Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 185
Offentligt
2035212_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. marts 2019
2019-1828
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 19. marts 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L 185
Forslag til lov om ændring af lov om
byfornyelse og udvikling af byer (Støtte til styrket indsats i udkantsområderne),
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten
Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
KL og Lejernes Landsorganisation (LLO) kritiserer i deres respektive hørings-
svar, at de større byer med lovforslaget i en periode ikke længere vil kunne få
støtte til byfornyelse. LLO henviser til, at der stadig er et problem med bolig-
standarden i de store byer. Vil ministeren forholde sig til kritikken for KL og
LLO, og vil ministeren herunder oplyse, hvad konsekvenserne af lovforslaget vil
være for byfornyelsesprojekter i byerne?
Svar:
Omprioriteringen fra byfornyelsesrammen til landsbyfornyelsesrammen er
vedtaget med finansloven, hvori regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at
styrke udviklingen i landdistrikterne. De statslige midler fokuseres til de områ-
der, der er hårdest trængte, og hvor markedskræfterne alene ikke kan løse ud-
fordringerne med overskydende og faldefærdige boliger.
Københavns Kommune har i de seneste årtier modtaget en meget betydelig
statslig støtte til deres byfornyelsesindsats, hvilket har medvirket til at hæve
boligstandarden i København. I det omfang der stadig er behov for byfornyelse
i København og andre større byer, er det i regeringens optik ikke i en størrel-
sesorden, der nødvendiggør statslig involvering. Kommunerne med større byer
vil ofte have bedre mulighed for selv at finansiere byfornyelsesprojekter, og der
er ofte bedre udsigter til private investeringer.
Ansvaret for udviklingen af byer ligger hos kommunerne. Selvom der ikke er
afsat statslige midler til byfornyelse i de større byer, kan kommunerne vælge at
gennemføre byfornyelsesindsatser med kommunale midler.
L 185 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad konsekvenserne af lovforslaget vil være for byfornyelsesprojekter i byerne, til transport-, bygnings- og boligministeren
2035212_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen