonomien, at vi har en høj mobilitet i samfundet. Det er faktisk beregnet, at gevinsten for samfundet ved det her forslag er, at erhvervslivet sparer 560 mio. kr. om året – 560 mio. kr. Det er altså noget, der styrker vores konkurrenceevne, og som dermed gør vores samfundskage større. Og det sker vel at mærke ikke på bekostning af trafiksikkerheden, og det er vigtigt.

Derfor synes jeg, det er et rigtig godt lovforslag, som Venstre kan støtte. Og jeg skal hilse fra min konservative kollega og sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt med en kort bemærkning, hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Igen: Hr. Kristian Pihl Lorentzen argumenterer med, at det her i virkeligheden er en styrkelse af færdselssikkerheden. Må jeg gøre opmærksom på høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik, som jo klart siger: Der kan da godt være nogle færdselssikkerhedsmæssige fordele, ved at man har en ens hastighed og måske et mindre antal overhalinger, men det opvejes – hvad skal man sige – så rigeligt negativt af, at farten forøges, at reaktionstiden bliver kortere, at bremselængden bliver adskilligt længere. Derfor ender Rådet for Sikker Trafik i hvert fald med at sige, at hvis man ser på det totale, er det her en forringelse af færdselssikkerheden.

Ordføreren.

Ja, ja, jeg har stor respekt for arbejdet i Rådet for Sikker Trafik. De er jo sat i verden for at være bekymrede på trafiksikkerhedens vegne, og det skal de være, det er deres opgave. Men det, jeg hæfter mig ved, er jo – og det tror jeg man glemmer lidt – at de steder, hvor der er fare på færde, skilter man faktisk hastigheden ned. Mange steder i Danmark kan man jo se flere kilometer ud ad landevejen, og der er der altså ingen problemer med det her, og det er jo det, vi taler om.

Igen: Det er det, at vi undgår alle de her overhalinger. Der, hvor der for alvor sker rigtig mange ulykker, er, når folk overhaler. Så derfor er jeg tryg. Jeg påstår ikke, at trafiksikkerheden bliver styrket. Jeg siger bare, at jeg er tryg ved trafiksikkerheden i det her.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Efter lovforslaget bliver nedskiltningen jo nu overladt til kommunerne, og man må da gå ud fra, at de trods alt konsulterer politiet med hensyn til det, men det bliver jo faktisk overladt til kommunerne.

Så bliver der i øvrigt sat spørgsmålstegn ved, dels om puljen er stor nok – hvad hvis der kommer flere ansøgninger, hvad gør man med det? – dels hvor lang tid der egentlig vil gå med det her. Det er jo ikke bare en proces, man lige overstår på nogle dage.

Så derfor kan der jo sættes spørgsmålstegn ved, om den her nedskiltning, som så skulle være, jeg vil næsten sige det store dyr i åbenbaringen, er reel, i hvert fald fra begyndelsen af.

Ordføreren.

Jo, men det tror jeg. Kommunernes tekniske forvaltninger har jo rimelig tjek på vejområdet, og de skal jo rådføre sig med politiet, når de fastsætter hastighedsgrænserne. Så det er jeg slet ikke bekymret for. Det skal man nok finde ud af derude.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og jeg skal selvfølgelig også starte med at beklage, at vi i den grad kommer for sent. Jeg tog en taxa sammen med hr. Kristian Pihl Lorentzen, og taxachaufføren bemærkede tørt, da vi kørte: Nå, hvad søren, er Folketinget blevet effektivt her på det sidste? Så ja, hvad skulle vi sige? Vi kom for sent. Nå, til lovforslaget:

Enhedslisten er inderligt imod det her lovforslag, og det er vi naturligvis først og fremmest på grund af færdselssikkerheden, som klart forringes, og advarslerne står jo nærmest i kø, når man kigger på høringssvarene. Ja, faktisk er selv Vejdirektoratet jo en smule bekymret, hvis man læser bemærkningerne til lovforslaget. Men det er Rigspolitiet, som i øvrigt har indhentet bidrag fra Midt- og Vestsjællands Politi, det er Rådet for Sikker Trafik, det er DTU, det er Cyklistforbundet, og det er Havarikommissionen, som i varierende grad advarer mod det her eller i hvert fald er alvorligt bekymret for, hvad der skal ske med færdselssikkerheden, og det er jo først og fremmest på grund af den højere fart, man nu vil tillade på visse vejstrækninger. En højere fart giver flere ulykker, især flere alvorlige ulykker med døde og alvorligt tilskadekomne, den giver en kortere reaktionstid for chaufførerne, og den øger bremselængden dramatisk. Det er det, som man kan se ud af høringssvaret fra Rigspolitiet, som også står i Midt- og Vestsjællands Politis bidrag til Rigspolitiets besvarelse.

