Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Støtte til styrket indsats i udkantsområderne).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslaget her omfordeler penge fra den ordinære byfornyelsesramme og målretter dem til mindre byer, landdistrikter. Det er en indsats, som vi i Socialdemokratiet har stået bag siden 2014, hvor vi indgik den daværende vækstpakke, og det er en indsats, som nu bliver forlænget med det udspil om levedygtige landsbyer, som regeringen har spillet ud med.

Fra Socialdemokratiets side har vi det på den måde, at vi egentlig synes, at det er ærgerligt, at man tager penge fra den ordinære byfornyelsesramme, men omvendt har vi det også på den måde, at de byer, som har det største behov, er de små byer. Byer med op til 4.000 indbyggere står til at blive omfattet af det her lovforslag, og det er jo typisk byer, som før har været kommunebyer, og som så siden har mistet meget af den aktivitet, der har været i byen, som følge af at man har haft et rådhus og haft den økonomiske og offentlige aktivitet, som knytter sig til det.

Det kunne være byer som Rejstrup eller Dalmose eller Uldum eller den type byer, hvor der altså er mange af dem, som i øjeblikket kæmper med at få tingene til at hænge sammen, og som mister noget af den aktivitet, der tidligere har været bundet i lokalområdet, og derfor synes vi egentlig, at det er fornuftigt, at man prioriterer at kunne lave byfornyelse i nogle af de hovedgader og kunne nedrive nogle af de her nedslidte huse, som er bl.a. i landdistrikterne. Mange af os kender jo Låsby-Svendsen, som kommer ovre fra det midtjyske, men han har jo mange åndsfæller, som bruger de samme metoder, netop at opkøbe nedrivningsmodne huse og så udleje dem til folk med meget ringe indkomst, typisk folk, der er på overførselsindkomst, og så få en forretningsmodel ud af det.

Der ligger det os meget på sinde i Socialdemokratiet, at man stopper den forretningsmodel, sådan at folk, også folk, der har lave indkomster, har en fornuftig bolig at bo i, og samtidig tror vi, at det er vigtigt, at man prioriterer midlerne i de mindre byer rundtomkring i landet.

Så samlet set kan vi støtte det her lovforslag, men vi havde hellere set, at man havde fundet pengene eksempelvis i den skattelettelse, der er sket til privatfly eller andre steder, i stedet for at tage dem fra den ordinære byfornyelsesramme.

Tak til ordføreren. Der er en ny ordfører, og det er fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag udmønter vi den del af finanslovsaftalen, der vedrører landsbyfornyelse. Jeg var rigtig tilfreds, da jeg kunne se, at vi fik forhøjet den her pulje væsentligt ved finansloven. Det er så korrekt, at vi har taget pengene fra byfornyelsespuljen og forhøjet den. Det synes jeg sådan set ikke er så tosset, dagens Danmark taget i betragtning, da de større byer i den grad oplever for det første selv at have musklerne til at byforny, men at vi i den grad også hele tiden efterspørger billigere boliger. Noget af det, der skete med byfornyelsesmidlerne, var jo faktisk ofte, at vi fordyrede boliger. Så derfor er det okay for Dansk Folkeparti, at vi stopper op og så i højere grad fokuserer på landdistrikterne, som vi i den grad gør med den lov.

Puljen vil kunne anvendes af byer med færre end 4.000 indbyggere, og man vil både kunne bygningsforny, man vil kunne områdeforny, og man vil også kunne nedrive og genhuse de folk, der ellers vil bo der. Områdefornyelsen er en vigtig detalje i det, sådan at man også, når man har nedrevet en bolig, får mulighed for at lave noget andet på stedet, så det ikke står som en landsby, hvor man bare har nedrevet nogle af husene.

I Dansk Folkeparti er vi jo sådan rimelig kendt for, vil jeg mene, og er stolte over hele tiden at arbejde med den her udflytning eller rettere sagt indflytning til de mindre områder i landet. Det gør vi i forvejen både med arbejdspladser og uddannelser, og med den her lov prioriterer vi nu også i endnu højere grad at sikre, at der sker noget i boligområderne, noget byfornyelse på den front. Midlerne, som det ligger nu med byer under 4.000 indbyggere, vil kunne søges af 56 kommuner. Det er vi rigtig godt tilfredse med.

Så er der en lille detalje, som vi håber, at vi lige kan få dem til ovre i ministeriet at konsekvensrette vedrørende det her lovforslag. Det er, at ordet udkantsområder er anvendt konsekvent, og det kunne vi godt tænke os at få konsekvensrettet til at hedde »landdistrikter«, »provinser« eller noget i den dur. Det forventer vi klart er en lille detalje.

Så Dansk Folkeparti kan i sagens natur støtte lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Vi behandler jo L 185, som er et forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling i byerne. Med L 185 gør vi det lettere for de danske landsbyer at forny sig og udvikle sig. Hvis man skal oversætte det til lidt mere simpelt dansk, så er det sådan set, at vi flytter indsatser fra byfornyelse til landsbyfornyelse. Det er et vigtigt led i regeringens arbejde for at sikre de danske lokalsamfund, det lokale engagement og den vækst og bosætning, vi i øjeblikket ser positive takter på i hele landet. Noget af det, som er stærkt ved den her plan, er, at man kan tænke mere i helheder for et landsbyområde. Det kan man både ved at tænke nedrivning og hele områdefornyelser ind i arbejdet på bedre vis fremadrettet.

Lovforslaget kommer jo fra finansloven for 2019, hvor regeringen besluttede udgiftsrammen til landsbyfornyelsen. Det her er meget, meget fint i tråd med regeringens øvrige arbejde om vækst og øget bosætning i hele landet. Vi ser heldigvis, at de gode takter har smittet af i hele Danmark. Omsætningen af huse går hurtigere i hele Danmark, væksten og beskæftigelsen stiger i hele Danmark, og priser på huse stiger stort set også i hele Danmark. Det skal jo ses som en bred indsats, regeringen har gjort over flere år nu, både med danmarkshistoriens største udflytninger af statslige arbejdspladser og med den nye planlov, som tager håndjernene af mange af de lokalsamfund, som tidligere har været hæmmet i at kunne tage initiativ til en positiv vækst i udviklingen. Danmarkshistoriens første egentlige bredbåndsfond, hvor bredbånd ikke kan udrulles som følge af markedskræfterne, kan rent faktisk få støtte nu, ikke bare gennem lånepuljer og hvad vi ellers har set.

Så det er naturligvis en hel parade af fremragende ting, vi har gjort for landdistrikterne, som smitter af på hele den her positive udvikling, og det gør det her lovforslag også.

Tak til hr. Thomas Danielsen. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten synes, at det sådan set er i orden, at der er nogle områder på landet, som får bedre mulighed for at gennemføre noget byfornyelse, men problemet i lovforslaget her er jo, at det sådan set er midler, som tages fra den byfornyelse, som så ikke kan komme til at ske i en række byer i Danmark. Derfor kan vi ikke støtte det samlede lovforslag.

Jeg synes, det er interessant, når de ude i nogle landlige områder finder løsninger på at forny deres byer. Jeg får lyst til at nævne Bøvlingbjerg, hvor de blev trætte af, at der var nogle tomme huse, og så lavede de et lokalt boligselskab, der begyndte at opkøbe boliger og udleje dem. På den måde fik de også mulighed for at styre en udvikling i deres lokalsamfund. Den slags synes jeg er rigtig positivt, nemlig at der faktisk godt kan ske noget i landdistrikterne, uden at der er statspenge med. Men vi er også klar over, at det nogle gange går bedre med statspenge.

Vi så gerne, at der var mere til byfornyelse. Når man ser høringssvaret fra KL og Lejernes Landsorganisation, er der sådan set stadig væk boliger i byerne, som har brug for renoveringer. Der bliver så færre penge til den renovering, når det her lovforslag bliver vedtaget.

Tak. Hr. Thomas Danielsen har lige en kort bemærkning.

Tak for det. Det er til det om, at Enhedslisten ikke bifalder de landdistriktpolitiske takter, som regeringen har. Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, særlig ikke i forhold til den landdistriktspolitik, der blev ført under den tidligere regering, som Enhedslisten støttede. Det, jeg bare lige skal forstå i forhold til Enhedslistens modstand, drejer sig om, at langt størstedelen af de statslige byfornyelsesmidler, som der blev anvendt, var i København: Er Enhedslistens anke, at København stadig væk har mere brug for midlerne, end landdistrikterne har?

Værsgo.

Det er jo ikke kun København, der har fået gavn af de byfornyelsesmidler. Vi er bekendt med, at der også er andre byer, der har brug for at få højnet deres boligstandard. I Enhedslisten går vi meget ind for, at vi gør rammevilkårene bedre for landdistrikterne. I den klimaplan, vi lige har lanceret, vil vi gerne frem til, at det bliver nemmere for boligejere i landdistrikter at opnå lån til at energirenovere deres boliger. Så vi er fuldt obs på at sikre, at livet i Danmark også foregår ude på landet, og at der kan være nogle, der er endt med at købe et hus derude, som har dårlige lånemuligheder og dermed har dårlige muligheder for at bidrage til den optimering af boligmassen, som er nødvendig. Så i Enhedslisten har vi stor fokus på, hvad der sker i landdistrikterne. Der kan ordføreren for Venstre være helt rolig.

Hr. Thomas Danielsen.

Det er sådan, at for alle andre partier i Folketinget drejer politik sig i høj grad om at prioritere – med undtagelse af Enhedslisten, som jo kan finansiere alt. Derfor vil jeg gerne lave et eksperiment, hvor jeg vil tvinge Enhedslisten til at skulle prioritere midlerne: Skal man vælge byfornyelsesmidler, som hovedsagelig anvendes i København som den vigtigste prioritet, eller skal man som den vigtigste prioritet vælge at veksle dem til landsbymidler, som så bruges i provinsen?

Værsgo.

Politik er ikke kun et spørgsmål om at prioritere. Det er også et spørgsmål om at finde nye løsninger. Og hvis man kigger i Enhedslistens nye klimaplan, kan man jo se, at vi har fundet nye løsninger, som giver bedre muligheder for, at mennesker, der bor på landet, kan få lån. Vi ønsker at lave en model, hvor det er Danmarks Grønne Investeringsfond, som står for at formidle nogle lån, og at den energibesparelse, som borgerne så opnår, er med til at afdrage deres lån. Så det er ikke kun et spørgsmål om at tage fra nogle landområder og give til andre. Det er et spørgsmål om at finde nye løsninger. Sådan er politik.

Tak for det. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo. Derefter er det hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg tror nu nok, at politik i virkeligheden handler om at prioritere, når ikke midlerne er uendelige, hvis man går ind i essensen af, hvad politisk virksomhed handler om. Det er der skrevet tykke bøger om.

Tilbage til forslaget her. Jeg er enig med Venstres ordfører i, at i den her regeringsperiode har vi faktisk haft en perlerække af indsatser i forhold til landdistrikterne. Jeg skal nok lade være med at gentage dem, men jeg tror i virkeligheden, at der i forbindelse med lige netop det her med at give ekstra muligheder for, at man kan rive de gamle utidssvarende huse ned, også i Dalmose – og nu kigger jeg ned på Socialdemokratiets ordfører, for jeg har nemlig selv prøvet det – ikke er noget, der er vigtigere end det for at få den her onde cirkel brudt i landområderne. Der følger rigtig mange dårlige ting med, når man har et stort udbud af ringe boliger, så jeg synes, det er et fremragende forslag, og det er det ikke bare af hensyn til landsbyerne. Når man tager udgangspunkt i, at politik er at prioritere, er det også godt, at de midler, der tidligere gik til storbyerne, hvor huspriserne er eksploderet, og hvor det er utrolig nemt at få en businesscase til at hænge godt sammen, og hvor man ved, hvad man kan få i husleje i forhold til, hvad man kan få på Lolland, nu går til landsbyerne og ikke til storbyerne, som jo ofte har en fantastisk god økonomi, og hvor der er rigtig gode muligheder for at få en god økonomi i boligudbygning. Derfor støtter vi forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Jeg har fået fornøjelsen af at være standin for vores transportpolitiske ordfører, Roger Courage Matthisen. I Alternativet er vi meget optaget af at få genetableret og forstærket den respektfulde relation mellem land og by i erkendelse af, at vi ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Derfor er dette lovforslag heller ikke så ligetil, for selv om vi ønsker mere decentralisering og bosætning i vores landdistrikter og på vore øer, må vi heller ikke negligere, at byfornyelsesmidlerne har været enormt vigtige for at skabe gode og trygge rammer for borgerne i de større byer.

Vi har selv i vores eget finanslovsforslag valgt at afsætte midler til at fortsætte nedrivningspuljen på 200 mio. kr. uden at påvirke byfornyelsesmidlerne. Dette er dog ikke muligt med lovforslaget her, men i lyset af Alternativets ønske om et sammenhængende Danmark samt det behov, som vore landdistrikter og øer har for at fortsætte nedrivningspuljen, renovering og byfornyelse for at vende udviklingen med centralisering og affolkning, kan vi støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen ordfører for Det Radikale Venstre, og så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal gøre det kort. SF støtter forslaget om, at byfornyelse prioriteres i landsbyerne. Det gør vi. Vi mener, det er vigtigt, at landets landsbyer og landområder får hjælp og offentlig støtte til at forny deres byer. Vi finder det også positivt, at bygrænsen udvides til 4.000 indbyggere frem for som tidligere 3.000 indbyggere, da flere byer så også kan blive omfattet af de ordninger, som man blev enige om. For at det stadig væk skal være attraktivt at bosætte sig i Udkantsdanmark, mener vi, at det er vigtigt, at kommunerne får en pose penge til at håndtere deres problemer med faldefærdige bygninger og med genhusning.

Når det er sagt, mener vi også, at både KL og LLO har nogle rigtig gode pointer. Der er behov for byfornyelse, både i byerne og på landet, og derfor er det også ærgerligt, at man bare flytter penge fra by til land og måske på et tidspunkt tilbage igen. Jeg tænker, at det godt kunne give mening at give KL og LLO et svar på deres betænkeligheder ved at beskrive konsekvenserne for projekterne i byerne. Herunder giver det mening at tydeliggøre de økonomiske konsekvenser for byfornyelsesrammen. Det kommer vi til at spørge nærmere ind til i udvalgsbehandlingen, og det kommer vi også til at bede om et svar på, inden vi tager endelig stilling til forslaget.

Tak til SF's ordfører. Hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her er jo en udmøntning af en del af finanslovsaftalen, og jeg vil bare sige, at landsbyfornyelse er meget, meget vigtigt for sammenhængskraften i vores landdistrikter og i det hele taget i Danmark. De her penge gør nytte. Jeg har selv været med til at fordele mange af dem i min kommune. I Lemvig Kommune er vi i gang med det syvende landsbyprojekt, og det gør en kæmpe forskel der, hvor man tager fat omkring det her. Landsbyfornyelse omfatter jo både områdefornyelse, men også bygningsfornyelse og kondemnering.

For de her projekter, som der er lagt op til her, er der en refusion på 60 pct. Jeg er bare nødt til at sige, at de steder, hvor man oplever, at der er huse, der falder sammen, og landsbyer, der befinder sig i den her negative spiral, kan det her med, at kommunerne har mulighed for at gå ind med statsstøtte og kondemnere og forny, sikre, at de her landsbyer kan få vendt udviklingen. Jeg bor selv i en af de landsbyer, hvor vi var igennem en landsbyfornyelse for nogle år siden, og i dag oplever vi, at nu er der stor efterspørgsel efter huse i byen, hvorimod vi for få år siden før byfornyelsen oplevede, at det ikke var til at sælge et hus. Nu går det meget, meget stærkt, og det er positivt, og derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på de landsbyer, der har et indbyggertal på under 4.000.

Det er også vigtigt, at vi får det konkretiseret, og det gør vi jo, ved at der er 56 kommuner, der er berettiget til at få statsrefusion på det her område. Det her gør en forskel i Danmark for et, kan vi sige, samlet set beskedent beløb. I forhold til hvad vi ellers bruger penge på i dette høje Ting, så er det her noget, som gør en forskel. Derfor er tildelingen af de 330 mio. kr. over 4 år en meget, meget positiv historie for de landsbyer, der nu kan komme i gang med at forny deres bygninger og deres områder. Så Konservative støtter L 185.

Tak for det. Så er det transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Først vil jeg gerne takke for den positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget er en udmøntning af finanslovsaftalen, hvor der blev omprioriteret midler til landsbyfornyelse. Det er vigtigt, at den statslige støtte til byfornyelse målrettes til de kommuner, der har det største behov. En stor del af de statslige byfornyelsesmidler er i mange år gået til fornyelse af boliger i Københavns Kommune. Byfornyelsen har været med til at løfte boligmassen i hovedstaden og har også andre steder reduceret det tilbageværende behov for statslig støtte til byfornyelse rundtom i landet.

Flere kommuner fremhæver nu et voksende behov for en indsats i landsbyer og i det åbne land, herunder særlig i landets yderområder, som er præget af stagnation. Her er der gerne et overskud af boliger, og flere af dem har en lav kvalitet. Regeringen og Dansk Folkeparti har derfor besluttet at målrette de statslige byfornyelsesmidler til kommuner med mindre byer og landdistrikter, der i dag vurderes at have det største behov for statslig støtte. Ud over tilskud til nedrivning er der med puljen mulighed for at gennemføre områdefornyelse og på den måde sikre en helhedsfornyelse af landsbyerne. Desuden er det muligt at genhuse med støtte fra puljen, når det er nødvendigt at fraflytte en bolig på grund af byfornyelsesbeslutninger, f.eks. hvis et hus skal nedrives.

I finansloven for 2019 er der afsat yderligere midler til landsbyfornyelsen i 2019 og 2020, og støtten er forlænget til og med 2022. Bevillingen til landsbyfornyelsen bliver altså samlet set større og varer i flere år. Med lovforslaget sikres en hjemmel i byfornyelsesloven til at råde over hele rammen til landsbyfornyelse. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, udstedes der derudover en bekendtgørelse, som bl.a. vil fastsætte regler for, hvilke byfornyelsesindsatser der kan opnå støtte, den statslige refusionsprocent, og hvilke kommuner der er ansøgningsberettigede.

I tilgift til landsbypuljen har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgået en aftale om en ny anmeldelsesordning, der skal gøre det nemmere for kommunerne at forebygge udlejning af dårlige boliger. Så ud over de ekstra midler fra staten til nedrivninger vil der med anmeldelsesordningen også være bedre muligheder for at forebygge, at faldefærdige boliger, som ikke er egnet til beboelse, lejes ud.

Samlet set synes jeg, at vi har gjort en god indsats for at imødekomme udfordringerne i landdistrikterne. Jeg vil gerne endnu en gang takke for de positive bemærkninger, og så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).