Det er jo rigtigt, at der er en pointe med, at hvis man får en mindre hastighedsspredning og dermed måske færre overhalinger, så kan der være en positiv effekt af det. Men det opvejes – og der er vi helt enige med Rådet for Sikker Trafik og andre – af de negative konsekvenser, som der er, når farten øges med 10 km/t., som det er tilfældet her. I den forbindelse synes jeg, det er værd at bemærke, at det er gennemgående i høringsnotatet, og at det er gennemgående i Transportministeriets besvarelse af høringssvarene, som er kommet ind, at datagrundlaget i den grad er mangelfuldt. Hvor stort et antal ulykker der skyldes spredning af hastighed eller overhaling af lastbiler, aner man faktisk ikke. Hvad den faktiske hastighed er for lastbiler i dag – givetvis er der en del, der kører over den tilladte hastighed – og hvad der er den forventede stigning i hastigheden for lastbiler, ved man heller ikke rigtig, og de estimater, man har af det, er i den grad, det skrives jo direkte, behæftet med usikkerhed. Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved et øget antal ulykker? Rådet for Sikker Trafik gør jo sådan stille og roligt opmærksom på, efter de nye beregninger i øvrigt, at en dræbt koster 34,5 mio. kr., og der skal jo ikke ret mange til, før det tæller voldsomt i det samfundsøkonomiske regnskab. Men det findes der ikke rigtig et ordentligt datagrundlag på, og derfor synes jeg, det er letsindigt at give sig i kast med det her.

Et lidt overset element i det her – ud over at færdselssikkerheden i den grad er udfordret – er, at det jo også er negativt for miljøet, og det er der faktisk nogle beregninger af. CO 2 -udledningen bliver forøget med 71.000 t, regner man med, i forbindelse med det her lovforslag, udledningen af NOx vil blive forøget med 82 t og partikler med 3 t. I en tid med klimaforandringer og med et behov for den grønne omstilling, ikke mindst inden for transportsektoren, kommer man altså med et lovforslag, som forværrer klima og miljø. Det synes vi jo ikke er ret smart.

Men man kunne jo egentlig også gå den anden vej, hvis man vil undgå hastighedsspredning og for mange overhalinger, og sige, at alle skulle køre 70 km/t., også personbilerne. Det ville i øvrigt også være til gavn for miljøet. Jeg ved godt, at de fleste så vil rulle med øjnene og tænke: Hold da op. Og jeg er udmærket klar over, at der ikke er ret mange i det her Ting, der synes, det ville være en god idé, men i disse tider er det måske værd at tage med i sin overvejelse.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at Færdselssikkerhedskommissionen jo har en handleplan, som det helt tydeligt er svært at nå i mål med, med hensyn til antallet af dræbte i trafikken, og derfor kan det undre mig, at formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, hr. Kim Christiansen, er så begejstret for det her lovforslag. Jeg synes, man skal lytte til eksperterne.

Tak til ordføreren. Der var ingen korte bemærkninger. Så vi er færdige med ordførerrækken, og jeg giver ordet til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. I regeringen ønsker vi, at virksomhederne skal have de bedst mulige vilkår. Derfor har vi som mål at gøre erhvervslivets byrder 4 mia. kr. lavere om året. Som transportminister ønsker jeg i særdeleshed, at transportsektoren skal have de bedst mulige vilkår. Det er jo trods alt transportsektoren, der så at sige får samfundets hjul til at dreje rundt.

En forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog fra 70 km/t. til 80 km/t. uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje vil sikre, at varerne kommer hurtigere fra A til B. Forhøjelsen af hastighedsgrænsen vil ifølge Vejdirektoratet samlet set medføre en besparelse på over 1 million køretøjstimer om året. Det svarer til en erhvervsøkonomisk gevinst i omegnen af 560 mio. kr. årligt. En besparelse på over 1 million køretøjstimer om året for transportsektoren vil være en stor forbedring af mobiliteten. De øvrige bilister vil også få glæde af den forbedrede mobilitet, da lastbiler og vogntog ikke længere vil være underlagt en lavere køretøjsbestemt hastighedsgrænse. På den måde vil de ikke længere fungere som en prop i trafikken.

Det er vigtigt for mig, at alle mobilitetsfremmende tiltag sker på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det anføres ofte, at højere hastigheder medfører flere og mere alvorlige ulykker. Jeg mener dog, at man i den sammenhæng må holde sig de øvrige konkrete forhold for øje, der også påvirker ulykkesrisikoen. En forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog har en indbygget positiv indvirkning på færdselssikkerheden, da hastighedsspredningen mellem f.eks. personbiler og lastbiler bliver reduceret. Det skaber mere ro i trafikken.

En reduktion i hastighedsspredningen mellem køretøjerne forventes at mindske overhalingsbehovet og forhåbentlig antallet af nogle af de mest alvorlige ulykker på landevejene: frontalulykkerne. Samtidig er det vigtigt, at en forhøjelse af hastighedsgrænsen kun sker på de vejstrækninger, der i kraft af deres vejforløb og lignende forhold kan bære en hastighedsforhøjelse. Der er derfor afsat 31,5 mio. kr. på finansloven for 2019 til at nedskilte hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog på de vejstrækninger, hvor det ikke findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at forhøje hastighedsgrænsen. Jeg mener, at det er mest fornuftigt at lade det være op til kommunerne som vejmyndigheder i forhandling med politiet at udpege de vejstrækninger, hvor der skal fastsættes en lavere hastighedsgrænse. Det er trods alt vejmyndighederne, der har det nødvendige og lokale kendskab til deres veje, og med en ikrafttrædelsesdato for lovforslaget, der hedder den 1. januar 2020, vil kommunerne have rigelig tid til at udpege de relevante vejstrækninger.

Med reduktionen i hastighedsspredningen og muligheden for nedskiltning er det min overbevisning, at denne mobilitetsfremmende forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog kan ske uden negative konsekvenser for færdselssikkerheden. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Der er en enkelt med en kort bemærkning, hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Transportministeren siger i sin tale, at det jo også handler meget om at skabe ro i trafikken, og der skal lovforslaget jo altså så sørge for, at der bliver ensartede hastighedsgrænser for personbiler og lastbiler på de nævnte vejstrækninger.

Men ro i trafikken, transportminister: Efterhånden har vi jo et helt sammensurium af forskellige hastighedsgrænser. På landevejene har vi 80 og 90 km, på motorvejene har vi 80 km for lastbiler og 100 km for Tempo 100-busser og campingvogne og 110 til 130 km for personbiler, og i forbindelse med det her lovforslag kommer der jo ved nedskiltning også en forskel i trafikken mellem lastbiler og personbiler. Den udvikling, vi har set over de sidste 3, 4, 5 år, er jo netop ikke gået imod at skabe ro i trafikken ved at skabe ensartede forhold, og der er vel egentlig også et pædagogisk element her, altså at det jo er svært efterhånden at holde styr på, hvor meget man må køre, alt efter hvad for et køretøj man kører i, eller hvad for en vejtype man kører på osv.

Ministeren.

Ro i trafikken handler jo ikke for mig om, at alle strækninger skal have samme hastighedsgrænse. Det handler om, at når man i det her tilfælde kører på en god og lang og lige landevej, skaber det mere ro i trafikken, at lastbilen kører 80 km/t., ligesom personbilerne gør. For ellers kører personbilerne op i bagenden på lastbilen eller i hvert fald i en vis afstand af bagenden, og så holder de sig til 70 km/t., og der kommer måske en lang slange, hvis det ikke er et sted, hvor der kan overhales. Lige så snart der kommer et sted, hvor der kan overhales, så skal folk ud og overhale, med den risiko, der er forbundet med overhalinger. Jeg er da helt sikker på, at hr. Henning Hyllested er enig i, at overhalinger generelt er et risikomoment i trafikken, og det er jo en risiko for et frontalsammenstød, vi snakker om her. Det er jo de ulykker, der potentielt har dødelig udgang.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er fuldstændig rigtigt, og det er jeg helt enig i. Det er også derfor, jeg mener, at det faktisk er en god pointe, som transportministeren gør opmærksom på, at det også handler om at skabe ro i trafikken, at der ikke køres med forskellige hastigheder, alt efter hvor det er, og hvad for et køretøj man kører i. Jeg synes bare ikke, det er den vej, udviklingen er gået igennem lang tid, og det er det, jeg ligesom anker over. Jeg går ud fra, at transportministeren er opmærksom på, at høringssvarene jo trods alt, som jeg sagde i min ordførertale, nærmest står i kø for at advare imod det her, netop af færdselssikkerhedsmæssige grunde.

Ministeren.

Altså, det er jo værd at sige, at det ikke har været muligt at finde noget talmateriale fra Vejdirektoratet, der kunne belyse: Bliver det her i virkeligheden færdselssikkerhedsmæssigt en anelse positivt eller en anelse negativt eller helt neutralt? Det data findes ikke. Så vi er jo alle sammen salige i vores tro, og min tro er, at det opvejer hinanden sådan cirka. Der er der andre, der til trods for, at der ikke er noget data på området, går anderledes skråsikkert ud, og det kan godt undre nogle gange, at f.eks. Rådet for Sikker Trafik og sågar også nogle gange Rigspolitiet går så skråsikkert ud med ting, som vi i bund og grund ikke har data på. Altså, de hævder med deres autoritet, som de hævder at de har, at det her vil føre til et helt bestemt resultat, selv om man faktisk ikke kan sige det og vi alle sammen bare må forlade os på vores intuitive tro på, hvordan det her vil gå.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.